Tjajkovskijs 5. symfoni - 28. september 2023

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS

28. SEPTEMBER 2023 KL. 19.30

KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

TJAJKOVSKIJS 5. SYMFONI FINALEKONCERT

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Andris Poga

Solist: Karol Mossakowski, orgel

Samuel Barber: Toccata Festiva for orgel (1910 - 1981) og orkester, op. 36

Varighed: ca. 14 min.

Joseph Gabriel

Rheinberger: Orgelkoncert nr. 2, op. 177 (1839 - 1901)

I Grave

II Andante

III Con moto

Varighed: ca. 23 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 (1840 - 1893)

I Andante - Allegro con anima

II Andante Cantabile con alcuna licenza

III Valse: Allegro moderato

IV Finale: Andante maestoso - Allegro vivace

Varighed: ca. 44 min.

I samarbejde medOdense Internationale Orgelfestival og Syddansk Musikkonservatorium

S. BARBER: TOCCATA FESTIVA

At Samuel Osmond Barber var et sundt og fremmeligt barn i en velstående, dannet Pennsylvania-familie, hvor man formåede at tale om tingene, fremgår af en seddel, han skrev til sin mor, da han var ni år gammel: ”Kære mor: Jeg har skrevet dette for at fortælle dig min tyngende hemmelighed. Nu må du ikke græde, når du læser det, for det er hverken din eller min skyld. Jeg formoder, at jeg bliver nødt til at fortælle det nu uden svinkeærinder: For det første var det ikke meningen, at jeg skulle være atlet. Det var meningen, at jeg skulle være komponist, og det er jeg sikker på, at jeg bliver. Og så vil jeg bede dig om en ting mere: Vær sød ikke at bede mig om at glemme alt det her og gå ud og spille fodbold. Nogle gange har jeg bekymret mig så meget over det, at det har gjort mig vred (men ikke ret meget). Kærlig hilsen, Sam Barber II.”

Hans tidlige fornemmelse for sin musikalske skæbne viste sig at være profetisk. Mors og fars ambitioner om at gøre lille Sam til en klassisk, football-spillende all American boy måtte vige pladsen for et uomtvisteligt musiktalent, og Barber blev en af de mest hæderkronede amerikanske komponister i det 20. århundrede. Han skrev mere end hundrede sange, tre operaer, tre solokoncerter, to balletter, to symfonier og en lang række betydelig orkester-, kor-, kammer- og klavermusik. Hvem husker ikke hans sjæleflænsende Adagio for strygere, som findes i både versioner for orkester og kor (under titlen Agnus Dei)? I aften skal vi høre den helt anderledes sprudlende og bombastiske Toccata Festiva, som Barber skrev til indvielsen af det nye orgel på barndomsbyen Philadelphias Academy of Music i 1960. Efterhånden som store orgler blev mere og mere almindelige i nyopførte koncertsale fra slutningen af det 19. århundrede, begyndte et repertoire af festmusik for orgel og orkester at blive efterspurgt. Og Barbers toccata er da også et dramatisk festfyrværkeri af fanfarer, danse, vemodige sidetemaer, bastante marcher, skæve taktarter, en KAROL MOSSAKOWSKI

udstrakt kadence for orglets pedaler, og en farverig orkestrering, hvor man til tider skal spidse ører for at høre, hvornår orglet slutter, og orkesteret begynder.

J.G. RHEINBERGER: KONCERT FOR ORGEL

OG ORKESTER NR. 2, G-MOL, OPUS 177

Mens de andre drenge legede med tinsoldater eller hjalp deres fædre i marken, spillede lille Josef Gabriel Rheinberger syv år gammel orgel i katedralen Skt. Florin i Vaduz, hovedstaden i fyrstedømmet Liechtenstein, hvor han blev født i 1839. Året efter afholdt kirken uropførelse af den otteårige drengs første komposition. Det fænomenale talent lod sig ikke fornægte, og Rheinberger blev ikke bare sendt på konservatoriet i München, da han var tolv år gammel – han blev også ansat på selvsamme konservatorium som professor i orgel, klaver og komposition umiddelbart efter at have taget sin eksamen som 19årig. I München fik han en lang og glorværdig karriere, der indbefattede en række prominente elever (f.eks. Richard Strauss, Engelbert Humperdinck og den store dirigent Wilhelm Furtwängler) og et livslangt og lykkeligt ægteskab med den otte år ældre Fanny, som skrev tekster til en lang række af hans korværker. Ved sin død i 1901 efterlod Rheinberger omkring 200 kompositioner. Han skrev tolv messer, et par operaer, lieder, kammermusik og symfonier – men særligt kendt er han for sin musik for orgel, heriblandt 20 sonater, korværker med orgelledsagelse, salmer, fugaer og de to store orgelkoncerter, hvoraf vi i aften skal høre nr. 2 i g-mol.

Rheinberger var så nogenlunde samtidig med Brahms og Dvořák, og hans musik bærer da også præg af inspiration både fra hans samtidige (og umiddelbare forgængere som Mendelssohn og Schumann) og – ikke så overraskende for en orgelkomponist – J. S. Bach. Den 2. orgelkoncert er instrumenteret for en kreativ besætning af orgel, strygere, 2 horn, 2 trompeter og pauker.

Foto: Jean-Baptiste Millot

Motiverne er enkle, romantiske og iørefaldende, melodierne mindeværdige og mangfoldige, de tre satser balancerer velproportioneret med hinanden, og den harmoniske tekstur og progression er i fuld overensstemmelse med, hvad man ville forvente af en senromantisk solokoncert. Man kan på ingen måde rubricere koncerten som et "prangende" værk – dertil er Rheinbergers insisteren på at undgå tom virtuositet for stærk. Men orgel og orkester indgår i et gennemintegreret, symfonisk hele, hvor de klimakser, der er økonomiseret så grundigt med, virker des stærkere, når de sættes effektivt ind.

P. TJAJKOVSKIJ: SYMFONI NR. 5

Med Tjajkovskij ved man aldrig, hvilken ende af det følelsesmæssige spektrum, man træder ind på, når musikken starter – og i hvilke og hvor mange afkroge, man har befundet sig, når den slutter. Tjajkovskij elskede Rusland. Folket, sproget, tankegangen, sæderne og skikkene, sit publikum og de ustoppelige invitationer til at dirigere sin musik i Vesten. I midten af 1880’erne have han – efter mange år udelukkende som lejer og gæst – købt et landsted i Klin, i smukke omgivelser og praktisk beliggende ved jernbanen

ANDRIS POGA
Foto: Jānis Deinats

mellem Moskva og Skt. Petersborg. Det skulle blive hans faste hjemsted resten af hans liv, og den landlige luftforandring inspirerede ham tilsyneladende næsten grænseløst. I starten af 1888 meddelte en begejstret tsar Aleksandr III, som med tilfredshed havde overværet en genopsættelse på Bolsjojteatret af Eugen Onegin, som Tjajkovskij selv dirigerede, at han ville tildele Tjajkovskij en livsvarig statsydelse på 3000 rubler om året. Så økonomien så efterhånden også overordentligt god ud – Tjajkovskij var på dette tidspunkt stadig i modtagerenden af fyrstelige, månedlige stipendier fra sin hovedrige mæcen og beundrerinde, jernbaneenkefru Nadezhda von Meck.

Men med til historien om Tjajkovskij hører som bekendt også fortællingen om en skånselsløst selvkritisk, skrantende, deprimeret og desperat selvhadende mand, fortvivlet over sin homoseksualitet i en verden, der på ingen måde havde til sinds at acceptere – eller bare kende til – denne side af den ellers så uhyre populære komponist. I 1888 var hans udgangspunkt for at påbegynde arbejdet med den 5. symfoni da også en tilstand af ekstrem tvivl om sine egne evner. Han skrev i et brev til sin bror Modest, at han var bange for, at hans inspiration var løbet tør, og at han simpelthen ikke havde mere at udtrykke i musik – og dette var altså, før han skrev både den 5. og den 6. symfoni, operaerne Spader dame og Jolanthe, og Nøddeknækkeren! Brevet efterlod kun en sprække af håb: ”Jeg håber på, at jeg lidt efter lidt kan indsamle materiale til en symfoni”. Og det kan måske være en cadeau til de idylliske lokaliteter i sommerresidensen, at han i løbet af fire måneder fra maj til august fik bugt nok med sine dæmoner til at komponere symfonien fra start til slut.

Ved uropførelsen i november var såvel publikum som Tjajkovskijs nære venner og kolleger begejstrede, men anmelderne var – som det ikke sjældent var tilfældet i Tjajkovskijs samtid – hårde ved de efterfølgende opførelser. Tro mod sin flagellantiske natur konkluderede Tjajkovskij selvfølgelig, at anmelderne havde ret. Han erklærede værket for en fiasko og spekulerede selv ivrigt i sine breve over, hvad det mon kunne være, der var så frastødende. Var det klangfarven, strukturen, den underliggende idé? Det var først året efter, da Brahms hørte en opførelse i Hamborg og udtrykte sin betingelsesløse beundring for det nye værk, at Tjajkovskij indrømmede, at hans nye symfoni havde fortjent sin plads i verden. "Jeg er begyndt at elske den igen," skrev han til sin nevø. "Min tidligere dom var ufortjent hård." De forgangne 135 år har vist, at Tjajkovskij – og Brahms – havde ret. Den 5. symfoni er i dag ét af hans mest højtskattede værker.

At være den femte i rækken pålægger en symfoni et tungt, beethovensk ansvar for at være sin skabers ”skæbneværk” – og Tjajkovskijs tidlige skitser inkluderede da også kommentarer om skæbne, forsyn og tro. De fire satser er bundet cyklisk sammen af et ledemotiv, en slags idée fixe à la Berlioz’ Symphonie Fantastique, der bliver introduceret dystert i

klarinetten i begyndelsen og symfonien igennem undergår et utal af forklædninger og bearbejdelser. Dette ledemotiv har fået kælenavnet ”skæbnemotivet”. Og fordi det flytter sig så markant fra hovedtonearten e-mol i første sats til finalens udhamrede udgave af det i E-dur, kunne man få den tanke, at symfonien, igen på beethovensk manér, bevæger sig ”gennem vanskeligheder mod stjernerne’ eller fra skyggen mod lyset.

Inden da har temaet dog også på næsten brutal vis slået andensatsens smukke folkemelodier i jorden igen og igen, og i tredjesatsen kastet ildevarslende skygger over, hvad der ellers er en yndefuld og ubekymret vals. Så er finalen virkelig den håbefulde, optimistiske triumf, vi umiddelbart hører? Er skæbnen besejret? Det, der lyder som en triumferende, paukehvirvelfyldt afslutning i H-dur godt ni minutter inde i finalen (hvor man altså skal gøre sig umage for IKKE at klappe endnu!), efterfølges af 2½ minuts sejrrig marchudgave af skæbnetemaet i E-dur. Slutningen er et direkte, rytmisk citat fra Beethovens verdensberømte åbningsmotiv fra den 5. symfoni. Hvad skal vi lægge i dette? Med kendskab til Tjajkovskijs mesterlige balancegang mellem det sødmefulde og det fortvivlende, mellem det fejende romantiske og det dystert ildevarslende, er det måske en passende kommentar om skæbnens uafvendelighed og livets foranderlighed, den store mester her efterlader os med.

Programnote af Katrine Nordland

MEDVIRKENDE

Andris Poga, dirigent

Den lettiske dirigent Andris Poga er uddannet fra Jāzeps Vītols Letlands Musikakademi og ved Wiens Universitet. Han har været chefdirigent ved Letlands Nationale Symfoniorkester siden sæson 2013-2014, men har derudover dirigeret orkestre i det meste af Europa og i Asien, heriblandt Frankfurt Radiosymfoni, DR Symfoniorkestret, Orchestre National de France og Hong Kong Symfoniorkester. Han er en prisvindende dirigent og har bl.a. været assistent for Paavo Järvi i Orchestre de Paris.

Andris Poga har besøgt Odense Symfoniorkester flere gange. Senest ved åbningskoncerten af den første Odense Internationale Orgelfestival i 2019.

Karol Mossakowski, orgel

Karol Mossakowski fra Polen tilhører den absolutte elite af unge orgelspillere, hvilket stadfæstedes i februar 2023, da han blev udnævnt til titulærorganist ved et af Europas mest prestigefulde embeder: SaintSulpice Katedralen i Paris. Dette er aldrig tidligere sket for en udenlandsk organist.

Karol Mossakowski er kendt for sine exceptionelle evner inden for både repertoirespil og improvisation, og han er blevet tildelt førstepriser ved the International Prague Spring Competition og Grand Prix de Chartres. Han har gang i en stor international karriere, hvor han er Artist in Residence ved NOSPR Katowice, og fra 2019 til 2022 bestred han en tilsvarende stilling ved Radio France.

Tidligere og kommende højdepunkter inkluderer koncerter ved Philharmonie de Paris, MÜPA Budapest, Wroclaw’s National Forum of Music, Warsaw Philharmonie, Moscow Philharmonie, Mariinsky Theatre i Sankt Petersborg, Madrid’s National Music Auditorium, BOZAR Brussels, Palais Montcalm i Quebec, Bamberg’s Konzerthalle, Dresden Philharmonie, domkirker i Berlin, Köln, Wien og Milano samt engagementer med Orchestre Philharmonique de Radio France, Orchestre National de France, NFM Wroclaw Philharmonic Orchestra, National Polish Radio Symphony Orchestra og Warsaw Philharmonic Orchestra. Karol Mossakowski startede med at spille klaver og orgel allerede som treårig, han er uddannet i Polen hos Elżbieta Karolak og Jarosław Tarnawski, og siden har han studeret orgel, improvisation og komposition ved Conservatoire de Paris hos Olivier Latry, Michel Bouvard, Thierry Escaich og Philippe Lefebvre.

I 2014-2015 var Karol Mossakowski udnævnt til Young Artist in Residence ved Cathedral of St. Louis King of France i New Orleans (USA), og forud for udnævnelsen ved Saint-Sulpice var han fra 2017 til 2023 titulærorganist ved domkirken i Lille. Endelig virker han også som professor i improvisation ved Centro Superior de Música del País Vasco i San Sebastián (Musikene), Spanien

SÆSON 2024

SÆSON 2024
MED BESØG AF BL.A.: Det Kgl. Operakor, Phillip Faber, Frederik Cilius & Mathias Hammer, Berliner Philharmonikernes Horngruppe, Odense Jazz Orchestra, Folkeklubben, Birthe Kjær, Anders Agger, Eva Ollikainen, Julie Berthelsen, Martin Brygmann & Trine Gadeberg og mange flere… ODENSESYMFONI.DK DER ÅBNES FOR SALGET AF PAKKER 2. OKTOBER 2023 KL. 10.00 NØGLEKUNDESALG OG LØSSALG ÅBNER 5. OKTOBER 2023 KL. 10.00

NYHED: VINSMAGNING INDEN KONCERT

Få en hyggelig start på aftenens koncert med en symfonisk vinsmagning.

• Kl. 17.30 - 18.30.

• 3 store smageglas vin

• Let anretning som passer til vinene

• Vinene præsenteres af vores vin-partner SG-gruppen Dan Lysemose

• Vinsmagningen foregår i hyggelige rammer i foyer-balkonen.

TILKØBSMULIGHED TIL (se mere på odensesymfoni.dk)

• 26. OKT - FRA MONTEVERDI TIL LYKKE

• 30. NOV - LIGETI, HAYDN & SCHUBERTS 9.

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ?

SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I

GRUPPEN

Slots Garagen ApS sgvin.dk

VIN RØD/HVID/ROSÉ 70/315 KR. BOBLER 65/295 KR. ØL CLASSIC/PILSNER / 35 KR. ALKOHOLFRI 0,0 % SODAVAND 30 KR. SAFT 30 KR. KILDEVAND 25 KR. NØDDER 25 KR. MORTENS CHOKOLADE 48/35 KR. LAKRIDS PASTILLER / PIBE 10 KR. VARME DRIKKE KAFFE / TE 22 KR.
BAREN
PARTNERSKABER

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Erik Heide

Signe Madsen

Ulrike Kipp Christensen *

Esther Mielewczyk *

Gitana Aksionova-Balaban

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme

Aisté Juodagalvyté **

Jacob Agerskov Buur **

Stefan Burchardt **

Katrine Grarup Elbo **

Øssur Bæk **

Nanna Treu **

2. violin

Simona Bonfiglioli

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen

Kathrin Kollecker *

Mads Haugsted

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova

Ingegerd Deckert **

Kristyna Duchonova **

Bratsch

Rafaell Altino *

Vakant

Dorthe Byrialsen

Martin Jochimsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen

Marie Louise Broholt Jensen **

Barbara Anna Kammer **

Cello

Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Michaela Fukacˇová *

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

Michal Panasiuk **

Perrine Pacherie **

Kontrabas

Peter Prehn *

Maria Frankel

Jens Krøgholt

Andreas Hjorth Jessen

Malte Schmidt-Hemmet **

Fløjte

Rune Most

Lucia Klonner

Ragnhildur Josefsdottir

Leyla Peker-Nielsen **

Maria Steinaa **

Obo Henrik Skotte

Albrecht Krauß

Pina Mohs (engelskhorn)

Klarinet

Svante Wik

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

Fagot

Morten Østergaard

Xanthe Arthurs

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Horn

Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg

Nicolai Sell

Philip Sandholt Herup Andersen

Emmett Hartung **

Trompet

Per Morten Bye

Victor Koch Jensen

Henrik Hou

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen

Tobias Larsen **

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Laurids Hvidtfeldt Madsen

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters

Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

*** 1. solo / tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK
-
-
-
-
-
-
-
-
LÆKKERT TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash kr. 60,2 for kr. 100,-
LIDT

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.