Russiske mestre - 20. og 21. januar 2011

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 1

PROGRAM Torsdag 20. januar 2011 kl. 20.00 · blå serie Fredag 21. januar 2011 kl. 20.00 · hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet

RUSSISKE MESTRE Alexander Borodin: (1833-1887)

"På Centralasiens stepper" Varighed: ca. 6 min.

Sergej Rachmaninov: (1873-1943)

Klaverkoncert nr. 4, opus 40 I Allegro vivace II Largo III Allegro vivace Varighed: ca. 27 min.

PAUSE

Modest Mussorgskij: (1839-1881)

Udstillingsbilleder Orkestrering: Maurice Ravel Promenade Gnomus Promenade II Il vecchio castello Promenade III Tuileries IV Bydlo Promenade V Ballet des Poussins dans leur Coques VI Samuel Goldenberg und Schmuyle VII Limoges - Le Marché VIII Catacombæ (Sepulchrum romanum) Con Mortuis in lingua mortua IX La Cabane sur les Pattes de Poule (attacca) X La Grande Porte de Kiew I

Varighed: ca. 32 min.

Musik og begejstring for alle

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 2

Den russiske musiks historie går helt tilbage til middelalderen, men ikke mindst på grund af kirkens stærke indflydelse tog det bemærkelsesværdig lang tid for den klassiske musik i Rusland at udvikle sin egen identitet og stil.

RUSSISKE MESTRE Den egenrådige kirke Det var katolicisme efter den græske ortodokse kirke, der blev indført, da Rusland i 988 overgik til kristendommen. Musiktraditionen, der fulgte med, var enstemmig sang efter byzantinsk forbillede. Instrumenter var forbudt ifølge liturgien, så de russiske kirke havde ingen orgler. Op igennem middelalderen holdt tatarerne Rusland temmelig afskåret fra omverdenen, og også de mange krige mod nabolandene gjorde, at kirken var meget afvisende overfor fremmed påvirkning udefra.

Derfor kunne den enstemmige sang overleve i næsten 700 år, blot nedskrevet på “neumer”, en meget enkel skriftform, der siden hen har været svær at tyde. Først omkring 1660 blev polyfoni, flerstemmig sang, tilladt, og det moderne nodesystem med fem linjer blev indført.

Skt. Petersborg bliver musikcentrum Efterhånden som landet åbnede sig og handelen med andre lande begyndte at florere, fik den russiske adel smag for musik fra Europa, og flere komponister fra især Tyskland og Italien blev inviteret til at opføre deres musik, og der blev oprettet orkestre. Kirken havde i begyndelsen stadig stor magt, også over det verdslige musikliv, som den med alle midler forsøgte at bekæmpe.

Således lykkedes det kirken at lukke det nyåbnede hofteater i Moskva efter kun fire år. Fra omkring år 1700 overtager Skt. Petersborg rollen som Ruslands førende kunstcentrum, hvor også musiklivet blomstrer. Den europæiske musik er den fremherskende, og især italiensk og senere fransk opera er umådelig populær. Mod slutningen af 1700-tallet begynder russiske komponister at tage konkurrencen op med den udenlandske indfly-

odensesymfoni.dk

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 3

delse. De første kompositioner er stærkt farvede af den europæiske tradition, men efterhånden får musikken et mere selvstændigt præg.

Den russiske musik opstår Gennembruddet for den russiske musik sker med Mikhail Glinkas opera Ruslan og Ludmila fra 1842. Det var ikke den første opera, som blev komponeret på russisk, men det var den første, som for alvor markerede, at de russiske komponister havde frigjort sig fra de tyske og italienske forbilleder. Folkemusikken havde en stor plads i de russiske komponisters hjerter og blev udgangspunktet for den nye nationale musik.

De Fem Næsten samtidig med Glinkas gennembrud, fandt en række andre komponister sammen i en gruppe, der blev kaldt “De Fem”. Den bestod af Balakirev, RimskijKorsakov, Mussorgskij, Borodin og Cui, og gruppens erklærede mål var at gøre det russiske sprog og tradition tilgængelig ved hjælp af den klassiske musik. Nogle af gruppens mest kendte værker er Rimskij-Korsakovs orkesterværk Sheherazade og Mussorgskijs opera Boris Godunov, som griber tilbage til russisk historie og litteratur.

Det Russiske Musikselskab Med musiklivets udvikling fulgte også en stadig større gruppe af dygtige russiske musikere, og en af de første pianister, der også kunne gøre sig gældende internationalt, var Anton Rubinstein. Sammen med sin bror Nikolaj oprettede han i 1859 Det Russiske Musikselskab, som blev en anden meget vigtig faktor i det russiske musikliv. Musikselskabet grundlagde det første russiske musikkonservatorium i Skt. Petersborg, som Anton Rubinstein blev direktør for. Kort tid senere blev den første underafdeling oprettet i Moskva, hvor broderen overtog ledelsen. I årene der fulgte blev der oprettet over en snes nye afdelinger overalt i Rusland.

Ud over musikkonservatorierne, stod Det Russiske Musikselskab også for at bestille værker hos russiske komponister og arrangere koncerter, hvor værkerne kom til opførelse.

Tjajkovskij i klemme Mens komponistgruppen “De Fem” stod for den nye nationale musikstil, baseret på det russiske sprog og den russiske litteratur, så var Det Russiske Musikselskab mere orienteret mod den centraleuropæiske musiktradition og blev anset for at fastholde en konservativ kunstopfattelse. Det kom især den unge Peter Tjajkovskij til at føle, da han efter uddannelsen ved konservatoriet i Skt. Petersborg udviklede sin egen

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 4

“De Fem”, den mægtige håndfuld “De Fem” er tilnavnet på en gruppe på fem nationalromantiske russiske komponister. Den mægtige lille gruppe blev dannet mellem 1856 og 1862 i Skt. Petersborg, og initiativtager var komponisten Milij Balakirev. Tilnavnet fik gruppen formentlig i 1867 af den russiske kritiker Vladimir Stasov.

mere russiske nationale stil og på den måde placerede sig midt imellem Musikselskabet og “De Fem”. Sidstnævnte anså Tjajkovskij for at være for meget under indflydelse af den europæiske musik, mens Musikselskabet ikke brød sig om Tjajkovskijs frie formsprog og tydelige inspiration fra den russiske folkemusik. Heldigvis holdt Tjajkovskij fast i sin kompositionsstil, og er i dag den mest kendte og spillede af de mange russiske komponister.

Russisk musik efter revolutionen I begyndelsen af det 20. århundrede og efter oktoberrevolutionen var det en ny gruppe af russiske komponister, der satte dagsordenen i musiklivet. En stor trang til at eksperimentere blev anført af komponister som Igor Stravinskij, Aleksander Skrjabin, Sergej Prokofiev og Dmitrij Sjostakovitj, som skabte fantastiske værker i et helt nyt tonesprog. Da Stalin kom til magten, blev der indført censur og flere af komponisterne emigrerede til USA og Vesteuropa, og kun få vendte senere tilbage.

BORODIN

PÅ CENTRALASIENS STEPPER På Centralasiens stepper er et musikalsk tableau, der sammen med andre små stemningsbilleder skulle have været opført ved Zar Alexander II’s sølvbryllup i 1880. Zaren blev imidlertid myrdet nogle måneder forinden, og derfor fik værket ikke den tiltænkte præsentation. Alligevel blev Borodins lille komposition meget populær og spilles ikke sjældent som en stemningsfuld introduktion til et program med russisk musik.

Der er tre tydelige temaer i værket, nemlig et ’russisk’

odensesymfoni.dk

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 5

som først høres i klarinetten. Dernæst et tema, der er udformet som en pizzicato-melodi i strygerne, der skal illudere en karavanes fremskriden over stepperne.

Så kommer engelskhornet ind med det tredje tema, en østerlandsk inspireret melodi.

Rachmaninov

Klaverkoncert nr. 4 Den 23. december 1917 forlod Rachmaninov Rusland sammen med sin familie i anledning af nogle koncerter i Stockholm, men han vendte ikke tilbage. Fra Stockholm gik rejsen videre til Tyskland og USA, og de første år kunne Rachmaninov ikke tænke på at komponere, men måtte tjene til livets ophold for sig selv og familien ved at optræde som koncertpianist og ved at indspille grammofonplader. Først i 1925, hvor familien boede i New York, begyndte Rachmaninov arbejdet på sin fjerde og sidste klaverkoncert.

Rachmaninov blev af sin samtid anset for at være en temmelig konservativ komponist, men faktisk er hans musik påvirket af både de moderne strømninger fra den klassiske musik såvel som fra jazzmusikken.

Rachmaninov overværede blandt andet uropførelsen af Gershwins Rhapsody in Blue, og han var en stor fan af Paul Whitemans jazzorkester. Den fjerde klaverkoncert samler således påvirkninger fra hans russiske rødder, fra 1920’ernes eksperimentalmusik, fra jazzen og fra den vesteuropæiske tradition (Rachmaninov skrev koncerten færdig under et ophold i Dresden).

simon Trpčeski

Rachmaninovs eget forhold til koncerten var ambivalent. Han var meget følsom overfor kritik og revide-

11/01/11

10:53

Side 6

PER MORTEN BYE

Program 20-1:Layout 1

rede koncerten flere gange. Han var blandt andet i tvivl om, koncerten var for lang og skrev til sin ven Nikolaj Medtner, hvem koncerten er tilegnet: ”Koncerten må opføres over flere aftener, ligesom Wagners Ringen”. Under alle omstændigheder er koncerten umiskendeligt præget af Rachmaninovs eminente orkesterbehandling og evne til at skrive gode melodier og få de helt store følelser frem.

Mussorgskij

UdSTillingsbilleder Da Mussorgskijs nære ven arkitekten og kunstneren Victor Hartmann døde i 1873, efterlod han en række tegninger og akvareller, som Mussorgskij satte musik til.

Resultatet blev et af de mest berømte klaverværker i litteraturen, som mange komponister senere har udsat for orkester. Et kig i forlagskatalogerne viser over 30 forskellige orkesterversioner af Udstillingsbilleder. Den kendteste og mest spillede version, i hvert fald uden for Rusland, er Maurice Ravels, der med sin meget virtuose orkesterbehandling næsten får skabt et ekstra kunstværk oven på Mussorgskijs musik.

De enkelte billeder bliver holdt sammen af et antal ’promenader’, som også indleder værket i en trompetsolo.

Igennem ’udstillingen’ bliver publikum ført forbi det ene fantastiske sceneri efter det andet, blandt andet en gnom, et gammelt slot, en ballet af uklækkede kyllinger og den store port i Kiev, som afslutter suiten med nogle kæmpe udladninger fra hele orkestret.

CARL BOYE HANSEN

Programnoter af Finn Schumacker

odensesymfoni.dk

11/01/11

10:53

Side 7

Dmitri Liss

Program 20-1:Layout 1

Medvirkende Dmitri Liss, dirigent Dmitri Liss er anerkendt som en af nutidens mest spændende unge dirigenter. Som dirigent ved Russian National Orchestra og chefdirigent for Ural Philharmonic Orchestra har han fået flotte anmeldelser for sin fortolkning af russiske mesterværker samt nutidig musik og jazz. Den russisk fødte dirigent er uddannet på konservatoriet i Moskva, hvor han studerede hos professor Dmitri Kitayenko. I 1984 blev Liss leder af Kuzbass Symfoniorkester, og i 1991 chefdirigent for samme orkester og dermed den dengang yngste chefdirigent i Rusland. Siden 1995 har han fungeret som kunstnerisk leder og chefdirigent for Ural Philharmonic Orchestra og er siden udnævnt som 1. gæstedirigent ved Russian National Orchestra. Liss har gæstedirigeret førende orkestre i Rusland, Skandinavien, Vest- og Østeuropa, USA og Canada. Han har optrådt med store solistnavne, bl.a. Mikahel Pletnev, Yuri Bashmet, Peter Donohoe, Gidon Kremer og Matislav Rostropovich.

Simon Trpčeski, klaver Med evnen til at mestre et bredt repertoire - fra Haydn og Chopin til Debussy og Stravinsky - har den makedonske pianist Simon Trpčeski tryllebundet publikum over hele verden. Han har etableret sig som en af de seneste års mest bemærkelsesværdige unge musikere, og er blevet kendt som en fantastisk solist.

Han optræder regelmæssigt med de store orkestre i Europa. I Nordamerika har han optrådt med New York Philharmonic, Philadelphia Orchestra, Chicago Symphony, Pittsburgh og orkestre i Los Angeles, San Francisco, Baltimore, Toronto m.fl. Listen over prominente dirigenter, som Trpčeski har arbejdet med, er lang og rummer navne som Marin Alsop, Vladimir Ashkenazy, Andrew Davis, Gustavo Dudamel, Charles Dutoit, Vladimir Jurowski, Lorin Maazel, Gianandrea Noseda, Antonio Papano, Vasily Petrenko og David Zinman.

Program 20-1:Layout 1

11/01/11

10:53

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt) Gertrud Ludwig (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Andreas Jul Nielsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Nicolai Slaatto (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Katharina Richter (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Samarbejdskoncert med Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk