Also sprach Zarathustra - 10. oktober 2013

Program Torsdag den 10. oktober 2013 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus Koncertintro i carl nielsen museet kl. 18.30

Also Sprach Zarathustra Dirigent: Ola Rudner Solist: Philip Schmidt-Madsen, orgel Ludvig van Beethoven: Coriolan ouverture Op. 62 (1770-1827) Varighed: ca. 8 min.

Poul Hindemith: Koncert for orgel og orkester (1895-1963) I Crescendo - Moderato Maestoso II Allegro assai III Canzonetta in triads and two

Ritornelli – Moderato IV Phantasy on "Veni Creator Spiritus"

Varighed: ca. 28 min.

P A U S E Richard Strauss: (1864-1949)

Also sprach Zarathustra Op. 30 I Einleitung, oder Sonnenaufgang II Von den Hinterweltlern III Von der groĂ&#x;en Sehnsucht IV Von den Freuden und Leidenschaften V Das Grablied VI Von der Wissenschaft VII Der Genesende VIII Das Tanzlied IX Nachtwandlerlied

Varighed: ca. 34 min.

odensesymfoni.dk

Nietzsches Also sprach Zarathustra er oversat til dansk.

Bogens titel er: "Således talte Zarathustra, en bog for alle og ingen". Den er oversat og udgivet af Niels Henningsen, Det Lille Forlag 1999.

Komprimeret skæbne Ofte begynder en koncert med en ouverture. Ligesom på Beethovens tid: I marts 1807 i Fyrst Lobkowitz’ palæ i Wien indledtes med uropførelsen af Beethovens Coriolanouverture. På programmet stod også en symfoni og en klaverkoncert. En ouverture kunne bruges løsrevet fra opera eller skuespil. Måske var en ouverture ligefrem komponeret som en selvstændig enhed, et lille symfonisk digt.

Tragedien Coriolan, skrevet af ven og sekretær ved hoffet, H.J. von Collin, fik sin premiere flere år før Beethoven skrev sin ouverture. Om Beethoven faktisk så skuespillet, før kompositionen blev færdig, ved man ikke, men de blev dog opført i sammenhæng ved en senere lejlighed.

Ouverturen, der i dag opføres ofte, har sit drama komprimeret ned i bare de første takter: Tragedien om en brutal leder i det antikke Rom, der må se sit nederlag i øjnene og tage sit liv.

Philip Schmidt-Madsen

Tour-de-domkirker og Carl-Nielsen-flag Aftenens solist, organist Philip Schmidt-Madsen, har et særligt forhold til Odense. Her vandt han 1. pris i den Internationale Carl Nielsen Orgelkonkurrence (2011). ”Konkurrencen betød et kæmpe-boost af koncertaktivitet, også i de store kirker, hvor jeg har haft noget af en tour-de-domkirker.

Derudover modtog jeg specialprisen, Commotio-prisen. Den betyder noget særligt for mig og har givet mig mulighed for at hejse

Carl-Nielsen-flaget i ind- og udland”. Philip Schmidt-Madsen tilføjer med et smil: ”Jeg er glad for, at Odense Symfoniorkester bruger orglet. Instrumentet har godt af at blive brugt. Det er ligesom med strygere, der skal spilles til. Orgler i brug behøver ikke ustandselig hovedreparation!”

Som organist spiller han ofte i kirke: ”I kirken er man musikalsk ankermand og folk opsøger ens ”ydelse” af mange årsager: For at finde ro i sorg f.eks. I koncertsalen kommer folk ofte for at høre ét bestemt værk”. For Philip Schmidt-Madsen er det vigtigt at komme ud og spille med andre: ”Det har altid været en stor glæde at spille sammen med orkestre og kor, både som solist og i symfoniske værker, hvor jeg er på lige fod med andre musikere. Selvfølgelig skal man vænne sig til en anden akustik. Koncertsalsakustikken er mindre end kirkerummets, så jeg skal registrere og artikulere på en anden måde”. Han siger i øvrigt om orglet i Odense koncertsal: ”Det matcher både det barokke og romantiske repertoire og egner sig godt til aftenens program: På Hindemiths tid søgte en neobarok orgelbevægelse væk fra det romantiske, men orglet har samtidig en romantisk palet af varme farver, der passer til orkesterværkerne”.

Halvdelen er at registrere Selvom Philip Schmidt-Madsen har Hindemiths Orgelkoncert (1962) på sit debutprogram, lærte han først værket at kende sidste år: ”Mit første indtryk var, at det lød meget som - Hindemith! Dvs. opbygningen af koncertens satser er meget

Gårsdagens koncert (9. oktober 2013) med Odense Symfoniorkester i Konservatoriets Koncertsal var en del af Den Internationale Orgelfestival i København. Koncerten var samtidig organisten Philip Schmidt-Madsens debut fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse.

klassisk. Men han har sit eget melodiske univers. Ingen lyder som ham. Forleden gik jeg på konservatoriet forbi en dør, hvor der sad én og øvede, og jeg kunne med det samme høre, at det var Hindemith med melodier, der hverken er i dur eller mol men i et kirketonalt, modalt tonesprog. Som koncertgænger hører man ham ikke ofte, men hans musik er veldrejet: Teoretisk og harmonisk er håndværket i orden”, siger han om komponisten, der også udgav flere bøger om kompositionsteknik. Efter 2. verdenskrig, hvor Hindemith emigrerede fra Europa, vendte han tilbage til et musikalsk forandret Europa, som var svært at forlige sig med. 50’ernes og 60’ernes serielle teknikker var ikke Hindemiths stil.

Philip Schmidt-Madsen opdager hele tiden nye sider af værket: ”Det er et gennemkomponeret værk, hvor solist og orkester har et raffineret samspil med fin brug af orglets klangmuligheder. Orglet har klare begrænsninger og kan ikke skabe dynamiske udsving som strygere eller blæsere. Til gengæld kan jeg registrere orglet og skabe flere klangmuligheder. Som kloge orgel-professorer har sagt: Halvdelen er at spille, halvdelen er at registrere!”

Ola Rudner

Ikke to orgler i verden er ens, så når organister skal registrere, kræver det meget forberedelse. Philip har konsulteret professorer i Wien ifm orgelkoncerten: ”Hindemith skrev den som et af sine sidste værker i 1962, på bestilling fra New York Philharmonic Society til indvielsen af det, der dengang hed New York Philharmonic Hall. Hindemith skulle selv dirigere og allierede sig med en anerkendt østrigsk organist, Anton

Heiller, og de fik tilsendt registreringsmulighederne. Han har, lidt atypisk for sin tid, brugt meget lyse registreringer og får på den måde det flerstemmige til at stå klokkerent. Det bliver en klangsuppe, hvis man registrerer for tungt. Når han bruger orglet pompøst, er det meget præcist angivet. Problemet er bare, at det oprindelige orgel i New York ikke eksisterer mere. Derfor har jeg konsulteret efterfølgere til Anton Heiller i Wien for at finde ud af, hvor bogstaveligt man skal tage Hindemiths registreringsanvisninger”.

Orglet i Carl Nielsen salen er igen et andet instrument, og Philip Schmidt-Madsen skal arbejde sig ind på både orgel og sal: ”Det tager 10-20 timer, og så fortsætter ændringerne måske, når orkestret kommer på. Men det er det, der gør, at man som musiker kan sætte sit præg på musikken”.

Den store gåde Det er verdens store gåde, Richard Strauss tager fat på med det symfoniske digt Also sprach Zarathustra. Han byggede det på kapitler fra Nietzsches hovedværk af samme navn, kendt som værket, der beskriver overmennesket, og at Gud er død! Betragtninger, der er brugt og misbrugt sidenhen. Digter-filosoffen Nietzsches værk er komplekst og har fordret store afhandlinger af og diskussioner blandt filosoffer og litterater. Men at Nietzsche ønskede at reformere verdenssynet hos sine medmennesker, er man ikke i tvivl om, når man læser i hans symbolladede hovedværk.

Han bruger den iranske profet, Zarathustra, der levede årtusinder f.v.t., som talerør. Den historiske Zarathustra er omgærdet af mystik, magi og astrologi, men Nietzsches hovedperson giver snarere udtryk for Nietzsches egne tanker. Richard Strauss læste også Nietzsche og blev betaget af tanken om overmennesket: I 1896 skrev Strauss sit værk med satstitler hentet fra Nietzsches kapitler. Strauss fik kritik for at ville forsøge at skrive filosofisk musik, hvortil han svarede, at han ikke ville være filosofisk eller skildre Nietzsches værk men derimod beskrive menneskets udvikling religiøst og videnskabeligt frem mod tilstanden som overmenneske. I indledningen til partituret er Zarathustras (Nietzsches) første del trykt, hvori Zarathustra beskriver sin genkomst, efter at have været isoleret fra mennesker i årevis i bjergene. I de følgende ni satser beskriver Strauss menneskets udvikling, tvivl og kampe. Det stort anlagte mærkes ikke mindst i åbningen, solopgangen, hvor bl.a. orglet lægger en bund af C-dur, som en slags naturtonerække vokser ud af, indtil Strauss lader den vokse langt vildere. De fleste kender temaet fra både TV og film, ikke mindst som musikken til Kubrick’s Rumrejsen år 2001. At Strauss ikke giver noget endegyldigt svar, fornemmes værket igennem, selv i slutningen, der ender i en vekslen mellem to forskellige tonearter.

Programnote af Rie Koch

Ugens musiker Carl Boye Hansen, tuba Han sidder på bageste række i Odense Symfoniorkester, for det er der, messingblæserne hører til. Men som tubaist er han basfundamentet i hele messinggruppen; en rolle han udfylder på enestående vis. Carl Boye Hansen er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i

København og gennem private studier i messingmekkaet Chicago. Han har tidligere spillet i Den Kgl. Livgardes Musikkorps og har siden 2001 været Odense Symfoniorkesters tubaist. Carl Boye, som er far til to drenge, har en passion for antikviteter og samlerobjekter, faktisk så stor at han er auktionarius ved både professionelle og mere afslappede auktioner.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

MEDVIRKENDE Dirigent

Solist

Ola Rudner, Svenskfødte Ola Rudner startede sin karriere som højprofileret violinist. Han har bl.a. vundet Paganini konkurrencen og har assisteret for den legendariske Sandor Vegh. Han var desuden koncertmester for orkestre som Camerata Salzburg, Volksoper Wien og Wiens Symfoniorkester. I 1990’erne blev han kendt som en karismatisk dirigent, bl.a. for alle de svenske og australske orkestre, Wiens Kammerorkester, Islands Symfoniorkester og siden 1995 Philharmonia Wien, hvor han var kunstnerisk leder.

Hans dirigentdebut var med Göteborgs Symfoniorkester og Sveriges Radiosymfoniorkester. Fra 1993-98 var Rudner kapelmester på Wiens Volksoper. Fra 2001-2003 var han chefdirigent for Tasmaniens Symfoniorkester og debuterede som operadirigent i Australien i 2001. Ola Rudner er også en operadirigent. Gennem mange år har han dirigeret på Volksoper Wien, og han bliver jævnligt inviteret til operahuse i Australien, Østrig og Italien. I februar 2007 opførte han Carmen i Salzburg med stor succes og blev straks engageret til Don Pasquale i 2008. Siden 2009 har han været chefdirigent for Wüttermbergische Philharmonie Reutlingen.

Philip Schmidt-Madsen, orgel Organist ved Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København. Philip Schmidt-Madsen studerede kirkemusik og orgel hos professor Bine Bryndorf ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hans diplomeksamen i 2007 fik højeste karakter. Derefter fulgte to års videregående studier hos professor Hans Davidsson ved Hochschule für Künste i Bremen. Han har deltaget i adskillige masterclasses med bl.a. Olivier Latry, Michael Radulescu, Jon Laukvik og Hans-Ola Ericsson. Ved gårsdagens koncert med Odense Symfoniorkester i Konservatoriets Koncertsal debuterede han fra solistklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som studerende af Hans Fagius og Hans Davidsson. I juni 2011 vandt han 1. pris ved Den Internationale Carl Nielsen Orgelkonkurrence og blev yderligere tildelt Commotio-prisen for bedste fortolkning af Carl Nielsens "Commotio". Schmidt-Madsen har en stor koncertaktivitet i Danmark og Europa og samarbejder jævnligt med en lang række forskellige kor og orkestre i ind- og udland. Han har adskillige gange været solist med orkester og har medvirket i både tv- og radiotransmitterede koncerter og gudstjenester. Han har været ansat som korproducent, akkompagnatør og gæstedirigent for Sankt Annæ Pigekor. Som medstifter og kunstnerisk leder af koncertvirksomheden Pro Musica Copenhagen har han planlagt og opført store værker inden for korlitteraturen.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * (orlov) Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jakup Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila (kontrakt) Karin Dalsgaard (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Elisabeth Gibbs (kontrakt) Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Christina Andersen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant David Roode (kontrakt) Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk