Program M.R. Delalande: Symphonies pour le soupers du Roi (1657 – 1726) (arr. J. Faurholt) Johannes Brahms: Ungarnsk Dans nr. 1 (1833 – 1897) Emil Reesen: Livets Glæder - fra Farinelli (1887 – 1964) Stephen Joshua Sondheim: “The Worst Pies in London” (1930 -) - fra Sweeney Todd Asmussen/Neumann: Pølsesnak (arr. D. Drage) Johann Strauss d.y.: Tritsch-Tratsch Polka (1825 – 1899) Johann Strauss d.y.: Trinklied - fra Flagermusen Bernhard A. Christensen: Bøf med løg - fra Jazzoratoriet 24 timer (1906 – 2004) (arr. D. Drage) Stephen Joshua Sondheim: “A little priest” - fra Sweeney Todd PAUSE
Georges Bizet: Farandole - fra L’Arlésienne Suite (1838 – 1875) J. Price: Puttemor og Lillefar - fra Naboerne (1959 -) (arr. R. Henriksen) Dan Folke: Lad det boble fra ”OMA” reklamen (1906 – 1954) (arr. J. Faurholt) Philippe Sarde: Temaet fra ”Det store Ædegilde” (1948 -) (arr. R. Henriksen) Sunny Burk & Peggy Lee : "Bella Notte" - fra Lady og Vagabonden (arr. O. Høyer) Peter Tchaikovsky Chocolate (Spansk dans) (1840 – 1893) - fra Nøddeknækkeren Peter Tchaikovsky: Kaffe (Arabisk dans) – fra Nøddeknækkeren Giuseppe Verdi: Brindisi - fra La Traviata (1813 – 1901)
Et veldækket bord De fleste kan lide musik, men der er intet som et overdådigt bord med lækkerier til ganen. Mad taler til os alle. Munden løber i vand, og vi drømmer om at sætte tænderne i de indbydende retter. Det ved brødrene Price om nogen. Dels fra deres egne smagsløg (og mavesække)og dels fra de populære madprogrammer på DR1, hvor lækkersultne danskere i hobetal har set til med tungen ud af munden. Brødrene Price er gode til at få højtravende mad ned på jorden, og den jordnære mad til at syne himmelsk og altid med et glimt i øjet. Aftenens musikalske menu viser, at det jævne danske køkken sagtens kan gå hånd i hånd med finere fransk kogekunst. At italienerne forstår at hygge sig, at tyskerne kan lide at drikke, at englænderne ikke kan lave mad, og at danskerne har humor og ikke mindst, at mad kan være livsfarlig, hvis du indtager for store mængder. Men bare rolig! Menuen er sammensat, så du hverken får revner eller forstoppelse. Amuse geuele Til alle gode menuer hører der retter, der kun har et formål: at fornøje ganen. Emil Reesen kunne skrive melodier, der kunne få smagsløgene til at danse. Det gjorde han både til revy og til teatret, hvor operetten Farinelli blev han største succes. Livets glæder (Herre som skabte dette bord) smitter med sin ligefremme melodiføring og charmende hyldest til bordets glæder. Svend Asmussen og Ulrik Neumann var altid garanter for en munter musikalsk stund. I filmen Ballade på Bullerborg fra 1959 synger de En pølse - ska’ serveres med føl’se. Det fine selskab sætter sig til bords og tjenerne, anført af Svend Asmussen, kommer ind med fadene. Under låget er der pølser, og der bliver med alvorlig mine serveret Chablis. Det er ”upstairs-downstairs” komik på dansk. Folket kan grine af borgerskabet og sig selv på éen gang. Pølsesnak var en oplagt landeplage. Et sted i sangen lyder det: ”Medister - det er straks noget trister - hvis man ikke har en øl”. Det var der vist ingen fare for, at landet løb tør for dengang, hvor der var 50 flasker i en kasse, og folket drak bajere til frokost.
Edward Elgar: Pomp and Circumstance (1857 – 1934) (March no. 1) Nu kunne man tro, at Dan Folkes sang Lad det boble er en sang om champagne, men boblerne, der synges om, stammer fra en herlig reklamefilm fra 1936 for Otto Mønsteds margarine. Liva Weel er særdeles veloplagt med
koteletter på panden over gasblusset. Osvald Helmuth spiller manden, der skal ansætte en husholderske. Deres eksamen består i at stege koteletter. Salgsargumentet var, at boblerne skulle være små, så havde koteletterne det godt.
en vulgær vaudeville, hvor en af deltagerne prutter sig ihjel. Det hele foregår med en lethed og selvfølgelighed, der bliver understreget af Philippe Sardes’ drømmende og kælne latinamerikanske tema, der her bliver spillet i et helt nyt arrangement. De dansende tallerkner Folk, der kendte komponisten Johannes Brahms, fortæller samstemmende, hvor glad han var for mad og drikke. Ikke at der nogen præcis sammenhæng mellem hans Ungarske Danse og hans kulinariske præferencer, men han kunne godt lide krydrede kødretter som ungarsk gullasch, og han havde en forkærlighed for den ungarske Tokaydrue. I Wien spiste han dagligt sin frokost på ”Zum Roten Igel”, hvor de gerne satte prop i flasken til næste dag. Han også var glad for sildesalat, og flæskepilaf, der var en bondsk ret. Han efterspurgte frittede småfisk, som havnearbejderne fik på dokken, og drak gerne resten af olien fra sardindåsen når han havde spist fisken. James og Adam har været i Sydfrankrig for at optage nye episoder af Spise med Price, og mon ikke George Bizet også har sat tænderne i retter fra det sagnomspundne provencalske køkken. Bizets skrev scenemusik til Alphonse Daudets skuespil Pigen fra Arles, der er fyldt med provencalsk folklore. Farandolen er en folkedans - Danse dei ChivauFrus, der stadig kan ses ved folklorearrangementer i Arles. Ved premieren sad Bizet selv og spillede harmonium til stykket, og mon ikke han havde en tallerken med oliven på en stol ved siden af.
Uanset om det er pølser eller koteletter, der er på menuen, så skal der øl eller vin på bordet. Drikkeviser er der nok af, men drikkesangen fra operetten Flagermusen af Johann Strauss d.y. er nok en af de mest charmende. Melodien i Trinklied smyger sig lokkende rundt om tilhøreren og udtørrer ganen ganske effektivt, så man er klar til endnu en skål. Det var næsten obligatorisk for italienske operaer i 1800-tallet at have en drikkevise – en såkaldt brindisi. En af de mest festlige er Libiamo ne' lieti calici fra Verdis opera La Traviata, hvor Alfredo med sin sangstemme vil forføre Violetta. Det groteske køkken Hvad synes du om præsten? – Godt! - Så tag et stykke til! Musicalen Sweeny Todd - Den djævelske Barber fra Fleet Street er en makaber sag, der er baseret på et rygte om en barber i London, der barberede hovederne af gentlemen, som derefter aldrig dukkede op igen. Han gør det for at hævne sig på dem, der fik ham uretmæssigt i fængsel og ødelagde livet for hans familie. Mrs. Lovett har en bagerforretning men ingen kunder, fordi hun bager Londons værste tærter, der ikke rummer andet end dårlig fedt. Større succes har den nærliggende bager, der hakker kvarterets katte til kødfyld i tærter. I salonen skærer Sweeny Todd halsen over på kunderne, der bliver til hakkekød, og pludselig går Mrs. Lovetts forretning strålende. Stephen Sondheims musik er uappetitlig på den helt rigtige måde. Teksterne er herligt morbide som i sangen om tærten, der smager af præst - eller er det advokat? Filmen Det store Ædegilde er den mest bizarre hyldest til mad, der nogensinde er gået over et biograflærred. Fire succesfulde mænd er blevet trætte af livet, og mødes på en herregård for at æde sig selv ihjel. Til at begynde med er der stil over det. Den franske kok tilbereder den ene delikatesse efter den anden, men filmen udvikler sig til
Tritsch-Tratsch Polka af Johann Strauss d.y. har ingen direkte forbindelse til noget spiseligt, men det får den under koncerten! Poesiens platte og petitfours Uanset hvor meget haute cuisine og nyt nordisk køkken trendsætterne kommer med, så længes vi alle efter et måltid som det Lady og Vagabonden får, mens Tony spiller på sin harmonika og synger Sunny Burk & Peggy Lees Bella Notte. Den rødternede dug, vasketøjet højt oppe mellem husene og stjernerne på himlen er bevis på, at maden ikke gør det alene. Der skal mindst to til, at maden smager af noget, og deler du maden med den rette, kan selv spaghetti med kødboller blive til verdens bedste måltid. Nøddeknækkeren af Tjajkovskij har alt, hvad hjertet kan begære af lækkerier, men sukkerstængerne får lov til at ligge over denne gang, for menuen er ved vejs ende, når vi kommer til danseoptrinene med de varme spanske chokolader. Den forførende arabiske kaffe sætter et vuggende punktum for den velgørende menu. Køkkenet forbeholder sig ret til ændringer og overraskelser. Programnote af Carsten Wolf Andersen
MEDVIRKENDE James Price, dirigent Komponistuddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1984. Har været kapelmester og arrangør ved et hav af teaterforestillinger og musicals. Siden 2002 kapelmester for Cirkusrevyen. Har desuden komponeret filmmusik til f.eks. To som elsker hinanden, Nissen hos Spækhøkeren m.fl. Ud over sin store passion for musik og scenekunst er James Price kendt som tv-kok fra programmet Spise med Price med sin bror med medvært. I 2013 var han aktuel i DR’s madprogram Price og Blomsterberg. Skriver om mad i Dagbladet Politikens Lørdags-tillæg. Adam Price Jurastuderende på Københavns Universitet 1986-90, men først og fremmest dramatiker, manuskriptforfatter, teaterinstruktør, oversætter og madanmelder. Satireforfatter til bl.a. DR-serierne Den Gode, Den Onde og Den virk'lig Sjove og Det der om søndagen samt manuskriptforfatter på tvserierne Karussel (TV2) og Taxa (DR) og idémand til serien Nikolaj og Julie (DR). Hovedforfatter på Anna Pihl (TV2) og Borgen (DR). Redaktør på TV2 Drama fra 2001 til 2005. Har anmeldt restauranter og uddelt kokkehuer i Dagbladet Politiken (1992-2011). ”Som brødre vi dele” Siden oktober 2013 har DR1 programserien ”Price inviterer” rullet over skærmen på alle hverdage. Men brødrene Price laver ikke kun fælles mad i tv. Sammen har de også skrevet seks musicals: Tordenskiold, Livsens Ondskab, De Tre Musketerer, Robin Hood, Naboerne samt Trold kan tæmmes. Dertil kommer talrige kompositioner til revy, teater, radio og tv. Sammen har de også været komponist og tekstforfatter i Dansk Melodi Grand Prix i 1988. I 2011 åbnede de restauranten Brdr. Price i København, hvor de med deres egne ord serverer mad, som de selv elsker at spise: ”Fra bankekød til kaviar”. Begge brødre er medlem af Det Gastronomiske Akademi. James og Adam er sønner af skuespilleren og sceneinstruktøren John Price og skuespillerinde og instruktør Birgitte Price.
Lisbeth Kjærulff, sopran Født og opvokset i Herning. Uddannet klassisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (diplomklassen 2001). Lisbeth Kjærulff har arbejdet på Det Kgl. Teater, Folketeatret, Det Ny Teater, Den Fynske Opera, Den Jyske Opera og Den Ny Opera. Som medlem af Barok ensemblet Den Jyske Sinfonietta, har hun bl.a. sunget flere af Bachs Passioner, Mozarts C-moll Messe, Haydns Skabelsen og Händels Messias. Lisbeth har desuden arbejdet som instruktørassistent på Det Kgl. Teater for Kasper Beck Holten, Mikkel Haarder og Jacob Schokking. Lisbeth har derudover spillet roller i musicals rundt om i Danmark, bl.a. Maria i Sound of Music, Christine i Phantom, Jenny Lind i Mit eventyr, Jellylorum i Cats og Eliza Doolittle i My fair lady. I sommeren 2011 fik hun sin revydebut i Rottefælden i Svendborg. Bo Kristian Jensen, tenor Uddannet ved USAs ældste eksisterende musikkonservatorium Oberlin Conservatory Music i Ohio, hvor han også vandt førsteprisen i den lokale sangkonkurrence i 2003. I 2006 afsluttede han sin operasangeruddannelse på Det Kgl. Teaters Operaakademi, og debuterede som Grev Almaviva i Rossinis Barberen i Sevilla. I 2005 vandt han førstepladsen ved den første internationale sangerkonkurrence ved Århus Sommeropera. På Det Kgl. Teater har han sunget roller som Tamino i Tryllefløjten, Don Ottavio i Don Giovanni og Camille de Rossillion i Den glade Enke. Bo Kristian Jensen har desuden sunget på Deutsche Oper am Rhein, Operafestivalen i Aix en Provence og Den Jyske Opera. I 2012/13 sang han rollen som Fantomet i Love Never Dies på Det Ny Teater. Bella-kvartetten Emma Oemann. Nanna Nadja Møller Ipsen. David Kragh Sørensen. Mikkel Tuxen.
1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) Jevgenij Skuratovskij (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukusic * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Baiba Bergmane (kontrakt) Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula (orlov) Mette Spang-Hanssen (orlov) Heikki Takkula (kontrakt) Carla Kuotila (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Poul Jensen Find * Maria Møller-Jørgensen Jens Krøgholt
Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Josephine Blaaman Petersen (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Christina Andersen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Susanne Skov (kontrakt) Jens Juul (kontrakt) Ulrik Kofoed Hansen (kontrakt) Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Theis Stoico (kontrakt) Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen Thomas Guldborg (kontrakt) Rytmegruppe Klaver: Carl Ulrik Munk-Andersen Guitar: Mads Kjølby Bas: Kasper Tagel
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond