Pro Musica - 23. november 2010

Page 1

Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 1

PROGRAM Pro Musica koncert Tirsdag 23. november 2010 kl. 20.00 · Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus

Gustav Mahler: (1860-1911)

Klaverkvartet i a-mol

Medvirkende: Hana Kovač, violin Gertrud Ludwig, bratsch Heikki Takkula, cello Karolina Bogus, klaver

Alexander Borodin: (1833-1887)

Strygekvartet nr. 2 i D-dur I Allegro II Scherzo III Notturno IV Finale Medvirkende: Gitana Balaban, violin Ulf Jeppesen, violin Gregory Aronovich, bratsch Katarina Bundgaard, cello

PAUSE

Antonín Dvořák: (1841-1904)

Klavertrio i f-mol, opus 65 I Allegro II Allegretto grazioso; meno mosso III Poco adagio IV Finale. Allegro con brio Medvirkende: Pierre Guis, violin Anne Hall, cello Ole Kiilerich, klaver

Musik og begejstring for alle


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 2

Tæt på GuSTav Mahlers eneSTe bevarede STykke kammermusik … da man ikke ville have, at han komponerede, men kun dirigerede I 1876 var Gustav Mahler mønsterelev på Wiens Musikkonservatorium. Han studerede de klassiske forbilleder intenst, gik til forelæsninger hos Anton Bruckner og tog ekstratimer i komposition og kontrapunkt. Han udviklede sit talent som pianist så hurtigt, at han blev spået en karriere som koncertmusiker, men hans egen store interesse var at komponere. Allerede ved afslutningen af sit første studieår spillede han tre dage efter sin 16 års fødselsdag klaverstemmen i sin egen første sats af Klaverkvartet i a-mol ved en lukket opførelse på konservatoriet. Den blev siden fremført offentligt to måneder senere og viste en komponist, der havde lyttet i timerne. Værket har inspiration ikke mindst fra Brahms, men det er også modent og bærer vidnesbyrd om, at Mahler agtede at sprænge normerne.

Anna Dorothea Wolff

Satsen er i sonateform, men overraskende temposkift og en minikadence for violin bryder med tidens sædvane. Satsen har såvel drama som melankoli. Den er kommet til at stå alene, fordi konservatoriets elever normalt kun komponerede enkeltsatser. Man kender dog 24 takter af en scherzo-sats i g-mol, som flere komponister siden har ’færdigskrevet’. Mahler vandt under studiet to gange priser for sine enkeltsatser af klaver-

odensesymfoni.dk


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 3

Hele satsen fra Mahlers Klaverkvartet findes på dobbelt-CD'en med soundtracket fra Martin Scorseses film ’Shutter Island’ med Leonardo DiCaprio.

kvintetter, men intet er bevaret. Mahler blev underkendt og sågar latterliggjort for sine kompositioner, mens han blev rost til skyerne for sine evner som dirigent. Derfor kom han til at dirigere adskillige af verdens bedste orkestre, men uden lyst, fordi han hellere ville komponere. Han skrev aldrig mere kammermusik, men destruerede tværtimod sine ungdomsværker, og frem til 1970erne var ikke engang klaverkvartettens sats publiceret. Det er der rådet bod på, og det er vrimlet frem med versioner. Den nærmede sig offentligt eje, da den blev inkluderet i Leonardo DiCaprio-filmen ’Shutter Island’, hvor personerne diskuterer den. Hele satsen er inkluderet på dobbelt-CD’en med filmens soundtrack. Mahler fik alligevel sat sit mærke som komponist med de symfonier, som efter hans eget udsagn ’skal kunne sige det hele’ – og det kan så være begrundelsen for, at han aldrig skrev yderligere kammermusik.

Tæt på SøndagskomponiSTens pragtfulde sølvbryllupsgave Borodins strygekvartet, der blev forlæg for musicalen Kismet - Aldrig har en komponist haft krav på udødelighed med så lille en produktion, har den engelske musikhistoriker og komponist Sir Henry Hadow udtalt om Aleksandr Borodin. Den russiske komponist var det, som grækerne kaldte en polyhistor, dvs. den, der kender alle videnskaber. Han var medicinsk professor, en fremragende kemiker og forsker, virkede en overgang som militærlæge og komponerede i sin sparsomme fritid musik, der ændrede tonesproget. Han kaldte sig selv for ’søndagskomponist’, men var alligevel blandt de russere, som på dette tidspunkt indførte asiatisk fylde og rytmik i deres værker, og han gjorde det med en enestående koncentration af udtrykket, så hver frase får gnistrende liv samtidig med stille skønhed. Borodin havde ofte svært ved at få tid til at færdiggøre sine kompositioner, men Strygekvartetten i D-dur er en undtagelse. Han skrev den i en raptus på en sommerferie i 1881 hos komponistkollegaen Nicolai Lodysjenskij som sølvbryllupsgave til sin hustru Ekaterina. Intet under, at den rummer temaer, som siden blev til glødende kærlighedsmusik i musicalen Kismet, som


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 4

Pro Musica er Odense Symfoniorkesters eget kammermusikensemble, hvor musikerne spiller værker efter eget valg. Kammerkoncerterne er samtidig en scene for vore musikere som solister eller i små besætninger som duo, trio, kvartet, kvintet m.m.

Robert Wright og George Forrest i 1953 skrev over Borodins musik. Temaet i tredje sats beskriver Borodins første møde med Ekaterina og blev i Kismet til ’And this is my beloved’. Et inciterende, rytmisk tema fra anden sats blev til ’Baubles, Bangles and Beads’, som siden er sunget ”vildt smukt og sexy”, som en ivrig blogger udtrykte det, af Peggy Lee - mere stille tilbedende af Frank Sinatra. Allersmukkest er temaerne trods alt i strygekvartetten, hvor de musikalske finesser kommer helt til deres ret og ikke smøres ind i strygersuppe. Samtlige fire satser er friske, banebrydende, rytmiske og kontrastfulde. Værket bruger instrumenterne på originale måder, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke tilhørerne går hjem og finder deres egne udgaver frem på CD eller YouTube og får såvel fremragende strygekvartetter som populærudgaverne fra Kismet – glem ikke Peggy Lee!

Tæt på et skelsættende værk i Antonín Leopold Dvořáks produktion …klavertrioen, der var inspireret af kritik, venskab og sorg

Gregory Aronovich

Dvor̆ak var i 1883 42 år gammel og havde haft stor succes som komponist, ikke mindst ved at benytte den nationale tjekkiske folkemusik i sine værker. Han havde fra 1874 i fem år modtaget et stort årligt stipendiat. Da han første gang ansøgte om det, var det medvirkende til at gøre ham

odensesymfoni.dk


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 5

kendt uden for landets grænser, og til, at han blev personlig ven med den syv år ældre Johannes Brahms. De inspirerede hinanden, men indtil videre var Dvor̆ak kendt som den livsglade, ukomplicerede komponist. I tiden op til 1883 havde der rejst sig kritiske røster, der havde opfordret ham til at slippe ud af den geografiske isolation, han havde valgt for sin musik ved at gøre den så tjekkisk, at hans operaer stort set ikke blev kendt udenlands. Så døde hans mor, og sorg sammen med kritikken og forholdet til Brahms var formentlig årsag til, at hans klavertrio i f-mol blev et kunstnerisk gennembrud, der chokerede tilhørerne. Her kom mere komplicerede klange og sammensætninger, ikke mindst mange originale overgange mellem forskellige tonearter og brugen af polyrytmer. Her kom også de dybere følelser, der i store dele af værket - som er hans mest Brahms-inspirerede - elegisk kan få tårerne til at trille. Fra strygernes introduktion af åbningstemaet, som klaveret uddyber, over den korte Scherzo og den bevægende, majestætiske tredje sats til slutsatsen, der postulerer en munterhed fra start, men hurtigt viser sig at være skinger. Det er sorgen, der sejrer, men gør det med en eksplosiv og overraskende slutpointe. Efter dette modne værk forstår man bedre, at Dvor̆ak er under mistanke for at have medvirket til, at to af hans tidlige klavertrioer er gået tabt, måske ved komponistens egen destruktion. Trioen har talt til mange af verdens bedste kammermusik-trioer, og man kan unde sig selv at opsøge versionen med Jascha Heifitz, Gregor Piatigorski og Leonard Pennario, som en venlig musikelsker har sørget for at lægge på You Tube.

PIERRE GUIS

Programnoter af Svend Novrup


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 6

TÆT PÅ musikerne Hana Kovač , violin Hana Kovač er født i Beograd, hvor hun har studeret violin ved universitetet hos Prof. Raskovic, elev af den store russiske violinist David Oistrakh. Hun har desuden deltaget i masterkurser i Rusland, Italien og USA. Hana Kovač har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 1998. Gertrud Ludwig, bratsch Gertrud Ludwig er født i Tyskland og har studeret bratsch i Karlsruhe, Lübeck og London. Fra 2000-2007 var hun bratschist i BBC Philharmonic. Siden har Gertrud Ludwig spillet med fremtrædende orkestre og ensembler i Danmark, hvor hun også er aktiv som kammermusiker. Heikki Takkula, cello Heikki Takkula er uddannet i Finland på Uleåborgs Konservatorium og ved Sibelius-Akademiets ungdomsafdeling hos Raimo Sariola. Fra 2000-2003 studerede han i Jerusalem ved The Academy of Music and Dance. I 2005 vendte han tilbage til Sibelius-Akademiet, hvor han fortsatte studierne hos professor Martti Rousi. Karolina Bogus, klaver Karolina Bogus er pianist og kammermusiker. Hun er født i Polen og uddannet fra Padewrewski Academy of Musica i Poznan. i 2002 fik hun Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium. I 2006 debuterede hun fra solistklassen. Hun medvirker ofte ved Symfoniorkestrets kammerkoncerter. Gitana Balaban, violin Gitana Balaban begyndte at spille violin som 5-årig. Hun er uddannet på Litauisk Musikakademi, og deltog i studieårene i flere konkurrencer, hvor hun vandt 3. pris i Kocian konkurrencen, 1988, 1. pris i A. Livontas konkurrencen, 1990 og 1. pris i Murcia konkurrencen, 1993. Gitana Balaban har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe siden 1997. Ulf Jeppesen, violin Ulf Jeppesen vandt en stilling i orkestret i 1978 som nyuddannet violinist fra Det Fynske Musikkonservatorium, hvor Peder Elbæk var hans lærer. Efter et kort

odensesymfoni.dk


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 7

Se alle vores Pro Musica koncerter på odensesymfoni.dk

intermezzo som fuldtids kammermusiker i Herning Stadstrio vendte han tilbage til Odense Symfoniorkester, hvor han er medlem af 1. violingruppen. Gregory Aronovich, bratsch Gregory Aronovich er 3. solobratschist i Odense Symfoniorkester. Han er født i Israel og uddannet på Tel-Aviv Academy of Music hos Irina Svetlova. Gregory Aronovich har bl.a. assisteret i ved Mahler Kammerorkester og i Londons Filharmoniske Orkester. Katarina Bundgaard, cello Katarina Bundgaard er 3. solocellist i Odense Symfoniorkester. Hun er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og fik sin første kontrakt hos Aarhus Symfoniorkester i 1997. Før Katarina Bundgaard kom til Odense Symfoniorkester som konstitueret 3. solospiller i 2008, var hun ansat i Den Kgl. Opera i Stockholm. Pierre Guis, violin Pierre Guis spiller i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester. Han er uddannet i Aix-en-Provence og i Bruxelles, hvor han bl.a. har studeret kammermusik ved Adam Korniszewski og Serge Bémant. Pierre Guis kom fra en stilling som 2. violinist i Orchestre Régional Cannes, før han blev ansat i Odense Symfoniorkester i 2007. Anne Hall, cello Anne er uddannet hos Hans Erik Deckert, prof. Harro Ruijsenaars, Willam Pleeth, London og David Finckel, New York. Hun tog i 1996 diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium. Anne har modtaget Havfruelegatet, Fulbrightstipendiet og priser fra bl.a. Odd Fellow Ordenen, Nationalbanken og Augustinusfonden. Arbejder nu som freelance musiker i danske orkestre og kammerensembler. Ole Kiilerich, klaver Ole Bartolin Killerich debuterede i maj 2009 fra solistklassen ved Det Fynske Musikkonservatorium. Ole Kiilerich, som også har studeret i New York og Boston, har flere gange optrådt som solist med Odense Symfoniorkester.


Program Pro Musica 23-11:Layout 1

08/11/10

14:25

Side 8

Pro Musica 2010-2011 Pro Musica Salen · Odense Koncerthus · Gul serie

TIRSDAG 25. JANUAR 2011 KL. 20.00 Dusan Bogdanovic: Crow, for stemme, fløjte, kontrabas og guitar (1990) Magnus Vigilius, sang. Rune Most, fløjte. Jesper Sivebæk, guitar. Jens Krøgholt, bas Lennox Berkeley: Horntrio Tone Sundgård Anker, horn. Bjarne Hansen, violin. Ole Kiilerich, klaver Claude Bolling: Suite nr. 2 for fløjte og jazztrio Rune Most, fløjte, Ole Kiilerich, klaver. Jens Krøgholt, bas. Jakob Weber, trommer

TIRSDAG 29. MARTS 2011 KL. 20.00 György Kurtág: Homage á R. Schumann Robert Schumann: Märchenerzählungen René Højlund Rasmussen, klarinet. Rafael Altino, bratsch. Christina Bjørkøe, klaver Paul Chihara: Redwood Gregory Aronovich, bratsch. Thomas Georgi, slagtøj Bohuslan Martinu: Trio for fløjte, violin og klaver Lucia Klonner, fløjte. Ulrike Salter-Kipp, violin. Karolina Bogus, klaver Kári Bæk: Kvartet for obo, violin, bratsch og cello Henrik Skotte Larsen, obo. Pierre Guis, violin. Dorthe Byrialsen, bratsch. Katarina Bundgaard, cello Konferencier: Jesper Theilgaard

TIRSDAG 12. APRIL 2011 KL. 20.00 OBS: NY DATO Franz Berwald: Grand septet i B-dur René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Tone Sundgård Anker, horn. Gitana Balaban, violin. NN, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello. Maria Møller-Jørgensen, bas Emil Hartman: Serenade Rune Most, fløjte, m.fl. Gustav Helsted: Decet Lucia Klonner, fløjte. Henrik Skotte Larsen, obo. René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Philip Sandholt, horn. Kjetil Ragnan Qvamme, violin. Hanna Gaarn Corfixen, violin. Martin Jochumsen, bratsch. Katarina Bundgaard, cello. Jens Krøgholt, bas Dmitrij Sjostakovitj: Klavertrio i e-mol Jovana Vukušić , violin. Katarina Bundgaard, cello. Karolina Bogus, klaver Konferencier: Kasper Wilton

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.