Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 1
PROGRAM Torsdag 26. januar 2012 kl. 19.30 · Rød serie Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30
Schuberts STore syMFoni Felix MendelssohnBartholdy: (1809-1847)
Meeresstille und glückliche Fahrt Ouverture opus 27 - 1834 version Adagio (Meeresstille) Molto Allegro e vivace (Glückliche Fahrt)
Varighed: 12 min. Koncertstykke nr. 1, opus 113 for klarinet, bassethorn og orkester Allegro di molto/Andante /Allegro di molto Varighed: 8 min. Koncertstykke nr. 2, opus 114 for klarinet, bassethorn og orkester Presto/Andante /Allegretto grazioso Varighed: 8 min.
PAUSE
Franz Schubert: (1797-1828)
Symfoni nr. 9, C-dur, D. 944 ("Den store") I Andante/Allegro, ma non troppo II Andante con moto III Scherzo. Allegro vivace IV Allegro vivace
Varighed: ca. 53 min.
Musik og begejstring for alle
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 2
Mendelssohns ouverture Meeresstille und glückliche Fahrt bliver sjældent spillet i koncertsalene. Men den danske dirigent, Giordano Bellincampi, har faktisk dirigeret den nogle gange, og han er begejstret for værket: "Det begynder ekstremt ekspressionistisk - smukt og varmt. I midten er værket en tour de force af både storslåethed og lethed i hurtigt tempo. Og så en pompøs afdeling som kulmination. Fascinerende værk!"
MENDelssoHN og Schubert Virtuose koncertstykker af Mendelssohn Det er en af de mørkegrå decembereftermiddage 10 dage inden jul. Jeg befinder mig ved koncerthuset i Odense. Udenfor er der trist, men indenfor i et lille prøvelokale lige over Odense Symfoniorkesters administrationsgang, er der lys, varme og en intens musikalsk atmosfære. Svante Wik og René Højlund Rasmussen har prøve på Mendelssohns koncertstykker for klarinet, bassethorn og orkester. Tilstede er også pianist Berit Juul Rasmussen, en af orkestrets repetitører. Vi har aftalt, at jeg skal være en ’flue på væggen’, men jeg kommer flere gange til at hoppe ind i rollen som 'spørgende musikjournalist', fordi det er så spændende en proces, jeg er tæt på. Det, der i første omgang slår mig, er, at de to musikere er så aldeles sikre i deres stemmer – her halvanden måned inden koncerten finder sted. Klarinetten og det dybere klingende bassethorn er sideordnede og klinger smukt sammen. Masser af hurtige løb, masser af virtuose steder og svære passager. Men sådan lyder det faktisk ikke i hænderne på de to rutinerede musikere. I et lille pusterum mellem to satser spørger jeg om, der er stor forskel på Mendelssohns oprindelige koncertstykker med klaverledsagelse og hans orkesterarrangement af værket. ”Faktisk kan der være en endnu større forskel på de forskellige udgaver, der eksisterer fra forskellige forlag, og det skal vi have talt grundigt igennem med Simon Gaudenz, når han kommer. Vi har et par møder med ham, faktisk i prøvelokalet her, inden vi skal prøve værket nede i koncertsalen. Her skal vi have en række ting og sager på plads”, fortæller René Højlund Rasmussen. Det er tydeligt, at prøven handler meget om tempi. Og om hvornår et tempo passer bedst, både i forhold til komponistens intentioner, men også i forhold til, hvad der teknisk kan lade sig gøre på instrumentet. Hvis en passage er for hurtig, ”stresser” tonerne, og hvis den er for langsom, ”dør” musikken lidt. Det er en hårfin balance og spændende at overvære, at de to musikere har nemt ved at finde sammen om, hvornår det lyder bedst. Både Svante Wik og René Højlund Rasmussen har spillet stykket før, men aldrig sammen – ikke før nu.
odensesymfoni.dk
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 3
Et kort liv med stor musik Franz Peter Schubert blev bare 31 år. Han blev født den 31. januar 1797 i Wien, og døde allerede den 19. november 1828. Alligevel har han sat sit store præg på musikhistorien, og han nåede imponerende nok at skrive en lang række værker. Både symfonier, klavermusik, kammermusik og adskillige lieder for sang og klaver. Han fremstår som skaberen af den tyske lied: Sange med vigtigt og vægtigt klaverakkompagnement og med en harmonisk, melodisk og tekstmæssig dybde. Syntesen mellem digtning, sang og klaverledsagelse. Hans symfonier og klavermusik står stærkt og spilles og indspilles stadig af de største orkestre og solister.
Simon Gaudenz
Opvækst i musikalsk miljø Franz Schubert voksede op i et musikalsk miljø. Hans far var skolelærer og underviste sønnen i violin. Hans bror Ferdinand underviste ham i klaver. Da Frantz var 11 år, blev han kordreng i Wiener Sängerknaben og blev optaget som elev i Wiens konvikt, byens mest anerkendte kostskole. Her lærte Antonio Salieri den unge Schubert at komponere. Schubert var også en god violinist og avancerede hurtigt til koncertmester i skolens orkester. Her lærte han indgående Haydns og Mozarts symfonier at kende. Lige inden han forlod skolen, komponerede han sin første symfoni. Schubert modtog en kortvarig læreruddannelse og virkede indtil 1818 som hjælpelærer hos sin far. I 1818 opgav han definitivt lærergerningen, og bortset fra nogle få rejser i Østrig, virkede han som frit skabende komponist i Wien. Men unge Schubert var genert og slog ikke igennem i Wiens koncertliv, og han forblev dermed ukendt for det store musikpublikum.
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 4
Bassethornet, er klarinettens storebror. Den er udviklet i sidste del af 1700-tallet og har siden gennemgået en udvikling og modernisering fra et oprindeligt nærmest halvmåneformet instrument. Bassethornet, som vi ser på scenen i dag, stammer fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor det fik sin klassiske skikkelse med de to klapstykker sammenføjet i en vinkel, nærmest som
Schubertiader Til gengæld fik han betydelig anerkendelse og inspiration fra den kreds af digtere, malere og kunstbegejstrede unge, som ofte samledes omkring ham. Ved disse sammenkomster, der snart blev betegnet som Schubertiader, opførte han selv mange af sine værker for første gang. I efteråret 1823 måtte Schubert lade sig indlægge med en alvorlig sygdom, formentlig syfilis. Men trods det svigtende helbred og depressioner fortsatte Schubert med usvækket kraft som komponist helt frem til dødsåret (1828). Hans død skyldtes formentlig kviksølvforgiftning.
I sit sidste brev til vennen Schober skriver Schubert sådan her: ”Kære Schober, Jeg er syg. Jeg har ikke spist og drukket noget i 11 dage, og jeg er så træt og ryster så meget, at jeg kun kan komme fra sengen til stolen og tilbage. Rinna (lægen) passer mig. Hvis jeg spiser noget, kaster jeg det op med det samme.”
René Højlund Rasmussen
9. symfoni - den store Det fremtrædende og karakteristiske i Schuberts 9. symfoni er det melodiske. Symfoniens fire satser rummer fantastisk meget melodisk stof. Schubert er en stor melodiker, både i de helt korte værker (liederne) og her i en næsten timelang symfoni. Schuberts 9. er dog meget mere end melodier. I andensatsen arbejder han fantastisk med instrumentationen, og der er masser af kontraster i denne sats. 3. sats har en rytmisk stærk aktivitet, og 4. sats udtrykker en stor livskraft.
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 5
en mindre variant af basklarinetten med klangstykket bøjet skråt opad. Dens klang ligger da også mellem den almindelige klarinets og basklarinetten; mørk og åben, men alligevel solistisk og syngende. Instrumentet forekommer ofte i værker af Mozart, men optræder dog også, måske lidt overraskende, i flere af Richard Strauss´ operaer, ikke mindst Rosenkavaleren.
En nulevende dansk komponist om Schuberts 9. symfoni Karsten Fundal er en markant nulevende dansk komponist, der skriver filmmusik og orkestermusik til koncertsalen. Han beskriver sit forhold til Schubert, og især hans 9. symfoni, sådan her: ”Schubert har altid haft en speciel plads i mit musikalske univers. Han er nok den komponist, der i stærkeste grad har præget min tidligste musikalske opfattelse, grundstruktur og tonalitets opfattelse. Men vel at mærke ikke på hans symfonier. Dem kendte jeg dårligt nok som barn, men hans klavermusik, sange og strygekvartetter. Det har derfor været en ganske anden oplevelse at stifte bekendtskab med symfonierne som voksen”. ”De tidlige symfonier er stærkt præget af klassicisme. Men især 7. 8. og 9. har stærke tendenser, der peger frem mod senromantikken, og ikke mindst 9. symfoni, stikker meget ud i den retning. Dette ikke mindst pga. af den større og større brug af messing, horngruppen, som en selvstændig udtryksmæssig del af orkestret. Dette træk er meget udpræget i den 9. symfoni, fordi Schubert i vid udstrækning fordeler forskellige musikalske og kontrapunktiske elementer på instrumentgrupperne, især i de gennemføringsagtige passager, hvor temaer og motiver bearbejdes. Og det er nok her, man især begynder at fornemme den senromantiske musikånd virkelig stikke hovedet frem”.
Simon Gaudenz
Karsten Fundal slutter: ”Det kunne have været fantastisk spændende, hvis den stakkels mand havde fået lov at leve længere, end han
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 6
UGENS MUSIKERe Da Svante Wik blev ansat som soloklarinettist i 2010, var det en mærkedag for Odense Symfoniorkester. Det tog flere år at finde den helt rigtige musiker til stillingen, som er meget krævende. Svante er født i Göteborg, er uddannet i Stockholm og har studeret i Los Angeles.
gjorde og høre, hvad hans symfoni musik ville have udviklet sig til? For 9. symfoni peger i høj grad frem mod noget nyt og tiltagende hos Schubert, og i forhold til det førhen beskrevne, spændende tendenser, der kunne have skabt andre stilistiske brudflader i senromantikken end dem, vi står med i dag, netop pga. den rene klassicistiske måde at anvende et romantisk orkester på”. Programnoter af Per Wium
Dirigent
Svante Wik
Simon Gaudenz, dirigent Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent er en internationalt efterspurgt dirigent, som har modtaget en lang række priser. I 2009 vandt Simon Gaudenz ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse for dirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Han har dirigeret førende orkestre, bl.a. Bayerische Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, og arbejder regelmæssigt med store solistnavne som Gidon Kremer, Barbara Bonney, Victoria Postnikova, Andreas Brantelid m.fl. Simon Gaudenz har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel.
odensesymfoni.dk
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 7
René Højlund Rasmussen varetager flere instrumenter i orkestret, som han alle behersker med stort overskud. Og behov har der været, for da solopladsen i gruppen var ubesat i flere år, udfyldte han i lange perioder denne plads på fornemste vis. René blev i 2010 hædret med Sydbanks Musikpris, først den regionale og så den nationale. Følg portrætserien på odensesymfoni.dk
soliSTer Svante Wik er soloklarinettist i Odense Symfoniorkester. Han er født i Göteborg og uddannet ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Kjell-Inge Stevensson og Hermann Stefansson. Sideløbende med studierne i Stockholm arbejdede han fra 2002-2004 som alternerende solospiller i Gävle Symfoniorkester. I 2004 fik han stillingen som klarinettist i Ensemble Midtvest, hvor han arbejdede frem til 2009, indtil han vandt konkurrencen i Odense Symfoniorkester og efterfølgende blev ansat som soloklarinettist i 2010. Svante Wik har ved flere lejligheder modtaget udlandsstipendier fra Kungliga Musikaliska Akademien og har ved siden af sit musikervirke studeret privat hos Yehuda Gilad, både i Sverige og i Los Angeles.
René Højlund Rasmussen
René Højlund Rasmussen blev i 2010 hædret med Sydbanks Nationale Musikpris, da han blev udvalgt blandt de fem regionale vindere fra de danske landsdelsorkestre. I Odense Symfoniorkester varetager René Højlund Rasmussen flere instrumenter, som han alle behersker med stort overskud, ligesom han uden at blinke skifter plads i klarinetgruppen efter behov. Han begyndte at spille klarinet som 7-årig, da han blev optaget i Tivoli-Garden. Siden blev han uddannet i København, og efter en periode i Den Kgl. Livgarde, ansat som klarinettist i Odense Symfoniorkester i 1989. René Højlund Rasmussen har optrådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flere lejligheder, blandt andet ved en Grøntsagskoncert i august 2009 som solist i Calandrellis Solfegietto/Metamorphosis.
Program 26-1:Layout 1
09/01/12
10:23
Side 8
odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Jette Jochimsen (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Pierre Guis Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen
Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Birgit Poulsen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen
Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)
** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk