Lane Linds ønskekoncert - 16. og 17. september 2010

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 1

Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

Lane Linds Ønskekoncert

Torsdag 16. september 2010 kl. 20.00 Fredag 17. september 2010 kl. 20.00 Dirigent: Andreas Hanson Konferencier: Lane Lind Solister: Mathias Hedegaard, tenor Michaela Fukačová, cello

Billetpriser: 80-215 kr.

Billettelefon 63121314

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 2

Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Corfixen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Liis Kedik (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Gregory Aronovich Annelise Boe * Knud Erik Jørgensen * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)

Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Svend Winsløv (orlov) Philippe Muriset * Pavel Dolinsky (orlov) Anna Pettersson Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)

Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mikkel Burchardt (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden. * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 3

Program C. F. E. Horneman: 1841-1908

Aladdin ouverture

J. P. E. Hartmann: 1726-1793

Sverkels romance fra "Liden Kirsten" Tekst: H. C. Andersen

P. E. Lange-Muller: 1850-1926

Forspil til "Renaissance"

James Price: f. 1959

Vanddråben Tekst: H. C. Andersen

Carl Nielsen: 1865-1931

Min pige er så lys som rav Tekst: Helge Rode Hvem sidder der bag skærmen Tekst: Jeppe Aakjær Symfoni nr. 2, "De 4 temperamenter" IV Allegro sanguineo

PAUSE

Georges Bizet: 1838-1875

Carmen ouverture

Peter Tjajkovskij: 1840-1893

Pezzo Capriccioso for cello og orkester Vals fra "Svanesøen"

Richard Strauss: 1864-1949

Das Rosenband, op 36, nr 1 Tekst: Friedrich Gottlieb Klopstock Morgen, op 27, nr. 4, Tekst: John Henry Mackay Freundliche Vision, op. 48, nr. 1 Tekst: Otto Julius Bierbaum

Johannes Brahms: 1833-1897

Symfoni nr. 2, IV Allegro con spirito

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 4

Lane Linds ønskekoncert C.E.F. Horneman: Aladdin-ouverture Aladdin-ouverturen er Hornemans første egentlige orkesterværk, men man mærker bestemt ikke nogen vaklen kompositionsmæssigt. Det er en selvstændig koncertouverture – i undertitlen kaldt ”en eventyrouverture” - og det vides ikke, om værket er inspireret af 1001 Nats Eventyr eller af Oehleschlægers berømte Aladdin-skuespil. Den er sandsynligvis komponeret i 1864, da Horneman var 23 år gammel. Kort efter fuldendelsen meddelte Horneman, at det var en operaouverture, men han komponerede først sin Aladdin-opera langt senere – den blev uropført i 1888! Musikken i den fine Aladdin-ouverture er fuld af eventyrstemning og kolorit – østerlandsk kolorit og bestemt også dansk nationalromantisk kolorit!

J.P.E. Hartmann: Sverkels romance fra Liden Kirsten Komponisten J.P.E. Hartmann og H.C. Andersen kunne begge fejre 200 års fødselsdag i 2005, og de var faktisk nære venner og samarbejdspartnere om ikke mindre end tyve værker. Mest kendt i dag er Liden Kirsten (1846), hvortil H.C. Andersen bl.a. blev inspireret af folkeviser. Liden Kirsten blev uropført på Det Kongelige Teater den 12. maj 1846 og var på repertoiret i meget lang tid og blev nærmest en nationalopera. I vore dage høres oftest ouverturen og Tavlebordsduetten samt Sverkels romance: Efter mange års udlændighed er borgfruens plejesøn Sverkel vendt tilbage og glæder sig i sin fædrelandskærlige romance ”Ja, jeg er hjemme i mit kære Danmark” over at være kommet tilbage.

P.E. Lange-Müller: Forspil til Renaissance P.E. Lange-Müllers musik har en særlig egen tone i den danske romantiske musik, og hans produktion består bl.a. af to symfonier, korværker, fire operaer og mange fine sange og romancer. Lange-Müller har også skrevet en del musik til brug ved teateropførelser af skuespil, således som det var skik og brug på hans tid. Mest berømt er musikken til Drachmanns Der var engang (1887), som bl.a. indeholder Midsommervisen.

Yderligere tre Drachmann-skuespil skrev Lange-Müller musik til, nemlig Ved Bosporus (1891), Middelalderlig (1896) og Renaissance, der blev uropført på Dagmarteatret den 9. november 1901. Handlingen udspiller sig i renæssancens Venedig, og det lidenskabelige orkesterforspil hører til blandt Lange-Müllers bedste orkesterværker. Midterdelen i forspillet er hentet fra skuespillets serenade ”Lydløst leger årebladet”.

James Price: Vanddråben James Price er født i 1959 og er både kapelmester, komponist og arrangør – og kok, madanmelder og kogebogsforfatter... Han er uddannet i komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1979-84 og har sammen med sin bror Adam Price skrevet seks musicals og adskillige revynumre og – viser. Han har også skrevet balletmusik til Pantomimeteatret, nemlig Dronning Margrethe og Dinna Bjørns H.C. Andersenballetter Kærlighed i Skarnkassen, Tommelise og Fyrtøjet, og han komponerede musikken til Dronningens decoupage-film Snedronningen.

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 5

James Prices "Vanddråben" - en orkesterfortælling efter H. C. Andersens eventyr” – er bestilt af DR i 1984.

H.C. Andersen skrev eventyret Vanddråben til vennen H.C. Ørsted, og det blev trykt første gang i 1848. Han var bl.a. inspireret af et besøg på den fynske herregård Hoffmansgave, hvor han for første gang oplevede et mikroskop.

Carl Nielsen: Min pige er så lys som rav Hvem sidder der bag skærmen Sangen Min pige er så lys som rav stammer fra Helge Rodes skuespil Moderen, hvor bl.a. også Tågen letter og Som en rejselysten flåde hører hjemme. Skuespillet blev skrevet til en festforestilling på Det Kongelige Teater den 5. oktober 1920 i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark. Sangen Hvem sidder der bag skærmen, som også har titlen Jens Vejmand, har tekst af Jeppe Aakjær fra 1905 og indgår i hans samling Rugens Sange. Carl Nielsen skrev sin melodi i 1907, og den har en fast plads i både Højskolesangbogen og danskernes fællessangsrepertoire.

Carl Nielsen: Symfoni nr. 2 De fire temperamenter – 4. sats Carl Nielsens seks symfonier er meget forskellige hver for sig og er skrevet over en længere årrække i Carl Nielsens liv og kunstneriske udvikling. De hører alle til den danske musiks kernerepertoire. Carl Nielsens 2. symfoni fra 1902 har titlen ”De fire temperamenter”.

Første sats skildrer kolerikeren, anden sats flegmatikeren og tredje sats melankolikeren.

I fjerde sats skildres det sangvinske temperament, og i en af sine omtaler af symfoniens indhold har Carl Nielsen skrevet:

”I Finalen, Allegro sanguineo, har jeg forsøgt at skildre Grundkarakteren af et Menneske som stormer tankeløst frem i den Tro at hele Verden tilhører ham og at stegte Duer flyver ham ind i Munden uden Arbejde og Omtanke. Et kort Minut er det dog som han bliver angst for et eller andet og han snapper et øjeblik efter Vejret i heftige Syncoper, men det er snart glemt og selv om Musiken nu gaar over i moll, giver hans glade, noget overfladiske Natur sig dog tilkende. En eneste Gang synes det alligevel som om der er mødt ham noget virkelig alvorligt; ihvertfald mediterer han over et eller andet som ligger hans Natur fjernt og det synes at paavirke ham saaledes at slutningsmarchen vel nok er glad og lys, men dog værdigere og ikke saa fjollet og selvtilfreds som i nogle af de forrige Afsnit af hans Udfoldelse.”

G. Bizet: Carmen ouverture Georges Bizet blev født i Paris i 1838, og allerede som tiårig blev han optaget på konservatoriet. Hans opera Carmen er nok en af de allerstørste succeser i operalitteraturen, men Bizet nåede ikke selv at opleve dens enorme popularitet. Operaen blev uropført på OpéraComique i Paris den 3. marts 1875. Det blev imidlertid en fiasko, og Bizet reviderede operaen med henblik opførelser på operaen i Wien, hvor den havde premiere 23. oktober samme år, men Bizet var død den 3. juni og nåede ikke at opleve triumfen.

P.I. Tjajkovskij: Pezzo Capriccioso I den russiske komponist Tjajkovskijs musik er der en ufattelig rigdom på melodier, og man er sjældent i tvivl om, at det er Tjajkovskij, hvis man hører noget fra hans værker.

For celloen som soloinstrument skrev Tjajkovskij Rokoko-variationerne i 1877 og ti år senere den yndige Pezzo Capriccioso, som han komponerede på ganske kort tid. Førsteopførelsen for klaver og cello fandt sted i en af hans venners hjem i Paris, hvor en af Tjakovskijs venner, cellisten Anatol Brandukov var solist og

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 6

Tjajkovskij spillede klaver. Førsteopførelsen af orkesterversionen fandt sted i Moskva den 25. november 1889, dirigeret af Tjajkovskij. Solisten var igen Brandukov, som værket er dedikeret til.

P.I. Tjajkovskij: Vals fra Svanesøen Jeg er ude af stand til at forstå, hvordan udtrykket ”balletmusik” kan være noget nedsættende, skrev Tjajkovskij til komponisten Tanejev, der havde kritiseret dele af den 4. symfoni for at lyde som balletmusik. Kritikken er ofte blevet fremført, og nogle ser stadig ned på den del af Tjajkovskijs produktion, der består af balletmusik. Tjajkovskij skrev imidlertid storslået og dramatisk balletmusik, som er på højde med hans øvrige symfoniske værker. Hans balletter Svanesøen, Tornerose og Nøddeknækkeren hører til standardrepertoiret verden over, og musikken bliver tillige hyppigt spillet i uddrag i koncertsalene.

Førsteopførelsen af Svanesøen i Moskva 4. marts 1877 blev ikke modtaget godt – dirigenten var middelmådig, musikerne klagede over den svære musik, og danserne, hvoraf nogle var under normal standard, var uvante med dramaet mellem de virtuose dansenumre.

Oveni var scenografien ussel, og efterhånden begyndte man ved de følgende opførelser at skære mere og mere af musikken bort og erstatte den med anden musik. Sin plads forrest i standardrepertoiret fik Svanesøen først, da Marius Petipa og Lev Ivanov rekoreograferede den i 1894-95.

Tjajkovskijs musik til Svanesøen formidler på mesterlig vis den dramatiske handling samtidig med, at den giver mulighed for afbræk i handlingen til fordel for traditionelle dan-

seindslag og divertissementer, og den fejende vals høres ved prins Siegfrieds 21 års fødselsdagsfest på slottet i 1. akt.

R. Strauss: Morgen, op 27 nr 4, Das Rosenband, op 36, nr 1 Freundliche Vision, op 48, nr 1 Richard Strauss skrev lieder det meste af sit liv til tekster af både kendte og mindre kendte forfattere – omtrent 200 lieder blev det i alt.

En lang række af hans lieder er for sangstemme og klaver, og af disse har han instrumenteret en del for sangstemme og orkester.

Morgen! er blandt de meget populære Strausslieder. Den hører til i en samling af fire klaverlieder fra 1894, som var en bryllupsgave til hans hustru Pauline. Hun var sangerinde, og tre år senere instrumenterede han bl.a. Morgen! til hende. Teksten er af den skotskfødte John Henry Mackay(1864-1933), som boede i Tyskland fra sit andet leveår. Strauss har skrevet fire Mackay-lieder, og teksten til Morgen! er i øvrigt også sat i musik af Max Reger.

Strauss skrev to lieder til tekster af den tyske oplysningstidsdigter Klopstock (1724-1803).

Den ene, Das Rosenband, havde allerede Schubert sat musik til. Strauss skrev sin enkle og varme lied i 1897 og orkestrerede den samme år.

Freundliche Vision hører hjemme i opus 48, et sæt af fem lieder komponeret i 1900. Først i 1918 instrumenterede Strauss denne kønne, poetiske sang, der har tekst af den tyske forfatter Otto Julius Bierbaum (1865-1910), der var meget populær i Strauss’ samtid, og til hvis tekster han har komponeret flere sange.

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 7

J. Brahms: Symfoni nr. 2, 4. sats allegro con spirito Johannes Brahms var en af de største symfonikere i 1800-tallet, og hans fire – meget forskellige – symfonier er hver især standardreferenceværker i musikhistorien. Den 2. symfoni er den mest lyse og har et mildere skær end sine tre søster-symfonier. Den er komponeret i sommeren 1877 i den smukke ferieby Pörtschach i de østrigske Alper. Symfonien blev uropført senere på året, den 30. december i den gyldne Musikvereinssal i Wien.

Fjerde sats begynder stille. Så et pludseligt udbrud. Hernæst pastorale træblæsermelodier.

– Denne finalesats er fuld af kontraster og slutter med en glædesjubel.

Programnoter af Leif V.S. Balthzersen

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 8

Medvirkende Dirigent, Andreas Hanson Uddannet fra Den Kgl. Musikhøjskole i Stockholm som elev i trompetklassen(1987-93) og elev i dirigentklassen (1993-96). Har modtaget Det Kgl.Akademis store udlandsstipendium to gange. Er i dag kunstnerisk leder af Marinens Musikkorps, IGOR Sinfonietta og Opera på Fortet. Underviserpå den Kgl. Musikhøjskole i Stockholm Konferencier, Lane Lind Lane Lind er født på Frederiksberg og uddannet på Odense Teater 1969.

Lane Lind modtog i 2004 en Årets Reumerts for bedste kvindelige birolle i Stor Ståhej for Ingenting på Grønnegårdsteatret. Fra 1990-2005 var Lane Lind Rektor for Skuespillerskolen ved Odense, hvor hun også var skuespiller fra 1990-2006. Blandt Lane Linds mange væsentlige opgaver på Odense Teatret er: Små ægteskabelige forbrydelser (2009), Hvem er bange for Virginia Woolf? (2007), Martas tema (2006) Pinocchios Aske (2005), og Kender du svimmel (2005). I 2009 instruerede Lane Lind Tribadernes Nat på Odense Teater.

Mathias Hedegaard, tenor Er uddannet på DKDM og derefter på Operaakademiet hos professorKirsten Buhl Møller. Med Odense Symfoniorkester har han bl.a. sunget Messias og Mozarts Requiem og på Den Jyske Opera kunne han i efteråret 2009 opleves som Gaston i La Traviata. Seneste CD-udspil er Carl Nielsen kantater med Aarhus Symfoniorkester. Af priser kan nævnes Axel Schiøtz prisen i 2006 og Musikanmelderringens pris året efter.

Michaela Fukačová, cello Solocellist i Odense Symfoniorkester. Uddannet i sit hjemland Tjekkiet ved Akademiet i Prag og på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Erling Bløndal Bengtsson. Har spillet med utallige orkestre verden over og har modtaget mange internationale priser. Har udgivet en lang række CD-indspilninger.

Program online 16-9:Layout 1

07/09/10

14:59

Side 9

På genhør til Pro Musica Koncert

Mariavesper

Tirsdag 21. september 2010 kl. 20.00 Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus Konferencier: Helge Baun Sørensen, DR P2 Joseph Haydn: Klavertrio i e-mol Medvirkende: Jovana Vukusic, violin Katarina Bundgaard, cello Karolina Bogus, klaver Antonín Dvořák: Terzett for to violiner og bratsch Medvirkende: Marina Skuratovskaia, violin Pierre Guis, violin Gregory Aronovich, bratsch Ludwig van Beethoven: Strygekvartet nr. 6 Medvirkende: Gitana Balaban, violin Jan Erik Schousboe, violin Martin Jochumsen, bratsch Heikki Takkula, cello Billetpris: kr. 80

Torsdag 14. oktober 2010 kl. 19.30 Blå serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 18.30 i Carl Nielsen Museet Gæstespil Orkester: Concerto Copenhagen Kor: Ars Nova Dirigent: Paul Hillier Claudio Monteverdi: Mariavesper Billetpriser: kr. 80-215

Schumanns hornvirtuoser Torsdag 23. september 2010 kl. 20.00 Rød serie Fredag 24. september 2010 kl. 20.00 Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Dirigent: Alexander Vedernikov Solister: Radovan Vlatkovic, Riccardo Serano, Simone Baroncini, Zora Slotkar, horn Carl Maria v. Weber: Ouverture til Abu Hassan Robert Schumann: Koncertstykke for 4 horn og orkester Peter I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 1 Billetpriser: kr. 80-215

Klippekort Med et klippekort til fire koncerter får du op til 15% rabat. Du vælger frit blandt alle koncerter (dog ikke Nytårskoncerter og Den Jyske Opera). Klippekortet kan anvendes til alle pladser i salen. Bestil klippekort på odensesymfoni.dk eller køb det på alle Fyensbillettens salgssteder. Klippekort kan købes og bruges hele sæsonen.

Frit valg Sammensæt din egen favoritserie Vælg frit mellem vores koncerter og sammensæt din helt egen favoritserie med minimum 5 koncerter og få 15% rabat. Du vælger frit blandt alle vores koncerter (ikke Den Jyske Opera).

Salg af Frit Valg på telefon 70202096