Nøddeknækkeren - 20. - 22. december 2023

Page 1

NØDDE­ KNÆKKEREN CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 20. DECEMBER 2023 KL. 17.00 21. DECEMBER 2023 KL. 19.30 22. DECEMBER 2023 KL. 16.00 Odense Symfoniorkester og KOMA BALLET Dirigent: Henrik Vagn Christensen Koreograf: Alex Soares KOMA - DANSERE Alberte Mouritsen Davi Lopes - gæstedanser Emily Heisterberg Gean Marcos - gæstedanser Ida Brieghel Karline Olivia Kotila Lærke Stehmann Maxmiler Junio - gæstedanser Severin Raun Sille Storm Tina Cao

DANSEGRUNDUDDANNELSEN | GÆSTEDANSERE Anna-Kathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Selma Linn, Signe Sun, Sofie Kask Varighed: ca. 1 time 40 min. (inkl. pause)


Ouverture

1. AKT Nr. 1: Clara, Forældre og Gæster Emily Heisterberg eller Karline Olivia Kotila, Davi Lopes, Lærke Stehmann eller Ida Brieghel Nr. 2: Middagsbordet Alberte Mouritsen, AnnaKathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Karline Kotila, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Sofie Kask, Tina Cao Nr. 3: Børnegalop og Forældrenes Dans Alberte Mouritsen, Gean Marcos, Davi Lopes, Ida Brieghel, Lærke Stehmann, Severin Raun, Sille Storm, Tina Cao Nr. 4: Drosselmeyers agenda Maxmiler Junio Nr. 5: Nøddeknækkeren og Drosselmeyer Gean Marcos, Maxmiler Junio Nr. 6: Gæsternes Afsked Alberte Mouritsen, AnnaKathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Davi Lopes, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Sofie Kask, Tina Cao Nr. 7: Slaget Alberte Mouritsen, Anna-Kathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Davi Lopes, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Sofie Kask, Tina Cao Nr. 8: Clara, Drosselmeyer og Nøddeknækkeren Emily Heisterberg eller Karline Kotila, Gean Marcos, Maxmiler Junio Nr. 9: Snefnuggenes Vals Alberte Mouritsen, Davi Lopes, Ea Lund, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Maxmiler Junio, Severin Raun, Sille Storm, Tina Cao


2. AKT Nr. 10: Blomstervals Alberte Mouritsen, AnnaKathrine Jeppesen, Davi Lopes, Ea Lund, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Tina Cao Nr. 11: Clara og Drosselmeyer Emily Heisterberg eller Karline Kotila, Maxmiler Junio Nr. 12: Pre-show Alberte Mouritsen, Anna-Kathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Davi Lopes, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Sofie Kask, Tina Cao Nr. 13: Divertissement: THE NUTS TALENT SHOW a. Chokolade Davi Lopes, Severin Raun, Sille Storm b. Marcipan Maxmiler Junio, Severin Raun, Sille Storm, Tina Cao c. Kaffe Alberte Mouritsen, Emily Heisterberg eller Kaline Kolite, Ida Brieghel, Lærke Stehmann eller Sille Storm d. Te 1 Davi Lopes, Maxmiler Junio, Sille Storm eller Signe Sun, Tina Cao e. Te 2 Davi Lopes, Maxmiler Junio, Sille Storm eller Signe Sun, Tina Cao f. Trepak Alberte Mouritsen, Severin Raun g. Bolsjefeens dans: Afgørelsen Ida Brieghel, Lærke Stehmann eller Selma Linn Nr. 14: Coda Alberte Mouritsen, Anna-Kathrine Jeppesen, Bianka Sørensen, Caroline Keinicke, Cathalina Borg, Davi Lopes, Ea Lund, Elisabeth Elfriede, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Josefine Tvergaard, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Lilli Mikkelsen, Linne Larsen, Louise Hanfgarn, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Sofie Kask, Tina Cao Nr. 14: Finale Alberte Mouritsen, Anna-Kathrine Jeppesen, Davi Lopes, Ea Lund, Emily Heisterberg, Gean Marcos, Ida Brieghel, Ida Marie Larsen, Karline Kotila, Lærke Stehmann, Maxmiler Junio, Selma Linn, Severin Raun, Signe Sun, Sille Storm, Tina Cao Nr. 15: Pas de Deux Emily Heisterberg eller Karline Kotila, Gean Marcos


NØDDEKNÆKKEREN - NØDDE TALENTSHOW

I takt med den digitale teknologis indtog, forvandles gamle traditioner, og nye kommer til. Den originale klassiske julehistorie Nøddeknækkeren, med det musikalske mesterværk af Tjajkovskij, har med denne nye og moderne danseforestilling fundet sit afsæt i den digitale æra og det senmoderne samfund. I en nyfortolkning af Clara’s drøm om jul, kærlighed og familie kaster de digitale skærme lange skygger ind i vores hjem, familier og hverdag. Forestillingen følger den unge pige, hvis adfærd er mere forbundet og afhængig af digitale apparater, end glæden over fejringen af juleaften. Som historien skrider frem, vil publikum opleve Claras nye måder at interagere med hendes omverden, og hvad det betyder for hendes forventning og spænding til juleaften En af dem, der er ansvarlige for denne ændring, vil være hendes gudfar, Drosselmeyer, den visionære troldmand, som bringer en gæst med på denne særlige aften. Denne gæst vækker en ny følelse i Clara. Hvert dansetrin er en metafor, og som tæppet falder juleaften, efterlades publikum med en følelse af undren – og måske en smule uro. Forestillingens hovedperson ser ikke ud til at betragte betydningen af datoen som vigtig. Alles opmærksomhed er på det digitale univers “smartphonen” i spændingen om finalen i et fiktivt talentshow: "The Nuts Talent Show". Denne senmoderne "Nøddeknækker" er mere end en danseforestilling - den er et spejl for vores egen tid. Den afspejler vores relation med de digitale medier, der både beriger og komplicerer vores liv. Det er en fortælling om balance i en digital tidsalder, et eventyr der minder os om, at selv i denne skærmfyldte verden, er det de menneskelige relationer, der binder os sammen - fortæller Inge Fjord direktør af KOMA BALLET. Forestillingens koreografi er skabt af den brasilianske anerkendte koreograf Alex Soares ”For mig er det en dystopisk fremtid, som endda kunne være NU. Det er en meget kold aften, hvor folk KUN interagerer med deres enheder, og er mere involveret i teknologi og digitale interaktioner end medmenneskelig tilstedeværelse", fortæller Alex Soares. Koreografen forvandler anden akts divertissement til et talentprogram, ligesom realityprogrammer, hvis formel er gengivet i flere lande. Deraf undertitlen: The Nuts Talent Show. Showet er også en metafor, der reflekterer over den 'franchise', som Nøddeknækkeren selv er blevet til. Koreografen inviterer os på en spændende og nyskabende rejse, hvor et højt danseniveau er vejen til at fortolke en af tidens største juleklassikere. Med mere end 20 dansere på scenen er showets to akter et værk, der samler humor, kritik og følelser for at hylde den klassiske musik og moderne dans.


OM TJAJKOVSKIJ

Tjajkovskij blev født i 1840 i Rusland og er i dag kendt som én af de mest berømte komponister fra sin tid. Han har skrevet musik til tre balletter (Nøddeknækkeren, Tornerose og Svanesøen), en lang række orkesterværker (herunder programmusik som 1812-ouverturen (den med kanonerne) og Romeo og Julie-fantasi ouverture (den med verdens smukkeste kærlighedstema), en meget berømt violinkoncert og en meget berømt klaverkoncert), seks symfonier, flere operaer og en hel del kammermusik. Hans musik er ofte blevet beskrevet som følelsesladet og storslået - det er musik, som det er svært ikke at blive grebet af; Tjajkovskij er verdensmester i at skrive gode melodier; hvis du ikke kender Nøddeknækkeren på forhånd, så vil du helt sikkert (især i anden del af forestillingen) genkende en masse musik, men spids også ører i resten af forestillingen, for det vrimler med melodier, man kan have på hjernen i ugevis, og hans brug af orkestrets mange klange, facetter og virkemidler er sublimt. Desværre skrev Tjajkovskij sig ind i den kedelige fortælling om det triste geni. For på trods af sin overvejende succes bar han rundt på et tungt kors hele livet. Tjajkovskij var homoseksuel på et tidspunkt, hvor det var strafbart i Rusland. I hvad der måske var et forsøg på at aflive eventuelle rygter, eller for at undslippe sin ensomhed, giftede Tjajkovskij sig med en af sine kvindelige studerende, men fortrød hurtigt sin beslutning. Ægteskabet varede kun seks uger. Nogle mener, at hans seksualitet også kom hans økonomiske sponsor og trofaste veninde Nadezhda von Meck for øre, hvilket var grunden til, at hun så sig nødsaget til at smække pengekassen i. Samtidig med, at Tjajkovskij mistede sin faste finansering, døde hans søster også, hvilket han måtte læse sig til i avisen, mens han var på vej en koncertturné i USA i 1891. På denne turné blev han også ramt af en voldsom hjemve og depression. Det var på dette tidspunkt, at han skulle til at skrive Nøddeknækkeren, som i øvrigt også skulle overgå succesen med hans tidligere ballet Tornerose. Her var livet bestemt ikke nemt for Tjajkovskij. Et år efter hans hjemkomst til Rusland, havde Nøddeknækkeren premiere, og kun et år efter premieren - i 1893 - døde han i en alder af kun 53. Hans død har affødt en vis mystik, da der er tvivl om, hvorvidt der var tale om selvmord. Officielt var dødsårsagen kolera - det fortælles dog, at Tjajkovskij i et større selskab bestilte et glas ukogt vand på en restaurant, mens der rasede en koleraepidemi. Om komponisten med vilje pådrog sig sygdommen enten af nød (fordi han allerede var blevt smittet med sygdommen af en person) eller af tvang (rygterne går nemlig på, at havde en affære med tsarens søn) er aldrig blevet bekræftet. Desuden er Rusland ikke vildt begejstrede for at tale åbent om, hvorvidt en af nationens største kulturelle faderskikkelser i virkeligheden var homoseksuel.


OM NØDDEKNÆKKEREN

Fortællingen om Nøddeknækkeren og den onde musekonge kender de fleste nok, enten fra balletten eller fra én af de mange filmatiseringer. Det er en rigtig juleklassikker, og det er ikke tilfældigt! Nøddeknækkeren har nemlig været forbi hele tre kunstnere, der hver især har været med til at udødeliggøre historien. Eventyret begynder hos den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann, der skrev novellen Nußknacker und Mausekönig (Nøddeknækkeren og musekongen), som blev udgivet i en større samling af børnehistorier i 1816. Meget af eventyrets uhygge kommer herfra, og hvis du nogensinde har været bange for musekongen, skyldes det nok den gotiske Hoffmann. Og det er også herfra, at den babushka-agtige rammefortælling udspringer: med en historie inde i en anden historie. Mange år senere i 1844 udkom en omskrivning af Hoffmanns originale eventyr i Frankrig. Denne genfortælling blev skrevet af ingen ringere end Alexandre Dumas, forfatteren til De Tre Musketerer. Eventyret, nu under navnet Historie d’un Casse-noisette (Fortællingen om en nøddeknækker), er stort set den samme, men der er skåret lidt ned på Hoffmanns mere skræmmende elementer. Måske er det også derfor, at det er Dumas’ udgave, der bliver fundamentet for den berømte juleballet. Nøddeknækkeren blev opført for første gang i St. Petersborg i 1892. Koreografien blev lavet af balletmesteren Marius Petipa. Musikken skrevet af af Pjotr Ilítj Tjajkovskij. På trods af en ambivalent modtagelse, skulle balletten vise sig at blive en sand klassikker. Den opførtes for første gang i USA


d. 24. December 1944, og fortællingen om Clara, den forheksede prins og musekongen har været på plakaten hver eneste jul lige siden. Således, at denne udgave af Nøddeknækkeren nok er blevet mere berømt, end den originale.

OM FORESTILLINGENS DIRIGENT

Til at holde styr på hele herligheden har vi dirigent Henrik Vagn Christensen. Henrik har dirigeret Odense Symfoniorkester rigtig mange gange. Og han er god til det! Især koncerter, der kræver et stort overblik med mange medvirkende, er han specialist i. Henrik har gennem sin karriere dirigeret mere end 70 forskellige balletter, og Nøddeknækkeren har han dirigeret over 100 gange (og det er uden at tælle prøver med), bl.a. i Tivoli og på Det Kongelige Teater, så vi er i meget sikre hænder. Henrik elsker ballet. Det startede allerede, da han var teenager, hvor han tog toget til København for at sidde i Galleriet på Det Kgl. Teater: “Det var nemlig billigt, og så kunne jeg også sidde og holde øje med musikerne og dirigenten nede i orkestergraven”, fortæller Henrik. Det var også på dette tidspunkt, at han selv oplevede hele Nøddeknækkeren første gang. Og selvom han allerede kendte en del af musikken, så er Nøddeknækkeren for Henrik alt det udenom de berømte suiter: "1. Akt er ikke lige så kendt, men det er der den gode musikalske historiefortælling foregår. Det vil være ret ukendt for Odense Symfoniorkester, da det ikke bliver spillet, medmindre man spiller hele balletten, hvilket orkestret aldrig har gjort før. Det er den sjoveste og sværeste del, og den del med allerflest noder. Det er heldigvis intet problem for orkestret”.

HENRIK VAGN CHRISTENSEN


Det er også i denne del af balletten, at han selv bliver mest rørt. Den næstsidste scene inden pausen:“Dét er det smukkeste, mest rørende sted i balletten for mig. Og det er bare noget fed musik. Det er som at få et stort, varmt julekram” griner Henrik. Arbejdet som dirigent Når man arbejder som dirigent, starter ens job ikke det øjeblik, man kommer ud foran publikum og modtager applaus. Det kræver måneders forberedelse at gennemføre en forestilling. Henrik er med til prøverne med danserne, han samarbejder med orkestrets arkivarer om noderne, lægger prøveplaner, lærer partituret (altså noderne) til fingerspidserne, styrer prøverne og gennemfører koncerterne. Mens Henrik fortæller, peger han ned i sit store partitur, hvor alle musikernes noder står i. Det er fyldt med streger, noter og gule post-its. Det er sådan, han husker alle de aftaler, han laver med orkestret undervejs i prøverne: “Det er dét, jeg kan hjælpe musikerne med: at skabe mening. De kan jo sagtens spille alle noderne”. Selvom Henrik fokuserer på sit partitur, så har han fuldstændig styr på, hvad der sker på scenen. Helt ned på trinniveau (altså de dansetrin, danserne laver). “Som dirigent synes jeg det er vigtigt, at jeg ikke kun er der til musikernes prøver, men også er med fra starten, når danserne begynder at øve deres koreografi. Jeg lærer deres dansemønstre, så jeg ved, hvordan musikken bedst tilpasser sig; hvornår jeg kan sætte tempoet op, og hvornår noget skal have mere ro hvornår danserne følger orkestret, og hvornår orkestret følger danserne. Da musikerne ikke kan se, hvad der foregår på scenen, er det mit ansvar. Og det er meget vigtigt for mig, at både musikere og dansere har et godt forløb gennem hele processen, så de føler sig trygge - både når vi øver, og når vi optræder”. På trods af, at han har dirigeret værket langt over 100 gange, synes han ikke, at musikken bliver kedelig tværtimod: “Det bliver mere og mere interessant for hver gang. Man opdager flere lag og fordyber sig. Og så starter man altid forfra med nye dansere, som har helt friske perspektiver, og de kan altid lære mig noget nyt. Især en forestilling som denne, hvor det er en moderne koreografi - det giver mig pludselig helt nye billeder”. Og Henrik er meget betaget af sit samarbejde med forestillingens instruktør og koreograf Alex Soares: “Der er en helt speciel kvalitet ved hans trinsprog, og en enorm kvalitet i bevægelserne og i den måde han fortæller historien på. Han er et kæmpe talent - og jeg har faktisk delt hans forestilling med mine kolleger på The New York City Ballet, fordi det er så godt. Og de unge dansere ved KOMA ballet er vanvittigt dygtige, så jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med dem.” Inspiration Hvis man bliver vild med musikken og balletten, har Henrik et par gode råd til, hvor man kan opleve mere af samme type musik: “Hvis du fik en stor musikalsk oplevelse af forestillingen, vil jeg klart anbefale dig at opsøge mere af Tjajkovskijs musik. Det kan f.eks. være hans sidste tre symfonier (4, 5 og 6), hans klaverkoncert eller hans violinkoncert


- for det er samme musikalske univers, han befinder sig i; med stor orkesterlyd og fantastiske melodier. Man kan også kaste sig over hans noget længere balletter Svanesøen og Tornerose”.

MEDVIRKENDE Alex Soares, koreograf Alex Soares, bosat i Sao Paulo, har haft en lang karriere som danser i sit hjemland Brasilien, og været ved en bred vifte af moderne dansestudier, herunder São Paulo City Ballet (BCSP), samt arbejdet med flere store navne inden for dans og koreografering. Med en interesse i film har Alex Soares udvidet sit felt og brugt videokunst både i sine sceneproduktioner og til at lave videodans. Hans videodans For a lost moment (2009) modtog prisen for bedste video ved 2010 Minute Festival, og det følgende år blev han inviteret af Noor Nederlandse Dans, et studio i Groningen, Holland, til at skabe videodansen Perishable. I 2012 var han én af kun 16 finalister ved Hannover International Choreography Competition, der årligt samler de mest lovende koreografer. Samme år vandt han Pretty Creative International Choreography Competition. Disse præstationer førte til mere samarbejde både i USA og Brasilien og til værkerne Trace in Loss og Link. Siden 2010 har Alex Soares stået i spidsen for sin egen kunstneriske trup, Mov_oLA Project, og har siden 2018 været kunstnerisk direktør for Jundiaí Youth Dance Company. Han er stadig international aktiv og har været gæstekoreograf for flere studier I både Europa og USA. KOMA BALLET KOMA BALLET er et dansk ensemble, der investerer i næste generations dans. KOMA er skabt i Odense og havde sin debut på scenen på Odense Teater i marts 2023 og har siden opført værker af kunstnere, der skiller sig ud på den nationale og internationale scene. KOMA giver en unik mulighed og begyndelse til lovende unge dansere ved at tilbyde fuldtidsuddannelse på højt niveau - med de tekniske og kunstneriske værktøjer, der kræves for at få en succesfuld rejse i dansefaget. KOMA Ballet blev skabt i 2022 i et samarbejde mellem Basic Danse Training | DANSEGRUNDUDDANNELSEN og Det Kongelige Teater Odense Balletskole. Kompagnichef: Inge Fjord Kunstnerisk manager: Caroline Rodrigues


Foto: Per Morten Abrahamsen

Henrik Vagn Christensen dirigent

Alex Soares koreograf

Inge Fjord kompagnichef

Caroline Rodrigues kunstnerisk manager

Alberte Mouritsen danser

Davi Lopes gæstedanser

Emily Heisterberg danser

Gean Marcos gæstedanser

Ida Brieghel danser

Karline Olivia Kotila danser

Lærke Stehmann danser

Maxmiler Junio gæstedanser

Severin Raun danser

Sille Storm danser

Tina Cao danser Fotos: Rico Feldfoss


PARTNERSKABER


LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.