Program Torsdag 22. November 2012 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30
For a Change Pelle Gudmundsen- Mester Jakob (Frère Jacques) Holmgreen: for 22 musikere (f. 1932) Komponeret 1964 Varighed: ca. 10 min. Per Nørgård: (f. 1932)
FOR A CHANGE ”Slagtøjskoncert – Til en forandring”
Komponeret 1982-83 I Gentaget torden: Billedet på chok II Den tæmmende kraft af det små III Den milde, den gennemtrængende IV Henimod fuldbyrdelsen: Ild over vand
Værkets titler er hentet fra den gamle kinesiske orakelbog: I Ching – Forvandlingernes bog
Varighed: ca. 22 min. PAUSE Johannes Brahms: Symfoni nr. 4, e-mol, opus 98 (1833-1897) I Allegro non troppo II Andante moderato III Allegro giocoso IV Allegro energico e passionato Varighed: ca. 44 min.
odensesymfoni.dk
Jeg står med det ene ben i vestlig rationalisme og det andet i østlig mystik, men søger dog noget helt tredje Per Nørgård
Jeg gik i gang med første sats, da jeg gik på konservatoriet, og jeg har været i gang med det lige siden Tredje sats er mine børn glade for. Jeg kalder det en vuggevise Jakob Weber
Per Nørgård Per Nørgård er for længe siden blevet udråbt som den betydeligste komponist i sin generation i Norden. I år fyldte han 80 år. Han har komponeret for stort orkester, for små ensembler og for solister. Han har lavet operaer og musik til danseforestillinger. Hans musik har altid kredset om begreber som uendelighed, forvandling og interferens. Odense Symfoniorkester har valgt at vise en side af ham, som betyder meget for ham selv. Bølgernes musik Per Nørgård har altid været glad for slagtøj. Fordelen ved slagtøj er, at man er dejlig fri for toner, som han sagde for nylig til en koncert. Toner forpligtiger nemlig i højere grad end lyden fra slagtøj. Toner vil som regel noget. De vil et sted hen. Til en ny tone. Slagtøjet har meget til fælles med naturen. Per Nørgård sad en gang på stranden i Sydindien og lyttede til bølgerne i brændingen og forundredes over, at det menneskelige øre kan opfatte det umiddelbare lydlige kaos i bølgerne som noget harmonisk. Det måtte være muligt at komponere på samme måde. Evigt skiftende rytmer. Rytmer, der hele tiden har forbindelse med det netop skete og det, der skal ske. Længe før computerfolket begyndte at tale om fraktaler, og din pc kunne lave tegninger i konstant forandring i screensavermode, gik Per Nørgård i gang med at komponere i fraktaler. Bølgernes uforudsigelighed og klare interaktion gik godt i tråd med hans læremester Vagn Holmboes metamorfoser og Per Nørgårds egne uendelighedsrækker. For a Change For a Change er baseret på et værk for solo-slagtøj, I Ching, som Per Nørgård komponerede i 1982 til slagtøjsspilleren Gert Mortensen, der gerne ville have et værk mere udover Waves, som Per Nørgård havde skrevet i slutningen af 1960’erne. For a Change har de samme fire satser som I Ching, men der er tilføjet stemmer til orkestret.
I Ching er en tusind år gammel kinesisk orakelbog, hvis 64 kombinationer af seks yin- eller yan-streger repræsenterer 64 forskellige tilstandsformer for alt levende. De 64 tilstandsformer er at opfatte som en evig skjult cyklus bagom alt, hvad vi foretager os. Tilstandene findes på alle niveauer - de officielle, private m.m. samtidigt og i mange hastigheder. Per Nørgård har udvalgt fire tilstande, hvis følge rummer en udvikling fra det tilsyneladende udvejsløse til en foreløbig befrielse. Første sats er en ond cirkel af klaustrofobiske lukkede kredsløb. I anden sats har Per Nørgård ladet sig inspirere af den opadgående glidebevægelse i Revolution No 9 af The Beatles, hvor han lader tubaisten tale ind i instrumentet. Den lyriske poesi dominerer med blide klokkelignende klange og sarte melodier i tredje sats, og endelig triumferer den suveræne mangelagede rytmeverden i fjerde sats, hvor hovedsatsen er bygget over en slagtøjsvariabel af de uendelighedsrække-strukturer, der siden 1960 har udgjort Per Nørgårds basale kompositionsmetode. Jakob Weber om For a Change Odense Symfoniorkesters solojanitshar, Jakob Weber, er solist i Per Nørgårds værk. Det er ikke første gang, at han spiller det. Da Per Nørgård havde skrevet I Ching, blev det hurtigt til et standardværk for slagtøjsspillere, i hvert fald i Norden. Sådan et værk, som man bare skal prøve kræfter med som slagtøjsspiller. Sidste sats er bygget over uendelighedsrækker. Lys-mørk, mørk-lys, lys-lys-mørk, mørk-mørk-lys, lys-mørk-lys… ”Jeg har prøvet nogle gange, når jeg cykler at køre de der uendelighedsrækker, men på et eller andet tidspunkt løber man sur i det”, griner Jakob Weber.
