Pro Musica Tirsdag 27. November 2012 kl. 19.30 Pro Musica Salen – Odense Koncerthus
PROGRAM
W.A. Mozart: (1756-1791)
Kvintet for Klaver og blæsere i Es-dur K452 1. Largo 2. Largetto 3. Rondo, Allegretto
Medvirkende: Henrik Skotte Larsen, obo. Svante Wik, klarinet. Tone Sundgård Anker, horn. Morten Østergaard, fagot. Christina Bjørkøe, klaver Eric Ewazen: (f. 1954)
Sonate for Basun og klaver 1. Allegro maestoso 2. Adagio 3. Allegro giocoso
Medvirkende: Robert Holmsted, basun. Karolina Bogus, klaver
PAUSE
Ludwig van Beethoven: Strygekvartet opus 74 i Es-dur (1770-1827) 1. Poco Adagio - Allegro 2. Adagio ma non troppo 3. Presto 4. Allegretto con variazioni Medvirkende: Esther Mielewczyk, violin. Stinus Christensen, violin. Luminita Marin Christensen, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello
odensesymfoni.dk
Henrik Skotte Larsen
Tæt på
Værket, som Mozart kaldte sit bedste nogensinde …da han havde skrevet det og hørt førsteopførelsen Mozart havde i 1782 giftet sig med sin Konstanze, før en modvillig far havde billiget forbindelsen. I de to følgende år komponerede han i et rasende tempo, hvor han sprøjtede symfonier og klaverkoncerter ud over nodepapiret, lavede aftale med da Ponte om Figaros Bryllup og skrev ikke så lidt kammermusik. 1. april 1784 havde han kontrakt på en koncert i Det Kejserlige og Nationale Hofteater i Wien, og her bød han på stribevis af premierer: To klaverkoncerter, KV 450 og 451, og kvintetten for klaver og blæseinstrumenter var blandt dem. Koncerten blev en stor succes, og Mozart selv spandt af tilfredshed, ikke mindst fordi musikerne med virtuositet og indføling forløste kvintetten så elegant, at han skrev i et brev til far Leopold: - Jeg betragter selv kompositionen som den bedste, jeg nogensinde har skrevet. Jeg ville ønske, du kunne have hørt den og hørt, hvor smukt den blev spillet. Publikum var begejstret.
Christina Bjørkøe
Det var nok en momentan begejstringsrus, men en kendsgerning er det, at det er en charmerende og intens komposition, der ikke mindst i sin åbningssats, largo, har mere dybde end mange af Mozarts mere letløbende virtuose værker. Måden, temaerne introduceres på af klaveret og derefter føres rundt til obo, klarinet, horn og fagot, er betagende, og det
er stadig et af Mozarts meget spillede værker. Den allerstørste kompliment fik det måske, da Ludwig van Beethoven i 1796 blev inspireret af det til at skrive sin kvintet i samme toneart og for samme besætning, opus 16. Pianisten er Christina Bjørkøe, der sprang til med kort varsel, men hun er vant til at spille sammen med musikerne fra Odense Symfoniorkester. Mozart-kvintetten kommer formentlig til at fungere som en fremragende reklame for den CD, Bjørkøe og Odense Symfoniorkester for nylig har udsendt med musik af Povl Rovsing Olsen.
Tæt på
New-york’eren, der skriver den musik, der passer ham … og hele tiden får nye bestillinger fra taknemmelige musikere og orkestre Eric Ewazen er en af USA's populæreste nulevende komponister. Han fødtes i Cleveland 1954 og er uddannet af adskillige af nationens bedste komponister og musiklærere på Juilliard School i Lincoln Centre for Performing Arts. Han er selv pianist, men bedst kendt som en af verdens for tiden mest alsidige og sprudlende komponister. Under sit studium modtog han et væld af priser og legater, og siden har han dels været huskomponist for St. Luke’s Orchestra, dels formidlet musik og musikforståelse i foredragsrækker for the New York Philharmonic Orchestra. Han er en usædvanligt flittig komponist, bl.a. fordi alle mulige koncerthuse, orkestre, festivaler mm. bestiller værker hos ham, fordi han har meget fin fornemmelse for præcis, hvad bestilleren ønsker. Han leverer i den ønskede stilart og af en varighed, han på en eller anden underbevidst måde har i baghovedet, så den hele tiden passer med, hvad der er ønsket. I de senere år har han skrevet meget flittigt for messingblæsere, som der blev skrevet meget musik for tilbage i renæssancen, men de har i flere århundreder næsten været forsvundet som soloinstrumenter. Nu får musikerne gennem Ewazens værker mulighed for at komme i fokus på værker af høj kvalitet, og han har ikke mindst komponeret mange værker for The American Brass Quintet, som han er i hus med til daglig. Ewazen bliver ofte spurgt, om ikke hans værker er alt for melodiøse til at være moderne, og så svarer han med et smil, at han har alibiet i orden:
Luminita Marin Christensen
- Jeg har skam eksperimenteret med atonal musik, tolvtonemusik og den slags, så jeg kan vælge og vrage fra de forskellige tonesprog og til slut finde mit eget udtryk.
Robert Holmsted
Han bekender sig som en stor tilhænger af basunen, hvis sonore klang han elsker. I 2012 skriver han på et bestillingsværk for orkester og tre basuner. Aftenens komposition kan kaldes en minimalistisk udgave af det: Piano og én basun, der er særdeles munter, veloplagt og virtuos. Den første af de tre satser er næsten wienerklassisk i sit udtryk, mens der i den tredje dukker country- og western-lignende elementer op. Oprindelig var planen i øvrigt at spille en basunkvartet af Ewazen, men Odense Symfoniorkester står foran at skulle have en ny basbasunist, og når vedkommende er på plads, kommer kvartetten det også. Men Ewazen ville basunisten Robert Holmsted ikke gå glip af, og det kan aftenens publikum være glad for.
Tæt på
Beethovens undervurderede ’harpekvartet’ … der aldrig har set en harpe! Det er lettest at huske musikværker, når de har fået et kælenavn, så det er lettere at mærke sig ’The Harp’ eller ’Harpekvartetten’ end at huske, at det er strygekvartet nr. 10 i Es-dur. Det mærkværdige er, at den har fået navnet, fordi nogle meget markante pizzicato-virkemidler i første sats - er det hævdet - lyder som en harpe, men det er en tilsnigelse. Til gengæld er det karakteristiske og smukke passager, som det
er godt og naturligt at knytte et navn til. Alligevel har kvartetten været overset. Formentlig fordi den blev til midt i en intensiv og karakteristisk fase af Beethovens produktion. Den indledtes med symfoni nr. 3, Eroica, der vakte furore med sine voldsomme virkemidler, ikke mindst de barske dissonanser, der blev slynget så kompromisløst i ørerne på publikum, at symfonien ved sin fremkomst af direktøren for Prags musikkonservatorium blev kaldt for ’det mest sædefordærvende, han nogensinde havde hørt’. De nye, voldsomme virkemidler var imidlertid kommet for at blive, og de fandt klangbund i resten af Europa, men kun langsomt i Wien. Beethoven fik tilbud om at blive hofkomponist i Westphalen, men forsøgte, før han tog stilling til det, at overbevise wienerne om sin klasse ved en af verdens mest utrolige koncerter. Se på repertoiret: 22. december 1808 tilbød han på en aften i rækkefølge: Premiere på Pastoralesymfonien, arie og hymne fra C-dur-messen, en sats af en klaverkoncert med sig selv som pianist – pause – premiere på Skæbnesymfonien – Sanctus fra C-dur-messen, frie improvisationer på klaver og premiere på Korfantasi opus 80. Et overflødighedshorn, der blot var for overfyldt. Koncerten blev for lang og blev en fiasko. Det lykkedes nogle af Beethovens beundrere at skaffe økonomiske midler, der holdt ham i Wien, hvor han oplevede, at Napoleons hær bombarderede byen, mens han gemte sig i sin brors kælder, nervøs for at hans hørelse skulle tage endeligt ubodelig skade ved bragene. Da slaget var ovre, genoptog han komponistvirksomheden med Klaverkoncert nr. 5, tre klaversonater og det, der altså i dag er Harpekvartetten. De, der har taget den til deres hjerte, taler om, at det måske er hans mest perfekte kvartet, men at den er djævelsk svær at spille. Første sats er så helstøbt, at den i sig selv kunne udgøre et værk, og man skal næsten gøre vold på sig selv for ikke at klappe umiddelbart efter den, hvis den spilles godt med de mange varierede virkemidler. De indledes med en længere optakt, der har fået nogen til spøgende at tale om ’dissonans-kvartetten’, de har store udsving i tempi og volumen, og satsen lyder ind imellem næsten som en hel violinkoncert. Sidste sats er dog for mange endnu mere uforglemmelig med sin lange række af variationer over et tema, der falder i to markante dele. Programnoter af Svend Novrup
Svante Wik
Medvirkende Henrik Skotte Larsen, obo Uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Prof. Ole-Henrik Dahl og solooboist Bjørn Carl Nielsen med videre studier hos solooboist Gordon Hunt i London. Vandt i 2000 stillingen i Det Kgl. Kapel som soloengelskhornist, og i 2005 vandt han sin nuværende stilling som solooboist i Odense Symfoniorkester. Svante Wik, klarinet Uddannet på Musikhögskolan i Stockholm hos KjellInge Svensson og Hermann Stefansson. Har virket som alternerende soloklarinettist i Gävle Symfoniorkester og vikarieret i Kungliga Filharmonikerna, Sveriges Radio Symfoniorkester, Kungliga Hovkapellet. Soloklarinettist i Odense Symfoniorkester siden 2010. Tone Sundgård Anker, horn Født i Trondheim og uddannet i Norge, Tyskland og Schweiz. Vikarierede i studietiden i Kringkastingsorkestret i Oslo og i den Norske Operas Orkester. Diplomorkesterstudier ved Musikhøjskolen i Trossingen. Solohornist i Odense Symfoniorkester siden 1996. Morten Østergaard, fagot Uddannet hos Erik Carstensen på Det Fynske Musikkonservatorium og siden ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Knut Sønstevold. Har virket som alternerende solofagottist i Sveriges Radios Symfoniorkester og som solofagottist ved Malmø Operaen. Solofagottist i Odense Symfoniorkester siden 1998. Christina Bjørkøe, klaver Elev hos Therese Koppel fra 1978-1990. Siden fulgte studier hos Seymour Lipkin på Juilliard School, New York og hos Anne Øland på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun debuterede som solist i 1997. Vandt førstepræmie i Steinway-konkurrencen i 1987 og 1990. Har siden gjort karriere som solist og kammermusiker i Danmark, Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Frankrig og USA. Har for nylig medvirket på en Poul Rovsing Olsen CD-inspilning med Odense Symfoniorkester under ledelse af Bo Holten.
Robert Holmsted, basun Var endnu ikke færdiguddannet, da han i 1992 kom til Odense Symfoniorkester som 2. basunist. Han er i dag solobasunist og har for længst færdiggjort sit studium med solistklassedebut og deltaget i masterclasses i de store messingmekkaer: New York, Chicago og London. Karolina Bogus, klaver Født i Polen. Uddannet på Paderewski Academy of Musica i Poznan, Polen. Modtog i 2002 Cirius-legatet af det polske kulturministerium til studier på Det Fynske Musikkonservatorium. Debuterede i 2006 fra solistklassen. Medvirker ofte ved Odense Symfoniorkesters kammerkoncerter. Esther Mielewczyk, bratsch Født og uddannet i Tyskland. Har studeret hos den betydelige violinpædagog Emanuel Hurwitz. Har assisteret i Philharmonisches Orchester, Gelsenkirchen. Har spillet i Odense Symfoniorkesters 1. violingruppe siden 1994 og ofte medvirket ved Pro Musica koncerter som både violinist og bratschist. Stinus Christensen, violin Uddannet på Det Kgl. Musikkonservatorium i København, hvor han studerede hos Prof. Peder Elbæk og i Finland på Sibelius-Akademiet hos Prof. Seppo Tukiainen. Har deltaget i masterclasses i Danmark og udlandet. Har spillet i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester siden 2000. Luminita Marin Christensen, bratsch Født i Rumænien. Uddannet på Musikakademiet i Bukarest hos Valeriu Pitalac og i Tyskland hos Hartmut Thode. Kom til Odense Symfoniorkester fra en stilling i São Paulo Symfoniorkester i Brasilien. Siden 2003 ansat som 2. solobratschist i Odense Symfoniorkester. Anna Dorothea Wolff, cello Født i Tyskland. Uddannet på New England Conservatory i Boston hos Laurence Lesser og Colin Carr og i London hos William Pleeth. Har tidligere spillet i Chamber Orchestra of Europe og som barokcellist i Musica Antiqua Köln. Ansat som 3. solospiller i 2003 og siden 2009 som 2. solocellist i Odense Symfoniorkester.
Næste Pro Musica koncert Pro Musica koncert 22. jan. 2013 kl. 19.30 Francis Poulenc: Klaver sekstet Medvirkende: Lucia Klonner, fløjte. René Højlund Rasmussen, klarinet. Xanthe Arthurs, fagot. Susanne Skov, horn. Ole Bartholin Kiilerich, klaver Zoltán Kodály: Duo for violin og cello, opus 7 Medvirkende: Christina Åstrand, violin. Michaela Fukacová, cello W.A. Mozart: Divertimento for strygetrio KV 563 Medvirkende: Kajetan Balaban, violin. Luminita Marin Chistensen, bratsch. Anna Dorothea Wolff, cello
KIRKEKONCERTER - ODENSE DOMKIRKE Christmas Carols Onsdag 5. dec. 2012 kl. 19.30 Torsdag 6. dec. 2012 kl. 19.30 Dirigent: Michael Bojesen Solist: Nina Bols Lundgren, sopran Konservatoriet Pigekor, Esbjerg
Monica Groop
L'Enfance du Christ Torsdag 13. dec. 2012 kl. 19.30 Dirigent: Nicholas Cleobury Solister: Monica Groop, mezzosopran. Jörg Dürmüller, tenor. Daniel Hällström, baryton. Yorck Felix Speer, bas Filharmonisk Kor
tter
e Bill
13kr5 .
Køb billet på odensesymfoni.dk billettelefon 63121314
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk