Påskekoncert - 11. april 2014

Program FREDAG 11. APRIL 2014 KL. 19.30 SCT. HANS KIRKE, ODENSE C

Püskekoncert Odense Symfoniorkester Ensembleleder og solist: Eugen Tichindeleanu, violin W. A. Mozart: (1756 – 1791)

Rondo i C-dur, KV 373

Varighed: ca. 5 min.

W. A. Mozart:

Violin koncert nr. 4 i D-dur, KV 218 Rondeau Andante grazioso Allegro ma non troppo

Varighed: ca. 27 min.

W. A. Mozart:

Divertimento for strygere i D-dur, KV 136 Allegro Andante Presto

W. A. Mozart:

Adagio og fuga for strygere, c-mol, KV 546

Varighed: ca. 14 min.

Varighed: ca. 8 min.

odensesymfoni.dk

Mozart skrev godt 600 værker, og når man kigger sig omkring, er det åbenlyst, at det simpelthen ikke var ham muligt at frembringe et ægte stykke venstrehåndsarbejde eller uinspireret hverdagsmusik. Hver eneste sats, hver eneste værk i hans produktion funkler af nye melodier, nye påfund, nye klange, akkorder og former, så vi tydeligt fornemmer, at hans kilder har været uudtømmelige.

Sig navnet Mozart - og vi smiler

Når man spiller uden dirigent, ’skal man som musiker ikke vente på informationen, men søge den’, siger Eugen og fortsætter: ’Det giver meget mere ansvarsfølelse hos den enkelte musiker.’

Mozart er alles ven, fordi hans musik er så umiddelbar.

Den flyder frit og let som fra et kildevæld, er fyldt med lys, glæde, optimisme og så overstrømmende, at man ikke rigtig kan fatte, at det er et menneske, der har lavet den.

Som koncertmester og solist ved aftenens koncert er han leder af ensemblet, angiver tempo og giver tegn til start og afslutning, nøjagtig som man gjorde det på Mozarts tid, hvor begrebet ’en dirigent’ endnu ikke var opfundet.

Mozart ledede sine klaverkoncerter fra klaveret og da hans Violinkoncert nr. 4 D-dur blev førsteopført, har han selv stået foran kammerorkestret, på samme måde som det kan opleves i aften.

Koncerten er komponeret i 1775, mens familien Mozart var i Salzburg. De havde boet i Getreidegasse, mens Wolfgang og søster Nannerl var små, og da lejligheden blev for lille, flyttede hele familien ind i det såkaldte Tanzmeisterhaus, herskabelige lokaler med musiksal og udsigt til Makartplatz. Er man i Salzburg, kan det varmt anbefales at opleve stedet, som i dag er et meget attraktivt og besøgsværdigt Mozart-museum med den store sal på første etage, hvor man nemt kan forestille sig Mozarts violinkoncerter opført. De er alle komponeret på den tid, og det er meget sandsynligt, at Mozart selv har været solist i dem.

Vi kender Mozart fra filmen Amadeus, hvor vi møder en mand, der ikke kan sidde stille. Han fjoller rundt under borde og bag forhæng, griner uhæmmet, optræder barnagtigt, men er hele tiden til stede i det, han laver. Og når han folder sig ud i musik, bliver alt og alle tavse af andægtighed. Han spiller klaver bedre end nogen anden, både retvendt og omvendt, han komponerer smukkere end nogen anden, han improviserer og tillader sig at efterabe Hans kejserlige Højhed, så folk måber. Og dertil kan han rumme flere større værker i sit lille hoved og samtidig være i gang med en opera, en klaverkoncert, en strygekvartet, mens han får idéer til nye værker, som han er i stand til at lagre et fjerde sted på sin ufattelige musikalske harddisk. Han tænker i musik, han er musik, måske mere end nogen anden komponist før eller siden.

I dag ville han nok få diagnosen ADHD, eller vi ville sige, at det er imponerende, som han kan multitaske. Ord, der forekommer flade og grå, når man tænker på, hvad han var og skabte.

Violinisten Eugen Tichindeleanu har med stor forventning set frem til at spille Mozart med kammerorkester.

At spille sammen med en håndfuld kolleger er en herlig udfordring, fordi det foregår uden dirigent og derfor kræver så meget desto mere opmærksomhed. Den enkelte musiker er mere fokuseret og har mulighed for at komme med indspil. Eugen har prøvet at spille i kammerorkester mange gange før, bl.a. i sin tid på Paris Konservatoriet og oplevet den intense symfoniske følelse i et lille ensemble.

Eugen Tichindeleanu

Der findes mange øjenvidneberetninger om Mozarts færdigheder. Han og far Leopold er på en stor rejse til Italien, hvor han optræder i teatret i Mantua, spiller klaver og dertil akkompagnerer sig selv i en sang, som han improviserer på stedet efter en opgiven tekst. Mozart kunne synge og sang ganske sikkert meget smukt, hvad vi nok ikke lige tænker på. Mozart er pianist, og han er uovertruffen på såvel cembalo, clavichord og fortepiano, de vigtigste af tidens tangentinstrumenter. Han er meget glad for at spille bratsch, hvad han gerne gør, når der spilles kammermusik og bl.a. i førsteopførelsen af sin klarinetkvintet. Han spiller på Kings Organ for den engelske kongefamilie, da han er i London og siger selv, at han holder meget af at spille orgel. Og naturligvis spiller han også violin, for far Leopold Mozart var en af tidens store violinlærere, udgav en berømt violinskole, og Mozart har lært at spille violin ordentligt, det kan vi være helt sikre på.

Eugen Tichindeleanu holder af alle Mozarts fem violinkoncerter. Han har spillet flere af dem og har valgt nr. 4, fordi han er fascineret af dens operaagtige karakter, særlig i sidste sats. Mozart skaber iørefaldende og sangbare melodier, og på sin vis skal violinisten netop optræde som en sanger og med instrumentet synge fraserne frit ud. Det er netop vigtigt som Mozart-solist ikke at træde i forgrunden og krænge sin egen personlighed ud i musikken, men tværtimod være tilbageholden og ydmyg, lægge tonerne frem.

Hvad står KV for?

Mozarts værker bærer ikke opusnumre, men de såkaldte Köchel-numre, forkortet KV (Köchel-Verzeichnis) eller blot K. Således vil en indspilning af hans 21. klaverkoncert i C-dur som regel være tilføjet et KV 467 eller K 467.

Köchel-fortegnelsen har i alt 626 numre og den revideres stadig (men nænsomt) af Die internationale Stiftung Mozarteum.

Kilde: Peter Dürrfeld, Den lille Mozart

Violinkoncert nr. 4 er i D-dur, violinens toneart, fordi strengene er stemt i fire af D-durs toner, G, D, A, og E. En række andre af de vigtigste violinkoncerter er af samme grund komponeret i D-dur, koncerterne af Brahms, Beethoven, Tjajkovskij, Prokofiev, Stravinskij og i øvrigt også Mozarts Violinkoncert nr. 2.

Rondo for violin og orkester C-dur (1781) er senere end violinkoncerterne og sandsynligvis skrevet til den italienske violinist Antonio Brunetti, som også bestilte et par af de andre populære Mozart-solosatser for violin og orkester, Adagio E-dur og Rondo B-dur.

Ordet divertimento betyder egentlig ’underholdende’ og var på Mozarts tid et musikværk, der blev spillet til en selskabelig sammenkomst på universitetet, i et palæ eller en slotspark, mens gæsterne konverserede og spadserede omkring. Divertimento D-dur (1772) er som violinkoncerten komponeret i Salzburg og udmærker sig ved netop at være mere end blot underholdningsmusik eller rokokomuzak. Han var omkring 16 år, da han skrev det, og det har melodiske kvaliteter som hans langt senere Eine kleine Nachtmusik.

I Amadeus-filmen optræder en meget beleven, dannet herre i paryk, milde øjne og blå silkejakke. Det er Baron van Swieten, en kendt mæcen og musikelsker i Wien, der dyrkede de gamle mestre. Mozart besøgte ham ofte: ”Hver søndag kl 12 tager jeg hen til Baron van Swieten, hvor der ikke spilles andet end Händel og Bach. For øjeblikket samler jeg på fugaer af Bach, ikke kun Sebastian, men osse Emanuel og Friedemann.”

Mozart fik lært fortidens store mestre at kende og lavede bl.a. et arrangement af Händels Messias på bestilling fra van Swieten. Påvirkningen fra baroktiden kan tydeligt mærkes i Adagio og fuga c-mol (1788), som netop er komponeret med Bachs fugaer som inspiration. Værket har en højtidelighed og et drama, som viser, at Mozart er blevet en moden mand, der osse tør være alvorlig og male med dystre farver.

Mozart på cd Eugen Tichindeleanu er meget begejstret for de gamle indspilninger af Mozarts violinkoncerter med den belgiske violinist Arthur Grumiaux med Londons Symfoni Orkester og dirigent Colin Davis, Philips (1962). Grumiaux spiller med aldeles ren intonation, har så let en buearm, gennemsigtig klang og spiller helt uden manerer. Det kan umiddelbart virke en smule gammeldags, men det glemmer man hurtigt. En anden favorit er violinisten Gidon Kremer sammen med Nikolaus Harnoncourt og Wiener Philharmonikerne, Deutsche Gramophon (1996).

Kremer chokerede mange fra den gamle tradition med sin uforfærdede spillemåde, samarbejdet med Harnoncourt er ypperligt. Af nyere navne kan nævnes italieneren Giuliano Carmignola med Orchestra Mozart og dirigent Claudio Abbado, Archiv (2006) og den græske violinist Leonidas Kavakos med Camerata Salzburg, Sony (2006).

Alle de nævnte har indspillet samtlige Mozarts violinkoncerter.

Programnote af Helge Baun Sørensen

Fra “Bachs Påskekantate”, Sct. Hans Kirke, 2013

KV 218 Den 4. violinkoncert i D-dur Hør hvor det pusler og vibrerer af liv allerede i de første takter, hør hvor det hvisker og tisker, hvor strygerne danser af sted som elverpiger i fuldmånens skær, inden soloviolinen sætter ind, nærmest beruset af vilje og vitalitet. Det minder os om, at Mozart også var en fremragende violinist. "Du er ikke selv klar over, hvor godt du spiller

(violin)", konstaterede fader Leopold, der var en af tidens førende eksperter på det område, "...du kunne blive Europas førende violinspiller!"

Store ord, også i betragtning af, at Europa i den sammenhæng var ensbetydende med hele verden.

Kilde: Peter Dürrfeld, Den lille Mozart

SÆSONPROGRAM 2014/15 PÅ GADEN Alle er velkomne i Odense Symfoniorkesters pavillon på torvet foran Odense Koncerthus lørdag den 12. april 2014 kl. 10.00-12.00. Kig forbi og få et eksemplar af det nye sæsonprogram.

Vores personale vil stå klar til at svare på dine spørgsmål om, hvordan du bliver Nøglekunde.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke tilbyder salg af billetter, men vi tager naturligvis meget gerne imod udfyldte bestillingskuponer.

Nøglesalget starter på odensesymfoni.dk mandag 14. april 2014 kl. 10.00.

Alle Nøglekunder i sæson 13/14 får tilsendt sæsonprogrammet med posten.

Eugen Tichindeleanu, violin Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig som solist med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier.

Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og især hos sin mentor Dmitry Sitkovestky.

Tichindeleanu vandt i 1999 konkurrencen Jeunesses Musicales Bucarest og har siden vundet flere priser, bl.a. en pris ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i Odense i 2008. Som solist har han koncerteret i Italien, Frankrig, Japan, Holland, Tyskland, USA, Rusland, Ukraine, Polen, Spanien, Belgien, og han har medvirket på flere europæiske festivaler. I perioden 2006-2008 blev han som koncertmester inviteret af symfoniorkestret i Granada, Spanien, og i samme periode arbejdede han med Chamber Orchestra of Europe. Efter tre år hos Orchestre National du Capitole de Toulose har han arbejdet med London Philharmonic Orchestra og Sjællands Symfoniorkester. Efter en stribe koncerter som gæstekoncertmester med Odense Symfoniorkester i foråret 2013 vandt Eugen stillingen som koncertmester i Odense Symfoniorkester i juni 2013.

Netop nu kan du deltage i Odense Symfoniorkesters publikumsundersøgelse. Vi trækker lod blandt alle besvarelser, og du kan vinde flotte præmier: Et slotsophold på Hindsgavl Slot, koncertbilletter og cd-indspilninger med Odense Symfoniorkester.

Førstepræmien er sponseret af Restaurant Oluf Bagers Gård / Hindsgavl Slot.

Du kan deltage i undersøgelsen på odensesymfoni.dk til og med 24. april 2014.

Odense Symfoniorkester 1. violin Eugen Tichindeleanu Signe Madsen Kazimierz Skowronek Ulrike Kipp Christensen* (orlov) Marina Skuratovskaia * Bjarne Hansen * (orlov) Kjetil Ravnan Qvamme * Esther Mielewczyk * Ulf Jeppesen Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Aiste Juodagalvyte (kontrakt) Niels Christian Øllgaard (kontrakt) Slava Nam (kontrakt) 2. violin Carl Sjöberg * Jovana Vukušić * Pierre Guis Jan Erik Schousboe Claus Thomsen Boe Leif Bjørk Inger Lassen Anna Bodzon Qvamme El Bylin Bundgaard Stig Andersen Kathrin Kollecker * Bratsch Rafael Altino * Luminita Marin Christensen (orlov) Annelise Boe * Gertrud Ludwig Martin Jochimsen Anna Carolina Jensen (orlov) Dorthe Byrialsen Dorota Kijewska (kontrakt) Per Nørby (kontrakt) Jákup Højgaard Lützen (kontrakt) Cello Michaela Fukačová Muriset * Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard Altino * Philippe Muriset * Anna Pettersson Sofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen (orlov) Carla Kuotila (kontrakt) Kontrabas Peter Prehn * Toms Timofejevs Maria Møller-Jørgensen Poul Jensen Find * Jens Krøgholt

Fløjte Rune Most Lucia Klonner Michael Uhlenstierne Obo Henrik Skotte Larsen (orlov) Albrecht Krauss (kontrakt) Vakant Mats Hedelius (engelskhorn) Anne Marie Munch Lange (kontrakt) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Vakant Christina Andersen (kontrakt) Horn Tone Sundgård Anker Steen Madsen Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Bruno Bresler Trompet Per Morten Bye Joris de Rijbel Henrik Hou Feddersen Basun Robert Holmsted Alf Vestergaard Nielsen Basbasun Vakant Tuba Carl Boye Hansen Harpe Lovisa Wennes (assistent) Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jakob Weber Finn Christensen * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

Claus Bergs Gade 9 • 5000 Odense C • odensesymfoni.dk