DE OTTE ÅRSTIDER - 12. og 13. maj 2023

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS

12. MAJ 2023 KL. 19.30

ANEXET VED LUNDSGAARD GODS

13. MAJ 2023 KL. 15.00

DE OTTE ÅRSTIDER

Odense Symfoniorkester

Under ledelse af: Eugen Tichindeleanu

Antonio Vivaldi De fire årstider (1678 - 1741)

Astor Piazzolla: De fire årstider i Buenos Aires (1921 - 1992)

Rækkefølge

I Forår (Vivaldi)

II Sommer (Piazzolla)

III Sommer (Vivaldi)

IV Efterår (Piazzolla)

V Efterår (Vivaldi)

VI Vinter (Piazzolla)

VII Vinter (Vivaldi)

VIII Forår (Piazzolla)

Varighed: ca. 70 min.

DE OTTE ÅRSTIDER

Findes der et stykke musik, som er mere berømt end Antonio Vivaldis “Forår” fra De Fire Årstider? De fire violinkoncerter, der tilsammen udgør en musikalsk kalender, er nærmest blevet klichéen på klassisk musik. De optræder i film, reklamer, virale videoer, elevatormusik, ventemusik i telefonkøen - ja, du skal faktisk også være mere end almindeligt heldig, hvis du kan gå ind i en Søstrene Grene uden at få banket Vivaldis toner lige ind i ørene.

De Fire Årstider er derfor i nogens optik blevet kitsch eller i hvert fald utroligt mainstream. Du får nok ikke overbevist super mange om, at du har det store kørekort i klassisk musik, hvis du sætter 1. sats af Forår på til dit fine middagsselskab. Men hvis du nu sidder og bliver bekymret for, om du har købt billet til en alt for poppet og plat koncert, så frygt ej!

For selvom fænomenet De Fire Årstider måske er en anelse overeksponeret, så er musikken magisk at dykke ned i - især når den høres i sin helhed. Den er original, fantasifuld, virtuos, musikalsk krævende, lækker at lytte til, nem at afkode og fuld af banebrydende idéer. Hvis du kender værket til hudløshed, eller hvis du skal stifte bekendtskab med det for første gang, så skal du nok få en åbenbaring og en helt fantastisk oplevelse med denne musik, der er præcis 300 år gammel, men som på ingen måde virker bedaget.

Det med at opleve helheden er faktisk det essentielle i denne koncert; for vores orkester spiller ofte de mest berømte uddrag fra De Fire Årstider til f.eks.

ANEXET VED LUNDSGAARD GODS

skolekoncerter, og derfor kan vi godt føle, at vi selv spiller musikken hele tiden. Men faktisk har vi ikke spillet værket i sin helhed siden 2005. Så det er en enestående mulighed for både jer og os til at genfinde kærligheden til Vivaldis udødelige værk.

VIVALDI & DE FIRE ÅRSTIDER

Vivaldi gik under navnet il prete rosso (den røde præst), fordi han, udover at være violinist og komponist, også var uddannet præst - og fordi han var rødhåret (hvilket kan være svært at gennemskue på alle portrætter af ham, hvor han er iført sine hvide barok-parykker). Men han brugte meget lidt af sin tid på præstegerningen og fokuserede i stedet al sin energi på musikken. Han blev musiklærer og kapelmester ved Pio Ospedale della Pieta, et børnhjem for forældreløse og forladte piger i Venedig. Det var bl.a. her, at han skrev størstedelen af sine værker. De dygtige musikaspiranter havde brug for musik, og Vivaldi skrev i hobetal - op imod 477 soloinstrumentkoncerter, hvoraf halvdelen var for violin. Derudover nåede han også at skrive 50 operaer (ifølge Vivaldi selv skrev han faktisk op imod 94 operaer, men de sidste 44 er ikke bevarede eller fundet). Så man må sige, at han var en aktiv komponist, når man tænker på, at hans job også bestod af undervisning.

Ved siden af sin undervisning og opsætningen af operaer fik Vivaldi også mulighed for at rejse og udbrede sin musik og sin virtuose violinkundskaber, bl.a. for pave Benedikt XIII, kong Ludvig XV og den tysk-romerske kejser Karl VI. Hele vejen rundt mødte han stor begejstring og især sidstnævnte var meget betaget af Vivaldi - så meget at han ifølge historien

skulle have talt mere med Vivaldi ved deres personlige møde, end han havde gjort med sine embedsmænd de forgangne to år. Desværre tabte Vivaldis popularitet pusten. Hans værker kunne ikke længere følge med tiden. Han solgte alle sine noder og manuskripter for at kunne flytte fra Venedig til Wien, hvor han håbede, at Kejser Karl VI ville ansætte ham som hofmusiker eller komponist. Men ganske kort efter, at han ankom til Wien døde kejseren, og blot et år efter døde Vivaldi også. Fattig og glemt.

Salget af noderne gav Vivaldi en ekstra skilling, men var lige ved at lave et kulturhistorisk vakuum. For hans musik gik i glemmebogen, da han døde i 1741, og blev nærmest ikke spillet eller hørt igen, før hans værker blev genopdaget i midten af 1920’erne. Her var antisemitismen over for de to jødiske Vivaldiarkæologer en forhindring for at få musikken frem i lyset, og da Mussolini i slutningen af august 1939 med patriotisk gejst forsøgte at lave en Vivaldi-festival i Siena, blev den dog hurtigt overskygget af Tysklands invasion af Polen den 1. september.

Det var også i 1939, at De Fire Årstider blev optaget for første gang, hvilket var i forbindelse med en udsendelse i fransk radio. Og først i 1942 blev - verdens måske mest berømte stykke klassiske musik - for alvor indspillet (til sammenligning blev Beethovens 5. symfoni allerede indspillet i 1910). Men det var Louis Kaufmans indspilning i Carnegie Hall fra 1947, der virkelig gjorde værket verdenskendt.

Så værket, der i dag nærmest er synonymt med klassisk musik, var bestemt ikke en født og vedvarende klassiker, der blev spillet rundt i hele verden siden premieren i 1723. For 100 år siden har det været meget begrænset, hvor mange der kendte de så berømte melodier.

LYTTEGUIDE

En af hovedårsagerne til, at værket er blevet så berømt, er, foruden at musikken er fremragende, at værket har en god titel og et nemt, forståeligt koncept. Havde Vivaldi valgt at beholde den originale titel ll cimento dell'armonia e dell'inventione (Test af harmoni og invention), ville der nok være færre, der kunne slynge titlen ud, og vi havde nok valgt at give aftenens koncert en anden titel.

Vivaldi kunne sagtens have nøjedes med at skrive fire violinkoncerter og tildele dem hver en årstid. Så kunne man sagtens have lavet mange associationer selv, men faktisk går Vivaldi et skridt længere og skriver også et digt (eller en sonet) til hver af de fire årstider. De fire digte kan du læse her i programnoten, og de er tydelige pejlemærker for, hvordan musikken kan høres. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil danne dine egne indtryk, eller om du vil bruge sonetterne som små facitlister. Begge muligheder er sjove lytteoplevelser.

I første sats af Forår starter vi f.eks. med det kendte og glade forårstema. Herefter begynder tre fugle at synge deres forskellige melodier oven i hinanden; det gør de gennem soloviolinen og 1. og 2. violinen. Så hører vi endnu engang forårstemaet. Nu kommer et nyt afsnit, hvor cello og bas roligt pumper frem i de samme akkorder, der strækker sig over to takter, mens violinen glider let henover ostinatet; det er bækken, der flyder, og vinden, der suser. Endnu engang høres forårstemaet, men så bryder stormen ud; torden i strygerne og soloviolinen, der smælder med lynnedslag. Derefter skifter forårstemaet til mol, for nu er de sorte skyer trukket over landskabet. Men efter uvejret høres de tre små fugle forsigtigt prøvende igen; stormen er drevet over, og foråret er atter tilbage, og til sidst går dagen på hæld. Det er meget fornem og auditiv historiefortælling på omkring tre minutter.

Der er et hav af lignende musikalske virkemidler gennem værket. F.eks. næste sats, hvor bratschen spiller en gentagende rytmisk figur på en halv og en helnode i hver takt, der skal forestille hyrdehundens gøen. Det er ikke overfortolkning; det står endda i noderne. Nogle af satserne er mere abstrakte, f.eks. fuglene i første sats af Sommer. Og nogle af satserne har måske en anden karakter for os, på grund af kulturelle omstændigheder, f.eks. er Sommer meget lang fra en nutidig dansk opfattelse; stemningen summer ikke af fadøl og havnebade; der er dømt hedebølge og knastør riposo-stemning. Ligesom jagten i sidste sats af Efterår; her er der også mere fest og begejstring, end der er “stakkels lille skræmte Bambi”-stemning.

Man kunne gennemgå værket sats for sats og pege på alle detaljerne. Det ville nok blive meget musikteoretisk interessant, men ikke særlig spændende rent oplevelsesmæssigt. Derfor anbefaler jeg, at man nyder musikken for, hvad den er: noget helt fantastisk, velkomponeret musik, der bobler af fortælleglæde. Og hvis man føler sig en smule fortabt, så brug Vivaldis digte som guide, for de giver svar på, hvilke billeder han forsøger at frembringe.

ÅRET PÅ HOVEDET - PIAZZOLLA

Mellem hver af de fire årstider får publikum et lille afbræk fra barokmusikken med utæmmelig 60’er tango af Astor Piazzolla. Piazzollas forældre kom fra Italien, han blev født i Argentina og brugte 15 år af sin ungdom i New York, hvor han lærte at spille

Bandoneón, som er en særlig argentinsk udgave af harmonikaen. Piazzolla var en sammensat komponist, der lynhurtigt forelskede sig i tangoen, og da han som 33-årig tog til Paris for at få kompositionsundervisning af den berømte klassiske komponist og musikunderviser Nadia Boulanger, stod det hurtigt klart for dem begge, at hans fremtid lå i at revolutionere tangogenren og kombinere den med elementer fra jazz og klassisk musik.

Piazzolla dannede i 1960 kvintetten Tango Nuevo Quintet, som han komponerede musik til. I 1965 skrev han værket Sommer, som i 1969 blev efterfulgt af

Efterår sammen med Forår og Vinter i 1970. Værkerne var ikke inspireret af Vivaldis værker, og de blev ikke straks spillet i sammenhæng. Det var først, da andre ensembler begyndte at opføre værkerne i kombination, at titlen De Fire Årstider i Buenos Aires opstod. Efter Pizzalloas død valgte den russiske komponist Leonid Desyatnikov at arrangere værket (altså at skrive værket om til andre instrumenter) til den lettiske violinist Gidon Kremer, hvor besætningen nu spejlede instrumenterne i Vivaldis De Fire Årstider

Piazzolla havde aldrig tænkt værkerne i kombination med Vivaldi, men det gjorde Desyatnikov. Derfor er der i dette arrangement en række paralleller til Vivaldis musik, som man kan lytte efter. Desyatnikov har også været snedig og vendt nogle af referencerne på hovedet, fordi Italien og Argentina ligger i hver sin hemisfære, således at vinter jo er i juni-juli i Argentina, Derfor kan man f.eks. høre et par citater fra Vivaldis Sommer i Piazzollas Vinter og omvendt med de andre årstider. Hver årstid hos Piazzolla varer cirka fem minutter, og her får man virkelig et andet tonesprog, en anden energi og oplevelse, der står i kontrast til Vivaldi, men som også er helt eminent i sig selv. Det er ikke blot en ret til at rense smagsløgene, men en lækker argentinsk rødvin, der giver hele måltidet en ny dimension.

Således kommer vi igennem året - hele to gange - på omkring en time og ti minutter. På tværs af tid, sted og musikalske idéer.

God fornøjelse!

Programnote af kommunikationsmedarbejder Jacob Kristensen

FORÅR

1. sats - Allegro

Foråret er atter vendt tilbage, og hilses med munter sang af glade fugle; bækkene skubbes blidt af Zefyrs ånde, og strømmer roligt med en rislende mumlen. Himlen tildækkes af en sort kappe, lyn og torden bebuder en rasende storm; men når dens vrede svinder bort, høres fuglenes søde sang på ny.

2. sats - Largo På en blomsterfyldt eng, til lyden af trækronernes susen, sover gedehyrden med hunden ved sin side.

3. sats - Allegro

Fløjternes landlige klang forener nymfer og hyrder i dans forårets festlige melodi toner frem.

SOMMER

1. sats - Allegro non molto I heden fra den brændende sommersol; de udmattede mænd under det udtørrede træ, gøgens stemme giver genlyd gennem skoven, turtelduen kalder, og finken svarer. En blid brise blæser gennem landskabet, inden Nordenvindens sus tager kraftigt til. Hyrden ser mod himlen med tårefyldte øjne, det ulmende uvejr gør hans skæbne klar.

2. sats - Adagio e piano - Presto e forte Hans trætte lemmer bliver frarøvet hvile; for han frygter lynene og tordenens brag, og plages af rasende sværme af fluer og myg.

3. sats - Presto Ak, hans mareridt bliver virkelighed! Torden og lyn fylder himlen; byger af hagl ødelægger markens korn og trækker træer mod jorden.

Overgade 23 · 5000 Odense · 6612 1433

EFTERÅR

1. sats - Allegro

De glade bønder fejrer

den gode høst med dans og sang; og går, beruset af Bacchus’ fyldte bæger, ganske veltilfredse til hvile.

2. sats - Adagio molto

Tilsidst må festen høre op beroliget af vejrets milde ånd, og mættet af efterårets glæder går alle snart til ro.

3. sats - Allegro

Ved daggry er jægerne ude på jagt med horn, hest og hund er de på vej; byttet flygter, mens de følger dets spor. Skræmt og udmattet af det voldsomme inferno; skudsalver og hundeglammen - og såret gør dyret et sidste forsøg, men falder omkuld.

VINTER

1. sats - Allegro non molto

Frossen og skælvende i den iskolde sne, gennemtrængt til marven af kuldens bidende vind, løber vi afsted, mens vi stamper vores fødder, og tænderne klaprer af kulde.

2. sats - Largo

At sidde ved kaminen glad og tilfreds, mens folk udenfor gennemblødes af den øsende regn.

3. sats - Allegro

Vi betræder forsigtigt isen, af frygt for at falde.

Vi suser over den frosne sø, snubler og styrter, hurtigt op og afsted, for det tilfælde, at isen skulle revne. Gennem de lukkede porte høres Scirocco, Boreas og de andre vindes kamp. Det er vinteren - og den bringer glæde!

Digte til Vivaldis De Fire Årstider, formentlig skrevet af komponisten selv.

MEDVIRKENDE

Eugen Tichindeleanu, violin

Koncertmester i Odense Symfoniorkester siden juni 2013. Eugen Tichindeleanu er født ind i en rumænsk musikerfamilie og debuterede som bare 8-årig med Bacau Symphony Orchestra. Han er uddannet på Musikakademiet i Bukarest, hvor han studerede hos Stefan Gheorghiu. I 2003 flyttede han til Paris, hvor han studerede på konservatoriet hos Gerard Poulet og Olivier Charlier. Han har også fulgt undervisning hos Mauricio Fuks, Pavel Vernikov og hos sin mentor Dmitry Sitkovestky. Eugen har vundet adskillelige priser og optrådt med en lang række orkestre over det meste af Europa. Siden 2020 har han ved siden af sit arbejde i Odense også indtaget koncertmesterposten ved City of Birmingham Symphony Orchestra. Eugen har også ved flere lejligheder dirigeret OS.

AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT

OGSÅ KUNNE LIDE DISSE

KONCERTER:

DEN DANSKE FILMSKAT, 18. JUNI Tag med OS i Den Fynske Landsby, og glæd dig til en perlerække af danske filmhits i selskab med musicalperformer Sara Gadborg og skuespiller Jens Jacob Tychsen, der bl.a. er kendt fra tv-serien Badehotellet

SCHUMANN & BRAHMS’ 4., 7. SEPTEMBER Vi afslutter vores gennemgang af Brahms’ fantastiske symfonier med hans 4. og sidste. Derudover er eminente Truls Mørk solist i Schumanns smukke cellokoncert.

BEETHOVEN OG MOZARTS JUPITERSYMFONI, 21. SEPTEMBER OS er fyldt med fremragende musikere, og til denne koncert kan du, udover at høre en af Mozarts bedste symfonier, også høre vores koncertmester folde sig virtuost ud i Beethovens violinkoncert.

HVIS DU KUNNE LIDE
ODENSESYMFONI.DK

PRISER/UDVALG GÆLDER KUN FOR KONCERTEN I ODENSE

VIN RØD/HVID/ROSÉ 70/315 KR. BOBLER 65/295 KR. ØL CLASSIC/PILSNER / 35 KR. ALKOHOLFRI 0,0 % SODAVAND 30 KR. SAFT 30 KR. KILDEVAND 25 KR. NØDDER 25 KR. MORTENS CHOKOLADE 48/35 KR. LAKRIDS PASTILLER / PIBE 10 KR.
DRIKKE KAFFE / TE 22 KR. Corvina Italien Chardonnay Frankrig Elegance Frankrig BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen
VARME
KONCERTHUS
Slots Garagen ApS sgvin.dk
GRUPPEN

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Signe Madsen

Kazimierz Skowronek

Ulrike Kipp Christensen *

Esther Mielewczyk *

Gitana Aksionova-Balaban

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme

-

Aisté Juodagalvyté **

Alexander Rydberg **

Jacob Agerskov Buur **

Runa Baagøe **

2. violin Vakant

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen

Kathrin Kollecker * (orlov)

Mads Haugsted (orlov)

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova (orlov)

Ingegerd Deckert **

Sonia Wiktoria Zajac **

Bratsch

Rafaell Altino *

Vakant

Dorthe Byrialsen

Martin Jochimsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen

Cello

Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Michaela Fukacˇová *

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

Kontrabas

Peter Prehn *

Andreas Hjorth Jessen

Maria Frankel

Jens Krøgholt

Fløjte

Rune Most

Lucia Klonner (orlov)

Ragnhildur Josefsdottir

Obo

Henrik Skotte

Albrecht Krauß (orlov)

Pina Mohs (engelskhorn)

Klarinet

Svante Wik

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

Fagot

Morten Østergaard

Xanthe Arthurs

Lars Mathiesen (kontrafagot) (orlov)

Christina Andersen **

Horn

Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg

Nicolai Sell (orlov)

Philip Sandholt Herup Andersen

Emmett Hartung **

Trompet

Per Morten Bye

Victor Koch Jensen

Henrik Hou

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen (orlov)

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Cembalo

Tina Christiansen **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters

Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

*** 1. solo / tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.