Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 1
Juleoratoriet · Odense Domkirke
JOHANN SEBASTIAN BACH Juleoratorium I-III Kirkekoncert Torsdag 16. december 2010 kl. 20.00 Fredag 17. december 2010 kl. 20.00 Dirigent: Solister:
Kor:
Stefan Parkman Klaudia Kidon, sopran Hanne Fischer, mezzo Leif Aruhn-Solén, tenor Daniel Hällström, bas-baryton Filharmonisk Kor
Billetpris: 125 kr. Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314 Billetter sælges ved døren fra kl. 19.00
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 2
Program
JOHANN SEBASTIAN BACH Juleoratorium I-III Obligate soli: Fløjte I. obo og I. engelskhorn Obo d'amore I Obo d'amore II Trompet Violin
Rune Most Rachel Bullen Henrik Skotte Larsen Mats Hedelius Per Morten Bye Bjarne Hansen
Continuo: Cello Orgel
Michaela Fukačová Freddy Samsing
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 3
Musikerliste 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek / Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt)
Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt)
Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen
** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden. * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 4
Juledag 1734 Kantor Johann Sebastian Bach i Leipzig må have haft travlt julemorgen den 25. december 1734. Forude ventede opførelserne af hans nye Juleoratorium: 6 kantater fordelt over 6 dage – med opførelser i både St. Thomas og St. Nikolai, de to største af de kirker, han havde det musikalske ansvar for.
Forhåbentlig var der ikke kordrenge med ondt i halsen eller kolde musikerfingre i en tid uden penicillin eller fjernvarme installeret i de kolde kirker. Tonerne skulle gerne klinge brillant og med overskud, og det på trods af, at der hverken havde været megen tid til at komponere eller øve, og når morgenens førsteopførelse ved gudstjenesten i St. Nikolai Kirke var ovre, ventede der musikere og sangere en travetur til St. Thomas Kirke og en gentagelse af opførelsen, hvorefter resten af værkerne fulgte på 2. og 3. juledag, nytårsdag, søndag efter nytårsdag og på helligtrekongersdag. Julen har alle dage været en travl tid – også for musikere!
havde i sin tid forladt en fin hofkapelmesterstilling i Köthen til fordel for kantorstillingen i Leipzig – ikke just en forfremmelse, men da hoffet i Köthen ikke længere ønskede et kapel, syntes der flere kunstneriske muligheder i Leipzig, selvom lønnen måske ikke var den bedste. Som Cantor et Director Musices fik Bach et overordnet ansvar for byens musikalske aktiviteter og med det fulgte efterhånden ledelsen af forskellige orkestre og ensembler. Desuden var Leipzig en universitetsby, hvilket var en fordel for Bach, der fik mange børn, og som ønskede gode forhold for sine mange musikbegavede sønner, der med det samme kom ind på den prestigefulde Thomasskole.
På dette tidspunkt havde Bach været kantor ved Thomasskolen og den dertilhørende Thomaskirke i Leipzig i mere end 10 år. Årene havde været mere givtige kunstnerisk end økonomisk, og helt uden faglige frustrationer var tiden i Leipzig heller ikke: Som kantor var Bach underordnet rektorer, der ikke alle havde forståelse for kantorens musikudøvelse, og han havde indimellem sure pligter som at undervise Thomasskolens elever i bl.a. latin, instrumentlære og sang (efter sigende havde nogle af dem svært ved blot at synge en almindelig koral!). Bach, den tids anerkendte orgelvirtuos, en selvbevidst herre, der nærmede sig 50 år,
En gammel paryk & genbrug Orgelvirtuosen Bach måtte ikke forlade Leipzig uden borgmesterens godkendelse, men Bach var heller ikke den store globetrotter. Selvom han havde pligt til at undervise uduelige kordrenge, kan vi måske alligevel i dag være glade for, at han brugte meget tid i Leipzig ved orgelet og ved nodepapiret frem for på lange rejser. For mens samtiden var optaget af hans orgelspil, og ellers syntes musikken af denne mester i gamle musikalske discipliner var noget antikveret (én af hans sønner kaldte ham den gamle paryk), så husker vi ham i eftertiden som komponist til de mange overleve-
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 5
rede pragtværker fra Leipzig-tiden som f.eks. Matthæuspassionen. Han må have arbejdet hårdt: Hver eneste søn- og helligdag krævede en ny kantate. Over 200 kantater findes bevaret, og selvfølgelig skulle Bach levere ekstra ved højtider: Magnificat, passioner og oratorier. De første godt 5 år i Leipzig leverede han hele tiden nye kantater men begyndte derefter at genbruge sit musikalske materiale. Et par af oratorierne rummer en del parodiarbejde, altså genbrug fra andre værker. Dette gælder også Juleoratoriet, der – bortset fra evangelistens julefortælling og de almindelige koraler - bl.a. rummer genbrug fra verdslige kantater: Særligt to fødselsdagskantater til en 11-årig prins og dennes mor ved kurfyrstehoffet i Sachsen danner forlæg for en del af aftenens program. Indledningskoret til den ene fødselsdagskantate lyder: Tönet, ihr Pauken! Erschallet trompeten! Prøv at overføre det på tonerne til indledningskoret i første del af juleoratoriet: Jauchzet, frohlokket! Auf, preiset die Tage! Den verdslige tekst passer meget fint til instrumenteringen! Men Juleoratoriet tekstafspejling er heller ikke dårlig, og værket lider ikke ved genbruget. Subtilt håndværk ligger bag i forhold til tekstbearbejdelse, instrumentering, transponering osv., og Bach må selv have haft en del at skulle have sagt, når det angik udvalget af tekster. Ellers er den fremherskende teori, at tekstforfatteren er ”Picander” alias Christian Friedrich Henrici, der leverede tekst til andre af Bachs værker. Ikke alle i eftertiden har jublet over det faktum, at verdslig musik til en kurfyrsteprins blev genbrugt til fejringen af det lille Jesusbarn. Men på Bachs tid skelnede man ikke så skarpt: Musik var en brugsting og ikke ”hellig” i sig selv. En fyrste havde en ophøjet plads
af Guds nåde, og forskellen på kirkeligt og verdsligt var ikke altid så stor, at man tog den slags højtideligt. Men at musikken fik en plads i kirken var selvfølgelig en blåstempling. Derudover var genbrug godt i travle tider! Genbruget kan også skyldes lysten til at give et verdsligt éngangsværk en plads i kirkeåret for derved at sikre det flere opførelser. Under alle omstændigheder vidner dette genbrug om råstyrken i Bachs musik generelt: Dens anvendelighed! Den kan bruges igen og igen, i mange forskellige sammenhænge, stort set spilles på alle instrumenter og er ikke altid udpræget afhængig af udøveren.
Juleoratoriet del 1-3 Bach kaldte selv værket et oratorium på trods af, at det ikke var tænkt som et værk, der skulle opføres samlet (det ville vare godt 2 ½ time). Men at Bach alligevel har tænkt de seks dele som en helhed ses bl.a. ud fra valg af tonearter (gennemgående D-dur) og valg af bibeltekster til evangelist-fortællingen, som ikke følger kirkeårets tekstvalg slavisk, men har sin egen indre sammenhæng i forhold til juletiden. I dag er det også normalt, at opføre Juleoratoriet samlet i ”blokke” (del I-III eller IV-VI). Korsatserne er ofte optimistisk jubilerende og fulde af energi, medens koralerne, som Bach anvender i hver kantate, er en slags menighedens refleksioner over handlingen. Nogle af disse, som menigheden kendte udmærket, var forbundet med juletid. Tenoren/evangelisten er fortælleren af de bibelske tekster, sopranen
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 6
optræder bl.a. som engel, mens alten indimellem har sjælelige og moderlige refleksioner, der kunne minde om Marias. Del I - handler om Jesu fødsel. Efter det festlige åbningskor, begynder evangelisten beretningen om, hvorledes der udgik befaling fra Kejser Augustus, og Maria og Josef drager afsted. Grundstemningen i den første del af oratoriet er fejende festlig og optimistisk. Del II - hos hyrderne på marken. Denne del indledes af en instrumental sinfonia i blidt vuggende taktart, som emmer af pastoral idyl: Fløjter og strygere er som engle, og oboerne er som hyrderne, der i løbet af kantaten får det glædelige budskab. Alten synger arien Schlafe, mein Liebster – nærmest som en vuggesang til det lille barn. Anden del rundes af med en koral, hvor sinfonia’ens pastorale stemning smyger sig ind. Del III - hvor hyrderne tilbeder det lille barn. Stemningen er festlig, og hyrderne bryder energisk op for at gå til Betlehem og tilbede det lille barn. Denne dels højdepunkt af refleksion: Alt-arien Schließe, mein Herze, blev i øvrigt nykomponeret til oratoriet. Tredje del rundes af med en eftertænksom koral, der går over i en gentagelse af denne dels optimistiske indled-
ningskor. Programnoter af Rie Koch
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 7
Stefan Parkman, dirigent Stefan Parkman hører til blandt de mest efterspurgte skandinaviske kordirgenter. Han begyndte karrieren i 1976 som dirigent for Uppsala Domkirkes Drengekor efter studier i kordirektion hos Eric Ericson og i orkesterdirektion under Jorma Panula. I 1989 blev han udnævnt til chefdirigent for DR / Radiokoret, som han siden har dirigeret både ved radiokoncerter, på turnéer og på CD. I 2002 blev han chefdirigent for Det Svenske Radiokor. Siden 2000 har Parkman været professor i kordirektion ved universitet i Uppsala. SoliSTer Klaudia Kidon, sopran Født i Polen og uddannet ved Musikakademiet i Katowice og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Siden sin debutkoncert i 1995, har hun optrådt i Polen, Danmark, Tyskland og Frankrig. Fast medlem af Danmarks Radios Kammerkor siden 1997.
Hanne Fischer, mezzo Født i Danmark, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fast tilknyttet Operaen i Kiel fra 1993-1997. Gæstesolist på operascener i Bonn, Ghent, Antwerpen, Staatsoper Hamburg og Staatsoper Berlin m.fl. Ved åbningen af Operaen i København 2005 var hun aftenens første solist.
Leif Aruhn-Solén, tenor Født i Sverige, uddannet ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og Oberlin College i USA. Har optrådt som opera- og koncertsanger på Grand Théatre de Genève, Théatre du Châtelet i Paris, Kungliga Operan, Opéra National de Montpellier, New Israeli Opera i Tel Aviv, Glimmerglass Opera New York m.fl. Daniel Hällström, bas-baryton Født i Sverige, uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet. Medvirket i mange operaopførelser i Tivoli og på Det Kongelige Teater. Sideløbende oratorie- og koncertsanger, har bl.a optrådt på Oper Leipzig og Den Jyske Opera.
Filharmonisk Kor Odense Symfoniorkesters eget faste kor. Består af 55 sangere under ledelse af Alice Granum. Koret blev oprettet i 1991 og har i tidens løb medvirket ved opførelser af bl.a. Verdis, Mozarts og Brahms Requiem, Mendelssohns Elias, Rossinis Stabat Mater, Händels Messias og Bachs Juleoratorium. I marts 2009 optrådte koret i Berlin med et a cappella program med nordiske sange af Grieg, Gade og Nielsen.
Program online 17-12 horn:Layout 1
09/12/10
12:16
Side 8
På genhør til Russiske mestre
Nytårskoncerter 2011 Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen Torsdag 6. januar 2011 kl. 20.00 Lørdag 8. januar 2011 kl. 16.00 Fredag 14. januar 2011 kl. 20.00 Billetpriser: 100-240 kr. Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314 Udenbys nytårskoncerter Søndag 9. januar 2011 kl. 15.00 Forum Horsens Tirsdag 11. januar 2011 kl. 20.00 Ejby Hallen Torsdag 13. januar 2011 kl. 20.00 Fredericia Teater Billetsalg til udenbys koncerter via arrangørerne.
Torsdag 20. januar 2011 kl. 20.00 Fredag 21. januar 2011 kl. 20.00 Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen Dirigent: Dmitrij Liss Solist: Simon Trpceski, klaver Alexander Borodin: På centralasiens Stepper Sergej Rachmaninov: Klaverkoncert nr. 4 Modest Mussorgskij: Udstillingsbilleder Billetpriser: 80-215 kr.
Pro Musica koncert Tirsdag 25. januar 2011 kl. 20.00 Pro Musica Salen · Odense Koncerthus Dusan Bogdanovic: Crow, for stemme, fløjte, kontrabas og guitar (1990) Medvirkende: Magnus Vigilius, sang. Rune Most, fløjte. Jesper Sivebæk, guitar. Jens Krøgholt, bas Lennox Berkeley: Horntrio Medvirkende: Bjarne Hansen, violin. Tone Sundgård Anker, horn. Ole Kiilerich, klaver Claude Bolling: Suite nr. 2 for fløjte og jazztrio Medvirkende: Rune Most, fløjte. NN, klaver. Jens Krøgholt, bas. Jakob Weber, trommer Billetpris: 80 kr.
Landskabsmalerier Torsdag 27. januar 2011 kl. 20.00 Fredag 28. januar 2011 kl. 20.00 Odense Koncerthus · Carl Nielsen Salen Dirigent: Simon Gaudenz Solist: Istvan Vardaj, cello Joseph Haydn: Symfoni nr. 95 Dmitrij Sjostakovitj: Cellokoncert nr. 1 Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 6 Billetpriser: 80-215 kr.