Ligeti, Haydn & Schuberts 9. - 30. november 2023

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 30. NOVEMBER 2023 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

LIGETI, HAYDN & SCHUBERTS 9.

Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse György Ligeti: Ramifications – for strygere (1923 - 2006) Varighed: ca. 9 min.

Joseph Haydn: (1732 - 1809)

Symfoni nr. 83, Hønen

I Allegro spiritoso II Andante III Menuet: Allegretto IV Vivace

Varighed: ca. 23 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Franz Schubert: (1797 - 1828)

Symfoni nr. 9, Den store I II III IV

Andante; Allegro ma non troppo Andante con moto Scherzo: Allegro vivace Allegro vivace

Foto: Marine Pierrot Detry

Varighed: ca. 48 min.

Kasper Holten, Teaterchef på Det Kongelige Teater, sagde engang om opera, at det er følelsernes fitnesscenter.

Man kan sige det samme om aftenens koncert, selvom der ikke er en eneste sanger på scenen.

Musikken spreder sig tidsmæssigt over en del århundreder, men den har helt sikkert skabt undren, nysgerrighed, begejstring og meget mere, da den blev hørt første gang – og nu, hvor vi kender og elsker fx Schuberts store symfoni, så er også kærlighed, genkendelse, varme og glæde med i følelsesregistret, når man genhører værket. Og hvem ved? Der kan også være kedsomhed, irritation, latter og endda vrede gemt i musikken ved denne koncert. Altså: et følelsernes fitnesscenter!

Alle tre komponister på programmet har tilknytning til Østrig. Det er det mellemeuropæiske kernetræ af musikkultur, vi spiller i aften.

György Ligeti blev født i Ungarn for 100 år siden i 1923 og flygtede til Østrig i 1956. Han blev østrigsk statsborger, og selvom han også boede i Tyskland og Sverige, så blev Wien hans base, og det var også i Wien, at han døde i 2009. Ligetis liv var præget af 2.

Verdenskrig og af oprøret i Ungarn i 1956. Hans far og bror døde i koncentrationslejre, mens han mor var koncentrationslejroverlever. Han selv blev taget til fange i Rusland og slap væk fra krigsfængsel, fordi

PIERRE BLEUSE

Foto: Marine Pierrot Detry

fængslet blev bombet. Elleve år efter 2. verdenskrig sluttede, flygtede han fra Ungarn efter oprøret i 1956. Disse oplevelser – som han delte med en hel generation af unge mennesker – prægede ham og hans musik, men ikke i et forhold, så man kan høre krigens eller flugtens rædsler i de toner han komponerer. Han fortæller selv om drømme, han havde som barn, der har givet grobund for musik, der lyder som tætte væv af edderkoppespind, og en utrolig blanding af tikkende ure og tæt vævede klangflader. Klangfladerne kan man bl.a. høre i et af hans kendteste værker, nemlig Atmosphére, der blev brugt i filmen Rumrejsen år 2001.

Det lille værk Ramifications, vi spiller i aften, hører netop til i rækken af værker, der lyder som indviklede spind eller tætvævede klangflader. For at gøre lydindtrykket af tæthed endnu mere tydeligt har Ligeti bedt halvdelen af strygerne om at være stemt en kvart tone over de andre. Så der er virkelig noget, der ikke stemmer, når man lytter til de mange strygere, og det er meningen. Det giver et tæt, glidende lydbillede.

Og selv i dette tætte væv udkrystalliserer sig nogle strukturer og signaler, ja endda melodier. Men først og fremmest, så er musikken kuldegys-givende uhyggelig. I følelsernes fitnesscenter er vi nok ovre i uhygge, undren, ubehag, vildskab og begejstring.

Ligeti beskriver det selv, som om harmonierne og klangene er gået i opløsning, nærmest rådnet: ”Ramifications smager stærkt, og råddenskab gennemsyrer musikken” – fortæller komponisten selv.

Joseph Haydn bliver nogle gange beskrevet som den komponist, der ”opfandt” symfonien som form.

Selvom det er svært at sætte en egentlig opfinder på en form, der blev til gennem mange komponisters arbejde og vel egentlig kun eksisterer i retrospekt, så er der ingen tvivl om, at symfonien, som vi kender den i dag – med fire kontrasterende satser, et symfoniorkester uden egentlig solist mm. – den fandt sin form bl.a. i Haydns hænder. Og han eksperimenterede helt vildt for at finde frem til den! Så en symfoni, som vi typisk beskriver den i dag, begynder med en længere sats i forholdsvist højt tempo bestående af to kontrasterende temaer, der smitter af på hinanden, så kommer ENTEN en langsom sats med en skøn melodi ELLER en hurtig sats i tredelt takt. Hvis nummer to sats var langsom, så er nummer tre hurtig (og omvendt.) Endelig kommer fjerde sats med fart over feltet og drama undervejs – og den ender som regel triumferende.

Haydns symfonier passer bestemt ikke alle i denne grove skitse, men Symfoni nr. 83 gør nogenlunde.

Og lad os få det overstået med det samme: Den har tilnavnet ”Hønen”, fordi der i første sats er et tema, der består af lange og korte noder efter hinanden, sådan lidt som en høne, der går og pikker i jorden. Det er ikke et navn, der er dækkende for denne skønne symfoni og ikke et navn, som Haydn kendte. Så glem det lige igen!

Joseph Haydn var ansat ved hoffet Esterházy i Østrig.

I slutningen af 1770’erne havde han fået en kontrakt ved hoffet, der gjorde, at han også måtte skrive musik til bestillinger uden for hoffet – og Haydn blev en travl mand både som hofkomponist og som ægte freelancekunster i Europa. Symfoni nr. 83 er en bestilling fra Paris, hvor en koncertforening bestilte

seks symfonier fra mesteren i Østrig. I Paris havde de et kæmpe orkester. Meget større end det Haydn var vant til ved hoffet – og også markant større end Odense Symfoniorkester. De kunne fx prale af 40 violiner og 10 kontrabasser!

Om alle var på arbejde ved uropførelsen af Symfoni nr. 83, er ikke klart, men det er helt sikkert, at Haydn benyttede muligheden for at komponere en symfoni for større kræfter end det lille hoforkester, han selv havde til rådighed. Det er især helt i begyndelsen og så i sidste sats, at fornemmelsen af, at det er et stort symfoniorkester, symfonien er komponeret til. Af de seks symfonier, foreningen i Paris bestilte, er nr. 83 den eneste, der står i mol – men den er nu ikke særlig trist. Snarere dramatisk, fuld af liv og ret underholdende. I følelsernes fitnesscenter er vi nok ovre i glæde, engagement, spænding og latter.

Efter pausen er der kun et værk på programmet, aftenens anden symfoni; Schuberts 9. symfoni med tilnavnet ”den store”.

Franz Schubert er en ganske særlig komponist. Han er mest kendt på grund af sine smukke, gribende og psykologisk dybe lieder – sange for én stemme og klaverakkompagnement. Men hans evner som følelsernes musikalske seismograf var lige så tydelige i musikken for symfoniorkester.

Schubert komponerede symfonien i midten af 1820’erne, og da han selv døde i 1828, kun 31 år gammel, fik han aldrig hørt værket opført.

Faktisk blev den først opført godt 10 år senere, hvor Schuberts to illustre komponistkolleger Schumann og Mendelssohn fik fat i manuskriptet gennem Schuberts bror. Schumann bedømte den til at være et mesterværk, og uropførelsen fandt sted under

Mendelssohns musikalske ledelse. Man kunne godt have undt Schubert at opleve denne opførelse.

Symfonien følger i det store og hele den form, der er beskrevet ovenfor om Haydns symfoni – men det er, som om den har vokseværk. Hver sats er fyldt til bristepunktet med temaer, musikalske ideer og ikke mindst: melodier. Denne symfoni er sprængfuld af gode melodier, sådan som Schubert forstod at komponere dem, lige meget om det var for en solostemme eller et stort symfoniorkester.

Det, som Schubert også eksperimenterede med, var længde af satserne – og dermed hele symfonien. Den blev i samtiden dømt svær, uspillelig og alt for hård for musikerne.

Franz Schubert levede kort. I mange år mente man, at han havde syfilis, men nyere forskning mener, at han nok nærmere døde af salmonella eller tyfus.

Han blev kun 31 år gammel, men fordi han begyndte at komponere substantielle værker allerede som teenager, så nåede han meget. Han levede også i en helt særlig periode i musikhistorien. Hans første rigtige lærer i komposition var Antonio Salieri, der så den unge drengs talent, inden han blev teenager, og samtidig var Beethoven en beundrer af hans musik, og nogle musikforskere skriver, at uden Schubert kunne Mahler ikke have skrevet sine store symfonier (muligvis en sandhed med modifikationer, men det er i hvert fald sandt, at Schubert inkorporerede den østrigske folkemusik og folkemelodier på samme måde som Mahler senere gjorde det).

I den 9. symfoni komponerer Schubert et værk, der er spækket med musik og med følelser. Fra det venligt smilende til det brusende storladne og næsten krigerisk stolte. Det hele er med. Men det er også en lang symfoni og Schubert er ikke bange for at gentage temaer og følelser, som allerede har været oppe at vende. På den måde får næsten alle hans instrumentale værker noget meditativt over sig. Som om musikken skal op at vende et par gange, før netop dette udsagn er klar til at give energien videre. Det gør, at nogle lyttere kalder Schubert kedelig og hans musik fuld af gentagelser. De har ikke ret i det første, men nok i det andet. Prøv at give dig hen til det, hvis du tænker, at ”det her har vi altså hørt før!” Det giver nemlig altid god mening, når Schubert gentager temaer og melodier. Det giver større vægt til det, der kommer efter, og det giver en overordnet form, som er bølgende og skubber sig frem mod finalen.

Følelsesfitnesscenteret i denne symfoni kan byde på det lidt af det hele, fx: kedsomhed, tårer, suk, kærlighed, glæde og danselyst.

Programnote af Trine Boje Mortensen, musikchef

MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a.

Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland.

Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som kommende chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre besøgte OS første gang i oktober 2019, hvor han bl.a. dirigerede Ravels Bolero.

Efter hans andet besøg i februar 2020, hvor han med meget kort varsel trådte til og dirigerede Stravinskijs Petrusjka fænomenalt, blev han tilbudt stillingen som chefdirigent, som han hurtigt takkede ja til. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati. Pierre har netop forlænget sin kontrakt med OS, og vi er så glade for, at vores samarbejde fortsætter til slutningen af 2026.

HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE DISSE KONCERTER:

T

ER KLAVERKONC .

3 S V O IN N & RACHMA

BLEUSE 18. JANUAR

todontiske 24 med to mas 0 2 r te ar st se aninovs 3.

Pierre Bleu foni og Rachm m sy .

6 js si vk værker: Tjajko . klaverkoncert

ARTS DIGAN, 15. M A M A IR LV E & rt nr. 21 med BEETHOVEN e klaverkonce s elsked Haydns Udover Mozart spiller vi også ”, an ig ad M a i samt tilnavnet ”Elvir keslagssymfon u Pa ke is n o ik og overraskende symfoni.

1. s n Beethove

OBER HMS, 10. OKT oncert med vores 1.

A R B & E S U BLE ke trompetk r får du også aydns fantastis dove Oplev H rten Bye. Deru o M r Pe , st ti e 2020 af den solotromp nyere værk fra t e g o i n fo m Brahms’ 1. sy en ist Outi Tarkiain finske kompon

ODENSESYMFONI.DK

BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Grande Alberone Italien

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ?

SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER A L KO H O L F R I 0,0 %

35 KR. 30 KR.

J U L E B RYG

40 KR.

J U L E S P E C I A LØ L

45 KR.

S O DAVA N D / GINGERBEER / SAFT

30 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

NØDDER

25 KR.

MORTENS C H O K O L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R / P I B E

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

GRUPPEN Slots Garagen ApS

sgvin.dk

22 KR.

PARTNERSKABER

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Erik Heide Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Jan Orawiec (koncertmester) ** Aisté Juodagalvyté ** Jacob Agerskov Buur ** Lada Fedorova **

Fløjte Rune Most Lucia Klonner (orlov) Ragnhildur Josefsdottir Neus Signes **

2. violin Simona Bonfiglioli (orlov) Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen (orlov) Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Ingegerd Deckert ** Kristyna Duchonova ** Xixi Gabel **

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)

Bratsch Rafaell Altino * Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen (orlov) Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Veronika Lenartova ** Malte Bjerkø ** Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Michaela Fukačová * (orlov) Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Perrine Pacherie ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel (orlov) Jens Krøgholt Andreas Hjorth Jessen Poul Find **

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung ** Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen Henrik Hou Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov)

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Denne koncert er blevet til med støtte fra Det Obelske Familiefond.

ODENSESYMFONI.DK

LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-