I et brev til vennen Hans von Bülow skrev Brahms: Musikken smager af klimaet her. Kirsebærrene er ikke søde. Du ville ikke spise dem Johannes Brahms
Jakob Weber har en eksotisk samling af instrumenter fra Bali og Indonesien. Det er nødvendigt for at spille For a Change. Per Nørgård havde tre ophold på Bali i anden halvdel af 1970’erne. På en af turene til Bali var slagtøjsspilleren Gert Mortensen med, og Jakob Weber synes, at det er tydeligt, at Per Nørgård har samarbejdet med en slagtøjsspiller om værket. Det er spilbart, det er organisk, ikke skrivebordsagtigt som andre store standardværker for slagtøj kan være det. Musikken udnytter instrumenternes potentiale.
Pelle Gudmundsen-Holmgreen Koncertens anden danske komponist, Pelle GudmundsenHolmgreen, fylder også 80 år i år. Han er en tingfinder og sætter ligesom billedkunstneren objekter overfor hinanden for at udstille, ironisere og kommentere. Han blev tidligt inspireret af forfatteren Samuel Beckett, hvor det sorte og absurde livssyn kommer til udtryk i en kyniskhumoristisk cocktail. Der er mange spørgsmål i hans musik. Han afprøver grænserne for, hvad musikken kan udtrykke uden at forfalde til effektjageri og uden at ville pådutte lytteren en bestemt oplevelse. Mester Jakob Mester Jakob er en af de simpleste børnemelodier, der findes. At det netop er den, der er grundlaget for Pelle Gudmundsen-Holmgreens 10 minutter lange værk fra 1965 passer med, at han sammen med flere af sine komponistkolleger var blevet træt af den kompleksitet, der havde grebet om sig i Europa indenfor kunstmusikken. Mens avantgarden gjorde det sværere og sværere for sig selv med mere og mere komplicerede regler for kompositionen, gik Pelle Gudmundsen-Holmgreen i den modsatte retning. Han søgte en ny enkelhed, og hvor finder man mere enkelhed end i en børnesang? Og i stedet for at vride den til ukendelighed, så stopper han op og undersøger enkeltdelene i den lille sang, der også kan synges som kanon. Kanon er i sig selv et kompositionsgreb, som både kan praktiseres af en skoleklasse og af komponisten. Pelle Gudmundsen-Holmgreen arbejder i Mester Jakob videre af den tangent. Pelle skriver selv om stykket: ” Titlen er MESTER JAKOB, fordi den kendte kanonmelodi ligger til grund for stykket eller snarere er pakket ind i stykket - svær at få øje på! Ligesom det ofte er tilfældet med citerede melodier i Middelalderens musik. Mester Jakob er skrevet, mens den serielle musik gik på højeste gear i den store verden. Den er udtryk for en reaktion. Stykket undgår vor traditions og den ekspressive modernismes - talende for ikke at sige overtalende gestus. Undgår det i ekstrem grad. I stedet kredses der fra først til sidst om de samme 'små eksistenser'.
Brahms Symfoni nr. 4 Dette blev Brahms sidste symfoni. Lige fra begyndelsen høres alvoren. En vedvarende alvor man ikke finder i mange andre symfonier overhovedet. Det skulle da lige være Beethoven, som Brahms flere gange i løbet af de fire satser skænker en tanke. Brahms skrev symfonien under to ophold i Mürzzuschlag i de østrigske alper i 1884-85. Vennen Eduard Hanslick hørte en 4-hændig udgave af den første sats og skulle have sagt, at det var som at blive gennemtævet af to kloge mænd. Der er dog også lyriske passager, der stryger lytteren med hårene. I 2. sats giver de langsomme pizzicato-violiner en vuggende fornemmelse, der kan virke som en hilsen til Schubert, hvis værker Brahms havde brugt lang tid på at redigere. Satsen er skrevet i frygisk e-mol, der giver den et middelalderligt slør. En toneart, som Brahms noterede sig var fuld af behov og anger. Mange af hans venner syntes, at symfonien var for barsk, og flere kom med forslag til ændringer, nogle så radikale, som at han skulle sløjfe de to sidste satser og udgive finalen som et selvstændigt værk. Finalen er noget usædvanlig for en symfoni fra 1800-tallet bygget over en chaconne, som Brahms hentede i J.S. Bachs kantate nr. 150 Nach dir, Herr, verlanget mich. Det er mere en bevægelse end et egentligt tema, magtfuldt præsenteret af basunerne, der her gør deres entré i symfonien. Programnote af Carsten Wolf Andersen
Ugens instrument Slagtøj Metal, bjælder, træ og trommeskind. Slagtøjet er den instrumentgruppe i symfoniorkestret, som byder på størst klanglig variation. Når man taler om symfoniorkestrets slagtøjsinstrumenter, tænker de fleste på pauke og bækken, men en janitshar
behersker mange flere instrumenter. Til aftenens koncert kan Odense Symfoniorkesters solojanitshar opleves med mange eksotiske instrumenter som bl.a. balinesiske og afrikanske folkemusikinstrumenter, som er forfædre til de moderne instrumenter, der kan opleves til daglig i koncertsalen. Heldigvis har mange nyere komponister fået øjnene op for de oprindelige instrumenter og familiesammenføringen klæder bestemt symfoniorkestret.
Medvirkende DIRIGENT Alexander Vedernikov Den russiske maestro Alexander Vedernikov har været chefdirigent for Odense Symfoniorkester siden maj 2009. Med sin musikglæde og evne til at få det bedste frem i orkestret har han i løbet af de sidste fire år formet Odense Symfoniorkester til et orkester, der har sat Odense på det symfoniske verdenskort. Vedernikov kom direkte til Odense fra en stilling som kunstnerisk leder og chefdirigent for Bolsjoj Teatret i Moskva, hvor han fra 2001 til 2009 formåede at genskabe teatrets historiske ry for høj kunstnerisk kvalitet. Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington. Udover sin store succes i Rusland har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele verden, bl.a. London Philharmonic, Sydney Symphony, BBC Symphony, Orchestre Philharmonique de Radio France, City of Birmingham Symphony og National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl.
Solist
Jakob Weber, slagtøj Begyndte at spille klaver som 7-årig og fortsatte med slagtøj som 12-årig. Efter gymnasiet blev Jakob optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og studerede undervejs i Frankrig på Conservatoire National Supérior de Musique de Paris (2001). På konservatoriet i København studerede han hos Prof. Bent Lylloff og aflagde sin eksamen i 2002. Umiddelbart herefter blev han optaget i solistklassen, hvor han fortsatte sine studier hos Prof. Gert Mortensen, og i marts 2005 debuterede han med solokoncert i Diamanten - og fik fremragende anmeldelser! Efter debutkoncerten fik han tilbudt stillingen som solopaukist i Guangzhou Symphony Orchestra i det sydlige Kina og spillede i den forbindelse i Carnegie Hall, New York. I maj 2006 modtog han Betty og Valdemar van Hauens store legat og var i den anledning solist i Milhauds slagtøjskoncert. I 1999 blev han kontraktansat i Det Kgl. Kapel, og i 2009 vandt han stillingen som solojanitshar i Odense Symfoniorkester. Gennem årene har Jakob spillet med alle landets orkestre og førende ensembler, bl.a. Athelas, Figura og Contemporánea. Som kammermusiker har Jakob en karriere med stor aktivitet og bredde. I 1999 var han med til at stifte duoen Sax’n’Drums og senest har han stiftet Kinky Kapelle (2010), som bl.a. har medvirket ved Odense Symfoniorkesters Pro Musica koncerter. Jakob har medvirket på flere CD- og DVD-indspilninger med bl.a. Pierre Boulez og Claudio Abbado.
Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Kajetan Balaban (orlov) Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt) Aiste Juodagalvyte (kontrakt)
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne
2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *
Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler
Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Gregory Aronovich (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Sidsel Most (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt
Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Feliks Knarozovskiy
Trompet Per Morten Bye Michael Halén (kontrakt) Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Sune Wedam (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Rune Schuster (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk