Gallakoncert Anne Sofie von Otter - 18. og 19. april 2013

Program TORSDAG 18. APRL 2013 KL. 19.30 FREDAG 19. APRIL 2013 KL. 19.30 CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO I CARL NIELSEN MUSEET KL. 18.30

Gallakoncert Anne Sofie von Otter Felix Mendelssohn: Ruy Blas – Ouverture, c-mol, opus 95 (1809-1847) 2. version

Varighed: ca. 8 min.

Franz Schubert: (1797-1828)

Romanze fra Rosamunde Digt af Wilhelmina Christiane von Chézy Orkestrering: Schubert Varighed: ca. 2 min.

Gretchen am Spinnrade

Digt af Johann Wolfgang von Goethe Orkestrering: Max Reger Varighed: ca. 4 min.

Die Forelle Digt af Christian Friedrich Daniel Schubart Orkestrering: Benjamin Britten Varighed: ca. 4 min.

Im Abendrot

Digt af Karl Gottfried Lappe Orkestrering: Max Reger Varighed: ca. 4 min.

An Sylvia

Digt af William Shakespeare Oversat af Eduard von Bauernfeld Orkestrering: anonym Varighed: ca. 3 min.

Erlkönig Digt af Johann Wolfgang von Goethe Orkestrering: Max Reger Varighed: ca. 4 min.

P A U S E

Robert Schumann: (1810-1856)

Symfoni nr. 4, d-mol, opus 120 I Ziemlich langsam / Lebhaft (attacca) II Romanze. Ziemlich langsam (attacca) III Scherzo. Lebhaft (attacca) IV Lebhaft Varighed: ca. 29 min.

odensesymfoni.dk

She possesses one of the most flexible and natural vocal instruments of any living artist.

Opera Now

Fra skønsang til tekstens inderste væsen Jeg fanger hende på mobilen. Hun er midt i at pakke kuffert. De næste fem uger skal Anne Sofie von Otter på turné i USA, så hun har et øjeblik, inden lufthavnen kalder. Tager man et kig ned over hendes kalender på nettet, ser man et velspækket forløb uden mange pauser for den svenske mezzosopran, der snart har været på internationalt stjerneniveau i fire årtier.

Hvilke planer for fremtiden, lyder mit spørgsmål. Jeg tænker på, hvad der ligger af spændende projekter. Jeg har åbenbart ikke været præcis nok i mit spørgsmål, eller også tænker Anne Sofie von Otter bare på det, som enhver sangerinde i slutningen af 50’erne sikkert tænker: Hvornår holder man op? Hvor længe holder stemmen?

- Stemmen forandrer sig jo ganske meget, når man kommer over de 45 år. Elasticiteten og spændstigheden i alle muskler bliver mindre. Jeg tænker meget over, hvordan jeg synger. Ikke for lidt, ikke for meget, ikke hverken for kraftigt eller for svagt. Men simpelthen kunne holde den i form. Og man tænker selvfølgelig

på, hvor længe man kan blive ved, for jeg har jo ganske mange koncerter, og man skal få det hele til at passe sammen.

Jeg bliver klar over, hvor arbejdsom og præcis hun er, hvor opmærksom hun er på egne evner og kunnen. Og så er der hendes store repertoire. Ét af hendes markante særkender. Det er ikke uden en vis andagtsfølelse, at jeg får fat i den feterede svenske mezzo, der – udover at give mezzofaget ny opmærksomhed - siden 1980’erne har været med til at udforske barokkens univers i tidligmusik-bølgen, givet personer i operaer en menneskelig dimension og givet lieder nyt liv, så de lød naturligt, frit – og så man forstod teksten – hvert et ord. Altid med en umiskendelig Ottersk sprød klang, om det så var Grieg eller Brahms det gjaldt. Altid med en fornemmelse af mennesket i musikken. Og så har hun hele tiden været med dér, hvor der skete noget andet. Ved årtusindskiftet indledte hun f.eks. et samarbejde med Elvis Costello fra rock/pop-verdenen. Ligesom det vakte opmærksomhed, da hun slog sig sammen med den amerikanske jazzmusiker Brad Mehldau. Eller udgav hjemlandets alt andet end vemodige ABBA-sange. Nu kendte man hende jo lige som stor fortolker af den klassiske svenske sangskat, hvor navne som Wilhelm Peterson-Berger eller Wilhelm Stenhammar var fast del af repertoiret. Men det er hendes særkende: At hun aldrig lader sig indsnævre men altid vil udforske nye musikalske veje.

Anne Sofie von Otter

Jo, hun har hørt om alle de sangere, der vil synge, fordi de vil stå på scenen: Det er udelukkende musikken, det handler om for mit vedkommende, fortæller hun.

Da jeg spørger hende, om noget så superklassisk som Schubert altid har været en del af hendes rygsæk, svarer hun meget ærligt, at hans musik ikke var den første, hun følte sig tiltrukket af: ”Som ung syntes jeg, at Schubert-sangene var så enkle og indlysende, at jeg ikke vidste, hvad jeg som sanger skulle gøre ved dem. Det var de noget senere komponister som f.eks. Hugo Wolf, jeg fattede mere interesse for”.

Måske er det også derfor, at Anne Sofie von Otter, der i årenes løb har arbejdet sig ind i Schubert-universet, også i dag holder af at lave Schubertsangene i orkester-udgaverne, som belyser disse relativt enkle sange, som hun siger, med klange fra en senere tid.

Om det så er Britten, der giver små humoristiske slag med halen til sangen om forellen, eller Reger, der kommer rundt i alle orkestrets hjørner for at sætte karakterer og scene i den dramatiske sang om faderen, hans døende søn og døden i sangen Erlkönig. Anne Sofie von Otter nyder, at musikken bliver belyst fra mange sider, får endnu flere nuancer og blomstrer. Klaverudgaverne er også fine, men det er noget helt andet. Det er to helt vidt forskellige ting.

Jeg bliver påvirket af alt det, der sker i verden… og så længes jeg efter at udtrykke mine følelser i musik Robert Schumann

Lufthavnen kalder. Anne Sofie von Otter skal nå sit fly fra Arlanda, Stockholm mod USA. Hun er garanteret typen, der har tjek på, hvor meget bagagen vejer. Men gad vidst om lufthavnspersonalet ved, hvor meget denne dame egentlig har i bagagen!

Hvordan har en sanger som Anne Sofie von Otter ellers udviklet sig i forhold til Schubert? ”Da jeg var ung, interesserede jeg mig ikke for teksterne men for musikken. Gretchen am Spinnrade kan man måske lettere tage til sig. Man har jo prøvet at være forelsket flere gange, når man er 20 år. Men en sang som f.eks. Im Abendrot med dens eksistentialisme…”

Anne Sofie von Otter er nu en dame med livserfaring, som man kan mærke tager teksterne til sig: "Man tør mere og føler sig mere tryg ved sig selv. Jeg var ganske genert som ung. Og reserveret. Det er jeg måske stadig, men jeg er jo ikke genert over for publikum, og teksterne siger mig langt mere"

Ouverture på tre dage Når man har stjernestatus, kan det være svært at finde tid: Mendelssohn var i 1839 blevet den ledende skikkelse i Leipzigs musikliv som leder af Gewandhaus-koncerterne.

Det var derfor naturligt, at en lokal teaterfond i Leipzig henvendte sig til ham, da de skulle bruge musik til en opsætning af Victor Hugos seneste drama Ruy Blas om magt- og kærlighedsforviklinger ved det spanske hof i 1700-tallet. Foreningen ønskede at kaste lidt glans over en velgørenhedsforestilling. Mendelssohn fik læst en dårlig tysk oversættelse og besluttede sig for, at de kunne få en romance. Teaterforeningen havde ønsket sig en ouverture oveni, mindst - og gratis. Ved at skrive til ham, at de nok burde have givet ham mere tid (hvilket kunne forstås som en slags kritik), fik de selvfølgelig provokeret den gode Mendelssohn til at fremvise en ouverture skrevet på tre dage. Og endda en fin en af slagsen.

I de næste år vil Anne Sofie von Otter netop dyrke det tekstnære repertoire, hvor det hele ikke handler om at lave smuk klang: Både det bredere Wagner-repertoire, men også meget tektsbaserede franske chanson’er og Brecht-kabaretsange, hvor man kan spille teater med stemmen.

Simon Gaudenz

Symfoni over et årti Det er ikke alle, der nyder stjernestatus. Eller nyder overhovedet. Schumann måtte i mange år kæmpe for at blive anerkendt for sin musik. Hans kone, Clara, som han også måtte kæmpe for at få, var mere kendt som pianist end han var som komponist. Da Schumann endelig nød anerkendelse, havde han svært ved at nyde livet, og endte det på tragisk vis på et sindssygehospital. Den 4. symfonis tilblivelseshistorie fremviser nogle af de problemer, Schumann måtte kæmpe med som komponist: Da han opførte den første version i 1841, blev den ikke vel modtaget.

Flere mente, orkestreringen var dårlig (et ry Schumann ofte slås med). Men også prøvetiden var ringe, og opførelsen fik Schumann til at putte symfonien i skrivebordsskuffen i de næste 10 år, inden den kom frem igen. Hans første version (1841), som vennen Johannes Brahms holdt af, er spinklere og mere sprød og indeholdt bl.a. noget så kuriøst som en guitarstemme i den langsomme sats.

Clara Schumann værdsatte den noget senere og reviderede den i 1851, en mere sikkert orkestreret udgave, som eftertiden har valgt at gøre til standardversionen. Det er 1851-versionen, der står på programmet.

Programnote af Rie Koch

CD-indspilninger med Anne Sofie von Otter sælges i foyeren i pausen

Ugens musiker El Bylin Bundgaard, violin Hun er en fantastisk formidler i mere end én forstand. El Bylin Bundgaards engagerede musikalitet kan først og fremmest opleves, når hun indtager sin faste plads i Odense Symfoniorkesters 2. violingruppe, men hun har også gjort en særdeles stor indsats i

forbindelse med orkestrets familiekoncerter, både som tilrettelægger og konferencier. Blandt kolleger er hun kendt som fast leverandør af underholdningen; altid rap i replikken og med et glimt i øjet. El er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium og blev ansat i Odense Symfoniorkester i 1991. Når hun skal koble fra, løber hun en tur, tegner, strikker eller hiver ukrudt op.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

MEDVIRKENDE

SOLIST

DIRIGENT

Anne Sofie von Otter, mezzosopran Den svenske mezzosopran Anne Sofie von Otter har længe været internationalt anerkendt som en af sin generations fineste sangere. Hun har et kæmpe repertoire: Fra populære svenske sange til senromantiske operaer. Hun begyndte sin karriere med at synge Bach, og siden har hun udfoldet sig på verdensscenerne som operasanger og liedsanger. Anne Sofie von Otter er født i Stockholm og uddannet på Guildhall School of Music and Drama i London med bl.a. Vera Rosza som sanglærer.

Hun begyndte sin karriere i Basel, hvor hun debuterede i 1982 som Alcina i Haydns opera Orlando Paladino. Hun huskes især for bukserollerne Octavian i Richard Strauss’ opera Rosenkavaleren og Cherubino i Mozarts opera Figaros Bryllup, som også var rollen, hun debuterede i på Metropolitan Operaen i New York. Hun er ligeledes en fremragende fortolker af kvindeskikkelser, bl.a. Ottavia i Poppeas kroning af Monteverdi, Mélisande i Pelléas et Mélisande af Debussy og Dido i Trojanerne af Berlioz. I indeværende sæson har hun bl.a. været solist med Berliner Filharmonikerne under Sir Simon Rattle og med New York Philharmonic dirigeret af Alan Gilbert. Som liedsanger har hun skabt sig en imponerende karriere gennem et 30-årigt samarbejde med den svenske pianist Bengt Forsberg. Et mangeårigt samarbejde med Deutsche Grammophon har resulteret i talrige cd-indspilninger og priser som Recording Artist of the Year, International Record Critics Association og Diapason d’Or. I 2009 fik hun P2 prisen for Årets Vokaludgivelse.

Simon Gaudenz Odense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent siden 2010.

Vandt i 2009 ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse for dirigenter i Europa. Som internationalt efterspurgt dirigent bliver Simon Gaudenz inviteret af førende orkestre, bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Bayerische Staatsorchester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National de France, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, Tonhalle-Orchester Zürich, Deutches Symphonie Orchester Berlin m.fl. I 2006 vandt han den internationale dirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium ”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 har han været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Fra 2004-2011 var han kunstnerisk leder og chefdirigent for Collegium Musicum Basel. Senest er han fra 2012/13 udnævnt til chefdirigent for kammerorkestret Hamburg Camerata. Simon Gaudenz har studeret klarinet, komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg og Salzburg.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu, Gæstekoncertmester Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Jevgenij Skuratovskij (kontrakt)

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne

2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *

Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler

Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Martin Fajerberg (kontrakt) Malte Bjerkø (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino (orlov)* Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Samira Dayyami (kontrakt) Louisa Schwab (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen (orlov) Jens Krøgholt

Obo Henrik Skotte Larsen Jenny Sjöberg Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant

Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Nøglesalget til Odense Symfoniorkesters koncerter starter mandag 22. april 2013 kl. 10.00

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk