Holder de af Brahms? - 26. september 2013

Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 26. september 2013 kl. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN MUSEET KL. 18.30

Holder De af Brahms?

Dirigent: Alexander Vedernikov Solist: Gerhard Oppitz, klaver Johannes Brahms : (1833-1897)

Klaverkvartet nr. 1, op. 25 (Arr. A. SchĂśnberg)

Varighed: ca. 45 min

I II III IV

Allegro Intermezzo: Allegro Andante con moto Rondo alla Zingarese: Presto

PAUSE Johannes Brahms:

Klaverkoncert nr. 2, i B dur op. 83

I II III IV

Varighed: ca. 48 min

Allegro non troppo Allegro appassionato Andante Allegretto grazioso

odensesymfoni.dk

Uden håndværksmæssig kunnen er inspirationen blot et strå, der dirrer i vinden Johannes Brahms

Når der er Brahms på programmet, er vi garanteret overvældende velklang, fuldfede harmonier, dejlige melodier og anerkendte mesterværker. Brahms efterlod sig nemlig ikke ét eneste værk af ringe eller middelmådig kvalitet, dertil var han alt for kræsen, for perfektionistisk, alt for kvalitetsbevidst.

Hans musik er herlig at give sig hen i, fordi det er ægte romantik, når det er allerbedst, musik fuld af store følelser. Men Brahms er ikke kunstneren med det store bølgende hår, der ønsker at skabe opmærksomhed om sin person, om sine drømme, eller at viderebringe vidtløftige udlægninger af livet og verden. Han er en ydmyg kunstner, der indenfor rammerne af et velordnet univers, sætter sine mangefarvede, virtuost gennemarbejdede lærreder op til anerkendelse og berigelse.

Vi kan ikke rejse til Wien og finde Brahms i dag. Dels er han død forlængst, og dels blev ejendommen, han boede i, Karlsgasse 4 lige ved siden af Karlskirche, revet ned, da man 1907 skulle opføre en tilbygning til Teknisk Universitet. En tavle på husmuren fortæller, at Brahms boede der 1872-1897, dvs. i 25 år og indtil sin død.

Til gengæld kan vi lade Carl Nielsen fortælle om sine oplevelser, da han var så heldig i november 1894 at få foretræde for den meget berømte komponist. Det var under en længere rejse til Berlin, Dresden, München, Salzburg og Wien, og foregik ved hjælp af en dr. Schiff, som formidlede kontakten. Sammen begav de sig afsted med let hjertebanken, fordi Brahms var berygtet for sit uforudsigelige lune og en sommetider barsk omgangstone.

Gerhard Oppitz

Selvom han var en velhavende mand, boede Brahms i en jævn og almindelig lejlighed, spartansk møbleret, men fuld af bøger og noder og manuskripter, for han var en

inkarneret samler af originalnoder af Mozart, Haydn og de gamle mestre. Husbestyrerinden lukkede op, og de to mødte mesteren i godt lune, dr. Schiff førte ordet, mens den unge danske komponist satte sig i en stol, der viste sig at være en gyngestol. Fra denne lidt komiske, rokkende position kunne den benovede Carl Nielsen gøre sine iagttagelser: Brahms er en middelhøj, meget undersætsig mand, velbygget og tæt helt igennem, staar sikkert paa Benene og gjør Indtryk af at have ret gode Kræfter. Han er meget korthalset og lidt duknakket og ser man ham fra Ryggen sidder Hovedet nede mellem Skuldrene og Ryggen er ikke fri for at runde lidt. Udtrykket i hans Ansigt vexler under Samtalen og snart har Øjnene en sarkastisk, næsten ond Glans som atter snart gaar over til noget uendeligt Hjerteligt og Godt. Man fortæller saa meget om hans onde Lune og jeg vil godt tro han kan være frygtelig bidende, men der er jo ogsaa mange dumme og paatrængende Mennesker til og jeg er temmelig sikker paa at det kun er saadanne han lader føle Snerten.

Carl Nielsens dagbog 7. nov. 1894 Brahms henvender sig venligt til Carl Nielsen, som overrækker en bunke nyskrevne værker, bl.a. 1. symfoni til behageligt gennemsyn. De aftaler at mødes igen senere, hvad dog ikke bliver til noget. Men i sandhed et historisk øjeblik at have siddet i Brahms' stue og blive talt venligt til.

Carl Nielsens levende beskrivelse af personligheden er i lige så høj grad en beskrivelse af Brahms' musik, om man vil. Det tætte, velbyggede, kraftige og det hjertelige og gode.

Det er et par kraftkarle, der er i tvekamp. De leger, og de ser hinanden an og kæmper med hinanden og smyger sig til hinanden.

Helge Baun Sørensen om pianisten og klaveret

Brahms var overordentlig velbevandret i musikhistorien, han havde en omfattende nodesamling og havde dertil meget stor respekt for fortiden - for Mozart, Haydn og ikke mindst Beethoven. Alt for meget respekt fremmer ikke den frie kunst, men han lå under for Beethovens 9. symfoni, som han og alle betragtede som det endegyldige mesterværk i sådan grad, at det lignede en handlingslammelse. Han tog mange tilløb, som manden der skal springe over en kløft og siger: Nu, Nu, Nu, Nu, .... næste gang. Han skrev klaverværker og sange i lange baner og først efter at have lagt 60 opusnumre bag sig, var han klar til sin Symfoni nr. 1, som var 21 år undervejs. Alt sammen et udtryk for en umådelig selvkritisk indstilling.

Med Klaverkoncert B-dur opus 83 er vi i helt trygge hænder, for Brahms har forlængst fundet sine egne symfoniske ben og ved udmærket, hvordan man former et kæmpeværk med en varighed på 50 minutter. Det er en ægte mester, der har været i gang. Vi er et godt stykke fra Mozarts elegante klaverkoncerter, hvor der er hurtige replikker og ordvekslinger mellem solist og orkester. Brahms har et stort fuldtonende orkester til rådighed, der forventer magtfuldt modspil fra pianisten og klaveret, og helt sikkert får det. Det er et par kraftkarle, der er i tvekamp. De leger, og de ser hinanden an og kæmper med hinanden og smyger sig til hinanden.

Koncerten er berømt for at have fire satser, mod normalt tre. En udsøgt perle er den langsomme sats andante med en meget lang og smuk solo for cello, som Brahms siden brugte i sin sang Immer leiser wird mein Schlummer. Brahms sad selv stolt ved flyglet, da koncerten blev uropført i

Brahms udfolder sin store begejstring for ungarske melodier og heftige danserytmer.

Helge Baun Sørensen om Klaverkvartetten

november 1881 i Budapest, som dengang lå i kejser Franz Josephs rige, en halv dags togrejse fra Wien. Den blev en øjeblikkelig succes og har siden hørt til i klaverkoncerternes superliga.

Klaverkvartet g-mol op 25 1861 Arnold Schönberg (1874-1951) er kendt som skaberen af tolvtonemusikken, men derudover var han en overordentlig stor kapacitet i klassisk musik generelt. Han var senromantiker som ung, skrev kæmpeværker som Gurrelieder i svulmende Richard Strauss-stil og kendte indgående til alle de store mestres værker, Beethoven, Mozart og Brahms. Han beundrede særlig Brahms' overlegenhed med at arbejde med tematisk stof, være konsekvent med at behandle det musikalske materiale. Men svagheden ved ungdomsværket Klaverkvartet g-mol var, at der var for meget rod. Der var for mange af tonerne, der ikke kom til deres ret og simpelthen ikke kunne høres. Desuden havde han ofte været ude for, at den entusiastiske pianist i ensemblet spillede så kraftigt, at de tre strygere druknede i klaverklang. Et ikke ukendt problem med store flygler i kammermusik.

I 1937, mens Schönberg boede i USA, besluttede han sig for at orkestrere Brahms' Klaverkvartet med det formål at få alle de fine detaljer frem, så alt kunne komme til sin ret. Han ændrede ikke en tone i Brahms partitur, men tog sig alligevel lidt friheder rent klangligt ved at lade messingblæserne lave melodiske bevægelser, som ikke var mulige eller tilladt på Brahms tid. Glissandi i basunerne, glidetoner, som var helt utænkelige dengang, og i sidste sats bruger han xylophon, klokkespil og andre mere moderne instrumenter, men alt sammen i den gode sags tjeneste. Han forsøger ikke på noget tidspunkt at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Kvartetten er i fire satser: allegro, intermezzo, andante con moto og endelig den fejende rondo alla zingarese, dvs. sigøjnerrondo, hvor Brahms udfolder sin store begejstring for ungarske melodier og heftige danserytmer. Den er helt i tråd med de berømte Ungarske danse. Klaverkvartet g-mol op 25 er fra 1861, et ungdomsværk af Brahms, der blev uropført med hans livsveninde Clara Schumann ved klaveret.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Ugens musiker Xanthe Arthurs, fagot "Det er som om jeg ikke kan modstå Danmark", siger skotskfødte Xanthe Arthurs, der kom hertil for første gang i 1996, da hun vandt en stilling som fagottist i Esbjerg Ensemble. Otte år efter forlod hun jobbet, fordi hun ønskede at spille i et symfonior-

kester. Herefter fulgte ansættelser i orkestre i Spanien, Malaysia og Skotland, og i 2009 vandt hun stillingen som 2. fagottist i Odense Symfoniorkester. Xanthe er uddannet på Royal Northern College of Music i Manchester og i Schweiz ved konservatorierne i Lausanne og Genève hos Kim Walker og Roger Birnstingl. Nu er hun odenseaner på femte år med lejlighed midt i byen.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

MEDVIRKENDE DIRIGENT

SOLIST

Alexander Vedernikov Odense Symfoniorkesters chefdirigent er den store russer Alexander Vedernikov. Han har stået i spidsen for Odense Symfoniorkester siden 2009 og har til stor glæde for orkestret forlænget sin kontrakt frem til 2016. Vedernikov har især markeret sig som musikchef for Bolsjoj Teatret i Moskva (2001-2009). I dag er han en særdeles efterspurgt gæstedirigent over hele kloden. Udover sin store succes i Rusland, har han dirigeret førende orkestre over hele Europa, Nordamerika, Japan og Australien, bl.a. London Philharmonic, BBC Symphony Orchestra, Orchestra Verdi Milano, City of Birmingham Symphony, Orchestra Philharmonique de Radio France, Sydney Symphony, Tokyo Philharmonic, National Symphony Orchestra i Washington DC m.fl. Som operadirigent er han en hyppig gæst ved Berlins Komische Oper, og har bl.a. dirigeret på La Scala og Zürich Operaen. I indeværende sæson dirigerer Vedernikov Eugene Onegin på The Metropolitan Opera, New York. Han er uddannet ved Moskva Konservatorium (1990). Fra 1988 til 1995 var han assisterende dirigent ved Tjajkovskij Symfoniorkester, og i 1995 grundlagde han det Russiske Filharmoniske Orkester, hvor han var kunstnerisk leder og chefdirigent frem til 2004. Siden 2003 har Vedernikov været tilknyttet Det Russiske Nationalorkester og har i den forbindelse bl.a. dirigeret i Carnegie Hall, New York og Kennedy Centret, Washington.

Gerhard Oppitz, klaver Som den første tysker nogensinde vandt Gerhard Oppitz den prestigefulde Arthur Rubinstein klaverkonkurrence i Tel Aviv i 1977. I spidsen af juryen sad selveste Arthur Rubinstein. Prisen, som han modtog i en alder af 24 år, blev startskuddet til en imponerende international karriere. Oppitz er uddannet i Stuttgart og München, hvor han studerede ved professor Paul Buck, professor Hugo Steurer og siden hos Wilhelm Kempff. Allerede som femårig begyndte han at spille klaver, og som elleveårig debuterede han som koncertpianist med Mozarts klaverkoncert nr. 20 i d-mol. Det klassisk-romantiske klaverrepertoire udgør kernen af Oppitz’ virker som pianist. Han er en højt estimeret fortolker af blandt andre Brahms’ og Beethovens musik, og i 2009 blev han hædret med ’Brahmsprisen’ af Brahms-Gesellschaft SchleswigHolstein. Gennem sin karriere har han været optaget af at spille større samlede værkgrupper. Han har blandt andet optrådt med hele Bachs Das Wohltemperierte Klavier, alle Mozarts og Beethovens klaversonater og Schuberts samlede klaverværker. Oppitz har også vundet anerkendelse som fortolker af moderne musik særligt i værker af blandt andre Lutoslawski, Ligeti, Boulez og Messiaen.

Som solist har han koncerteret med førende orkestre verden over heriblandt Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Philharmonic Orchestra og Royal Philharmonic Orchestra. Han har samarbejdet med dirigentnavne som Herbert Blomstedt, Zubin Mehta, Riccardo Muti og Lorin Maazel. Oppitz har over 70 cd-udgivelser bag sig og siden 1981 har han desuden undervist ved Die Hochschule für Musik und Theater i München.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * (orlov) Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Lea Havelund (kontrakt) Carla Kuotila (kontrakt) Karin Dalsgaard (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Elisabeth Gibbs (kontrakt) Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Lars Mathiesen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant David Roode (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Bernars Grodos (kontrakt) * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk