Åbningskoncert Symfoniens ABC - 2. og 3. september 2010

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 1

Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

ÅBNINGSKONCERT SYMFONIENS ABC

Torsdag 2. september 2010 kl. 20.00 · Rød serie Fredag 3. september 2010 kl. 20.00 · Grøn serie Koncertintro torsdag kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Dezsö Ranki, klaver Ludwig van Beethoven: Prometheus ouverture Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 Johannes Brahms: Symfoni nr. 2, D-dur Billetpriser: 80-215 kr.

Billettelefon 63121314

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 2

Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Corfixen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Liis Kedik (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Gregory Aronovich Annelise Boe * Knud Erik Jørgensen * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)

Cello Michaela Fukacová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Svend Winsløv Philippe Muriset * Pavel Dolinsky Anna Pettersson

Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt

Basbasun Jesper Rosenkilde

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)

Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov)

Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mikkel Burchardt (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden. * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 3

Program Ludwig van Beethoven: (1770-1827)

Prometheus ouverture, opus 43 Varighed: ca. 5 min.

Ludwig van Beethoven:

Klaverkoncert nr. 5, Es-dur, opus 73 I Allegro II Adagio un poco mosso - attacca III Rondo. Allegro Varighed: ca. 36 min.

PAUSE

Johannes Brahms: (1833-1897)

Symfoni nr. 2, D-dur, opus 73 I Allegro nontroppo II Adagio non troppo III Allegretto grazioso (Quasi Andantino) IV Allegro con spirito Varighed ca. 37 min.

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 4

Smukke melodier og flotte klange Det er meget smukke, meget langsomme - ja, det er næsten meditative melodier, der strømmer lytteren i møde. Og det gælder både i Johannes Brahms’ 2. symfoni og i Ludwig van Beethovens 5. klaverkoncert. Melodier, som man faktisk hurtigt synes, at man kender og er trygge ved. Og bagved disse melodier en kulisse af dels flotte klangflader, dels rytmisk drive. Musikken af de to komponister er på én gang dybt original og samtidig nem at træde ind i, fordi den er så harmonisk.

To store B’er i musikken Man taler tit om de store B’er i musikken. I popmusikken er det navne som Beatles og Beach Boys. Og i den klassiske musik er det f.eks. Bach, Bruckner, Berlioz og ikke mindst Beethoven og Brahms. Det er formentlig helt tilfældigt, at det lige er bogstavet B, der danner begyndelse på en række af musikkens koryfæer. Men det er til gengæld ikke tilfældigt at nævne Beethoven og Brahms i samme åndedrag. Disse to tyskere havde flere ting tilfælles udover landet og sproget.

Når komponister også er musikere Beethoven og Brahms havde også dét tilfælles, at de begge var glimrende musikere. De var begge to ”klaverløver”, og Brahms var tilmed dirigent. Sådan har det ikke altid været. Den moderne klassiske musik fra forrige århundrede havde komponister, som ikke nødvendigvis selv optrådte med musik. Og som derfor havde et mere teoretisk forhold til musikken.

Beethoven og Brahms kendte naturligvis til teorien bag at komponere. De havde studeret musik af deres forgængere, og de komponerede og udviklede deres musik i forhold til traditioner og regler. Men de havde også selv ”jord under neglene”. De kunne selv spille og

dirigere deres egne værker. Og derfor havde de begge et praktisk og ligefremt forhold til deres musik.

Kan man komponere, når man er døv?

Beethoven havde et stort handicap, som årene skred frem. Han blev langsomt døv, det blev værre og værre, og fra 1819 var han totalt døv.

Det var otte år før, han døde i 1827. Det betød, at en lang række af hans senere værker er komponeret, da han ikke selv kunne høre én tone. Men det betød til gengæld ikke, at lysten og motivationen forsvandt. Han levede for at skrive. Det er et underligt paradoks eller en stærk modsætning hos Beethoven. Døvheden sled på ham, og han var naturligvis dybt frustreret over den. Men den åbnede samtidig for de kreative sluser.

”Jeg lever fuldstændig inde i min musik – og jeg har næppe afsluttet en komposition, før jeg begynder på den næste!”

Ludwig van Beethoven

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 5

Beethoven blev bare 56 år og døde som nævnt i 1827. Han skrev en lang række værker, især for klaver solo og orkester. Og så altså også kombinationen klaver og orkester, i alt fem klaverkoncerter.

er en klaverkoncert på programmet, er det det store, lange koncertflygel, der bliver rullet frem på scenen.

Beethoven – klaverets store mester Komponisten, der følte ”Beethovens ånde i nakken” Mens Beethovens handicap således var et fysisk handicap, så var Brahms’ handicap af en helt anden karakter. Det var nemlig personen og komponisten Beethoven. Brahms blev født tre år efter Beethovens død. Men han følte, at han voksede op i skyggen af Beethoven, og han havde f.eks. meget svært ved at tage mod til sin første symfoni. Han var 43 år, før symfonien lå færdig. Til gengæld kom den 2. symfoni nemmere til verden. Nemlig allerede året efter.

Brahms’ fødeby var Hamburg, som han holdt meget af. Men fra han var ca. 30 år boede han i Wien. Tre måneder om året spillede han koncerter, både som dirigent og klaversolist.

Om sommeren komponerede han. I foråret og efteråret var han på rejser. Og om vinteren gjorde han sine musikværker færdige og plejede vennekredsen. Unge Brahms var slank og attraktiv. Senere blev han tyk, tillagde sig et vildtvoksende skæg og var efterhånden ligeglad med sit udseende. Brahms blev 63 år, og som Beethoven havde han en stor produktion indenfor klavermusik og orkestermusik.

Hvad er en klaverkoncert?

Begrebet en klaverkoncert dækker et værk for klaver og symfoniorkester, hvor klaveret spiller en solistisk rolle. Der er passager for klaveret solo og for orkestret alene. Og så er der fælles passager, hvor klaveret har en solistisk og markant rolle. Det er i øvrigt en smule misvisende at bruge ordet ‘klaver’. For når der

Når man tænker på på Beethoven, tænker man på klaveret. Instrumentet står centralt i hele hans produktion. Dels er der de fem klaverkoncerter, dels en masse musik for solo klaver og for klaver i forskellige sammenhænge. Helt centralt er hans 32 klaversonater.

Man har nogle gange kaldt Bachs Wohltemperierte Klavier for Det gamle testamente og Beethovens 32 sonater for Det nye testamente. De tidlige sonater er ganske enkle, men undervejs udvikler Beethoven en musik, som er ganske forud for sin tid. Blandt de mere kendte sonater er Måneskinssonaten og Pathetique.

Brahms' orkestermusik Johannes Brahms' første værk for orkester var hans 1. klaverkoncert fra 1859. Den blev ikke modtaget særligt positivt i samtiden, og i de følgende år blev det kun til to orkesterserenader. I 1874 komponerede han så Haydn-variationerne - både i en orkester- og en klaverversion. Brahms var som nævnt længe om at skrive sin første symfoni – nemlig hele 16 år.

Herefter kom så ret hurtigt 2. Symfoni (1877), Violinkoncerten (1879), Akademisk Festouverture og Tragisk Ouverture (1880), 2. Klaverkoncert (1882), 3. Symfoni (1883), 4. Symfoni (1886) og Dobbeltkoncert for violin og cello (1888). Brahms har også komponeret en række større værker for kor og orkester.

Beethovens klaverkoncert nr. 5 Den 4. februar 1910 tilbød Beethoven sin nye og femte klaverkoncert til forlaget, Breitkopf

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 6

og Härtel. Året efter blev orkesterstemmerne trykt. Først i 1857 – altså længe efter at Beethoven var død – udkom et egentligt partitur.

Tingene gik langsomt dengang. Beethoven har formentlig ikke selv opført denne koncert, hvilket naturligvis skyldes hans tiltagende døvhed. Men den blev uropført i byen Leipzig i 1811 med bragende succes. Publikum var ellevilde. Det var en i dag fuldstændig ukendt pianist, der var solist. Men ved en opførelse af værket i Wien året efter i februar 1812, var modtagelsen mere lunken. Anmelderne skrev, at ”koncerten faldt til jorden”, og at den ikke ”talte til det brede musikelskende publikum”. Pianisten ved den opførelse var til gengæld et navn, som mange siden har stiftet bekendtskab med. Især mennesker, der har gået til klaverspil. Det var nemlig Karl Czerny, som har skrevet en lang række etuder (øvelser) for klaveret.

Brahms' symfoni nr. 2 Symfonien blev som nævnt komponeret kort efter, at Brahms havde taget sig sammen til overhovedet at komponere sin første symfoni.

Den anden symfoni blev til i sommeren 1877, mens Brahms var på besøg i den østrigske provins, Kärnten. Den blev førsteopført ved en nytårskoncert samme år i Wien. Dirigenten var Hans Richter. Det er en ganske lang symfoni, som varer cirka tre kvarter, afhængig af dirigentens temperament.

Den består af fire satser. 1. sats varer 15 minutter og har mange temposkift og præsenterer hele orkestret, både strygerne og de forskellige blæser typer.

Der er fantastisk meget dynamik i satsen.

Kraftige og stille passager afløser hinanden.

2. sats er overvejende langsom, med smukke melodier i de dybe strygere, celloerne. 3. og 4. satserne er umiddelbart de ”lyseste” og mest udadvendte.

Programnoter af Per Wium

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 7

Dirigent, Alexander Vedernikov I maj 2009 lykkedes det Odense Symfoniorkester at engagere den internationalt anerkendte dirigent, Alexander Vedernikov, der nu som chefdirigent har ansvaret for Odense Symfoniorkesters kunstneriske udvikling. I sæson 2010/2011 vil publikum kunne opleve den store maestro live ved 11 koncerter i Carl Nielsen Salen. Alexander Vedernikov kom direkte til Odense Symfoniorkester fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent ved Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han i perioden 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets høje kunstneriske renommé. Fra 1988 til 1995 var han assistent for chefdirigenten og assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester. I 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Symfoniorkester, hvor han var kunstnerisk leder ogchefdirigent frem til 2004.

Dezsö Ranki, klaver Dezsö Ranki regnes blandt de bedste ungarske pianister. Han er anerkendt for sine fine fortolkninger af såvel det klassiske (Mozart, Beethoven), det romantiske (Schubert, Schumann) og det moderne (Bartók, Kurtag). Ranki begyndte at spille klaver som 8-årig og har studeret på Franz Lizst Akademiet. Hans internationale karriere tog for alvor fart, da han vandt Robert Schumann konkurrencen i Tyskland i 1969. Gennem alle årene har han spillet med førende orkestre i koncertsale i Europa, Japan og USA og optrådt på berømte festivaler. I 1977 kunne publikum høre Ranki spille Mozart med Odense Byorkester.

Symfoniens ABC er for alle - også for dig, der ikke er fra et hjem med klaver

GRØN SERIE Fredag 3. september 2010 kl. 20.00 Fredag 3. december 2010 kl. 20.00 Fredag 28. januar 2011 kl. 20.00 Fredag 29. april 2011 kl. 20.00

Fold sindet og ørene ud Symfoniens ABC foregår som en del af orkesterkoncerten i Carl Nielsen Salen fire fredage i sæsonen. Den erfarne musikformidler Per Wium indleder koncerten med en underholdende og uhøjtidelig optakt til musikken. Læs mere på odensesymfoni.dk

Symfoniens ABC på FOF Odense Odense Symfoniorkester samarbejder med FOF Odense omkring Symfoniens ABC. Fredag den 3. september og fredag den 3. december 2010 kan du tilmelde dig foredraget Symfoniens ABC. Tilmelding til foredrag på fofodense.dk eller på telefon 66116845.

Program online 2/9:Layout 1

27/08/10

11:23

Side 8

På genhør til Kindertotenlieder

Pro Musica koncert

Torsdag 9. september 2010 kl. 20.00 Blå serie Fredag 10. september 2010 kl. 20.00 Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Katharina Kammerloher, mezzosopran Richard Wagner: Siegfried Idyl Gustav Mahler: Kindertotenlieder Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 6 Billetpriser: kr. 80-215

Tirsdag 21. september 2010 kl. 20.00 Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus Medvirkende: Medlemmer af Odense Symfoniorkester og gæster Konferencier: Helge Baun Sørensen, DR P2 Joseph Haydn: Klavertrio i e-mol Antonin Dvořák: Terzett for to violiner og bratsch Ludwig van Beethoven: Strygekvartet nr. 6 Billetpris: kr. 80

Søndagsmatiné · GRATIS ENTRÉ Søndag 12. september 2010 kl. 11.00 Carl Nielsen Museet · Odense Koncerthus Medvirkende: Medlemmer af Odense Symfoniorkester og gæster Carl Nielsen: Sonate nr. 2 for violin og klaver Stefan Sulek: Sonate Dmitri Sjostakovitj: Sonate for bratsch og klaver

Lane Linds Ønskekoncert Torsdag 16. september 2010 kl. 20.00 Orange serie Fredag 17. september 2010 kl. 20.00 Violet serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Andreas Hanson Konferencier: Lane Lind Lane Linds ønskekoncert Billetpriser: kr. 80-215

Se alle vores koncerter på odensesymfoni.dk Billetsalg odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314