Let's Tango - 31. marts og 1. april 2011

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 1

PROGRAM Torsdag 31. marts 2011 kl. 20.00 · orange serie Fredag 1. april 2011 kl. 20.00 · violet serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

LET’S TANGO Horacio Salgán: (f. 1916)

A Don Agustin Bardi (arr.: José Carli)

Horacio Salgán:

Aquellos tangos camperos (arr.: José Carli)

Horacio Salgán:

A fuego lento (arr.: José Carli)

Astor Piazzolla: (1921-1992)

Aconcagua Koncert for bandoneon og orkester I Allegro marcato II Moderato III Presto

Jacob Gade: (1879-1963)

Tango Jalousie

Astor Piazzolla:

Decarissimo*

Astor Piazzolla:

Libertango*

Mariano Mores: (f. 1922)

El Firulete (arr.: José Carli)

Astor Piazzolla:

Calambre (arr.: Bragato)

Astor Piazzolla:

Muerte del Angel (arr.: José Carli)

Astor Piazzolla:

Milonga del Angel

Astor Piazzolla:

Adios Nonino

Koncerten afvikles uden pause * Disse numre spilles af: Bjarne Hansen, violin Jens Krøgholt, bas Jørgen Ehlers, guitar Michael Zisman, bandoneon NNi, klaver

Musik og begejstring for alle

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 2

Det er klart, at en så vovet pardans måtte blive fordømt af mange som værende uanstændig, men tangoen blev umådelig populær og blev en regulær modebølge. Det enorme tango-boom har varet ved til i dag...

Forførende musik Tangoen udøver en stor fascination på mange mennesker – uanset om man kan danse den eller ej. Tangodansen med de komplekse trinfølger er på en og samme tid demonstrativt teatralsk og særdeles intim i sit udtryk. Der er jo udpræget noget erotisk på færde mellem det dansende par, der synes kun at have øje for hinanden, men samtidig er der afgjort også et udadvendt vise-sig-frem-element. Såvel de dansende som dem, der ser på, bliver forført af den temperamentsfulde tangomusik.

Tangoen opstod i de fattige arbejderklasse- og havnemiljøer i Buenos Aires i Argentina (og muligvis Montevideo i Uruguay) i slutningen af 1800-tallet. Den er udsprunget af bl.a. den cubanske Habanera og dansen Milonga. Samtidig er der indflydelser fra afrikanske rytmer og senere også fra europæisk musik. Der er blevet spekuleret meget over ordet ’tango’s oprindelse, og der er mange teorier, herunder afrikanske ord, men noget egentligt resultat er man ikke nået frem til.

Tangoen bredte sig efterhånden langsomt fra arbejdermiljøerne til hele Argentina, og den blev den vigtigste dans i landet. Fra Argentina, der havde mange indvandrere fra Europa, bredte tangoen sig siden via gæstende musikere og dansere til balsalene i Europa og Nordamerika. Argentina var et land i meget stor vækst og kom til at høre til blandt verdens rigeste, så også mange argentinere tog på ferie i Europa. Det er klart, at en så vovet pardans, der udover håndfatningen også har en tættere kropskontakt, end man på dette tidspunkt var vant til, måtte blive fordømt af mange som

odensesymfoni.dk

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 3

uanstændig, og den blev følgelig også stemplet af kirken som værende syndig, men tangoen blev umådelig populær og en regulær modebølge.

Som eksempel på datidens vurdering behøver man ikke at gå længere end til vores eget navnkundige Salmonsens Konversationsleksikon fra 1915-1930. Tangoen er udbredt nok til at få et eget opslagsord dér, men bliver beskrevet således: ”en Dans, der stammer fra Argentina, men nu er kendt over hele Europa. Den stammer fra Habanera’en, har kraftige, men meget vulgære Rytmer”.

Senere blev tangoen mere stueren og kom til at høre med blandt standarddansene. Betegnende nok var sangteksterne til tangoerne i begyndelsen ofte vulgære, men også de blev senere mere stuerene, da tangoen blev acceptabel.

Mange film har haft tangoer som et vigtigt element, og en af stumfilmlærredets allerstørste stjerner, Rudolph Valentino, var med til at øge tangoens popularitet, både som modedannende filmstjerne og på selve lærredet i den berømte tango-dansescene, der blev indlagt i The Four Horsemen of the Apocalypse (1921) for at vise, hvor dygtig en tangodanser Valentino var.

I Argentina dalede interessen for tangoen under den økonomiske krise i 1930’erne, der ramte det rige land hårdt, og tangoen veg yderligere tilbage, da rock’n’roll’en kom i 1950’erne. Nogle store shows i Europa og på Broadway i 1980’erne fik imidlertid interessen for tangoen til at blomstre op igen, også i Danmark, og det enorme tango-boom har varet ved til i dag, hvor også de elektroniske medier har kunnet sprede den til hele verdenen. Og det gælder interessant nok både de nye indspilninger og de gamle, historiske indspilninger, som der faktisk er utroligt mange af, for tangoens første storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet falder sammen med grammofonens første storhedstid.

Instrumentet bandoneon (med tryk på fjerde stavelse), som sandsynligvis er af tysk oprindelse, blev introduceret i ca. 1910, og det er blevet knyttet til og forbundet med tangomusikken siden. De første tango-optagelser, hvor der medvirker en bandoneon, er fra 1912.

Bandoneon’en er en variant af harmonikaen, som den ligner meget, men den er mindre. Klangen er også noget lysere og mere sprød end harmonikaen.

Den klassiske kunstmusik har i det 20. århundrede flirtet med mange stilarter, herunder også populær-

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 4

Der skal to til en tango Udtrykket Takes Two to Tango var oprindeligt titlen på en sang, som blev komponeret og skrevet i 1952 af Al Hoffman og Dick Manning. Sangeren Pearl Bailey's indspilning i 1952 populariserede melodien og teksten. Udtrykket bliver i dag brugt til at beskrive, når mere end én person eller en anden enhed er parret på en uløseligt forbunden måde, og der er behov for et aktivt samarbejde.

musikken både som bevidst citat og som teknik, og tangomusik er at finde i værker af bl.a. Hindemith, Albéniz, Satie, Stravinskij, Thomas Adès og John Cage.

Hos Astor Piazzolla er den nærmest blevet synonym med hans kompositionsstil.

Den argentinske komponist Horacio Salgán er født i 1916 i Buenos Aires. Salgán er tillige pianist, dirigent, orkesterleder og arrangør og har specialiseret sig i tangomusik. Som 20-årig blev han opdaget af orkesterlederen Roberto Firpo, der engagerede ham, og i 1942 lavede Salgán sin første optagelse. I 1944 sammensatte han selv sit første orkester, der varede indtil 1947, hvorefter Horacio Salgán var optaget af at komponere og undervise, indtil han i 1950 lavede et nyt orkester.

I 1960 etablerede han den berømte Quinteto Real, som også medvirkede i Carlos Sauras film Tango.

Den ligeledes argentinske komponist Astor Piazzolla (1921-1992) er nok den kendteste af tango-komponisterne. Også han var fra Argentina og spillede bandoneon, og hans musik har i høj grad fået tangoen ind i alverdens koncertsale og bragt tango-elementer ind i kunstmusikken. Piazzolla skrev utroligt mange værker og har udover tangoer komponeret balletter, symfonier, kammermusik og operaen Maria de Buenos Aires, der i nogle kredse en overgang nærmest havde kultstatus. I alle Piazzollas værker mærker man tango-inspirationen.

bjarne hansen

Den ældste komponist ved Odense Symfoniorkesters tangokoncerter er ikke argentinsk, men - dansk! Det er Jacob Gade (1879-1963), hvis Tango Jalousie har opnået

odensesymfoni.dk

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 5

en uhørt popularitet. Jacob Gade blev særdeles rig på denne tango, og han kunne indstifte Jacob Gades Legat, som siden 1963 i store portioner har været uddelt til talentfulde, unge, danske musikere. Jacob Gade komponerede Tango Jalousie i 1925, da han var kapelmester ved Palads Biografen i København. Engang regnede man ud, at den hvert eneste minut på dagen blev spillet et eller andet sted i verden. Tango Jalousie er i øvrigt indspillet af Odense Symfoniorkester (Dacapo 8.224090) sammen med en række andre værker af Jacob Gade.

Mariano Mores er født i 1922 i Buenos Aires. Som barn lærte han at spille klaver og optrådte også senere offentligt. Mores spillede kortvarigt i folkemusikgruppen ’La Cuyanita’ og blev herefter ansat som dirigent og pianist i Roberto Firpos orkester og senere Francisco Canaros orkester. Mariano Mores blev en af de førende indenfor tangomusikken både som pianist, dirigent og komponist. Med sine søstre Margot og Myrne dannede han gruppen ’Trio Mores’, og han dannede i 1948 sit eget orkester. Mariano Mores har også skrevet musik til filmen Senderos de Santa Fe, og han har selv medvirket i en række musikfilm.

Programnoter af Leif V.S. Balthzersen

Tango Jalousie Den danske komponist og violinist Jacob Gade er verdensberømt for sin Jalousie, Tango Tsigane. Men udover denne koncertfavorit har Gade også efterladt sig en lang række poulærmusikalske værker og adskillige symfoniske suiter.

Tango Jalousie er indspillet af Odense Symfoniorkester (Dacapo 8.224090) sammen med en række andre værker af Jacob Gade. Solist er Odense Symfoniorkesters koncertmester, Bjarne Hansen. CD'en kan købes i webshoppen på odensesymfoni.dk

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 6

RODOLFO FISCHER

Medvirkende Rodolfo Fischer, dirigent Født i Schweiz i en chilensk familie. Uddannet som pianist ved University of Chile og ved Mannes College of Music, New York. Eksamen i orkesterdirektion fra Curtis Institute of Music, New York. I 1993 ansat ved San Franciscos touring company, hvor han bl.a. dirigerede Flagermusen, Don Juan og Figaros Bryllup. Som fast dirigent ved Teatre Municipal de Santiago frem til 2003 dirigerede han orkesterkoncerter, opera- og balletforestillinger samt koncerter i radio og tv. De seneste år har hans opera- og koncertrepertoire udvidet sig og dermed også hans opgaver. Han har bl.a. dirigeret Orchestra Estatal, Sao Paulo, Auckland Philharmonia, Basler Sinfonieorchester, Luzern Sinfonieorchester, Orquestra Filharmoica de Buenos Aires og Orquestra Filharmonica di Buenos Aires og også Sjællands Symfoniorkester. Rodolfo Fischer har modtaget flere kritikerpriser.

RODOLFO FISCHER

Michael Zisman, bandoneon Født 1982 i Argentina. Har studeret bandoneon i Buenos Aires hos Nestor Marconi og komposition hos Juan C. Cirigliano (tidligere elev af Astor Piazzolla) samt jazz på Hochschule der Künste, Bern. Optrådte for første gang som 11-årig med tangolegenden Leopoldo Federico og Atilio Stampone i Geneve, 1993.

Debuterede i 1994 som en del af et tangoensemble ved en velgørenhedskoncert præsenteret af Lord Yehudi Menuhin. Sammen med sin fader, Daniel Zisman, har han turneret verden rundt med ensembler og som so-

odensesymfoni.dk

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 7

Mariano og Alejandra Otero Heredia

list ved symfoniorkestre og kammerorkestre. Udover et omfattende jazz- og tangorepertoire har han specialiseret sig i musik af Astor Piazzolla. Som solist har han bl.a. optrådt med Israel Philharmonic Orchestra, the Brussels Jazz Orchestra, Swiss Jazz Orchestra, Bern Symphony, the Jad Sharif Orchestra, Camerata Zürich og på amerikansk og schweizisk tv. I 2007 vandt han 1. præmien i kategorien bandoneon ved Den Internationale Accordeon Konkurrence i Klingenthal, Tyskland.

Michael Zisman

Mariano og Alejandra Otero Heredia, dansere Danserne Mariano og Alejandra Otero Heredia, som både danner par professionelt og privat, er internationalt anerkendt som både dansere og undervisere. Deres tango er karakteriseret ved en sammenkædning af den moderne 'Neo Tango' og den traditionelle folkloristiske tango. Når de danser fusioneres teknikkerne, og adskillelsen af klassisk og moderne tango ophæves. Parret er kendt i Argentina og Europa for deres positive undervisningsstil, som ledsages af en smittende glæde.

Program 31-3:Layout 1

17/03/11

12:06

Side 8

Bjarne Hansen, violin Mangeårig koncertmester i Odense Symfoniorkester og en kendt solist og kammermusiker i både ind- og udland.

Uddannet på det Fynske Musikkonservatorium samt i Tyskland og Italien.

For nogle år siden var han med på en dansk indspilning af det 20. århundredes største kammermusikværker, Messiaens Kvartet til Tidens ende og Bartóks Kontraster, som blev nomineret til en Danish Music Award.

Jørgen Ehlers, guitar Aktiv i dansk musikliv med flere jazzog rockgrupper fra midten af 70’erne. "Årets fynske jazzmusiker" i 1993.

Assisteret i Odense Symfoniorkester og medvirket i musicals og musikforestillinger på Odense Teater siden 1977. Turnéer med Odense Internationale Musikteater i Danmark, Storbritannien, Sverige og Litauen mm. Docent på Syddansk Musikkonservatoriums rytmiske afdeling siden 1993 og cand.mag. i samfundsfag fra Syddansk Universitet med speciale i kulturpolitik.

Jens Krøgholt, bas Har spillet i basgruppen i Odense Symfoniorkester siden 1999. Født i København og uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium. Tidligere ansat ved Aalborg Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkester, Det Kgl. Kapel, Danmarks Radios orkestre, Malmø Stadsteaters Orkester samt Helsingborg Symfoniorkester. Medarrangør af Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter, og selv aktiv som kammermusiker og i crossover- og jazzsammenhænge.

Gallakoncert med Sarah Chang Onsdag 13. april 2011 kl. 20.00

Dirigent: Giordano Bellincampi Solist: Sarah Chang, violin Billetpriser: kr. 100-240 Se alle koncerter med Odense Symfoniorkester på odensesymfoni.dk

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk