Program 22-11:Layout 1
10/11/11
9:23
Side 1
PRO musica Tirsdag 22. november 2011 kl. 19.30 · Gul serie Pro Musica Salen · Odense Koncerthus PROGRAM Guillaume Connesson:
Jurassic Trip (1998) 1. Paysage marécageux 2. Chasse marine du plésiosaure 3. Petit carnivore 4. Vol en rase-mottes des ptérodactyles 5. Déjeuner du brontosaure 6. Combat des Tyrranosaures
Medvirkende: Rune Most, fløjte. René Højlund Rasmussen, klarinet. Pierre Guis, violin. Esther Mielewczyk, violin. Martin Jochimsen, bratsch. Anne Hall, cello. Tom Timofejevs, bas. Jakob Weber, slagtøj. Thomas Georgi, slagtøj. Ole Kiilerich, klaver. Britt Grønnebæk, klaver Astor Piazzolla:
Decarissimo
Astor Piazolla:
Fuga Y Misterio, Maria de Buenos Aires
Medvirkende: QuinTango: Bjarne Hansen, violin. Rasmus Kjøller, accordeon. Ole Kiilerich, klaver. Jørgen Ehlers, el-guitar. Jens Krøgholt, bas PAUSE W.A. Mozart og David MAP Palmquist:
Wolfgang ist auch Kinky
Anton Bruckner og Josef Vejvoda:
Anton & Rosamunde
Kurt Weill:
Ballade von der Sexuellen Hörigkeit (fra ”Die Dreigroschenoper”)
Joaquin Rodrigo og John Barry:
The Golden Finger of Rodrigo
George L. Cobb:
Russian Rag
Kurt Weill:
Youkali
Peter Faber:
Raad til Unge Ægtemænd (tekst Adam Öehenschläger) Flerstemmigt mandskor
Kurt Weill:
Se, røg på Jenny (fra ”Die Dreigroschenoper”) Drømte mig en Kinky Drøm
Frit efter Tjakovskij:
The Swancracker II
Medvirkende: "Kinky Kapelle": Thomas Lund, klarinet. Karl Husum, trompet. David MAP Palmquist, horn. Daniel Drage, basun. Anders Vesterdahl, accordeon. Jakob Weber, slagtøj
Musik og begejstring for alle
10/11/11
9:23
Side 2
René Højlund Rasmussen
Program 22-11:Layout 1
Tæt på GUILLAUME CONNESSON Komponisten, der har skrevet den nye Dyrenes karneval … og har kombineret det med psykologiske portrætter af sine kolleger. Guillaume Connesson var 28, da han i 1998 besluttede sig for at skrive den moderne version af Camille SaintSaëns’ Dyrenes Karneval. Tiderne var skiftet, for på SaintSaëns’ tid var Afrika eksotisk og løver og elefanter de dyr, som skabte drømmesyner i børneværelset, og som kunne omsættes til musik med appel til børns fantasi. I dag er virkeligheden en anden. Skal dyr være eksotiske dyr, skal de være dinosaurusser, og drømmeverdenen er det frodige, millioner af år gamle landskab, som giganterne færdedes i, og som f.eks. Walt Disney og Stephen Spielberg har omsat til hhv. tegne- og eventyrfilm. Connesson bestemte sig for at skrive sit Jurassic Trip for præcis samme besætning, som Saint-Saëns havde brugt, og som et krydderi bestemte han, at de forskellige afdelinger samtidig skulle fungere som psykologiske portrætter af hans venner og komponistkolleger. Er du altså inde i moderne fransk musik, vil du i rækkefølge høre Connessons let ironiske opfattelse af Jean Louis Florentz, Marcel Landowski, Paul Malinorski, René Bosc, Thierry Escaich, Jean-Francois Zygel og Pascal Zavaro. Vi må håbe, at de syntes, at det er morsomt, for f.eks. beskrives Zygel som den 20 meter høje gigantiske brontosaurus, der afslutter sit vegetariske måltid i den brændende sol! De forskellige afdelinger skildrer desuden sumpland, Plesiosaurusser på jagt, raptor-angreb (findes kun på CD, men ikke i noderne og er derfor udeladt i koncerten), en lille kødæder – i en parodi på såvel dodekafonisk som minimalistisk samtidsmusik, vildt skrigende, otte meter lange, flyvende Pterodactyler og som afslutning en voldsom kamp mellem tyrannosaurusser. Virkemidlerne er ikke helt ulig Stravinskijs i Le Sacre du Printemps, som i sin tid gav Walt Disney inspiration af lignende karakter til Fantasia. Connessons musik er beskrevet som ’farverig, ejendommelig, opkvikkende, meget fransk og anderledes end noget andet, man har hørt’. Naturligvis, for Connesson er da helt sin egen, originale komponist, som er spændende at stifte bekendtskab med og fascinerende at lytte til. Ikke mindst for de mange børn, der elsker de dinosaurusser, de leger med på gulvet i børneværelset, og de voksne, der kan huske, da de selv gjorde det.
odensesymfoni.dk
10/11/11
9:23
Side 3
Pierre Guis
Program 22-11:Layout 1
Tæt på ASTOR PIAZZOLLA ... argentineren, der fornyede tangoen med træk fra jazz og klassisk musik QuinTango har præcis den besætning, den argentinske komponist Astor Piazzolla har skrevet størstedelen af sin musik for. Piazzolla blev født i Argentina i 1921 af italienske forældre, men familien boede i hele hans barndom i New York, hvor han foruden sit fødelands tango stiftede bekendtskab med klassisk musik, primært Johann Sebastian Bach, og jazz. Han spillede på en Bandoneón - en lille harmonika, som han havde købt hos en pantelåner - og gjorde det så godt, at han som 13-årig fik tilbud om at tage på turné med Carlos Gardels tangotrup. Faderen sagde nej, og det rasede Astor over, selv om det reddede hans liv, for kort efter udslettedes truppen i et flystyrt. Familien flyttede tilbage til Buenos Aires, hvor han blev medlem af et førende tangoorkester, mens han samtidig studerede kompositioner af bl.a. Stravinski, Bartók og Ravel. I 1953 vandt han en komponistkonkurrence med værket Buenos Aires-symfonien. Præmien var et studieophold hos Nadia Boulanger i Paris. Piazzolla har skildret deres møde, som er den fascinerende beretning om skabelsen af en original komponist:
Ole Bartholin Kiilerich
Jeg viste hende mine kilo af symfonier og sonater. Hun studerede dem og kom med en forfærdelig kommentar: ’Det er meget godt skrevet …her lyder De som Stravinski, her som Bartók og her som Ravel, men ved De, hvad der er galt? Jeg kan ikke finde Piazzolla.’ Hun begyndte at udforske mit privatliv – hvad jeg gjorde og ikke gjorde. Hvilke instrumenter jeg spillede og ikke spillede.
Program 22-11:Layout 1
10/11/11
9:23
Side 4
Jørgen Ehlers
Om jeg var gift, ugift eller samlevende. Hun var som en FBIagent, og jeg skammede mig sådan over at skulle fortælle, at jeg var tangomusiker. Til sidst sagde jeg: ’Jeg spiller på en natklub.’ Jeg nægtede at bruge ordet ’cabaret’. ’Natklub, mais oui, men det er da en cabaret, ikke sandt?’ ’Jo’, svarede jeg og tænkte: Jeg smider en radio i hovedet på den kvinde. Man kunne ikke slippe af sted med en løgn overfor hende. Hun spurgte videre: ’De siger, at De ikke er pianist, men hvilket instrument spiller De så?’ Jeg ville ikke fortælle, at jeg spillede bandoneón, for jeg troede, at hun så ville kyle mig ud fra fjerde sal. Til slut tilstod jeg alligevel, og hun bad mig spille nogle takter af en af mine egne tangoer, som hun lyttede til med lukkede øjne. Pludselig åbnede hun dem, tog min hånd og sagde til mig: ’De idiot – dét der er Piazzolla! Derefter tog jeg al den musik, jeg havde komponeret, ti år af mit liv, og sendte den lukt i helvede på to sekunder! Derefter blev ’nuevo tango’ skabt med virkemidler fra jazz og klassik, især barokken, og fra den især kontrapunkt. Piazzolla har komponeret 400 tangoer, symfonier, balletter og opera-balletten Maria fra Buenos Aires, hvor QuinTango er orkestret, og som det andet af aftenens to værker stammer fra. Det første er en komposition, der elskes verden over og findes for besætninger fra sologuitar til fuldt symfoniorkester – men det er skrevet til QuinTango, som også er en genrebetegnelse, og i USA sågar et registreret brand, et varemærke.
Tæt på KINKY KAPELLE ... og de seks musikere, der smed alle hæmninger, der forhindrer en normal, sund musiksmag Kinky er nærmest tysk for ’camp’, og Kinky Kapelle signalerer, at her er en gruppe musikere, der lader hånt om alle vedtagne konventioner. De seks musikere blev i 2010 enige om, at nu ville de kun lade en eneste ting tælle, nemlig deres uhæmmede glæde ved at give det bedst mulige musikalske udtryk. Det kræver ikke bestemte instrumenter eller musikstykker. Det kræver, at man uhildet eksperimenterer langt ud over de vedtagne grænser og når frem til det, der er ens helt personlige stil; som man føler sig tryg ved og stolt over at fremføre for andre. Resultatet er musik, hvor man tager eksisterende værker eller selv skriver – eller kombinerer de to ting; sender dem igennem Kinky Kapelles eksperimenter og når frem til det ønskede resultat, der kan omfatte utraditionelle instrumenter som sav, gummikylling, stylophon, wobble board etc., men naturligvis også de instrumenter, man
odensesymfoni.dk
10/11/11
9:23
Side 5
Bjarne Hansen
Program 22-11:Layout 1
normalt hører. Tag ikke fejl. Resultatet er ikke kaotisk eller uskønt, for alle musikerne elsker jo musik – det er stadig smukt, tankevækkende og helt anderledes. I denne koncert tager Kinky Kapelle Mozart (Lacrymosa fra Requiem), Bruckner (4. symfoni) og Kurt Weil (bl.a. Dreigroschenoper) under behandling. I tre stykker, der varer 40-45 minutter og spilles med glidende overgange. Der vil undervejs være såvel et væld af andre musikalske citater som tilføjelser, musikerne selv står for. Instrumentalisterne er alle virtuose, så når de har fået deres ideer, kan de udføre dem med perfektion, og de hidtidige optrædener har vist, at et stort publikum er meget lydhørt over for deres barokke ideer. Hvorfor kalder de sig så noget tysk og skriver tysk/dansk på deres hjemmeside? Tja, lidt for at signalere det totalt anderledes; lidt for at få opmærksomhed, og lidt fordi der lå en lille skræk for, hvordan deres initiativ ville blive modtaget – mange har oplevet, at man ikke ustraffet piller ved den klassiske musik. Det er gået godt, og nu er det i stedet en triumferende bekendtgørelse af, at her kommer vi - Die Kinky Kapelle - og vi har et tilbud, som du vil være dum, hvis du afslår.
Jakob Weber
Programnoter af Svend Novrup
10/11/11
9:23
Side 6
Jens Krøgholt
Program 22-11:Layout 1
TÆT PÅ musikerne Rune Most, fløjte Uddannet på Den Fynske Musikkonservatorium. Solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og underviser på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. René Højlund Rasmussen, klarinet Uddannet i København og efter en periode i Den Kgl. Livgarde, ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989. Har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder. Pierre Guis, violin Uddannet i Aix-en-Provence og Bruxelles. Har spillet i Odense Symfoniorkesters 2. violingruppe siden 1997. Esther Mielewczyk, violin Uddannet i Tyskland og har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe siden 1994. Martin Jochimsen, bratsch Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Har ofte medvirket i Athelas ensemblet og flere københavnske orkestre. Har spillet i Odense Symfoniorkesters bratschgruppe siden 2005. Anne Hall, cello Uddannet hos Hans Erik Deckert, Prof. Harro Ruijsenaars, William Pleeth, London og David Fickel, New York. Tog i 1996 diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium. Tom Timofejevs, bas Har studeret hos bl.a. Mette Hanskov. Har spillet i Latvian National Symphony Orchestra, Liepaja Symphony Orchestra, Sinfonietta Riga. Er ansat på prøve i Odense Symfoniorkester som 2. solospiller i basgruppen. Thomas Georgi, pauke Uddannet ved Heidelberg-Mannheim Musikhøjskole og har siden suppleret sin uddannelse med privatstudier. Paukist i Odense Symfoniorkester siden 1996. Britt Krogh Grønnebæk, klaver Studerer i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Underviser privat og på Ollerup Musikhøjskole.
odensesymfoni.dk
10/11/11
9:23
Side 7
Rasmus Kjøller,
Program 22-11:Layout 1
QUINTANGO
Bjarne Hansen, violin Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium samt i Tyskland og Italien. Mangeårig koncertmester i Odense Symfoniorkester. Kendt som solist og kammermusiker i både Danmark og udland. Rasmus Kjøller, accordeon Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han ved siden af sit accordeon studie, også har studeret orgel. Ole Bartholin Kiilerich, klaver Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og har studeret i New York og Boston. Er tilknyttet Odense Symfoniorkester ved orkesterkoncerter, konkurrencer og CDindspilninger. Jørgen Ehlers, el-guitar Docent ved Syddansk Musikkonservatoriums rytmiske afdeling siden 1993. Aktiv i det danske musikliv med flere jazz- og rockgrupper. "Årets fynske jazzmusiker" i 1993. Jens Krøgholt, bas Uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium. Har spillet i basgruppen i Odense Symfoniorkester siden 1999. Aktiv kammermusiker i bl.a. QuinTango og Hadadekuk.
KINKY KAPELLE
Jakob Weber - waterphone, wobble board, sang, skeer og percussion Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Stiftede Kinky Kapelle sammen David Palmquist i 2010. 1. solojanitshar i Odense Symfoniorkester siden 2009. Thomas Lund Jensen, piccolo as-klarinet, klarinet, basklarinet, kontrabasklarinet, sav, sang og næsefløjte Uddannet ved Det fynske Musikkonservatorium og ansat ved Den Kgl. Livgardes Musikkorps. Karl Husum - trompet, overtonefløjte, gummikylling, sang, hi-hat og vibraslap Har en fortid i Tivoli Garden og er nu ansat i DR Radiosymfoniorkestret. Er uddannet ved adskillige danske og udenlandske konservatorier. Prisbelønnet overtonefløjtemager.
10/11/11
9:23
Side 8
David MAP PalmquiST
Program 22-11:Layout 1
David MAP Palmquist - piano, kontraaltklarinet, wildly noisy wooden thing, sopran birbine, wobble board, autoharpe, melodica, basmelodica, sang, slide whistle, synthesizer, overtonefløjte og stylophone Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium samt Hochschule für Musik & Theater, Hannover. Komponist og aktiv som kammermusiker. Ansat i Den Kgl. Livgarde. Daniel Drage - trombone etc. Uddannet som korporal ved Den Kgl. Livgarde. Studieophold hos Prof. Otto Flick ved Ecole Supérieure des Arts Modernes, Nouvion, Frankrig. Aktiv som kammermusiker. Anders Vesterdahl - accordeon og sang Uddannet på Det fynske Musikkonservatorium. Komponist og aktiv kammermusiker i ensemblerne Singh & Goldschmidt, The Middle East Peace Orchestra samt Kinky Kapelle.
Pro Musica
Pro Musica Salen · Odense Koncerthus · Gul serie TIRSDAG 24. JANUAR 2012 KL. 19.30 Malcom Arnold: Brass Quintet no. 1 (1961) Medvirkende: Per Morten Nye, trompet. Henrik Hou Fedderser, trompet. Steen Madsen, horn. Robert Holmsted, basun. Carl Boye Hansen, tuba. Søren Nils Eichberg: Horntrio (2007) Medvirkende: Bjarne Hansen, violin. Tone Sundgård Anker, horn. Ole Kiilerich, klaver. Ray Naessén: Acer Platanoides (1995) Medvirkende: "Odense Fagotkvartet"; Morten Østergaard, fagot. Xanthe Arthurs, fagot. Jørgen Rahbæk, fagot. Karolina Marszalek, kontrafagot. Ernst Dohnányi: Seranade for strygetrio, C-dur Medvirkende: Kajetan Balaban, violin. Luminita MarinChristensen, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello
Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk