Messias - 11. og 12. december 2013

Program Odense Domkirke Onsdag 11. december 2013 kl. 19.30 Torsdag 12. december 2013 kl. 19.30 Nyborg Vor Frue kirke: Fredag 13. december 2013 kl. 19.30

Georg Friedrich Händel:

MESSIAS Dirigent:

Philip Pickett

Solister:

Joanne Lunn, sopran Clare Wilkinson, mezzosopran Robert Sellier, tenor Roderick Williams, bas

Kor:

Filharmonisk Kor

Korindstudering: Alice Granum Orgel:

Jonas Nørgaard

Soloviolin:

Signe Madsen

Solocello:

Michaela Fukačova

Solotrompet:

Joris de Rijbel

odensesymfoni.dk

Et oratorium fortæller ligesom en opera en dramatisk historie i musikalsk form, men man har ikke besværet med kulisser og kostumer. Typisk for oratoriet er også det bibelske indhold, der således gør oratoriet til en mindre verdslig genre end operaen.

Händels Messias Händel blev født i 1685 i byen Halle, som ligger i den tyske delstat Sachsen, der dengang var et selvstændigt lille hertugdømme. Händels far, Georg Händel Sr., var feltkirurg ved hoffet i Sachsen-Weissenfels og ønskede, at hans søn skulle være jurist. Han modsatte sig enhver musikundervisning af sønnike, som dog ifølge legenden lod sin mor smugle et klavichord op på loftet, så han kunne øve sig i smug. Og da hertugen ved et tilfælde overhørte den 7-årige Händel øve sig på kapellets orgel, fik han faderen til at love at give barnet musiktimer. Händel blev herefter undervist i at spille på orgel og cembalo, og i at kopiere noder, studere og imitere andre komponisters musik – noget, Händel senere måske blev lidt for god til!

Joanne Lunn

Samvittighedsfuldt blev Händel faktisk indskrevet ved universitetet i Halles juridiske fakultet i 1702, men studierne blev afbrudt af et job som organist ved den lokale katedral – en position, som Händel dog kun beholdt i et år. Herefter tog han til Hamborg, hvor han sideløbende med et arbejde som andenviolinist i operahusets orkester ernærede sig som operakomponist. (Det var også i Hamborg, at Händel blev venner med operasangeren og kom-

ponisten Johann Mattheson, som ifølge overleveringen næsten dræbte Händel i en duel, hvor Händel dog blev reddet af en messingknap på sin frakke, som knækkede modstanderens kårde, inden den kunne forårsage mere alvorlig skade). Såvel i Hamborg som under et senere ophold i Italien havde Händel efterhånden pæn succes som operakomponist. I Rom komponerede han desuden gejstlig musik – f.eks. Dixit Dominus fra 1707, et væld af kantater og to oratorier. Opsætningen af operaen Aggripina (1709) afstedkom et historisk stort antal opførelser, og italienerne kvitterede med at benævne Händel ”il caro Sassone” – ”den kære sachser”.

I 1711 blev Händel tilbudt ansættelse som hofkomponist hos kurfyrsten af Hannover til en løn, der var tyve gange større end den, han havde fået i Halle. For at tage imod stillingen betingede Händel sig, at han kunne søge og få orlov, når det passede ham. Da det blev bevilget, søgte Händel straks orlov og rejste til England, hvor han blev boende resten af sit liv. Kurfyrsten af Hannover mistede dog på sin vis alligevel ikke sin hofkomponist, da han i 1714 blev kronet til Kong George I af England og dermed forblev Händels arbejdsgiver. Og i London kunne Händel præsentere et helt nyt publikum for nykomponerede operaer - eller bearbejdelser af de gamle, som londonerne jo ikke kendte i forvejen. Succesen var ubetinget, og Händel tjente gode penge. Det stod dog efterhånden klart, at interessen for operaer ikke kunne vare ved; operaer er dyre og besværlige at sætte op, og der var i længden ingen garanti for store profitter af en ny opera. Händels formue svandt ind, og truslen fra den nye, engelsksprogede genre, ballad opera’en, var reel. Ballad opera’en inkluderede populære melodier (også, for at føje spot til skade, fra Händel selv), og Johann Pepusch og John Gays berømte Beggar’s opera, der tog det engelske publikum med storm i 1728, slog et definitivt ligkistesøm i Händels operakarriere.

Fra ca. 1732 begynder Händel således at skrive oratorier i stedet for operaer. Händels første oratorier var Esther (som egentlig var en omskrivning af en af Händels tidlige operaer), Deborah og senere Saul og Israel i Egypten. Ingen af dem opnåede tilnærmelsesvist samme popularitet som Messias – som Händel dog ikke selv betragtede som sit bedste oratorium. Den ære tilfalder det langt mindre succesfulde oratorium Theodora fra 1750, der som det eneste Händel-oratorium udover Messias bygger på en nytestamentlig historie.

Händel skrev musikken på blot 24 dage, hvilket nu ikke for ham var et usædvanligt arbejdstempo. Librettoen havde han fået tilsendt fra sin gode ven Charles Jennens, som tidligere havde leveret libretti til bl.a. oratorierne Saul og Israel i Egypten (begge 1739). Händel havde næppe en specifik anledning for uropførelse af sit værk i tankerne, mens han skrev det, og Jennens udtrykte decideret

bestyrtelse, da realiteten blev, at komponisten tog værket med sig til Dublin, hvortil Händel var inviteret af hertugen af Devonshire. Premieren fandt sted den 13. april 1742 i Neal’s Music Hall i Dublins Fishamble Street. Man forventede så stort et fremmøde, at plakaterne opfordrede damerne til at møde op uden fiskebensskørter og herrerne uden sværd.

Og ganske rigtigt: Ved premieren var 700 mennesker mødt op i en koncertsal beregnet til 600. Kor og orkester bestod af 32 sangere – fordelt på 16 herrer og 16 drengesopraner – og ligeledes 32 musikere. Blandt solisterne havde Händel fra London medbragt sopranen Christina Maria Avoglio og kontraalten Susannah Cibber. Sidstnævnte var primært kendt fra teateret, og selvom hun egentlig ikke var nogen stor sanger, fik hun efter arien ”He was despised” en præst blandt publikum til at springe op og råbe: ”Woman, for this be all thy sins forgiven thee!”. Premieren var i det hele taget en forrygende succes og indbragte ca. 400 £, som alle gik til velgørende formål. En koncert, også i Dublin, den 3. juni var derimod ikke en velgørenhedskoncert, så Händel må formodes også at have fået en del penge ud af sine irske opførelser af Messias.

I betragtning af Händels forkærlighed for at låne ganske rundhåndet af andre komponisters værker til sine operaer og oratorier, er det bemærkelsesværdigt, at musikken til Messias var helt nykomponeret, bortset fra et par citater fra kærlighedsduetter, Händel havde skrevet i Rom. Librettisten Jennens kan også – til trods for sin skuffelse over, at Händel lod værket uropføre i Dublin – finde trøst i, at Messias trods alt var Händel så kær, at han siden hen lavede flere revisioner af værket, som i sit originalmanuskript bærer præg af, at komponisten arbejdede meget hurtigt. Og indtil den sidste dommedagsbasun har gjaldet, kan vi være sikre på, at Händels Messias – hvad enten det er i mindre, opførelsespraktiske opsætninger med originale instrumenter og drengestemmer i koret eller i den større og mere moderne udgave med fuldt symfoniorkester og blandet kor – igen og igen vil overvælde sit publikum med sin imponerende, majestætiske og fantastisk rørende gennemslagskraft.

Programnote af Katrine Nordland

som Händel mesterligt bruger til at formidle det kristne indhold. Bemærk f.eks., hvordan trompeterne får lov at lyse særligt op, netop fordi de anvendes uhyre sparsomt på strategisk oplagte steder (korsatsen ”Glory to God”, en solo i ”The trumpets shall sound”, det berømte ”Hallelujah” kor og den afsluttende ”Worthy is the Lamb”).

Clare Wilkinson

Med Messias fik musikhistorien et af sine mest elskede og velkendte korværker, foruden ingen jul ville være fuldendt. Messias omhandler Jesu liv og betydning for kristendommen. Og når vi i dag hører Messias som et af musikhistoriens fineste eksempler på religiøs musik, skal vi bemærke den vekslende dynamik i orkestreringen,

Medvirkende Dirigent Philip Pickett Grundlægger og leder af det verdenskendte ensemble The New London Consort. Philip Pickett betragtes som en af verdens førende dirigenter i det tidligere repertoire. Med The New London Consort har han optrådt i nogle af verdens mest kendte koncerthuse heriblandt Royal Festival Hall i London og Lincoln Center i New York. Han begyndte sin karriere som trompetist, før han blev en af Storbritanniens førende blokfløjtesolister. Siden har han opbygget en karriere som gæstedirigent og stået i spidsen for førende orkestre som Rotterdam Philharmonic Orchestra, Netherlands Radio Chamber Philharmonic Orchestra, Royal Flanders Philharmonic Orchestra, Orquesta Sinfonica de Navarra, Orquesta de Granada, Trondheim Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Hong Kong Philharmonic Orchestra, Mexico City Orchestra etc. I 2004 dirigerede han en ny produktion af Monteverdis L’Orfeo på Lyon National Opera og i 2009 en ny produktion af Mozarts Don Giovanni på Mexico National Opera. Fra 1996-2003 var han kunstnerisk leder af London Southbank Centres årlige ’Early Music Festival’. I 1995 blev han udnævnt til direktør for ’Early Music’ på Shakespeares Globe Theatre i London. I maj 2010 blev Philip Pickett og hans ensembler udnævnt til ”Associate Artists of Manchesters Bridgewater Hall”.

I London blev det nytestamentlige emne betragtet som problematisk at opføre på et teater, og det var faktisk først efter 1750, at Messias for alvor blev populær – bl.a. via velgørenhedskoncerter til støtte for The Foundling Hospital, som Händel var en stor velgører for. Efter Händels død i 1759 er udbredelsen af Messias decideret eksploderet – og resten er, som man siger, historie.

Solister Joanne Lunn, sopran Uddannet ved Royal College of Music, London, hvor hun modtog Tagore guldmedalje.

Joanne Lunn debuterede på English National Opera i Steven Pimiott’s produktion af Monteverdis L’Incoronazione di Poppea under ledelse af Harry Christophers. Siden fulgte roller som Helena i Britten’s A Midsummer Nights Dream i Venedig under ledelse af Sir John Eliot Gardiner, en Spanien-turné med Purcells Dido and Aeneas og en rolle i Monteverdis Orfeo i Paris. Som koncert- og oratoriesanger har hun et bredt og rigt varieret repertoire. Hun har været solist med førende europæiske orkestre, heriblandt Orchestra of Age Enlightment, Musik Podium Stuttgart, Rotterdam Philharmonic Orchestra, London Symphony Orchestra, Mozarteum Salzburg.

Clare Wilkinson, mezzosopran Den internationalt efterspurgte mezzosopran Clare Wilkinson er især kendt for sine fortolkninger af Bach. Højdepunkter i hendes karriere har været Cantata 170, Vergnügte Ruh i Spiegelsaal i Köthen og Matthæus Passionen i Thomas Kirken i Leipzig, begge under ledelse af John Eliot Gardiner.

Wilkinson har også sunget med Christophe Rousset, Daniel Reuss, Nicolas Kraemer, Michael Williens, Bart Van Reyn og Andrew Parrott. I 2012-13 debuterede hun med Bachkoor Holland (Roy Goodman), the Scottish Chamber Orchestra (Charles Olivieri-Munroe) og Netherlands Bach Society (Jos van Veldhoven).

Robert Sellier, tenor Uddannet ved Bayerisches Singakademie hos Hartmut Elbert og på Hochschule für Musik i Augsburg hos Jan Hammar. Siden fulgte masterclasses hos Margreet Honig, Gerd Uecker, Rudolf Pierney, Peter Schreier og

Rudolf Janssen. Robert Sellier vandt 1. prisen ved Hochschule Augsburg-Nürnberg: Eberhard-Waechter-Award fra Wiener Staatsoper. Hans karriere som koncertsanger begyndte, mens han stadig var studerende, og allerede dengang var han særligt interesseret i tidlig musik. Han har været solist med Münchner Hofkapelle, Les Comets Noirs, La Banda, Orchestra of the Age of Enlightment, Cappella Augustana, Orfeo Barockorchester, The New London Consort m.fl.

Roderick Williams, basbaryton Har studeret opera ved Guildhall School of Music i London, hvor han debuterede med rollen som Tarquinis i Benjamin Brittens Rape of Lucretia. I 1992 vandt han bassernes 1. pris i den internationale sangkonkurrence The Great Grimsby. Flere priser fulgte, og i kølvandet på dem engagementer med Opera North og Scottish Opera. Roderick Williams mestrer et bredt repertoire fra tidlig barok til samtidig musik. Han er særligt kendt for sine roller som Mozart baryton, men også som lied- og oratoriesanger. Han har koncerteret med britiske operakompagnier, Netherlands Opera og Florida Grand Opera og med orkestre over hele Europa, herunder alle BBC orkestre i Storbritannien.

Filharmonisk Kor Filharmonisk Kor er Odense Symfoniorkesters faste kor og består af cirka 60 sangere. Koret blev oprettet i 1991 og har siden medvirket i værker af bl.a. Gade, Nielsen, Händel, Bach, Mozart, Brahms, Verdi, Schnittke og Kutavicius. Koret øver en gang om ugen og ledes af Alice Granum, som har stået i spidsen for koret i de 22 år, det har eksisteret.

Alice Granum Filharmonisk Kors daglige leder, Alice Granum, er docent i korledelse ved konservatorierne i Odense og København og desuden også dirigent for Det Fynske Kammerkor.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig (orlov) Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jakup Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * (orlov) Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen Carla Kuotila (kontrakt) Tittit van der Pals (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Thea Iselin Øyhus-Revlin (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk