Pro Musica Tirsdag 18. september 2012 kl. 19.30 Pro Musica Salen – Odense Koncerthus PROGRAM Kerry Turner: (f. 1960)
Fanfare for Barcs
Kerry Turner:
Kvartet nr. 1 for fire horn 1. Allegro 2. Andante 3. Allegro con brio
Wilhelm Lanzky-Otto: (1909-1991)
Gammal Fäbodpsalm
Medvirkende: Odense Symfoniorkesters Horngruppe: Tone Sundgaard Anker. Nicolai Sell. Steen Madsen. Philip Sandholt Herup Carl Nielsen: (1865-1931)
Strygekvartet no. 1 i d-mol 1. Allegro vivace 2. Andante 3. Scherzo 4. Finale. Allegro molto
Medvirkende: Stinus Christensen, violin. Jan Erik Schousboe, violin. Martin Jochimsen, bratsch og Sofie Spanget Takkula, cello PAUSE Gisbert Näther: (f. 1948)
Kvartet for 3 fagotter og kontrafagot 1. Allegro 2. Andante 3. Allegro vivace
Medvirkende: Odense Fagotkvartet: Morten Østergård, Xanthe Arthurs, Jørgen Rahbek Knudsen, Felix Knarozovskiy, kontrafagot Joachim Raff: (1822-1882)
Oktet for strygere 1. Allegro 2. Allegro molto 3. Andante moderato 4. Vivace
Medvirkende: Pierre Guis, violin. Carl Sjöberg, violin. El Bylin Bundgaard, violin. Aiste Juodagalvyte, violin. Esther Mielewczyk, bratsch. Emilia Wareborn, bratsch. Mette Spang-Hanssen, cello. Heikki Takkula, cello
odensesymfoni.dk
Tone Sundgård Anker
Nicolai Sell
Koncerten, hvor lige børn leger bedst! Temaet i koncerten 18. september er musik, hvor kun instrumenter af samme slags spiller sammen: Fire horn, fire strygere, fire fagotter og som sluteffekt otte strygere. Mens det ikke er usædvanligt med en strygekvartet, hører man ikke tit fire horn eller fire fagotter sammen, og det er noget, der kan binde en instrumentgruppe i et orkester sammen at beskæftige sig med. Der har da også været store kollegiale forventninger op til koncerten.
bl.a. derfor spiller vi det her’. Kvartetten slutter af med ’Gammal Fåbodspsalm fra Dalarna’, som svenskeren Oskar Lindberg skrev over en melodi, han havde hørt i Gagnefs missionshus i 1936. Kompositionen er utroligt populær i Sverige, hvor den spilles ved mange forskellige begivenheder, bl.a. begravelser. Den har folkemusikpræg og er spillet af utallige forskellige besætninger fra orgel til jazz og endog som instrumentalnummer af ABBA. Den er stille og intens og er i dagens version, som Wilhelm LanzkyOtto har skrevet for hornkvartet, en smuk og eftertænksom afslutning på hornenes trilogi.
TÆT PÅ
TÆT PÅ
Såvel den djævelsk opfindsomme som den inderligt religiøse … i tre betagende kompositioner for hornkvartet
Fyns fornemste komponist … og værket, der hjalp ham ind på musikkonservatoriet
Det er ikke så tit, man hører musik af en hornkvartet, men aftenen indledes med et rent overflødighedshorn (undskyld!) for denne besætning. Først to værker af amerikaneren Kerry Turner, født 1960, om hvem det er skrevet, at ’han skriver djævelske ting, der er såvel opfindsomme som forståelige og underholdende’, og ’han er utroligt fantasifuld og brillant og etablerer sig fortsat blandt vor tids fineste hornister’. Turner bor i San Antonio, Texas, uddannede sig som hornist og komponerede ved siden af. Han synger tenor, studerer sprog og elsker at lave mad. Da han i 1985 blev medlem af American Horn Quartet, gav han sig til at komponere for dén, og dens første CD blev udsendt udelukkende med hans værker. Såvel den som aftenens koncert byder på en festlig fanfare som introduktion i ’Fanfare for Barcs’. Barcs er navnet på den by i Ungarn, hvor Philip Jones International Brass Chamber Music Competition blev afholdt i 1989, og fanfaren vandt den. Stykket er kun to livlige, virtuose og euforiske minutter langt. Nyd det!
Som 18-årig militærmusiker fra Odense opsøgte Carl Nielsen i 1883 violinlæreren ved Københavns Musikkonservatorium, Valdemar Tofte, og spillede violin for ham. Desuden viste han professoren, Niels W. Gade, sit første kompositionsforsøg, en strygekvartet i d-mol. Det førte til, at han fik adgang til optagelsesprøven og bestod. - Som violinist i et fynsk symfoniorkester har man jo nærmest pligt til at dyrke Carl Nielsens kammermusik; især nu, hvor Carl Nielsen-kvartetten ikke eksisterer mere, siger Stinus Christensen, der har fået sat ungdomsværket på aftenens program. – Jeg ledte egentlig efter en anden tidlig kvartet, men faldt på YouTube over en græsk indspilning af den kvartet i F-dur, som påstås at være gået tabt. Jeg spurgte efter noderne, men vi har dem ikke. I stedet fik jeg d-mol kvartetten, tog den med hjem og lyttede til den. Den er sprælsk og charmerende, så jeg fik de andre med på, at vi skulle spille den. Den skal ikke gå for langsomt, for så kan den blive kedelig, men den udstråler musikglæde, så man forstår, at Gade kunne se talentet i Nielsen. Stinus Christensen har også en ide om, at det kan blive starten på en række opførelser af fynboens kvartetter og vil forhøre sig hos den græske kvartet, hvor den har de noder fra, som ifølge mange kilder er tabt; men ellers er der fx strygekvartetten, som er opus 13, selvom den er skrevet før hans opus 1, og som blev en kæmpe succes ti år efter, at den var skrevet. Eller….Nielsens strygekvartetter er simpelthen ikke kun musikhistorie, men fuld af gode historier.
Derefter følger Kvartet nr. 1 for fire horn. Et værk, som Turner skrev, fordi der efter hans mening manglede ordentlige kvartetter for horn fra det 20. århundrede. ’Turners værker er karakteristiske ved, at de stiller hornisterne over for store udfordringer. Han kender instrumentet fra sit eget spil og ved, hvad man kan byde dygtige hornister, fortæller Tone Sundgaard, - værkerne er bl.a. kendetegnet af, at nok er der fire horn, men de skal lyde og spille ens. Ofte kommer alle fire i løbet af en komposition til at spille det samme og skal lyde ens. Han er perfekt, når en horngruppe skal spille sammen, og
El Bylin Bundgaard
TÆT PÅ
Tyskeren, der er fuld af leg, trick og velklang … og som har skrevet musik for op til 12 fagotter ’Skriv et stykke til mig. Vil du ikke godt!’ har altid været den bøn, der fik den tyske komponist Gisbert Näther, født 1948, til at skrive kammermusik. Det er langt fra hans eneste område. Hans værkliste viser, at han har boltret sig i stort set alle genrer. Siden 1992 har han skrevet musik for fuldt orkester, mens han indtil da skrev til mange forskellige besætninger. Ind imellem på mere traditionel vis, men han har også med henblik på de enkelte musikere, han har skrevet til, komponeret for blæserkvintet og klaver, otte saxofoner eller syv, otte og sågar 12 fagotter! Han er uddannet hornist ved Carl Maria von Weber Hochschule i Dresden, har spillet i Jena Philharmonie og sidder i dag i Deutsches Filmorkester. Han har vundet adskillige priser for sin musik, såvel den mere traditionelle som for filmmusik, bl.a. i en trickfilm-kompositions-konkurrence, og han har vundet flere mediepriser for musik til eventyr og historier, fx om Max og Moritz eller om Die Bremer Stadtmusikanten eller Rødhætte for ikke at tale om stykker som ’Girafdans’. Skal man bruge noget morsomt og pædagogisk for børn og unge, kan man med fordel opsøge Näther. Hans fagotkvartet opus 21 i tre satser er fra 1987. Den er for tre fagotter og en kontrafagot, og hans helt specielle indfald ved denne lejlighed er at lade kontrafagotten, symfoniorkestrets dybest stemte instrument, have en flot kadence i anden sats – vist nok en slags debut i denne rolle. Efter førsteopførelsen af værket hed det i ’Märkische Union’: - Näther har skrevet en kvartet med mange forskellige indfald og pointer, og den er ikke kedelig et eneste sekund. Det er Morten Østergaard fra Odense Fagotkvartet helt enig i. Det er netop derfor, han har valgt denne komposition, men der findes ikke så meget musik for fire fagotter, slet ikke dansk, så kvartetten drømmer om, at en komponist vil tilegne dem en komposition.
TÆT PÅ
Joachim Raff, der i dag næsten kun huskes for et værk … men af sin samtid blev regnet blandt de største Joachim Raff var en førende skikkelse i det tyske musikliv fra midten af 1800-tallet til sin død i
1882, så det er en barsk skæbne, at han i dag stort set kun huskes for sin Cavatina i f-dur. Han var en meget produktiv komponist og dertil væsentlig i det tyske musikliv som direktør for konservatoriet i Frankfurt, hvor han bl.a. ansatte Clara Schumann som lærer og gjorde noget, som var ganske uhørt på dette tidspunkt, hvor man ikke mente, at det var legitimt for kvinder at skabe kunst – de havde jo ikke talentet til det: Raff lavede en klasse for kvindelige komponister! Selv var han født i den schweiziske by Lachen, som faderen var flygtet til for at undgå at blive indrulleret i hæren og deltage i Napoleonskrigene. Han virkede som ung som lærer, mens han studerede musik på egen hånd. I 1844 sendte han nogle kompositioner til Mendelssohn, der anbefalede dem til udgivelse. Det skete samme år, og da de blev godt anmeldt i Robert Schumanns tidsskrift, søgte han til Zürich for at komponere på fuld tid. Han skulle have studeret under Mendelssohn, som imidlertid pludselig døde i 1847. Hans musik influerer dog Raffs kompositioner på livstid. Raff skrev 11 symfonier, operaen ’Kong Alfred’ og mange kammermusikværker. Pudsigt nok skrev han sine bedste værker i genrer, som han kun dyrkede i en enkelt gang. 1872 var hans kunstnerisk mest succesfulde år. Her skrev han sangcyklen ’Maria Stuart’, en fremragende strygesekstet samt den symfoni, der har holdt længst: ’Lenore’. I 1873 fulgte så strygeoktetten, der bl.a. er inspireret af Mendelssohn og Niels W. Gade, og som fik stor succes ved førsteopførelsen i Leipzig. Den er meget melodiøs, og tre af de fire satser er hurtige. Den første, allegro, er præget af iderigdom (og Mendelssohn!) i en grad, så man ikke sanser, at den varer 9 minutter, mens den sender temaerne til skiftevis virtuos behandling i de forskellige instrumenter. Anden sats fyldes smukt af to alternerende temaer, hvorefter den smukke og enkle tredje sats i andante moderato næsten virker som en ’Lied ohne Worte’. Sidste sats går som en hvirvelvind med to kontrasterende temaer, der kort afbrydes af et tredje før den hæsblæsende afslutning. – Musikken er frisk og ukompliceret, siger Carl Sjöberg, der har sat værket på programmet efter at have nydt at høre det ved flere koncerter, - og det er sjovt at spille otte strygere alene sammen. Det er ikke så tit, vi har lejlighed til det! Det er et glimrende værk, og det er uretfærdigt, at man i dag affærdiger hans produktion som mindre væsentlig. Mange af hans værker står sig fint. Programnoter af Svend Novrup
Morten Østergaard Medvirkende Tone Sundgård Anker, horn Født i Trondheim og uddannet i Norge, Tyskland og Schweiz. Vikarierede i studietiden i Kringkastingsorkestret i Oslo og i den Norske Operas orkester. Diplomorkesterstudier ved Musikhøjskolen i Trossingen. Solohornist i Odense Symfoniorkester siden 1996. Nicolai Sell, horn Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har studeret hos Geoff Lierse. Har virket som alternerende hornist i alle danske orkestre samt i Helsingborg Symfoniorkester og Malmö Operaorkester i Sverige. Vandt stillingen som 2. horn i Odense Symfoniorkester i juni 2011. Steen Madsen, horn Uddannet på Aarhus Musikkonservatorium og Esbjerg Musikkonservatorium. Har desuden spillet i EU Orkestret samt i Det Jyske Ensemble. Har spillet i horngruppen i Odense Symfoniorkester siden 1989. Philip Sandholt Herup, horn Har trådt sine musikalske barnesko i Tivoli-Garden. Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Poul Erik Vilsbæk og Thomas Ekman. Har assisteret i samtlige københavnske orkestre og medvirket i flere musicalopsætninger på københavnske teatre. Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos Prof. Peder Elbæk og i Finland på Sibelius-Akademiet hos Prof. Seppo Tukiainen. Har deltaget i en række masterclasses i Danmark og udlandet. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000. Jan Erik Schousboe, violin Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Prof. Milan Vitek og kgl. kapelmusicus Palle Heichelmann. Efter diplomeksamen i 1996 modtog han legater til et års studier i Tel Aviv. 3. solospiller i Odense Symfoniorkester siden 1997. Martin Jochimsen, bratsch Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2001, hvor han studerede hos Prof. Tim Frederiksen. Har spillet i flere københavnske orkestre, bl.a.
Radiounderholdningsorkestret, Athelas ensemblet og Kroger Kvartetten. Bratschist i Odense Symfoniorkester siden 2005. Sofie Spanget Takkula, cello Uddannet på Syddansk Musikkonservatorium, hvor hun studerede hos prof. Niels Ullner. Har studeret to år på Sibelius-Akademiet i Finland, hos prof. Martti Rousi og Marko Ylönen. Vandt i juni 2011 en stilling som tutti cellist i Odense Symfoniorkester. Morten Østergaard, fagot Uddannet hos Erik Carstensen på Det Fynske Musikkonservatorium og siden ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Knut Sønstevold. Har virket som alternerende solofagottist i Sveriges Radios Symfoniorkester og som solofagottist ved Malmø Operaen. Solofagottist i Odense Symfoniorkester siden 1998. Xanthe Arthurs, fagot Født i Storbritannien og uddannet på Royal Northern College of Music og i Schweiz ved konservatorierne i Lausanne og Genève hos Kim Walker og Roger Birsting. Har assisteret i Orchestre de la Suisse Romande, Chambre de Lausanne og Orchestre de Genève. 2. fagottist i Odense Symfoniorkester siden 2009. Jørgen Rahbek Knudsen, fagot Uddannet på Musikakademiet ved Göteborg Universitet. Har studeret hos Knut Sønstevold og Anders Engström, Göteborg Symfoniker og hos Erik Carstensen, tidligere fagottist i Odense Symfoniorkester. Felix Knarozovskiy, kontrafagot Født i Azerbaijan. Uddannet på musikhøjskolen i Freiburg og Mannheim, Tyskland. Har studeret hos Hartmann, Stefen Schweigert og Ole Dahl. Orkestererfaring fra Nationaltheater Mannheim og Staatsphilharmonie Rheinlandpfalz. Pierre Guis, violin Født i Frankrig. Uddannet i Aix-en-Provence og Bruxelles, hvor han bl.a. har studeret kammermusik hos Adam Korniszewski og Serge Bémant. Kom fra en stilling som 2. violinist i Orchestre Régional Cannes, før han blev ansat i 2. violingruppen i Odense Symfoniorkester i 2007.
Næste Pro Musica koncert 27. nov. 2012 kl. 19.30
Carl Sjöberg Uddannet som violinist i Sverige og Tyskland. I 1983 kom han til Odense Symfoniorkester som koncertmester i andenviolingruppen. Er medlem af salonensemblet Con Sordino, og spiller kammermusik, underviser og dirigerer amatører både i og udenfor Danmark. El Bylin Bundgaard, violin Uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium og har studeret i Tyskland og England. Ansat i Odense Symfoniorkesters 2. violingruppe siden 1991. Har gennem årene gjort en stor indsats i forbindelse med symfoniorkestrets familiekoncerter, både som tilrettelægger og konferencier. Aiste Juodagalvyte, violin Uddannet ved kunstskolen M.K. Ciurlionis og Det Litauiske Musik- og Teaterakademi. Studerer for øjeblikket i solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium hos Prof. Arne Balk-Møller. Har vundet flere priser i sit hjemland. I 2011 var hun solist med Odense Symfoniorkester. Esther Mielewczyk, bratsch Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist. Emilia Wareborn, bratsch Uddannet ved Musikhøjskolen Göteborg, hvor hun studerede hos Johanna Persson og på Conservatoire National Supérieure de la Musique et de Danse de Paris hos Prof. Jean Sulem. Har bl.a. spillet med Göteborgs Symfoniker og Sveriges Radios Symfoniorkester. Mette Spang-Hanssen, cello Uddannet på Syddansk Musikkonservatorium som elev af prof. Niels Ullner. Afsluttede solistklassen i 2007. Har siden 2004 spillet i næsten samtlige danske orkestre samt Malmö Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. I juni 2011 vandt hun en stilling som tutti cellist i Odense Symfoniorkester. Heikki Takkula, cello Uddannet ved Uleåborgs konservatorium og SibeliusAkademiet hos Raimo Sariola og Prof. Martti Rousi. Studerede ved Academy of Music and Dance, Jerusalem (2000-2003). Har deltaget i masterclasses med bl.a. Gary Hoffmann, Bernard Greenhouse, Frans Helmerson, Sung-Won Yang og Philippe Müller. Se alle koncerter på odensesymfoni.dk, hvor du også kan tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk