Program Torsdag 24. oktober 2013 kl. 19.30 Fredag 25. oktober 2013 kl. 19.30 Carl Nielsen Salen - Odense Koncerthus
Porgy and Bess Odense Symfoniorkester og TipToe BigBand Dirigent: Henrik Vagn Christensen og Torben Sminge Solister: Tuva Semmingsen, mezzo-sopran og Jesper Riis, trompet og flygelhorn George Gershwin: Porgy and Bess (1898-1939) Introduction (original)
Summertime (original)
Buzzardsong (Gil Evans. Transkription: Peter Jensen)
Summertime (Gil Evans. Re-arr. Johan Norberg)
My Man´s Gone Now (original)
My Man´s Gone Now (Gil Evans. Transkription: Ramus Henriksen)
Gone (Gil Evans. Transkription: Peter Jensen)
There's a Boat Thats Leavin Soon. (Gil Evans. Transskription: Rasmus Henriksen)
I love's You, Porgy (Gil Evans. Transskription: Rasmus Henriksen)
Porgy and Bess Symphonic Picture The Storm Bess You Are My Woman Oh, I Can´t Sit Down It Ain´t Necessarily So Finale
PAUSE Kasper Tagel: (1972 - )
One
John Kristensen: (1976 - )
The “After”
odensesymfoni.dk
Vi kan lære meget af hinandens verdener Robert Holmsted, solobasunist
Mødet. Det stærke, det modige møde George Gershwin ville have elsket denne aften. Mødet mellem to forskellige kulturer er altid et stærkt manifest. Mødet mellem det klassiske symfoniorkester og jazzens bigband denne aften viser, at Gershwins bestræbelser ikke var forgæves. At det ikke sker oftere er fordi, der er store udfordringer forbundet med det. Det var der på Gershwins tid, og det er der stadig den dag i dag. Det på trods af at flere musikere spiller musik fra begge lejre. Men der skal en særlig vilje til mødet mellem de to kulturer. Den vilje havde Gershwin. Han ville forene den afroamerikanske folklore med koncertsalen. Han havde forudsætningerne. Han var en hårdtarbejdende sangskriver på Broadway, der samtidig havde enorme ambitioner og sugede til sig fra samtidens europæiske komponister som f.eks. Ravel. Man kan undre sig over, hvorfor George Gershwin er så unik. Hvorfor er der ikke kommet nogen siden ham, der har kunnet det samme: skabe musik både til koncertsalen og til jazzklubberne? Well, herhjemme gjorde Carl Nielsen måske det samme. Skrev sange vi alle kender og musik til koncertsalen. Men sammenligningen holder ikke. Danmark var nemlig et homogent land. Carl Nielsen skrev modernistisk musik til et sofistikeret publikum, der dog var af samme folkesjæl som dem, der nøjedes med at synge med på hans jævne sange. George Gershwin prøvede at forene nogle størrelser, der lå meget længere fra hinanden. Denne aften forener Carl Nielsen salen to størrelser, der normalt ikke finder sammen. Musikken i sig selv tager udgangspunkt i jazzen, som den lød i 30’erne i New York, men Gershwin trækker i Porgy and Bess meget udtalt på musikalske traditioner fra sydstaterne: Jubiliees, blues, praying songs, street cries, work songs og spirituals. Alt sammen gennemkomponeret med arier og recitativer som i den vestlige operatradition. Alt er bundet elegant sammen, og der er ledemotiver som hos Wagner. Personer og steder har deres signaturstumper. Summertime høres hele fire gange i løbet af operaen.
Tiptoe Bigband
Summertime er med årene blevet så stor en sang, at den næsten har løsrevet sig fra konteksten. Men der er mange flere sange fra operaen, der blev jazz-standards i løbet af 1940’erne. Samtidig med at det er uomgængeligt iørefaldende melodier, kan selv det utrænede øre godt høre, at når Gershwin laver blues i Porgy and Bess, så er det ikke rigtig blues. Det er ikke den ægte vare. Den blå tone virker underligt postuleret. Den bliver nærmest udstillet som et historisk objekt, i stedet for at blive udlevet som hos f.eks. Billie Holiday. Hvis den blå tone er symbolet på det sorte Amerikas smerte fra slavetiden og frem til i dag, hvad laver den så i hænderne på den hvide mands orkester? Det er måske netop grunden til, at Gershwin ville have et helt igennem sort cast. Det var ikke set før, da George Gerswhin i 1935 valgte kun at bruge klassisk trænede afroamerikanske sangere og en ligeledes sort korleder til det stort anlagte projekt. Før den blev sat op på Broadway, blev der lavet en såkaldt ”try out” i Boston. De vidste, at det var et vovestykke. Hvor vovet det egentlig var, kan ses af at Porgy and Bess først blev sat op på Metropolitan Operaen i 1985. Raceproblemet Allerede i slutningen af 1930’erne mødte operaen modstand på grund af det stereotype billede, der bliver tegnet af den sorte mand. Ideen om at Porgy and Bess var direkte racistisk fik styrke fra 1960’erne og frem blandt sorte borgerrettighedsforkæmpere og Black Power bevægelsen. Der var stort set ikke nogen opførelser af den i 1960’erne, hvor den afroamerikanske historiker Harold Cruse skrev, at Porgy and Bess var det mest selvmodsigende symbol, der nogensinde var skabt i den vestlige verden. Gershwin havde altså skudt sig selv i foden i forsøget på at få to kulturer til at mødes, og hvis ikke musikken havde været stærk nok, var operaen nok gået i glemmebogen. Jazzmusikeren Miles Davis var ikke i tvivl om de musikalske kvaliteter. Han skabte sammen med orkesterarrangøren Gil Evans i 1958 et kunstnerisk dokument over Porgy and Bess. En enestående fortolkning, der krydser genreskel og bygger bro på sin helt egen måde. Gershwin havde ganske
Odense Symfoniorkester
Jeg glæder mig til at fyre den af! Ouverturen er skideflot og skidesvær Henrik Vagn Christensen, dirigent
Første gang Porgy and Bess blev opført i sin helhed i Europa var i Danmark på Det Kgl. Teater i 1943. Imod Gershwins forskrifter var det med en ren hvid sangerbesætning, der var farvet sorte i hovedet. En fortælling om sorte amerikanere skrevet af en jødisk komponist, huede ikke besættelsesmagten, og efter 22 udsolgte forestillinger blev den lukket.
Tuva Semmingsen
givet bifaldet udgivelsen, hvis han havde levet længe nok, men han var død af en hjernesvulst 20 år tidligere kun 38 år gammel. George Gershwins møde i nye klæder Det er Gershwins musik og tanke, der binder aftenens to ensembler sammen. I første afdeling er det hans musik. Vi hører uddrag af Porgy and Bess belyst af henholdsvis Odense Symfoniorkester og TipToe BigBand. I anden afdeling er det Gershwins tanke, der bliver udfoldet. To helt nykomponerede værker fuldender mødet mellem byens to førende orkestre. Komponisterne John Kristensen og Kasper Tagel har taget udgangspunkt i, at musikken egner sig til salen, og at den skal tage afsæt i begge verdener. John Kristensen slægter George Gershwin på. Han har både skrevet for symfoniorkester, for DR Radiounderholdningsorkestret, for DR Bigbandet, for militærorkester og for TipToe BigBand. Kasper Tagel er også komponist for TipToe, og arbejder meget med klangverdener, som vi kender det fra Debussy. Ifølge TipToes dirigent Torben Sminge er det blevet meget udtalt i aftenens værk, som kalder det: ”Moderne klassisk, klange på klange.”
Jesper Riis
Torben Sminge har sammen med TipToe BigBand fået oparbejdet en profil, der favner bredt. ”Det er netop i mødet med det fremmede, at vi udvikler os”, siger Torben Sminge. ”Vi vil gerne udfordre genren, og det har vi gjort gennem samarbejde med så forskellige kunstnere som Steffen Brandt, Eivur Palsdottir, Harald Haugaard, cuban-
ske musikere og klassiske slagtøjsspillere. Orkestret skal udvikle sig, genrerne skal udvikle sig”. Torben Sminge forventer sig meget af mødet med Odense Symfoniorkester. Han mærker en vis ærefrygt, når han går ind i Carl Nielsen salen. Han er selv dobbeltuddannet trompetist både klassisk og rytmisk, men føler stadig, at jazz ikke er lige så kulturelt som klassisk musik. Måske skyldes det ganske enkelt, at den enes historie er længere end den anden. Musikpædagogisk og praktisk er den klassiske musik århundreder foran den rytmiske, men der er en anden forskel, der måske betyder mere. “Klassiske musikere stiller sig i højere grad til rådighed for musikken, er i musikkens tjeneste. Set i forhold til det tager rytmiske musikere måske mere afsæt i sig selv som kunstnere, og skriver ofte selv musikken. Det er to forskellige måder at være musikere på”, siger Torben Sminge. Ideen til aftenens program opstod i kølvandet på, at solobasunist i Odense Symfoniorkester Robert Holmsted, der sidder i Programudvalget, havde foreslået musik af Duke Ellington. Robert har selv tidligere spillet i bigband og havde lyst til, at orkestret krydsede genrer. Valget faldt på Porgy and Bess som omdrejningspunkt, da der findes arrangementer af høj kvalitet for både symfoniorkester og bigband. Denne aften beviser, at to kulturer kan mødes, når viljen er der. Programnote af Carsten Wolf Andersen
Tiptoe BigBand er et professionelt ensemble bestående af jazzmusikere med tilknytning til det fynske musikmiljø. TipToe er kendt for at forny den store orkesterlyd ved at indgå i forskellige musikalske samarbejder, som rækker langt ud over bigband-traditionen. Blandt TipToes crossover-projekter kan nævnes 1001 Arabian Nights med arabisk inspireret musik komponeret af Nikolai Bentzon, Bigstep, hvor bigbandlyden møder den elektroniske dubstep, Galadriel – musik for bigband og seks klassiske
Medvirkende DIRIGENT Henrik Vagn Christensen er en meget alsidig dirigent med et repertoire, der spænder over symfonier, ny musik, opera og musicals – og balletten. Henrik Vagn Christensen anses som sin generations førende danske balletdirigent, og har været tilknyttet det Kgl. Teater i perioden 1996-2012. Siden er den del af karrieren blevet international med produktioner hos Den Finske Nationalballet, Den Kgl. Svenske Ballet, og senest New York City Ballet, som Henrik vender tilbage til i februar 2014. Det omfattende repertoire inkluderer musik til tv og film. Senest ’En Kongelig Affære’ og ’Dirch’, samt musikken til tv-serien ’Danmark – fra kyst til kyst’ og ’Mentor’ - alle indspillet med DR UnderholdningsOrkesteret eller DR SymfoniOrkesteret. De danske landsdelsorkestre har været udgangspunktet for det symfoniske repertoire, ikke mindst Odense Symfoniorkester, som Henrik Vagn Christiensen har stået i spidsen for over 60 gange. Torben Sminge er dirigent, trompetist, producer. Uddannet klassisk og rytmisk trompetist ved Det Fynske Musikkonservatorium. Gennem 14 år ansat som trompetist i Klüvers Bigband i Århus. Derudover freelancemusiker på den danske rock- og jazzscene. Torben Sminge, som er en meget alsidig og kompetent dirigent med stort stilistisk overblik, har gennem årene stået foran Tiptoe Bigband, Fyns Amts Ungdomsbigband og ved flere lejligheder Slesvigske Musikkorps. Har desuden virket som producer på en lang række CD-indspilninger med bl.a. Harald Haugaard, Serras og Odense Symfoniorkester. SOLISTER Tuva Semmingsen Norsk mezzosopran. Uddannet i Oslo og på Operaakademiet i København. Hun debuterede i 1999 på Det Kgl. Teater som Cherubino i Wolfgang Amadeus Mozarts opera Figaros bryllup og sang året efter partiet på Teatro la Fenice i Venezia. På Det Kgl. Teater har Tuva Semmingsen bl.a. sunget Rosina i Rossinis Barberen i Sevilla, som hun i 2005 også sang i Nancy, titelpartiet i Rossinis Askepot, som hun i 2006 gentog på Glyndebourne Touring Opera, og Sesto i Georg Friedrich Händels Julius Cæsar.
slagtøjsspillere og Nordic Roots – dansk folkemusik af og med violinisten Harald Haugaard. TipToe Bigband har eksisteret siden 1994 og har de seneste 10 år haft Torben Sminge som dirigent og kunstnerisk leder. Orkestret har udover en stor koncertaktivitet udgivet seks CD’er og en koncert-DVD. Orkestret blev i 2003 kåret som Fyns Amts Musiknavn, og i 2006 som Årets Musiknavn på Fyn. I januar 2013 modtog TipToe ’Odense Live Prisen 2013’. Tiptoe BigBand er støttet af Odense Kommune og Kunstrådet.
Jesper Riis Den danske trompetist, komponist og arrangør Jesper Riis har i over 20 år turneret og indspillet med en bred vifte af de største navne på den danske og internationale musikscene. De senere år har han været musikalsk arrangør og dirigent på talrige projekter med bl.a. DR Bigbandet og Klüvers Bigband. Han modtog i 2002 Django D’or-prisen som upcoming jazz-artist. Hans trompetspil kan høres på en lang række cd-udgivelser og soundtracks, deriblandt de danske film Bænken og En kort en lang. Jesper Riis’ evne til at navigere i forskellige stilarter afspejler sig i hans alsidige repertoire, der kan rumme alt fra popmelodier over brasilianske ørehængere til de evigt grønne jazzstandards. KOMPONISTER Kasper Tagel (født 1972). Dansk bassist og komponist. Udgav i 2006 det anmelderroste album Silent Journey. Er diplomuddannet fra konservatoriet i Odense (1998). Har udover Danmark turneret i Tyskland, Frankrig, USA, Sverige, Norge, Finland, Skotland, Polen, de baltiske lande, Slovakiet, Rumænien, Thailand, Kina og Korea, og har spillet og indspillet med navne som Danny Gottlieb, George Garzone, Helge Norbakken, Julian Arguelles, Nikolaj Bentzon, Hans Ulrik, Søren Bebe, National Danish Radio Bigband, Six City Stompers, Benni Chawes, Julie Maria, Harald Haugaard, Karen & Helene, Peter Rosendal, TipToe BigBand, Rasmus Ehlers m.fl. Blev i 2003 kåret til Årets Jazzmusiker på Fyn og har vundet flere priser sammen med bl.a. TipToe BigBand, Odense Internationale Musikteater og gruppen ’Heading North’. Har skrevet musik til flere forskellige projekter bl.a. kortfilmen ”S”, og det er blevet til en række kompositioner og arrangementer for bigband og strygere, bl.a. DR Bigband og rockgruppen Saybia. John Kristensen (født 1976). Uddannet rytmisk basunist fra Det Fynske Musikkonservatorium og har en diplomuddannelse med speciale i komposition/arrangement fra samme sted. Han har komponeret og arrangeret for en lang række kendte solister og professionelle orkestre. Deriblandt Steffen Brandt, Julie Berthelsen, Kim Sjögren, Cæcilie Norby, Johnny Logan, Sigurd Barrett, Hr. Skæg, DR Bigband, Slesvigske Musikkorps, Prinsens Musikkorps, og symfoniorkestrene i Odense, Aalborg og Sønderjylland. John er også dirigent og har gennem tiden dirigeret bl.a. Nordkraft Bigband, Randers Bigband, TipToe BigBand og Det Fynske Musikkonservatoriums Bigband. Han spiller selv basbasun i TipToe, hvor han også er en af hovedkomponisterne på de seneste udgivelser: Blue Dawn og BIGSTEP samt dvd’en Galadriel & When Angels Call, hvor musikken er komponeret for både bigband og en større klassisk slagtøjsgruppe.
Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Salter-Kipp* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker *
Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Elisabeth Gibbs (kontrakt) Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik (orlov) René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Tine Maj Antonsen (kontrakt) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler
Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jakup Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila (kontrakt) Karin Dalsgaard (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne
Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Søren Sloth Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Mathias Reumert * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
TipToe BigBand Morten Øberg, Guy Moscoso, Finn Henriksen, Hans Mydtskov og Ole Visby (saxer, fløjte, klarinet) Lars Schuster, Jesper Riis, Jacob Holdensen og HC Erbs (trompet, flygelhorn) Stefan Ringive, Knud Schwaner, Casper Jensen og John Kristensen (trombone) Niels Thybo (klaver), Morten Nordal (guitar), Kasper Tagel (bas) og Chano Olskær (Trommer)
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk