Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 1
Nytårskoncerter 2012 PROGRAM Torsdag 5. januar 2012 kl. 19.30 · Orange serie Fredag 6. januar 2012 kl. 19.30 · Violet serie Lørdag 7. januar 2012 kl. 16.00 Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus
Mikhail I. Glinka:
Ouverturen til Ruslan og Ludmilla
Sigurd Barrett:
Russia (arr.: Bo Gunge)
Alfredo Catalani:
Ebben? Ne andró lontana… fra La Wally
Antonin Dvořák:
Slavisk dans, opus 72, nr. 1 - Dagens aktuelle sang -
Antonin Dvořák:
Rusalkas sang til månen
Scott Joplin:
The Entertainer (arr.: Bo Gunge)
Johann Strauss:
Duet fra Wienerblod: Das eine kann ich nicht verzeihen
PAUSE
Johann Strauss:
Unter Donner und Blitz - Schnell-polka
Johann Strauss:
Rosalindes Czardas fra Flagermusen
Peter Tjajkovskij:
Klaverkoncert
Oscar Peterson:
Hymn to Freedom (arr.: Peter Jensen)
Erik Fiehn:
Skibet skal sejle i nat
Leo Mathiesen:
De 24 røvere (arr.: Rasmus Hansen)
Sigurd Barrett:
Barrett og Mountainfield i New York
H. C. Lumbye:
Champagnegalop
Musik og begejstring for alle
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 2
Et lys i en mørk tid Man kunne umiddelbart tro, at Nytårskoncerten har været der altid. Eller i det mindste lige så længe som juletræet. Men nej. Nytårskoncerten er et forholdsvist nyt fænomen. Godt nok er 2 af de 6 dele af Johann Sebastian Bachs Juleoratorium fra 1700-tallet skrevet til nytåret og den kirkelige fejring af Jesus’ navngivning og omskæring. Men det er ikke den musikalske ramme, der ligger til grund for vor dages festlige nytårskoncerter. Det er ene og alene Wienerfilharmonikernes Nytårskoncert, der har sat standarden for, hvordan man fejrer det nye år med et symfoniorkester. Første gang det skete var i 1939. Musikken var udelukkende af Strauss’erne, og koncerten blev holdt på nytårsaftensdag. Det blev dog hurtigt ændret. Koncerten blev rykket til 1. januar, og musikken af Strauss dynastiet fik selskab af andre østrigske komponister som Franz von Suppè og Mozart. Dermed var opskriften, som vi kender den i dag på plads. Formålet med koncerten i 1939 var at skabe lys i mørket, og det var ikke kun vintermørket, der var tænkt på. Musikere og publikum kunne glæde sig over betydningen af, at koncerten udelukkende indeholdt østrigsk musik. Deri lå der en slet skjult protest. Østrig var blevet annekteret af Hitler-Tyskland, og glæden havde trange kår de følgende år. Netop derfor skulle musikken også være let og fuld af glæde. Musikken skulle vise os, at der er håb forude, og at det nye år kan bringe godt med sig. Fra ensomme gamle til hele familien I 1950’erne afholdt Odense Symfoniorkester hvert år i januar en lukket koncert for ensomme gamle i byens forsamlingshus, der var orkestrets faste sal. Det var gerne valse, polkaer og mazurkaer af Johann Strauss, H.C. Lumbye og Franz von Suppè på programmet. Repertoiret var meget i stil med musikken, der kendetegner en wienersk nytårskoncert, og de kan dermed ses som en forløber for de offentlige nytårskoncerter, der først kom til i 60’erne. Den første egentlige nytårskoncert, som Odense Symfoniorkester afholdt, var den 12. januar 1965. Programmet var næsten udelukkende af Johann Strauss den yngre. Orkestret gik Wienerfilhamonikerne i bedene ved at slutte med An der schönen blauen Donau og Johann Strauss seniors Radetskymarch. Først året efter i 1966 bliver repertoiret udvidet med dansk musik. Lumbyes Champagnegalop bliver tredje sidste nummer, og kommer derefter lejlighedsvist med i årene der kommer, hvor koncerterne bliver
odensesymfoni.dk
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 3
Kan man lave en nytårskoncert uden Strauss? Det kan man måske nok, men hvorfor skulle man gøre det? Alle forventer Strauss-musik, så det ville være ligesom at holde juleaften uden et juletræ! Strauss skal med - og det er han selvfølgelig også her! Sigurd Barrett
ledet af Willy Boskowsky. Fra 1970 bliver det almindeligt, at der er en eller flere sangsolister med, og siden har alt fra Gerswhin til Leo Mathiesen været med til at gøre årets første koncert til en festlig begivenhed. Nytårskoncerten var kommet for at blive, og efterspørgslen voksede med tiden. Odense Symfoniorkester begyndte i 1979 at spille flere udenbys nytårskoncerter. Rekorden er tre i Odense Koncerthus og fem på Fyn og i Jylland. Det’ duetterne der dur’ Fest, glæde og lys forude er også opskriften ved denne Nytårskoncert med Odense Symfoniorkester og solisterne Sigurd og Winnie Merete Barrett. Programmet står på det fundament som Wienerfilharmonikerne skabte med duetten fra Wienerblut som et centralt højdepunkt. Men det er klart, at konceptet skal have en dansk vinkel, og mon ikke at østrigerne ser med misundelige ører på H.C. Lumbyes Champagnegalop? Det er ikke for ingenting, at han bliver kaldt Nordens Strauss. Den østrigske duet får dansk modspil i Skibet skal sejle i nat, der ifølge aftenens solister er en af de bedste danske popsange, der nogensinde er skrevet, og rigtig sjov at synge som duet. I slutningen af programmet ligger der en rørende historie om en kvinde, der møder en mand i en bar. De har store drømme om at skabe en karriere sammen i USA, men janteloven gør, at de måske alligevel finder det bedst at blive i lille Danmark - og glæde sig over hinanden og musikken. Kærligheden er det største lys i en mørk tid.
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 4
Winnie og Sigurd har i årevis arbejdet tæt sammen med komponisten Bo Gunge, som har arrangeret to af de værker, der er på programmet. Bo Gunge var nærmeste samarbejdspartner i udarbejdelsen af TV-serierne "Sigurd & Symfoniorkestret" og "Sigurd og Operaen" på DR 1.
Humor og vodka En glædens koncert skal også have humor. Den sørger Sigurd Barrett for med sit musikalske overskud og store erfaring med at underholde store som små, og hvem ved hvad der sker, når den verdensberømte russiske pianist Vladimir Sigurdowitch kommer ind og spiller en klaverkoncert af Tjajkovskij. Vladimir Sigurdowitch har efter sigende en voldsom hang til vodka, så det kan kun gå galt. Det er muligvis også ham, der har insisteret på, at aftenen åbner med musik af den russiske komponist Mikhail Glinka. Fra sidelinien er det endvidere nærliggende at tro, at Sigurd har mødt Vladimir i Rusland på en af de mange rejser, som han foretog i begyndelsen af 1990’erne, da han forfattede universitetsspecialet "Den Russiske Rocks Historie" sammen med Nikolaj Hansen. Stykket Russia er en hyldest til den gamle russiske folkemusiktradition, som man må formode ligger dybt i en kunstner som Vladimir Sigurdowitch.
Interview med Sigurd & Winnie Merete Barrett Sigurd & Winnie Barrett om Nytårskoncerten Hvad skal en nytårskoncert kunne? Den skal kunne samle alle omkring den fælles oplevelse, det er at skyde nytåret ind med fest, humør og et fyrværkeri af musik. Den skal kunne favne, og den skal indeholde både tradition og fornyelse, både alvor og humor, både festivitas og eftertænksomhed - og både det forventede og det overraskende.
odensesymfoni.dk
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 5
En anden arrangør, der kan høres ved Nytårskoncerten med Odense Symfoniorkester, er Peter Jensen fra DR Big Band. Hans arrangement af Hymn to Freedom, er en hyldest til Oscar Peterson. ”Hymn to Freedom er et af mine favoritstykker”, fortæller Sigurd Barrett.
Winnie Merete Barrett og Sigurd Barrett
Hvilke krav stiller en nytårskoncert? Der er først og fremmest krav om, at musikken skal leve op til nogle ganske bestemte forventninger, som især udspringer af de berømte Wiener-koncerter. Den må gerne være grandios, svulstig og lækker, men den må også gerne være elegant, fejende og dansende. Nytåret er forventningens højtid, og det må musikken gerne afspejle. Rammerne skal være festlige, og vi ved, at de fleste mennesker nyder at komme i gallatøj til nytårskoncerter, fordi netop nytårskoncerter er en tradition, som man fejrer i smukke omgivelser og gerne med blomster på scenen. Musikerne skal selvfølgelig helst leve med i koncerten på en måde, så alle mærker, at de holder af at spille musikken. Det særlige ved wienermusikken er den elegance og lethed, som musikken indeholder, og naturligvis er musikernes glæde og humør medvirkende til, at denne oplevelse bliver komplet.
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 6
Hvordan har I opbygget programmet? Vi har koncentreret os om smukke og poetiske numre i første afdeling, som er den mest klassiske, og i anden afdeling giver vi den så mere gas med sjov og ballade. Winnies arier kombineret med Sigurds mere entertaintment-agtige indslag giver en utrolig god dynamik, som vi har rigtig gode erfaringer med, måske netop fordi den musikalske cocktail dermed bliver meget vidtfavnende! Hvordan fejrer I selv nytår? Det gør vi som regel derhjemme sammen med vores børn. De elsker at pynte op, og vi får altid champagne, mens dronningen holder sin nytårstale. I mange år har vi fået citronfromage til dessert, fordi det var en tradition i Sigurds barndomshjem, og selvfølgelig er vi også altid ude og skyde en masse krudt af sammen med børnene. Programnoter af Carsten Wolf Andersen
Dirigent
Henrik Vagn ChriSTensen
Henrik Vagn Christensen er sin generations førende danske balletdirigent, som har været tilknyttet Det Kgl. Teater siden 1996. Trods specialiseringen i Den Kgl. Ballets kernerepertoire er Henrik Vagn Christensen en meget alsidig dirigent, der spænder over en bred kam af kunstarter og genrer: Symfonier, ny musik, opera, operette og musicals. Samarbejdet med DR Underholdningsorkesteret har budt på indspilninger til film og TV, rytmiske musicals, Beatles-koncerter og produktioner med Under Byen og Tina Dickow. I DR-regi har han ligeledes samarbejdet med Sigurd
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 7
Koncertpakker · Samlet billetpris: kr. 314,STJERNEDIRIGENTER - Koncertpakke 1: Torsdag 26. jan. 2012 kl. 19.30: SCHUBERTS STORE SYMFONI Torsdag 22. feb. 2012 kl. 19.30: STRYGERE OG BLÆSERE OPERA DELUXE - Koncertpakke 2: Torsdag 8. marts 2012 kl. 19.30: DE STORE OPERAKOR Torsdag 29. marts 2012 kl. 19.30: VALKYRIEN OG PARSIFAL
Barrett omkring TV-serierne 'Sigurd & Symfoniorkestret' samt 'Sigurd & Operaen'. Henrik Vagn Christensen har dirigeret alle landets symfoniorkestre. Internationalt har han dirigeret orkestre i Norge, Sverige, Tjekkiet, Sydafrika, USA, Spanien, Japan & Kina.
soliSTer Sigurd Barrett er dansk pianist, entertainer, komponist og forfatter og en allestedsnærværende figur i dansk musikliv i dag. Han har medvirket i mere end 250 tv-shows, har optrådt i 17 lande og udgivet adskillige CD’er, DVD’er, spil og bøger. Han fik sit folkelige gennembrud som pianist og entertainer med tv-programmerne for børn: 'Hit Med Sangen' og 'Sigurds Bjørnetime', men forinden har han haft sit ekvilibristiske piano show, som han fortsat spiller 100 af om året. Han er også kendt som Danmarks førende Leo Mathisen fortolker. Sigurd Barrett er pianist med en ph.d. fra Aarhus Universitet med speciale i russisk rock. Han har modtaget en række priser, bl.a. en pris for 'Sigurd og Symfoniorkestret' (2004).
Sigurd Barrett
Til nytårskoncerten med Odense Symfoniorkester kan Sigurd Barrett opleves i duet med sin hustru, operasanger Winnie Merete Barrett. Sammen optræder de i en ny spændende konstellation med symfoniorkestret for det voksne publikum. Parret har optrådt flere år i træk ved nytårskoncerter, bl.a. på turné med symfoniorkestrene fra Aarhus, Sønderjylland og Ålborg.
Program 5-1/2:Layout 1
15/12/11
13:18
Side 8
odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen
Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen
Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)
** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk