Maria Vesper - 14. oktober 2010

Program 14-10:Layout 1

23/09/10

12:07

Side 1

PROGRAM TORSDAG 14. oktober 2010 KL. 19.30 · blå SERIe CARL NIELSEN SALEN · ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO KL. 18.30 I CARL NIELSEN MUSEET

MARIA VESPER Vespro della Beata Vergine da concerto composto sopra canti ferme Vespers of the Blessed Virgin in the concerto style composed on plain chant.

1. Versiculus & Responsorium á 6 Deus in adiutorium meum/Domine ad adiuvandum 2. Psalmus á 6 Dixit dominus 3. Concerto per voce sola, Nigra Sum Solo: Chris Watson 4. Psalmus á 8 Laudate pueri dominum 5. Concerto a due voci, Pulcra es Soli: Else Torp & Ann-Christine Wesser Ingels 6. Psalmus á 6 Laetatus sum 7. Concerto tribus vocibus, Duo seraphim Soli: Johan Linderoth, Christian Damsgaard & Chris Watson 8. Psalmus á 7 Lauda Jerusalem 9. Concerto a 6 - Audi coelum Solo: Johan Linderoth Ekko: Chris Watson 10. Psalmus á 7 Lauda Jerusalem 11. Sonata á 8 Sopra ‘Santa Maria ora pro nobis’ 12. Hymnus á 8Ave maris stella 13. Magnificat á 7

Musik og begejstring for alle

Program 14-10:Layout 1

23/09/10

12:07

Side 2

Maria Vesper Monteverdis Maria Vesper bliver betragtet som et af kormusikkens store mesterværker. Men værkets høje anseelse er af nyere dato – den opstod først efter den anden verdenskrig. Og faktisk er det slet ikke et ’kor’værk, i hvert fald ikke i almindelig forstand.

I hele den tidlige musikperiode (til dels op til Mozarts tid) bestod standardbesætningen ved koncerter af et samarbejde mellem enkelte sangere eller musikere, som egentlig var solister, dog ikke altid i topklasse.

Monteverdis musik, hvad enten den er komponeret for en eller mange stemmer, er faktisk udtænkt som musik for solister – ’koncertister’, som sang både soloer og fællespartier, med eller uden ledsagelse af musikere (som havde lige så varierede opgaver).

Mærkeligt nok lever denne tradition til dels videre i det moderne symfoniorkester. Solopartierne i orkestermusik (undtagen i koncerter for soloinstrumenter) spilles af den ledende musiker i den relevante sektion.

Når tutti vender tilbage efter soloen, sidder musikeren ikke bare og smiler taknemmeligt til publikum, mens hun eller han venter på næste omgang. Nej, hun eller han spiller videre som ledende musiker og endda som kerne-element i tuttiklangen. Hvis vi kan omstille os til et lignende arrangement for sangerne, kan vi forstå den tidlige musiks klangverden som et sted, hvor ’koncertisterne’ synger hele værket, ikke bare de tydeligt markerede solopartier.

Der blev dog også af og til benyttet ekstra sangere – ’ripiniesti’ – men de var et valgfrit supplement, hvis opgave var at understøtte solisterne, ikke erstatte dem. Opførelsen kunne sagtens foregå uden medvirken af ’ripieniesti’. Vi må acceptere, at en komposition dengang var et mere fleksibelt begreb, end vi er vant til.

Valget af continuo instrumenter kunne variere fra gang til gang, selve noderne, der blev spillet på dem, ligeså – og antallet af sangere kunne variere mellem én og flere til hver rolle. (Nutidens store kor var praktisk talt ukendte). Antallet af sangere afhang af, hvem, der var ledig, og især hvor vigtig koncerten var, ikke af hvor betydningsfuldt værket var.

Monteverdis nodeblade angiver kun af og til hvilke instrumenter, der skal spille, og i nogle satser angives det slet ikke. Det er alligevel rimeligt at anvende visse instrumenter, hvor de ikke er nævnt – i et vist omfang. Monteverdi var meget bevidst om de dramatiske muligheder, der ligger i at markere skarpe kontraster

odensesymfoni.dk

Program 14-10:Layout 1

23/09/10

12:07

Side 3

i klangfylde og opbygning. Det kan ses både hvor han har udpeget instrumenterne, og i de skrevne instruktioner han giver af og til. De er tit overraskende specifikke og altid praktiske og effektive. Disse koloristiske detaljer ville ikke virke, hvis de blev brugt hele tiden eller vilkårligt, så jeg foretrækker en gang imellem at følge forslagene i nodebladene og overlader hele sektioner til sangstemmerne, kun ledsaget af continuo.

Herved opnås afveksling, hvor det er nødvendigt, ved at bruge forskellige instrumenter som continuo.

Der findes ingen ’definitiv’ udgave af dette værk, og det giver ingen mening at tro på, at den kan findes.

Antallet af sangere i Ars Nova Copenhagen, lidt udvidet til lejligheden (mest for at kunne passe til musikken, hvor der kræves tre eller fire tenorer) virker perfekt til dette værk. Det giver plads til soloer, udvidet samspil af solostemmer, og tillader det ganske lille antal ekstra stemmer i den tredjedel af værket, hvor der kræves en kontrast til de forstærkede tutti.

Programnoter af Paul Hillier

ARS NOVA Copenhagen – som etableredes i 1979 – har for længst etableret sig som et af Europas fineste vokalensembler. Med en årlig koncertsæson i København, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer til en lang række europæiske lande, Nord- og Sydamerika og Asien er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde. ARS NOVAs mangeårige fokusering på tidlig og ny vokalmusik udmøntes i programmer, som enten kan udforske mødepunkter på tværs af århundrederne eller forme sig som detaljerede portrætter af enkelte komponister eller strømninger i en bestemt periode.

Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden da udviklet sig til Skandinaviens førende tidlig musik ensemble og et ungt medlem blandt verdens mest spændende og fornyende barokorkestre. Concerto Copenhagens adelsmærke er originalitet i fortolkningerne og en stærk evne til at kommunikere med sit publikum.

Concerto Copenhagen gør den gamle musik vital, nærværende og nutidig.

Program 14-10:Layout 1

23/09/10

12:07

Side 4

Paul Hillier, dirigent Paul Hillier er fra Dorset i England og er uddannet fra Guildhall School of Music and Drama i London. I løbet af sin karriere har han virket som både dirigent, sanger, lærer, redaktør og forfatter. Han var grundlægger og kunstnerisk leder af Hilliard Ensemblet, og senere grundlagde han Theatre of Voices. Han har undervist i USA ved University of California, og i perioden 1996-2003 som leder af Early Music Institute ved Indiana University School of Music. Han var kunstnerisk leder og chefdirigent for det Estiske Filharmoniske Kammerkor 2001-7 og har været chefdirigent for Ars Nova Copenhagen siden 2003.

Ars Nova Copenhagen Sopran: Else Torp, Louise Skovbæch Korsholm, Hilde Ramnefjell Dolva, Ann-Christine Wesser Ingels Alt: Kristin Mulders, Ellen Marie Brink Christensen, Linnéa Lomholt Tenor: Tomas Medici, Christian Damsgaard, Johan Linderoth, Chris Watson, Jakob Skjoldborg Bas: Asger Lynge Petersen, Jakob Soelberg, Thomas Kiørbye, Jakob Bloch Jespersen Concerto Copenhagen Peter Spissky Bjarte Eike Torbjörn Köhl Rastko Roknic Nora Roll Moni Fischaleck Lars Baunkilde Fredrik Bock Dohyo Sol Judith Pacquier Kina Sellergren Leif Meyer Ole-Kristian Andersen Daniel Stighäll Ian Price

Violin 1 Violin 2 Viola Viola Gambe/Lirone Dulcian Violone Theorbe Theorbe Cornetto/Recorder Cornetto/Recorder Orgel Alttrombone Tenortrombone Bastrombone

på genhør til Den Jyske Opera Puccini: Manon Lescaut Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Lørdag 9. oktober 2010 kl. 19.30 Mandag 11. oktober 2010 kl. 19.30 Tirsdag 12. oktober 2010 kl. 19.30 Vejle Musikteater: Fredag 15. oktober 2010 kl. 19.30 Den Jyske Opera og Odense Symfoniorkester Dirigent: Giordano Bellincampi/Marcello Mottadelli Billetsalg: Odense Teater. Tlf.: 66120052 Billetsalg: Musikteatret Vejle. Tlf.: 75836600 Læs mere på jyskeopera.dk

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk