En Skærsommernatsdrøm - 3. og 4. marts 2011

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 1

PROGRAM Torsdag 3. marts 2011 kl. 20.00 · Rød serie Fredag 4. marts 2011 kl. 20.00 · Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet

En SkærsoMMernatsdrøm Felix Mendelssohn Bartholdy (1809-1847) Die erste Walpurgisnacht Ballade for kor og orkester, opus 60 Libretto: Johann Wolfgang von Goethe

4.

Allegro leggiero Kor: "Vertheilt euch, wackre Männer"

5.

Recitativ/Allegro moderato Bassolo og kor: "Diese dumpfen Pfaffen-christen"

6.

Allegro molto Kor: "Kommt mit Zacken"

7.

Allegro vivace non troppo Tenorsolo og kor: "Es lacht der Mai!"

L'istesso tempo Barytonsolo og kor: "So weit gebracht, dass wir bei Nacht"

8.

Allegretto non troppo Altsolo og kor: "Könnt ihr so verwegen handeln?"

Allegro non troppo Tenorsolo og kor: "Hilf, ach hilf mir, Kriegsgeselle!"

9.

Andante maestoso Kor: "Die Flamme reinigt sich vom Rauch"

Ouverture: I. Allegro con fuoco.

Das schlechte Wetter.

II. Allegro vivace non troppo.

Der Übergang zum Frühling.

1.

2.

3.

Andante maestoso Barytonsolo og kor: "Wer Opfer heut' zu bringen scheut,"

Varighed: ca. 32 min.

PAUSE En skærsommernatsdrøm, opus 61 Skuespil af William Shakespeare

7.

Nocturne.

Andante tranquillo

8.

Andante/Allegro molto Oberon: "Men nu vil jeg befri min alfedronning"

9.

Bryllupsmarch.

Allegro vivace

10.

Fanfare.

Allegro comodo/Sørgemarch. Andante comodo

11.

Bølledans

12.

Allegro vivace come prima

Ouverture: Allegro di molto 1.

Scherzo

2.

Dialog - L'istesso tempo Alfemarch - Allegro vivace

3.

Sang med kor

4.

Andante Oberon: "Elsk, hvad du først får øje på"

5.

Intermezzo Allegro appassionata

6.

Allegro Oberon: "Gad vide, om Titania er vågnet"

Finale. Allegro di molto

Varighed: ca. 55 min.

Musik og begejstring for alle

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 2

Gulddreng med sølvske i munden – og eventyrlige evner Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) voksede op i Berlin under privilegerede forhold i en velhavende familie af jødisk herkomst. Allerede Felix’ farfar, filosoffen Moses Mendelssohn, var blevet en del af den oplyste kulturelite med sine skrifter for tolerance og dialog religionerne imellem. Felix’ far, Abraham, en dygtig forretningsmand, gjorde som mange andre jøder i begyndelsen af 1800-tallet: Lod børnene døbe og konverterede selv til lutheransk kristendom for at sikre familien borgerlige rettigheder og indgå i det tyske samfund uden de forbehold, som stadig eksisterede over for jødiske befolkningsgrupper. I denne forbindelse tog familien efternavnet Bartholdy. Abraham mente ikke, man som kristen kunne hedde Mendelssohn. Men Felix beholdt altid navnet Mendelssohn, også selvom han forblev kristen hele sit liv.

Familiens Berliner-residens blev samlingssted for intellektuelle og kulturpersonligheder, som kunne nyde godt af familiens søndagssaloner, hvor musikken stod centralt med især to af familiens børn i hovedrollerne: Storesøster Fanny og lillebror Felix, der begge spillede og komponerede. Også dengang var uddannelse vejen frem, og Abraham valgte at trække sig tilbage fra sine bankforetagender for at hellige sig børnenes uddannelse. De bedste lærere blev ansat til at føre børnene ind i klassiske sprogfag, malerkunst og ind i musikkens verden, hvor begge børn viste sig at have særlige talenter. Fader Abraham så helst ikke, at Fanny som kvinde skulle gå musikvejen og valgte at lade drengen, Felix, forfølge en musikalsk karriere. Som 12-årig fik Felix f.eks. mulighed for at tage med sin musiklærer, Carl Friedrich Zelter, på tur til lærerens bekendte gennem mange år, den berømte digter, Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832). Faderen gav Felix strenge formaninger med i bagagen om at opføre sig ordentligt; moderen ønskede, hun kunne være med for at se sin store dreng i så fint selskab, mens Fanny, der altså måtte blive hjemme, indprentede broderen, at han bare havde at holde ørerne åbne og huske alt, hvad den gamle digter sagde, ellers ville hun aldrig snakke med sin lillebror igen! Den dannede dreng drog ud og mødte tidens store digter. Et frugtbart møde, der endda kom til at vare længere end planlagt.

odensesymfoni.dk

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 3

Boganbefaling Få mere at vide om Die erste Walpurgisnacht i John Michael Cooper: Mendelssohn, Goethe, and the Walpurgis Night (2007).

Rie Koch

Die erste Walpurgisnacht Det blev til flere besøg hos Goethe, der sammenlignede den unge komponist med Mozart, som den gamle digter havde hørt som helt ung. Det var således ikke unaturligt, at et tidligt Goethe-værk, balladen om den første Valborgsaften, Die erste Walpurgisnacht (1799), som digteren havde tænkt skulle fungere i en musikalsk kontekst, men som vennen Zelter havde set sig ude af stand til at tonesætte, nu kom i hænderne på Mendelssohn, der straks blev grebet af stemningen til at lave en slags symfonisk kantate.

Valborgsaften, den sidste nat inden første maj, har rødder i vidt forskellige traditioner, der spænder over alt fra en kult for en 700-tals-nonne, over fantasier om hekserejser til Bloksbjerg til gamle keltiske forårsritualer på overgangen mellem vinter og sommer.

I Goethes og Mendelssohns Die erste Walpurgisnacht er scenen sat til tiden ved kristendommens indførelse: Hovedpersonerne, druider og hedninge, ønsker at følge en gammel forårsskik i Harzen med bål på bjergskråningen. En skik de nye kristne magthavere ikke tolererer. Men det lykkes hedningene at samle mod og følge de gamle traditioner, alt imens de får skræmt de kristne magthavere.

Mendelssohn skildrer indledningsvis det stormfulde vejr i ouverturen, der går over i blide forårsfornemmelser i satsen om maj, der venter. Folket (koret) og en druide (tenor) ønsker de gamle ritualer gentaget, men en bekymret gammel kone (alten) fortæller om de nye kristne magthaveres indstilling. Herefter opildner druide (tenor), præster (baryton), folk (kor) og vægtere (bas og kor) hinanden til at gennemføre skikkene og tilmed få skræmt de kristne væk, der tror, at de har set onde ånder. Koret udgør undervejs både folk, druider, vægtere og kristne. En historie, der kan virke mærkelig antikristen og nationalistisk. Men ikke alene rummer den romantikernes trang til at genopdage hedensk tid og idealerne om at være i pagt med naturen, den rummer f.eks. også oplysningstidens ideal om religionsfrihed. Synd var det, at Goethe aldrig hørte værket med musik: Mendelssohn blev først færdig nogle måneder efter Goethes død i 1832. Ti år senere gennemreviderede Mendelssohn værket og dirigerede selv opførelsen i 1843 i Leipzig Gewandhaus. Ikke et usædvanligt forløb for gulddrengen, der med sin veludviklede kritiske sans ofte lod sine værker ligge til revision, inden de kom ud i offentlighed.

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 4

Mendelssohns musik til En Skærsommernatsdrøm er brugt i mange film: Bl.a. Woody Allens A Midsummer Night’s Sex Comedy (1982), hvor flere Mendelssohn-værker får plads i lydsporet.

En Skærsommernatsdrøm Mendelssohn færdiggjorde scenemusikken til Shakespeares En Skærsommernatsdrøm sent i sit liv men skrev ouverturen til værket som helt ung. Sommeren 1826 havde budt på havefester hos familien Mendelssohn med spil, sang, udklædning og tyske oversættelser af Shakespeares værker. Shakespeare-komedien En Skærsommernatsdrøm, emmer af magi med forelskede kærestepar på kryds og tværs i en eventyrlig alfespækket skov uden for Athen, alt imens forberedelser til brylluppet for Hertug Theseus og hans Hippolyta finder sted. Forviklingerne består af kærlighed, lyst og jalousi og krydres af magisk stemning i krydsfeltet mellem fantasi og virkelighed. En stemning, den 17-årige Mendelssohn bryggede mesterligt videre på i sin ouverture til En Skærsommernatsdrøm. På dette tidspunkt havde han skrevet koncerter, strygersymfonier, kammermusik og syngespil, og ouverturen fik tidligt sit eget succesfulde liv som koncertouverture rundt om i Europa.

Søren Sætter-Lassen

Da Preussens Kong Wilhelm Friedrich IV i begyndelsen af 1840’erne bad om musik til hele Shakespeares komedie, var det nemt for Mendelssohn at fortsætte dér, hvor han slap 17 år tidligere. Han genbrugte ouverturen og nykomponerede musik til resten af stykket, bl.a. den berømte bryllupsmarch, som er tiltænkt Theseus og Hippolyta i komedien, men som brudepar verden over i dag føler sig specielt knyttet til! Da kongen fik sin førsteopførelse af Mendelssohns En Skærsommernatsdrøm blev det med succes – og med Niels W. Gade nede blandt publikum. Det eneste, der ødelagde Mendelssohns humør, var kongens idé om servering undervejs, der fik teskeerne til

odensesymfoni.dk

15/02/11

14:47

Side 5

Simon Gaudenz

Program 4-3:Layout 1

at larme mod underkopperne og hen over introduktionen til 3. akt. Det havde måske været bedre, om publikum havde beholdt sølvskeen i munden den aften!

Aftenens to værker viser Mendelssohn fra den magiske side: Stormvejr på bjergskråningen, trylleri i skoven og sitrende kærlighed i luften. Mendelssohn sætter scenen med al den musikalske magi, der skal til for at gøre både fortid og eventyr spillevende!

Programnoter af Rie Koch

MEDVIRKENDE

Peter Lodahl

Johannes Mannov

Simon Gaudenz, dirigent Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent, Simon Gaudenz, er en internationalt efterspurgt dirigent med en lang liste over udmærkelser og priser. I februar 2009 vandt han ”Der Deutsche Dirigentenpreis”, som er den fornemmeste udmærkelse for dirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Simon Gaudenz studerede klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel. I december 2010 dirigerede Simon Gaudenz for første gang i sin karriere Bayerisches Staatsorchester.

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 6

Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af 62 sangere under ledelse af Alice Granum. Koret blev oprettet i 1991 og har i tidens løb medvirket ved opførelser af bl.a. Verdis, Mozarts og Brahms Requiem, Mendelssohns Elias, Rossinis Stabat Mater, Händels Messias og Bachs Juleoratorium. I marts 2009 optrådte koret i Berlin med et a cappella program med nordiske sange af Grieg, Gade og Nielsen. Den 5. - 6. maj 2011 kan Filharmonisk Kor opleves ved koncertopførelsen af Tjajkovskijs Jolanthe.

Søren Sætter-Lassen, recitator Født i Horsens og uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1978. Ansat på Det Kgl. Teater siden 1991, hvor han har markeret sig som en af nationalscenens betydende og alsidige skuespillere. Har spillet en række karakterroller på diverse teaterscener, og var i 1982 med til at stifte Grønnegårds Teatret. Fra film og tv er han kendt fra DR-produktioner som TAXA, Rejseholdet, Bryggeren og Album samt Det store Flip, Dybt vand, Jeg er Dina, Oskar og Josefine m.fl. I 2000 modtog han Reumertprisen for bedste mandlige birolle for Don Carlos og i 2010 for bedste mandlige hovedrolle i Richard III på Det Kgl. Teater, hvor han i 2011 igen er aktuel i den forestående opsætning af Fanny og Alexander.

Mari Eksmoen

Mari Eksmoen, sopran Født i Norge og har studeret sang på Det Norske Musikakademi samt Conservatoire National Superieur i Paris.

Fra 2007- 2010 studerede hun på OperaAkademiet hos Susanna Eken. Debuterede som 23-årig ved Den Norske Opera som Adele i Flagermusen og Susanna i Figaros Bryllup. Debuterede i 2009 ved Den Kgl. Danske Opera som Barbarina i Figaros Bryllup. I 2009/2010 sang hun bl.a. partiet som Musetta i La Bohème ved Oscarsborg Operaen i Oslo, Frasquita i Carmen og Constanze i Dialogues des Carmelites af Poulenc ved Den Kgl. Danske Opera samt Mallika i verdenspremieren på operaen Verden rundt i 80 dage ved den Norske Opera. Hun har vundet adskillige priser, bl.a. førsteprisen i en national konkurrence for unge sangere i Norge, samt prisen for bedste kammermusikalske optræden i ”The International Lied Competition for Young Artists” i Tyskland.

odensesymfoni.dk

15/02/11

14:47

Side 7

KriSTina Wahlin

Program 4-3:Layout 1

Kristina Wahlin, mezzosopran Født i Sverige og har studeret sang på Det Kgl. Musikkonservatorium i Stockholm. Afsluttede sin uddannelse som operasanger på Royal Academy of Music i London i 2000.

Debuterede i Danmark som Cherubino i Figaros Bryllup og havde titelrollen i Händels Ariodante på Den Fynske Opera. I 2004 havde hun stor succes som Isabella i Italienerinden i Algier i Tivolis Koncertsal. Fra 2006-2008 optrådte hun på Oper Köln i hovedroller som: Rosina, Hänsel, Isabella, Nicklausse, Cherubino og Guilio Cesare, og i september 2009 sang hun hovedpartiet i verdenspremieren på forestillingen: Tomorrow in a Year med Hotel Pro Forma og musik af den svenske rockgruppe The Knife. Wahlin har modtaget talrige priser og legater.

Peter Lodahl, tenor Født i Herning og uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium og på OperaAkademiet hos Susanna Eken. Fra 2006-09 ansat i solistkorpset på Komische Oper i Berlin, hvor han bl.a. har sunget Lenski i Jewgeni Onegin, Rodolfo i La Bohème, Alfred Germont i La Traviata, Rinaldo i Armida og Belmonte i Bortførelsen fra Seraillet. Han har sunget i Skandinavien, Tyskland, Østrig, Italien og Japan, og har gæsteoptrådt på Det Kgl. Teater, på Göteborg Operaen, på Den Norske Opera og på Hamburg Staatsoper.

Lodahl fik førstepris i Gösta Winbergh Award 2006, og var året efter nomineret af det tyske magasin Opernwelt som New Generation Artist of the Year for sin rolle som Pylades i Ifigenia på Tauris.

Johannes Mannov, bas-baryton Fik sin musikalske grunduddannelse i Københavns Drengekor og studerede siden sang i Freiburg og Karlsruhe i Tyskland. I løbet af sin verdensomspændende karriere har han bl.a. sunget i Amsterdams Concertgebouw, London Barbican Center, Berliner Filharmonien, Leipzig Gewandhaus, ved festivaler i Perth, Australien, Istanbul, Singapore og med samtlige danske landsdelsorkestre.

Som operasanger har han optrådt på danske og internationale koncertpodier. Hans repertoire spænder fra tidlig barok til samtidig musik og omfatter mere end 40 operaroller på 8 sprog. Har i en årrække virket som sanglærer ved institutioner i ind- og udland, bl.a. ved Universität der Künste, Berlin, og ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt på OperaAkademiet.

Sarah Chang Gallakoncert Odense SymfoniorkeSTer Onsdag 13. april 2011 kl. 20.00 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Billetter: 100-240 kr.

Program 4-3:Layout 1

15/02/11

14:47

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki (orlov) Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt) Anne Hall (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Karolina Marszalek (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Gustav Carlsson (orlov) Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Andreas Jul Nielsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Nicolai Slaatto (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Katharina Richter (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk