Jolanthe - 5. og 6. maj 2011

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 1

PROGRAM Torsdag 5. maj 2011 kl. 20.00 · Blå serie Fredag 6. maj 2011 kl. 20.00 · Hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro kl. 19.00 i Carl Nielsen Museet

Jolanthe Peter I. Tjajkovskij: (1840-1893)

Jolanthe, opera, opus 69

Libretto: Modest Tjajkovskij Baseret på det danske skuespil Kong Renés datter af Henrik Hertz Solister Jolanthe Kong Renés blinde datter: René Konge af Provence: Robert Hertug af Burgund: Grev Vaudémont Ridder: Ibn-Hakia Maurisk læge: Alméric Kong Renés våbenbærer: Bertrand Borgens vogter: Marta Bertrands kone og Jolanthes plejerske: Brigitte Jolanthes veninde: Laura Jolanthes veninde:

Inna Los, sopran Mikhail Kit, basbaryton Michael Bachtadze, baryton Mikhail Gubsky, tenor Valery Alexeyev, baryton Vitaly Panfilov, tenor Pjotr Migunov, basbaryton

Evgenya Segenyuk, mezzosopran Julia Simonova, sopran Maria Stattin, mezzosopran

Musikalsk leder og dirigent:

Alexander Vedernikov

Filharmonisk kor Korindstudering:

Alice Granum

Opføres i samarbejde med Trondheim Symfoniorkester Forestillingen varer 2 timer inkl. 20 min. pause

Musik og begejstring for alle

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 2

Kært barn har mange navne.

Operaen staves forskelligt alt efter nationalitet: F.eks. Yolande, Iolanta eller Iolantha.

Kærlighed gør ikke altid blind Man plejer at sige, at kærlighed gør blind. Sådan er det ikke i Tjajkovskijs (1840-1893) opera Jolanthe, som handler om en blind kongedatter, der i mødet med kærligheden bliver seende. Scenen er sat til 1400-tallets Provence, hvor den blinde datter holdes uvidende om sit eget handikap og skjult for omverdenen i en dejlig frugt- og blomsterhave, omgivet af tjenestepiger og veninder men uden kendskab til den visuelle verden. Den blindfødte datter kan muligvis kureres, når hun vokser op, og kongen har derfor holdt hendes manglende evner skjult for at beskytte hende og for ikke at ødelægge en fornuftsægteskabelig forlovelse med den burgundiske Hertug Robert. Jolanthe er dermed i en slags paradisisk tilstand men føler et savn, hun ikke kan definere.

inna los

Hun forsøger i første scene at sætte ord på savnet og tvivlen, men veninderne får hende til at falde til ro og falde i søvn. Kongen ankommer og sender bud efter den mauriske læge, Ibn-Hakia, der undersøger den sovende Jolanthe og herefter konkluderer, at hun måske kan reddes, hvis hun får kendskab til sit handikap og herefter af hele sit hjerte ønsker at blive seende. Men Kong René frygter for sin datters reaktion på diagnosen og sender i første omgang lægen væk. Til den nu øde have ankommer, helt tilfældigt, Hertug Robert og ridderen, Grev Vaudémont. De ved ikke, at de er på kongens område, slet

odensesymfoni.dk

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 3

ikke, at det er her, Jolanthe er gemt væk. De vælger at gå ind på det forbudte område, selvom et skilt truer med dødsstraf. Hertug Robert er træt og savner sin elskede Matilda. Jolanthe, som han er forlovet med, har han aldrig mødt, og han ønsker kun at få forlovelsen hævet. Grev Vaudémont, som endnu ikke har mødt den store kærlighed, finder et spor, der fører ind til den sovende Jolanthe, som han straks bliver betaget af. Hertug Robert synes, der er en sær trolddom over stedet, som han forlader for at hente hjælp, medens Vaudémont bliver hos Jolanthe, der vågner og med det samme bliver tiltrukket af den fremmede mand. Da han beder hende om en rød rose, giver hun ham en hvid. Vaudémont forsøger igen, men da Jolanthe endelig spørger, hvad ”rød” betyder, fatter han, at Jolanthe er blind. Herefter forsøger Vaudémont at få Jolanthe til at forstå den verden, hun er sat i med al dens lys og farver.

inna los og Mikhail Kit

Da kongen træder ind og hører, at datteren er gjort bekendt med sit handikap, truer han Vaudémont på livet: Hvis datteren ikke kan kureres af den mauriske læge, må Vaudémont dø. Vaudémont, der til en begyndelse ikke ved, hvem den vrede mand er, finder det mærkeligt at blive truet på livet, men han er – forblændet, ja, – af Jolanthe, og han går gerne i døden for hende. Den mauriske huslæge forstår det strategiske spil, kongen er i gang med: Ved at presse sin datters elskede, kan han måske få hende til at ønske sig sit syn så intenst, at hun rent faktisk bliver seende. Planen virker: Jolanthe får i slutscenen sit syn igen, Hertug Robert bliver fri for sine forpligtelser over for Jolanthe, som Grev Vaudémont til gengæld kan ægte – og alle lovpriser den store Skaber.

Foto: Jøran Wærdahl

16:05

Side 4

Mikhail Gubsky

27/04/11

Michael Bachtadze

Program 5-5:Layout 1

Tjajkovskijs danske opera Selvom operaens persongalleri er fra Provence, og der bliver sunget på klingende russisk, så er stykket faktisk dansk. Tjajkovskij havde fundet frem til den stemningsmættede historie i et russisk hæfte med en samling af tekster, hvori en bearbejdelse af Henrik Hertz’ skuespil Kong Renés datter også var trykt. Et stykke, som den romantiske dramatiker havde haft succes med i Danmark, hvor Johanne Louise Heiberg havde spillet hovedrollen. Hertz har sandsynligvis hentet inspirationen til temaet om den blinde pige i H.C. Andersens Improvisatoren. Tjajkovskij blev ”fortryllet af dets poetiske kvalitet, dets originalitet og dets rigdom på lyriske øjeblikke” og fik straks idéen om at sætte stykket i musik. Det blev Peter Tjajkovskijs bror, Modest, der udarbejdede librettoen for komponisten, som påbegyndte sit arbejde i 1891 efter at have fået en aftale i stand med Marinskij Teatrets direktør, der dog havde andre opgaver i ærmet til komponisten i denne forbindelse.

Parløb med ballet Operaen skulle efter teaterdirektørens ønske danne parløb med en ballet, hvilket Tjajkovskij ikke var begejstret for, men han indgik aftalen for at få mulighed for at skrive operaen, og balletten skulle baseres på E.T.A. Hoffmans eventyr om Nøddeknækkeren. Arbejdet blev dog ikke helt, som Tjajkovskij havde forventet.

Den til tider følelsesmæssigt hårdt ramte komponist svingede mellem at tro og tvivle på projektet. Han følte indimellem, at han genbrugte materiale fra sine andre operaer og endte med at synes, at ”tvangsbollen”, balletten, måske var blevet bedre end forventet og operaen værre.

odensesymfoni.dk

16:05

Side 5

maria STattin

27/04/11

Mikhail kit

Program 5-5:Layout 1

18. december 1892 var der premiere på både Nøddeknækkeren og Jolanthe. Aftenen blev en succes med begejstret publikum og lovord fra Zaren. Anmelderne var mindre begejstrede: Der var intet nyt, mente de. Nogle talte ligefrem om plagiat. En komponistkollega mente, at Tjajkovskij konsekvent havde byttet om på instrumentgrupper, og var operaen måske andet end en samling af 1- og 2- stemmige romancer? Tjajkovskij var, som nævnt, heller ikke selv fuldt ud tilfreds med operaens udfald, men han havde måske alligevel fulgt den beskrivelse af opera-komposition, som han havde nedfældet med ord kort inden: Han ville give sine følelser frit løb, ikke bruge ”opskrifter” fra hverken Wagner eller klassikere – og han ville ikke kæmpe for at være original! Men det blev balletten, Nøddeknækkeren, der blev populær i det lange løb og Jolanthe, der blev den mere ukendte opera af Tjajkovskij. Udover de indvendinger, der har været om en langtrukken libretto, er der det faktum, at operaen oprindeligt er skrevet i 1 akt, hvilket gør den sværere at få til at udgøre en stort anlagt operaaften i teatret. Nogle har ment, at den er mere intim i sin karakter, er mere kammermusikalsk i sit udtryk og måske derfor også egner sig bedre til en mindre sal med knap så meget teater-udtræk, hvor man kan lukke øjnene sammen med Jolanthe og lade sig ”forblænde” som lytter af Tjajkovskijs fine melodier!

Jolanthe blev Tjajkovskijs sidste opera. Han døde under et år efter premieren. Dødsårsagen er endnu ikke klarlagt, og Tjajkovskijs død giver stadig anledning til teorier om, hvorvidt det var kolera eller selvmord, der gjorde en ende på den depressive komponists liv.

Programnoter af Rie Koch

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 6

Alexander Vedernikov

MEDVIRKENDE Alexander Vedernikov, dirigent Den russiske maestro og store musikpersonlighed Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall og Kennedy Centret i Washington.

Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, senest London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, Orchestra Verdi, Milano, City of Birmingham Symphony og the National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

soliSTer Inna Los, sopran Startede sin karriere som “Stemmen fra oven” i Wiener Staatsopers opsætning af Don Carlos i 2004. Forrige sæson sang hun bl.a. Micaëla i Carmen ved Aalto Theater i Essen, Violetta i La Traviata ved Borusan Istanbul Philharmonic Orchestra og Mimi i La Bohème ved Opera Hong Kong. Los er uddannet ved Moldavia State Academy of Music & Fine Arts.

Mikhail Kit, basbaryton Har turneret både som solist og med Mariinsky Opera Company, og har sunget ved operahuse over hele verden.

Indspilninger for Philips Classics og NHK, der bl.a. inkluderer Boris Gudonov, Krig og Fred, Den Brændende Engel, Prins Igor og La forza del Destino. Er uddannet ved Odessa Conservatory.

Michael Bachtadze, baryton Kommer oprindeligt fra Georgien, men har siden august 2000 haft base i Tyskland. Startede sin karriere som basbaryton, men i 2009 gik han over til barytonrepertoire, og har høstet fine anmeldelser for sine optrædener ved bl.a.

Oper Köln og Nationaltheater Mannheim.

Mikhail Gubsky, tenor Solist ved Bolshoi Teatret og Novaya Opera i Moskva. Han var færdiguddannet fra Samara State Academy of Art and

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 7

Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af ca. 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Filharmonisk Kor ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 20 år, det har eksisteret. Alice Granum er docent i korledelse ved konservatorierne i Odense og København og desuden dirigent for Det Fynske Kammerkor.

Culture i 1997. I sit repertoire har han bl.a. Golitsyn i Mussorgskijs Khovantsjina, Simpleton i Mussorgskijs Boris Godunov, Faust i Gounods Faust og Rodolfo i Puccinis La Bohème.

Valery Alexeyev, baryton Har turneret over hele verden og sunget regelmæssigt ved Metropolitan Opera, Opéra Bastille, Opera de Geneve, La Scala, Covent Garden og Arena di Verona. Ved Bolshoi Teatret har han bl.a. medvirket i Mazepa, Den Brændende Engel og Macbeth.

Evgenia Segenyuk, mezzosopran Født i Moskva. Færdiguddannet ved Gnesin Music College i 1991 og i 1996 færdiggjorde hun studierne ved Gnesin Academy of Music. Året efter blev hun tilknyttet Bolshoi Operaen, i 1999 som fast solist i ensemblet.

Vitaly Panfilov, tenor Debuterede med Bolshoi Teatret i 2003. Uddannet ved St. Petersburg Conservatory. Panfilov har sunget flere store værker med St. Petersburg Philharmonic Orchestra og med Bolshoi Teatret i Moskva, hvor har han bl.a. har sunget partierne som Finn (Glinkas Ruslan og Ljudmilla), Agrippa (Prokofievs Den Brændende Engel) og Eric (Den Flvyende Hollænder).

Pjotr Migunov, basbaryton Har turneret over hele verden. I 2003 debuterede han med Bolshoi Teatret i Moskva, og siden har han bl.a. haft hovedroller i Maskeballet og Falstaff af Verdi, La Bohème og Tosca af Puccini, Khovanstsjina af Mussorgskij og Jolanthe af Tjajkovskij. Uddannet ved St. Petersburg Rimsky-Korsakov State Conservatory.

Julia Simonova, sopran Uddannet på St. Petersburg Conservatory i 2007. Debuterede på Bolshoi Teatret i Den Brændende Engel (Prokofiev).

I 2005 sang hun Tatiana i Eugene Onegin (Tjajkovskij), og i 2005 og 2006 i rollen som Askepot i Massenet’s opera af samme navn på Glasgow and Edinburgh Festival Theatre.

I 2006 blev hun tilknyttet Mikhailovsky Opera Company.

Maria Stattin, mezzosopran Uddannet ved musikkonservatoriet i Trondheim. I efteråret 2008 havde hun hovedrollen i Thora paa Rimol af Hjalmar Borgstrøm ved Den Norske Opera. Derudover har hun har sunget partierne som Zita i Gianni Schicchi (Puccini), Mércèdes i Carmen (Bizet), Ingeborg i Eystein af Nidaros (Sommerro og Hoem) og Kvinden i Madonna Furiosa (Johansen og Næss).

Program 5-5:Layout 1

27/04/11

16:05

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Svend Winsløv Philippe Muriset * Anna Pettersson Heikki Takkula (kontrakt) Anne Hall (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Karsten Rose Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Freya Willemoes Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Andreas Jul Nielsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen (orlov) Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Nicolai Slaatto (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Abonnementssalget til sæson 2011/2012 er startet.

Tegn abonnement på odensesymfoni.dk

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk