Wagners Ragnarok - 5. og 6. september 2013

Program TORSDAG 5. September 2013 KL. 19.30 FREDAG 6. September 2013 KL. 19.30 CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS KONCERTINTRO I CARL NIELSEN MUSEET KL. 18.30

WAGNERS RAGNAROK

Franz Liszt: (1811 – 1886)

Les Préludes Symfonisk digt nr. 3 Varighed: ca. 16 min.

Franz Liszt: Klaverkoncert nr. 1, Es-dur

I Allegro maestoso. Tempo giusto

II Quasi Adagio

III Allegretto vivace

IV Allegro marziale animato

Varighed: ca. 19 min.

P A U S E

Richard Wagner: Uddrag af Götterdämmerung (Ragnarok) (1813 – 1883)

Siegfrieds Rhinfærd

Siegfrieds sørgemarch

Slutscenen af Götterdämmerung

Varighed: ca. 38 min.

odensesymfoni.dk

Odense Symfoniorkester er til lejligheden udvidet til "Bayreuth-besætning", hvilket betyder en kraftigt udvidet blæserbesætning bl.a. med de særlige Wagner-tubaer. Ved koncerten i aften kan Odense Symfoniorkester opleves i sin største formation i denne sæson.

Liszt og Wagner Det kan være svært at finde et par kulturpersonligheder, der kan matche Liszt og Wagner med hensyn til kunstnerisk overskud, selviscenesættelse, teknisk mesterskab og høj cigarføring. Franz Liszt (1811-1886) var i årtier den vestlige verdens største og mest berømte pianist, som, hvor han end optrådte, var omgærdet af kultdyrkelse, hysteri og tilbedelse.

H.C. Andersen overværede en koncert med ham i Hamburg: "Som et electrisk Slag gik det gjennem Salen, da Liszt traadte ind, de fleste Damer reiste sig, det var som kom der en Solglands over hvert Ansigt, som om alle Øine modtog en kjær, elsket Ven!" (fra En Digters Bazar, 1842). imod som en musikkens kejser bl.a. i Weimar, hvor han boede i en årrække.

Jennifer Wilson, sopran

Alle, der var noget ved musikken, ønskede at møde Liszt, se ham, spille for ham, vise ham deres værker, og han tog

Richard Wagner (1813-1883) besad et kunstnerisk ego, som ikke synes overgået hverken før eller siden. Han kunne det hele. Alt, hvad andre dødelige skulle have hjælp til, klarede han selv. At finde på en operahandling, at udtænke en overordnet dramatisk plan, at skrive ordene til operaen, at komponere musikken, at tilføre symfoniorkestret et par hidtil usete nye instrumenter, at skabe storslået, farverig musik, så alle konkurrenter måtte bøje sig i støvet.

De levede begge i den romantiske tid, hvor kunstneren var den udvalgte, der åndeligt set befandt sig over alle andre mennesker, havde ubegrænsede ressourcer til rådighed til at skabe et storslået kunstværk, som udtrykte en højere sandhed. De kunne så at sige gøre lige, hvad der faldt dem ind, og det gjorde de. Fælles for dem er, at de knyttede musik og ord meget tæt til hinanden. Poesiens og tonernes verden hørte for dem til samme rige.

Liszt skrev en række tonedigte, der 'handler' om noget, en musikalsk iklædning af en fortælling eller et digt. Hans kendteste er Les Preludes, førsteopført i Weimar 1854. Det gengiver nærmest ord til andet i toner indholdet af den franske digter Lamartines Les méditations poétiques (1820), hvor der bl.a. står: "Hvad er vores liv andet end en række præludier til den ukendte sang, hvis højtidelige begyndelsestoner istemmes af døden?" To temaer, kærligheden og døden udkæmper en kamp med hinanden. Vi føres over landlivets stille fred og store storme, men ender i lykkelig triumf.

Klaverkoncert nr. 1 Es-dur blev førsteopført i 1855 med Liszt selv ved flygelet og med Hector Berlioz som dirigent, en aften der desværre ikke findes på video. Koncerten er i tre satser, som hos Beethoven, men som den ægte romantiker han er, lader Liszt sig ikke binde af de bånd og ram-

Wagner, en af historiens allerstørste operakomponister, fejres i år på sin 200-års dag på alverdens operascener.

Det tog Wagner 26 år at skrive det 16 timer lange værk, der består af Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Ragnarok.

Vadim Rudenko

Valhal, sværdet, den forbandede ring, kærligheden. Og mens alle disse emner passerer revy, beslutter hun sig for at lade gudernes borg Valhal antænde og dermed går alt til grunde. Hun sætter sig op på sin hest, Grane, og rider ind i ilden.

mer, som den klassiske koncert rummer, men fabulerer og er dertil naturligvis bevidst om, at den virtuose pianist er i centrum.

Wagners Nibelungens Ring består af de fire operaer Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Götterdämmerung. Med en samlet spilletid på 16 timer udgør de det mest frygtindgydende værk i musikkens historie. Wagner kaldte det selv Gesamtkunstwerk - et værk, der rummer alt, for mindre kunne ikke gøre det.

I slutscenen i Götterdämmerung står urkvinden Brünnhilde på scenen og er nået til en afklaring, en erkendelse om altings rette sammenhæng. Akkompagnementet er en slags Ring-potpourri af melodier og temaer fra de foregående operaer symboliserende Rhinen, skovens natur,

Slutningen på Ringen forekommer dyster og kan tolkes pessimistisk, men kan lige så vel opfattes positivt, som at alt går til grunde, for at det ny kan opstå. Wagner havde faktisk en række slutninger på tegnebrættet med forskellige udgaver af happy ending og med den han valgte, synes han også at sige: Vi er alle dødelige, vi skal alle dø, derfor skal vi så meget desto mere vise kærlighed, mens vi lever.

Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at et så stort operaværk slutter med, at en meget handlekraftig og stærkt syngende kvinde tager alle beslutninger i sin hånd og udfører dem uden vaklen.

De gribende orkesterstykker Siegfrieds Rhinfærd og sørgemarchen er indlagt i Götterdämmerung og af Wagner selv godkendt til at blive opført som selvstændige koncertstykker.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Medvirkende Dirigent Alexander Vedernikov Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016.

Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (20012009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. Udover sin store succes i Rusland, har Vedernikov dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique

Ugens musiker Tone Sundgård Anker, horn "Hornspil i verdensklasse. Jeg hørte et nyt internationalt navn og opdagede så, at Tone Sundgård er solohornist i Odense". Sådan skrev John Christiansen i Jyllands-Posten i sin anmeldelse af en koncert i februar 2000, hvor Tone Sundgård Anker for første gang var solist med Odense

de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. I indeværende sæson dirigerer Vedernikov Eugene Onegin på The Metropolitan Opera, New York. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Symfoniorkester. Tonen til solohornistkarrieren blev slået an i fødebyen Trondheim. Siden fulgte studier i Norge, Tyskland og Schweiz. I september 1996 tiltrådte Tone sin stilling som solohornist i Odense Symfoniorkester. Når Tone ikke spiller horn, helliger hun sig familien med mand og to børn.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Vadim Rudenko, klaver

Jennifer Wilson, sopran Den amerikanske sopran debuterede i 2002 med titelrollen i Puccinis Turandot med Connecticut Opera.

Siden har hun markeret sig som dramatisk sopran, som især er kendt for sine Wagner operaroller. Efter debuten sang hun roller som Helmwige i Valkyrien med Lyric Opera of Chicago og titelrollen i flere Turandot opsætninger bl.a. med Houston’s Grand Opera, Santa Fe Opera og Opera Australia. Hendes første rolle i Europa var som ledende sopran i Schulhoff’s Die Flammen på Concertgebouw, Amsterdam (2003/04). Jennifer Wilsons internationale karriere tog for alvor fart med rollen som Brünnhilde i Wagners Ragnarok med Lyric Opera of Chicago i 2004/5. Hendes europæiske operadebut kom med Valkyrien på Théatre du Châtelet, Paris. I 2006/7 medvirkede hun som Brünnhilde på en ny og komplet produktion af Wagners Valkyrien, Siegfried og Ragnarok på Palau de les Arts under ledelse af Zubin Mehta. Engagementer i de seneste sæsoner har budt på store roller på førende scener i Australien, Europa og USA, senest La Gioconda på Teatro dell’Opera i Rom, Turandot og Brünnhilde på Teatro del Maggio Musicale i Firenze og Abigaille i Nabucco med Wiener Staatsoper.

Den russiskfødte pianist Vadim Rudenko begyndte at spille klaver i en alder af 4 år og gav sin første koncert som 7 årig. I 1975 blev han optaget på Musikskolen i Moskva, hvor han fik klaverundervisning af Anna Artobolevskaya, Vadim Shukanov og Prof. Dimitri Bashkirov. Han er uddannet fra konservatoriet i Moskva i (1989-1996). Talrige priser og udmærkelser i flere internationale konkurrencer har lagt grunden til hans karriere som koncertpianist.

Han modtog førsteprisen ved konkurrencen Concertino Praga i 1982 og var en af prismodtagerne ved Queen Elizabeth konkurrencen i 1991. Vadim Rudenko har modtaget hele to priser i den internationale Tjajkovskij konkurrence: 3. prisen i 1994 og 2. prisen i 1998. Han har koncerteret i Rusland og turneret verden over som solist med førende orkestre, bl.a. Royal Concertgebouw Orchestra i Amsterdam, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin, Mozarteum Orchestra Salzburg, Orchestra Sinfonica Nazionale della RAI, Orchestre de Paris, Moskva Radio Symfoniorkester og St. Petersborg Filharmonierne og NHK Symphony Orchestra Tokyo. Han har arbejdet med dirigenter som Marek Janowski, Philippe Herreweghe, Vassily Sinaisky, Yuri Temirkanov, Vladimir Fedoseev, Gennady Rozhdenstvensky, Vladimir Jurowski og Andrey Boreiko. Udover sin omfattende solistkarriere, er han også en aktiv kammermusiker på internationale musikfestivaler.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * (orlov) Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Melanie Parker (kontrakt) Jakub Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Lea Havelund (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Elisabeth Gibbs (kontrakt) Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) (orlov) Tine Maj Antonsen (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Lars Mathiesen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Sune Wedam (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk