Schumanns hornvirtuoser - 23. og 24. september 2010

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 1

Carl Nielsen Salen ¡ Odense Koncerthus

Schumanns Hornvirtuoser

Torsdag 23. september 2010 kl. 20.00 Fredag 24. september 2010 kl. 20.00 Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet Dirigent: Peter Feranec Solister: Radovan Vlatkovic, Ricardo Serrano, Simone Baroncini, Zora Slokar, horn Carl Maria von Weber: Ouverture til Abu Hassan Robert Schumann: Koncertstykke for fire horn og orkester Peter I. Tjajkovskij: Symfoni nr. 1 Billetpriser: 80-215 kr.

Billettelefon 63121314

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 2

Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Corfixen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Liisi Kedik (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Gregory Aronovich Annelise Boe * Knud Erik Jørgensen * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)

Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Svend Winsløv (orlov) Philippe Muriset * Pavel Dolinsky (orlov) Anna Pettersson Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)

Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mikkel Burchardt (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden. * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 3

Program Carl Maria von Weber: (1786-1826)

Abu Hassan ouverture Varighed: ca. 4 min.

Robert Schumann: (1810-1856)

Koncertstykke, opus 86 for 4 horn & orkester I Lebhaft II Romanze.

Ziemlich langsam, doch nicht schleppend III Sehr lebhaft Varighed: ca. 21 min.

PAUSE

Peter Tjajkovskij: (1840-1893)

Symfoni nr. 1, g-mol, opus 13 "Vinterdrømme" I Dagdrømme på en vinterrejse Allegro tranquillo II Mørkets og tågens land Adagio cantabile ma non tanto III Scherzo Allegro scherzando giocoso IV Finale Andante lugubre / Allegro maestoso Varighed: ca. 44 min.

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 4

Romantik og ny teknik Romantikken og de store følelser er i højsædet i de tre værker på aftenens program. Efter klassikkens fokus på renhed og struktur i musikken introducerer Carl Maria von Weber romantikken, hvor musikken tager udgangspunkt i litterære forlæg og i naturen og bliver klangligt mere varieret. Schumann og en række andre komponister giver klaveret en hovedrolle i den nye musikform lieden, og Tjajkovskij hører til en gruppe komponister, der lader symfoniorkestret vokse, både i størrelse og med nye instrumenter.

Men komponisterne er ikke alene om udviklingen. Det er i høj grad instrumentmagerne, der er med til at skabe flere klangfarver i orkestermusikken. For med nye teknikker til behandling af især metal, der udvikles i begyndelsen af 1800-tallet, er det pludselig muligt at fremstille store instrumenter, som f.eks. tubaen eller at forsyne trompeter og horn med ventiler, og dermed gøre dem i stand til at spille en kromatisk skala. Det får stor betydning for komponister som Liszt, Wagner og Richard Strauss.

strømning til sig. Han brugte orkestrets instrumenter på nye måder, han moderniserede operaen og udviklede en ny form for koncert for et instrument og orkester. Endelig var han også en af de første til at skrive en sangcyklus.

Mange af romantikkens store komponister har senere udtalt, at de står i gæld til Carl Maria von Weber.

Historien om Abu Hassan, der stammer fra 1001 nats eventyr, er et typisk eksempel på et litterært forlæg, der omsættes i musik. Webers opera af samme navn havde premiere på Residenztheater i München i 1811, og det er en komedie med forviklinger, penge og kærlighed som de primære ingredienser. Operaen spilles ikke længere, men den lille, kåde ouverture hentes stadig frem i koncertsalen.

Aftenens program er også på en anden og meget konkret måde udtryk for landvindinger, idet det er første gang, at Schumanns Konzertstück og Tjajkovskijs 1. symfoni spilles af Odense Symfoniorkester.

Schumann og det kromatiske horn Efter at have opgivet sine jurastudier på universitetet i Heidelberg kastede Schumann sig over klaveret. Hans lærer – og senere svigerfar – Friedrich Wieck, spåede Schumann en stor karriere som koncertpianist. Men af årsager, som endnu i dag ikke er helt afklaret, kom Schumann til skade med sin højre hånd, og han måtte opgive pianistkarrieren. Han helligede sig i stedet musikken som komponist og som udgiver af et tidsskrift, Neue Zeitschrift für Musik.

Romantikkens pioner Carl Maria von Weber, der oprindeligt stammede fra Nordtyskland og var fætter til Mozarts hustru Constance, var blandt de første komponister, der for alvor tog den nye

I begyndelsen af 1800-tallet skete der store fremskridt på instrumentværkstederne. Indtil da var messinginstrumenterne blot lange rør, som bortset fra trækbasunen kun kunne frembringe et sæt naturtoner, der lå for langt

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 5

fra hinanden til at spille melodier. I årene forinden var der med begrænset succes blevet gjort forsøg på at forsyne instrumenterne med klapper. Da Joseph Haydn komponerede sin berømte trompetkoncert var det netop med en ’klaptrompet’ i tankerne.

Ventilernes indtog Men i 1814 gjorde man i Berlin en ny opfindelse til messinginstrumenter, nemlig ventilen. Med tryk på ventilen kunne man let og hurtigt koble mere rør til instrumentet, og med tre ventiler og rør i forskellige længder blev det pludseligt muligt at frembringe en kromatisk skala. Det blev dermed muligt at lade messinginstrumenterne spille i alle tonearter uden tidskrævende skift af instrumenter, og opfindelsen bredte sig hurtigt til resten af Europa, hvor en mængde nye instrumenter så dagens lys.

Det romantiske symfoniorkester Mange komponister begyndte hurtigt at anvende de nye instrumenter i deres værker. For det første bragte instrumenterne nye klange ind i orkestret, for det andet blev det muligt at skifte tonearter fra den ene takt til den næste. Det betød også, at orkestrene voksede i størrelse, for klangen fra de mange nye messinginstrumenter krævede større strygergrupper for at balancen i orkestret kunne opretholdes. Komponister som Wagner, Bruckner, Richard Strauss og Verdi var blandt de første, der tog de nye instrumenter i brug, mens andre komponister som Brahms tøvede, og kun anvendte dem i visse situationer.

Virtuost koncertstykke med lånt tema I Konzertstück demonstrerer Schumann de nye muligheder, som ventilerne giver. Schumann var en kender af hornet, og havde tidligere

skrevet flere soloværker for hornet. I Konzertstück går Schumann dog til grænsen at det mulige, og årsagen til at stykket ikke opføres så tit, hænger netop sammen med at solostemmerne er meget virtuose og ekstremt fysisk krævende. Hvis man lytter godt efter, så kan man afsløre Schumann i at have lånt temaet fra Webers Abu Hassan ouverture. Det dukker op som sidetema et par minutter henne i finalen af Konzertstück.

Verdensberømt og ulykkelig Ligesom Schumann, så læste den unge Tjajkovskij først på universitetet, inden han helligede sig musikken. Tjajkovskij nåede endda at arbejde nogle år som embedsmand i Justitsministeriet, inden han i 1862 blev optaget på det nyoprettede musikkonservatorium i Skt. Petersborg. Og ligesom Schumann mistede sin far i 12-års alderen, så var Tjajkovskij kun 14 år gammel, da hans mor døde af kolera; et tab, der kom til at påvirke ham resten af livet. Hvis man dertil lægger en undertrykt homoseksualitet, et kollapset ægteskab og en fobi mod at opholde sig blandt mange mennesker, forstår man at Tjajkovskij havde det svært. Det faktum, at hans værker skaffede ham stor anseelse hos publikum verden over samt titler og udmærkelser fra blandt andet Universitet i Cambridge og den russiske Zar, var kun en ringe trøst.

Kampen for den personlige stil I 1866, året efter hans eksamen fra konservatoriet i Skt. Petersborg, fik Tjajkovskij ansættelse som lærer i musikteori ved musikkonservatoriet i Moskva, og her påbegyndte han sin første symfoni. Men arbejdet skred kun langsomt frem, og Tjajkovskij blev mere og mere desperat og komponerede til sidst dag og nat. For at søge opmuntring og anerken-

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 6

delse sendte Tjajkovskij sine skitser til de tidligere lærere, Anton Rubinstein og Nikolaj Zaremba i Skt. Petersborg, men fik kun negative reaktioner tilbage. Hans formsprog passede ikke til de traditionelle standarder, og derfor kunne værket ikke opføres ved de ansete koncerter i det Russiske Musikselskab.

Først efter en grundig omarbejdelse blev to af symfoniens satser antaget til en koncert; modtagelsen var dog kun lunken.

Anton Rubinsteins bror, Nikolai, der var direktør på Moskva-konservatoriet, ville imidlertid gerne arrangere en opførelse af hele symfonien, og efter nogen tøven accepterede Tjajkovskij og førsteopførelsen fandt sted d.

15. februar 1868.

”Selv om det på mange måder

Tjajkovskij erkendte senere, at han aldrig havde kunnet komponere i den gængse sonateform. Hans force var at skrive en god melodi, ikke det maskinelle arbejde med et tema i en fastlagt form. Kompositionsarbejdet med Vinterdrømme fik ham til at indse det, og give ham friheden til at lade sin kunstneriske inspiration bestemme i stedet for et givent formskema. På den måde havde sliddet med den første symfoni alligevel været det hele værd.

I Vinterdrømme følger Tjajkovskij den romantiske tradition med blandt andet at bruge naturen som inspirationskilde og reference. Også de to første satser har undertitler: Drømme fra en vinterrejse og Det øde og tågede landskab, mens tredje og fjerde sats står alene. Grundtonen i symfonien er lettere og mere graciøs end i de senere symfonier, og ikke mindst scherzoen læner sig meget op ad musikken fra Mendelssohns En skærsommernatsdrøm.

er ret umodent, så har det Programnoter af Finn Schumacker

grundlæggende mere substans og er bedre end nogen af mine mere modne værker” Peter I. Tjajkovskij

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 7

Medvirkende

S W

E N G

Peter Feranec, springer ind for sygemeldte Alexander Vedernikov i Odense Symfoniorkesters koncerter den 23. og 24. september 2010. Feranec, som i dag er chef for Mikhailovskij Teatret i Skt. Petersborg, overtog posten som musikalsk leder af Bolshoi Teatret i Moskva efter Alexander Lazarev. Han var således chef for dette traditionsrige teater, inden Alexander Vedernikov blev engageret til posten i 2001. Feranec, som tidligere har dirigeret i Danmark, bl.a. Don Giovanni på Det Kgl. Teater, overtager den kommende uges program uforandret.

IN K EA

BR

Peter Feranec, dirigent Peter Feranec er født i Bratislava i det tidligere Tjekkoslovakiet. Han er uddannet på Musikakademiet i Bratislava og deltog efterfølgende i Den Internationale Bartok Festival & Seminar hos professor Péter Eötvös, hvor han koncentrerede sig om ny musik. Herefter modtog han et stipendium fra det russiske kulturministerium til fem års studier på konservatoriet i Skt. Petersburg, hvor Mariss Jansons blev hans lærer. Efter sine afsluttende studier i Wien hos Karl Österreicher blev han i 1991, i en alder af bare 25 år, udpeget som dirigent ved den slovakiske Nationalopera (National Opera) i Bratislava. Han har vundet priser i internationale dirigentkonkurrencer, og siden 1993 har han som chefdirigent for Wiener Kammeropera dirigeret talrige opførelser af bl.a. Mozart-operaerne Figaros Bryllup og Don Giovanni. I 1995 debuterede Feranec på Bolshoi Operaen i Moskva i spidsen for en epokegørende opsæting af Figaros Bryllup. Dette førte til hans ansættelse om Bolshois første ikke-russiske chefdirigent – og i øvrigt også som den yngste nogen sinde. Som chef for Bolshoi har han turneret i USA med både operaforestillinger og koncerter med Bolshoi Teatrets symfoniorkester. Feranec har endvidere dirigeret førende europæiske, sydamerikanske og japanske orkestre.

Radovan Vlatkovic, horn En af sin generations førende instrumentalister.

Sådan betegnes Radovan Vlatkovic, der har turneret verden rundt som solist, indspillende kunstner og højtestimeret underviser. Vlatkovic er født i Kroatien og uddannet på Musikakademiet i Zagreb og Detmold, Tyskland. Fra 1982-90 var han 1. solohornist ved Berlins Radiosymfoniorkester (nu Tyske Symfoniorkester Berlin). En stilling han forlod for at hellige sig solokarrieren.

Ricardo Serrano, horn Er uddannet på Den Nationale Kunstskole i Havana, Cuba og har siden studeret på bl.a.

Mozarteum i Salzburg hos Radovan Vlatkovic.

I dag er Serrano solohornist på Teatret San Carlo, Napoli. Tidligere har han været ansat på La Scala, Milano, Filarmonica della Scala i Milano og Orchestra della Svizzera, Lugano.

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 8

Medvirkende Simone Baroncini, horn Er uddannet hos de største hornister i verden: Guido Corti, Hermann Baumann, Barry Tuck-well og Radovan Vlatkovic. Baroncini indledte sin professionelle karriere i 1985 som 1. hornist i RAI, Napoli. Siden 1996 har Baroncini været ansat på Teatret San Carlo, Napoli.

Zora Slokar, horn Begyndte at spille violin som 5-årig og fik sin første hornundervisning som 16årig. Slokar studerede både violin og horn på Hochschule für Musik und Theater i Bern og fortsatte studierne på bl.a. Mozarteum i Salzburg hos Radovan Vlatkovic. Er nu solohornist i Orchestra della Svizzera Italiana.

Program online 23-9:Layout 1

20/09/10

15:26

Side 9

På genhør til Maria Vesper Torsdag 14. oktober 2010 kl. 19.30 · Blå serie.

OBS: bemærk tidspunkt Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 18.30 i Carl Nielsen Museet Gæstespil Ensemble: Concerto Copenhagen Kor: Ars Nova Dirigent: Paul Hillier Den Jyske Opera Puccini: Manon Lescaut Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Lørdag 9. oktober 2010 kl. 19.30 Mandag 11. oktober 2010 kl. 19.30 Tirsdag 12. oktober 2010 kl. 19.30 Vejle Musikteater: Fredag 15. oktober 2010 kl. 19.30 Den Jyske Opera og Odense Symfoniorkester Dirigent: Giordano Bellincampi Billetsalg: Odense Teater. Tlf.: 66120052 Billetsalg: Musikteatret Vejle. Tlf.: 75836600 Læs mere på jyskeopera.dk

Fold ørerne og sindet ud Om at være ny i den klassiske musik på FOF Odense Tilmeld dig foredraget Symfoniens ABC på FOF Odense fredag den 3. december 2010.

Foredragsholder: Per Wium FOF’s undervisningslokaler Pris kr. 65,Læs mere på fof-odense.dk eller ring på 66116845