Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 1
PROGRAM Pro Musica koncert Tirsdag 21. september 2010 · Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus
PROGRAM Joseph Haydn: (1732-1809)
Klavertrio i e-mol I Allegro II Andante III Rondo. Presto Medvirkende: Jovana Vukušić , violin Katarina Bundgaard, cello Karolina Bogus, klaver
Antonín Dvořák: (1841-1904)
Terzet for to violiner og bratsch op. 74 I Introduzione, Allegro ma non troppo II Larghetto III Scherzo. Vivace IV Thema con variazioni. Poco adagio Medvirkende: Marina Skuratovskaia, violin Pierre Guis, violin Gregory Aronovich, bratsch
PAUSE Ludvig van Beethoven: (1770-1827)
Strygekvartet op. 18 no. 6 I Allegro II Adagio ma non troppo III La malinconia: Adagio; Allegretto quasi allegro Medvirkende: Gitana Balaban, violin Jan Erik Schousboe, violin Martin Jochimsen, bratsch Heikki Takkula, cello
Musik og begejstring for alle
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 2
Tæt på KomponiSTen Joseph Haydn - der ikke udfyldte musikalske former, men skabte dem Joseph Haydn var i 1787, hvor han færdiggjorde sin klavertrio, 55 år og stadig ansat hos fyrst Esterhazy på slottet, der lå så langt ude på landet, at Haydn ofte kedede sig, fordi han i sin stilling ikke havde mulighed for at rejse. Hans positive reaktion var at være nærmest revolutionær i det vældige antal kompositioner, der så dagens lys i mange forskellige genrer. Genrer, der var løst defineret, men som i mange tilfælde fik fast form gennem Haydns behandling af dem. Haydn havde få år forinden mødt Mozart, og de havde udviklet et venskab og en respekt, der er helt usædvanlig for to genier i samme boldgade, og de kappedes næsten om at udvikle kammermusikken i skønne kompositioner.
KATARINA BUNDGAARD
Klavertrioen var en form, Haydn havde arbejdet med i mange år. Ungdomsværkerne betragtes ikke som noget særligt, men de senere er en moden, men samtidig sprælsk fornyende, mesters værker, som Mozart kan have været med til at inspirere. Det pudsige er, at klavertrioerne lød helt anderledes da end nu. Haydn skrev for pianoets forgængere cembalo og fortepiano, der dominerede lydbilledet mindre, og han kaldte ofte sine klavertrioer for ’sonate for klaver med akkompagnement af violin og cello’.
odensesymfoni.dk
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 3
“Haydn's E-dur trio er en af mine yndlingstrioer, og jeg er meget begejstret for dens spilleglæde, opfindsomhed og overraskelser. Bare instrumenteringen i begyndelsen af første sats er helt unik, men også, hvordan førstesatsen udvikler sig samt den yderst originale anden sats, der hele tiden bevæger sig mellem Bach-pastiche og alvor, gør trioen til noget helt særligt” Jens Elvekjær, Trio con Brio
Med fortepianoet træder strygerne meget klarere frem, mens det nutidige klaver anderledes tager kommandoen og overlader til celloen at understrege klaverets basstemme. At trioen siges at være i e-mol er på en måde en provokation, for det gælder kun første sats, mens anden og tredje begge er i e-dur. For alle tre satser gælder, at de er dugfriske. I første sats fremføres det korte tema i en usædvanlig instrumentation, som lynhurtigt udvikler sig forrygende i mange retninger. Tredje sats betegner Haydn blot som rondo, men faktisk er anden udgave af temaet en lille sonate i sig selv, og i det hele taget er også denne Haydn-komposition fuld af liv og små musikalske spøgefuldheder. Nyd det – og bliver der en dag chance for at høre trioen med et rigtigt fortepiano, så grib den – forskellen er markant, men værket lige charmant!
Tæt på KomponiSTen Antonin Leopold Dvořák … og terzetten, der blev til, da han fik lyst til at spille bratsch igen Antonin Dvořák vidste alt om, hvad strygeinstrumenter kan, og hvordan de skal behandles for at lyde bedst. Det gjorde han, fordi han som 18-årig var fuldt uddannet musiker, hvorefter han i 14 år spillede bratsch i orkestret på Prags nationalteater. Ikke noget vellønnet job, så ved siden af gav han undervisning. Han komponerede også, men mange værker fik pga. dårlig tid ikke den fornødne finish. Derfor sagde han op, fik et organistjob som sikkerhed og mere tid til at komponere. Efterhånden blev han internationalt kendt, ikke mindst pga. Stabat Mater, der bl.a. vakte stor begejstring i London. Ved nytårstid 1886-87 var han sammen med en violinstuderende, Josef Kruis, og dennes lærer, Jan Pelikan. De bad ham skrive et værk til en privat koncert, og Dvorák fik lyst til at spille bratsch igen – deraf besætningen i terzetten, som blev skrevet i løbet af blot en uge. Den viste sig at være for svær for eleven, så lynhurtigt skrev Dvořák en ny terzet, som var lettere, og som siden bedst blev kendt i en forenklet udgave for klaver og violin.
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 4
Fernisering efter Pro Musica koncerten Træsnit af Jens Bohr Tirsdag 21. september 2010 Kantinen i Odense Koncerthus Publikum er velkommen. Arrangør: Odense Symfoniorkesters Kunstforening
Terzetten blev gemt, men dukkede heldigvis siden op og er blevet et meget spillet værk, for det er frisk og afvekslende i sine fire satser. Introduktionen har et simpelt tema, som kastes kunstfærdigt frem og tilbage mellem instrumenterne. Larghettoen opnår en kontrapunktisk virkning ved at gentage fraser med midterstemmen taget frem. Scherzoen er munter og fuld af melodik, der viser Dvořáks påvirkning fra folkemusikken, og i sidste sats, Tema med variationer, veksles i 10 hurtige og livlige behandlinger af hovedtemaet mellem dur og mol, før man får den forløsende afslutning i dur. Værket er et af de mest populære for musikere under uddannelse, og de fleste taber aldrig kærligheden til det.
Tæt på den unge koncertløve Ludwig van Beethoven - der i 1798 tøvende begyndte at skrive strygekvartetter - modne fra første dag
Gregory Aronovich
I 1898 var Beethoven knap blevet klar over, at han havde høreproblemer. Han optræder med stor succes i Wiens saloner, hvor han ofte konkurrerer med andre af tidens store pianister – og som regel vinder. Han giver succesfulde koncerter og har velyndere som Prins Lobkowitz. Han får gode venner blandt musikerne – de, der kan klare hans voldsomme temperament og direkte kritik. En af dem er teologen og
odensesymfoni.dk
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 5
violinisten Karl Amenda, der arbejder for Prins Lobkowitz. Sandsynligvis er det ham, der får Beethoven til at skrive sine første seks strygekvartetter opus 18 i årene 1898-1900. De er ikke det mindste søgende eller umodne, men fine værker, af hvilke ikke mindst nr. 6 imponerer ved sin dristighed. Det er sagt, at Beethoven med den tvinger sit publikum til at tænke selv og lytte ekstra omhyggeligt. Den har navn efter fjerde sats, om hvilken Beethoven anførte, at den ’skal behandles med yderste finfølelse’. Den indledende adagio, som er en overrumplende fornyelse af genren, har titlen ’la milanconia’ og står med sin dystre melankoli i stærk og tankevækkende kontrast til den muntre finale, som netop derfor hele tiden har en underliggende alvor. 1901, hvor de seks kvartetter blev publiceret, kunne have været Beethovens jubelår. Han havde holdt sin første selv-arrangerede koncert, hvor bl.a. hans første symfoni var blevet opført; grev Lichnowski havde tildelt ham 600 gylden årligt, så han kunne arbejde uden økonomiske sorger; men samtidig gjorde den hurtigt tiltagende døvhed ham så deprimeret, at han i et brev til Amanda karakteriserede sig selv som ’verdens ulykkeligste skabning’. Han kæmpede dog videre, og Beethoven skrev yderligere ti fremragende strygekvartetter, der regnes blandt hans ypperste værker, selv om det er symfonierne, de fleste kender og elsker.
JOVANA VUKUŠIĆ
Programnoter af Svend Novrup
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 6
TÆT PÅ musikerne Helge Baun Sørensen, konferencier Helge Baun Sørensen er kendt af de fleste lyttere af klassisk musik som vært på Danmarks Radios P1 og P2. Baun Sørensen lavede sin første radioudsendelse i 1976 og har været en del af DR siden 1975. Udover radioens P1 og P2 har Baun Sørensen også brugt sin stemme som en del af Radiokoret, hvor han har været medlem fra 1973-91. Helge Baun Sørensen er uddannet i cand.mag. i musik og dansk. I 1999 modtog han Danmarks Radios Sprogpris. Jovana Vukušić , violin Jovana Vukušić gav sin første musikalske optræden som 7-årig og har siden givet talrige koncerter. Hun er uddannet på Universitetet i Beograd, og har studeret i Wien. Fra 1992-94 var hun ansat som 1. violinist i Beograds Filharmoniske Orkester. Siden 1995 har Jovana Vukušić beklædt stillingen som 2. koncertmester i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester. Katarina Bundgaard, cello Katarina Bundgaard har været ansat som 3. solocellist i Odense Symfoniorkester siden oktober 2009. Hun er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og fik sin første kontrakt hos Aarhus Symfoniorkester i 1997. Før Bundgaard kom til Odense Symfoniorkester som konstitueret 3. solospiller i 2008, var hun ansat i Den Kgl. Opera i Stockholm. Karolina Bogus, klaver Karolina Bogus er pianist og kammermusiker. Hun er født i Polen og uddannet fra Padewrewski Musikkonservatoriet i Poznan. I 2002 blev hun af det polske kulturministerium tildelt Cirius-legatet til studier på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor hun blev optaget i solistklassen. Marina Skuratovskaia, violin Marina Skuratovskaia er 4. koncertmester i Odense Symfoniorkester. Hun er født og uddannet i Ukraine og kom til orkestret fra en plads som solospiller i Kievs Kammerorkester. Allerede i en meget tidlig alder gav hun koncerter i sit hjemland, og modtog diplom i Den Internationale Mozart Festival i det tidligere Sovjetunionen i 1991.
odensesymfoni.dk
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 7
Se alle vores Pro Musica koncerter på odensesymfoni.dk
Pierre Guis, violin Pierre Guis spiller i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester. Han er uddannet i Aix-en-Provence og i Bruxelles, hvor han bl.a. har studeret kammermusik ved Adam Korniszewski og Serge Bémant. Pierre Guis kom fra en stilling som 2. violinist i Orchestre Régional Cannes, før han blev ansat i Odense Symfoniorkester i 2007. Gregory Aronovich, bratsch Gregory Aronovich er 3. solobratschist i Odense Symfoniorkester. Han er født i Israel og uddannet på Tel-Aviv Musikkonservatoriet hos Irina Svetlova. Gregory Aronovich har bl.a. været gæstespiller ved Mahler Kammerorkester og ved Londons Filharmoniske Orkester. Gitana Balaban, violin Gitana Balaban begyndte at spille violin som 5-årig. Hun er uddannet på Det Litauiske Musikakademi, og deltog i studieårene i flere konkurrencer, hvor hun vandt 3. pris i Kocian konkurrencen, 1988, 1. pris i A. Livontas konkurrencen, 1990 og 1. pris i Murcia konkurrencen, 1993. Gitana Balaban har været ansat i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe siden 1997. Jan Erik Schousboe, violin Jan Erik Schousboe er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han var elev af prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. Siden 1997 har Jan Erik Schousboe beklædt stillingen som 3. solospiller i Odense Symfoniorkesters 2. violingruppe. Martin Jochimsen, bratsch Martin Jochimsen tog diplomeksamen med topkarakterer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001 efter 5 års studier i professsor Tim Frederiksens bratschklasse. Han har ofte medvirket i Athelas Ensemblet og var aktiv som bratschist i bl.a. Kroger Kvartetten i 6 år. Martin Jochimsen har spillet i flere københavnske orkestre, bl.a. et år som solobratschist i Radiounderholdningsorkestret. Siden 2005 har han været ansat som bratschist i Odense Symfoniorkester. Heikki Takkula, cello Heikki Takkula er uddannet i Finland på Uleåborgs konservatorium og ved Sibelius-Akademiets ungdomsafdeling hos Raimo Sariola. Fra 2000-2003 studerede han i Jerusalem ved The Acedemy of Music and Dance. I 2005 vendte han tilbage til Sibelius-Akademiet, hvor han fortsatte studierne hos professor Martti Rousi.
Program Pro Musica 21/9:Layout 1
13/09/10
14:17
Side 8
Pro Musica 2010-2011 Pro Musica Salen · Odense Koncerthus · Gul serie
TIRSDAG 23. NOVEMBER 2010 KL. 20.00 Gustav Mahler: Klaverkoncert i a-mol Hana Kovač , violin. NN, violin. Gertrud Ludwig, bratsch. Karolina Bogus, klaver Alexander Borodin: Strygekvartet nr. 2 i D-dur Gitana Balaban, violin. Ulf Jeppesen, violin. Gregory Aronovich, bratsch. Katarina Bundgaard, cello Antonín Dvořák: Klavertrio i f-mol Pierre Guis, violin. Anna Dorothea Wolff, cello. Ole Kiilerich, klaver TIRSDAG 25. JANUAR 2011 KL. 20.00 Dusan Bogdanovic: Crow, for stemme, fløjte, kontrabas og guitar (1990) Magnus Vigilius, sang. Rune Most, fløjte. Jesper Sivebæk, guitar. Jens Krøgholt, bas Lennox Berkeley: Horntrio Tone Sundgård Anker, horn. Bjarne Hansen, violin. Ole Kiilerich, klaver Claude Bolling: Suite nr. 2 for fløjte og jazztrio Rune Most, fløjte, Ole Kiilerich, klaver. Jens Krøgholt, bas. Jakob Weber, trommer TIRSDAG 29. MARTS 2011 KL. 20.00 György Kurtág: Homage á R. Schumann Robert Schumann: Märchenerzählungen René Højlund Rasmussen, klarinet. Rafael Altino, bratsch. Christina Bjørkøe, klaver Paul Chihara: Redwood Gregory Aronovich, bratsch. Thomas Georgi, slagtøj Bohuslan Martinu: Trio for fløjte, violin og klaver Lucia Klonner, fløjte. Ulrike Salter-Kipp, violin. Karolina Bogus, klaver Kári Bæk: Kvartet for obo, violin, bratsch og cello Henrik Skotte Larsen, obo. Pierre Guis, violin. Dorthe Byrialsen, bratsch. Katarina Bundgaard, cello Konferencier: Jesper Theilgaard TIRSDAG 12. APRIL 2011 KL. 20.00 OBS: NY DATO Franz Berwald: Grand septet i B-dur René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Tone Sundgård Anker, horn. Gitana Balaban, violin. NN, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello. Maria Møller-Jørgensen, bas Emil Hartman: Serenade Rune Most, fløjte, m.fl. Gustav Helsted: Decet Lucia Klonner, fløjte. Henrik Skotte Larsen, obo. René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Philip Sandholt, horn. Kjetil Qvamme, violin. Hanna Gaarn Corfixen, violin. Martin Jochumsen, bratsch. Katarina Bundgaard, cello. Jens Krøgholt, bas Dmitrij Sjostakovitj: Klavertrio i e-mol Jovana Vukusic, violin. Katarina Bundgaard, cello. Karolina Bogus, klaver Konferencier: Kasper Wilton
Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk