Odense teater scene9 web ny

Page 1

Teatermagasin / Januar 2015

Odense Teater sĂŚson 2014/2015


bliv stjernekunde

Køb billetter til mindst tre forestillinger og få 50 kr. i rabat pr. billet

Som Stjernekunde får du flere fordele. Du bliver inviteret til eksklusive Stjernearrangementer, får tilsendt teatermagasinet SCENE og får rabat på andre teatres forestillinger. Læs mere på www.odenseteater.dk

Stjernearrangementer Stjernearrangementer er et tilbud til Odense Teaters Stjernekunder. Tilmelding på www.odenseteater.dk er nødvendig

Elefantmanden Store Scene - Torsdag 26. februar kl. 17.30 - 18.30

EN DÅRE FRI Sukkerkogeriet - Tirsdag 28. april kl. 17.30 - 18.30

Hvem er vore dages elefantmænd? spørger denne nyskrevne version af historien om Elefantmanden. Skuespiller Klaus T. Søndergaard og teaterdirektør Jens August Wille vil fortælle om tankerne bag forestillingen samt om arbejdet med at gøre idéerne til virkelighed.

Mød instruktør Madeleine Røn Juul og skuespiller Malene Melsen, der spiller den skizofrene Eli, og hør om arbejdet med Beate Grimsruds livsbekræftende og selvbiografiske historie om livet på den lukkede afdeling. Glem alt om letkøbte klichéer, og lad dig charmere af denne nuancerede og livsbekræftende historie om at lære at leve med sig selv, som den man nu engang er.

Odense Teaters bestyrelse Susanne Ursula Larsen (formand), C.C. Nielsen, Kerstin Anderson, Anker Boye, Jørgen Sprogøe Petersen, Malene Melsen Redaktion Karen Husted Dam, Morten Kjærgaard og Line Hede Simonsen Foto Stamp Reklamefoto, Emilia Therese, Morten Kjærgaard, Tim Kildeborg Jensen, Leif Tuxen/Scanpix, Finn Frandsen, Mikkel Russel, Katinka Naima Bovin Boberg, Ulrik Jantzen m.fl. Tryk GraficCo / Oplag 75.000 Grafisk design Berens Bureau Odense Teater er støttet af Kulturministeriet

Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl

Storsponsorer RENGØRINGSFIRMAET

sponsorer


Indhold 4/ Skammerens datter 6/ elefantmanden 10/ spamalot 12/ en dåre fri 14/ hverdag og ekstase 16/ syg ungdom 18/ uteater 19/ borgernes scene

SÆSONPRÆSENTATION

2015/2016

Odense Teaters løfter sløret for sæson 2015/2016 for publikum og presse på

store scene Søndag 19. april kl. 11.00 - 13.00 Oplev skuespillere og instruktører give smagsprøver fra og fortælle om den kommende sæsons forestillinger. Salget af billetter til sæsonpræsentationen åbner tirsdag 6. januar 2015 kl. 12.00. Prisen for en billet er 75 kr. og inkluderer en kop kaffe, te eller vand i pausen.

Abonnementssalget åbner 19. april kl. 10.00 på www.odenseteater.dk Alle har altså mulighed for at sikre sig billet til alle forestillinger i sæson 2015/2016. Den eneste betingelse er, at man køber billetter til flere end to forestillinger. Til gengæld får man en rabat på 50 kr. pr. billet og bliver Stjernekunde.


FAMILIE / musical

Skammerens datter Når en skammer ser dig ind i øjnene, kan hun se alle dine inderste hemmeligheder. Hun kan se alt det, du har gjort, og det du skammer dig allermest over. Sådan en Skammer er Dinas mor, og Dina har arvet hendes særlige evne. SKAMMERENS DATTER er en historie om gode venner, der står sammen i kampen mod det onde. Musikteaterforestillingen SKAMMERENS DATTER bygger på den første bog i serien om skammerpigen Dina, skrevet af dansk fantasys ukronede dronning, Lene Kaaberbøl. Samtidig med at historien foregår i et fantastisk univers med drager, fyrster og seje heltinder, så handler historien også om ting, som helt almindelige moderne børn og unge roder med: at være udenfor og valget mellem at være medløber eller stå ved selv. I 2010 kontaktede Høg, Aagaard og Svanekier forfatteren Lene Kaaberbøl og fik lov til at musikdramatisere SKAMMERENS DATTER. Senere kontaktede Østre Gasværk Lene Kaaberbøl for at skabe en teaterforestilling om bogen. På den måde blev de to projekter forenet i ét, og sammen skabte de forestillingen, som har spillet på Østre Gasværk, og som Odense Teater har fået lov at skabe sin egen version af. Den svenske musiker og kapelmester Bertil Färnlöf (som også var med på Østre Gasværk) giver sammen med sit middelalderinspirerede orkester Westra Aros Pijpare musikken den helt rigtige lyd. Bertil Färnlöf, orkestret og deres fascinerende middelalderinstrumenter er med på scenen.

fantastisk univers med drager, fyrster og seje heltinder Instruktør Jacob Schjødt instruerer SKAMMERENS DATTER: ”Jeg synes, det er fantastisk at beskæftige sig med en nyklassiker som SKAMMERENS DATTER, der er kendt og elsket af rigtig mange børn og unge. SKAMMERENS DATTER er måske en slags vor tids Ronja Røverdatter. Samtidig er det en gave at arbejde med et hold på 17 skuespillere, et fabelagtigt middelalderorkester og en lydmager, der skaber lydcollager til alle forestillinger.” SKAMMERENS DATTER har spillet på Østre Gasværk før. Hvordan er du gået til opgaven? ”Rent musikalsk og visuelt er der nogle overlap mellem vores og Østre Gasværks forestilling, men det er ikke nogen kopiproduktion. Vi har taget nogle af de ting med, som vi ved

LENE KAABERBØL

Lene Kaaberbøl er født 1960. Hun debuterede som forfatter som 15-årig med DEN FØRSTE BOG OM TINA OG HESTENE og har siden skrevet omkring 47 bøger. Hun er cand.mag. i engelsk og dramaturgi og arbejdede i mange år som gymnasielærer ud over at være forfatter. I 1997 tog hun skridtet fuldt ud og blev forfatter på fuld tid. Serien om SKAMMERENS DATTER var hendes internationale gennembrud. Blandt hendes børne- og ungdomsromaner kan desuden nævnes serierne om VILDHEKS, BÆRFOLKET og W.I.T.C.H.-serien. Lene Kaaberbøl har modtaget adskillige priser for sine bøger. “Jeg hører nogle gange fra børn, som er kommet i gang med at læse på grund af mig – altså fordi de er blevet så optaget af noget, jeg har skrevet, at det dér med at læse ikke længere var surt og besværligt, men i stedet for noget man glædede sig til. Så bliver man altså glad og stolt. For jeg tror jo på, at mennesker der læser, har et rigere liv end dem, der ikke gør.” Kilde: Forlaget Alvildas hjemmeside www.alvilda.dk


skammerens datter

5

fungerer, men derudover skaber vi en ny forestilling. Denne version af SKAMMERENS DATTER er skabt i et helt andet rum, og derfor har scenografen Astrid Lynge Ottosen og jeg tænkt rummet på en anden måde for at gøre forestillingen lidt mere intim. Men det er den samme stemning og de samme grundelementer med enkle materialer og et råt udtryk.” Hvordan opfatter du fortællingen SKAMMERENS DATTER? ”SKAMMERENS DATTER er både en meget underholdende tekst med masser af smæk for skillingen, drager og sværdkampe, og så har den også en dybde og en sans for de store fortællinger, der gør den spændende. Helt grundlæggende er det en historie om at være outsider. En historie om at håndtere sit liv med de udfordringer det nu giver én. Mange af dem, vi møder i fortællingen, bliver tvunget til at tage nogle valg, som får store konsekvenser for dem som mennesker. Kæmper man for det, man tror på? Eller lader man stå til? Det er da virkelig en historie, som er værd at fortælle både til børn og voksne.”

-pris Særlig B børn &2 2 voksne

500 kr. Sukkerkogeriet Spiller 20. december 2014 - 7. marts 2015 Af Høg/Aagaard/Svanekier efter Lene Kaaberbøls bog / Iscenesættelse Jacob Schjødt Scenografi Astrid Lynge Ottosen, Nikolaj Trapp / Medvirkende Natalí Vallespir Sand, Nana Christine Morks, Mette Maria Ahrenkiel, Claus Riis Østergaard, Nicklas Søderberg Lundstrøm, Lars Simonsen, Jakob Randrup, Betty Glosted, Sofie Topp-Duus, Michael Grønnemose, Nikolaj Dencker Schmidt, Karoline Brygmann, Theresa Hedelund, Andreas Jessen, Joakim Jarl Sejergaard, Katrine Skovbo Jespersen, Jacob Moth-Poulsen, Alberte Mouritsen, Ellen Christoffersen, Savannah Esen Orkester Westra Aros Pijpare Kapelmester Bertil Färnlöf musikere Anders Wiborg, Marcus Strand, Ditte Fromseier Forestillingen er egnet for børn fra ca. 8 år SPILLETIDER mandag - fredag kl. 18.30, lørdag kl. 14.00. Uge 7 (vinterferien) dog mandag - lørdag kl. 14.00


Drama

Elefantmanden Store scene

Spiller 13. februar - 14. marts 2015 Manuskript Daniel Wedel / Iscenesættelse Therese Willstedt / Scenografi Jonas Fly Lysdesign Mårten K. Axelsson, Ditlev Brinth / Medvirkende Klaus T. Søndergaard, Morten Brovn, Mads Nørby, Malene Melsen, Sofia Saaby Mehlum, Marie Knudsen Fogh, Anders Gjellerup Koch, Peter Christoffersen, Mikkel Lund


Elefantmanden

7

Af Daniel Wedel

Elefantmanden ELEFANTMANDEN er en rørende fortælling om et menneskes brændende ønske om at blive accepteret, som den han er. Nu er historien blevet til et teaterstykke skrevet specielt til Odense Teater. John Merrick var en stærkt deform mand, som levede i slutningen af 1800-tallet. Hans familie udstødte ham, og for at overleve rejste han rundt med et omrejsende tivoli, som et slags menneskemonster: Elefantmanden. Lægen, Frederic Treves, der var en velanset forsker i nye sygdomme, ville gerne have fingre i ham af faglig interesse. Elefantmanden blev patient på hospitalet og blev behandlet meget bedre end i det omrejsende tivoli. Men var hans liv på hospitalet ikke stadig en slags tivoli, bare på en mere sofistikeret måde? Selvom John Merrick havde fået en fin smoking på, var han stadig anderledes. Spørgsmålet, som forestillingen ELEFANTMANDEN stiller, er: Hvad er prisen for at blive accepteret? Det er dramatiker Daniel Wedel, som har skrevet forestillingen til Odense Teater, og han supplerer: ”Merricks skæbne har fascineret mange. Blandt andre filminstruktøren David Lynch, der har lavet filmen ELEFANTMANDEN. Vores version af ELEFANTMANDEN handler i lige så høj grad om indre som om ydre deformiteter og om, at man kan være anderledes på mange forskellige måder. Der går mange elefantmænd og -kvinder rundt overalt - også i Odense.”

”Historien om John Merrick bliver stærkere og stærkere, jo mere jeg beskæftiger mig med den. Jeg bliver berørt af historien om den her stakkels mand, som samtidig var enormt stærk,” fortæller Therese Willstedt, som instruerer forestillingen ELEFANTMANDEN. Therese Willstedt fortsætter: ”Hvordan håndterer vi mennesker, som er anderledes? Hvordan kan det være, at vi både begærer og frastødes af det anderledes og mærkelige? På den ene side flygter vi fra det i afsky, men på den anden side søger vi det kick det giver, at se det uhyggelige. Ligesom med en gyser eller porno. Hvorfor vil vi have alle til at passe ind i vores samfund på en helt bestemt måde? Hvis man ikke passer ind, bliver det rollen som en underholdende freak, man skal spille: Én der skal underholde os andre med sin anderledeshed. I den stræben efter at passe ind kan man meget nemt miste sig selv og sin egenart. Det er måske også det, der sker for Elefantmanden.”

Therese Willstedt er en fremadstormende ung instruktør. Hun er uddannet i 2012, men har allerede været nomineret til en Reumert som årets instruktør. Daniel Wedel er dramatiker med særlig interesse for grænselandet mellem virkelighed og fiktion. På Odense Teater har han tidligere stået bag forestillingen VOLLSMOSE.


8

Elefantmanden

Sammen med otte andre skuespillere skal skuespiller Mikkel Lund lægge krop til historien om elefantmanden. Udover at være skuespiller, sanger og entertainer er Mikkel Lund også spastiker. Han har længe kæmpet for at udvide vores billede af, hvad spastikere og andre handicappede kan, og rollen i ELEFANTMANDEN er en stor sejr.

har jeg det måske lidt svært med. Selvom jeg selvfølgelig også selv har brugt den slags strategier i løbet af mit liv. Jeg kender jo udmærket elefantmandens historie. Måske ikke så meget fra mig selv og mit eget liv, men jeg kender mange andre handicappede og deres historier.”

Det er første gang, du skal spille på Odense Teater. Hvad glæder du dig mest til eller er mest spændt på? ”Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i forestillingen tænkte jeg bare: Yes man lad os gøre det! Den følelse har jeg stadigvæk. Men jeg er selvfølelig også lidt nervøs. Det er ikke bare min første rolle på Odense Teater, det er også min første rigtige rolle som professionel skuespiller. For mig er det en drøm, der går i opfyldelse. En drøm som jeg har kæmpet for i 15 år, siden jeg tog min uddannelse.”

Det er vel egentlig lidt sørgeligt, at historien stadig er højaktuel? ”Jo, men grundlæggende så gør mennesker det meste i den allerbedste mening. Selvom folk siger og gør ting, der sårer dig, er det jo næsten aldrig det, de gerne vil. På den måde tror jeg på, at man selv har meget magt over den situation. Det handler om, hvordan du ser dig selv, og hvordan du ser på verden. Jeg ser sådan på det, at der ikke er nogen der kan såre eller fornærme mig, hvis jeg ikke lader dem gøre det. Jeg er også vant til at blive gloet og kigget på. Men det har jeg efterhånden opbygget et filter til at håndtere gennem mine 40 år. Jeg er rigtig glad for at være den, jeg er.”

Kendte du historien om ELEFANTMANDEN i forvejen? ”Jeg har set filmen, da jeg var lille, så jeg skulle lige have den frisket op. Det er en god historie om lysten og modet til at leve et almindeligt, værdigt liv. Den er både grotesk, bevægende og den er stadig højaktuel på mange måder.”

Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i forestillingen tænkte jeg bare: Yes man lad os gøre det! ”ELEFANTMANDEN er en voldsom historie, men jeg er nok ret svær at ryste, når det kommer til den her slags emner. Jeg kan godt lide elefantmanden, men på en eller anden måde er hele hans skæbne med at være anderledes, jo også en strategi han bruger. Han bruger sin anderledeshed til at overleve med. Det

Hvordan kom du ind på det med at blive skuespiller? ”For omkring 16 år siden blev jeg involveret i noget amatørskuespil på et tidspunkt, hvor jeg egentlig havde tænkt mig, at jeg skulle lave noget helt andet. I begyndelsen syntes jeg, at det var lidt svært og kedeligt. Men så var der en lærer, der åbnede min øjne for, hvilken fantastisk verden teater og skuespil faktisk kunne være. Det blev et vendepunkt for mig. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde talent for at tilegne mig stoffet. Så jeg besluttede at tage på en skuespillerskole i Liverpool.” Du har mødt dramatiker Daniel Wedel, som har interviewet dig og ladet sig inspirere af dine historier til forestillingen? ”Ja, der er ting i stykket, som er inspireret af mit liv. Det synes jeg også er helt fint, men jeg skal selvfølgelig lige finde en måde at håndtere det på. Jeg vil jo helst ikke vil være privat på scenen. Men det er samtidig det, der gør forestillingen vildt spændende, synes jeg. Der er ikke noget sted, man kan gemme sig. Og det er ikke bare et vilkår for mig, men for alle skuespillerne.”

Mikkel LUND Siden debuten som skuespiller i Spastikerforeningens jubilæumsrevy SÅ STÅ DOG STILLE er det blevet til adskillige små og store roller på tv og i novelle- og kortfilm, bl.a. som deltager i Talent 2008. Mikkel Lund er uddannet på The Liverpool Institute of Performing Arts 2001-2002. På teatret har han haft en bærende rolle i Glad Teaters åbningsforestilling SNEDRONNINGEN og medvirket i en reading på stykket MORTEN OG GHITA på Det Kongelige Teater. Han medvirkede desuden i Aarhus Teaters forestilling ALL MY DREAMS COME TRUE (2014). Herudover har Mikkel sit eget one man show GIRO 400 SPASSER, en velblandet cocktail af selvironisk, distanceret tophumor og ømme versioner af hits for ‘de unge på 70’.


Elefantmanden / tiptoe bigband

9

Sammen med sine otte medspillere skal Mikkel Lund fortælle historien om ELEFANTMANDEN på en ny måde. Øverst fra venstre: Anders Gjellerup Koch, Klaus T. Søndergaard, Peter Christoffersen, Malene Melsen. Nederst fra venstre: Sofia Saaby Mehlum, Morten Brovn, Mads Nørby, Marie Knudsen Fogh

Koncert på Odense Teater Tiptoe Bigband er Odenses eget bigband, og det er orkestrets kunstneriske leder Torben Sminge, der svinger taktstokken. Bigbandet tæller nogle af de bedste jazzmusikere med tilknytning til det fynske musikmiljø. Tiptoe Bigband er kendt for at forny den store orkesterlyd gennem kreative musikalske samarbejder, som rækker udover bigbandtraditionen. Orkestret har blandt andet spillet sammen med Marie Bergman, Tobias Trier, Steffen Brandt, Wikke & Rasmussen og Dick Oatts. Tiptoe Bigband har base på Jazzhus Dexter i Odense, men spiller koncerter over hele landet og har udgivet mere end en håndfuld cd’er. Ensemblet er støttet af Odense Kommune og Statens Kunstråd.

Scene. Til koncerterne kan man, udover Anders Blichfeldt, opleve nogle af Odense Teaters skuespillere: Betty Glosted, Natalí Vallespir Sand, Lars Simonsen og Claus Riis Østergaard som solister.

I januar 2015 er Tiptoe Bigband på danmarksturné med solist og forsanger i Big Fat Snake, Anders Blichfeldt. Og for første gang nogensinde får bigbandet lov til at indtage Odense Teaters Store

Der har været enorm publikumsinteresse for koncerterne, så det bliver til to udsolgte koncerter søndag 18. januar henholdsvis kl. 16.00 og 19.30.

Udsolgt !


musical

Monty Pythons

SPAMALOT

Musicalen SPAMALOT bygger i nogen grad på Monty Pythons kult-film MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE. Den engelske kult-satire-gruppe Monty Python opnåede international berømmelse i slutningen af 1960’erne og i begyndelsen af 1970’ere med deres surrealistiske tv-serie MONTY PYTHONS FLYVENDE CIRKUS, der kombinerede sketches, arkivmateriale og kreative animationer og satte nye standarder for komikken. De seks originale medlemmer var Graham Chapman, John Cleese, Terry Jones, Michael Palin, Eric Idle og Terry Gilliam. I dag er mange af de gamle sketches blevet kult og berømte. For eksempel ordet spam, som indgik i en sketch med vikinger på en cafe, der sang om spam. Spam er en forkortelse for billig dåseskinke. Spam kom til fornyet ære, da Monty Pythons musical skulle have et navn. MASSER AF JAKA BORG kunne være den uskønne oversættelse af titlen SPAMALOT, der blev en triumf for gruppen. I 1975 skabte Monty Python filmen MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE. Her blev den klassiske myte om Kong Arthur og ridderne om det runde bord taget under kærlig behandling. Uden hest, men med kokosnødder som hestelyd, ridder Kong Arthur England tyndt for at samle værdige riddere til sit runde bord. De skal forsvare England mod de onde franskmænd og andre fjender. Undervejs på deres endeløse og absurde jagt efter den hellige gral møder de blandt mange andre Ridderne, der siger ”NI” og Den ukuelige sorte ridder, der ufortrødent kæmper videre, selvom han får hugget både arme og ben af.

John Cleese var i første omgang skeptisk over for musicalen SPAMALOT, men nu opfordrer han alle til at gå ind og se den. ”Den er virkelig sjov, og det mest tåbelige jeg nogensinde har set ...”

SPAMALOT så dagens lys på Shubert Theatre i Chicago i december 2004. Det skete uden den store interesse eller opbakning fra ”The Pythons” - undtagen Eric Idle. Han troede til gengæld på ideen, og fik de øvriges nik til projektet. Nu 10 år senere har musicalen gået sin sejrsgang over det meste af den vestlige verden. Indtil nu har SPAMALOT spillet i flere end 20 lande og med Odense Teaters danmarkspremiere kommer Danmark også med på den imponerende liste. Musicalen SPAMALOT bygger i nogen grad på Monty Pythons kult-film MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE. I musicalen indgår sange fra filmen, og udover Monty Pythons største singlehit ALWAYS LOOK ON THE BRIGHT SIDE OF LIFE fra filmen LIFE OF BRIAN er der også blevet plads til en række nye musical-parodier. Da musicalen kom op på Broadway, slog den alle forsalgsrekorder, så selvom hverken Michael Palin, Terry Gilliam, Terry Jones eller John Cleese var de store tilhængere af musicalidéen, har de overgivet sig. Det er instruktør Frede Gulbrandsen, der styrer løjerne når SPAMALOT rammer Store Scene. Det var også Frede Gulbrandsen, der instruerede den store 1980’er musicalsucces DE TRE MUSKETERER. På Odense Teater kan man blandt andre opleve Anders Gjellerup Koch som Kong Arthur. Til musicalens store kvindelige parti ”The lady of the lake” (Søens frue) har Odense Teater hentet musicalskuespiller og sanger Trine Gadeberg ind. Hun er vokset op med Monty Pythons humor og ryddede straks sin kalender, da hun fik tilbudt at medvirke i Odense Teaters danmarkspremiere.

Trine Gadeberg har sunget et hav af musicals, lavet ligeså mange revyer og sammen med Sofie Lassen-Kahlke, Anne Louise Hassing og Kaya Brüel, har hun vist sin selvironiske og komiske side i comedy gruppen City Singler.


spamalot

Har du billet til SPAMALOT, kan n du forvente en skrupskør musicalafte med masser at grine af.

Store scene Spiller 9. maj - 18. juni 2015 Tekst og sangtekst Eric Idle / Musik John Du Prez og Eric Idle Fra det originale filmmanuskripT af Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin / Oversættelse Henrik Lykkegaard / Iscenesættelse Frede Gulbrandsen / Scenografi Camilla Bjørnvad / Kapelmester Bent Lundgaard Medvirkende Anders Gjellerup Koch, Jakob Randrup, Mikkel Bay Mortensen, Michael Grønnemose, Rasmus Fruergaard, Lars Simonsen, Trine Gadeberg, Jacob Moth-Poulsen, Anders Bilberg, Rie Sørensen, Anna Jørgensen Kaack, Mette Kjeldgaard Jensen

11


NY NORDISK DRAMATIK

12 En dåre fri

Sukkerkogeriet Spiller 18. april - 13. maj 2015 Oversættelse og iscenesættelse Madeleine Røn Juul Scenografi Manfred Blaimauer Medvirkende Malene Melsen, Natalí Vallespir Sand, Theresa Hedelund, Betty Glosted, Githa Lehrmann, Kurt Dreyer, Mads Nørby, Mette Maria Ahrenkiel, Klaus T. Søndergaard


En dåre fri 13

EN DÅRE FRI EN DÅRE FRI er en dybt fascinerende historie om livet på en lukket psykiatrisk afdeling lidt ligesom GØGEREDEN. Med stor indføling og humor charmerer Beate Grimsrud os med en nuanceret og livsbekræftende historie om en verden, som de fleste ikke kender meget til. Den norsk-svenske forfatter og dramatiker Beate Grimsrud er sin helt egen stemme i skandinavisk litteratur. I hendes fortællinger møder vi mennesker, der lever på kanten af det normale samfund. Hun udfordrer grænserne mellem at være rask eller syg, mand eller kvinde og stærk eller svag i en verden, hvor normalbegrebet er yderst snævert. Fiktion eller virkelighed? EN DÅRE FRI er livsbekræftende og befriende fri for de gængse klichéer om psykisk syge mennesker. Her møder vi den indlagte forfatter Eli Larsen og hendes medpatienter. Der er mange lighedstræk mellem Eli og virkelighedens Beate Grimsrud. For eksempel er de begge forfattere og modtager de samme priser. Eli er en utilregnelig outsider, men samtidig er hun et elskeligt og inspirerende menneske. Hun skal ikke bare administrere sin egen stemme, men også de drengestemmer, der har befolket hendes hoved siden barndommen. Indimellem tager stemmerne så meget magt over Elis handlinger, at hun må indlægges. Vi får et blik ind i Elis verden med alt for meget cola og for lidt struktur, og vi følger

den kaotiske hverdag på den lukkede afdeling. Mød for eksempel: Harald der har et tredje øje, den unge selvskader Kassandra, den maniodepressive Marilyn, den paranoide narkoselæge Bosse og Siri, der altid er indbildt gravid.

Hun ophæver grænserne mellem at være rask eller syg, mand eller kvinde, stærk eller svag Skuespiller Malene Melsen spiller rollen som den altid overraskende forfatter Eli med de mange personligheder og talenter. Den Reumertvindende instruktør Madeleine Røn Juul iscenesætter og oversætter forestillingen.

Beate Grimsrud er født i Norge i 1963 og vokset op i Oslo-forstaden Bærum. I 1984 tog hun til Sverige for at følge forfatterlinjen på højskolen Biskops Arnö. Siden da har hun boet og arbejdet i Sverige, og hun er i dag bosiddende i Stockholm. Hun debuterede som forfatter i 1989 med novellesamlingen DET FINS GRENSER FOR, HVA JEG IKKE FORSTÅR, og hendes gennembrudsroman var AT SMYGE FORBI EN ØKSE i 1998. Beate Grimsrud har skrevet romaner, noveller og børnebøger. Sideløbende med sine bøger har hun arbejdet med teater, fjernsyn og film. Romanen EN DÅRE FRI, som forestillingen bygger på, fra 2011 har modtaget flere priser og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris af både Norge og Sverige. Det er Beate Grimsrud selv, der har skrevet teaterstykket EN DÅRE FRI sammen med dramaturg Lise Indahl.


14 HVERDAG OG EKSTASE

Samtidskomedie

HVERDAG OG EKSTASE HVERDAG OG EKSTASE havde verdenspremiere i Berlin sidste år. Det er en samtidskomedie skrevet af dramatikeren Rebekka Kricheldorf, der sætter fokus på det moderne menneskes angst for hverdagens almindelighed. Måske glemmer vi moderne mennesker vores nære relationer i vores iver efter at realisere os selv? HVERDAG OG EKSTASE skildrer en familie i tre generationer. Janne, en mand på 40 år, der har svært ved at blive voksen. Måske fordi alle har en mening om, hvordan han lever sit liv: hans ekskone, hans mor og far. Når Jannes ekskone, Katja, ikke lige har en ny kæreste, så udnytter hun ham seksuelt. Jannes forældre er også skilt. Hans far er en vidtberejst antropolog, der altid er

Værkstedet Spiller 28. januar - 7. marts 2015 Oversættelse Kristian Erhardsen Iscenesættelse Mogens Pedersen Scenografi Peter Schultz Medvirkende Githa Lehrmann, Thomas Chaanhing, Kurt Dreyer, Iben Dorner, Mikkel Bay Mortensen

opslugt af at eksperimentere med religioner og ritualer fra hele verden, og som har besøg af sin japanske elsker, Takeshi. Jannes mor er meget miljøbevidst. Hun vil være selvforsynende og klare sig uden hjælp fra nogen som helst. Ingen har rigtig tid til at tage sig af River, Jannes og Katjas 13-årige datter.


HVERDAG OG EKSTASE / COSì FAN TUTTE 15

Det er instruktør Mogens Pedersen, som iscenesætter forestillingen. Han fortæller: ”Vi oplever flere generationers mangel på nærhed og deres meget forskelligartede forsøg på selvrealisering. Konflikterne er sat på spidsen, men alligevel kan vi godt genkende tidsbilledet: En bedsteforældregeneration, der har så travlt med sig selv, at de ikke har tid til at tage sig af deres børnebørn. En forældregeneration, der aldrig rigtigt bliver voksne, og som er meget famlende overfor forældrerollen. Og så er der den yngste generation, der har et angstpræget forhold til livet, har spiseforstyrrelser og andre neuroser. Ingen af dem er i stand til at sætte sig ud over sig selv, og ingen af dem er tilfredse. De drømmer alle sammen om noget andet end det, de er og det, de har.”

og så skal alting diskuteres i familiegruppen, selv Jannes sexliv

Mogens Pedersen er ikke bare en meget erfaren teatermand og en institution i dansk teater, han er også et menneske, der med sin lange livserfaring har oplevet mange skift i samfundet. ”Jeg er vel ca. dobbelt så gammel som stykkets forfatter. Jeg var med i den første opsætning af HAIR i Danmark. Det var ”make love, not war” dengang. Jeg tilhører den 1968-generation, som måske lidt naivt, virkelig troede, at vi sammen kunne forandre verden. Vi var måske lidt hysteriske og euforiske, lidt skingre og selvretfærdige. Vi har måske selv været med til at skabe den jegfikserede kultur, som jeg oplever, vi har i dag.” Men var 1968-generation ikke også meget egoistisk? I stykket får den generation i hvert fald også nogle krasse kommentarer med på vejen. ”Ja, det er rigtigt. Jannes mor, Sigrun, er meget politisk korrekt med miljøvenlige solceller og økologisk dyrkede grøntsager, men hun ender med at købe sig fri af sine familieforpligtelser. 1968-generationen har måske haft lovligt travlt med at finde sig selv i fællesskabets og kønskampens navn. Jannes forældre er for eksempel gået så langt, at de har givet deres søn et kønsneutralt navn: Janne. Det har nok ikke gjort hans liv lettere. Og så skal alting diskuteres i familiegruppen, selv Jannes sexliv. Man forstår jo godt, at der kommer en modreaktion, ikke?”

Opera / gæstespil Mozarts mesterværk om to søstre, der bliver narret til at bytte kærester, er en af de sjoveste og samtidig mest dybsindige operaer, der er skrevet. Forestillingen handler om ung kærlighed og utroskab, en sjælden kombination af komedie og drama, som kun geniet Mozart kunne skabe.

Demokratisk opera

COSì FAN TUTTE

Du får nu en unik mulighed for at stemme om, hvordan denne opera bliver opført på spilledagen. Den Jyske Opera lancerer et nyt koncept inden for opera: Demokratisk opera. De unge skæbner i COSÌ FAN TUTTE er i dine hænder: Du skal nemlig vælge, om de elskende lever lykkeligt til deres dages ende eller ej. Du skal også bestemme i hvilket århundrede, du ønsker, historien skal udspilles. Har du lyst til at se en traditionel 1700-tals-opsætning eller en moderne udgave af operaen? Kom og vær med i dette helt nye initiativ inden for opera. Brug din stemme, lige inden forestillingen går i gang – det er dit valg.

odense koncerthus Spiller 10. - 12. februar 2015 / Gæstespil Den Jyske Opera


16 syg ungdom

ung desperation

Syg ungdom SYG UNGDOM handler om en gruppe unge medicinstuderende. Vi følger dem i en kort, intens periode, hvor kærlighedsintrigerne mellem dem eskalerer, og hvor de driver hinanden derud, hvor ingen kan bunde. Forestillingens instruktør Simon Boberg fortæller: ” De unge hænger ud i en lejlighed, hvor de fester, snakker og forelsker sig på kryds og tværs. De prøver at finde deres identitet og finde ud af, hvad de skal med deres liv i en grænseløs verden. Stykket minder i sin form lidt om en sitcom som FRIENDS, men historien er sat mere på spidsen, og forviklingerne har nogle mere vidtrækkende og alvorlige konsekvenser. ” SYG UNGDOM er skrevet i 1926, men har mange paralleller til det at være ung i dag. Simon Boberg fortsætter: ”Der er paralleller til unge mennesker til alle tider. Når man er ung, forsøger man at skabe mening i en verden, man ikke nødvendigvis forstår eller føler, man har en andel i. Man er nødt til at skabe sig et liv indenfor de rammer, der eksisterer, og det kan man kun gøre ved at tilpasse sig, hvilket ofte indebærer, at man må gå på kompromis med sig selv og sine idealer. Stykket er skrevet i tiden mellem 1. og 2. verdenskrig, som var præget af desillusion og sammenbrud, men også af en værdimæssig grænseløshed. I dag lever vi på sin vis også i en grænseløs tid, hvor de unge får at vide, at de har alle muligheder, men hvor de samtidigt presses til at indgå i et vækstfokuseret samfund og udfylde en funktion; “Du har alle muligheder, men der er kun en vej at gå”. Unge i dag lever under et stort pres, synes jeg.” Hvem henvender stykket sig til? ”Mange forskellige mennesker, tror jeg. Unge mennesker vil kunne genkende mange af de følelser og dilemmaer, som stykket skildrer. Voksne vil kunne blive lidt klogere på deres børn eller komme i tanke om, hvordan det var at være ung. Det er jo en periode, vi alle sammen har været igennem, uanset hvor gamle vi er blevet.”

Værkstedet Spiller 23. april - 13. maj 2015 Af Ferdinand Bruckner Oversættelse, bearbejdning og iscenesættelse Simon Boberg Scenografi Peter Schultz Medvirkende Christine Sønderris, Sofia Saaby Mehlum, Nana Christine Morks, Karoline Brygmann, Peter Christoffersen, Joakim Jarl Sejergaard, Martin Schiøtt Paaskesen


syg ungdom / gæstespil 17

Simon Boberg er dramatiker, instruktør og teaterleder. Boberg var i 2002 medstifter og en del af ledelsen af Plan-B Teater. Han har instrueret på teatre som Mammutteatret, Plan B og Mungo Park. Simon Boberg har desuden oversat en række moderne dramatiske værker. I 2008 blev Simon Boberg sammen med Mads Wille leder af Husets Teater på Halmtovet i København. Simon Boberg er medlem af Odense Teaters dramaturgiat, der rådgiver teatrets kunstneriske direktør om valg af forestillinger.

gæstespil MORD PÅ SKACKHOLM SLOT

STORE scene 23. - 24. marts 2015 Gæstespil Comedieteatret

den grønne elevator

U dsolgt !

carmina burana

STORE scene 25. marts 2015 Gæstespil Dansk Danseteater

Festen

U dsolgt !

Få billetter !

STORE scene 26. - 28. marts 2015 Gæstespil Folketeatret

THE CONSPIRACY OF SPRING

teater momentum 22. - 23. april 2015 Gæstespil Mute Comp. Physical Theater

U dsolgt !

Store Scene Spiller 31. december - 13. januar 2015 Gæstespil Gurs Teater

Få billetter !


18 Uteater

På Odense Teaters eksperimenterende scene, Uteater, er det altid det udfordrende, uforudsigelige og overraskende, der er i fokus. På Uteater kan du opleve teater, events, koncerter og oplæsninger, der skubber til idéen om, hvad man kan forvente fra en teaterscene. Uteater producerer egne forestillinger, men er også en åben scene, hvor både professionelle og vækstlaget kan komme til orde. Uteater har sin egen scene, Undergrunden, på bagsiden af Odense Teater, men dukker indimellem også op på Odense Teaters andre scener.

Til foråret byder Uteater blandt andet på: Masser af musik

Spoken Word

S-O-L-O Tomasz Dabrowski

STORY SLAM Spoken Word-konkurrence

Uteater / Undergrunden 26. marts kl. 20.00 Entré 50. kr

Uteater / Undergrunden Én gang hver måned kl. 20.00 Entré 50 kr.

Performance

Teaterfestival

MIND THE GAP Danseperformance af Daily Fiction

SCENOSKOP Scenoskop Teaterfestival

Uteater / Undergrund 23. april kl. 20.00 Entré 50 kr. Læs hele forårsprogrammet for Uteater på www.uteater.dk eller følg med på www.facebook.com/uteater

KLUB_U er et nyt tilbud til unge og studerende. kan Hvis du er mellem 15 og 24 år eller studerende, du blive gratis medlem af KLUB_U og købe dine teaterbilletter for kun 50 kr. Læs mere på www.odenseteater.dk

Uteater / Undergrunden Værkstedet 12.-14. marts


Uteater 19

borgerne PÅ SCENEN

Med Borgernes Scene inviterer Odense Teater publikum op på scenen, hvor de kan fortælle deres egne historier. I juni måned præsenterer Borgernes Scene forestillingen MIG OG MIN KROP. Kunne du tænke dig at være med?

Borgenes Scene og projektet MIG OG MIN KROP søger borgere, som har lyst til at medvirke i forestillingen. Man skal mødes én aften om ugen i perioden fra februar til maj 2015, hvorefter prøverne intensiveres i maj med henblik på en premiere og forestillinger i begyndelsen af juni. Forestillingen iscenesættes af instruktør Peter Dupont Weiss, og MIG OG MIN KROP skal opføres på én af Odense Teaters mindste scener: Værkstedet. Har du lyst til at være med i forestillingen, kan du skrive lidt om din baggrund og din historie til Uteaterkoordinator Mathias Rosenkrands Bech mrb@odenseteater.dk nyt teaterbegreb Borgernes Scene er et nyt teaterbegreb, der gennem de seneste år har bredt sig fra Tyskland til scener over hele Europa. Under en fælles overskrift fortæller en gruppe borgere deres personlige historier. Det hele samles af en professionel instruktør og sættes op på en rigtig teaterscene – med borgerne selv på scenen.

værkstedet

Urpremiere primo juni 2015 Iscenesættelse Peter Dupont Weiss MIG OG MIN KROP er produceret i samarbejde med Uteater. Forestillingen er støttet af EU’s kulturprogram Theatron

I Odense er det Uteater - Odense Teaters undergrundsscene der står for Borgernes Scene og forestillingen MIG OG MIN KROP. Kroppen er i fokus som aldrig før, og mange har en holdning til hvad vi skal spise, og hvordan vi skal se ud. Hvorfor ligger vi under for et bestemt skønhedsideal? Med Borgernes Scene vil Odense Teater gerne nuancere debatten ved at basere forestillingen på almindelige menneskers virkelige historier. Vi tror på, at der gemmer sig mange gode historier derude, som bare venter på at blive fortalt. Hvordan påvirkes vi af tidens krav til kroppen? Hvordan betragter vi os selv? Kan det være vanskeligt at leve op til andres og egne forventninger? Og er det lave selvværd, som mange af os går rundt med, et resultat af nutidens kropsfiksering? Du kan læse mere om Borgernes Scene på www.odenseteater.dk


Elefantmanden Af Daniel Wedel

Store scene 13. februar - 14. marts 2015

Odense Teater Jernbanegade 21 | 5100 Odense C | Billetkontor 66 12 00 52 | otb@odenseteater.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.