CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 19. SEPTEMBER 2024 KL. 19.30
OLLIKAINEN & NIELSENS 5.
Dirigent: Eva Ollikainen
Jean Sibelius: En Saga, op. 9 (1865 - 1957)
Varighed: ca. 18 min.
Anna Thorvaldsdottir: ARCHORA (f. 1977)
Varighed: ca. 19 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Carl Nielsen: Symfoni nr. 5, op. 50 (1865 - 1931)
I Tempo giusto - Adagio non troppo II Allegro - Presto - Andante un poco tranquillo - Allegro
Varighed: ca. 34 min.
”Det er jo ellers, som om hele verden er i opløsning. Hvad skal det blive til? At den materielle verden ødelægges, og at menneskene myrder hinanden, er jo slemt, men for intet at regne imod det frygtelige faktum at tankens og åndens mænd i Europa har mistet deres forstand, er blevet vanvittige. Nationalfølelsen, der hidtil var anset for noget højt og smukt, er blevet som en åndelig syfilis, der har ædt hjernerne og griner ud gennem de tomme øjenhuler i et sindsvagt had. Hvad er det for en bacille der ødelægger de krigende nationers bedste hoveder? Det er så grænseløst og meningsløst, at livet intet synes værd.”
Sådan skrev Carl Nielsen til sin ven, den svenske komponist Bror Beckmann, kort efter at Første Verdenskrig var brudt ud. Lytter man til hans femte symfoni, er tvekampen mellem det gode og det onde åbenlys.
Der er i det hele taget masser af mørke, konflikt og kontrast i aftenens musik, men det må vente til senere, for først skal vi møde aftenens komponister.
FINLANDS NATIONALKOMPONIST
Jean Sibelius og Carl Nielsen er jævnaldrende: De er født med knap seks måneders mellemrum i 1865.
Den unge Johan Julius Sibelius blev sendt i finsk skole – et særsyn i datidens Finland, der dengang hørte under Rusland. Undervisningen i finsk kultur og litteratur blev afgørende for hans musik.
Sibelius begyndte som ung på jurastudiet, men musikken trak for meget i ham. Han forsøgte sig først som violinstuderende, men blev af sine undervisere rådet til at satse på komponistgerningen i stedet.
Navnet ”Johan” blev byttet ud med det franskklingende ”Jean”, og da han var i midten af tyverne, rejste Sibelius til Berlin og Wien, datidens kulturelle kraftcentre, for at studere videre.
De finske legender og bøger, han havde mødt i skolen, ligger som en understrøm gennem de fleste af Sibelius’ værker. En saga fra 1892 var, sammen med hans andre værker fra denne periode, med til at slå hans navn fast som nationalkomponist i et Finland, der få årtier senere blev endegyldigt uafhængigt af Rusland.
REKORD I HØJSKOLESANGE
Cirka tusind kilometer længere sydpå, i Nørre Lyndelse, måtte den unge Carl August Nielsen også ad en lille omvej, før han helligede sig musikken: Efter konfirmationen blev han sendt i købmandslære, men desværre (eller heldigvis for os) gik købmanden konkurs.
Carl Nielsens far så i avisen, at 16. bataljon i Odense manglede militærmusikere. Carl, der havde lært at spille violin, mens han lå syg med mæslinger som lille, blev sat til at omskole sig til trompet og basun – og vandt stillingen. Med sig til Odense havde den 14-åri-
Foto: Nikolaj Lund
ge militærmusker et større bagkatalog af folkemusik, fordi han ofte havde været med faren ude at spille til dans som ung.
Netop militærmusikken – eller i hvert fald ét bestemt instrument – går igen i aftenens symfoni, men folkemusikken forblev også en rød tråd gennem det meste af Nielsens virke.
Ud over symfonier, orkesterværker, kammermusik samt et imponerende antal lejlighedskompositioner, har Carl Nielsen skrevet 33 af melodierne i den nuværende udgave af Højskolesangbogen – flere end nogen anden komponist.
ØKOSYSTEMER AF LYD
Mens Sibelius og Nielsen begge er eksempler på nationalromantikken i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, er Anna Thorvaldsdottir et godt bud på en komponist, der fanger den nordiske, eller i hvert fald islandske, sjæl anno 2024.
Det er fristende at drage paralleller: Thorvaldsdottir er, som Nielsen, vokset op i en lilleby, hvor musikundervisningen foregik under lidt improviserede rammer – i et interview har hun fortalt, at hun gerne ville spille cello, men at det var en lokal violinlærer, der underviste hende, fordi der ikke boede en cellolærer i nærheden. Ligesom Sibelius har hun fået de store islandske fortællinger og sange – eddaerne – ind med modermælken.
Hun begyndte at komponere som ung, og tog sin første uddannelse fra det islandske kunstakademi, før hun rejste til San Diego i USA for at studere videre. Hun modtog Nordisk Råds Musikpris i 2012, og hendes værker bliver spillet af orkestre verden over.
Hun bruger ofte grafiske skitser, mens hun komponerer, for at kunne se musikkens forløb for sig. Musikken tager ikke udgangspunkt i et bestemt tema eller en bestemt idé, men derimod i bevægelser og kontraster i selve lydene, som orkestret spiller.
I et interview forklarer hun, at musikken for hende er ”et økosystem af lyde, hvor materialer vokser ind og ud af hinanden, og vokser og forandrer sig stykket igennem. Der er mange lag i måden, det bliver gjort på, men en grundlæggende ting er, hvordan materiale – for eksempel teksturer, harmonier eller melodilinjer – bevæger sig på en organisk måde mellem instrumentgrupper og musikere. ”
FINSK SINDSSTEMNING
Med en titel som En saga kunne man forledes til at tro, at Sibelius’ musik gemmer på en bestemt handling eller et bestemt forløb – ligesom Prokofjevs Peter og Ulven eller Strauss’ Till Eulenspiegel – men nej:
”En saga er, rent psykologisk forstået, et af mine dybeste værker. Man kan måske sige, at hele min ungdom er indfanget i det. Det er et udtryk for en sindstilstand. Mens jeg skrev En saga, gik jeg igennem mange
ting, der gjorde mig meget oprørt. I intet andet værk har jeg blottet mig selv så meget, som jeg har i En saga”, sagde Sibelius senere om værket.
Sibelius skrev på musikken af flere omgange, også mens han var i Wien på studieophold, men det er alligevel et helt igennem finsk værk.
”Hvordan kan man tænke på noget andet end Finland, når man lytter til det! Jeg skrev begyndelsen i Wien, og fortsatte med at arbejde på det i Lieksa og på Monola (områder i det nordlige Karelien i Finland, hvor Sibelius og hans hustru var på bryllupsrejse i 1892, red.). Stedet, hvor jeg skrev det, påvirker ikke En sagas karakter. Jeg har aldrig været så finsk, som jeg var i Wien, Italien og Paris", fortalte Sibelius i en senere biografi.
En saga begynder med en langsom introduktion. Glitrende strygerklange, langstrakte toner i hornene og ekkoet af en folkemelodi i træblæserne sætter alle sammen en mystisk og næsten dunkel grundstemning. Det nærmest middelalderlige tema i fagotten, som bliver gentaget i hornene lige efter, føjer et ekstra lag til fortællingen. Musikken bliver hurtigere og hurtigere, mere og mere dramatisk, og udvikler sig til et rigt orkestreret fantasibillede, før stykket igen vender tilbage til det sagte og poetiske.
URKRAFT I KONFLIKT MED SIG SELV
Sindsstemninger og ur-tilstande findes også i ARCHORA. I et interview med forlæggeren Wise Music fortæller Anna Thorvaldsdottir, at hun ikke er meget for lange programnoter – hun foretrækker, at lytterne oplever musikken individuelt og finder deres egne verdener i den.
Titlen ARCHORA, fortæller hun, er en sammentrækning af det græske ord arché, der betyder grundlæggelse eller oprindelse, og den mystiske parallelverden chora
”For mig er det billedet af Jorden, der vokser og regenererer sig selv. Som altid har jeg sat de musikalske kvaliteter først, så hvad end der kommer med af denne inspiration er med i stykket, fordi den er interessant for mig på et musikalsk plan”, siger Thorvaldsdottir i interviewet.
I samme interview fortæller hun også om inspirationen bag ARCHORA:
”Den vigtigste inspiration bag ARCHORA er idéen om en urkraft og en allestedsnærværende parallelverden, som både er velkendt og underlig, statisk og under forandring, ingen steder og alle steder på en gang. Stykket er centreret omkring ekstremerne i spektret mellem Primordia (altså noget, der har fandtes siden tidens begyndelse, red.) og dens genskin – og omkring den konflikt, der er imellem de to elementer, selvom de er fundamentalt ens. Genskinnet udgår fra Primordia, men de har mistet perspektivfornemmelsen
og forbindelsen til hinanden, så de snarere ser sig selv som to modstridende parter end dele af den samme helhed.”
BESKIDT SKYTTEGRAVSMUSIK
Idéen om to modstridende kræfter ligger også til grund for Nielsens femte symfoni.
Til en af sine elever, Ludvig Dolleris, beskrev Nielsen den som "opdelingen af mørke og lys, kampen mellem det onde og det gode”.
Om kampen, og førstesatsens forløb, skrev Nielsen:
”Så griber det "onde" motiv ind — i træblæseren og strygere — og trommen bliver mere og mere vred og aggressiv. Men naturtemaet vokser frem, fredeligt og upåvirket, i messingen. Til sidst må ondskaben vige, et sidste forsøg og så flygter den — og med en strofe derefter i trøstende dur-tilstand afslutter en soloklarinet denne store idyl-bevægelse, et udtryk for vegetativ (tom, ubetænksom) natur”.
Symfonien fik mildt sagt en blandet modtagelse. Nielsens danske komponistkollega Victor Bendix kaldte for eksempel værket for ”beskidt skyttegravsmusik” og ”uforskammet bedrageri”.
Den aggressive tromme, som Nielsen skrev om i sit brev, bliver også vitterligt sendt på solo-mission mod resten af orkestret. Nielsen skriver i partituret, at trommeslageren dels skal improvisere frit og på et andet tidspunkt skal spille ”i sit eget tempo, som ville han for enhver pris forstyrre musikken”!
Om symfonien handler om Første Verdenskrig, om noget filosofisk, eller blot om at udforske modsætninger, får vi nok aldrig entydigt svar på, men uanset hvad er både lilletrommens kamp mod resten af orkestret, Sibelius’ portræt af Finland og de gletsjeragtige, klangmassiver i ARCHORA en glimrende lejlighed til at læne sig tilbage og lade sig forføre af musikkens kontraster.
Programnote af Malena Rønnow Mærk
musikken
Medbring dette program og få 25% på entré til Carl Nielsen Museet
TEMPOBETEGNELSERNE PÅ DANSK:
Tempo giusto: Bogstaveligt talt “det rette tempo”. Som regel betyder det, at musikken skal spilles uden tempoforskydninger inde i musikken
Adagio non troppo: ”Adagio” kommer fra det italienske ad agio, der løst oversat betyder ”mageligt”. Det er en langsom tempobetegnelse, og non troppo betyder ”ikke for meget”, altså langsomt, men ikke for langsomt
Allegro: Bogstaveligt talt ”glædeligt”; bruges det om et hurtigt tempo
Presto: Endnu hurtigere end Allegro
Andante un poco tranquillo: Andare betyder på italiensk at gå. Det er et hurtigere tempo end adagio, og tilføjelsen ”un poco tranquillo” betyder ”lidt rolig”, altså et adstadigt gående tempo
SÆSON 2025 ER SNART UDE
SÆT KRYDS I KALENDEREN: 30. SEPTEMBER: PAKKESALGET ÅBNER
3. OKTOBER: LØSSALGET ÅBNER
Hvad er fordelene ved en koncertpakke?
1. Du bliver blandt de første til at vælge pladser, da pakkesalget åbner før løssalget
2. Du får den samme plads til alle koncerter i pakken
3. Du får rabat odensesymfoni.dk
MEDVIRKENDE
Eva Ollikainen, dirigent
Eva Ollikainen har været kunstnerisk leder og chefdirigent for Islands Symfoniorkester siden 2020 og har tidligere været chefdirigent for Nordiska Kammarorkestern fra 2018 til 2021.
Hendes seneste gæsteoptrædener omfatter koncerter og forestillinger med LA Philharmonic, Staatskapelle Dresden, Wiener Symphoniker, BBC Symphony Orchestra, Royal Scottish National Orchestra, DR Symfoniorkestret og Kennedy Center Opera Husets Orkester.
I sæson 2022/23 havde hun sin debut ved Proms med BBC Philharmonic, med verdenspremieren på Anna Thorvaldsdottirs ARCHORA. Hun debuterede også med Los Angeles Philharmonic, både i Walt Disney Concert Hall og Hollywood Bowl, og hun optrådte med BBC Symphony Orchestra på Festival Printemps des Arts i Monte Carlo.
Eva Ollikainen er en hyppig gæstelærer ved Sibelius Akademiets dirigentklasse, og i sin første sæson som kunstnerisk leder for Islands symfoniorkester grundlagde hun Dirigentakademiet for unge musikere i Island. I denne sæson er hun også blevet inviteret til at give en masterclass på Peabody Institute på John Hopkins University.
SÆSON 2025
KOMMENDE KONCERTER
BAMSEKONCERT
21. sep 2024 - kl. 11.00
SØNDAGSMATINÉ
22. sep 2024 - kl. 11.00
NORDIC MASTERCLASS FOR CONDUCTORS
27. sep 2024 - kl. 19.30
MUCZYNSKI & WEBER - PRO MUSICA
1. okt 2024 - kl. 19.30
SCHUBERT & MOZART
3. okt 2024 - kl. 19.30
BLEUSE & BRAHMS
10. okt 2024 - kl. 19.30
FANTASY FILMMUSIK
18. okt 2024 - kl. 16.00 & kl. 19.00
MADAMA BUTTERFLY
26. okt 2024 - kl. 16.00
SØNDAGSMATINÉ
27. okt 2024 - kl. 11.00
MADAMA BUTTERFLY
28. okt 2024 - kl. 19.30
VERDENS BEDSTE KONCERT - MED PHILLIP FABER
8. nov 2024 - kl. 19.30
9. nov 2024 - kl. 15.00
PRO MUSICA - CAPLET, TARTINI & BEETHOVEN
12. nov 2024 - kl. 19.30
HÄNDEL, MENDELSSOHN & RUDERS
21. nov 2024 - kl. 19.30
BEETHOVENS 9. SYMFONI
28. nov 2024 - kl. 19.30 (tæt på udsolgt)
29. nov 2024 - kl. 19.30 (udsolgt)
JUL I VALHAL
3., 6., & 7. dec 2024
CHRISTMAS CAROLS
11. & 12. dec 2024 - kl. 19.30
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Gitana Aksionova-Balaban
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme (orlov)
Joanna Ulrieke Molls Maliebe **
Amandus Lind **
Aisté Juodagalvyté **
Jacob Agerskov Buur **
Björn Kleiman **
Lada Fedorova **
2. violin
Simona Bonfiglioli (orlov)
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker * (orlov)
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova (orlov)
Sonia Wiktoria Zajac **
Kristyna Duchonova **
Karoliina Annukka Koivisto **
Emilia Blaszczyk **
Nanna Treu **
Philemon Hahn **
Bratsch
Rafaell Altino *
Dorthe Byrialsen
Martin Jochimsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke (orlov)
Victor Sørensen
Veronika Lenartova **
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto (orlov)
Anna Dorothea Wolff (orlov)
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Hannah Suhyoung Eichberg **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel (orlov)
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Matilde Zeeberg **
Karla Egebjærg Wulff **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Lucia Klonner
Ragnhildur Josefsdottir
-
Ingrid Søfteland Neset **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg (orlov)
Nicolai Sell (orlov)
Philip Sandholt Herup Andersen
Emmett Hartung **
Marte Rolfsen **
Niklas Kallsoy Mouritsen **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou -
Peter Vallebo **
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Lennart Gruvstedt **
Orgel
Tina Christiansen **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Grenache blanc Frankrig
økologisk Finesse Rosé Frankrig
ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN
VARME DRIKKE KAFFE/TE / AD LIBITUM 20/35 KR.
SPRING KØEN OVER!
Scan QR-koden, bestil dine varer og hent dem i NemBaren. Nemmere bliver det ikke.
