Teatermagasin SCENE 7 Odense Teater

Page 1

Teatermagasin

Odense Teater Nr. 7 Januar 2014

ONKEL VANJA Intens og bevægende klassiker

MANDEN UDEN FORTID Knastør finsk humor i en musikalsk og hjertevarm forestilling

DE TRE MUSKETERER

Forrygende og selvironisk 1980’er rockmusical

TJENER FOR TO HERRER

En veloplagt og meget lattervækkende komedie

JUMPY

Sjov og rammende livsstilskomedie

EVIG UNG

Galgenhumor og ukuelig livsglæde i humoristisk musikforestilling


bliv stjernekunde Køb billetter til mindst tre forestillinger og få 50 kr. i rabat pr. billet Som Stjernekunde får du flere fordele. Du bliver inviteret til eksklusive Stjernearrangementer, får tilsendt teatermagasinet SCENE og får rabat på andre teatres forestillinger. Læs mere på www.odenseteater.dk

Indhold 4/ onkel vanja FÆRDIG MED FYRRE? side 15

8/ MANDEN UDEN FORTID 11/ LUCIA DI LAMMERMOOR 12/ Tjener for to herrer 15/ FÆRDIG MED FYRRE? 15/ RONJA RØVERDATTER 16/ De tre musketerer

LUCIA DI LAMMERMOOR side 11

18/ Evig ung 20/ Jumpy - da hilary blev 50

De tre musketerer side 16

jumpy side 20


Teatersæsonen er godt i gang, og det næste halve år kan du opleve alt fra både komedie og farce over klassikere og drama til familieforestilling, musical og opera. Hvis du aldrig har været i teatret før, har du alle muligheder for at komme godt i gang. Er du teatervant, kan du forhåbentlig få appetit på mere i dette teatermagasin SCENE. Uanset hvem du er, så glæder vi os til at se dig! Jens August Wille Teaterdirektør

onkel vanja

MANDEN UDEN FORTID

Tjener for to herrer

side 4

side 8

side 12

RONJA RØVERDATTER

Evig ung

side 15

side 18


4

SCENE

Det er lige vejr til at hĂŚnge sig i. Fra forestillingen

4


5


6

Onkel Vanja

Ulykkelige forelskelser, kærlighedserklæringer der aldrig blev givet, og kærlighedskonkurrenter der så bedre ud end én selv - mon ikke de fleste af os kender det? For slet ikke at tale om drømme og planer, der ikke rigtig blev til noget. Vi vil rigtig gerne lykkes med det hele; karriere og kærlighed. Vi vil gerne sætte os spor i verden og i andre mennesker. Derfor er uforløst kærlighed og forspildte chancer til stadighed et dybt relevant og sprængfarligt emne, og det beskriver Anton Tjekhov mesterligt i klassikeren ONKEL VANJA, som er et af hans mest berømte stykker. Tjekhov er en mester i at skildre mennesker, så de ikke bliver endimensionelle karikaturer, men hele og nuancerede mennesker. Tjekhov rammer noget grundlæggende i menneskets psykologi. Han har et godt blik for, hvor komiske vi mennesker kan være i vores manglende overblik over vores egen situation. - Det er helt unikt og specielt ved Tjekhov, og det er derfor, vi bliver ved med at vende tilbage til hans stykker, fortæller instruktør Jacob Schjødt, som sætter forestillingen i scene. Han fortæller videre: - Vi lander midt i en stor familie på et tidspunkt, hvor desperationen lurer overalt. Er det for sent at ændre sit liv, eller er der håb endnu? Alle er samlet på familiegodset. Familiens stjerne, professoren, er gået på pension, og har ikke længere råd til at bo i byen. Derfor flytter han til familiens gods. Her bor hans datter Sonja, som er arving til godset, efter at hendes mor er død. Sonja passer familieforetagendet sammen med sin morbror, Onkel Vanja. Professoren har giftet sig igen med den unge, smukke Jelena. Vanja må rasende konstatere, at han har brugt sit liv på at yde økonomisk hjælp til en middelmådig professor og intet selv har fået udrettet, samtidig med at han er dybt forelsket i Jelena. Jelena er til gengæld forelsket i lægen Astrov. Astrov har kvindetække, og Sonja er også dybt forelsket i ham. Familien er som en trykkoger, under overfladen ulmer uforløste længsler, forliste ambitioner, og lidenskabelige ugengældte forelskelser.

Jeg har været her! - Noget af det, der rammer mig i ONKEL VANJA, er trangen til at sætte spor i verden. Sætte et aftryk og gøre et indtryk. Jeg kan mærke, at det driver mig selv både på det private og på det

arbejdsmæssige plan. Jeg vil gerne betyde noget for nogen, og gøre indtryk på nogle mennesker, med det jeg laver. Den trang, tror jeg er meget grundlæggende for mennesker, og den har alle personerne i ONKEL VANJA på hver deres måde.

Desperation i en trykkoger Jacob Schjødt fortsætter: - På en måde er desperation et nøgleord for forestillingen. Det er også desperationen, der gør historien underholdende og sjov. Alle de forhåbninger, følelser og erotiske drifter, der har været undertrykt så længe, kommer ud som damp fra en trykkoger. Helt overdrevne og ude af proportioner. Når onkel Vanja erklærer sin kærlighed til sin udkårne, er det ikke diskret. Den får fuld skrue. Også mere skrue end situationen kan bære.

Dramatisk potentiale - De ulykkelige forelskelser har masser af dramatisk potentiale i sig. Alle er forelskede i dem, de ikke kan få, og dem, de er forelskede i, vil have nogle andre.

Så gør dog noget! - Som tilskuer bliver man også provokeret af karakterernes manglende sans for at gribe de chancer, der opstår. Når mulighederne viser sig, så griber de dem ikke. Eller det bliver så forkrampet, at det mislykkes. Omvendt er det meget menneskeligt og genkendeligt, at det er forbundet med en masse angst at kaste sig ud i nye ting. Vi er nogle gange tryggest ved det, vi har, også selvom vi ikke er specielt glade for det.

STORE SCENE Spiller fra 21. januar til 11. februar 2014 Af Anton Tjekhov Iscenesættelse Jacob Schjødt / Scenografi Martin Eriksson / Oversættelse Niels Brunse Medvirkende Kurt Dreyer, Lisbeth Gajhede, Anders Gjellerup Koch, Mads Nørby, Marie Nørgaard, Natalí Vallespir Sand, Maria Stenz, Claus Riis Østergaard m.fl.


Alle de forhåbninger, følelser og erotiske drifter, der har været undertrykt så længe, kommer ud som damp fra en trykkoger.


8

Manden uden fortid

Manden i MANDEN UDEN FORTID inspirerer Frelsens HĂŚr til at udvide det musikalske repertoire. Frelserorkestret begynder at spille rockmusik, og Manden bliver deres nye manager. Det er aldrig for sent at springe ud i noget nyt i MANDEN UDEN FORTID.


Finnerne er måske bare gode til ikke at sige mere end højst nødvendigt? Det bliver i vores moderne øjne komisk på en lidt skæv måde.

MANDEN UDEN FORTID

Forestil dig, at du fik chancen for at begynde helt forfra med dit liv. Hvordan ville du klare dig? Hvem ville hjælpe dig? Ville du blive et bedre menneske? I forestillingen MANDEN UDEN FORTID bliver en mand slået ned og mister hukommelsen. Han forsøger at skabe sig et nyt liv blandt samfundets randeksistenser og finder ud af, at der ligger meget varme og medmenneskelighed gemt både i ham selv og på samfundets bund. Han får chancen for at begynde forfra.

Vi har mødt skuespilleren Lars Simonsen, der spiller rollen som Manden uden fortid. - Jeg lurer på, om det ikke er mange menneskers hemmelige drøm: At kunne få en chance for at slippe ansvar, aftaler og forventninger og bare begynde på en frisk. Det er i hvert fald en interessant tanke, funderer Lars Simonsen.

Underspillet humor MANDEN UDEN FORTID bygger på den finske filmmager Aki Kaurismäkis film af samme navn. Filmen fik Juryens Særpris på filmfestivalen i Cannes. Kaurismäki er berømt for sin ordknappe, visuelle og samfundskritiske stil - båret af en underspillet humor. Det virker, som om underspillet finsk humor ligger godt til Lars Simonsen, som han sidder helt rolig og tilbagelænet med et glimt i øjet, og en gang imellem lige hæver øjenbrynet som en kommentar til det, der bliver sagt. Lars Simonsen fortsætter: - Nogle af de ting, der kendetegner forestillingens univers, kan jeg godt genkende fra mig selv. Det eftertænksomme, observerende og måske også lidt reserverede. Det er typisk for Kaurismäki, og måske også meget finsk. Det er jo lidt sjovt med det finske sprog: De har verdens længste ord for selv den mindste ting, men de bruger ordene meget sparsomt.

Finnerne er måske bare gode til ikke at sige mere end højst nødvendigt? Det bliver i vores moderne øjne komisk på en lidt skæv måde. I denne forestilling leger vi hele tiden med at finde ud af, hvad vi kan skrabe væk, så vi kun siger og gør det allermest nødvendige. Tavshed og løftede øjenbryn kan være guld, og nogle gange fortæller stilheden, meget mere end en masse ord. Det er måske meget godt at blive mindet om i den hæsblæsende verden, vi lever i. - Vi har så travlt med at planlægge alting og forventningsafstemme det hele. Jeg synes, det er et rædselsfuldt ord. Forventningsafstemme. Alle skal gå herfra med noget, og vi skal vide, hvad der sker hele tiden. Helt ind på kærlighedens område har forventningsafstemningen sneget sig. Datingwebsites og mennesker, der lægger en profil ud på nettet, og så mødes man lige og forventningsafstemmer. Hvad skete der med mødet mellem to mennesker? I MANDEN UDEN FORTID mødes mennesker, de mødes uden forventninger, og så sker der noget, der flytter alle. Måske skal vi reflektere lidt over, at sådan kan det også være? Lars Simonsen spillede tidligere på sæsonen den ældre Peer Gynt i Odense Teaters version af Ibsens drama. PEER GYNT handler på mange måder om, at man ikke får mere end én chance i livet,


10 Manden uden fortid

og at det kan blive for sent at gøre ting om. I MANDEN UDEN FORTID er pointen noget mere romantisk og eventyrlig - og her får mennesket flere chancer.

meget positiv måde at skabe et samfund på. I en storby som København føler jeg nemt, at jeg mister mig selv. Det bliver lidt for smart, hurtigt og tomt det hele.

- Selvom MANDEN UDEN FORTID handler om mennesker på bunden af samfundet, er det en smuk og livsbekræftende historie med en happy end. Denne her mand møder et fordomsfrit og omfavnende miljø i samfundets nederste lag. Han møder også kærligheden i skikkelse af den ikke helt unge frelserkvinde Irma, som hjælper ham med at komme på fode, og som samtidig selv får en ny chance gennem deres kærlighedshistorie.

Det er lykkedes for Lars Simonsen at skabe en karriere, hvor han både er en stærk skuespillerkraft på Odense Teater og samtidig har spillet diverse roller på film og tv. Senest har han spillet Martin Rohdes tidligere kollega og onde ånd, Jens, i tv-serien BROEN.

Måske prøver vi alle sammen at starte lidt på en frisk ind i mellem, bare i lidt mindre skala end Manden i denne forestiling bliver tvunget til? - Vi prøver nok at slukke for den strøm af ting, vi skal forholde os til, når vi tager på ferie, mediterer eller på andre måder trækker stikket ud. Eller flytter på landet, ligesom jeg selv har gjort.

Tavshed og løftede øjenbryn kan være guld og nogle gange fortæller stilheden meget mere end en masse ord

Lars Simonsen bor et stykke fra Odense lige uden for en mindre by. Her bor han sammen med sin kone, deres to børn og Lars’ teenagedatter fra et tidligere forhold.

Det er vel ret flot, når man tænker på, at det som skuespiller formodentlig er sværere at komme med i film og tv-produktioner, når man ikke er synlig i København hele tiden?

- Jeg vil hellere være en proaktiv, lidt langhåret drivkraft i udkantsdanmark, som det jo åbenbart hedder, end jeg vil være

- Ja, det siger min agent altid, men det har jeg det nu ret afslappet med. Så er det jo bare sådan, det er. Jeg har det godt med at bo her på Fyn og kunne få begge dele: En masse teater og indimellem film og tv, afslutter Lars Simonsen.

hæsblæsende børshaj i storbyen. Der er mange gode ting at hente i sådan et lille samfund, som jeg bor i. For mig er det en

Sukkerkogeriet Spiller fra 11. januar til 4. februar 2014 Efter Aki Kaurismäkis film bearbejdet af Trine Wisbech og Petrea Søe Iscenesættelse Petrea Søe / Scenografi Lisbeth Burian Koreografi Poul Helmer Laursen / Oversættelse Ole Sørensen / Konsulent på oversættelse Birgita Bonde Hansen Medvirkende Sofie Alhøj*, Klaus Andersen, Morten Brovn, Henrik Blauner Clausen*, Johanne Dal-Lewkovitch, Betty Glosted, Githa Lehrmann, Mikkel Bay Mortensen, Lars Simonsen, Klaus T. Søndergaard, Ole Sørensen, Connie Tronbjerg Musikere Bent Lundgaard (kapelmester), Lars Rødbro, Anders Singh Vesterdahl *3. års studerende fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole MANDEN UDEN FORTID er skabt i samarbejde mellem Teatret Møllen og Odense Teater


Opera af Gaetano Donizetti

LUCIA DI LAMMERMOOR

LUCIA DI LAMMERMOOR, som Den Jyske Opera gæster Odense Koncerthus med til april, er ikke en af de mest kendte operaer, men det er der god grund til at lave om på. Komponisten bag operaen Gaetano Donizetti er der sikkert flere, der kender. Donizetti er en af Italiens største operakomponister. Hans bedste værker er berømte for musikkens ynde, hans sikre fornemmelse for form og dramatisk udvikling og musikkens romantiske livfuldhed. Den Jyske Opera har tidligere gæstet Odense med Donizettis opera ELSKOVSDRIKKEN. Ikonisk heltinde inspireret af Sir Walter Scott Publikums begejstrede modtagelse i 1835 af operaen LUCIA DI LAMMERMOOR, baseret på en bestseller af den skotske romanforfatter sir Walter Scott, gjorde Donizetti til en international stjerne. Titelrollen Lucia er Donizettis mest kendte heltinde, og hendes vanvidsscene er et ikon i operahistorien og et højdepunkt i italiensk bel canto-opera (skønsang). Hvis man søger på internettet, kan man bl.a. finde en glimrende live-optagelse af hele LUCIA DI LAMMERMOOR på YouTube. De sidste syv minutter er stående ovationer, så det er altså en forestilling, der formår at begejstre.

Det perfekte valg Den Jyske Operas nye chef Annilese Miskimmon har valgt den rutinerede operascenograf og instruktør Isabella Bywater til at sætte

LUCIA DI LAMMERMOOR i scene. Annilese Miskimmon motiverer sit valg: - I mine øjne er Isabella Bywater det perfekte valg til at realisere denne gotiske fortælling om kærlighed og galskab, med den kunstneriske følsomhed, som hun er kendt for.

Handlingen i LUCIA DI LAMMERMOOR Lucia er en uskyldig brik i et spil om politiske familiefejder kontrolleret af hendes bror, Lord Enrico Ashton. Han vil manipulere hende til at give afkald på sin trofaste elsker, Sir Edgardo, til fordel for et ægteskab med en mand, hun hader. Lucia er på randen af sindssyge, da brorens manipulation truer med at smadre hendes opfattelse af virkeligheden – og hun fyldes af rædsel, da hun opdager, at hun er blevet brugt som et våben til Enricos ødelæggelse af Edgardo.

Odense Koncerthus Spiller 3. - 5. april 2014 Musik Gaetano Donizetti / Libretto Salvatore Cammarano efter romanen The Bride of Lammermoor af Sir Walter Scott Dirigent Martin André / Iscenesættelse og scenografi Isabella Bywater / Akkompagneres af Odense Symfoniorkester Gæstespil Den Jyske Opera / Præsenteres i samarbejde med Odense Symfoniorkester


for to

Hvor mange jobs kan en enkelt mand klare? Den madglade Francis er ikke den skarpeste kniv i skuffen, men til gengĂŚld er han meget sulten. Han er lige blevet fyret af sit orkester og leder desperat efter et nyt job. Det lykkes i den grad, og pludselig har han sagt ja til at vĂŚre tjener for hele to herrer. Se Francis pĂĽ dobbeltjobber-glatis med alt for mange bolde i luften!


13

Handlingen er lige til at gå til - sådan da. Vi befinder os i den engelske badeby Brighton i 1963. Der er arrangeret et fornuftsægteskab mellem arvingerne til to lokale gangsterfamilier: Pauline og Roscoe. Men da Roscoe uheldigvis bliver slået ihjel inden forlovelsesfesten, tænker Paulines far, at det er ærgerligt at aflyse festen, når nu gæsterne er inviteret, og maden bestilt. Måske er der en anden, Pauline vil giftes med? Det er der heldigvis. Pludselig dukker Roscoe imidlertid lyslevende op; det vil sige i virkeligheden er det Rachel, Roscoes tvillingesøster, der har klædt sig ud som sin egen bror. Rachel prøver at få gennemført forlovelsen, så hun kan få udbetalt den aftalte medgift og få råd til at rejse væk med sin kæreste Stanley. Til at hjælpe sig hyrer hun den meget madglade, og meget sultne, musiker Francis. Samtidig er Stanley gået under jorden. Det er nemlig ham, der har dræbt Roscoe. Da han også vil hyre Francis som tjener, øjner Francis muligheden for dobbelt op på pengebeholdningen – han skal bare sørge for, at de to herrer ikke opdager hinanden!

Lykkes Rachels plan? Hvem bliver Pauline gift med? Kan Francis holde tungen lige i munden? Og får han nogensinde noget at spise?

Peder Dahlgaard og Julie Agnete Vang Skuespilleren Peder Dahlgaard lader sig ikke se på scenen så ofte i disse år, hvor han er leder af Skuespillerskolen ved Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. Han kan dog ikke lade være med at påtage sig en enkelt rolle eller to i hver sæson. I år bliver det titelrollen som tjeneren Francis i Odense Teaters nye version af den klassiske farce TJENER FOR TO HERRER. Selvom Peder har slået sit navn fast som en meget alsidig skuespiller, er det ofte i de sjove roller, han har vakt publikums begejstring. Til at spille over for ham har Odense Teater engageret skuespillerinden Julie Agnete Vang. Mange kender hende måske for rollen som Nete Buch i Borgen, eller som en af de sjove piger i første sæson af ”Live fra Bremen”.


14 Tjener for to herrer

Vi har fanget de to skuespillere til en snak om det at skulle spille sjov på scenen. - Jeg tror, at det bliver sjovest, hvis man spiller så ærligt, som man overhovedet kan. Altså, jo mere man går efter, at det virkelig er liv eller død for den enkelte figur, desto sjovere bliver det, indleder Peder Dahlgaard.

JAV: - Det er helt vildt, at man kan lægge en pause i starten af en replik, og så virker det ikke. Så lægger man den lige to ord efter, og så virker det! Hvor afhængige er I af publikums reaktion?

- I bund og grund er det at spille sjov mindst lige så alvorligt som at spille med i et stykke af Tjekhov. Det er ikke noget, vi bare ryster ud af ærmet, fortæller Julie Agnete Vang, og Peder Dahlgaard fortætter: - Nej, jeg hader, når folk beder mig om at sige noget sjovt. Det er ikke sådan, det virker for mig. Når jeg er sjov, er det noget jeg har arbejdet seriøst med. Både med tekst, spil og timing. Julie Agnete Vang (JAV): - Nogle har det med timing til indkøbspris, som Dirch Passer havde det, men langt de fleste skal arbejde hårdt for at være sjove. Hvad er det med timing? Peder Dahlgaard (PD): - Timing er utrolig vigtig. Timing er musikalitet - altså det at finde musikken med hinanden og i teksten.

PD: - Der er selvfølgelig forskel på genrerne, men i en farce som denne, der i forvejen er pumpet op og sjov bare i kraft af miljøet, er vi totalt afhængige af publikums reaktion. Jeg syntes, at det handler om at bryde isen mellem os og publikum fra starten. Så publikum går med på legen, og vi får slået hul på det formelle ved at sidde i teatret. JAV: - Men de fleste tilskuere er blufærdige, når de er sammen med andre, og derfor går der tit noget tid, inden de lader sig rive med og griner højt. Det kan godt være ret grænseoverskridende at grine, selvom man synes, det er sjovt. Især hvis salen kun er halvt fyldt. PD: - Det er som om, der helst skal være et vist antal tilskuere i salen. For publikum smitter hinanden, og påvirker også os på scenen. Publikum må gerne vide, at de får meget mere fra os, hvis de selv spiller med.

STORE SCENE Spiller fra 15. maj til 17. juni 2014 Af Richard Bean efter Carlo Goldonis farce / Iscenesættelse Christoffer Berdal Scenografi Camilla Bjørnvad / Oversættelse Henrik Lykkegaard Medvirkende Peder Dahlgaard, Kurt Dreyer, Betty Glosted, Morten Hemmingsen, Ane Helene Hovby, Anders Gjellerup Koch, Anders Momme, Mikkel Bay Mortensen, Jakob Randrup, Natalí Vallespir Sand, Lars Simonsen, Klaus T. Søndergaard, Julie Agnete Vang Musik Grant Olding / Musikere Bent Lungaard, Morten Hemmingsen og Anders Momme


FÆRDIG MED FYRRE?

RONJA RØVERDATTER

Astrid Lindgrens familieklassiker med musik af Sebastian

Komedie med grinegaranti Susanne og Torben har været gift i næsten 17 år, men en dag indser Susanne, at livet er mere end tøjvask, tarteletter og tilbudsaviser. Livet skal leves, før det er for sent!

Men hvordan realiserer man sig selv, når man har en teenagedatter uden for pædagogisk rækkevidde, en småsenil svigerfar, som gemmer kokosmakroner i hjemmeskoene, en dameglad nabo i løbetid og en snotforvirret ægtemand? Finder Susanne sig selv? Finder Torben gejsten igen? Finder svigerfar sine hjemmesko?

En uvejrsnat fødes to børn: Ronja hos Mattisrøverne, Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned i den mægtige røverborg Mattisborg. En dyb kløft deler nu borgen, og til Mattisrøvernes ærgrelse flytter de hjemløse Borkarøvere ind i den tomme del. Ronja er ikke glad for røverlivet, men ude i skoven lærer hun at begå sig blandt rumpenisser, heksefugle, gråddværge og andre væsner. Hun møder også Birk, Borkas søn og Ronjas værste fjende. Alligevel bliver de bedste venner, og sammen beslutter de at standse ærkefjendskabet mellem de to røverbander. Ronja Røverdatter er egnet fra ca. seks år

Foto: Anders Hjerming

Spiller 20. – 22. februar 2014 (Vinterferien uge 8) af Arne Sultan, Earl Barret og Ray Cooney Iscenesættelse Anders Lundorph Medvirkende Karsten Jansfort, Henrik Lykkegaard, Joy-Maria Frederiksen, Troels II Munk og Josefine Moody Øland Gæstespil Comedieteatret

Spiller 20. – 22. februar 2014 (Vinterferien uge 8) af Astrid Lindgren bearbejdet af Sebastian og Annina Enckell Iscenesættelse Moqi Simon Trolin Medvirkende Lise Koefoed, Magnus Christensen, Kristian Boland, Julie Carlsen, Michael Hasselflug, Signe Skov, Peder Holm Johansen m. fl. Gæstespil Folketeatret

Foto: Gudmund Thai

sukkerkogeriet

store Scene


16 de tre musketerer

de tre musketerer the musical

Med sin blanding af romantik, 1980’er-rock, klassisk heltehistorie og tyk selvironi henrykkede DE TRE MUSKETERER på Odense Teater i 2012. Nu har du chancen for at se eller gense den forrygende, musikalske opdatering. Odense Teater har oprettet en fanside om DE TRE MUSKETERER på facebook. Her kan du læse, hvad der blandt andet er blevet skrevet om forestillingen: ”SÅ sjovt, SÅ sejt og så gennemarbejdet! Jeg så det sammen med min faste teater-veninde ... og vores mænd. De to hankønsvæsener skulle SLÆBES med, men blev overtalt af det argument, at der var masser af fed musik ... og det var SÅ stort at se deres reaktion! De blev blown away og syntes pludselig, at det da var for fedt at gå i teatret ... SÅDAN der!” Mette Forberg ”Jeg var fuldstændig solgt, første gang jeg så DE TRE MUSKETERER - The Rock Musical. For det er jo bare en forestilling fyldt med masser af fed 80’er-rock. Skæve karakterer, lækre guitarsoloer og fyre i stramme bukser.” Pernille Milling ”Sidste gang DE TRE MUSKETERER spillede var jeg inde og se den med min ældste søn og hans far. En kæmpe oplevelse for de voksne, men bestemt også for min 11-årige søn, der grinede hele forestillingen igennem. (...) Rasmus Fruergaard og Natalí Vallespir Sand spiller fantastisk i denne opsætning ...” Trine Svenning Nielsen ”Det absolut bedste teater jeg nogensinde har set!!! Det er humor på højt plan, og der er bare så meget fed musik og så er Fruergaard da bare for lækker som d’Artagnan. Jeg glæder mig bare SÅ meget til et gensyn i april 2014!” Karin Damgaard

Du kan selv blive medlem af fangruppen på facebook: De Tre Musketerer – The Musical – Fan gruppe

STORE SCENE Spiller fra 20. marts til 12. april 2014 Af Alexander Mørk-Eidem efter Alexandre Dumas’ klassiker Iscenesættelse Frede Gulbrandsen / Scenografi Eilev Skinnarmo Lysdesign Mikael Sylvest / Oversættelse Ann Mariager Medvirkende Morten Brovn, Louise Rønhof Davidsen, Rasmus Fruergaard, Anne Vester Høyer, Anders Gjellerup Koch, Christiane Gjellerup Koch, Jon Lange, Kim Leprévost, Mikkel Bay Mortensen, Natalí Vallespir Sand, Lars Simonsen, Klaus T. Søndergaard, Claus Riis Østergaard, Henrik Blauner Clausen* m.fl. Musikere Bent Lundgaard (kapelmester), Morten Nordal, Anders Bo Jespersen, Bo Gryholt, Kristian Karottki, Michael Salling *3. års studerende fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole


de tre musketerer 17

DE TRE MUSKETERER fik forrygende anmeldelser i 2012

”Her er puddelhundehår, nitter, læder og kæder i bredfyldt mål til de seje drenge, og glimmer, glitter, trompetbukser og plateaustøvler til alle andre.” Jyllands-Posten

”... en skamløs morsom og total genial omgang topunderholdning” Børsen

Løssluppen, finurlig og jublende morsom nyfortolkning af ”De tre musketerer”. Uhyre veloplagte replikker fyger over scenen, og med gakkede, platte og finurlige onelinere spidder helte og skurke hinanden - mere effektivt end nogen kårde kunne gøre ...” Fyens Stiftstidende


18 Evig ung

Vi er sprunget ca. 50 år frem i tiden. Fem af Odense Teaters skuespillere og en kapelmester besøger teatret på en udflugt med deres plejehjem. Men teatret er ikke blevet brugt i årevis og har slet ikke sin gamle aura af storhed. Den velmenende sygeplejer Frk. Hovby forsøger at holde humøret højt og holde sammen på tropperne inklusive rollator og akvariefisk. Men måske ved de 90-årige skuespillere bedst selv, hvad der hjælper på humøret: Uden at lade sig stoppe af hverken inkontinens, kunstige knæ eller demens kaster de sig ud i hits og ørehængere fra deres ungdom. Det er skuespillerne Mette Maria Ahrenkiel, Malene Melsen, Anders Momme, Jakob Randrup og Michael Grønnemose, der sammen med kapelmester Adi Zukanovic skal spille deres eget 90-årige selv. Ane Hovby skal spille sit eget barnebarn.

En sjov og magisk forestilling Det er instruktør Lene Skytt, der instruerer forestillingen og har bearbejdet den, så den foregår på Odense Teater. - Forestillingen handler om at blive gammel. Vi møder en flok mennesker, der er fyldt af minder og historier, som de er holdt op med at fortælle, fordi ingen lytter. De har mistet gnisten. Gennem musikken og med hjælp fra hinanden genfinder de magien i sig selv og i teatret. Det bliver en sjov og magisk forestilling om levet liv og alle de drømme og forventninger vi mennesker har. Selvom vi kender alle sangene fra 1980’ernes danske rockscene fortæller de nogle andre historier, når de bliver lagt i munden på 90-årige, fortæller Lene Skytt.

Genopsætning EVIG UNG har været så efterspurgt, at der ikke er flere billetter at købe i den ordinære spilleperiode. Den store efterspørgsel har til gengæld betydet, at forestillingen genopsættes og sendes på turné med Folketeatret til august. Forestillingen besøger Odense Teater i slutningen af august og starten af september. Som noget helt særligt er der mulighed for at købe billetter til forestillingen, som om den var en del af denne sæson frem til 25. april, hvor salget overgår til sæson 2014/2015.

Værkstedet Spiller fra 6. februar til 24. marts 2014 / august - september 2014 Af Erik Gedeon Iscenesættelse Lene Skytt / Scenografi Karin Gille Medvirkende Mette Maria Ahrenkiel, Michael Grønnemose, Ane Helene Hovby, Malene Melsen, Anders Momme, Jakob Randrup Musiker Adi Zukanovic (kapelmester og pianist)


19

EVIG UNG er allerede en succes og er i denne sæson udsolgt. Folketeatret har valgt at sende forestillingen på turné og besøger Odense Teater i august/september. Køb billetter til genopsætningen allerede nu.


20 Jumpy

- Endelig et stykke, der handler om kvinder over 40 år. Det er underfundigt, alvorligt og fyldt med en humor, der rammer og er sjov på samme tid, fortæller forfatter og oversætter Ann Mariager, der har oversat JUMPY til dansk. Ann Mariager er berømt for sin evne til at få talesprog og rappe replikskift til at fungere eminent godt.


Da HIlary blev 50

I Danmark er det dramatikere som Line Knutzon og Nikoline Werdelin som har vist, at moderne kvindeliv kan være virkelig underholdende på en scene. I England har dramatikeren bag JUMPY, April de Angelis, gjort det samme. Hilary står midt i livet med alt, hvad det indebærer af identitetsproblemer og kærlighedskvaler. Hun har vanskeligheder med at dosere sin stadig mindre og mindre vigtige rolle som mor til teenagedatteren Tilly. Hvad blev hun egentlig selv til? Hvad blev der af alle hendes ungdomsidealer? Skal hun lade datterens sexliv være datterens, eller skal hun blande sig? Skal hun prøve at være ungdommelig og megasexet som veninden Frances, eller skal hun prøve at finde sig selv?

Sjov og rammende livsstilskomedie Instruktør Madeleine Røn Juul fortæller: - JUMPY handler om en af livets svære overgangsperioder. At blive 50 år er sådan en overgang, som vi ikke har nogen ritualer knyttet til. Der er ritualer, når vi bliver født og dør, bliver teenagere, bliver gift eller bliver forældre. Men det med at blive ældre og børnene begynder at flyve fra reden, må man selv rode med. JUMPY er et sjovt og rammende stykke om alle de følelser, som kvinder midt i det vadested skal igennem.

Saftige kvinderoller midt i livet I JUMPY er der hele to saftige kvinderoller: Først og fremmest Hilary, spillet af Mette Maria Ahrenkiel, men også veninden Frances, spillet af Malene Melsen. Mette Maria Ahrenkiel og Malene Melsen vælger at tage det som en kompliment, at de har fået rollerne som Hilary og Frances: - Ja, først skal vi spille to skuespillere på omkring 90 år i forestillingen EVIG UNG, så det bliver jo ingenting at springe tilbage til 50, griner Malene Melsen. Er der noget i Hilarys kvaler med at stå midt i livet, som I kan genkende? Malene Melsen fortæller: - Når man er ung, ligger alle muligheder åbne, det handler om at vælge og opleve. Midt i livet er der noget at se tilbage på. Se hvad dine valg og oplevelser har betydet. Konsekvenserne af ens valg i livet står tydeligere, og man er blevet mere erfaren. Midt i livet er der måske netop tid og plads til at mærke, hvor man er: at gøre status. Kærligheden? Job? Drømme? Farven på væggen i stuen? Det er noget, jeg kan se på min omgangskreds og også mærke lidt selv.

Mette Maria Ahrenkiel supplerer: - Tør man overhovedet se, hvem man er blevet til? Som ung tror man, at man kan lave hele verden om. Når man bliver voksen, opdager man, at det kan man måske ikke. Det tror jeg, mange på vores alder kan genkende.

At give slip på sin teenager Kvinden bag JUMPY, April de Angelis, har fortalt: - JUMPY handler om at stå midt i livet, men det handler lige så meget om en kvindes følelse af at skulle give slip på sit barn. Hun skal slippe den rolle, den identitet. Det giver en panikstemning, som ikke så ofte ses på scenen. Kan I følge den der panik ved at miste en del af sin identitet som mor? Mette Maria Ahrenkiel svarer: - Jeg har en datter, der ikke helt er blevet teenager endnu, men det er da tæt på. Jeg synes også, at det er et stort skridt følelsesmæssigt. Nu er det ved at være hendes tur, og jeg må vige pladsen lidt. Er jeg egentlig helt klar til det? Jeg tror også, at det er sådan, Hilary har det. Måske er det også specielt svært for kvinder, fordi moderrollen er en større del af vores identitet, end faderrollen er for mænd. Mænd elsker deres børn lige så højt som kvinder, men det er måske ikke en del af deres identitetsfølelse på samme måde. Malene Melsen supplerer: - Jeg har en dreng på 15 og kan tydeligt mærke, at hans behov for nærvær og samvær med mig ændrer sig. Samvær med kammeraterne fylder mere, ligesom piger, fester og alkohol pludselig også er en del af hans liv. Det giver nogle nye og andre snakke, nye regler og diskussioner. Nye bekymringer ... Har jeg nu opdraget ham ordentligt? Er han klar til at gå ud i den store teenage verden? Er der noget, jeg mangler at fortælle ham? Forklare ham? Det betyder indimellem nogle lidt hektiske, akavede enetaler fra mig om alt fra kondomer over fiskeoliens fantastiske indvirkning på indlæring, til stoffer man skal holde sig fra - og husk nu at sige tak for mad, når du er ude og vær ordentlig over for pigerne! Hun fortsætter: - Jeg havde selv meget travlt med at komme hjemmefra, da jeg var ung. Havde ikke tålmodighed til at vente på, at nogen gav slip, heller ikke forståelse for, at det var svært. Jeg var i opposition


22 Jumpy

til det meste. Jeg håber, min søn tager det mere stille og roligt. Jeg tror på, at det vigtigste er at kunne bevare evnen til at tale sammen. Ikke lyve, tie eller true. Hvis det lykkes at holde fast i ærlighed, dialog og kærlighed, er der håb om, at man finder ud af det uden at miste hinanden, også selvom der skal sluges nogle kameler og indgås kompromisser fra begge sider. Malene Melsen: - Jeg har forsøgt at opdrage mit barn til at være selvstændigt, og så skal det også være sådan, han får lov til at blive voksen. Jeg tænker også, at man skal huske at nyde, at ens store børn er dygtige og seje, og at de faktisk i det store hele opfører sig ordentligt. Men nogle gange kan man ikke se det for lektier, alkohol, sure teenagesokker, dårlige deodoranter og dyre skatersko. Og manglende sætten i opvaskemaskinen! Mette Maria Ahrenkiel tilføjer: - Og mobiltelefoner, der altid er tændt. Det svære er at finde balancen mellem at slippe ungerne og passe på dem samtidig. Nu er min datter lidt yngre end Malenes søn, så vi er et lidt andet sted. Men jeg kan da mærke, at tankerne allerede er begyndt. Det at give slip er en skøn følelse, men samtidig rigtig svær. Måske er det også ekstra svært med en datter, fordi man spejler sig i hende på en anden måde. Man kan genkende mange ting fra sig selv. Når jeg tænker på, hvordan jeg selv var, da jeg var lidt ældre, end min egen datter er nu, bliver jeg helt angst. Men jeg ved jo godt, at hun skal gøre sig sine egne erfaringer. Stille og roligt bliver jeg mindre og mindre nødvendig, og hun bliver klar til at tage over selv.

- Der er noget superdejligt ved at få store børn, der kan klare sig selv. De kan selv lave mad, de ved, hvor plastret er, hvis de skærer sig, og de ringer, hvis fingeren er ved at falde af, griner Malene Melsen.

Frihed med erfaring Malene Melsen fortæller: - Før jeg fik barn, følte jeg mig på mange måder usårlig og ubekymret. Jeg havde kun mig selv at vælge ud fra. Hvis det ene ikke lykkedes, kunne jeg bare finde på noget andet. Jeg kunne rejse til Paris fra den ene dag til den anden. Bo på 15 m2 og leve af vand og spaghetti, blive au pair... Den følelse stoppede den dag, jeg sad med min søn i armene. Ubetinget kærlighed og ansvar. Fantastisk og angstprovokerende. Mette Maria Ahrenkiel tilføjer: - Et stort ansvar og en stor kilde til bekymring. Måske uden grund ... tit uden grund. Men følelsen er der bare hele tiden, og man kan ikke slippe af med den. Malene Melsen slutter af: - Men måske kan man lige om lidt igen. Så kan man bare sige hej hej, nu har du dine 15 m2 og din SU. Nu smutter jeg til Paris på mine 15 m2 og bliver au pair .... ah måske ikke lige au pair, men i princippet får man igen mulighed for at vælge, genfinde og indhente noget af det, man måske tabte undervejs eller udsatte. Frihed med erfaring, det lyder da meget godt. Så er der bare tilbage at håbe, at man kan finde ud af det, og at der ikke er for meget, der skal indhentes ...!

Sukkerkogeriet Spiller fra 10. april til 10. maj 2014 Af April de Angelis / Iscenesættelse Madeleine Røn Juul / Scenografi Rebekka Bentzen Oversættelse Ann Mariager Medvirkende Mette Maria Ahrenkiel, Mads Nørby, Filippa Suenson, Marie Nørgaard, Michael Brostrup, Githa Lehrmann, Kristoffer Helmuth*, Malene Melsen, Kasper Dalsgaard* *3. års studerende fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole


Besøg vores restauranter Du har mulighed for at spise før eller efter forestillingen i vores to restauranter. I Jernbanegade finder du Odense Teaterrestaurant på 2. sal med flot udsigt ud over Kongens Have. På Sukkerkogeriet ligger den hyggelige Teater Café i stueetagen. Odense Teaterrestaurant i Jernbanegade Holder åbent alle ugens dage fra kl. 11.00. Restauranten har skiftende menuer, som er tilpasset årstiden. Restauranten tilbyder: brunch, frokost, eftermiddagskaffe/kage, aftenkort samt teaterplatte. Læs mere på www.odenseteaterrestaurant.dk

Teater Caféen i Sukkerkogeriet Før og efter tæppefald serveres en Teaterplatte. Den sammensættes med inspiration fra den aktuelle forestilling og skifter derfor i løbet af sæsonen. Skal bestilles senest 2 dage før. Læs mere på www.teater-cafeen.dk

Til forestillingerne ONKEL VANJA, DE TRE MUSKETERER og TJENER FOR TO HERRER kan du bestille menuerne online sammen med dine billetter på www.odenseteater.dk

Storsponsorer

Sponsorer

Odense Teaters bestyrelse Susanne Ursula Larsen (formand), C.C. Nielsen (næstformand), Ester Larsen, Roya Moore, Peter Heick, Anker Boye, Kirsten Bernburg (medarbejderrepræsentant) og Lars Simonsen (medarbejderrepræsentant) Redaktion Karen Husted Dam, Morten Kjærgaard og Line Hede Simonsen Foto Emilia Therese, Stamp Reklamefoto, Daniel Buchwald, Johnny Wichmann, Rumle Skafte m.fl. Tryk Svendborg Tryk / Oplag 75.000 Grafisk design Berens Bureau Odense Teater er støttet af Kulturministeriet Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl

Uteater speaks for u

UTEATER / UNDERGRUNDEN

Tjek det u!

uteater.dk


Kom med bag scenen Stjernearrangementer Bliv Stjernekunde og kom bag om Odense Teaters forestillinger. Mød skuespillere, scenografer og instruktører, og hør om deres tanker med forestillingen og få mulighed for at stille dine egne spørgsmål.

Onkel Vanja Store Scene / Mandag 3. februar kl. 17.30 - 18.30 Mød skuespiller Anders Gjellerup Koch og instruktør Jacob Schjødt, og hør om arbejdet med en af teaterhistoriens helt store klassikere.

Manden uden fortid Sukkerkogeriet / Tirsdag 21. januar kl. 17. 30 - 18.30 Mød instruktør Petrea Søe og scenograf Lisbeth Burian, der sammen har udtænkt teaterversionen af Aki Kaurismäkis film.

Tjener for to herrer Store Scene / Mandag 26. maj kl. 17.30 - 18.30 Mød hovedrolleindehaver Peder Dahlgaard og instruktør Christoffer Berdal, og hør om arbejdet med denne vanvittige farce. Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig på odenseteater.dk under menupunktet Stjernekunde eller ved at ringe til Billetkontoret.

rundvisning i vinterferien Vi tilbyder gratis rundvisninger i vinterferien: Tirsdag 18. februar og onsdag 19. februar begge dage kl. 10.00, kl. 11.30 og kl. 13.00. Alle er velkomne. Tilmelding på Odense Teaters Billetkontor otb@odenseteater.dk

Jernbanegade 21 | 5100 Odense C | Billetkontor 66 12 00 52 | www.odenseteater.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.