Landskabsmalerier - 27. og 28. januar 2011

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 1

PROGRAM Torsdag 27. januar 2011 kl. 20.00 · rød serie Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet Fredag 28. januar 2011 kl. 20.00 · Grøn serie Symfoniens ABC Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

LANDSKABSMALERIER Joseph Haydn: (1732-1809)

Symfoni nr. 95, c-mol I Allegro moderato II Andante III Menuet IV Finale. Vivace Varighed: ca. 19 min.

Dmitrij Sjostakovitj: (1906-1975)

Cellokoncert nr. 1, opus 107 I Allegretto II Moderato III Cadenza IV Allegro con moto Varighed: ca. 29 min.

PAUSE Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 6, F-dur, opus 68 (1770-1827) "Pastorale" I Allegro ma non troppo Angenehme, heitere Empfindungen, welche bei der Ankunft Auf dem Lande im Menschen erwachen II Andante molto moto Szene am Bach III Allegro Lustiges Zusammensein der Landleute IV Allegro Donner. Sturm V Allegretto Hirtengesang. Wohltätige, mit Dank an die Gottheit Verbundene Gefühle nach dem Sturm Varighed: ca. 40 min.

Musik og begejstring for alle

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 2

- Hvis man kan tale om klassisk musik i sin "rene grundform" så er det sådan noget som dét her. Allerede fra de første sekunder er det simpelt hen ”lyden af klassisk musik”. Og når man skriver over 100 symfonier, så bliver man sørme god til det!

Per Wium om Haydns symfoni nr 95

Kan man skrive over 100 symfonier på godt 35 år?

Joseph Haydn – storleverandør af musik Svaret på spørgsmålet i overskriften er ja, når det gælder Joseph Haydn. Haydn blev født i Østrig i 1732, og fra han var 27, til han var 63 år, komponerede han 104 symfonier. Altså plus alt det andet, han komponerede: 14 operaer, en rækker messer, instrumentalkoncerter og en mængde kammermusik og musik for soloinstrumenter. Haydn var storleverandør af musik og han havde helt oplagt nemt ved at skrive. Mange af hans tidlige værker er bestemt heller ikke dybt originale.

Det er brugsmusik, som skulle spilles på hoffer og for det bedre borgerskab. Funktionsmusik og musik til underholdning, ville man nok sige i dag.

I forbindelse med at skrive den lille artikel, du sidder med her, har jeg for sjov skyld lyttet til en tidlig og en sen Haydn-symfoni. Samt naturligvis Symfoni nr. 95, som er på koncerten med Odense Symfoniorkester.

Jeg har lyttet til nr. 9, nr. 95 (aftenens værk) og nr. 104 (Haydns sidste). Alene varighederne på musikken er et kapitel for sig. Haydns 9. symfoni spiller ca. 12 minutter. De sene af symfonierne spiller i op imod 30 minutter hver. Til sammenligning varer aftenens Beethoven-symfoni ca. 40 minutter – og senere i musikhistorien skriver komponister som Mahler og Bruckner symfonier, der spiller over en time. I den

odensesymfoni.dk

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 3

sammenligning er Haydns symfoni nr. 9 med sine 12 minutter et lille stykke musik. Og indholdet i symfonien – altså det musikalske gods – er heller ikke det store. Det er, ja undskyld, nærmest en lille stiløvelse i dét at skrive en lille symfoni på tre satser.

Komponistens sidste symfoni – altså nr. 104 – har langt mere tyngde og drama. Allerede i symfoniens første minutter, kan man klart mærke, at noget er på færde. Og nogle år inden Haydn nåede frem til nr. 104, blev altså nr. 95 til. Det var i 1791, Haydn var 57 år.

Nr. 95 var én af mange symfonier, som han skabte i London. Den er lys i tonen, og første sats har nogle nærmest udråbs-agtige temaer – ganske korte og meget effektive. Anden sats er langsom med meget melodiske temaer, og tredje sats er en 'menuet', lys og let og iørefaldende. Fjerde og sidste sats har det hele! Den er energisk, iørefaldende og harmonisk at lytte til.

SJOSTAVKOVITJ

Simon Gaudenz

Dmitrij Sjoskakovitj – og Sovjetunionen I Stalins Sovjetunionen skulle malere, digtere og komponister skabe kunstværker, der var en hyldest til landet og politikerne. For en stor komponist som Sjostakovitj var det mildt sagt ubehageligt at leve på den måde. Den musik, som han faktisk havde lyst til og behov for at komponere, kunne han ikke få spillet i landets koncertsale. En del af hans musik blev i stedet opført i andre lande. Her forstod man bedre, at Sjostakovitj var en af sin tids store komponister. Sjostakovitj og Sovjet havde nærmest et ambivalent forhold til hinanden. På den ene side blev han hædret som national-

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 4

- Det her må man aldrig, aldrig snyde sig selv for! Spændstigheden og originaliteten i første sats fænger og giver energi. I den anden ende af følelsesskalaen bliver man rørt til tårer af de smukke klange i den bevægende langsomme sats.

Per Wium om Sjostakovitjs Cellokoncert nr. 1

komponist og var en slags ansigt udadtil. På den anden blev han flere gange udråbt som formalist, og hans værker blev forbudt. I 1936 blev Sjostakovitj for første gang fordømt offentligt for hans store operaværk Lady Macbeth fra Minsk. Sjostakovitj stod i en konflikt mellem sin musik og det land, han var født i.

Sjostakovitj komponerede to cellokoncerter, som stadigvæk står stærkt som kernerepertoire i de fleste koncertsale. Den første koncert er færdiggjort i 1959.

Første sats er levende og meget kraftfuld. Celloen er hele tiden i aktivitet, næsten urolig. Dette er i stor kontrast til den gribende smukke langsomme anden sats. Denne del af cellokoncerten er noget af den smukkeste musik, undertegnede overhovedet kender.

Store og samtidig sarte klangflader i de varme strygere. Flere gange er det som om celloen næsten ”vokser ud af” strygerklangene og spiller sine melankolske temaer. I 3. satsen er celloen alene. Den spiller temaer, der så at sige vokser ud af den foregående tyste sats, og dermed beholder vi stemningen derfra. 4. og sidste sats er én stor kontrast til de foregående. Energisk og aktiv og en spændende vekselvirkning mellem celloen og hele orkestret.

BEETHOVEN

ISTván Várdai

Beethoven – hvorfor har han en ganske særlig STatus?

Det er svært at sige 'klassisk musik' uden at nævne navnet Beethoven. Ludwig van Beethoven. Man kan heller ikke sige klavermusik uden at nævne ham. Ligesom han popper op, hvis man siger ordet 'symfoni'.

odensesymfoni.dk

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 5

- Beethoven kan være mørk og dyster. Men når han - som her lader sig inspirere af naturen, lyser han op. Musikken er på én gang ekstremt iørefaldende og samtidig ekstremt sin egen.

Per Wium

Beethoven er én af de allerstørste. Måske sammen med Bach og Mozart. Og man kan spørge sig selv, hvornår netop de – og dermed han – har fået denne særlige status af noget helt uomtvisteligt. Jeg tror dels, det har at gøre med musikalske kvalitet og råstyrke. Men jeg tror også, at det har betydning, at Beethoven var en komponist, der både udfordrede publikum, samtiden og ikke mindst sig selv. Han faldt aldrig hen i rutine og skrev det samme som sidst. Han var ustandselig på jagt efter nye udtryk og nye virkemidler. At lytte til hans første og hans sidste klaversonate tæt på hinanden er som at lukke døren op til to vidt forskellige musikalske verdener. Også hans symfonier var unikke.

Ingen af dem – og der er ni – minder særlig meget om hinanden. I den niende og sidste symfoni udfordrede Beethoven både varighed og besætning. Symfonien er vældig lang – og den har kor med i sin sidste store finalesats.

I Beethovens 6. symfoni er han inspireret af naturen.

Naturen og oplevelser i naturen betød så meget for Beethoven. Symfonien har tilnavnet Pastorale, som netop indikerer inspiration fra landlige scener og naturidyl. De fem satser i symfonien har hver deres naturinspiration og Beethoven var meget omhyggelig med at give satserne gode titler. Disse er ”Glade stemninger vågner ved ankomsten på landet”, ”Scene ved bækken”, ”Bøndernes muntre samvær”, ”Storm og tordenvejr” og ”Hyrdesang”. De tre sidste satser spilles i reglen ud i ét. Og selv om Beethoven ikke skulle have forsynet satserne med disse programtitler, så ville hans glæde og ro ved naturen alligevel skinne igennem til lytteren. Hans 6. symfoni er lys og melodisk.

Kun den ganske korte sats ”Storm og tordenvejr” er en

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 6

kontrast. Og netop fordi den er så ganske kort, så fremhæver den næsten, hvor lys og let symfonien i øvrigt er. Og denne lyse tone er i kontrast til de fleste af Beethovens øvrige værker, der ofte er mørke og mere dystre.

De tre komponister – og deres publikum i dag Alle denne koncerts tre komponister spilles og indspilles stadig. De er blevet en del af koncertsalenes standardrepertoire og de udgives på CD i mange indspilninger og fortolkninger. Men én af dem har en særlig status i forhold til det brede publikum, og det er Beethoven. Der ligger ca. 7.500 hits med Haydn på YouTube. Tallet for Sjostakovitj er ca 5.000. Til sammenligning ligger der 250.000 (altså en kvart mio.) med Beethoven. Dette er helt uvidenskabeligt – men giver mere end et fingerpeg. Flere af Beethovens temaer bliver brugt som ringetoner på mobil-telefoner. Med al respekt: Dette gælder altså hverken for Sjostakovitj eller Haydn. Eller andre... Forklaringen er nok 'bredden' i Beethovens musik. Han har skrevet dystre og mørke værker (især i sine sidste leveår). Men han har også skrevet temaer, der er blevet rene ”hits”. F.eks. klaverstykkerne Für Elise og Måneskinssonaten. Og sågar åbningen af hans 5. symfoni, Skæbnesymfonien, hvor det enkle 'skæbne-tema' (da-da-da-daaahhh) kendes af mange.

rune moST

Programnoter af Per Wium

odensesymfoni.dk

14/01/11

14:00

Side 7

Simon Gaudenz

Program 27-1:Layout 1

MEDVIRKENDE Simon Gaudenz, dirigent Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent, Simon Gaudenz, er en internationalt efterspurgt dirigent med en lang liste over udmærkelser og priser. I februar 2009 vandt han ”Der Deutsche Dirigentenpreis”, som er den fornemmeste udmærkelse for dirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats.

Simon Gaudenz studerede klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Cellegium Musicum Basel. I december 2010 dirigerede Simon Gaudenz for første gang i sin karriere Bayerisches Staatsorchester.

István Várdai, cello István Várdai har modtaget adskillige prestigefyldte internationale priser, heriblandt 1. prisen ved den 63. internationale musikkonkurrrence Concours de Genéve i 2008, hvor han yderligere blev hædret med tre specialpriser: Publikumprisen, Pierre Fournier prisen og Coup de coeur Breguet prisen. I 2007 vandt han 3. prisen ved den internationale Tjajkovskij konkurrence i Moskva. István Várdai er født i Ungarn og er uddannet på Franz Liszt Akademiet i Budapest hos Lázlo Mezö og har efterfølgende studeret på Wiener Musikakademie i Wien hos professor Reinhard Latzko.

Siden fulgte mesterkurser hos Natalia Gutman, Natalia Shakhovskaja, János Starter og Frans Helmerson.

Siden sin debut i 1998 i Haag, Holland, har han optrådt med førende orkestre i London, Firenze, Prag, Kobe, Frankfurt, Moskva, München, Skt. Petersborg, New York og Kina. Som solist har han givet koncerter under direktion af verdensnavne som Adam Fischer, Zoltán Kocsis og János Rolla m.fl.

Program 27-1:Layout 1

14/01/11

14:00

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Malte Bjerkø (kontrakt) Gertrud Ludwig (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Andreas Jul Nielsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Nicolai Slaatto (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Katharina Richter (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk