Åbningskoncert - 1. og 2. september 2011

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:57

Side 1

PROGRAM TORSDAG 1. SEPTEMBER 2011 KL. 19.30 · RØD SERIE FREDAG 2. SEPTEMBER 2011 KL. 19.30 · HVID SERIE CARL NIELSEN SALEN · ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO KL. 18.30 I CARL NIELSEN MUSEET

ÅBNINGSKONCERT Johannes Brahms: (1833-1897)

Violinkoncert, opus 97 I Allegro non troppo II Adagio III Allegro giocoso, ma non troppo vivace

Varighed: 38 min.

PAUSE

Sergej Prokofjev: (1891-1953)

Symfoni nr. 7, opus 131 I Moderato II Allegretto III Andante espressivo IV Vivace

Varighed: 32 min.

Musik og begejstring for alle

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:57

Side 2

Joseph Joachim skrev selv en violinkoncert i ”ungarsk stil” allerede i 1860 – dedikeret til Brahms!

Fri – og ensom, men med gode bekendtskaber ”Hvis der er nogle her i selskabet, jeg ikke har fornærmet, så beklager jeg!” - skal komponisten Johannes Brahms have ytret til en værtinde, da han er ved at forlade selskabet.

Johannes Brahms (1833-1897) var kendt for at være ligefrem – ja, indimellem ganske barsk. Han var fri, blev aldrig gift, men var dermed også alene. Det blev et motto for ham: ”Frei aber einsam”. Et motto, han faktisk havde ”tyvstjålet” fra en god ven og kollega, den ungarske stjerneviolinist, Joseph Joachim, og gjort til sit eget. Joseph Joachim blev i det hele taget en vigtig person for Brahms, også i arbejdet om violinkoncerten. Joseph Joachim er i dag mest kendt fra små noter og fortællinger om andre komponister, men i samtiden ragede han op i det musikalske landskab som en mester på sit instrument – og det var ham, der fik introduceret en ung Brahms for vigtige musikpersonligheder som Franz Liszt og Schumann-familien.

FOTO: Janette Beckman

Brahms skrev på sin violinkoncert i sommeren 1878 i idylliske, bjergrige omgivelser i Østrig ved Wörthersee. I august måned sendte Brahms de første skitser til Joachim for at bede om kommentarer: Hvad var svært at spille, ubehageligt, umuligt osv. I løbet af de næste måneder foreslog Joachim violinornamenteringer og buestrøg. Han forsynede også koncer-

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:57

Side 3

ten med en kadence, solisten kunne folde sig ud i.

Brahms’ eget instrument var klaveret, og det var Brahms, der havde de musikalske idéer, men det var Joachim, der kendte violinen, og som indimellem forsøgte at få Brahms ”ned på jorden”, når han havde skrevet noget, der var alt for udfordrende for solostemmen. Men det var bestemt ikke alle forslag, Brahms tog til sig.

Da koncerten fik sin uropførelse mente en dirigent, at koncerten ikke var skrevet for violinen – men imod den! Og måske havde han ret: Koncerten er ikke det sædvanlige showpiece for en solist akkompagneret af et orkester, men derimod et værk, hvor orkester og solist, trods massive virtuose udfordringer, i symfonisk enhed danner et hele. Også 2. satsen provokerede i samtiden: Den smukkeste melodi er en lang solo for oboen i indledningen. Det fik en anden mesterviolinist, Pablo de Sarasate, til at takke nej til at spille koncerten: Om han havde tænkt sig at stå dér på scenen med violinen i hånden, mens oboen spillede den eneste smukke melodi i hele stykket!? Havde han givet satsen lidt mere opmærksomhed ville han nok have bemærket, hvordan violinen kommer ind og digter videre i ligeså smuk stil!

Johannes Brahms må også have følt sig inspireret af den ungarske Joachim i den sidste sats, som er en rondo i ungarsk stil med sigøjnerrytmer og masser af temperament. Brahms elskede sigøjnermusik og var generelt inspireret af den i sin egen musik, og det har givetvis ikke ligget Joseph Joachim fjernt at give den hele armen – og buen!

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:57

Side 4

Vidste du, at Prokofjev var en ivrig skakspiller?

Lyt også til Prokofjevs Symfoni nr. 1 og 5 og balletmusikken til Romeo og Julie. For de yngste: Børnefablen Peter og Ulven.

Prokofjevs sidste symfoni Da det amerikanske publikum hørte Sergej Prokofjevs 7. symfoni for første gang i april 1953 mente en tilhører, at den lød som Gilbert & Sullivan. Det var ikke en kompliment. Sovjetiske komponister som Dmitri Sjostakovitj og Aram Khatjaturjan gav den derimod lovord med på vejen og mente, symfonien bød på ”overstrømmende fædrelandskærlighed” og var ”patriotisk”.

Sergej Prokofjev (1891-1953) selv spurgte sine kollegaer, om symfonien ikke var for enkel. Han var måske selv i tvivl. I dag er der udbredt enighed om de lyriske kvaliteter, Prokofjevs 7. og sidste symfoni rummer, men at den virker meget enkel i sit udtryk sammenlignet med tidligere symfonier kommer man ikke udenom. Prokofjev, der havde forundret med avantgarde og humoristisk klavermusik, ekvilibristisk orkestreret balletmusik og indimellem kompliceret instrumentalmusik, var nærmest gået i barndom i denne symfoni. Men det har sin årsag: Symfonien blev bestilt af Ungdomsafdelingen i Moskvas radio i 1951, hvor man ønskede en enkel symfoni for unge lyttere.

Prokofjev havde i flere omgange skrevet værker for børn. Mest kendt er hans pædagogiske drama, Peter og Ulven (1936), som han i dag er berømt for.

Men symfonien er ingen legetøjssymfoni og har bestemt dybde, hvilket man mærker fra begyndelsen, hvor man båder finder det tungsindige, såvel som det sødmefulde. Undervejs i symfonien dukker mere spilleværksagtige temaer op med klokkespil og let vals og march, som kan give associationer i retning af dukker og børn. Især den valsende 2. sats og den marcherende

odensesymfoni.dk

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:58

Side 5

Rød serie indeholder seks torsdagskoncerter med fokus på de store symfonier samt opera og korværker. Programmerne byder bl.a. på kendte og elskede værker af Brahms, Schubert, Tjajjkovskij, Wagner og Sibelius. Fire af koncerterne dirigeres af Alexander Vedernikov. Hvid serie er en kombination af Rød og Blå serie, og koncerterne finder sted om fredagen.

sidstesats virker mere lette i det. Men ellers modsvares evt. ”barnlige” elementer ofte af mere dystre temaer i det sindrigt orkestrerede værk. Prokofjev var en aldrende mand med dårligt helbred, da han skrev sin 7. og sidste symfoni (1952). En komponist, der igennem sit lange liv havde prøvet at være vidunderbarn under tsarstyret, enfant terrible i årene frem mod revolutionen, med på noderne i Paris, da han flyttede fra revolutionskaos i hjemlandet, og den fortabte søn, der vendte tilbage til U.S.S.R. i 1930’erne med stor succes og udmærkelser fra sovjetstyret.

Men omvæltningerne blev ved for komponisten: I efterkrigstiden blev kontrol med kunsten skærpet – og flere komponisters værker blev stemplede som formalistiske, antidemokratiske, dekadente eller upatriotiske. Både Sjostakovitj og Prokofjev blev ramt af kritikken. Prokofjev måtte enten rette ind eller helt mangle bestillinger. Han reviderede, undskyldte og sørgede for også at skrive musik til accepterede sovjetdigtere (tidligere havde han sågar skrevet en hyldestkantate til Stalins 60-års-fødselsdag).

Den sidste del af sit liv levede han i fattigdom, hans ekskone var deporteret til Sibirien, og han vidste, at hvis man som kunstner ikke rettede ind, kunne det gå helt galt. En komponist, der således fulgte Ruslands komplicerede udvikling og selv blev ligeså kompliceret at placere i forhold til fædrelandet. Hvorfor drog han til Vesten? Hvorfor vendte han hjem til Rusland igen?

Var det bare udlængsel og hjemvé? Eller var det materielle goder, der trak – først i forhold til det hotte Paris og siden de mange bestillinger fra Moskva?

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:58

Side 6

Alexander Vedernikov dirigerer Odense Symfoniorkester ti gange i sæson 2011/12. Næste koncert med den russiske maestro i front for orkestret er: Finlandia Torsdag 27. oktober 2011 kl. 19.30 Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Danjulo Ishizaka, cello

Den 7. symfoni fik ros af sovjetstyret, der dog først fik hædret symfonien og dens skaber med en Lenin-pris efter komponistens død. Tragikomisk døde Prokofjev på samme dag som Stalin (5. marts 1953). Eftersom Prokofjev boede nær Den Røde Plads, var det svært overhovedet at få hans krop væk fra lejligheden pga. menneskemængden. Det var umuligt at skaffe andet end papirblomster til komponistens begravelse, og et smukt rygte siger, at musikerne, der spillede ved diktatorens kiste, græd helt åbenlyst – for Prokofjev.

Programnoter af Rie Koch

DIRIGENT Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009.

I maj 2011 forlængede han sin kontrakt frem til sæsonen 2013/14.

Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af de forgangne to år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense og Danmark på det symfoniske verdenskort.

Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolshoi Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, senest London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:58

Side 7

Download programnoten Til alle koncerter udgiver Odense Symfoniorkester et gratis program. Alle programmer til koncerter i vores abonnementsserier kan downloades få dage før koncerten. Programmerne er forfattet af Odense Symfoniorkesters erfarne musikformidlere.

”A risk-taking, high octane player of the kind, who grabs the listener by the ears and refuses to let go” The Strad

soliST

Foto: Janette Beckman

Jennifer Koh, violin Jennifer Koh er uddannet i USA på Oberlin Conservatory, Ohio, og Curtis Institute, Philadelphia, og fik sit internationale gennembrud i 1994, da hun vandt førsteprisen i den internationale Tjajkovskij konkurrence i Moskva.

I Odense er hun særligt afholdt, da hun blev en særdeles populær nr. 2 i Carl Nielsen Konkurrencen i 1992. Udover 2. prisen modtog hun også både Publikumprisen og Odense Symfoniorkesters pris. I 1994 turnerede hun som solist med Odense Symfoniorkester og to år senere indspillede hun Carl Nielsens Violinkoncert på en CDudgivelse med Odense Symfoniorkester. Jennifer Koh har optrådt med førende orkestre verden over, herunder New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Philadelphia Orchestra, Baltimore Symphony, Chicago Symphony.

Udenfor USA har hun været gæstesolist hos BBC London Symphony, BBC Scottish Symphony, BBC National Orchestra of Wales, Helsinki Philharmonic, Lahti Symfoniorkester, Moskva Radio Symphony m.fl. Hertil kommer prominente optrædener i Carnegie Hall og Kennedy Center. Jennifer Koh er født i Chicago af koreanske forældre og i øjeblikket bosat i New York.

Program 1-9:Layout 1

24/08/11

11:58

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Vakant Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana M. Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Vakant Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Vakant Vakant Sofie Spanget Takkula (kontrakt) Mette Spang Hanssen (kontrakt)

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Nicolai Sell (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Vakant Henrik Hou Feddersen Judy Hunskjær Olsen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Vakant Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mads Bückert (kontrakt)

Kontrabas Peter Prehn * Vakant Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen * Jens Krøgholt Tom Timofejevs (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk