Kindertotenlieder - 9. og 10. september 2010

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:36

Side 1

Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

KINDERTOTENLIEDER

Torsdag 9. september 2010 kl. 20.00 · Blå serie Fredag 10. september kl. 20.00 · Hvid serie Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Salen Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Katharina Kammerloher, mezzosopran Richard Wagner: Siegfried Idyl Gustav Mahler: Kindertotenlieder Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 6 Billetpriser: 80-215 kr.

Billettelefon 63121314

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:36

Side 2

Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Corfixen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Liis Kedik (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Gregory Aronovich Annelise Boe * Knud Erik Jørgensen * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)

Cello Michaela Fukacová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Svend Winsløv Philippe Muriset * Pavel Dolinsky Anna Pettersson Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)

Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mikkel Burchardt (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden. * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:36

Side 3

Program Richard Wagner: (1813-1883)

"Siegfried Idyll"

Varighed: ca. 18 min.

Gustav Mahler: (1860-1911)

"Kindertotenlieder" for sangstemme og orkester I "Nun will die Sonn' so hell aufgeh'n…"

Langsam und schwermütig, nicht schleppend II "Nun seh' ich wohl, warum so dunkle Flammen…"

Ruhig, nicht schleppend III "Wenn dein Mütterlein…"

Schwer, dumpf IV "Oft denk' ich, sie sind nur ausgegangen…"

Ruhig bewegt, ohne zu eilen V "In diesem Wetter…"

Mit ruhelos schmerzvollem Ausdruck.

Varighed: ca. 22 min.

PAUSE

Dmitrij Sjostakovitj: (1906-1975)

Symfoni nr. 6, opus 54 (1939) I Largo II Allegro III Presto Varighed: ca. 31 min.

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 4

Wagner, Mahler og Sjostakovitj Richard Wagner: Siegfried Idyll Mange kompositioner er i løbet af musikhistorien blevet skrevet til mærkedage. Siegfried Idyll var en gave til Wagners hustru Cosima på hendes fødselsdag juledag den 25. december 1870. Om morgenen blev hun vækket ved, at et lille ensemble spillede musikken i trappehuset i deres villa.

Med Wagners Siegfried Idyll har vi at gøre med en af de smukkeste fødselsdagsgaver Wagner var i 1862 – efter mange kærlighedsaffærer, bl.a. med Mathilde Wesendonk – blevet skilt fra sin kone Minna. Året efter mødte han for første gang Cosima von Bülow. Hun var datter af Franz Liszt og gift med en af tidens allerstørste dirigenter og pianister Hans von Bülow, der var en stor beundrer af og forkæmper for Wagners musik.

Fra 1864 havde Wagner og Cosima et kærlighedsforhold, og i 1865 fødtes deres første barn, Isolde. Fra 1866 boede de sammen i en villa i Tribschen ved den smukke Vierwaldstättersee i Schweiz, hvor Wagner-beundreren kong Ludwig II af Bayern i øvrigt betalte huslejen. I 1867 fødtes Eva, og i juni 1869 fulgte sønnen Siegfried, der ligesom sine søstre blev opkaldt efter Wagner-operafigurer.

Hans von Bülow var et bemærkelsesværdigt menneske. På trods af hans kones og Wagners affære og samliv, vedblev han at støtte Wagners musik, og således uropførte han i 1865 Tristan og Isolde og i 1868 uropførte han Die

Meistersinger von Nürnberg! I 1870 blev Cosima og Hans von Bülow imidlertid skilt, og Wagner og Cosima blev gift i Luzern samme år.

Wagner havde i hemmelighed skrevet Siegfried Idyll til Cosimas fødselsdag til erindring om sin eneste søn, Siegfrieds fødsel. I sin dagbog har Cosima noteret, hvor umådeligt rørt hun var over musikken – og hele huset med hende. Efter opførelsen kom Wagner og børnene og overrakte hende den ”symfoniske fødselsdagshilsen”. Og efter morgenmaden spillede det lille orkester værket igen. Herefter fulgte brudemarchen fra Lohengrin og Beethovens septet og til slut Siegfried Idyll endnu engang.

Cosima opfattede værket som noget meget privat og var meget berørt, da det senere både blev spillet offentligt (af et større orkester) og også – af finansielle årsager – blev udgivet.

Siegfried Idyll er en rigtig idyl. Grundstemningen er en salig lykketilstand, og musikken er fuld af ro og – intimitet. På nær en vuggevise skrevet af Wagner i anden anledning er temaerne fra hans musikdrama Siegfried. Vi hører om Skovfuglen og den fredfyldte skov samt mindelser om Siegfried og Brünnhildes første kærlighed på valkyrieklippen. Vi hører tillige mindelser om Brünnhildes kvindelighed og kvindeliggørelse og hendes gudedatterherkomst

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 5

Gustav Mahler: Kindertotenlieder

Mahlers musik har den særprægede egenskab, at den ganske enkelt ikke kan undgå at gøre indtryk på tilhørerne Mahler vil os noget!

Gustav Mahler er en af de meget særprægede mennesker i musikhistorien. ”Om Der Tambourgesell og Kindertotenlieder sagde han til mig, at det gjorde ham selv ondt, fordi han måtte skrive dem, og det gjorde ham ondt for verdenen, der skulle høre dem engang; så frygteligt sørgelige var deres indhold”.

Således skriver veninden Natalie Bauer-Lechner i sine erindringer om Gustav Mahler fra sommeren 1901, som Mahler tilbragte i sin sommerbolig ved Wörther See i Kärnten i Østrig, hvor han foruden lieder arbejdede på sin 5. symfoni. Det er nok værd at pointere, at Mahler på dette tidspunkt hverken var gift eller selv havde fået børn.

Tre Kindertotenlieder blev fuldendt denne sommer. De to øvrige blev først komponeret i sommeren 1904 på et tidspunkt, hvor Mahler var gift og havde to børn. I Wien var Mahler i 1902 blevet gift med Alma Maria Schindler, og de fik to døtre i hhv. 1902 og 1906. I wiener-årene skrev han 4. til 8. symfoni samt bl.a.

Rückert-liederne og Kindertotenlieder. Han komponerede hovedsageligt i sine sommerferier, når han havde fri fra sit dirigentarbejde og bryderierne på operaen. Lieder og symfonier var hovedgenrerne i Mahlers produktion.

Alma Mahler skriver i sine erindringer, hvor uforståeligt det var for hende, at han kunne

komponere Kindertotenliederne på det tidspunkt. Og hun opfattede dem og den samtidige, skæbnetunge 6. symfoni som forvarsler for de personlige tragedier, der skulle indtræffe.

I 1907 døde datteren Maria Anna, og samme år fik Mahler konstateret en uhelbredelig hjertesygdom. På operaen i Wien havde Mahler store problemer og stoppede i 1907 som direktør, og herefter dirigerede han forskellige steder i Europa og især i New York, og i sommertiden komponerede han fortsat.

Dødssyg vendte han i 1911 hjem fra en Amerika-rejse og døde i Wien.

Teksterne til Kindertotenlieder er af den tyske digter og videnskabsmand Friedrich Rückert (1788-1866), hvis lyrik har inspireret adskillige komponister til lieder. Rückert virkede hele sit liv som særdeles kyndig filolog og orientalist. Han havde samtidig en meget stor og ujævn produktion af digte, der ofte i form og indhold inkorporerede visse østlige træk, dvs. en afsmitning fra Rückerts videnskabelige beskæftigelse med Orienten. (Det ses f.eks. direkte i hans omkrivning af sit hus med ”mit telt” i den første Kindertotenlied).

Rückert var et stort familiemenneske og ramtes hårdt, da det sjette barn i rækken, den elskede og eneste datter Luise, døde på årets sidste dag i 1833 kun 2½ år gammel. Godt to uger senere døde den 1½ år ældre bror Ernst.

For Rückert foregik al refleksion på vers; digtning og liv gik op i ét: ”Verden er mig ikke andet end poesiens materiale”. Disse tragedier i familien måtte naturligvis udløse vers: over 400 Kindertotenlieder blev det til i de følgende år.

Kun ganske få blev trykt i hans levetid, da han modsatte sig en publikation, der derfor først fulgte posthumt i 1872.

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 6

Mahlers valg af Rückert afspejler hans vægtning af udtryk og indhold frem for det rent litterære. I Kindertotenlieder fandt han tekster, der berørte centrale temaer for ham, nemlig lidelse, død og fødsel – og eventuelt også genfødsel, som det kommer til udtryk i den 2. symfoni og i det forhold, at Mahler i Kindertotenlied nr. 5 i sit manuskript oprindeligt erstattede ordene ”som i moderens hus” med ”som i moderens skød”.

Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 6 I sin opbygning afviger Sjostakovitj’ 6. symfoni meget fra den gængse symfoni-tradition.

For det første er der kun tre i stedet for fire satser. For det andet begynder han med en langsom sats, Largo, i stedet for en hurtig sats. Og for det tredje er proportionerne også forrykkede: Første sats er meget lang, og de to følgende satser er relativt korte – endda tilsammen er de kortere end første sats.

De gribende og ”frygteligt sørgelige” lieder skal nærmere betragtes ud fra sådanne universelle synsvinkler end de gængse forsøg på relatering til snævre biografiske data, der nærmere virker hæmmende for oplevelsen af sangene.

Efter succesen med sin 5. symfoni i 1937 sagde Sjostakovitj, at han ville skrive et stort symfonisk værk med kor om Lenin, hvori han ville bruge meget russisk, folkemusikalsk materiale og digte af Majakovskij.

Kindertotenlieder er bemærkelsesværdige ved deres intime, kammermusikalske udformning trods det store orkesterapparat, der først anvendes fuldt ud i nr. 5. De enestående lieder anskueliggør Mahlers udtrykkelige stræben efter ”tydelighed”. F.eks. er den første lied et mønstereksempel på satsøkonomi, og det bærende formprincip består i en kontrastering af klanggrupper – en systematisk vekslen mellem blæser- og strygergruppen.

Bemærkelsesværdig er tillige musikkens smukke omslag i den sidste lied, hvor der i partituret står ”langsomt, som en vuggesang”.

Her er paradisforestillingen (og eventuelt genfødselstanken) som en positiv afslutning på den ”frygteligt sørgelige” cyklus.

Uropførelsen fandt sted i Wien den 29. januar 1905.

Den 6. symfoni blev imidlertid et rent symfonisk værk, dvs. uden kor og uden tekst, og omend sovjetpublikummet søgte grundigt, synes det at være umuligt at finde portrætter af Lenin i musikken. Men russisk og sjostakovitjsk er den umiskendeligt. Den formmæssigt originale symfoni blev uropført i Leningrad den 5. november 1939 under ledelse af Mravinskij.

I anledning af Sjostakovitj’ 100-års fødselsdag udtalte den berømte Sjostakovitj-dirigent Rudolf Barshai bl.a.: ”Dmitrij Sjostkovitj var med sin musikalske produktion fast rodfæstet i det for ham moderne Rusland, og han genspejlede, ligesom sin forgænger Mussorgskij, det russiske folks tragedie. Sjostakovitj’ musik er den stalinistiske epokes krønike. Sjostakovitj’ skaben er ikke til at forestille sig udenfor Rusland. Ulykkeligvis skrev han ikke denne krønike efter den daværende regerings målestokke og ønskeforestillinger, men sagde sandheden. Denne ”dobbeltbundethed” fornemmer man i nogle af hans værker, som f.eks. i den 5. symfonis finale: Midt i den falske jubel med

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 7

fanfarer, pauker og bækkener forekommer hjerteskærende mislyde (formindskede akkorder). Det er, som om han ville sige: ”I vil have jubel, glans og herlighed af mig? Værsågod, det kan jeg, men se, denne jubel er falsk (ved mislyde); folket lider”.

Musikken i den 6. symfoni er typisk for Sjostakovitj og ligeledes for hans ”sandhed”, nemlig på den måde, at den kan forstås på flere måder. Ofte er man hos Sjostkovitj ikke sikker på, ”om han mener det” eller om det er ironiske eller satiriske udsagn. I den 6. symfoni gælder dette anden og tredje sats. Musikken i anden sats er både festlig og grotesk og man er klar over, at der er mere på færde, mens tredje sats på den ene side kan virke temmelig lystig og på den anden side virke bittert satirisk. Første sats er derimod en af de store, dybfølte og smertefulde Sjostakovitj-satser, hvis afgrundsdybe musik bringer mindelser om et af Sjostakovitj’ store forbilleder, nemlig Gustav Mahler.

Her er man er ikke et øjeblik i tvivl om musikkens alvor og ikke et øjeblik i tvivl om, at Sjostakovitj “mener det”!

Programnoter af Leif V.S. Balthzersen

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 8

Dirigent, Alexander Vedernikov I maj 2009 lykkedes det Odense Symfoniorkester at engagere den internationalt anerkendte dirigent, Alexander Vedernikov, der nu som chefdirigent har ansvaret for Odense Symfoniorkesters kunstneriske udvikling. I sæson 2010/2011 vil publikum kunne opleve den store maestro live ved 11 koncerter i Carl Nielsen Salen. Alexander Vedernikov kom direkte til Odense Symfoniorkester fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent ved Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han i perioden 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets høje kunstneriske renommé. Fra 1988 til 1995 var han assistent for chefdirigenten og assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester. I 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Symfoniorkester, hvor han var kunstnerisk leder ogchefdirigent frem til 2004.

Katharina Kammerloher, mezzosopran Aftenens solist er oprindeligt uddannet oboist, inden hun indledte sin sangkarriere. Katharina Kammerloher, født i München, har studeret sang hos Mechthild Böhme i Detmold og Vera Rozsa i London.

Siden 1993 har hun været tilknyttet Deutsche Staatsoper Belin, hvor hun bl.a. har sunget Zelina i Don Giovanni, Meg Page i Falstaff, Rosina i Barberen i Sevilla og Octavian i Rosenkavaleren. Ved siden af de mange opgaver på operascener er Katharina Kammerloher også en efterspurgt koncertsanger. Hun har arbejdet med dirigenter som Wolfgang Sawallisch, Zubin Metha, Sir Roger Norrington, Pierre

Boulez, Claudio Abbado og Bertrand de Billy.

Hertil kommer en omfattende CD-produktion og på DVD kan hun opleves i Othello og Tryllefløjten med Staatskapelle Berlin og Daniel Barenboim

Symfoniens ABC er for alle - også for dig, der ikke er fra et hjem med klaver

GRØN SERIE Fredag 3. september 2010 kl. 20.00 Fredag 3. december 2010 kl. 20.00 Fredag 28. januar 2011 kl. 20.00 Fredag 29. april 2011 kl. 20.00

Fold sindet og ørene ud Symfoniens ABC foregår som en del af orkesterkoncerten i Carl Nielsen Salen fire fredage i sæsonen. Den erfarne musikformidler Per Wium indleder koncerten med en underholdende og uhøjtidelig optakt til musikken. mere på odensesymfoni.dk

Foredrag: Symfoniens ABC på FOF Odense Odense Symfoniorkester samarbejder med FOF Odense omkring Symfoniens ABC. Tilmelding til foredrag på FOF Fredag den 3. december kl. 17.00 i FOF’s lokaler på Slotsvej 21, Odense C På fof-odense.dk eller på telefon 66116845.

Pris pr. foredrag kr. 65,-

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 9

På genhør til Søndagsmatiné · GRATIS ENTRÉ

Pro Musica koncert

Søndag 12. september 2010 kl. 11.00 Carl Nielsen Museet · Odense Koncerthus Medvirkende: Medlemmer af Odense Symfoniorkester og gæster Carl Nielsen: Sonate nr. 2 for violin og klaver Medvirkende: Kazimierz Skowronek, violin.

Karolina Bogus, klaver Stefan Sulek: Sonate Medvirkende: Alf Nielsen, basun.

Karolina Bogus, klaver Dmitri Sjostakovitj: Sonate for bratsch og klaver Medvirkende: Gregory Aronovich, bratsch.

Ulrich Stærk, klaver

Tirsdag 21. september 2010 kl. 20.00 · Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus Medvirkende: Medlemmer af Odense Symfoniorkester og gæster Konferencier: Helge Baun Sørensen, DR P2 Joseph Haydn: Klavertrio i e-mol Medvirkende: Jovana Vukusic, violin. Katarina Bundgaard, cello. Karolina Bogus, klaver Antonin Dvořák: Terzett for to violiner og bratsch Medvirkende: Marina Skuratovskaia, violin.

Pierre Guis, violin. Gregory Aronovich, bratsch Ludwig van Beethoven: Strygekvartet nr. 6 Medvirkende: Gitana Balaban, violin.

Jan Erik Schousboe, violin. Martin Jochumsen, bratsch. Heikki Takkula, cello.

Billetpris: kr. 80

Lane Linds Ønskekoncert Torsdag 16. september 2010 kl. 20.00 Orange serie Fredag 17. september 2010 kl. 20.00 Violet serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Andreas Hanson Solister: Mathias Hedegaard, tenor Michaela Fukacová, cello Konferencier: Lane Lind Musik af bl.a. Hornemann, Nielsen, Tjajkovskij og Brahms Lane Linds ønskekoncert Billetpriser: kr. 80-215 Se alle vores koncerter på odensesymfoni.dk Billetsalg odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

Schumanns hornvirtuoser 23. september 2010 kl. 20.00 · Rød serie 24. september 2010 kl. 20.00 · Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Radovan Vlatkovic, Riccardo Serano, Simone Baroncini, Zora Slokar, horn Carl Maria v. Weber: Ouverture til Abu Hassan Robert Schumann: Koncertstykke for 4 horn og orkester Peter I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 1 Billetpris: kr. 80-215

Program online 9-9:Layout 1

02/09/10

11:37

Side 10

Nun will die Sonn' so hell aufgeh'n Als sei kein Unglück die Nacht gescheh'n.

Das Unglück geschah nur mir allein.

Die Sonne, sie scheinet allgemein.

Oft denk' ich, sie sind nur ausgegangen, Bald werden sie wieder nach Hause gelangen, Der Tag ist schön, o sei nicht bang, Sie machen nur einen weiten Gang.

Du musst nicht die Nacht in dir verschränken, Musst sie ins ew'ge Licht versenken.

Ein Lämplein verlosch in meinem Zelt, Heil sei dem Freudenlicht der Welt.

Ja wohl, sie sind nur ausgegangen, Und werden jetzt nach Haus gelangen, O, sei nicht bang, der Tag is schön, Sie machen den Gang zu jenen Höh'n.

Nun seh' ich wohl, warum so dunkle Flammen Ihr sprühtet mir in manchem Augenblicke.

O Augen, gleichsam, um in einem Blicke Zu drängen eure ganze Macht zusammen.

Sie sind uns nur voraus gegangen, Und werden nicht nach Haus verlangen, Wir holen sie ein auf jenen Höh'n Im Sonnenschein, der Tag is schön.

Doch ahnt' ich nicht, weil Nebel mich umschwammen, Gewoben vom verblendenden Geschicke, Daß sich der Strahl bereits zur Heimkehr schicke, Dorthin, von wannen alle Strahlen stammen.

In diesem Wetter, in diesem Braus, Nie hätt' ich gesendet die Kinder hinaus; Man hat sie getragen hinaus, Ich durfte nichts dazu sagen!

Ihr wolltet mir mit eurem Leuchten sagen: Wir möchten nah dir immer bleiben gerne!

Doch ist uns das vom Schicksal abgeschlagen.

Sieh' recht uns an, denn bald sind wir dir ferne!

Was dir noch Augen sind in diesen Tagen: In künft'gen Nächten sind es dir nur Sterne.

Wenn dein Mütterlein tritt zur Tür herein, Und den Kopf ich drehe, ihr entgegen sehe, Fällt auf ihr Gesicht erst der Blick mir nicht, Sondern auf die Stelle, näher nach der Schwelle, Dort, wo würde dein lieb Gesichten sein, Wenn du freudenhelle trätest mit herein, Wie sonst, mein Töchterlein.

Wenn dein Mütterlein tritt zur Tür herein, Mit der Kerze Schimmer, ist es mir, als immer Kämst du mit herein, huschtest hinterdrein, Als wie sonst ins Zimmer!

O du, des Vaters Zelle, Ach, zu schnell erloschner Freudenschein!

In diesem Wetter, in diesem Saus, Nie hätt' ich gelassen die Kinder hinaus, Ich fürchtete sie erkranken; Das sind nun eitle Gedanken.

In diesem Wetter, in diesem Graus, Nie hätt' ich gelassen die Kinder hinaus; Ich sorgte, sie stürben morgen, Das ist nun nicht zu besorgen.

In diesem Wetter, in diesem Graus!

Nie hätt' ich gesendet die Kinder hinaus!

Man hat sie hinaus getragen, ich durfte nichts dazu sagen!

In diesem Wetter, in diesem Saus, in diesem Braus, Sie ruh'n als wie in der Mutter Haus, Von keinem Sturm erschrecket, Von Gottes Hand bedecket. fra Kindertotenlieder af Friedrich Rückert