Koncertmester Solo - 26. og 27. april 2012

Page 1

Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:08

Side 1

PROGRAM Torsdag 26. april 2012 kl. 19.30 · blå serie Fredag 27. april 2012 kl. 19.30 · hvid serie Carl Nielsen Salen · Odense

KONCERTMESTER SOLO Béla Bartók: (1881-1945)

Ungarske Billeder I En aften på landet. Lento rubato II Bjørnedans. Allegro vivace III Melodi. Andante IV Lettere bedugget. Allegretto rubato V Svinehyrdens dans. Allegro molto Varighed: 12 min.

Béla Bartók:

Rapsodi nr. 1 for violin og orkester I "Lassu" (langsom) Moderato II "Friss" (frisk) Allegretto moderato - Allegro molto Varighed: 21 min.

PAUSE

W. A. Mozart: (1756-1791)

Serenade for orkester, D-dur, KV 250 "Haffner-serenaden" I Allegro maestoso - Allegro molto II Andante III Menuetto IV Rondo. Allegro V Menuetto galante VI Andante VII Menuetto VIII Adagio - Allegro assai Varighed: 52 min.

Musik og begejstring for alle


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:08

Side 2

”Som koncertmester skal du altid være mere end 100% forberedt. Altid være nogle skridt foran og have svar rede”. Bjarne Hansen, koncertmester, Odense Symfoniorkester

En koncertMESTer takker af Programmet er skræddersyet til den afgående koncertmester Bjarne Hansen, der har ledet violingruppen gennem 30 år. I Bartóks første Rapsodi, der i bund og grund er en violinkoncert, får han mulighed for at vise, hvordan han mestrer både det intime og det store udtryk. I de ungarske folkemelodier, der ligger til grund for Bartóks værk, kan Bjarne Hansen demonstrere sit naturlige forhold til folkemusik og spillemandstraditioner. Mozarts Haffner-serenade er et rigtigt koncertmesterværk. Her har primarius nemlig flere solistiske partier. Koncerten åbner med Bartóks skitser, der slår den ungarske folketone an med højt humør og billedrig følsomhed. En skitse af et folk Bartók var bogstaveligt talt i felten som komponist. Han var blevet gode venner med landsmanden Zoltán Kodály, der havde vist ham, hvordan han arbejdede med at indsamle folkemelodier og bruge dem i sine værker. Bartók rejste fra landsby til landsby og noterede melodier. Nogle af dem arrangerede han flere år senere for orkester som Ungarske Skitser. Det var konstant et spørgsmål for Bartók, hvor meget han skulle gribe ind i det udtryk, der allerede var at finde i melodierne. Han ville ikke tilføre så meget, at det oprindelige og folkelige forsvandt, så et fællestræk for Bartóks kompositioner, der baserer sig på folkemelodier, er, at de er meget karske og rå i udtrykket. Ingen overflødig pynt. Kun det nødvendige for at transformere udtrykket fra landsbyen til koncertsalen. Hans ambition var netop at koncertsalspublikummet skulle lære den umådelige musikalske rigdom, der

odensesymfoni.dk


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:08

Side 3

fandtes i Ungarn, at kende. Allerede dengang var man bevidst om, at overleveringen af den folkelige kulturarv var truet. Med industrialiseringen ændredes familiemønstre og livsvilkår, og der skulle en aktiv indsats til for at bevare den musikalske arv. At få landsbyens sang om en dansende bjørn ind i koncertsalen var et ambitiøst mål. Men projektet lykkedes for Bartók, der i dag står som det store forbillede på området. Selv de små stykker han lavede for børn af pædagogiske hensyn bliver i dag spillet af de store virtuoser. I Ungarske Skitser for orkester bliver både bjørnen, svinedrengen og resten af landsbyen lyslevende for det indre blik. Bartóks konsekvente brug af stærk rytmik, udtalte dissonanser og altid afmålt patos gør musikken frisk og nutidig. Rapsodi Bartók har skrevet rigtig meget for violin, og det hænger godt sammen med, at violinen har så stærk en placering i den ungarske folkemusik. Bartók skrev violinkoncerter, strygekvartetter, violinsonater og 44 stykker for 2 violinduoer. Hans to rapsodier var oprindeligt for violin og klaver. Først senere arrangerede han dem for orkester, og i den form fungerer de som violinkoncerter. Den første Rapsodi lægger ud med et højspændt tema, der udstråler en stålsat vilje. Det enkle tema bliver skiftevis orkestreret med sødme og foruroligende klange. Anden sats er en typisk bondedans, der udvikler sig i en humoristisk og temperamentsfuld retning. Akkompagnementet i orkestret er opfindsomt og originalt på en måde, der var meget ny for sin tid. Da der skal spilles hakkebræt i Rapsodien, har orkestret været heldige at få en af de bedste. Odense Symfoniorkester har tidligere haft besøg af Roby Lakatos og hans sigøjnerensemble, og det er ensemblets cimbalomspiller, Jenö Lisztes, der spiller med.

I 2011 blev bjarne Hansen hædret med Sydbanks regionale musikpris


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:09

Side 4

Jenö Lisztes, cimbalom Aftenens cimbalomspiller var bare 4 år, da han begyndte at spille cimbalom. Som 12 årig vandt han konkurrencen Racz Aladar Cimbalom. Han er uddannet fra Franz Liszt Akademiet i Budapest i 2010 og er medlem af Roby Lakatos ensemblet, som gæstede Odense Symfoniorkester i april 2010.

Serenade Mozarts Haffner-serenade har det til fælles med symfoni nr. 35, at den er forbundet med familien Haffner. Sigmund Haffner bestilte den, da hans søster skulle giftes i sommeren 1776. Det var et langt bryllup med plads til meget musik. Serenaden er i otte satser og varer næsten en time. Anden, tredje og fjerde sats har violinsolo og på opsamlings-CD’er med populære stykker for violin kan man godt finde 4. satsen, der er en Rondo for soloviolin. Mozart skrev serenaden en måned inden brylluppet, og dagen før brylluppet skulle han også lige nå at lave en march til den musikglade Haffner-familie. For Mozart var sommeren 1776 i det hele taget fuld af arbejde. Han var 20 år og skrev 2-3 værker om måneden. Det var samtidig med, at han rejste rundt i Europa og gav koncerter. På Mozarts tid var der ikke en dirigent med til en serenade. Det var førsteviolinen, der viste vejen, og som sådan er musikken i hænderne på den afgående koncertmester. Takker af efter 30 år Bjarne Hansen stoppede 1. januar 2012 som koncertmester efter 30 år, og har i indeværende år orlov fra orkestret. Han er den yngste af seks børn i en familie på Fyn, hvor moderen havde haft en drøm om at blive pianist. Hun blev husmandsfrue i stedet og prøvede at få sine børn til at interessere sig for musik. Det lykkedes med den sidste. Bjarne begyndte på violin som 9-årig, og kom som 14-årig ind på konservatoriet i Odense. Hans lærer blev Peder Elbæk, der også var koncertmester i Odense Symfoniorkester. Da Bjarne var færdig med uddannel-


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:09

Side 5

Rammer noget i dig Odense Symfoniorkesters nye sæsonprogram byder bl.a. på gallakoncerter, symfoniske mesterværker og et banebrydende tilbud til det fynske kulturpublikum: Stjernepakken, som vi tilbyder i samarbejde med Odense Teater. Se alle koncerter og tegn abonnement nu på odensesymfoni.dk

sen fik han en plads i orkestret, og der sad han i ni år med nogle afstikkere til udlandet for at videreuddanne sig. Men så kom der en tid, der fik afgørende betydning for de næste 30 år af Bjarnes liv. Et vendepunkt Bjarnes forældre blev begge syge og døde i løbet af kort tid, og det fik Bjarne til at revurdere sit liv. Han følte sig tom indvendig og ventede på, at nogen skubbede ham i en eller anden retning. Det skete helt af sig selv. Koncertmester Peder Elbæk gik af, og der skulle konstitueres en fra orkestret, indtil der blev fundet en erstatning. Bjarne blev noget forbløffet, da han blev spurgt. På det tidspunkt havde han planer om at stoppe musikerkarrieren helt. Det var for ensporet. Han havde lyst til at rejse og opdage verden, måske finde en anden profession. Men i løbet af året som konstitueret koncertmester fik han smag for det. Han gik til konkurrence og vandt stillingen.”Jeg tror, det var skæbnen, der traf et valg for mig”, siger Bjarne Hansen. Bjarnes liv ændrede karakter. Indtil da havde han bare levet livet og haft sjov på de bageste rækker. Pludselig var det benhård disciplin. Det viste sig at være rigtig godt for Bjarne. Han fik sat skik på sit liv. Lysten til at kvitte musikerfaget blev gjort til skamme, og rejselysten måtte kanaliseres et andet sted hen. Det blev først og fremmest en professionel rejse i hans eget musikerselskab. Det blev en rejse i hans egen personlighed. Det blev en rejse i og med Odense Symfoniorkester. ”Bjarne er i sit es, når vi er på tur”, fortæller orkesterchef Jesper Rosenkilde om den afgående koncertmester. Og Bjarne har sørget for at pleje sin rejselyst på anden vis: Brasilien er nærmest hans andet hjem. Han har været der over 100 gange. Han elsker musikken, varmen og de venner, han har. Han har en drøm om at arbejde med musik med udsatte børn i Brasiliens slum og tænker, at de penge han fik i efteråret 2011, da han modtog Sydbanks Musikpris kunne gå til sådan et projekt. En primarius’ bekendelser ”Når det kommer til stykket, er jeg slet ikke den type, der er brug for på sådan en plads. Det er en lederrolle; man skal kunne skrue bissen på. Der kan være nogle ubehagelige ting, især kollegiale, og det har jeg altid syntes var morderligt ubehageligt.” Et orkester er meget hierarkisk. Bjarne er af den opfattelse, at man må adlyde dirigenten, når han står på podiet. Det er ikke tidspunktet til at begynde en diskussion. Den må man tage i pausen. Han har oplevet, at der er mange i orkestret, der efterlyser, at koncertmesteren


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:09

Side 6

Ugens musikerpar Annelise og Claus Boe Ægteparret Boe er et af flere ægtepar i Odense Symfoniorkester. Bratschist Annelise Just Boe og violinist Claus Thomsen Boe vandt i 1977 begge en stilling i orkestrets 2. violingruppe. Efter et par år skiftede Annelise dog plads til bratschgrup-

en gang imellem rejser sig op og sætter dirigenten på plads. ”Det har jeg måske ikke været så skrap til”, siger han og fortsætter: ”Jeg mener, at en dirigent er en gæst, orkestret er blevet enige om at invitere. Og så længe man har en gæst, så behandler man dem godt. Så skal der meget til, før man starter en konflikt”. Ifølge orkesterchefen er han temperamentsfuld, og hvis der er noget, der ifølge Bjarne selv, har kunnet gøre ham arrig, så er det musikere, der sidder og sms’er eller roder med mobiltelefonen under en prøve. For Bjarne er det musikken, det drejer sig om, når instrumenterne er fremme. Han har nødtvungent anskaffet sig en mobil, men uden smarte features. Bjarne er af den gamle skole, hvad teknik angår. ”Jeg aner knap nok, hvad Internettet er”, griner han. ”Egentlig er jeg lettet efter, at jeg er stoppet som koncertmester. Der er mange, der spørger mig om det ikke er frygteligt. Jeg synes det er dejligt!” Bjarne prøvede allerede for nogle år siden at sidde på en tuttiplads i Det Kongelige Kapel, hvor han havde orlov fra Odense. Der gik det op for ham, hvor befriende det kunne være at slippe for ansvaret, der følger med taburetten. ”Jeg kunne nyde at spille; at være sammen med kollegerne; og at være fri for alle de møder, møder, møøøder”. Bjarne Hansen er dog ikke helt væk fra Odense Symfoniorkester i denne sæson. Den nye koncertmester er ikke fundet endnu, så han skal med på turné til Spanien i maj måned. Programnoter af Carsten Wolf Andersen

Dirigent Simon Gaudenz, dirigent Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent er en internationalt efterspurgt dirigent, som har modtaget en lang række priser. I 2009 vandt Simon Gaudenz ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse for dirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Han har dirigeret førende orkestre, bl.a. Bayerische Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, og arbejder regelmæssigt med store solistnavne som Gidon Kremer, Barbara Bonney, Victoria Postnikova, Andreas Brantelid m.fl.

odensesymfoni.dk


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:09

Side 7

pen. Claus og Annelise har begge varetaget solopladser i deres grupper, og de har hver især, med fremragende eksempel, været med til at sætte høje standarder for det kunstneriske niveau og engagement i mere end en generation i orkestret. Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Simon Gaudenz har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel.

soliST

Simon Gaudenz, dirigent

Bjarne Hansen, violin Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium hos Peder Elbæk samt i Tyskland og Italien. I 1974 blev han ansat i Odense Symfoniorkesters primogruppe og i november 1982 overtog han koncertmesterpladsen efter Peder Elbæk. Bjarne Hansen har gjort gældende indenfor flere forskellige musikalske genrer såsom spillemandsmusik, salonmusik samt naturligvis det store klassiske repertoire, som han dyrker både som solist, kammermusiker og fra sin koncertmesterplads. I 2011 blev han hædret med Sydbanks Musikpris. For år tilbage var han sammen med kollegerne John Kruse, Svend Winsløv og Rosalind Bevan med på en dansk indspilning af to af det 20. århundredes store kammermusikværker: Messiaen Kvartet til tidens ende og Béla Bartóks Kontraster. Sidstnævnte CD blev nomineret til Danish Music Award. Som solist med Odense Symfoniorkester kan Bjarne høres på to CD-indspilninger: i Jacob Gades Tango Jalousie samt i Bo Holtens orkestrering af Carl Nielsens Violinsonate nr. 2. Koncertmesteren spiller på en violin bygget af Domenicus Montagnana, Venedig, 1731. Violinen er velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.


Program 26-4:Layout 1

16/04/12

10:09

Side 8

odense symfoniorkeSTer 1. violin Bjarne Hansen ** Kazimierz Skowronek/Signe Madsen Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovac̆ Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt) Mette Brandt (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Vakant Philip Sandholt Andersen Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Henrik Hou Feddersen Vakant Gert Hattesen (kontrakt) Basun Robert Holmsted Mette Riis Krüger (kontrakt) Basbasun Jesper Rosenkilde (orlov) Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen (orlov) Janus Mogensen (kontrakt) Harpe Vakant Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt Bjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af Augustinus Fonden.

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.