PRO MUSICA
– KLODEN RUNDT MED KÆRLIGHED OG HUMOR TIRSDAG 30. JAN 2018 KL. 19.30 PRO MUSICA SALEN - ODENSE KONCERTHUS Eric Ewazen: (f. 1954)
Trio for fløjte, horn og klaver I Ballade II Pastorale III Dans Varighed: ca. 22 min.
Medvirkende: Rune Most, fløjte; Tone Sundgård Anker, horn; Berit Juul Rasmussen, klaver Martin Bennebo: (f. 1980)
Deadline (Uropførelse) I Optimism
II Dialectic III Joy IV Frustration V Apathy VI Simplicity Varighed: ca. 18 min..
Medvirkende: René Højlund Rasmussen, klarinet; Martin Bennebo, akkordeon; Jens Krøgholt, kontrabas PAUSE Stefan Schäfer: (f. 1963)
’Die Forelle’ - variationer over et tema af Schubert i G-dur for 3 kontrabasser Varighed: ca. 14 min.
Medvirkende: Maria Møller Jørgensen, kontrabas; Poul Jensen Find, kontrabas; Toms Timofejevs, kontrabas Alexander Borodin: (1833-1887)
Strygekvartet nr. 2 i D-dur
I Allegro moderato II Scherzo. Allegro III Nocturne. Andante IV Finale. Andante - Vivace Varighed: ca. 28 min.
Medvirkende: Stinus Christensen, violin; Jan-Erik Schousboe, violin; Martin Jochimsen, bratsch; Martin Høier, cello
ERIC EWAZEN: ’BALLADE, PASTORALE OG DANS’ FOR FLØJTE, HORN OG KLAVER (1993) Eric Ewazen er blandt USA’s mest succesfulde nulevende komponister. Særligt hans værker for messingblæsere er blevet standardrepertoire verden over. Fløjte, horn og klaver er en sjældent hørt instrumentkombination. I Ballade, Pastorale og Dans udnytter Ewazen instrumenternes forskelligartede natur til en kalejdoskopisk rejse gennem kontrasterende stemninger og klangfarver. Førstesats, Ballade, begynder dyster og ildevarslende men forvandler sig efterhånden til en livfuld fortælling, hvor fløjten brillerer henover horn og klavers slagkraftige akkompagnement. Andensats, Pastorale, står i skarp kontrast. Sangbare melodier i fløjte og horn akkompagneres af rislende bevægelser i klaveret. Er det lyden af bølgeskvulp? I tredjesats, Dans, har vi igen fast grund under fødderne. Det er bøndernes festlige folkedans, og det er fristende selv at danse med.
RUNE MOST
RENE HØJLUND RASMUSSEN
MARTIN BENNEBO: DEADLINE (UROPFØRELSE) (2018) Danske Martin Bennebo er akkordeonist og komponist. Han har to gange tidligere skrevet værker til uropførelse ved Pro Musica-koncerterne. Om sit nye værk, Deadline, skriver Martin Bennebo: ”En deadline tvinger sanserne ud i heftige udbrud og pludselige skift. Disse reaktioner er menneskelige og interessante. Alle valg ændres ved både glæde, nysgerrighed, dovenskab, forvirring, forfængelighed, frustration, panik osv. Deadline fremtvinger følelsernes deadline. Hvem skriver musikken? Hvem kommer først: ideen eller komponisten? Musik om musik.” Deadline for klarinet, akkordeon og kontrabas er i seks satser: 1: OPTIMISM (OPTIMISME) 2: DIALECTIC (DIALEKTIK) 3: JOY (GLÆDE) 4: FRUSTRATION (FRUSTRATION) 5: APATHY (APATI) 6: SIMPLICITY (ENKELHED)
STEFAN SCHÄFER: ’DIE FORELLE’ – VARIATIONER OVER ET TEMA AF SCHUBERT FOR TRE KONTRABASSER (2001) Kontrabassen er en sjælden gæst, når der spilles kammermusik. Tre kontrabasser alene på scenen er ligefrem en sensation - eller er det en spøg? Nej, ikke hvis du spørger den tyske komponist Stefan Schäfer. For selvom hans tonesprog ikke er uden et glimt i øjet, så er værket skam alvorlig ment. Tre kontrabasser kan skabe musikalske mirakler, hvis bassisterne er dygtige nok. Schäfer er selv en dygtig kontrabassist. Han er solobassist hos Hamburg Filharmonikerne og har i mere end 20 år komponeret musik for kontrabas. Formålet er at udvide instrumentets repertoire og at afkræfte fordommen om, at kontrabassen kun er en klodset bundprop nederst i klangbilledet. I ’Die Forelle’ tager Schäfer udgangspunkt i variationssatsen fra Schuberts kvintet af samme navn (et af få populære kammermusikværker, der rent faktisk kræver en kontrabas!). Temaet præsenteres først i sin rene form – det lyder som Schubert. Men gennem variationsrækken forvandler musikken sig og bliver undervejs til både tango og jazz. I epilogen vender temaet tilbage, nu spillet i lysende overtoner på de ellers så mørke kontrabasser. Det lyder næsten naturstridigt! Kendere af Schuberts kvintet vil undervejs kunne høre små Schubert-citater. For Schäfer er en spidsfindig komponist, som både må begejstre Schubert-fans og dem med hang til kontrabas!
MARIA MØLLER JØRGENSEN
POUL JENSEN FIND
STINUS CHRISTENSEN
ALEXANDER BORODIN: STRYGEKVARTET NR. 2 I D-DUR (1881) Musikalsk var Alexander Borodin ikke andet end en glad amatør. Han var professor i kemi på universitetet i Sankt Petersborg. Musik var noget han dyrkede i sin sparsomme fritid, og derfor skrev han ikke særlig mange værker. Men ikke desto mindre tilhører hans symfonier, strygekvartetter og operaen Fyrst Igor standardrepertoiret hjemme i Rusland. Det gør Borodin unik - en så populær amatør er simpelthen uden sidestykke i musikhistorien. Med en naturvidenskabelig baggrund kunne man forvente, at Borodins musik består af åndsforladte matematiske strukturer. Men det er ikke tilfældet, for Borodin komponerede for at få afløb for de følelser, som han måtte undertrykke som kemiker. Musikken er passioneret og klangskøn. Samtidig er tonesproget umiskendeligt inspireret af russisk folklore. Eksotiske skalaer og fremmedartede melodier leder tankerne mod endeløse sibiriske skove, mongolske sletter, asiatiske pagoder og overraskende orientalisme. Strygekvartet nr. 2 er komponeret som en bryllupsdags-gave til Borodins hustru. Kærligheden strømmer fra det lyriske åbningstema, der delikat sætter scenen for en indsmigrende førstesats fuld af melodisk følsomhed. Andensats er en scherzo. Virtuos, men ikke ilter. Snarere legesyg og munter. Tredjesats, Notturno, er strygekvartettens bankende hjerte og måske Borodins mest berømte sats overhovedet. Musikken emmer af velbehag, hengivenhed og kærlighed. De elskende er celloen og førsteviolinen i en intim musikalsk dialog – sød musik mellem to elskende. Finalen er det tætteste Borodin kommer på ”matematisk musik”. Satsen er bygget op af moduler, der spejler sig i hinanden - som spørgsmål og svar. Undervejs demonstrerer Borodin sit store teoretiske overskud med paralyserende kontrapunktiske afsnit. Men det ændrer ikke på, at Strygekvartet nr. 2 er musik, der indeholder mere følelse end fornuft. Mere forelskelse end fysisk. Men videnskabsmanden Borodin ville formentlig hævde, at kærlighed jo netop er en kemisk reaktion! Programnote af Mathias Hammer
MEDVIRKENDE: Rune Most, fløjte Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Karl Lewkovitch og hos Prof. Lóránt Kovács i Budapest. Debuterede fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1990. Solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og underviser på Syddansk Musikkonservatorium. Formand for Pro Musica. Tone Sundgård Anker, horn Født i Trondheim og uddannet instrumentalpædagog, orkester-, solist- og kammermusiker i Norge, Tyskland og Schweiz. Diplomorkesterstudier ved Musikhøjskolen i Trossingen. Solohornist i Odense Symfoniorkester siden 1996. Tone er hornlærer på Odense Musikskole og timelærer på det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium. Berit Juul Rasmussen, klaver Er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1999, med solistklassedebut samme sted i 2002. Desuden udvekslingsstuderende ved Sibelius akademiet i Helsinki fra 1995-97. Hun har modtaget undervisning af Rodolfo Llambias, Rosalind Bevan, Mirta Herrera i Rom og Jiri Hlinka i Bergen. Medvirker jævnligt ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter. René Højlund Rasmussen, klarinet Uddannet i København og efter en periode i Den Kgl. Livgarde ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989. René Højlund har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder, senest til ‘Grøntsagskoncert’ i august 2017. Han modtog Sydbanks regionale Musikpris i 2010 og Sydbanks nationale musikpris i 2011. Martin Bennebo, akkordeon Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium på akkordeon (2003). Har komponeret musik til flere polske dokumentarfilm. I 2009 udgav han albummet ”7 boxes for Ib”. Spiller fast i det polske band ’Czeslaw Spiewa’. Jens Krøgholt, kontrabas Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium hos Morten Hansen. Har spillet i basgruppen i Odense Symfoniorkester siden 1999. Aktiv som kammermusiker med bl.a. Tangokvintetten og Habadekuk. Sammen med Rune Most er Jens Krøgholt tilrettelægger af Pro Musica koncerterne.
Maria Møller Jørgensen, kontrabas Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos Mette Hanskov, Preben Meyer, Håkan Ehrén og Michael Stadnicki. Ansat i Odense Symfoniorkester i 1998 som 3. solospiller i basgruppen, har Maria assisteret i Det Kgl. Kapel, Underholdningsorkestret, Sjællands Symfoniorkester og Radiosymfoniorkestret. Poul Jensen Find, kontrabas Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, med diplomeksamen i 1977, har været på studieophold i London to gange. Poul Jensen Find blev ansat i Odense Symfoniorkesters basgruppe i 1980. Han medvirker gerne i kammermusikalske sammenhænge. Toms Timofejevs, kontrabas Toms Timofejevs har en bachelorgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Kandidatuddannelsen fik han ved Musikakademiet i Lübeck, Tyskland, hvor han studerede med professor Jörg Linowitzki. Siden år 2011 har Toms arbejdet i Odense Symfoniorkester som 2. solobassist og har også haft samarbejder med Det Kongelige Kapel. Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos professor Peder Elbæk og i Finland på Sibelius Akademiet hos professor Seppo Tukiainen. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000. Jan Erik Schousboe, violin Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. Blev i 1997 ansat i Odense Symfoniorkesters andenviolingruppe. Martin Jochimsen, bratsch Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001. Har spillet i flere københavnske orkestre og ensembler, bl.a. DR UnderholdningsOrkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005. Martin Høier, cello Uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Torleif Thedèen og på Sibelius Akademiet hos Martti Rousi. Martin har som freelance musiker spillet i alle de københavnske orkestre og været kontraktansat i Odense Symfoniorkester i lange perioder. Han arbejder i det daglige som organist og er tillige ansat som cellolærer på Odense Musikskole og MGK.
NÆSTE PRO MUSICA KONCERTER PRO MUSICA SALEN – ODENSE KONCERTHUS TIRSDAG 13. MARTS 2018 KL. 19.30 DANSKE MUSIKFAMILIER OG EN STOLT TJEKKE Emil Hartmann: Serenade i A-dur op. 24 / Anders Koppel: ’Le Balajo’ Suite for cellokvartet / Antonín Dvorák: Klavertrio op. 26 i g-mol TIRSDAG 10. APRIL 2018 KL. 19.30 (UDSOLGT) RUSSISKE FORBINDELSER OG FRANSK VEMOD Sergej Rachmaninov: Trio élègiaque nr. 1 i g-mol / Claude Debussy: Sonate for fløjte, bratsch og harpe L. 137 / Piotr Tjajkovskij: ’Souvenir de Florence’ sekstet op. 70 i D-dur
NÆSTE SØNDAGSMATINÉ KONCERTER (GRATIS ADGANG) KAMMERSALEN – ODEON SØNDAG 4. FEBRUAR 2018 KL. 11.00 Sergej Prokofjev: Sonate for violin og klaver nr. 1 op. 80 i f-mol / Joseph Jongen: Aria og Polonaise for basun og klaver SØNDAG 18. MARTS 2018 KL. 11.00 Maurice Ravel: Duo for violin og cello / Henry Eccles: Sonate i g-mol Eugene Ysaÿe: Sonate for to violiner i a-mol ODENSESYMFONI.DK
FRIHEDSROMANTIKERNE
8. FEB 2018
Beethoven: Leonore Ouverture nr. 3 / Martin: Koncert for syv blæsere / Brahms: Symfoni nr. 3 Dirigent: Alexander Vedernikov / Solister: Rune Most, fløjte; Henrik Skotte, obo; Svante Wik, klarinet; Morten Østergaard, fagot; Tone Sundgård Anker, horn; Per Morten Bye, trompet; Robert Holmsted, basun