Strygere og blæsere - 22. marts 2012

Page 1

Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:14

Side 1

PROGRAM Torsdag 22. marts 2012 kl. 19.30 · Blå serie Carl Nielsen Salen · Odense KONCERTINTRO KL. 18.30 I CARL NIELSEN MUSEET

STrygere og blæsere Richard Strauss: (1864-1949)

“Metamorphosen” for 23 solostrygere Varighed: ca. 30 min.

PAUSE

Hector Berlioz: (1803-1869)

“Grande symphonie funèbre et triomphale" (1840) I Marche funèbre. Moderato un poco lento II Oraison funèbre. Adagio non tanto – Andantino un poco lento e sostenuto III Apothéose. Allegro non troppo e pomposo Varighed: ca. 30 min.

Musik og begejstring for alle


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:14

Side 2

”Jeg er i en tilstand af fortvivlelse. Goethehuset, verdens største helligdom, ødelagt! Mit skønne Dresden – Weimar – München. Alt er væk!” Richard Strauss

For STrygere og for blæsere Chefdirigent Alexander Vedernikov har ved aftenens koncert valgt at dele orkestret op i to dele, som præsenterer strygerne og blæserne i to meget forskellige værker med to meget forskellige musikalske udtryk og stemninger. I værket af Hector Berlioz bliver Odense Symfoniorkesters blæsere suppleret med Rødovre Concert Band, så der vil være op mod 100 blæsere på scenen. Richard Strauss Richard Strauss (1864-1949) er en fascinerende komponist. Han slog i gennem i 1880’erne og 1890’erne med sine stort anlagte tonedigte, der var præget af en optimisme og en smittende begejstring. Her blev det frie og selvstændige menneske hyldet, og det frie menneskes evne til at frigøre sig selv i kamp mod omverdenen blev sat i centrum. Titlerne siger faktisk det hele: Don Juan (1889), Till Eulenspiegels lustige Streiche (1895), Ein Heldenleben (1899) og Don Quixote (1898). Richard Strauss har også komponeret operaer, som ofte er storladne og lidenskabelige - med store effekter og pompøse præg som Salome (1905) og Elektra (1909). Mest kendt er nok Strauss' spændende tonedigt Also sprach Zarathustra (1896). Tonedigtet har sin helt egen musikalske atmosfære og har i øvrigt været anvendt i begyndelsen af storfilmen ’Rumrejsen år 2001’. Musikken blev næsten til en signatur for denne film.

Alexander Vedernikov

Et væv af længsler og anelser Aftenens værk af Richard Strauss har en helt anden

odensesymfoni.dk


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:14

Side 3

stemning og et helt andet udgangspunkt. Strauss’ Metamorfoser for 23 solostrygere (ti violiner, fem bratscher og fem celloer samt tre kontrabasser) blev komponeret i 1944-45. Det usædvanlige værk blev til under indtryk af de sønderbombede operahuse i Wien, München, Dresden, Berlin og Weimar, altså musik skrevet på baggrund af nogle af de dybt triste synlige resultater af 2. verdenskrigs gru. Metamorfoser hører til det 20. århundredes mest magiske værker. Komponisten, der på daværende tidspunkt var 80 år, sad på ruinerne af sit sønderbombede fædreland og komponerede sit stærkt følelsesladede værk. Flere musikfolk har kaldt værket for 23 solostrygere for ’et væv af længsler og anelser’. Og netop udtrykket væv beskriver rigtig godt musikkens karakter. De mange sideordnede stemmer og dermed temaer væver sig ind og ud af hinanden. Melodierne er smukke, indadvendte og eftertænksomme – ofte dystre og stærkt melankolske. Den franske musikkritiker og forfatter, Roland-Manuel, var meget begejstret for Strauss' udtryksstærke klagesang Metamorfoser.

”Det er et vidunder, ikke blot i Richard Strauss' produktion, men i hele vor tids musik (…) Det er ikke blot håndværksmæssigt et mesterværk, det er et testamente (...) Måske har Strauss levet 85 år blot for at skabe denne herlighed, måske har alle hans overdrivelser blot været nødvendige skridt, der har ladet den gamle mand opdage den visdom og skrive den meditation, så fuld af hjemvé.” Roland-Manuel, fransk forfatter og musikkritiker


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:14

Side 4

Hector Berlioz var den første store komponist, der ikke selv var udøvende musiker, en af de første moderne dirigenter samt en indsigtsfuld kritiker. Kilde: Aschehougs bog om klassisk musik

Hector Berlioz Det er en smuk og frostklar formiddag i februar. Jeg besøger dirigenten, Jørgen Misser Jensen, leder af Rødovre Concert Band. Band'et har eksisteret i 40 år, og ved koncerten i aften supplerer de blæserne fra Odense Symfoniorkester, så der i alt er op mod 100 blæsere på scenen til opførelsen af Hector Berlioz' værk. Jørgen Misser Jensen har netop modtaget noder og partitur med posten, og sidder og studerer værket, mens vi drikker en kop kaffe. Han skal indstudere værket med musikerne fra Rødovre Concert Band og først onsdag aften, dagen før koncerten, møder musikerne fra de to orkestre hinanden under ledelse af Odense Symfoniorkesters chefdirigent, Alexander Vedernikov. Skrevet på bestilling af den franske regering Hector Berlioz (1803-1869) har bl.a. komponeret operaer, ouverturer og fire symfonier. Hans absolut bedst kendte symfoni er Symphonie Fantastique. Hans musik slog ikke rigtig an i Frankrig, mens han levede. Han ernærede sig derfor som musikanmelder, og var ansat på musikkonservatoriets bibliotek i Paris sideløbende med, at han dirigerede rundt omkring i Europa. Berlioz' Grande Symphonie funebre et triomphale er skrevet på bestilling af den franske regering, der ville markere 10-året for julirevolutionen i Frankrig (1830). Berlioz havde ikke ligefrem sympati for regimet, men accepterede bestillingen. Den indbragte ham også 10.000 franc, som var mange penge dengang. Værket blev oprindeligt skrevet for 200 musikere for at virke stort, også når det blev spillet udendørs.

odensesymfoni.dk


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:15

Side 5

Værket består af tre afsnit: 1. Marche funebré - sørgemarch 2. Oraison funebré - begravelsesceremoni 3. Apotheose At få et nyt stykke musik ind under huden Jørgen Misser Jensen har en stor erfaring både som dirigent og som klarinettist gennem adskillige år, men er først nu stødt på Grande Symphonie funebre et triomphale af Berlioz. I dagene op til vores samtale hin fredag morgen i februar, har han lyttet til forskellige udgaver af værket på YouTube, og nu sidder han og studerer noderne og de mange stemmer.

”Jeg starter ganske enkelt fra en ende af og gennemgår værket. Allerede her ved første øjekast kan jeg se, at der ikke er nogle vanskelige steder rent spillemæssigt. Der er ikke særlige spille-tekniske udfordringer, og det hænger sammen med, at værket har skullet kunne udføres af et meget stort orkester uden problemer. Værket er jo faktisk skrevet for så stor en besætning som muligt – altså mange musikere på scenen – netop for at lyde så flot og imponerende som muligt. Det er musik, der skal have power! Der bliver ikke mange stille steder i løbet af værket.” Jørgen Misser Jensen, dirigent for Rødovre Concert Band

Rødovre Concert Band

Programnoter af Per Wium


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:15

Side 6

Bruno Bresler, horn På scenen er han kendt som den hårdtarbejdende musiker, der har brug for et godt frottéhåndklæde til at tørre sveden af panden! Bruno Bresler har gennem snart 40 år været en af de faste støtter i Odense Symfoniorkester. Som ung spillede han trompet i

Dirigent Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009. I maj 2011 forlængede han sin kontrakt frem til sæsonen 2013/14. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af de tre år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, bl.a. London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.

Rødovre Concert Band blev grundlagt i 1968 og består i dag af cirka 60 medlemmer. Orkestret har siden midten af halvfjerdserne gennemgået en stor udvikling, og har vundet flere Danmarksmesterskaber, Det Nordiske Mesterskab, førstepriser i flere internationale konkurrencer og senest et Europamesterskab. Rødovre Concert Band har optrådt i Danmarks Radio og afholdt en lang række koncerter i større danske koncertsale, herunder Odense Koncerthus. Hertil kommer, at orkestret minimum hvert andet år tager på koncertturné i Europa og har således spillet i bl.a. Skotland, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Luxemburg, Frankrig, Østrig og Tjekkiet. Orkestret har produceret 16 indspilninger med et meget vidtspændende repertoire. Jørgen Misser Jensen har dirigeret Rødovre Concert Band siden 1970. Han begyndte sin musikalske uddannelse i Tivoli-Garden, hvor han spillede klarinet og studerede siden på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og hos professor Anthony Pay i London. I 1975 blev han soloklarinettist i Sjællands Symfoniorkester, lige-


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:15

Side 7

Radioens Juniorensemble, men da det virkelig gjaldt, valgte han hornet som sit instrument. Hans lærere var Helge Nielsen, Professor Ingbert Michelsen og senere Philip Farkas. Som kammermusiker har Bruno givet mange koncerter med Odense Blæserkvintet. Når han ikke spiller med Odense Symfoniorkester, befinder han sig gerne i køkkenet - udover at være en fremragende hornspiller, er han en excellent kok. Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

som han har været alternerende soloklarinettist i DR Symfoniorkestret og medlem af Collegium Musicum. Jørgen Misser Jensen er efterspurgt som gæstedirigent og leder af master classes og har ved flere lejligheder fungeret som dommer ved internationale konkurrencer for blæserorkestre.

Sæsonintroduktions koncert Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus Lørdag 21. april 2012 kl. 15.00 Odense Symfoniorkester inviterer til sæsonintroduktionskoncert, hvor du vil være blandt de allerførste, der får udleveret sæsonprogram 2012/13. Ved arrangementet vil der være en præsentation af den kommende sæsons koncerter, musikalske smagsprøver spillet af Odense Symfoniorkester, og et glas mousserende vin og kransekage. Efter koncerten vil der være mulighed for at tegne abonnement i foyeren.

Billetter: kr. 100,Pris for abonnenter i sæson 2011/12: kr. 85,Billetsalg: odensesymfoni.dk · Billettelefon 63121314


Program 22-3:Layout 1

08/03/12

13:15

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Jette Jokumsen (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen (orlov) Janus Mogensen (kontrakt) Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.