Program Carl Nielsen Salen – Odense Koncerthus Torsdag 16. januar 2014 kl. 19.30 Fredag 17. januar 2014 kl. 19.30 Koncertintro i CArl Nielsen Salen 18.30
Bolero Odense Symfoniorkester Dirigent: Marc Soustrot Solist: Evelyn Glennie, slagtøj
Maurice Ravel: La Valse poème chorégraphique pour orchestre (1875 - 1937) Varighed: ca. 12 min. Anders Koppel: Koncert for Aluphone (Uropførelse) (f. 1947) Varighed: ca. 30 min. PAUSE Béla Bartók: (1881 - 1945)
Musik fra Den forunderlige mandarin, opus 19
Maurice Ravel:
Bolero
Varighed: ca. 19 min.
Varighed: ca. 17 min.
odensesymfoni.dk
Evelyn Glennie: - Aluphonen er et unikt instrument, der har mange anvendelsesmuligheder
La Valse Alle ved, at valsekongen hedder Strauss og kommer fra Wien. Men Ravel beviser, at det er muligt ikke alene at gøre ham kunsten efter, men også at tilføre genren orkestervals noget nyt. Ravel kan nemlig noget med klangfarver i orkestret, der er en kende mere avanceret end den måde, Strauss orkestrerede på. Han skifter legende let mellem intim salonorkesterklang og storladne symfoniske eskapader. Men først og fremmest tilfører han karaktertræk, vi ikke normalt forbinder med balsalens fejende danserytme: Musikken bliver flere steder mystisk som i en drøm, og han lader trolde komme ud af skabet og vise hæslige ansigter; en makaber maskerade, en grotesk pantomime, der bliver mere og mere vanvittig. Endelig bliver valserytmen helt opløst og hvirvler eksalteret mod finalen. Aluphonen Aluphonen er lidt af en sensation. Det er ikke hver dag, at der opstår et nyt instrument. Oprindelsen til Aluphonen er beskyttelseskapper til stolper, som Michael Hansen producerer på Tåsinge til byggemarkeder i hele Europa. På en industrimesse mødte han slagtøjsspilleren Kai Steensgaard, der spillede ved et show. Michael Hansen spurgte, om ikke Kai Steensgaard ville prøve at spille på hans stolpekapper. Kai Steensgaard blev med det samme vild med klangen af toppene og medtog dem i showet. Derefter gik de to i gang med at se, om de kunne lave nogle toppe, der kunne producere rene toner og stemmes. Resultatet var overvældende, og Aluphonen var født. Siden er det gået stærkt med interessen for instrumentet, der alt efter hvilke køller der bruges, lyder som en blanding af andre kendte slagtøjsinstrumenter som marimba, vibrafon og tibetanske syngeklokker. Evelyn Glennie gjorde Aluphonen verdensberømt, da hun spillede til åbningen af De Olympiske Lege i London 2012 mens atleterne kom ind med ilden. Og i dag bliver Aluphonen brugt af både rytmiske og klassiske slagtøjsspillere.
Evelyn Glennie
- Anders Koppel har givet Aluphonen en stemme
Koncert for Aluphone Det forekommer naturligt, at Anders Koppel skriver en koncert for Aluphone. Han har allerede en håndfuld marimbakoncerter bag sig, og er en af verdens førende komponister, når det gælder at skrive for slagtøj og orkester. Koncerten, der her bliver uropført, kan sagtens vise sig at blive toneangivende og medvirke til at give Aluphonen endnu mere opmærksomhed i fremtiden. Evelyn Glennie fortæller, at koncerten er meget appellerende, og at hun har set meget frem til at prøve musikken med orkester. Hun har prøvet Aluphonen i flere sammenhænge, men ikke med et symfoniorkester endnu. Som slagtøjsspiller kender hun Anders Koppels marimbakoncerter, og selvom hun kan genkende hans tydeligt rytmiske måde at komponere på, så er der tale om en helt anden type koncert. Der er ikke nær så mange noder. Det skyldes, at lyden fra Aluphonen klinger i længere tid – så det næsten er som at spille på et klokkespil, siger hun. Desuden er instrumentet meget stort. Der er langt fra de lyse toner til de mørke, og det gør hurtige skift vanskelige. Aluphonens toner er udlagt som et klaver, men den usædvanlige form på klokkerne gør, at det også er en udfordring for øjet at orientere sig, men Anders Koppel har med koncerten her givet instrumentet en stemme, og det er det vigtigste, slutter Evelyn Glennie. Værket er i fem satser, og Aluphonens klokketoner bliver sat i kontrast til marimbaens tørre toner. I første sats bliver Aluphonen præsenteret, i anden sats marimbaen og derefter væves de ind mellem hinanden. Den forunderlige mandarin Bartók påtog sig i 1818 at skrive musik til en pantomime. En grotesk historie med lige dele sex, vold, mystik og kærlighed. Historien udspiller sig i et tarveligt skur i en unavngiven by. Tre mænd holder en pige fangen. Hun skal sidde i vinduet og lokke liderlige mænd i fælden.
- Bolero er inspireret af lydene på en fabrik, jeg besøgte med min far Maurice Ravel
Hovedformålet er at røve ofrene. Men en dag kommer der en mærkeligt udseende mand. Han har asiatiske træk og bærer asiatisk tøj. I begyndelsen er han underligt upåvirket af pigens seksuelle udstråling og alfonsernes voldelige angreb, men til sidst giver han efter og går under i sin tørst efter pigens kærlighed. Undervejs bliver han slået ihjel flere gange. Først prøver de at kvæle ham med puder, så stikker de ham med rustne sværd, og til sidst hænger de ham i ledningen til værelsets lampe. Men mandarinen rejser sig for at kramme pigen igen. Både alfonserne og pigen bliver forfærdede, men pigen har nøglen til at knække den mystiske fremmede. Hun lader ham omfavne sig, og tager imod kyssene. Først der begynder blodet at flyde, og mandarinen dør. Plottet var ikke usædvanligt for tiden, hvor ekspressionismen var højeste mode. Vold og eksotiske karakterer var med til at understrege de psykologiske overtoner. Sortsynet var affødt af desillusionen oven på 1. verdenskrig, men publikum var ikke altid så begejstrede for de groteske fremstillinger, og det var magthaverne heller ikke. Historien var for krads til, at pantomimen blev tilladt i Ungarn. Det blev en tysk by, der lagde scene til, men her blev den også hurtigt taget af plakaten af borgmesteren. Den ligefremme tolkning kunne være, at Europa var klar til at tage resten af verden med ned i det sorte hul. Det skete som bekendt nogle årtier senere. Bartóks rødder ligger i den ungarske muld og de små landsbyer på hele Balkan. Han nøjedes ikke med at trække på de mest kendte folkemusikalske toner, men skabte et helt nyt modernistisk musikalsk sprog ud fra den folkemusik, han selv var rundt i landsbyer og registrere på en rejsefonograf. Det er tydeligt at høre, når Mandarinen står i døren. Her bliver en lille terts mejslet
ud af orkestret. Bartók gav den eksotiske fremmede sit eget yndlingsinterval, det interval der om noget karakteriserer folkemusikken på Balkan. Bartók så uden tvivl folkemusikken som en truet dyreart. Bolero Bolero er slet ikke musik - ifølge komponisten selv. Det var ment som en spøg. Helt konkret er der tale om en bevægelse. En øvelse i at få et orkester til at gå fra svagt til kraftigt. En udholdenhedsprøve i at lade den samme melodi vandre fra instrument til instrument, alt imens en lilletromme spiller den samme rytme igen og igen. Måske ville Ravel se, hvornår publikum ville komme til at kede sig. Hvornår de gennemskuede, at der ikke var mere at komme efter. Ved premieren rejste en kvinde sig op og råbte: ”Manden er gal!” – Ravel påstod senere, at hun var den eneste, der havde forstået musikken. Få år efter premieren blev Bolero et stykke publikum krævede, og der kom fra 1930’erne flere og flere indspilninger. Her er der intet, der har ændret sig. Ravel var vild med spansk musik, og rytmen udstråler stolthed som en tyrefægter, der i rank positur står klar til at tage imod den rasende og blødende tyr. Når vi sidder i salen, kan vi følge med, når melodien går fra fløjten til klarinetten og til den glidende basun. Og ind på scenen kommer en sjælden fugl: saxofonen. Ravel kunne ikke lade være med at raffinere arrangementet, så orkestreringen skifter efter solisten. Finalen fås ikke mere storslået og forløsende. Maskineriet går i stå med et brag. Programnote af Carsten Wolf Andersen
Ugens instrument: Aluphonen Forestil dig lyden af en vibrafon, rørformede klokker og sangskåle i en skøn harmoni - så har du Aluphonen. Et nyt, unikt kromatisk instrument til percussionister og trommeslagere. Aluphonen spænder over en fantastisk rigdom af lyde og toner. Bløde køller frembringer en næsten asiatisk, meditativ lyd, der minder om japanske tempelklokker. Medium hårde køller producerer en
krystalklar lyd, der lyder som en vibrafon. Og hvis du bruger hårde køller, giver Aluphonen en stærk, harmonisk klokkelyd. Aluphonen kan generere både meget bløde og meget kraftige lyde, og der anvendes heller ikke elektrisk eller akustisk forstærkning til instrumentet. Det instrument Dame Evelyn Glennie spiller på i Odense, har hun selv været med til at udvikle. Se og læs mere på aluphone.com
Medvirkende
Marc Soustrot, dirigent Den franske mesterdirigent Marc Soustrot blev i 2011 udnævnt til chefdirigent for Malmø Symfoniorkester. Han er født i Lyon. I sine yngre dage var han basunist og pianist, inden han begyndte at studere direktion på konservatoriet i Paris. Hans gennembrud kom, da han vandt dirigentkonkurrencer i London og Besançon. Det skaffede ham arbejde som assistent for verdensnavne som Leonard Bernstein, André Previn og Karl Böhm. I løbet af sin karriere har Marc Soustrot været chefdirigent for Beethoven Orkestret i Bonn og for det hollandske Brabant Orkester i Eindhoven. Før da var han chefdirigent for Loire Filharmonikerne i Frankrig i hele 18 år. De senere år har Marc Soustrot udelukkende arbejdet som gæstedirigent, og han er en hyppig gæst i Norden. Han har jævnligt dirigeret DR Symfoniorkestret, Det Kgl. Kapel, Stockholm Filharmonikerne, Göteborg Symfoniorkester og Oslo Filharmonikerne. Marc Soustrots repertoire er usædvanlig stort, og de senere år har han især arbejdet med opera. På Det Kgl. Teater i København har han dirigeret flere franske operaer: Hoffmanns eventyr af Offenbach, Debussys Pelléas og Mélisande og Poulencs Karmelitterindernes samtaler.
Evelyn Glennie, slagtøj I 2012 var hun ledende solist ved åbningsceremonien til De Olympiske Lege i London. I aften kan Odense Symfoniorkesters publikum opleve slagtøjsfænomenet Dame Evelyn Glennie uropføre Anders Koppels værk for Aluphone og orkester. Det indgår dermed i Evelyn Glennies lange række af uropførelser af nye værker for soloslagtøj, som er bestilt hos verdens fremtrædende komponister og blevet en del af hendes koncertrepertoire. Evelyn Glennie modtog titlen Dame Commander i 2007 af det britiske kongehus. Hun er uddannet ved The Royal Academy of Music, London (1985) og har siden turneret verden rundt. Hun giver mere end 100 koncerter om året og har modtaget over 86 internationale priser til dato. Hun har arbejdet med de største dirigenter, fineste orkestre og kunstnere verden over og indgår i mangfoldige samarbejder med bl.a. DJ Yoda og the ’Beat Boxer’ Shlomo, Nana Vasconcelos, Kodo, Bela Fleck, Bjork, Bobby McFerrin, Sting, Emmanuel Ax, Kings Singers m.fl. Sideløbende med sin solistkarriere tilbyder hun masterclasses og foredrag. Evelyn Glennie er også en efterspurgt komponist, der skriver og producerer musik til tv, film, musik- og biblioteksselskaber. Hun har indspillet over 30 cd’er. Hendes første cd, en indspilning af Bartóks sonate for to klaverer og percussion, vandt en Grammy i 1988.
Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) Jevgenij Skuratovskij (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Baiba Bergmane (kontrakt) Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen (orlov) Heikki Takkula (kontrakt) Carla Kuotila (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne
Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Josephine Blaaman Petersen (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Saxofon Trine Jensen-Gadegård (assistent) Stefan Baur (assistent) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Signe Haugland (assistent) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup (orlov) Bruno Bresler Susanne Skov (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Andreas Juul Nielsen (assistent) Basun Robert Holmsted David Roode (kontrakt) Keld Jørgensen (assistent) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Maria Boelskov (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Thomas Guldborg (kontrakt) Simon Trabjerg (assistent) Jesper Frederiksen (assistent) Rasmus Clemens (assistent) Klaver Anne Mette Stæhr Orgel/Celeste Stefano Vasselli (assistent)
Koncerten torsdag 16. jan. bliver optaget og sendes 21. jan. på DRP2.
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk