Økologisk Landbrug nr. 646

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 28. JUNI 2019

|

NR. 646

|

39. ÅRGANG

TEMA: PLANTEAVL

2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

28. juni 2019 nr. 646

Forandring fryder

Forbrugernes vurdering af de seks bæredygtighedsmål | Vigtighed LEDER

Tabellen viser forbrugernes vurdering af, hvor vigtige de enkelte mål er ift. den overordnede idé.

Forbrugerne anser først og fremmest øget dyrevelfærd og lav klimapåvirkning som vigtige bæredygtighedsmål, tæt forfulgt af rig natur og nulspild. Dette er de fire mest vigtige elementer at se på i relation til at gøre økologien mere bæredygtig. Relativt mindre er socialt ansvar og mere liv i landdistrikterne. Især sidstnævnte finder forbrugerne ikke vigtige i regi af ØkologiLØFT. Grafik: Epinion.

AF PER KØLSTER

Måske har vi en ny regering, når dette er i trykken, hvem ved? Når det har taget så lang tid, er det nok udtryk for en vanskelig kamp om mærkesager med et flertal, som er rygende uenige på en del punkter.

De mange forskellige dagsordener, som vi har arbejdet for i årevis, hvor væsentlige de end er, må ikke stå i vejen for en visionær politisk profilering af det signal, vælgerne sendte med al ønskelig tydelighed, nemlig klimaet.

Selvom valgkampen er slut, er der ikke fred i det bagland, som kæmper om sandheden og retten til fremtiden. Vi står som økologer med mærkesager, der efter vores bedste evne og med det regelgrundlag, vi bygger på, skal svare både på klimaet og på alle vores andre klare mål. Vi har i årevis også kæmpet for at få klimaet højere op på dagsordenen både i egne rækker men ikke mindst i forhold til den helt afgørende faktor nemlig EU. Det er EU, der sætter rammerne for økologien, men med den nyligt reviderede økologi-forordning er der

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

ikke et ord om klima. Det er også EU, der med sit gigantiske budget for den fælles landbrugspolitik har den afgørende indflydelse på, hvordan landbruget udvikler sig.

Landbrugspolitikken er til genforhandling, og med det nye parlament og den nye kommission kan meget ske. Men når det kommer til stykket, er det ministerrådets regeringschefer, der sætter trumf på. Og med det netop overståede ministermøde, der endte med, at Polen bremsede for en overordnet klimaaftale, er det vanskeligt at forestille sig markante forandringer i retning af en ny kurs med et grønt, klimavenligt landbrug.

Klimaet er også en vanskelig opgave, som indebærer en risiko for at nytænkning rammer skævt. Det kræver en begavet måde at finde løsninger på, der både sikrer opbakning i landbruget, erhvervet og blandt forbrugerne, og sikrer at der tages konkrete skridt til at reducere landbrugets CO2 belastning. Men klimaet venter ikke.

Og markedet vil klimaet. Med vores erfaringer fra årtiers arbejde med at udvikle forbrugernes loyalitet og efterspørgsel efter økologi, er der håb.

H Å N D VÆ R K

&

“

Med ØkologiLøft har vi arbejdet målrettet på at finde en løsning, og skal vi undgå at blive løbet over ende både af andres initiativer og af deres massive kommunikation, så skal vi finde vejen til at bringe os selv endnu bedre i spil.

Men vi skal løfte opgaven selv, fordi vi ikke har hverken en fælles europæisk eller en dansk øko-regulering, som gør det entydigt, hvad det betyder for den økologiske produktion og som forbruger. Tværtimod oplever vi lige nu en intensiveret indsats, hvor kritikerne taler økologien ned som en mangelfuld klimaløsning.

Det er en bitter mandel, både fordi vi har arbejdet så intenst i mere end ti år på at løfte på klima, fordi den centrale dokumentation viser, at økologien klimamæssigt er bedre pr. areal og på linje med det konventio-

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

nelle pr. kilo, og fordi hele økologiens væsen er en udviklingsdagsorden, og ikke en endegyldig ’sådan er økologien’.

Men ingen skal da tvinge os til at sluge mandlen. Nej, der er med andre ord ingen vej uden om, at vi skal finde vejen til i praksis at løfte på klima uden at gå på kompromis med alle vores andre væsentlige mål. Samtidig skal vi finde den vej, der skal gøre det muligt at få betaling for indsatsen. Med ØkologiLøft har vi arbejdet målrettet på at finde

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms).

Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

en løsning, og skal vi undgå at blive løbet over ende både af andres initiativer og af deres massive kommunikation, så skal vi finde vejen til at bringe os selv endnu bedre i spil.

Vi skal være i front med vores helhedssyn og på alle de områder, vi står for, uanset om det handler om at sikre rent drikkevand og havvand, om at fremme biodiversiteten, om at sikre husdyrenes velfærd, om at tænke i kredsløb og genanvendelse af biomasse, og om at forebygge med sund mad som også tager højde for mere grønt og mindre spild og dermed klima. Ø-mærket og det økologiske spisemærke rummer en del, men ikke det hele. Vi skal samle op, og vi skal videre. Vi skal møde forbrugerne og det marked, som gerne vil klimaløsninger. Vi kan ikke hvile på nogen laurbær, når verden er så foranderlig en størrelse. En stor opgave ligger foran os. Forandring fryder!

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

3

MARK & STALD SIDE 18-23

SIDE 5-15

Der er brug for nye vårbygsorter Jagten på sunde kornsorter, der både kan levere gode udbytter og dække af for ukrudtet, stopper aldrig.

Hvide asparges er en nicheproduktion med positive sideeffekter

Bygfluelarver og gulrust udfordrer vårhveden

Når Kaj Birk Jensen går i marken for at stikke asparges i månederne maj og juni, er det som at drikke af ungdommens kilde.

Meldug plager havren

Bonden bestemmer menuen

Et sjældent syn

På restaurant Hærværk i Århus køber kokken Rune Sørensen biodynamiske og økologiske råvarer lokalt.

Hvad skal vi med al den gødning?

Naturklummen:

Chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation fik syn for sagen i forsøgsmajsmarken med nedfældet gylle, da Seges og Syddansk Økologi inviterede til markvandring i Sønderjylland.

Er gletsjermel god plantenæring eller bare en god historie?

Bio-baseret gødning kan afhjælpe store udfordringer i landbruget

Bio-baseret gødning kan mindske landbrugets klima- og miljøaftryk. Et nyt internationalt projekt skal finde ud af, hvordan landbruget får mest muligt ud af gødningen.

Kend din jord

Færdsel i marken og jordens biologi har stor betydning for udbytterne på marken. På VKST’s økologiske plantedag fik deltagerne et lynkursus i, hvordan man tjekker sin jord.

Blandingsafgrøder giver højere udbytter

Projektet DIVERSify er inde i sit tredje år, og på flere markvandringer i løbet af juni har deltagerne kunnet se forsøg, som indgår i projektet.

Hvilken krise er størst? Hvor skal vi sætte ind?

Nyt fra ICROFS:

Højere udbytter ved rækkedyrkning og efterafgrøder

Få de gode tips om afgræsning

Tidlig morgengræsning er en af måderne at få mere græs i køerne på.

Mest og bedst afgræsning er temaet for ØkologiRådgivning Danmarks Grill ’n Grass 3. juli på Ellinglund.

Stor interesse for Økologisk Høstmarked FAGLIGT TALT: Når kornet ruster Ukrudtsfri majs

Jan Pedersen fra Års afprøver ny ukrudts strategi i majs.

Ukrudt skal vurderes på den lange bane

Treårige forsøg skal gøre økologer klogere på, hvilken ukrudtsstrategi der er bedst i længden.

Stor interesse for lille strigle

Maskinudstillingen ved Økotræf spændte fra de største harver og nyeste markrobotter til en lille håndtrukken Treffler-strigle.

150 besøgende til Økotræf

ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og LMO Økologi har sammen afviklet Økotræf 2019.06.25

POLITIK & UDVIKLING SIDE 16-17 ØL har to markante ønsker til regeringsgrundlaget

Befolkningen har sammensat et folketing, der utvetydigt vil føre en mere grøn politik, mener Økologisk Landsforenings formand.

Foreninger tager kampen op efter nedskæringer

Politikerne har skåret så dybt i bevaringsarbejdet af gamle husdyrracer og plantefrø, at landmænd nu går i offensiven.

Det lyse brød er kædernes sorte får

Selv om danske økologer producerer økologisk korn i god brødkvalitet, er det stadig stort set umuligt at opdrive økologisk, friskbagt brød i de dagligvarekæder, hvor de danske forbrugere køber hovedparten af deres fødevarer.

ETi års arbejde i Afrika viser, økologi kan afhjælpe sult ØL’s arbejde i ulande har hjulpet landmænd med at øge udbytterne. Nu kan foreningen måske se frem til et stort skulderklap for sin indsats.

Foodpeople og Aurion holder fast

Foodpeole og Aurion er to af de danske brødfirmaer, som holder stædigt fast i de økologiske, nordiske råvarer.

Det bliver snart muligt at omregne økologisk forbrug til areal

Københavns Madhus er snart klart med et digitalt værktøj, som vil gøre det muligt for landets storkøkkener at beregne, hvor meget jord der skal omlægges for at dække deres forbrug af økologi.

MAD & MARKED SIDE 24-25 Sinatur efterlyser mere lokal økologi Kari Brandsgård fra Haraldskær Sinatur Hotel & Konference tror, at fordomme og travlhed afholder mange små fødevareproducenter fra at omlægge til økologi, selv om de er økologer af hjertet.

Svensk øko-købmand boykotter varer fra Brasilien

Paradisets beslutning om at sortliste fødevarer fra Brasilien skaber vrede hos de brasilianske myndigheder, som har åbnet en ladeport for pesticider i brasiliansk landbrug.

Genvej til slagtehuset

En ny liste over økologigodkendte slagtehuse skal gøre det nemmere for de økologiske kødproducenter at finde frem til et slagtehus, som matcher deres behov.

Nye efterafgrøder afprøves i forsøg

Rødkløver har mange gode egenskaber som efterafgrøde; men også tendens til at blive ramt af kløvertræthed. I et nyt Økologisk Landsforsøg undersøges mulighederne for at finde nye efterafgrøder til kraftige kornafgrøder.

De økologiske varer bliver billigere og billigere Økologi er generelt faldet i pris over de seneste år. Det viser de pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har lavet af henholdsvis økologiske kolonialvarer og økologisk frugt og grønt hvert år siden 2015.

Økologerne hilser Arlas ’græsmælk’ velkommen

De økologiske mejerier er sikre på, at forbrugerne sagtens kan skelne mellem Arlas mælk fra afgræssende køer og økologisk mælk.

4

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

Chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges skulle overdøve tordenvejret, da han fortalte om sortsforsøget med vårbyg i Sønderjylland. Billedet viser også, at Sj 163188 er en høj bygsort.

Der er brug for nye vårbygsorter Jagten på sunde kornsorter, der både kan levere gode udbytter og dække af for ukrudtet, stopper aldrig

Følgende sorter bliver afprøvet i dette forsøg:

►►SJ163188 ►►Feedway ►►Wish ►►Evergreen ►►Focus ►►Accordine ►►Dragoon ►►Vårbyg blanding: Flair, RGT Planet, KWS Fantex og Laurikka.

VÅRBYG

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Avlere af økologisk vårbyg kommer sandsynligvis til at interessere sig en del for sorten SJ 163188. Sorten klarede sig godt i GUDP-projektet FREJ, og i 2016 viste sorten i et forsøg med vårbyg, at den både kunne levere et stort udbytte og god ukrudtskonkurrenceevne ved skridning på 6 pct., hvilket var det bedste, der blev præsteret blandt de 21 sorter, der indgik i forsøget.

I år indgår SJ 163188 i den økologiske sortafprøvning hvor et forsøg ligger i Sønderjylland, som blev præsenteret i forbindelse med en markvandring ultimo juni. »Evergreen har i mange år klaret sig rigtig godt; men meget tyder på, at denne sort ikke er så evergreen mere. I hvert fald er der begyndt at dukke bladplet op i sorten, så der er i høj grad brug for nye vårbygsorter til økologisk dyrkning,« sagde Sven Hermansen, chefkonsulent i Seges, Økologi Innovation, da han viste forsøget frem, som Seges står for sammen med Syddansk Økologi.

Hans kollega, chefkonsulent Inger Bertelsen, præsenterede SJ 163188 som én af de sorter, som er i værdiaf-

Vælg en vårbygsort, der:

Evergreen er ikke længere resistent over for bladplet. prøvning, og som på sigt måske kan tage over, når sorten om nogle år er opformeret og klar til salg. »Det er lykkedes os at komme med ind i forædlingsarbejdet på et tidligt stadium, hvor vi også kan bidrage med vores ønsker til økologiske vårbygsorter,« sagde Inger Bertelsen, som kan se mange positive sider af den nye sort fra Sejet Planteforædling. »Sorten har markant bedre konkurrenceevne end de andre sorter, der indgik i FREJ; men desværre gik den i leje i Sejet Planteforædlings eget konventionelle forsøg.« sagde Inger Bertelsen.

Høj bygsort I marken stod SJ-nummersorten side om side med andre vårbygsorter,

hvor den skilte sig markant ud fra flokken i kraft af sine store højde. »SJ 163188 er en sort, som ikke skal have for meget kvælstof. Den busker sig fint uden. Og får den for meget, vil den sandsynligvis ikke stå op til høst; men det er en pionérsort, som det er sjovt at arbejde med,« sagde Inger Bertelsen.

Blandt de andre sorter på forsøgsmarken tiltrak sorten Feedway sig også opmærksomhed. Sorten har i forsøg i 2018 udmærket sig ved høje udbytter, god dækning af jorden samt resistens mod havrecystenematoder. »Men noget tyder på, at denne sort har tendens til nedknækning, og det er et problem, især hvis man dyrker på øget rækkeafstand og radrenser,« sagde Inger Bertelsen.

►►giver et stort og stabilt udbytte over flere år ►►er resistent mod havrecystenematoder ►►har resistens mod meldug ►►har bedst mulig resistens mod bygrust, skoldplet og bygbladplet ►►har svag tendens til nedknækning af aks og strå – er specielt vigtigt ved rækkedyrkning ►►har et langt og stift strå uden at gå i leje ►►er konkurrencestærk og dækker jorden tidligt.

Til maltbyg vælges en sort, der er accepteret af aftagerne.

KILDE: Oversigt over Landsforsøgene 2018

Blandinger helgarderer I forsøget indgår et enkelt led med en vårbygblanding.

I projektet Mixbar stod Lars Kiær fra Københavns Universitet for udviklingen af fem nye sortsblandinger med hver fire komponentsorter, som ved samdyrkning i sortsblandinger kan bruges til aktivt at forbedre kornafgrøders ukrudtsundertrykkelse og næringsstofudnyttelse under økologiske dyrkningsforhold. »Nogle af disse blandinger var ret lovende; men de gav ikke højere

udbytter. Fordelene ved blandinger er, at de er mere robuste over for udsving i for eksempel vejr eller sygdomsangreb. Hvis den ene sort ikke klarer sig, er der andre sorter i blandingen, som kan tage over,« sagde Inger Bertelsen.

Den blanding, som er med i dette forsøg, er standartsortsblandingen, som bruges både i økologisk og konventionel afprøvning. Den består af fire sorter, hvoraf kun én sort, Laurikka, indgik i mixbar.

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

Bygfluelarver og gulrust udfordrer vårhveden VÅRHVEDE: Økologisk vårhvede fylder ikke meget i landbrugslandet, og afgrøden afsættes afhængigt af proteinindholdet enten til brødkorn eller fjerkræfoder. På Seges og Syddansk Økologis markvandring i Sønderjylland fik deltagerne lejlighed til at se et forsøg med tre økologiske vårhvedesorter: Jack, Thorus og nummersorten SEW 17-3002 SW. Sidstnævnte spåede chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation ikke en fremtid i det økologiske landbrug, for sorten har vist sig at være meget modtagelig for gulrust, hvilket også var tilfældet i forsøgsledet. Dog med den tilføjelse, at gulrust i år kan findes på mange

økologiske vårhvedemarker. »17. juni viste registreringer i observationsparcellerne, at der i nummersorten var 2,7 pct. gulrustdækning, mens Jack og Thorus lå på henholdsvis 0,5 pct. og 1,5 pct.,« fortalte Inger Bertelsen.

I tidligere forsøg har alle Jack og Thorus ligget ens i udbytterne.

Udfordringer Forsøgsmarken har fået 50 kg udnyttet N pr. ha, hvilket chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation vurderede var i underkanten af, hvad en vårhvedemark har brug for.

I forvejen kæmper avlerne af øko-

logisk vårhvede med bygfluelarver, som ved hårde angreb kan halvere udbytterne på markerne.

Sidste år havde besøgsværten sået sin vårhvede om efteråret. »Vi arbejder med at udnytte, at visse vårhvedesorter er vekselhveder, hvor vi sår om efteråret og lader planten overvintre. Konventionelle forsøg peger på, at vi ved såning i oktober/november kan opnå markante udbyttefordele. Hveden busker sig mere, og det er dét, vi leder efter. I tilgift får vi en ca. 14 dage tidligere høst, og en mulighed for at komme bygfluelarverne i forkøbet,« sagde Inger Bertelsen. ib@okologi.dk

SEW 17-3002 SW var tydeligt angrebet af gulrust i forsøgsledet i Sønderjylland.

Meldug plager havren

Forsøgsleddene med havre blev grundigt studeret på markvandringen, hvor Inger Bertelsen (nr. tre fra venstre) fremhævede sorten Delfin for ikke at blive angrebet af meldug.

HAVRE: Mens deltagerne på Seges og Syddansk Økologis markvandring i Sønderjylland i gåsegang gik fra forsøgsled til forsøgsled glædede chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation sig over det velpassede forøg, som blev vist frem.

Deltagerne havde allerede besigtiget vårbyggen og vårhveden, de sidste forsøgsled er tilsået med havre - dels sorterne Delfin og Poseidon og dels en blanding af sorterne Poseidon, Delfin og Symphony. I takt med at deltagerne nåede frem til havreforsøgsledene blev der bukket dybt, for alle kiggede efter angreb af meldug i forsøget. »Poseidon er næststørst i fremavl herhjemme i år. Den har et godt index og fornuftig kernestørrelse - og

lidt tendens til meldug, som er en udfordring; men som sjældent giver alvorlige problemer,« sagde Sven Hermansen.

Han ærgrede sig over, at producenten af den mest udbredte havresort, Dominique, ikke har ønsket at medvirke i de økologiske sortsforsøg - ikke mindst fordi meget tyder på, at netop denne sort i konventionelle forsøg ser ud til at have mistet sin resistens over for meldug.

Samme udbytter I forsøg fra 2018 viste både Poseidon og Delfin gode udbytter ved vanding, og der var ikke markante forskelle på udbytterne i de to sorter. Til gengæld ramte blandingen i 2018, som også bestod af Poseidon, Delfin og Sym-

Et sjældent syn PURPURHVEDE: Flemming Skov ved Skrydstrup har 18 ha med vinterpurpurhvede - en kornsort, som er et sjældent syn. Kornet blev sået medio oktober i en upløjet rugmark. Året før var der kartofler i marken.

Marken har fået 2 x 30 t gylle og er blevet vandet tre gange frem til 19. juni, hvor Syddansk Økologi og Seges Økologi Innovation inviterede til markvandring i Sønderjylland.

Flemming Skov var utilfreds med Tofrøet Vikke, som havde fået godt fat i marken. »Men alt andet lige kan jeg vældig godt lide at lave noget andet, end det alle de andre dyrker,« fortalte Flemming Skov.

Chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation kommenterede Flemmings Skovs valg af afgrøde: »De fleste vil jo meget gerne have høje udbytter; men en høj afregningspris, som purpurhveden her kan opnå, betyder, at man kan nøjes med mindre udbytter.« Dette synspunkt faldt ikke i god jord hos Flemming Skov: »Jeg vil gerne både have gode priser og høje udbytter! Og sidste år

phony, et lavere udbytte. I samme forsøg blev 10 pct. af blandingen og 9 pct. af Poseidon ramt af meldug, mens Delfin gik helt fri. »Der er ikke mange ha med Delfin i år, men jeg tror, at denne sort kan blive den nye topsort, hvis den bliver ved med at være fri for meldug.

Desværre er ingen af sorterne i dette forsøg resistent over for havrecystenematoder,« sagde chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation.

Den bedste måde at håndtere problemet med nematoderne i havremarken er derfor at lave et sædskifte, der sanerer for dette problem ved altid at anvende nematoderesistente vårbygsorter. ib@okologi.dk

Tofrøet Vikke (Vicia hirsuta):

stod purpurhveden ikke bedre end i år; men vi endte med at høste 40 hkg pr. ha.« ib@okologi.dk

Tofrøet Vikke i purpurhvedemark - et smukt men træls syn.

Flemming Skov (nummer to fra venstre) og Inger Bertelsen (nummer syv fra venstre) var ikke helt enige om, hvor lidt der skal til, før landmanden er tilfreds.

Tofrøet Vikke er noget så sjældent som et bælgplanteukrudt, der kan gå amok.

Sandjord, kornsædskifte og nedsat kvælstoftilførsel giver den spinkle plante voldsomme vækstkræfter, så den i en fugtig sommer kan overgro en kortstrået afgrøde fuldstændig. Bælgene kan følge med i den høstede vare, for den modner over en meget lang periode. Udseende: To-frøet Vikke er en spinkel, krybende plante, som med sine slyngtråde klatrer op ad kornplanterne og kan filtre en mark helt ind. Den har små, blåhvide blomster. Bælgene er sorte og lodne og indeholder hver to frø. Bekæmpelse: Vær opmærksom på de første pletter og sørg for god ukrudtsbekæmpelse. Svage, kortstråede afgrøder er mere udsatte end stærke langstråede. Frøene kan overleve mere end 25 år i uforstyrret jord.

Kilde: Aggressivt frøukrudt. Økologisk Landsforening, Nye økologiske løsninger II.

6

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

Hvad skal vi med al den gødning?

Chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation fik syn for sagen i forsøgsmajsmarken med nedfældet gylle, da Seges og Syddansk Økologi inviterede til markvandring i Sønderjylland

NEDFÆLDET GYLLE

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT I de konventionelle majsmarker er nedfældet gylle, som placeres i et bånd i en passende afstand under majsfrøet, på vej til at blive en succes efter en langsom start; men hvordan fungerer metoden i en økologisk majsmark? Det har Seges Økologi Innovation sat sig for at undersøge sammen med Syddansk Økologi, og forsøgsmarken blev vist frem på en markvandring i slutningen af juni.

Marken bar tydeligt præg af, at rågerne har fundet vej til dette spisekammer, men i de forsøgsled, der havde overlevet kragefuglenes hærgen, stod planterne i ensartede rækker, og på trods af faldende mængde tildelt N fra led til led, var der ikke synlig forskel på planterne. »Hvad skal vi med al den gødning, når de ugødede planter står lige så flot, som de gødede?« udbrød Chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation, da deltagerne skridtede forsøgsledene af. Dog med den tilføjelse at forskellen nok vil vise sig senere på sæsonen.

Kom godt fra start »Vi arbejder med dette forsøg, fordi vi gerne vil undersøge, om de gode erfaringer fra de konventionelle forsøg kan give lige så gode resultater i økologiske majsmarker, hvor vi jo er udfordret af, at vi ikke har så meget N til rådighed,« sagde Inger Bertelsen. Hun fortsatte: »For at hindre udvaskning af næringsstofferne vil vi gerne have majs flyttet ud på arealer, hvor der ikke er forfrugt af kløvergræs, og samtidig håber vi på, at den nedfældede gylle kan give majsplanterne det lille ekstra skub, så de bliver nemmere at renholde, og som sikrer, at planterne kommer godt fra start og hurtigt får sig etableret, så den periode, hvor rågerne kan fouragere på majsmarken, bliver så kort som mulig.« Er robotter løsningen? Økologikonsulent Birgitte Popp Andersen fra Syddansk Økologi havde et alternativt bud: »Måske tænker vi for konventionelt. Markrobotter, som kører rundt i marken og holder den ren, er på vej, og måske kan disse forsynes med anordninger, som kan skræmme rågerne væk. Når robotten hele tiden flytter sig, vil rågerne nok ikke vænne

sig så hurtigt til skræmmerne, som når de er stationære,« sagde hun.

Chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation bakkede op: »Vi skal have gang i alt, som virker. Fra næste år er problemet ikke kun økologernes, for den bejdse, de konventionelle bruger, er forbudt fra næste år; og det biologiske alternativ, der er under udvikling, er tidligst klar til salg om nogle år,« sagde han.

Priming giver hurtig start Ud over forsøgsled med varieret mængde nedfældet gylle, var der på marken også forsøgsled med primede majs. Tre sorter: Autens KWS, Edgar KWS og Avitus KWS (tidlig sort) indgår i forsøget som henholdsvis primede og ubehandlede frø. »Priming lyder fancy, men det er faktisk meget simpelt: Man lægger frøene i blød, før man sår dem,« sagde Inger Bertelsen.

Men så enkelt er det dog ikke: »Vi kunne ikke overtale frøfirmaet til selv at levere de primede frø, og med de erfaringer, vi nu har, forstår jeg dem godt,« fortalte Inger Bertelsen og fortsatte: »Majsfrø er sarte frø, og risikoen ved priming er, at de, hvis man ikke gør det rigtigt, mister spireevnen.

Koldkærgård (Teknologisk Institut) påtog sig opgaven, og vi gik i gang med at studere litteraturen for at finde den mest optimale metode til priming af majsen. Vi besluttede os til at lægge frøene i blød i 18 timer, og derefter lufttørre dem i fire timer, hvorefter de straks sås.« Inger Bertelsen fortalte også, at formålet med primingen er at give planterne en bedre start, så de hurtigt bliver til kraftige planter. »Det har været et tørt forår i år, så behandlingen har været relevant,« tilføjede hun.

Forsøgsleder John Hansen fra Landbo Syd fortalte, at de primede frø har været lette at arbejde med, og at planterne i leddene med de primede frø kom hurtigere fra start; men at forskellene i dag er udlignet.

Inger Bertelsen: »Vi skal bruge mere tid end ét år på at finde ud af, om de primede frø i længden giver planterne en fordel, så det er for tidligt at konstatere ret meget i dette forsøg.«

FAKTA

►►Forsøgsarealet blev pløjet og tromlet 23. april ►►2. maj blev gyllen nedfældet i et ti cm bredt bånd i en dybde på ca. 13 cm ►►7. maj blev majsen sået i en dybde på ca. 5-7 cm ►►Efterfølgende er marken blevet blindstriglet, striglet og radrenset i alt syv gange.

110 kg NH4-N pr. ha ( tv) eller ingen gødning - forskellen på mængden af gødning afspejles ikke i planternes størrelse.

Gletsjermel ligner cement.

Er gletsjermel god plantenæring eller bare en god historie?

GØDNING: Hos Flemming Skov i Skrydstrup har Københavns Universitet et forsøg med gletsjermel fra Maalutu i Grønland. På Syddansk Økologi og Seges Økologi Innovations markvandring i Sønderjylland fortalte chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation om forsøget. »Gletsjermel er et sediment fra de grønlandske gletsjere. Sedimentet er rigt på mineraler og indeholder: fosfor, kalium, magnesium, svovl, kalcium, siliciumoxid og aluminiumoxid,« sagde Sven Hermansen.

Gletsjermelet er blevet spredt på majs, som vokser på sandjord, og til næste år skal der være kartofler på denne mark, så effekten kan måles

to år i stræk. »Det er et utraditionelt forsøg, som måske har mere karakter af støtte til grønlandsk forretningsudvikling. Hvis gletsjermelet viser sig at være en robust kaliumkilde, kan det give mening at bruge det, og det kan måske endda blive en forretning for Grønland,« sagde Sven Hermansen.

Han fortsatte: »Indholdet i gletsjermelet af siliciumoxid er relativt højt. Silicium er ikke et essentielt plantenæringsstof, men litteraturen peger på, at det er generelt styrkende for planterne. Og samtidig sprøjter biodynamikerne jo masser af kiselpræparater på bladene af deres afgrøder.« Sven Hermansen forventer ikke,

at gletsjermelet vil ændre jordstrukturen på forsøgsmarken. ib@okologi.dk

FAKTA Gletsjermel indeholder: ►►S - svovl 0,02% ►►P - fosfor 0,05% ►►Mg - Magnesium 1,59% ►►K - Kalium 2,38% ►►Ca - Calcium 2,7% ►►Al2O3 - Aluminiumoxid 5,7% ►►SiO2- Silica 62,8%

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

7

“

I økologien er mere recirkulering og dermed bedre adgang til næringstoffer fra organisk rest- og affaldsprodukter og spildevand en forudsætning for fortsat vækst.

Anton Rasmussen, økologikonsulent med speciale i planteavl ved Økologisk Landsforening

Flere EU-projekter har lige nu fokus på at udvikle mere klima- og miljøvenlig gødning til fremtidens landbrug. Bl.a. skal økologernes input af konventionel gylle reduceres. Foto: Colourbox

Bio-baseret gødning kan afhjælpe store udfordringer i landbruget Bio-baseret gødning kan mindske landbrugets klima- og miljøaftryk.

Et nyt internationalt projekt skal finde ud af, hvordan landbruget får mest muligt ud af gødningen RECIRKULERING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Bio-baseret gødning skal løsne landbruget fra sin afhængighed af importeret handelsgødning og samtidig understøtte den cirkulære økonomi.

Det er i hvert fald, hvad folkene bag projektet LEX4BIO forventer. I det fire år lange projekt, der igangsættes i denne måned med seks mio. euro i ryggen, skal forskere undersøge, hvordan bio-baseret gødning fra bl.a. slam kan reducere anvendelsen af mineralbaseret gødning til gavn for miljøet og klimaet. »LEX4BIO understøtter en omstilling mod en cirkulær økonomi ved at øge brugen af næringsrige kilder som bio-baseret gødning. Ved at optimere brugen af gødning i relation til afgrødernes behov, kan den miljømæssige påvirkning minimeres og landbrugets profit forbedres,« siger projektkoordinator Kari Ylivainio, der er seniorforsker ved Luke Natu-

taller og medicinrester, og derfor skal projektet ydermere finde ud af, hvordan man kan udvikle den mest sikre form for bio-baseret gødning.

I alt medvirker 21 universiteter og virksomheder fra 14 EU-lande, i løbet af de fire år som projektet løber.

Fra dansk side bidrager Københavns Universitet og Fieldsense A/S FS til projektet, hvis finansiering kommer fra EU’s program Horizon 2020.

ral Resources Institute Finland, i en pressemeddelelse fra instituttet.

Det bliver også en fordel for økologerne, idet den økologiske sektor arbejder på at gøre det muligt at bruge slam som gødning på de økologiske marker. »I økologien er mere recirkulering og dermed bedre adgang til næringstoffer fra organisk rest- og affaldsprodukter og spildevand en forudsætning for fortsat vækst, og ikke mindst en bæredygtig vej til flere lokalt producerede økologiske fødevarer og fodermidler. Økologisk Landsforenings beregninger viser i runde tal, at når det nuværende økologiske areal fordobles, så firedobles de næringsstoffer, der bortføres fra land til by med afgrøder, mælk, æg og kød. Derfor er det vigtigt, at vi lykkes med at tilbageføre næringstofferne fra by til land,« siger Anton Rasmussen, der er økologikonsulent med speciale i planteavl ved Økologisk Landsforening.

har til hensigt at udvikle en ensartet metode.

Et ensartet værktøj Projektet skal bl.a. udvikle et værktøj, som kan bruges på tværs af landbrugslandene i EU til at undersøge, hvilket konkret behov for næring, afgrøderne har, og hvor meget fosfor der er tilgængeligt i jorden, og hvor der er overskud.

P.t. er der flere forskellige metoder til at teste dette, men LEX4BIO

Risici skal minimeres Desuden skal projektet undersøge afgrødernes reaktion på bio-baseret gødning i forskellige landbrugsområder for på den måde at finde ud af, hvilke typer bio-baseret gødning der egner sig bedst under de forskellige forhold.

Lykkes projektet med at styrke inputtet fra bio-baseret gødning, vil

Det nye EU-projekt LEX4BIO skal styrke recirkuleringen af næringsstoffer mellem land og by. Grafik: Natural Resources Institute Finland

det nedbringe behovet for handelsgødning, der er baseret på fosfor, der er en ikke-fornybar ressource, som verden snart løber tør for, og kunstgødningen, der er ekstremt klimabelastende at producere.

Samtidig er det i tråd med den cirkulære økonomi, hvis man formår at genanvende en større del af den affald, som vi skaber.

Der er imidlertid en risiko for, at bio-baseret gødning kan føre til forurening med eksempelvis tungme-

Projekt med fokus på økologi I øjeblikket kører også et andet internationalt projekt - RELACS - som omhandler næringsstoffer specifikt i økologien. Her er hensigten at reducere økologernes behov for tilførsel af kontroversielle input såsom konventionel gødning og mineralske planteværnsmidler som kobber og mineralolie på økologiske planteavlsbedrifter.

Projektet koordineres af Research Institute of Organic Agriculture i Schweiz og har deltagelse af 29 partnere fra 13 lande, heriblandt Økologisk Landsforening, hvis rolle bl.a. består af at analysere behovet for tilførsel af eksterne næringsstoffer på forskellige typer økologiske ejendomme og optimere anvendelsen af recirkulerede næringsstoffer.

Projektet blev igangsat 1. januar 2018 og kører frem til udgangen af 2021. Ligesom LEX4BIO er det en del af EU’s Horizon 2020-program.

8

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

Kend din jord Færdsel i marken og jordens biologi har stor betydning for udbytterne på marken. På VKST’s økologiske plantedag �ik deltagerne et lynkursus i, hvordan man tjekker sin jord ØKOLOGISK PLANTEDAG TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Alle sanser var i brug, da landskonsulent Annette Vibeke Vestergaard fra Seges sammen med kollegaen, specialkonsulent Tove Mariegaard Pedersen, introducerede deltagerne på VKST’s Økologiske plantedag til jordsundhed, hvor både saltsyre, sennepspulver og en spade var i spil. »Vokser dine afgrøder dårligt i en mark eller på dele af marken, så findes der forskellige metoder, som du kan bruge, hvis du ønsker at diagnosticere, om det skyldes problemer i jorden,« sagde Annette Vibeke Vestergaard.

Ved at lugte til jorden, vurdere dens farve, konsistens og temperatur, kan man få et indtryk af jordens sundhed. Kigger man derudover også efter regnormegange og tjekker planterødderne, er der endnu mere viden at trække ud af jorden i ageren. »Er du i tvivl om, om der er kalk nok i din jord, kan du blande 30 pct. saltsyre 1:1 med vand og dryppe det på din jord. Reagere syren på jorden,

er der kalk nok, sker der ikke noget, mangler din jord kalk, forklarede Annette Vibeke Vestergaard, mens hun demonstrerede testen.

Har du regnorme?

Imens Annette Vibeke Vestergaard hældte saltsyre på sine jordknolde, gjorde Tove Mariegaard Pedersen klar til at demonstrere et forsøg, der kan fortælle, hvor mange regnorme man har i marken. »Egentlig er det den forkerte årstid for forsøget, som lykkes bedst i foråret og efteråret, hvor regnormene er i de øverste jordlag,« forklarede Tove Mariegaard Pedersen, mens hun blandede tre teskefulde sennepspulver op i en flaske med en liter vand. Forinden havde hun placeret en træramme på 25 x 25 cm på et stykke bar jord, og så hældte hun sennepsvandet ud over jorden inde i rammen. Som forventet skete der ikke noget. »Regnorme graver gange, som gør det nemmere for planternes rødder at trænge ned i dybden. Samtidig omsætter regnormene organiske materiale og binder CO2 i jorden. I rammen her ville det være ideelt, hvis der var kommet seks regnorme op til overfladen, hvilket svarer til 48 regnorme pr. kvm. Havde det været en græsmark, havde vi kunnet forvente det dobbelte antal regnorme,« sagde Tove Mariegaard Pedersen.

Annette Vibeke Vestergaard supplerede: »Regnorme elsker græsmarker, og at man roder så lidt som muligt i jorden. Især de store regnorme, som

Du kan teste din jordstruktur ved at bland vand og jord i et syltetøjsglas og lade det stå i en time. Se forklaringen på de forskellige prøver i artiklen. går i dybden og lagrer CO2 så dybt, at det bliver dernede, kan ikke lide jordbearbejdning. I foråret talte vi 200 regnorme pr. kvm i marker med direkte såning - og det halve på marker, hvor jorden var bearbejdet.« Dræn din jord Jord, der først kan køres på sent på foråret, dybe hjulspor, pletter med dårlig vækst, højt ukrudtstryk og mørkfarvet jordoverflade er alt sammen tegn på, at din jord er vandlidende. De to konsulenter demonstrerede en test, der kan fortælle, om jorden generelt er vandlidende eller om det kun er i perioder. Samtidig fortæller testen også, i hvilken dybde jorden er vandlidende. »Ved hjælp af et hollænderbor kan du udbore en jordprofil, der fortæller om vandindholdet i din jord. Er jorden i boreprofilen brun, rødbrun eller gylden, har du ikke problemer med vand. Er den derimod grålig, så har

du et permanent problem med vand i jorden. Er det kun i perioder, din jord indeholder for store mængder vand, vil jordprofilen være marmoreret i grå og rustrøde nuancer. »Dræning er den største faktor for udbytterne i marken. Derfor er det også en rigtig god idé at kigge drænene efter,« sagde Annette Vibeke Vestergaard. Hun fortsatte: »Afhængigt af jordtypen skal dine dræn ned i 90-120 cm dybde - og er dine dræn gamle, kan du godt regne med, at de ligger for højt, for kulstoffet i jorden er brændt af, og din jord har pakket sig.« Kom din jord på glas Annette Vibeke Vestergaard demonstrerede også, hvordan vand og en håndfuld jord i et syltetøjsglas kan fortælle om jordstrukturen i marken.

På bordet havde hun fem glas med prøver fra fem forskellige steder.

Det første glas indeholdt jord fra

en økologisk hvedemark, der var skum på vandoverfladen, hvilket indikerer, at der er mikrobiologisk aktivitet i jorden. Det andet glas indeholdt jord fra kanten af et læhegn.

Vandet i glasset var klart, hvilket indikerer et højt indhold af huminstoffer. Jo klarere vand, des bedre, fordi det viser at jorden er god til at binde næringsstoffer og er robust i kraftige regnskyl. Det 3. glas indeholdt jord fra en konventionel majsmark, som er blevet gødet med svinegylle. Vandet var grumset, og aggregaterne havde samlet sig i et fast lag på bunden af glasset. »Det viser, at denne jord nemt klasker sammen og bliver følsom for trafik, vind- og vanderosion,« sagde Annette Vibeke Vestergaard.

Det 4. glas indeholdt jord fra en økologisk kløvermark, som er blevet gødet med kvæggylle. I bunden af glasset var der klart definerede aggregater, som giver gode udvekslingsmuligheder for vand og luft og gør jorden robust. »Jorden i det sidste glas har vi hentet i kanten af skoven. Prøven viser et meget højt humusindhold, fordi vandet er klart, men meget mørkfarvet,« fortalte Annette Vibeke Vestergaard.

HVAD FEJLER JORDEN?

Faktaark Faktaarkene beskriver enkle metoder til at kortlægge og vurdere jordens sundhedstilstand.

• Metoderne kan udføres på kort tid og uden brug af dyrt udstyr og laboratorier • På arkene ses en liste over udstyr og en trin for trin-vejledning • QR-koder giver adgang til korte instruktionsvideoer

Vokser afgrøden dårligt i en mark eller i dele af marken?

Brug faktaarkene til at diagnosticere, om det skyldes problemer med jorden.

Faktaarkene er udviklet i et samarbejde mellem SEGES og Aarhus Universitet.

Valg af faktaark



Vil du give jorden et overordnet sundhedstjek?  Hvordan er jorden som vækstmedie?

Se faktaark, videoer, vejledninger mv. på landbrugsinfo.dk/jord

Er jorden generelt våd, så der kun er få dage med optimale etableringsbetingelser?

Eller er der områder med dårlig vækst senere i sæsonen?  Er jorden vandlidende i dybden?  Kompakt jord – er der rodstandsende lag?  Hvordan er jordens struktur? Ønsker du at vide, om et pakket jordlag er vandstandsende?

Eller står der overfladevand på jorden?  Kompakt jord – hvor hurtigt afdræner den?

Er der et ensidigt kornsædskifte, og fjernes halmen, uden at der tilbageføres organisk materiale? Virker jorden kold? Eller har den dårlig lugt og gråligt udseende?  Hvordan er jordstrukturen og indholdet af organisk stof?  Er jorden vandlidende i dybden?

Udebliver mågerne i forbindelse med jordbearbejdning? Er mængden af organisk stof i jorden lav? Eller sker der ingen omsætning af planterester?  Hvor stor er regnormebestanden i jorden?

Vil du være klogere på jordteksturen?  Hvordan er jordens tekstur?

FAKTA:

Seges har udgivet en hel serie af Faktaark, som kan findes på landbrugsinfo.dk/jord.

Faktaarkene guider dig til selv at gennemføre en række forskellige tests af din jord.

Annette Vibeke Vestergaard (tv) og Tove Mariegaard Pedersen demonstrerede forskellige metoder til test af agerjord.

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

Nye efterafgrøder afprøves i forsøg Rødkløver har mange gode egenskaber som efterafgrøde; men også tendens til at blive ramt af kløvertræthed. I et nyt Økologisk Landsforsøg undersøges mulighederne for at finde nye efterafgrøder til kraftige kornafgrøder

Tre bælgplanter afprøves i jagten på gode alternativer til rødkløver ►►Humlesneglebælg - er middelhurtig til hurtig i udvikling og danner mange tynde, nedliggende til opstigende, 60-90 cm. lange skud, men er kun 10-15 cm. høj. Vokser længe om efteråret. ►►Kællingetand - har en opret - senere opstigende stængel, 40-70 cm. høj. Roden er en opdelt pælerod med middeldybde, relativt kraftige siderødder, som er godt besat med finrødder, der fordeler sig godt i jorden. ►►Rundbælg - nedliggende eller opstigende stængler. 10-30 cm. lange stængler. Kraftig hoverod. Dækker jorden godt.

Kilde: Projektet Etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder, Seges.

EFTERAFGRØDER

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Vestenvinden havde lagt sig, og regnbygerne holdt en pause så deltagerne på Økologirådgivning Danmarks markvandring ved Agerbæk kunne komme tørskoede rundt på Søren Trane Ibsens jord, hvor de blandt andet blev præsenteret for et forsøg, som Seges gennemfører i en vårbygmark på hans jord. Forsøget gennemføres i alt fire forskellige steder i Danmark Forsøget, Etablering af efterafgrøder i kraftige kornafgrøder, har til formål at undersøge etableringssikkerheden i efterafgrøder ved forskellige rækkeafstande og såtider i kraftige hoveafgrøder (forventet udbytte er minimum fire ton/ha), samt at finde alternative bælgplanter til rødkløver, som også er velegnede til undersåning i foråret. »Baggrunden for forsøget er, at der er behov for bedre og mere sikker etablering af efterafgrøder i forskellige rækkeafstande,« sagde chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation, som præsenterede forsøget for deltagerne på markvandringen.

Han fortsatte: »Vi anvender jo ofte rødkløver, men nogle steder er der problemer med manglende fremspiring og vækst - kendt som kløvertræthed. Og derfor afprøver vi nu tre bælgplanter, som ikke er i Trifoliumslægten.« Meget at måle på Forsøget er udlagt i 32 parceller i bygmarken, og mens deltagerne på markvandringen holdt sig i kanten af marken, fortalte Sven Hermansen om forsøget, der på én gang, undersøger flere forskellige ting. I forsøget undersøges ud over forskellene mellem fire forskellige efterafgrøder; Rødkløver, Humlesneglebælg, Kællingetand og Rundbælg også betydningen af såtidspunkt, rækkeafstand samt den efterfølgende behandling af jorden i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse. »Vi ønsker at finde ud af, hvordan vi får det til at fungere i et system, hvor vi kan bekæmpe ukrudt og samtidig reducere jordbearbejdningen gennem nye tiltag,« sagde Sven Hermansen.

Rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder Den største udfordring for at opnå højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl er knyttet til tilstrækkelig kvælstofforsyning og bekæmpelse af aggressivt ukrudt.

Projektet RowCrop har udviklet et rækkedyrkningssystem med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder. Dyrkningssystemet er sammensat af tre elementer: ►►Radrensning af korn sået på 25 cm rækkeafstand ►►Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder mellem rækkerne ved sidste radrensning ►►Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes Radrensning i hovedafgrøden giver et merudbytte, når: ►►Udbyttepotentialet i marken er stort ►►Ukrudtstrykket er højt ►►Radrensninger gennemføres rettidigt

En flot vårbygmark med en veletableret efterafgrøde hos Søren Trane Ibsen i Agerbæk.

Vellykket stubradrensning forudsætter: ►►Tørt vejr under og efter radrensning ►►Præcis styring af radrenseren ►►Efterafgrøder som kommer godt i gang ►►Begrænset mængde af halm- og stubrester

Den viden, der danner grundlag for dette arbejde, er tilvejebragt i Organic RDD2-projektet Rowcrop Se faktaboks.

CMN er din sikring, hvis du skal have styr på ukrudtet

Giver goodwill I Rowcrop har vi arbejdet med at reducere ukrudt i et pløjefrit og ikke-vendt system, og ved hjælp af radrensning, kan vi klare opgaven uden at arbejde enormt meget med jorden. Det giver goodwill, når vi reducerer klimabelastningen, og i mine øjne er Rowcrop et rigtigt godt bud på mindre pløjning i økologisk planteavl. Og i år ser vores forsøgsmarker knaldgodt ud,« sagde Sven Hermansen.

Planen er, at udvikle en ny planteavlsstrategi, hvor stubbene om efteråret, når hovedafgrøden er høstet, fjernes med en radrenser med henblik på ukrudtsbekæmpelsen.

Nyhed: lad CMN intelligent flow styre harvedybden når du strigler, derved sikre du ensartet ukrudtsbekæmpelse. Udstyret kan monteres på alle, som har CMN tand-flow.

Andre fordele med Flex-weeder: Stor fleksibilitet over for afgrøder, tanden søger altid imellem rækkerne, og derved undgår den beskadigelse af kulturafgrøde. CMN Tand flow kompenser for ujævnheder, som måtte være i marken. CMN flex-weeder fås fra 3-24 m

Andre produkter, som kunne være interessante for dig: Kontakt os i dag på tlf. 9787 2000 og lad os give et uforpligtende tilbud og snak om mekanisk ukrudtsbekæmpelse

9

10

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

Blandingsafgrøder giver højere udbytter Projektet DIVERSify er inde i sit tredje år, og på flere markvandringer i løbet af juni har deltagerne kunnet se forsøg, som indgår i projektet BLANDINGSAFGRØDER TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

»Blandsæd med korn og kvælstoffikserende planter har den fordel, at det giver mere N til hovedafgrøden, fordi bælgplanten ikke behøver tilført N,« sagde Økologikonsulent Per Jensen fra VKST, da rådgivningsselskabet var vært ved en Økologisk Plantedag på Sjællands Landbrugsskole i begyndelsen af juni. I løbet af dagen blev deltagerne præsenteret for en række forsøg og demoer - heriblandt et markforsøg med blandsæd ærtlupin-vårhvede, som gennemføres på landbrugsskolens marker i regi af projektet DIVERSify. Projektets mål er at optimere afgrødeblandinger for at forbedre udbyttestabiliteten, reducere skadedyrs- og sygdomsangreb samt øge robustheden i landbrugssystemer.

Udover at blandingssæden giver mere kvælstof til vårhveden i blandingen, opnår landmanden, der samdyrker forskellige afgrøder, også andre fordele. »Vårhvede er en lysåben plante, som har svært ved at skygge ukrudtet væk. Med for eksempel markært i blandingen kompenseres der for dette. Samtidig kan den temmelig stive vårhvede støtte ærterne, som får en mere opret vækst,« sagde Per Jensen og stillede landmændene 1030 pct. højere udbytter i udsigt, hvis de i stedet for at dyrke én afgrøde pr. mark i stedet vælger at kombinere for eksempel korn og bælgplanter, fordi ukrudtstrykket er lavere i forsøgleddene med blandingssæd end i de led, hvor der kun vokser én afgrøde. Én af udfordringerne ved samdyrkning er at opnå en god pris for alle de afgrøder, man høster på marken. Både på plantedagen på Sjælland og på de to markvandringer i Jylland, hvor DIVERSify senere blev omtalt, kom det frem, at der er store

Lars Pødenphant Kiær (tv) og Per Jensen (i midten) fortæller om forsøget med samdyrkning på Sjællands Landbrugsskole. variationer i, hvordan grovvareselskaberne afregner blandingsafgrøder.

sig bedre i våde år, end lupinplanterne gør, som så til gengæld får et forspring i de tørre somre.

Optimering af samspil Lektor Lars Pødenphant Kiær fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet laver målinger i projektet, og på plantedagene fortalte han om sit arbejde. »Det er vigtigt at få det bedste ud af bælgplanterne, når de er i sædskiftet. Én af de ting, vi arbejder med, er derfor at finde ud af, hvilke arter der går godt sammen. I nogle blandinger er der allerede en god synergi, og vi arbejder med at optimere dette samspil. Målet er at udvikle et beslutningsværktøj, der viser, hvad der virker hos den enkelte landmand,« sagde Lars Pødenphant Kiær.

Ved at kombinere vårhveden med både markært og lupin håber Lars Pødenphant Kiær at skabe en blanding, der bedre kan modstå udsving i nedbørsmængder, idet ærter klarer

Er tre bedre end to?

En anden ting, som undersøges i dette sjællandske forsøg med blandingsafgrøder, handler om, at hvis det er en fordel med to planter i stedet for én på marken, er det så en endnu større fordel at samdyrke tre eller fire arter på marken?

Per Jensen fra VKST redegjorde for to udfordringer, som stiger i takt med, at flere planter samdyrkes: »Afgrøderne på marken skal helst være modne på samme tid. Og derudover slider vi på sædskiftet, når vi dyrker flere bælgafgrøder ad gangen.

Der skal jo helst være fem år mellem henholdsvis ærter og for eksempel hestebønner,« sagde Per Jensen.

Samme forsøg i Sønderjylland DIVERSify-forsøget fra Sjælland gennemføres i samme design på en

mark hos Flemming Skov i det østlige Sønderjylland. I forbindelse med Seges’ og Syddansk Økologis markvandring i slutningen af juni fortalte chefkonsulent Inger Bertelsen fra Seges Økologi Innovation om de sønderjyske forsøgsled. »Vi har inden for økologisk planteavl talt meget om hestebønner; men den kræver god jord eller masser af vand, og hvad stiller man så op på de knap så gode jorde, hvor der ikke er mulighed for at vande? I dette forsøg afprøver vi lupin og markært, og vi kan jo se, at de står rigtig godt i år,« sagde Inger Bertelsen.

Hun vurderede umiddelbart, at vårhveden stod tyndt i forsøgsleddene. »Men finder vi det rigtig blandingsforhold mellem vårhveden og lupinerne, vil vi kunne dyrke lupiner sammen med vårhvede, uden at det betyder udbyttenedgang i lupinerne,« sagde Inger Bertelsen.

DIVERSify - Sjællands Landbrugsskole og Sønderjylland Blanding

Navn

Plantetal

Behandling

Vårhvede

Harenda

520

100% af normal udsædsmængde

Smalbladet lupin

Iris

80

100% af normal udsædsmængde

Markært

Ingrid

80

100% af normal udsædsmængde

Vårhvede/Markært

Harenda/Ingrid

208/48

60% af normal udsægsmængde for markært og 40% for vårhvede

Vårhvede/Markært

Harenda/Ingrid

104/64

80% af normal udsægsmængde for markært og 20% for vårhvede

Markært/Lupin

Ingrid/iris

40/40

50% af normal udsædsmængde for hver art

Vårhvede/Lupin

Harenda/Iris

104/64

80% af normal udsædsmængde for lupin og 20% for vårhvede

Vårhvede/Lupin

Harenda/Iris

208/48

60% af normal udsædsmængde for lupin og 40% for vårhvede

Vårhvede/Markært/Lupin

Harenda/Ingrid/Iris

104/32/32

40% af normal udsædsmængde for markært, 40% for lupin og 20% for vårhvede

Vårhvede/Markært/Lupin

Harenda/Ingrid/Iris

208/24/24

30% af normal udsædsmængde for markært, 30% for lupin og 40% for vårhvede

Succes med lupiner Flemming Skov fortalte, at han har dyrket lupiner i fem år og med succes alle årene. »I 2017 skårlagde vi afgrøden, som vi normalt vil gøre; men det blev ved med at regne, og vi endte med at høste i regnvejr og fik en afgrøde med et vandindhold på 30 pct. med hjem. Afgrøden blev kørt igennem vores tørrevogn og derefter crimpet - og så var den reddet; men det kostede os to døgn uden søvn, fortalte Flemming Skov.

Flemming Skov fremhævede også lupin for at kunne tåle sig selv med kortere mellemrum end andre bælgplanter, og at lupin af denne grund er nemmere at indpasse i sædskiftet. »Og med hensyn til afregningen for afgrøden, så får jeg lige så meget ind på en lupinmark som på en kornmark med den forskel, at jeg ikke skal gøde lupinmarken,« sagde Flemming Skov.

Inger Bertelsen ville gerne vide, hvorfor Flemming Skov har så stor succes med en afgrøde, som går for at være vanskelig. »Hvorfor lykkes du med lupiner, når dine kollegaer ikke gør,« spurgte hun. »De prøver ikke,« svarede Flemming Skov og blev straks efter mere alvorlig: »Jeg gør jo ikke andet end at så, tromle og vande - måske er det kommet nye sorter, som er nemmere at dyrke? Jeg sår lupin, som jeg sår korn, og så vander jeg for at forebygge skimmelangreb, og det kvitterer lupin for,« sagde Flemming Skov.

TEMA: PLANTEAVL Naturens orden Projektet DIVERSify var også på programmet, da Økologirådgivning Danmarks planteavlserfagruppe besøgte Rørbæk Hovedgaard, hvor Erik Roed Jakobsen har ansvaret for gårdens marker og skove.

På en af grådens marker er der forsøgsled, som indeholder havrevikke-hestebønne i samdyrkning samt to historiske blandinger.

Jesper Fog-Petersen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening, fortalte om forsøget: »Det er naturens orden at lave blandsæd, derfor har mange planter lært at vokse sammen, hvilket giver plads til flere planter på et areal, og ofte har planterne udviklet en form for samarbejde, som de gensidigt har glæde af,« sagde Jesper FogPetersen.

Han nævnte ’samarbejdet’ mellem for eksempel byg og markært, hvor byggen løfter ærteplanterne, som til gengæld skygger ukrudt væk og selv opsamler kvælstof, og derfor ikke bruger af det tilgængelige kvælstof, som byggen dermed har for sig selv.

Skal det glemte frem i lyset? »Fordelen ved samdyrkning er også, at hvis den ene afgrøde svigter, så har man altid en eller flere andre afgrøder på marken, som kan give en bedre høst,« sagde Jesper Fog-Petersen. Han fortsatte: »At samdyrke afgrøder er ikke

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

11

en ny opfindelse. Landmænd har i århundreder udviklet blandinger og metoder, som har givet bedre udbytter på markerne gennem samdyrkning; men med industrialiseringen af landbruget og adgangen til kunstgødning forsvandt disse metoder for 100 år siden. I forbindelse med 2.

Verdenskrig mistede landmændene imidlertid adgangen til kunstgødning, og man begyndte igen at interessere sig for samdyrkning.« På forsøgsparcellen på Rørbæk Hovedgaard er der plantet forsøgsled med en blanding af ært, vikke, byg og havre, som i årene 1894-1908 dækkede 1/3 af det opdyrkede areal i Danmark. »Det er en rigtig god foderblanding, som jeg kan forestille mig, kvægfolket gerne vil aftage,« sagde Jesper Fog-Petersen.

Tilpasser sig hinanden Blandt deltagerne i erfagruppen rejste sig spørgsmålet: Hvordan håndterer man samdyrkning med arter, der normalt ikke modner samtidig.

Hertil svarede Jesper Fog-Petersen: »Tilsyneladende tilpasser planter, der samdyrkes, sig til hinanden, og de modner samtidig.« Han fortalte også, at landmænd i Tyskland i 12 år har arbejdet med samdyrkning af bælgsæd og korn, hvor bælgsæden udsås med 80 pct. af normal udsædsmængde og kornet med 40 pct. af normal udsædsmængde.

Flemming Skov (med solbriller) har succes med lupin. »Hvis man udelukkende fokuserer på udbytterne, er der ikke grund til at samdyrke, fordi udbytterne i de samdyrkede marker ligger lidt under udbytterne i marker, hvor der kun vokser én afgrøde; alligevel er der fordele ved at samdyrke, som taler for, at man gør det. Dels får man mere protein i kornet ved samdyrkning, man sparer gødning, og afgrøderne lukker bedre af for ukrudtet,« sagde Jesper Fog-Petersen. Han fortsatte:

»Hvis vi får nye N-normer, er det vigtigt, vi finder dyrkningssystemer, som kan klare sig med et mindre input. Og ikke mindst af hensyn til landbrugets omdømme og landmanden økonomi skal vi have lokalproduceret protein.« Nr. tre er bedre end nr. et Når man vælger, hvilke sorter man vil samdyrke, er det ikke løsningen at vælge den havresort, den hestebønnesort og den vikkesort, som hver

for sig i renafgrøder giver de højeste udbytter. »Vi ved endnu ikke hvorfor, men vi undersøger det i DIVERSify; for meget tyder på, at de bedste sorter i en art ikke også er gode i samdyrkning, hvor sorter, der ikke klarer sig godt alene, pludselig stiger i udbytte, når de samdyrkes med andre plantearter,« fortalte Jesper Fog-Petersen.

Økologikonsulent Jesper Fog-Petersen fortæller om de gamle sortsblandinger på planteavlserfagruppemødet på Rørbæk Hovedgaard ved Nr. Snede.

FAKTA: Designing InnoVative plant teams for Ecosystem Resilience and agricultural Sustainability DIVERSify er et fireårigt internationalt projekt, som gennemføres i 2017 – 2020. Projektets mål er at optimere afgrødeblandinger eller ”plant teams” for at forbedre udbyttestabiliteten, reducere skadedyrs- og sygdomsangreb og øge robustheden i landbrugssystemer. Projektet vil forbedre produktivitet og bæredygtighed i europæisk landbrug ved brug af metoder med global relevans og erfaringer fra et bredt internationalt samarbejde af landbrug, forskningsin-

stitutioner, universiteter og organisationer. Økologisk Landsforening bidrager i projektet ved at samle erfaringer og viden vedr. afgrødeblandinger og samdyrkning fra landmænd, agronomer, avlere og forskere via interviews, undersøgelser og litteratur. Økologisk Landsforening deltager desuden i at udvikle bedre management af afgrødeblandinger og udforme et beslutningsstøtteværktøj til at sammensætte blandinger, afhængigt af geografi og bedriftstype.

Denne blanding med ært, vikke, byg og havre dækkede for over 100 år siden 1/3 af landbrugsarealet i Danmark. Nu undersøges blandingen i projektet DIVERSify.

12

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

Ukrudt skal vurderes på den lange bane Treårige forsøg skal gøre økologer klogere på, hvilken ukrudtsstrategi der er bedst i længden ØKOTRÆF

AF KAREN MUNK NIELSEN Hvad giver det bedste resultat på langt sigt; ukrudtsharven eller radrenseren? Og kan et højere plantetal i vårafgrøder gøre det lige så godt?

Det er nogle af de spørgsmål, Seges vil finde svar på i et treårigt ukrudtsforsøg, som deltagerne i Økotræf 12. juni kunne se i marken hos økologisk planteavler Anders Egelund Olsen, Hammel. »Økologiske sædskifter med megen vårsæd har det med at blive gule i toppen med tiden. Ukrudt som gul sennep har gode forhold, og i marken her er der problemer med gulurt og kornblomst. I forsøget skal vi over tre år tælle ukrudt i parcellerne, der får samme behandling i alle tre år,« fortæller Lars Egelund Olsen, Seges, der desuden er bror og nabo til forsøgsværten.

Måler langtidseffekten Tidligere forsøg har vist en effekt på både ukrudt og udbytte ved at så på

Om forsøget I den treårige forsøgsperiode dyrkes der vårkorn eller -bælgsæd hvert år. Alle parceller får samme ukrudtsbehandling hvert år. I år dyrkes der vårbyg. Alle parceller er blindstriglet, og efter sidste ukrudtsbehandling bliver der sået efterafgrøde.

Behandlinger ►►12,5 cm rækkeafstand, ukrudtsharvning ►►12,5 cm rækkeafstand, ukrudtsharvning, +20 % ekstra udsæd ►►12,5 cm rækkeafstand, +20 % ekstra udsæd ►►25 cm rækkeafstand, radrensning ►►25 cm rækkeafstand, 2 x radrensning

Forsøget skal vise, om radrensning af vårkorn er en god ukrudtsstrategi på den lange bane, eller om billigere løsninger kan matche mht. effekt og udbytte, forklarer Lars Egelund Olsen, Seges. Foto: Karen Munk Nielsen. dobbelt rækkeafstand og radrense.

Langtidseffekten i forhold til normal praksis er dog ikke belyst i forsøg. »Vores hypotese er, at vi får noget for at radrense, men det er jo interessant, om man kan opnå lige så gode resultater med strigle og sædskifte.

Her er også parceller med 20 procent ekstra udsæd. Så kan vi se, om

blindstrigling og større konkurrence fra kornet kan gøre det lige så godt,« fortæller Lars Egelund Olsen.

Et problem med ukrudtsbekæmpelse i vårkorn er, at man skal lægge strategien inden man kender sæsonen. - Dyrker man på rækker, skal man rense, og vinduet for radrensning kan være meget lille, i hvert fald

hvis man skal nå rense to gange, inden rækkerne lukker, og kameraerne ikke længere kan finde dem, konstaterer Lars Egelund.

Styr frøpuljen efter høst På spørgsmålet, om nogle strigler er bedre end andre, understreger Lars Egelund, at timingen er langt vigtige-

re end mærket. Og så er det måske lige så vigtigt, hvordan man håndterer frøpuljen efter høst, påpeger en deltager i markvandringen. Det gælder om, at så mange ukrudtsfrø som muligt spirer, inden jorden bearbejdes i dybden.

Stor interesse for lille strigle Maskinudstillingen ved Økotræf spændte fra de største harver og nyeste markrobotter til en lille håndtrukken Trefflerstrigle ØKOTRÆF

AF KAREN MUNK NIELSEN Ukrudtstriglen er fast inventar i mange økologiske maskinhuse, men ofte er det i str. XL. Det hollandske maskinfirma Man&Machine, der har fokus på økologisk landbrug og bl.a. forhandler Trefflerstrigler, havde valgt at vise bredden i sortimentet og havde også taget den lille håndtrukne Tiny Treffler med på deres stand, da ØkologiRådgivning Danmark og LMO holdt Økotræf i Hammel i juni.

Og der var faktisk stor interesse for den lille strigle med en arbejdsbredde på blot 80 cm. Striglen er udviklet til brug i væksthuse og småskalafrilandsgrøntsager, hvor den kan rense meget tidligt efter fremspiring. »Den har været på markedet i to år, og vi oplever stor interesse for den,« fortæller Ana Pelgröm, der driver M@M sammen med sin mand Jos.

Sælger over hele verden De har selv drevet økologisk og biodynamisk landbrug og introducerede Treffler-striglen i Holland i 2005. For to år tog de hul på det danske marked.

Den håndtrukne version sælger over hele verden, fortæller Ana Pelgröm. »Vi sælger den til forsøgs- og undervisningsbrug, og den er oplagt til den lille intensive grøntsagsproduktion, hvor en harve kan klare ukrudtsbekæmpelsen på op til 1 hektar.« Tryk og tandstilling kan justeres, så man kan køre skånsomt på det tidlige stadium og mere aggressivt senere, når afgrøden tåler det.

Tandtrykket kan ifølge producenten indstilles mellem 200 og 5000 g.

Da alle 32 tænder har separat fjederbelastning, følger striglen jordens overflade.

Prisen for den lille Treffler strigle er omkring 2100 euro men afhænger bl.a. af fragtomkostninger.

Synes man, 80 cm er for lille arbejdsbredde, har Tiny et par større søskende på henholdsvis 140 og 170 cm. Sidstnævnte kræver en traktor, mens striglen på 140 cm har hjælpemotor.

Jos Pelgröm (midt) introducerer Tiny Treffler for Lone Carlsen, uddannelsesleder på Havredal Praktiske Uddannelser. Foto: Karen Munk Nielsen.

Fjederbelastningen reguleres enkelt ved at stramme eller løsne valsen.

Foto: Karen Munk Nielsen.

TEMA: PLANTEAVL

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økotræf 2019

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN OG ANTON RASMUSSEN

150 besøgende til Økotræf ØkologiRådgivning Danmark, ØRD, og LMO Økologi har sammen afviklet Økotræf 2019 ØKOTRÆF

AF KAREN MUNK NIELSEN Omkring 150 landmænd var i juni til Økotræf på gården Højmark ved Hammel. Formænd for Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer Økologi indledte med oplæg om henholdsvis markedssituationen for økologiske fødevarer og forsyningen med næringsstoffer til et voksende økologisk areal. På pladsen ved gården var der maskinudstilling, og deltagerne blev af rådgiverne guidet rundt til forsøg og faglige oplæg. Økotræf er første resultat af samarbejdet mellem ØkologiRådgivning

Danmark og LMO Økologi om større landmandsarrangementer.

Tilfredse arrangører Begge arrangører er tilfredse med såvel arrangementet som samarbejdet om det. »Bortset fra det lidt våde vejr forløb det, som det skulle. Det er en god begyndelse på samarbejdet,« siger plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark, der bakkes op af afdelingschef i LMO Økologi, Peter Mejnertsen: »Vi kunne selvfølgelig godt have drømt om endnu flere deltagere, men der var en god intensitet, og vi mødte landmænd, vi ellers ikke er i kontakt med. Det er positivt,« siger han.

N&S I landbrugets tjeneste Siden 1928

Såsæd

Vi er leverandører af egen produceret såsæd fremavlet økologisk i Danmark. Nedenfor ses de enkelte arter og sorters egenskaber.

Sort

Egenskaber

Vinterbyg Valerie (2r)

Højestydende 2-radet sort i 2017 & 2018 Manganmangel tolerant Sund og kortstrået sort

Vinterbyg KWS Meridian (6r)

Tidlig moden Bedst på lerjord med god vandholdende evne

Vinterbyg KWS Joy

Ny spændende vintermaltbyg med udbytte og egenskaber på niveau med de mest dyrkede sorter

Vinterhvede Effendi

Ny tysk kvalitets hvede af bedste genetik med en helt unik kvalitet til brød

Vinterhvede KWS Montana

Tysk kvalitetshvede til brød God vinterfasthed Sund sort med middel stråstyrke

Vinterhvede Festival

Ny svensk kvalitetshvede med gode egenskaber

Vinterhvede Elixer

Stabile udbytter Egnet til lavbundsarealer Forholdsvis sund sort

Vinterrug Rubin

Den velkendte liniesort med god resistens mod meldrøjer

Vinterrug Dukato

Liniesort på niveau med Rubin

Triticale Trivalan Vinterraps

Højestydende og særdeles sund triticale Meget god resistens mod gulrust Høj hektolitervægt Højeste udbytte af alle sorter 3 år i træk Kortstrået med lav kompakt vækst Egnet til tidlig såning med god vinterfasthed

Sydvestvej 88, DK-2600 Glostrup

Vagn Christensen 23 24 90 73 Jylland vagn@nskorn.dk

Gert Christensen 26 79 81 63 Sjælland/Fyn gch@nskorn.dk

Salgskonsulenter økologi

|

telefon + 45 43 29 88 88

|

www.nskorn.dk

13

14

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. juni 2019 nr. 646

Det lyse brød er kædernes sorte får Selv om danske økologer producerer økologisk korn i god brødkvalitet, er det stadig stort set umuligt at opdrive økologisk, friskbagt brød i de dagligvarekæder, hvor de danske forbrugere køber hovedparten af deres fødevarer BRØD

AF JAKOB BRANDT Selv om detailsalget af økologisk hvedebrød sidste år voksede med hele 42 pct., skal forbrugerne stadig være heldige, hvis de skal finde friskbagt, Ø-mærket hvedebrød i de danske dagligvarebutikker.

Mens detailsalget af økologisk mel ifølge markedsnotatet 2019 fra Økologisk Landsforening har rundet 30 pct., ligger det økologiske brødsalg i dansk detailhandel stadig mere eller mindre underdrejet og roder rundt på en etcifret andel.

Væksten kommer fra et meget lavt niveau, og kigger man på brødsortimentet i de landsdækkende kæder, er der ikke umiddelbart meget, som tyder på, at der bliver ændret væsentligt på det forhold.

Måske er der en lille opmuntring at hente for borgerne i landets største byer, hvor gourmetbagerier som Emmerys og Lagkagehuset tilbyder kvalitetsbrød, som er bagt af økologisk mel, mens det økologiske sortiment af færdigbagt brød på dagligvarekædernes brødhylder i dag typisk begrænser sig til en-tre typer rugbrød.

Udvalget driver væksten Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, glæder sig over, at rugbrødssalget er nået op på en markedsandel på fem pct., mens hvedebrødet ligger på ca. tre pct. »Jeg tror, at den vækst, vi oplever, er udtryk for, at der begynder at komme flere varer på hylderne, men salget ligger stadig på et meget lavt niveau. Vi har endnu ikke oplevet det store gennembrud, men det er ingen tvivl om,

at det er udvalget, som skal drive salget. Der skal helst være en økologisk variant i alle brødkategorier,« siger markedschefen.

Mavelanding for SAS-sandwich Selv noget så relativt almindeligt som sandwichbrød er stadig en udfordring, hvis man vil have en økologisk variant. Det kan Lotte Kavsman, adm. direktør og partner i Bon Appetit Group, skriver under på.

Familiefirmaet, som er en af Danmarks største leverandører af convenience-ma?ltider til skandinaviske lufthavne, flyselskaber og detailhandlen leverer bl.a. sandwich til SAS-flyene på de nordiske destinationer.

Hidtil har BA Group leveret konventionelle sandwich, men da SAS efterspørger mere økologi, gik selskabet på jagt efter økologiske ingredienser. »Vi bor lige ved siden af Lantmännen Schulstad, men de har ikke økologiske sandwichbrød, så vi afsøgte markedet, og vi skulle helt til Tyskland for at finde et skivesåret sandwichbrød,« siger Lotte Kavsman.

Da SAS foretrækker nordiske råvarer til flymenuen på de nordiske flyvninger, er øko-sandwichene sat på pause, men det vil ikke være fair at beskylde Schulstad for ikke at ville økologien.

Det fungerer bedst på frost Kohberg, som er en af landets største brødproducenter, producerer p.t. kun et rugbrød og en burgerbolle til dagligvarehandlens økologiske kunder.

Marketing- og kommunikationschef Britt Hougaard fra Kohberg erkender, at det er et meget smalt sortiment i forhold til selskabets 15 øko-produkter, som er tilpasset foodservicemarkedet, hvor frosne bakeoff-produkter i øjeblikket oplever medvind.

Britt Hougaard forklarer, at der er flere årsager til, at det økologiske brød stadig fylder så lidt på detailkædernes hylder: En af dem er højere råvarepriser. »Men helt grundlæggende tror jeg, at mange forbrugere oplever, at brød er så tæt på naturen, at det næsten er hevet op af jorden. Derfor er brød ikke det første, de køber økolo-

gisk,« siger Britt Hougaard.

En tredje årsag til, at landets største brødfabrikker generelt har haft vanskeligt ved at få skub i salget af økologisk hvedebrød i detailhandlen, er af bageteknisk karakter. »Det er simpelthen vanskeligere at sikre en stabil høj kvalitet, når vi kun må bruge de økologiske ingredienser. Vores brød skal have en holdbarhed på syv dage, og det er vanskeligt at opnå. Så er det meget nemmere at håndtere bake off-brødet, som bliver bagt færdigt ude hos vores kunder og spist samme dag,« siger Britt Hougaard.

Flere comeback uden succes Det er efterhånden mange år siden, at FDB, som i dag har ændret navn til Coop, for første gang gjorde et helhjertet forsøg på at etablere en 100 pct. økologisk brødproduktion.

Det var helt tilbage i 1997-98, da Brugs-koncernen omlagde alle sine daværende 72 Kvickly-bagerier til udelukkende at sælge økologiske brød og kager.

Det var en kæmpe satsning, men selv om de økologiske hvedebrød blev solgt til stort set samme priser som de konventionelle havde kostet, valgte flere kunder brødet fra, og i 2002 droppede Kvickly-bagerne igen det økologiske sortiment.

Både Coop og Dansk Supermarked, som siden har skiftet navn til Salling Group, forsøgte begge igen midt i 0’erne med hver deres økologiske sortimenter som rummede

Vækst i salget af økologisk brød og korn

Selvom salget af økologisk brød og mel er vokset gennem de seneste år, udgør det økologiske brødsalg kun ca. fem pct. af det samlede brødsalg, mens melandelen ligger på 31 pct.

180 mio. kr 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2015 Rugbrød

2016

2017

Hvedebrød

Mel

2018

Kilde: Danmarks Statistik og Økologisk Landsforening

flere rustikke brødtyper, men selv om både råvareudbuddet og interessen for økologi var øget, blev det heller ikke denne gang til en succes for det økologiske bagværk.

Senest i 2017 har Bilka testet et fuldt økologisk sortiment i kædens butikker i henholdsvis Esbjerg og Fields i København, hvor bagerierne i et halvt år udelukkende anvendte økologiske råvarer i produktionen af rugbrød, kernebrød, hvidt brød, baguettes og alle former for boller og rundstykker, men ifølge Mai Bakmand, kommunikationskonsulent i Salling Group, gik begge Bilka-bagerierne tilbage til de konventionelle opskrifter efter et halvt år.

Hun oplyser, at der var flere årsager til, at økologien igen er sat på pause i Salling Groups bagerier.

»Nogle råvarer fås ikke i tilstrækkelige mængder som økologiske, eksempelvis til kager. Dertil kommer, at myndighedernes krav til den økologisk produktion er meget høje.

Eksempelvis kan man ikke bage økologisk brød i samme produktionsfacilitet, hvor der bruges konventionelt mel til kager,« forklarer hun.

Coop skilter ikke med økologien Heller ikke Coop har aktuelle planer om at genindføre økologien i fuld skala, oplyser CSR-chef Thomas Roland.

Når det gælder rugbrød, kan Coop sagtens få det til at holde sig frisk i lang tid, men uden mulighed for at tilsætte de enzymer og andre tilsætningsstoffer, som er årsagen til, at konventionelt havrebrød kan fasthol-

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

Foodpeople og Aurion holder fast Foodpeole og Aurion er to af de danske brødfirmaer, som holder stædigt fast i de økologiske, nordiske råvarer BRØD

AF JAKOB BRANDT Den økologiske pioner Aurion har malet mel og bagt brød af økologiske korn og kerner siden midten af 1970’erne, men også i den nordjyske virksomhed kan direktør Torben Nybo tydeligt registrere, at brødsalget er under forandring, og i dag udgør det kun fire pct. af Aurions omsætning. »Det er vanskeligt at sige noget entydigt om udviklingen på brødmarkedet, men vi har set et faldende brødsalg gennem flere år. Det kan måske bunde i en voksende gluten- og kulhydratforskrækkelse. I

dag har vi stort set kun mørkt brød tilbage i vores sortiment, men faldet i brødsalget opvejes af et markant voksende salg af korn og mel til specialbagerierne,« siger Torben Nybo.

Han oplever en voksende konkurrence fra importeret korn fra syd- og østeuropæiske lande, hvor produktionsomkostningerne er lave, mens producenterne også nyder godt af mange soltimer, som øger proteinindholdet og dermed sikrer en høj bagekvalitet.

Konkurrence fra Sydeuropa Af de seneste importtal fra Danmarks Statistik fremgår det, at den danske import af økologisk hvede og spelt på bare et år voksede med 94 pct., og som næstformand i Økologisk Landsforening så Torben Nybo gerne, at en større del af det økologiske korn, som de store valsemøllerier maler til mel, kom fra danske producenter.

Samtidig har han forståelse for,

gerierne Trianon og det italienske håndværkerbageri Il Fornaio, og ifølge den adm. direktør Susanne Boye Nielsen har selskabet fået succes ved at arbejde med bake off-varer, som distribueres på frost til både foodservicekunder og dagligvarehandlen.

I den nordiske brødserie Jalm&B har Foodpeople udviklet en økologisk brioche-bolle, som pakket i gastæt emballage har en holdbarhed på fem uger. Foto: Foodpeople

at møllerierne er fristet til at købe råvarerne, der hvor de er billigst.

Den mulighed har den københavnske brødfusion Foodpeople fraskrevet sig i forhold til sit danske øko-sortiment af surdejs-bake offprodukter i serien Jalm&B, som udelukkende benytter nordiske råvarer.

Firmaet er resultatet af en tre år gammel sammensmeltning af ba-

Det bliver ikke friskere »Hvis vi skulle levere friskt brød til kunderne hver dag, ville distributionen slet ikke kunne hænge sammen,« siger Susanne Boye Nielsen.

Hun pointerer desuden, at det giver meget mindre spild, når man arbejder med frostvarer, da holdbarheden er meget længere. »Råvarerne køber vi i Sverige og hos danske møllerier som Aurion, Skærtofte og Samsø Mel«.

Jalm&B bliver bl.a. solgt i Irmakæden, og når kunderne bager brødet færdigt hjemme, kan det næsten ikke blive friskere, pointerer Susanne Boye Nielsen.

Det bliver snart muligt at omregne økologisk forbrug til areal Dagligvarekæderne har trods flere forsøg aldrig knækket koden til, hvordan de skal sælge friskbagt, økologisk hvedebrød, og mere og mere økolgisk brød bliver solgt som bake off på frost. Foto: Colourbox

de en sensorisk høj kvalitet i længere tid, oplever kunderne, ifølge Thomas Roland, at de friskbagte, lyse økobrød hurtigt bliver kedelige. »Vi har endnu ikke knækket koden for, hvordan vi får brødet til at holde sig i mere end fire dage,« siger Thomas Roland.

Gennem de seneste år har discountkæderne efterhånden alle udviklet brede konventionelle bakeoff-sortimenter med kager, brød og pølsehorn. De udgør en voksende konkurrent til den lokale butiksbager.

Som modsvar har Coop udviklet konceptet Brød Cooperativet, hvor de dyreste brød bages af økologisk Ølands-mel efter Meyers opskrifter.

Det er efterhånden rullet ud i hele Kvickly-kæden og mange SuperBrugser, men da kun de færreste bagerier er økologigodkendt, skilte Coop ikke med økologien. Øko-andele hos Coop ►►Frostbrød: 15% ►►Rugbrød: 11,5% ►►Hvedebrød: 6,5% ►►Bagerisalget: 1,6%

Københavns Madhus er snart klart med et digitalt værktøj, som vil gøre det muligt for landets storkøkkener at beregne, hvor meget jord der skal omlægges for at dække deres forbrug af økologi OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT

Det kan umiddelbart virke noget abstrakt, hvor meget ændringer i økologiforbruget i et storkøkken eller en hel kommunes indkøb bidrager til omlægningen af landbruget.

Men nu er der snart hjælp at hente i form af et nyt digitalt værktøj, som gør det muligt at omregne køkkenets forbrug af økologisk blomkål, oksekød og mælk m.m. til landbrugsareal. »Værktøjet kommer til at fungere som en valutaomregner, hvor man taster sit fødevareforbrug ind og får et tal ud, der viser, hvor stort et areal der skal til for at producere de økologiske råvarer, som køkkenet bruger,« siger Pernille Jensen, der er projektleder for den nye arealberegner, der bærer arbejdstitlen Vægten.

Pernille Nielsen er ansat i Københavns Madhus, som har udviklet IT-værktøjet i samarbejde med Øko-

logisk Landsforening og det digitale bureau Granyon som forventer at omregneren bliver klar til brug i løbet af august.

Et større detektivarbejde Arbejdet med at indsamle diverse udbyttedata fra de ca. 90 mest efterspurgte produkter fra dansk landbrug har været lagt i hænderne på planteavlskonsulent Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening. »Det har været et større detektivarbejde, hvor jeg har haft kontakt med mange forskellige specialkonsulenter og økologiske producenter for at finde ud af, hvor meget der typisk bliver dyrket af de forskellige afgrøder på en hektar,« siger Jesper FogPetersen, som sammen med Pernille Nielsen erkender, at modellen er behæftet med en vis usikkerhed. »Det skyldes, at udbytterne varerier en del i forskellige dele af landet. De er både afhængige af jordbundsforhold, gødskning, vejret og den enkelte landmands fagliglige kompetencer, men vi har sigtet efter at ramme det gennemsnitlige udbytte hos den bedste tredjedel af økologerne,« siger han.

Løftestang for omlægningen »Der er tale om et redskab, som skal fungere mere som en løftestang for omlægningen end et decideret planlægningsredskab ude i landbruget.

Her ved den enkelte landmand oftest bedst selv, hvilke udbytter den enkelte mark giver. Det er køkkenerne, som har brug for omregneren

20.000 broccoli er lig med en ha økolgisk landbrugsareal i den arealomregner, som Københavmns Madhus er ved at udvikle som et redskab for både professionelle køkkener og politikere. Foto: Colourbox i deres fortælling om den mad, de serverer,« siger Pernille Nielsen.

Men hun oplyser, at det nye digitale værktøj også kan benyttes i den politiske arena, hvor politikerne kan se, hvilken effekt det har ude i marken, hvis de vælger at skrue op for økologien. »I Københavns Madhus har vi mange offentlige køkkener som kunde, og når vi eksempelvis skal ind at tale med Region Hovedstaden, er det fedt at kunne fortælle dem, hvor meget jord de er med til at omlægge, hvis de indfører mere

økologi i regionens køkkener, siger Pernille Nielsen.

Hun peger desuden på, at det nye værktøj kan fungere som en øjenåbner for indkøbere og køkkenpersonale, som får ny viden om, hvordan de bidrager til udviklingen af det økologiske landbrug.

Eksempler fra omregneren viser, at køkkenerne for at øge behovet for økologisk landbrugsjord med en enkelt ha eksempelvis skal købe 27.600 kg spidskål, 3.000 kg perlespelt eller 15.000-20.000 kg jordskokker.

16

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

28. juni 2019 nr. 646

ØL har to markante ønsker til regeringsgrundlaget Befolkningen har sammensat et folketing, der utvetydigt vil føre en mere grøn politik, mener Økologisk Landsforenings formand

Per Kølster, formand for ØL, håber, at der med en ny regering vil blive afsat flere midler til økologiforskningen, og at omlægningen i de offentlige køkkener bliver intensiveret. Arkivfoto: Henrik Hindby Koszyczarek

POLITIK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening (ØL), er meget optimistisk på vegne af økologien og Danmarks klimaindsats, efter at valgresultatet faldt på plads.

Rød blok med Alternativet fik 96 mandater, mens blå blok med Nye Borgerlige fik 79. Dertil kommer de fire nordatlantiske mandater, hvoraf tre går til rød blok og ét går til blå. »Det er meget spændende, at der er kommet et folketing, som utvetydigt vil have en politik, som er meget grøn. Det handler ikke mindst om klimaet - en sag, vi som økologer er meget engagerede i og arbejder tæt sammen med ministerierne om at udvikle. Det her kan kun være med til at accelerere indsatsen. Det ser jeg meget optimistisk på, og jeg tror, at den kommende regering vil blive et boost for det økologiske landbrug,« siger Per Kølster, som understreger, at ØL har haft et »glimrende« samarbejde med skiftende regeringer, men der har været forskelle i, hvordan de har drevet udviklingen.

Han nævner som eksempel, at daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) gav udviklingen et skub, da hun satte et mål om mindst 60 pct. økologi i de offentlige køkkener, mens borgerlige regeringer som udgangspunkt har ønsket, at markedet drev udviklingen.

En ændring i støtten Med et magtskifte på trapperne vil ØL nu arbejde på at sikre en mere ambitiøs økologipolitik for innovation og markedsudvikling samt en decideret klimapolitik på landbrugsområ-

det, som bl.a. omfatter foreningens eget forslag om at indføre klimaregnskaber på de danske landbrug.

Dertil vil den arbejde for at få indført to markante punkter i et kommende regeringsgrundlag; det ene er, at regeringen skal arbejde for en omstilling af EU’s landbrugspolitik, så landmænd i højere grad skal bidrage til samfundsgoder såsom bedre dyrevelfærd, et sundere miljø, mindre klimabelastning og mere natur for at modtage landbrugsstøtte.

Det andet er, at momsen på certificerede varer, eksempelvis økologi-

ske og svanemærkede produkter, sænkes.

Flere midler til forskning Ud over ønskerne til regeringsgrundlaget, håber Per Kølster, at en kommende regering sørger for at intensivere omlægningen i de offentlige køkkener, sikrer nok midler i landbrugsfondene til at udvikle økologien og sikrer, at der er tilskud til en fortsat økologiomlægning.

Forskningen i det økologiske landbrug har brug for et »boost« efter at være blevet sat på vågeblus i en

­årrække, mener han: »Det handler ikke kun om at understøtte udvidelsen af økologien, men også at understøtte, at økologien bliver bedre, så den kan leve op til de krav og drømme, som vi selv har.

Især når vi snakker klima.« Han glæder sig over Socialdemokratiets målsætning om at fordoble økologien fra det nuværende niveau, hvilket flugter godt med Økologisk Landsforenings egen målsætning, om end den ikke helt rammer de 30 pct. i 2030, som foreningen ønsker.

Med hensyn til Alternativets, Enhedslistens og SF’s ønske om et grønt superministerium er Per Kølster ikke overbevist om, at det er den rette vej at gå. I stedet nævner han en løs idé om, at man kunne oprette en form for tværministerielt initiativ - en slags revision - der med en klima- og biodiversitetslov i hånden, kan se de forskellige ministerier efter i sømmene og vurdere, hvordan ny lovgivning påvirker klimaet og biodiversiteten.

Så der fremover ikke kun laves regnskab over pengebeholdningen, men også over de økologiske ressourcer.

Landbrugsforeninger tager kampen op efter flere års nedskæringer Politikerne har skåret så dybt i bevaringsarbejdet af gamle husdyrracer og plantefrø, at landmænd nu går i offensiven GAMLE GENER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Risiko for indavl, uddøde racer og tabte frøsorter kan blive konsekvensen af, at staten har brugt stadigt færre midler på at bevare de gamle husdyrracer og frø.

Derfor går bevaringsforeningerne sammen og påbegynder en ny politisk offensiv, der skal skabe mere opmærksomhed på området og give flere midler til arbejdet. Ved den seneste finanslov blev bevillingerne til arbejdet beskåret fra 6,8 mio. kr. til 4,2 mio. kr. - en besparelse på ca. 38 pct., og det udfordrer de landmænd, som arbejder med de ældre gener.

For husdyravlernes vedkommende er det store problem, at de gamle racers ydelser er lavere og derfor ikke er konkurrencedygtig, for frøsamlerne er det, at de ikke har kapacitet til øge mængden af gamle frøsorter, fordi det tager tid og ressourcer at opformere dem.

»Vi er nødt til at arbejde politisk og sætte alle kræfter ind på at få synliggjort bevaringsarbejdet. Ét er, at der ikke er penge nok til at aflønne en organisation eller et sekretariat, noget andet er, at avlerne nu er så tæt på konkurs, at vi simpelthen er nødt til at gøre et eller andet,« siger Susanne Hovmand, næstformand i foreningen Danske Arkegårde, der har påtaget sig det politiske ansvar på vegne af flere foreninger, der arbejder med bevaringen.

Fælles strategi Tidligere har der mellem de forskellige foreninger hersket uenighed om indsatserne og manglet en fælles strategi. Det bliver der nu ændret på: Man har udpeget Jesper Eigen Møller som formand for Danske Arkegårde - han har en lang erhvervskarriere bag sig, bl.a. som formand for Dansk Industri og direktør for hhv. Toms Chokolade, Coca-Cola Tapperierne i Danmark og ISS - og så har man lagt en fælles politisk strategi. »Vi skal lave samarbejdsaftaler og handlingsplaner, og vi i Danske Arkegårde har holdt møder med alle fraktioner inden for bevaringsarbejdet.

Vi står nu i samlet flok og er ved at lave en form for manifest med poli-

tiske anbefalinger og fortæller, hvad der spænder ben for vores arbejde rent lovmæssigt, og hvad det kræver rent økonomisk. Vi kommer med et udspil til den kommende regering,« siger Susanne Hovmand, som forklarer, at bevaringsarbejdet er vigtigt af flere årsager: »Det er vores levende kulturarv.

Man investerer jo i grøn omstilling, og mange af disse dyr vil være helt oplagte at bruge i den sammenhæng, fordi de kan leve næsten 100 pct. af græs. De er tilpassede vores naturforhold og har altid kunnet klare sig på ekstensive arealer. Nogle af de gamle kornsorter skal ikke have så stor næringsstoftildeling, så der er rigtig mange fordele.« Håber på hjælp fra ny regering Økologisk Landsforening kørte sidste år projektet ’Biodiversitetsgårde’, hvor man fremlagde en model for at gøre det fremtidige bevaringsarbejde mere effektivt. Modellen kan blive brugbar i fremtiden, men nu handler det først og fremmest om at sikre arbejdet en bæredygtig økonomi.

Projektet konkluderede samtidig, at det på kort sigt ikke er muligt at gøre arbejdet rentabelt på kommercielle vilkår - der er simpelthen behov for at

investere mere i arbejdet først. Det er en læring, som næstformand Susanne Hovmand har taget med sig: »Selvfølgelig vil vi sideløbende arbejde på at få skabt kommercielle tiltag, men man kan ikke redde de gener, der er tilbage, på kommercielle vilkår, for så uddør de. Det her kræver et massivt investeringsniveau.« Stig Benzon, der har den største besætning af tilbageværende sortbrogede jysk malkekvæg og sortbrogede danske landsvin samt den eneste besætning tilbage af agersøkvæg, håber, at den nye regering vil hjælpe avlerne. »Den borgerlige regering har svigtet totalt, desværre. Jeg er mere optimistisk med den kommende regering,« siger han.

Flere racer er så fåtallige, at landmændene ifølge Bernt Guldbrandtsen, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, ikke må selektere dem for at øge deres ydelse, da det kan føre til indavl. Dermed må man leve med en markant lavere ydelse, hvis man har gamle racer i sin produktion. FN’s fødevareorgan FAOs minimumsanbefaling per race er ca. 1.000 individer, men i Danmark er flere racer nede på få hundrede individer.

»Havde man løst den her sag i tide, kunne det være kørt helt anderledes godt, men nu er vi nået så langt ud, at de her stakkels køer hænger helt ud over afgrunden med klove og muler,« siger Stig Benzon.

Hjælp på vej?

Der kan dog være hjælp på vej fra en kommende regering. Under valgkampen besøgte tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) nemlig arkegården Oregaard, der sammen med Nordfyns Kommune var vært ved en officiel åbning af et større naturforbedringstiltag, hvor et tidligere rørlagt bækløb blev fritlagt.

Her slog Dan Jørgensen fast, at der skal sættes penge af til arbejdet med de gamle gener - uden dog at nævne nogen størrelsesorden af beløbet: »Jeg håber, at alle partier kan være enige om det. Lad os nu få sat de midler af. Selvfølgelig skal der nogle penge til, men i det store spil er det små penge. Det er vigtigt, dels fordi det er vores kulturarv, men der er altså også nogle gode rationelle grunde til at bevare de her gamle husdyrracer.« ►►Læs også: ’Tidligere industrichef skal redde den røde danske malkeko’ på www.okologisk.nu

POLITIK & UDVIKLING

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

vi efterhånden hørt mange gange fra forskellige landmænd,« fortæller han.

Per Rasmussen (midt) har i flere år hjulpet afrikanske landmænd med at dyrke jorden økologisk - her er han i Zanzibar i 2014. På hans højre side sidder Inge Lis Dissing, der har været frivillig i nogle af projekterne. Foto: Sara Brunbjerg Rasmussen

Et årtis arbejde i Afrika viser, at økologi kan afhjælpe sult ØL’s arbejde i ulande har hjulpet landmænd med at øge udbytterne. Nu kan foreningen måske se frem til et stort skulderklap for sin indsats ULANDSARBEJDE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Da Per Rasmussen ser den nyhedsartikel, som Økologisk Landbrug viser ham på computerskærmen, siger han med samme: »Den artikel er et resultat af, at vi afholdt to konferencer - den sidste i 2019 under overskriften ‘Vision Zanzibar - The Organic Island’ – der skulle få regeringssystemet til at forstå, at der er god mening i at promovere økologien som bæredygtig.« Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening (ØL), sidder i Økologiens Hus i Aarhus og kan se tilbage på over 10 års ulandsarbejde, der har bragt ham til bl.a. Zanzibar, Tanzania og Uganda. Her har han sammen med en række andre partnere rådgivet lokale landmænd i at dyrke jorden økologisk og sælge deres produkter på markeder, til hoteller, restauranter og via grossister.

Artiklen, han har fået vist, er en nyhed om, at Zanzibars landbrugsminister, Mmanga Mjengo Mjawir, netop har opfordret landmændene til at omlægge til økologi, og at regeringen vil støtte det økologiske landbrug.

»Bæredygtig produktion kan opnås gennem økologisk landbrug og en forbedring af jordens frugtbarhed.

Efterspørgslen på økologiske varer er høj på det internationale marked,« siger ministeren ifølge dailynews. co.tz.

Ministeren takker samtidig den økologiske landbrugsorganisation Uwamwima, som netop har samarbejdet med Per Rasmussen om at understøtte den økologiske produktion. Økologi øger indtjeningen Per Rasmussen har været med til at udbrede de økologiske metoder og konceptet ‘Family Farmer Learning Groups’ (FFLG), hvor de medvirkende landmænd lærer af hinandens erfaringer og løbende evaluerer hinandens tiltag for at forbedre produktionen. Et case-studie fra Københavns Universitet viser, at FFLGmetoden har været med til at øge landmændenes udbytter markant på Zanzibar. »Jeg synes, det er spændende, at vi for relativt få penge og simple metoder kan skabe så flotte resultater.

Vores partnere i Uganda og Tanzania siger, at FFLG-konceptet er den bedste metode, de er stødt på, som kan løfte fattige bønder ud af fattigdom. Økologien gør, at de ikke bliver afhængige af andre. At de ikke skal bruge ressourcer på at købe handelsgødning, men i stedet bygger på egne ressourcer; dem, der er i nabolaget, og som man har på landbruget,« siger Per Rasmussen.

Et metastudie fra Washington State University har da også vist, at landmænd kan øge deres indtjening ved at omlægge til økologi, og FN’s fødevareorganisation, Fao, bakker op om, at økologiske produktionsmetoder i ulandene kan øge landmændenes udbytter.

Der var startvanskeligheder Arbejdet på Zanzibar begyndte tilbage i 2012, da Økologisk Landsforening indledte samarbejdet med Uwamwima og Tanzanias pendant Tanzania Organic Agriculture Movement (Toam).

I første omgang forsøgte Per Rasmussen på Zanzibar og i Tanzania at etablere konceptet FFLG, men det skulle vise sig at blive en større udfordring end forventet. »Vi havde svært ved at komme i gang det første trekvarte år. Landmændene var af historiske årsager meget skeptiske over for nye ideer. I FFLG skal man besøge hinanden, og det var de ikke trygge ved.« Konceptet var tidligere med succes introduceret i Uganda.

Grundet startvanskelighederne

“

Jeg synes, det er enormt spændende, at vi for relativt få penge og simple metoder kan skabe så flotte resultater.

Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening

rejste repræsentanter fra både Uwamwima og Toam til Uganda for at lære, hvordan landmændene brugte modellen. At se det ved selvsyn overbeviste dem om, at samarbejde og de økologiske metoder kunne styrke deres lokale landbrug.

Faktisk gik projektet så godt, at ØL fik bevilget penge til et nyt projekt, hvor fokus nu skulle være at lære landmændene at blive bedre til at sælge deres varer. ØL vurderer, at ca. 125.000 mennesker fordelt på 18.000 familielandbrug gennem årene er kommet i kontakt med FFLG-modellen i Uganda, Tanzania og Zanzibar.

Da Per Rasmussen bliver spurgt om, hvad økologiens største bidrag er i de pågældende lande, fremhæver han en situation med en kvinde på omkring 50 år, som på grund af sin mands sygdom var blevet familiens overhoved. »Hun var begyndt at dyrke grønsagen amarant økologisk og havde oparbejdet en fin produktion. Hun solgte dem lokalt i landsbyen, og hendes grønsager fik ry for at være sunde fødevarer uden rester af sprøjtemidler, så man kunne være sikker på, at ens børn ikke blev syge af de sprøjterester, der tit er i konventionelle grønsager. Hun var i stand til at dyrke dem uden at skulle købe kunstgødning og sprøjtemidler. Ofte kan det være svært for landmændene at få solgt alle deres varer, men hun har ingen problemer med at få sin høst solgt, fordi hendes grønsager har fået det ry. Den historie har

Et følsomt politisk klima Der er imidlertid ikke samme kontrol med økologien, som man eksempelvis har herhjemme, hvor staten står for den. Derfor bliver landmænd trænet i at tjekke hinanden, og virksomheder eller grossister, der aftager produkterne, laver stikprøvekontroller. Landbrugsorganisationerne arbejder dog på at få opbygget en decideret kontrolinstans i landene.

Certificeringen er en anden udfordring, for den er så dyr, at de fleste landmænd kan kun blive certificerede økologer, hvis de får en aftale med en grossist, der sørger for certificeringen. Heri ligger dog en risiko, for brydes samarbejdet, mister landmanden sin certificering.

Undervejs har ØL også lært landmændene om politisk interessevaretagelse, så de har skrevet breve og arrangeret møder med politikerne, som har kunnet besøge bedrifterne og stifte bekendtskab med de økologiske metoder og hjælpe dem for eksempel med adgang til kunstvanding.

Det politiske system er dog væsentligt anderledes end herhjemme, fortæller Per Rasmussen, der peger på Zanzibar som et særligt eksempel, fordi øen er i union med Tanzania efter at have været selvstændig og fortsat har selvstyre på en række områder som landbrug og uddannelse: »Det politiske klima er meget følsomt, og vi har virkelig skullet passe på. Hvor meget kan man tillade sig at kritisere, og hvordan kan man tilnærme sig en leder, uden at det opfattes som en kritik? Vi har været meget forsigtige for at skabe gode relationer mellem Uwamwima og landbrugsministeriet.« Går efter fast bevilling Det næste skridt for Per Rasmussen og ØL er at gå fra at være en projektorganisation til en såkaldt programorganisation, og han forventer, at det bliver en realitet fra 1. januar 2020, men først skal ansøgningen til Cisu, som er en sammenslutning af 260 danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i ulandene, godkendes.

Det medfører en fast årlig bevilling fra Cisu – i første omgang de næste fire år - så foreningen ikke så ofte skal søge om tilskud til projekter. Cisu har opfordret ØL til at søge om at blive programorganisation og skriver selv følgende om konceptet: ‘Muligheden er kun relevant for meget erfarne organisationer, som har en stor projektportefølje (over 3 millioner kr. udbetalt per år de seneste to finansår) og som har et strategisk fokus for deres arbejde sammen med partnere i Syd.’ »Det er klart en anerkendelse.

Hvis Cisu ikke syntes, at vi havde kapaciteten til det, havde den aldrig opfordret ØL til at ansøge om at blive programorganisation,« siger Per Rasmussen.

18

ØKOLOGISK LANDBRUG

Vær opmærksom på farverne, når du øremærker behandlede økologiske dyr Fødevarestyrelsen gør økologer opmærksomme på, at hvide, gule og røde øremærker ikke må bruges til frivillig mærkning af kvæg, svin, får eller geder ØREMÆRKER: I økologien skal behandlede dyr kunne identificeres entydigt i resten af deres liv i det økologiske produktionssystem. Det betyder, at der skal bruges andre farver øremærker ved individuel mærkning af behandlede dyr i for eksempel økologiske svinebesætninger.

Fødevarestyrelsen har for nyligt udsendt en påmindelse om, at hvide, gule og røde øremærker kun er tilladt til brug i henhold til Bekendtgørelse nr. 598 af 31. maj 2017 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder: Øremærke farve

Skal bruges til

Gule

Dyr født i Danmark

Røde

Dyr indført/importeret til Danmark

Hvide

Får, geder, svin og kreaturer af ukendt oprindelse

Forskere undersøger marker med gentagne hestebønneafgrøder Marker hvor der dyrkes hestebønner for anden eller tredje gang undersøges for forskellige problematiske sædskiftesygdomme. SEGES Økologi og lokale rådgivere er i gang med at finde relevante marker.

Det fortalte chefkonsulent Sven Hermansen fra Seges Økologi Innovation i forbindelse med Økologirådgivning Danmarks markvandring hos Søren Trane Ibsen i Agerbæk i sidste uge.

MARK & STALD

28. juni 2019 nr. 646

»Vi skal i gang med at registrere sygdomme i hestebønner. I nogle lande anbefaler man fire års pause i andre lande syv års pause mellem hestebønner på den samme mark; men hvad er egentlig det optimale?

Det vil vi meget gerne finde ud af,« fortalte Sven Hermansen. ib@okologi.dk

Sjælden virus fundet i rugmark på Djursland En sjælden jordbåren virus er fundet i en rugmark nær Auning på Djursland. Den smitsomme virus er kun to gange tidligere set i Danmark PLANTESYGDOMME: I en rugmark nær Auning på Djursland har to planteavlskonsulenter fra Djursland Landboforening, Charlotte L. Udsen og Christina H. Siegumfeldt, fundet de sjældne og meget smitsomme vira soilborne cereal mosaic virus (SBCMV) og wheat spindle streak mosaic virus (WSSMV), skriver Djurs-

land Landboforening i sit nyhedsbrev. Kun to gange tidligere er virusset fundet i en rugmark i Danmark, hvorimod der er fundet flere tilfælde i hvede landet over.

De omtalte virus bæres af en jordboende svamp, Ploymyxa graminis, som findes i de fleste marker og i sig selv er ganske harmløs. »Svampen er ufarlig, men kan være bærer af virus. Der er ingen forklaring på, hvor virusset kommer fra, eller hvordan det opstår. Vi ved, at svampen lægger sig op ad rødderne, hvorefter virusset overføres til afgrøderne, og væksten svækkes,« forklarer Christina H. Siegumfeldt.

Hvis en landmand får konstateret

en af de to jordbårne virussygdomme på sine arealer, findes der ingen bekæmpelse på virusset, som ifølge de tyske eksperter kan give et potentielt udbyttetab på op imod 50 pct. i hveden og 70 pct. i rugen. En løsning kunne være hyppige sædskifter, men virusset er at finde i jorden i op mod 15 år. Det stiller store krav til landmanden om maskinhygiejne.

Der skal simpelthen gøres rent hver gang, man kører ud af marken. Dels for at virusset ikke breder sig, men også for at nabomarkerne ikke bliver smittet, hvis man eksempelvis har et maskinfællesskab. ib@okologi.dk

Nyt projekt sætter fokus på insektbelastning hos heste på græs Insekter og sommervarme kan være en belastning og en trussel for hestenes velfærd. Nyt projekt ved AU Foulum undersøger insektforekomst og betydningen af skygge HESTE: Klimatiske ændringer betyder, at heste på græs oplever flere varme perioder samt øget insektbelastning. Samtidig favoriserer de klimatiske ændringer en øget forekomst af en række insektarter, der kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Derfor er der igangsat et nyt forskningsprojekt ved AU Foulum, som

skal indsamle ny viden om sammenhængen mellem insektforekomst, vejrforhold samt belastning hos hestene målt som stresshormoner og insektrelateret adfærd. »Vores mål med undersøgelsen er ud at finde frem til gode praktiske løsninger for hesteejere til at minimere belastningen fra insekter mest muligt under danske forhold,« fortæller projektleder Janne W. Christensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

I den første fase indsamles data på 20 udvalgte besætninger – heraf 10 besætninger hvor hestene har adgang til bygninger eller skure samt 10 besætninger uden adgang til indendørsarealer. Dataindsamlingen kører over hele sommerperioden,

så perioder med særlig aktivitet af forskellige insektarter - for eksempel klæger, bremser og andre fluer og myg bliver dækket.

I projektets anden fase vil forskerne tage kontakt til 40-50 hestebesætninger for at indhente erfaringer fra praksis med hestes brug af bygninger/skure i sommerperioden, samt ejernes erfaringer med andre tiltag til reduktion af insektbelastning. Erfaringerne herfra samles til et idékatalog. »På baggrund af de mange data skal projektet munde ud i anbefalinger og strategier til, hvordan hesteejere bedst muligt kan forebygge insektgener og dermed øge velfærden for deres heste på græs,« siger Janne Winther Christensen.

Dansk græs kan erstatte soja på grisenes menu Landbruget kan lette sit klimaaftryk ved at erstatte importeret soja med protein udvundet af af græs ved hjælp af grøn bioraffinering. GUDP-projektet SuperGrassPork viser nu, at græsfodrede grise fuldt ud kan konkurrere på tilvækst og smag SVINEFODER: Flæskestegen smager lige godt, uanset om grisene er fodret med protein fra dansk græs eller fra importeret soja. Det konstaterede deltagerne ved en smagstest i Danish Crown´s Meat Lab i Herning arrangeret af udviklingsprojektet SuperGrassPork.

Resultatet af smagstesten kan vise sig at få stor betydning, for det er afgørende for, om det i fremtiden kan lade sig gøre at fodre svin med bioraffineret græsprotein i større stil og dermed omlægge en del af det danske kornareal til mere miljøjvenlige græsmarker.

Milepæl nået »Det var lidt af en milepæl både for projektet og for arbejdet med grøn

Flæskestegen smager lige godt, uanset om grisene er fodret med protein fra dansk græs eller fra importeret soja. Foto: Irene Brandt. bioraffinering i det hele taget,« siger Erik Fog, projektleder for SuperGrassPork og landkonsulent ved SEGES Økologi Innovation. »Sidste år undersøgte vi landmænds interesse for at bruge raffineret græsprotein som svinefoder, og vi fandt ud af, at noget af det mest afgørende for dem, var sikkerhed for, at græsfoderet ikke forringer hverken kødkvalitet eller grisenes til-

vækst,« forklarer han.

Begge dele er nu afklaret. Projektet, der er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, GUDP, under Miljø- og Fødevareministeriet, har gennemført et succesfuldt fodringsforsøg. Husdyrbrugsforsker Lene Stødkilde fra Aarhus Universitet i Foulum har undersøgt 48 grises tilvækst, og fundet, at de vokser fantastisk med græsprotein i maven.

Store miljø- og klimafordele Der er afgørende klima- og miljøperspektiver i grøn bioraffinering. Det er en teknik, hvor en del af proteinerne i græs bliver adskilt fra græssets tungt fordøjelige fibre. Dermed bliver proteinerne tilgængelige for enmavede dyr og mennesker.

Der er mulighed for store miljø- og klimagevinster, hvis det lykkes at udvikle teknikken, så en større del af det importerede sojaprotein i dansk svinefoder kan erstattes med lokalt produceret græs, og derfor er de positive testresultater fra SuperGrassPork så vigtige, vurderer Erik Fog. »Grøn bioraffinering kan give græsmarkerne en renæssance i dansk landbrug, og det er der store fordele ved, fordi de opsamler kulstof og udvaskningen af kvælstof bliver mindre.

Når der er kløver i græsset, kan marken desuden være mere selvforsynende med kvælstof,« forklarer han.

Rentabiliteten skal styrkes Ind til videre er grøn bioraffinering især interessant for økologiske landmænd, fordi de har et klart ønske om

at være selvforsynende med proteinfoder og udfase de importerede økologiske sojaprodukter, som mange øko-svin får i dag. »Økologisk soja er meget dyrt dobbelt så dyrt som konventionelt soja - og derfor er der også et stort økonomisk incitament for økologerne til at finde alternativer,« siger Erik Fog. Det er planen, at projektets partnere på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet skal bygge et anlæg, der kan forarbejde græs i meget større mængder end de eksisterede små forsøgsanlæg kan i dag. Det vil give mulighed for forsøg i større skala, og for at vurdere, hvad der skal til for at produktionen bliver økonomisk rentabel. Samtidig vil der blive etableret prototypeanlæg støttet af GUDP hos kommercielle aktører. »Med de nye initiativer på området tror jeg, der stor sandsynlighed for at koden til succesrig produktion af græsprotein bliver knækket, så vi kan supplere miljøgevinsten med en ny kommerciel succes for det danske fødevareerhverv,« konstaterer Erik Fog.

MARK & STALD

28. juni 2019 nr. 646

Liste med potentielle nye skadevoldere for dansk planteavl er vokset

Noteringen

u

Svin

Basisnotering (70,0 - 94,9) uge 26: 11,80 kr. (Ændret vægtgrænse fra uge 25: Basisvægt 70 - 97,9 kg) Friland A/S giver i uge 26 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 6,80 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 3,50 kr./kg.

Samlet afregning 22,10 kr. Søer Danish Crown notering 9,20 kr./ kg. Øko-tillæg 2,30 kr./kg. Samlet afregning 11,50 kr.

u

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 25: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 771,57 kr. (-20,89). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,66 kr. 25-30 kg: 14,25 kr. 30-40 kg: 13,94 kr.

Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

u

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 26: Kalve u/12 mdr.: 4,75 kr./kg. Kvier og stude: Variabelt tillæg 9,75 kr./kg, kontrakttillæg 4,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form > 3,5: 6,00 kr./kg.

Ikke-kvalitetsgodkendte kvier og stude form < 3,5: 6,75 kr./kg.

Køer og tyre > 24 mdr: 6,75 kr./ kg. Ungtyre 12-24 mdr., variabelt tillæg: 5,50 kr./kg., kontrakttillæg: 3,00 kr./kg.

Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Tillæggene gives til dyr, som overholder veldefinerede kvalitetskrav.

u

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 75 kg). Pris: 1.778 kr. Kg-reg.: 8 kr. SDM, (3. mdr., 104 kg). Pris: 2.899 kr.

Kg-reg.: 12 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologisk Landbrug tager forbehold for evt. fejl.

Forskere ved Aarhus Universitet gennemfører hvert halve år en risikovurdering af nye planteskadegørertrusler i Danmark KLIMA: Det er velkendt, at klimaforandringer bidrager til, at Danmark i fremtiden forventes at få et varmere klima med mere vand om vinteren og mere tørke om sommeren. Det vil alt andet lige påvirke dansk landbrug – og en af de ting, som man allerede nu kan være opmærksom på, er potentielle nye planteskadegørere.

Landbrugsstyrelsen har derfor bedt forskere fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet om at gennemføre en risikovurdering af nye planteskadegørere. Der er tale om en løbende opgave, der gennemføres hvert halve år, og listen er netop udkommet for anden gang. Første gang indeholdt liste i alt 18 potentielle skadegørere, mens den nye liste er udvidet med 26.

Det er Landbrugsstyrelsen, der på baggrund af internationale databaser og andre tilgængelige informationer, indhenter oplysninger om potentielt nye og alvorlige skadegørerrisici for Danmark. Styrelsen lister herefter de skadegørere, som ikke tidligere er fundet herhjemme, men som umiddelbart vurderes at kunne udgøre en risiko på sigt.

Konsekvenser beregnes Det er herefter op til forskerne på Aarhus Universitet at vurdere skadegørerne og anføre symptomer på skade, værtsplanter, spredningsveje, kendetegn, udbredelse, samt vurdere om skadegøren kan etablere sig i Danmark. De bliver ligeledes bedt om at overveje de mulige økonomiske, produktionsmæssige, miljømæssige og kulturelle konsekvenser, hvis skadegøren kommer til landet.

Sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi, Mogens Nicolaisen, er tovholder på opgaven. Han forklarer: »Hvis vi skal kunne træffe de nødvendige forholdsregler, er det vigtigt at vide, hvilke skadegørere som udgør en trussel for dansk planteavl.« De skadegørere, som ønskes risikovurderet, er planteskadegørere, som ikke tidligere er fundet her i landet, men hvor der eksempelvis er konstateret fund i omkringliggende lande og lande, som vi samhandler med.

Fokus på nye skadevoldere Der fokuseres først og fremmest på nye skadegørere, som endnu ikke er EU-karantæneskadegørere, også kaldet ”new and emerging risks”, men også på eksisterende EU-karantæneskadegørere, som aldrig er fundet i Danmark, eller som eventuelt optræder på nye værtplanter eller i en helt ny sammenhæng. ib@okologi.dk Se liste her: https://pure.au.dk/portal/files/151960774/Levering_Horizon_scanning_Maj_2019.pdf

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Forskere tager på opdagelsesrejse i rodzonen Der mangler viden om de processer og mekanismer, der styrer opbygning af jordens kvælstof og kulstof i bælgplanters rodzone.

Det vil forskere fra Aarhus Universitet råde bod på i et nyt projekt Bælgplaner kan forbedre jordens indhold af kvælstof og bidrage til, at jorden optager mere kulstof. Der er dog en lille udfordring; når kvælstoffet bliver omsat og gjort tilgængeligt for planterne, bliver kulstoffet mere ustabilt. En bedre forståelse af processerne i bælgplanternes rodzone kan være med til at løse dette problem. Det er det, som forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet arbejder på i et nyt projekt, der er tildelt 6,2 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond.

En af fordelene ved bælgplanter er, at de tilfører kvælstof til jorden på en miljøvenlig måde via deres kvælstoffiksering. Samtidigt øger bælgplanter jordens evne til at binde kulstof, hvilket reducerer atmosfærens indhold af CO2. Faktisk kan bælgplanter tilbageholde mere kulstof i jordens organisk materiale end velgødskede afgrøder, der ikke er bælgplanter.

Et dyk ned i jorden til rodzonen Der er dog et indbygget dilemma, nemlig at det organiske stof skal omsættes for at gøre kvælstoffet tilgængeligt for planterne. Med omsætningen bliver kulstoffet mere ustabilt og lagringen af det i jorden mere usikkert. For at overkomme dette problem er det nødvendigt med mere viden om, hvad der egentlig sker i bælgplanternes rodzone. »Der er brug for at have en dybere forståelse af, hvordan kulstof og kvælstof gebærder sig i jorden for at gøre det muligt at udnytte bælgplanternes fordele fuldt ud,« siger lederen af det nye projekt, seniorforsker Jim Rasmussen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Forskerne har godt kendskab til, hvad der sker med kvælstof inde i bælgplanterne og deres rødder, men mangler viden om de underjordiske processer og mekanismer, der styrer jordens opbygning af kulstof og kvælstof under bælgplanterne.

Det med småt Nogle af svarene ligger sandsynligvis i jordens mikrobiom. Der bidrager en hel del til opbygningen af organisk materiale i jorden, men der mangler viden om nogle af processerne.

»Hidtil har det været den gængse opfattelse, at omsætning af planterødder er den dominerende drivkraft i opbygning af kulstof og kvælstof i jorden, men nu ser det ud til, at den hurtige transport af organisk kvælstof fra bælgplanternes rødder kan have endnu større betydning for den mikrobiologiske opbygning af kulstof og kvælstof under bælgplanterne – men det er her, at vi mangler viden,« siger Jim Rasmussen.

Ved hjælp af ny teknologi, herunder mikrodialyse, som normalt bruges i human medicin til kontinuerlig overvågning af transport af stoffer i væv, og avancerede anvendelse af isotoper, vil forskerne kortlægge ’trafikken’ af kulstof og kvælstof i rodzonen. »Med en bedre forståelse af disse mekanismer og aktiviteter i bælgplanternes rodzone, kan bælgplanter bruges mere effektivt til at fremme en bæredygtig intensivering af landbruget, med et reduceret behov for gødskning, mindre udledning af kvælstof til atmosfæren og vandmiljøet, og større binding af kulstof i jorden, hvilket kan afbøde udledningen af CO2,« siger Jim Rasmussen. ib@okologi.dk

Øko And Samsø på Søkjærgård Samsø Partner søges:

Da den ene halvdel af holdet har valgt at udtræde, søges en person til fortsat udvikling og drift af Søkjærgård Samsø.

Overtagelse er d. 1.1.2020, med mulighed for tilknytning fra august 2019.

Du skal have interesse for at deltage i og udvikle på nuværende forretningskoncept med ænder, frugtproduktion og forarbejdning af råvarerne, men derudover vil der være gode muligheder for at udvikle egne ideer til produktion.

Der er mulighed for delt beboelse med fælles køkken.

Gården er forpagtet ved Samsø Økojord A/S (Jordbrugsfond). Pt. årlig leje: 105.000 kr.

Jord: 13 ha, naturskønt, kystnært, bakket, sandet, hovedsagligt udlagt i græs.

Gård: Nedslidte bygninger, der vil blive udskiftet inden for få år efter vores ønsker i samarbejde med Økojord.

Beboelse: Bygget 1940, delvist renoveret, fælles køkken og spisestue, egne værelser, opholdsstue og bad. Lejeandel ca. 2.500 + forbrug.

Nuværende drift: Øko And Samsø producerer 800 ænder/år i flytbare huse, der afsættes direkte til forbrugere lokalt og i KBH/Århus. Der er et lille fårehold. Derudover udlejes 2 ha til grøntsagsdyrkning.

Vi forventer at begynde etablering af frugtplantage på 2 ha i 2019. Opbygningen bliver inspireret af permakultur/skovlandbrug med blandede sorter af fritstående frugt- og nøddetræer samt bærog nøddebuske i niveauer.

Andeproduktionen udvides over 5 år til ca. 2000 dyr, og ænderne får adgang til græsning i plantagen.

Forarbejdning: Udvikling af produkter af andekød og brygning af vin og cider på æbler og anden frugt/bær. Højværdiprodukter.

Samsø: 3700 beboere suppleret af ca. 50.000 sommerturister, der besøger ”Danmarks køkkenhave”.

Her er ca 10 restauranter af god-høj kvalitet. Der er interesse for økologi i kommunale køkkener.

Vi har daglige færger til både øst og vest samt velfungerende transportselskaber. Planer om en kommende færge direkte til Århus.

Her er stor lokal opbakning: Foreningen Økologisk Samsø tæller ca. 250 interesserede medlemmer, der i forskellig grad støtter og hjælper os. Inden for få km ligger ca. 10 gårde, der er eller lægger om til økologi, hvilket giver et godt netværk og muligheder for samarbejde.

Se også: www.samsoeand.dk Kontakt Mette Kjær: tlf. 2094 7179 - mail: kjaerm@yahoo.dk

20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

28. juni 2019 nr. 646

Hvide asparges er en nicheproduktion med positive sideeffekter Når Kaj Birk Jensen går i marken for at stikke asparges i månederne maj og juni, er det som at drikke af ungdommens kilde NORTHSIDE 19

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT Siden 2017 har madboderne på Northside serveret 100 pct. økologisk mad. I 2018 blev salget af øl, kaffe og spiritus også økologisk, og i år var der særligt fokus på lokal økologi.

Kaj Birk Jensen er én af de lokale avlere, der leverede råvarer til festivalen, som fandt sted i Århus i dagene 6.-8. juni. På åbningsdagen var ØKOLOGISK LANDBRUG med Kaj Birk Jensen en tur i marken, hvor han stak hvide asparges og plukkede grønne asparges, som indgik i menuen hos blandt andre den restaurant, som Århus-restauranterne F42 og Hærværk samarbejdede om at sælge lokal, økologisk mad fra på Northside 19. »At dyrke asparges er det nærmeste, jeg kommer på at drikke af ungdommens kilde,« forklarer Kaj Birk Jensen, der for 13 år siden måtte forlade sit job som maskinmester på havet og arbejdsmarkedet i det hele taget med en parkinsondiagnose.

Kort forinden havde Kaj Birk Jensen sammen med sin ægtefælle købt og istandsat en ejendom i Elsegårde syd for Ebeltoft med et mindre jordtilliggende på 31 ha. »Jeg er vokset op på Sjællands Odde, og i min ungdom arbejdede jeg i aspargesmarkerne dér, når der skulle stikkes asparges. Så når jeg nu går i mine egne marker og stikker asparges, mindes jeg min ungdom.

Samtidig får jeg god motion, som er en vigtig del af behandlingen af min sygdom,« siger Kaj Birk Jensen.

Letter sagt end gjort »Jeg kunne ret hurtigt se, at den lette sandmuld på vores ejendom er aspargesjord. Så det var oplagt at begynde at dyrke asparges,« fortæller Kaj Birk Jensen.

Han startede med 1.000 aspargesplanter, som han købte for 1 kr. pr. stk. af Søren Viuf fra Lammefjorden, men da planterne efter nogle år var klar til at levere den første høst, fik Kaj Birk Jensen sig en ubehagelig overraskelse: Det var ikke så let at sælge friske, danske asparges, som han havde forventet. »Jeg havde egentlig forestillet mig, at mine asparges skulle sælges til de lokale restauranter; men de havde jo allerede leverandører. Så det gik ikke helt efter planen. En dag pakkede jeg så en kurv med mine friske asparges og tog ind på restaurant Havmågen i Ebeltoft, hvor jeg bestilte en fadøl og en stegt rødspætte, og da tjeneren kom med min mad, viste jeg hende, hvad jeg havde i kurven og sagde: Se hvad I siger nej til. Hun hentede kokken og så var der pludselig afsætning på mine asparges,« fortæller Kaj Birk Jensen. Økologi - alt andet er pjat For fem år siden besluttede Kaj Birk Jensen at omlægge sin aspargesproduktion til økologi. »Det er jo pjat at hælde gift og kunstgødning på jorden,« konkluderer han. I dag har han 4.000 planter, og i sæsonen fra ca. 1. maj til 23. juni høster han i alt ca. 1 ton asparges, som primært sælges til lokale restauranter. »At dyrke hvide asparges er et meget tidskrævende arbejde, og hvis jeg kun skulle leve af at sælge aspar-

ges, så kan det slet ikke løbe rundt,« forklarer Kaj Birk Jensen.

Men ud over det direkte økonomiske afkast ved salget af gårdens produkter, som også omfatter salg af kød fra gårdens 20 dexter-kreaturer, der laver naturpleje på gårdens overdrev og enge, indregner Kaj Birk Jensen også sideeffekterne ved gårdens nicheproduktion, når han skal gøre regnskabet op. »Arbejdet med asparges-planterne giver mig noget at stå op til om morgenen, det er godt for min sygdom, at jeg får masser af motion, og det får jeg, for i høsttiden skal jeg stikke asparges to gange hver dag, og sidst men ikke mindst har jeg fået en helt fantastisk god, lokal berøringsflade, fordi folk er nysgerrige på at høre om vores produktion,« fortæller Kaj Birk Jensen.

Kokke får en dag i marken De restauranter, som Kaj Birk Jensen leverer asparges og kød til, prioriterer at kende råvarens vej fra jord til bord. »Derfor arrangerer jeg også dage, hvor kokkene fra de restauranter, som køber mine asparges, kommer herud og er med til at stikke asparges i marken, når vi høster. På denne måde får de en forståelse for håndværket bag dyrkningen af råvaren, som de tilbereder hjemme i deres køkken,« fortæller Kaj Birk Jensen.

Men Skt. Hans stoppede både aspargeshøsten og kokkenes deltagelse i stikningen. »Efter midsommer jævner vi kammene og gøder med vinasse, staldgødning, biogrove eller tang, så planterne kan vokse op og samle kræfter til næste års høst. Asparges er i høj grad en sæsonvare, og høster vi efter midsommer, så er det næste års udbytte, vi høster af,« siger Kaj Birk Jensen.

4.000 aspargesplanter. Alle rækker på nær to, som bliver til grønne asparges, dækkes med kamme, så aspargesene kan høstes hvide.

En kasse hvide asparges er på vej til restaurant Moment.

Grønne asparges angribes ofte af Gulplettet aspargesbille.

MARK & STALD

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

Bonden bestemmer menuen På restaurant Hærværk i Århus køber kokken Rune Sørensen biodynamiske og økologiske råvarer lokalt NORTHSIDE 19

TEKST & FOTO: IRENE BRANDT

Når 35.000 frivillige og musikglade gæster på Northside skal bespises i tre dage, siger det sig selv, at der skal serveres mange måltider. Udbudet af mad var bredt, men fælles for alle madboder og restauranter på Northside er, at al maden er økologisk - og i år var der særligt fokus på lokalproducerede økologiske råvarer. Århusrestauranterne F42 og Hærværk var gået sammen om et fælles spisested, Stuen, hvor kokken Rune Sørensen fra Hærværk stod i spidsen for et hold af gourmetkokke, som forvandlede lokale økologiske råvarer fra blandt andre Sommergrønt, Korsmedergård, Gothenborg, Helges og Kaj Brink Jensen, der havde dyrket aspargesene, der indgik i retten med kylling fra Gothenborg, til lækker mad, der blev solgt som en delemenu i Stuen.

Fem år med råvarer i sæson »Det er fem år siden, vi åbnede Hærværk med det klare mål at skabe en restaurant, som i tæt samarbejde med et netværk af lokale leverandører serverer gourmetoplevelser for vores kunder,« fortæller Rune Sørensen lige inden det store ryk-ind i Stuen starter sidst på eftermiddagen på festivalens første dag.

Lokale råvarer, som er styret af sæson, vind og vejr, lyder bøvlet; men det vil Rune Sørensen slet ikke høre tale om.

“

»Da vi i august 2014 slog dørene op på restaurant Hærværk, startede vi en rejse mod et køkken, der kunne håndtere friske sæsonråvarer på de præmisser, som helt naturligt følger dem og de små lokale producenter og leverandører, der dyrker og opdrætter, fanger, jager og sanker for os. Et køkken som hver uge modtager besked om, hvilke råvarer der er høstmodne og allerbedst, for dernæst at fastlægge og forberede menuen til de kommende åbningsdage fra onsdag til lørdag. Det skaber et legende og kreativt køkken, hvor viden og håndværk sikrer dig en kompromisløs gourmetoplevelse.« Kilde: Hærværks hjemmeside: restaurant-haervaerk.dk

Kaj Birk Jensen stikker asparges to gange om dagen i høstsæsonen.

»Vi har et rigtigt godt samarbejde med producenterne, og det er ikke bøvlet - overhovedet - at drive restaurant på disse betingelser,« siger Rune Sørensen. Han fortsætter: »Hos os er det bønderne, der bestemmer menuen. Hver uge melder de ind til os, hvad og hvor meget de kan levere, og så laver vi en menu, der passer til udbudet af råvarer.« Samarbejder Samtidig erkender Rune Sørensen, at restaurant Hærværk, der hver uge bespiser et sted mellem 100 og 120 gæster, slet ikke er stor nok til at være interessant for producenterne at samarbejde med. »Vi har derfor taget initiativ til, at andre lokale gourmetrestauranter også bliver fortrolige med vores leverandører, så de kan få flere kunder,« siger Rune Sørensen.

En af metoderne, han benytter for at vække kollegaernes interesse, hedder gårdbesøg, hvor kokkene fra byens restauranter kommer med helt ud i marken og får en forståelse for, hvordan råvarerne produceres, og hvorfor lokale producenter ikke som grossisterne kan sælge grønne ærter i februar og jordbær i december.

Kun nyttedyr er på menuen »Vi har også en regel om, at det kød, vi serverer, enten skal være fra vildt eller fra nyttedyr. Det betyder, at vi ikke serverer kød på Hærværk, som kommer fra dyr, der kun har haft det ene formål i livet en dag at blive slag-

tet og serveret. Derfor bruger vi kød fra for eksempel malkekøer og dyr, der har lavet naturpleje. De eneste dyr, vi serverer kød fra, som ikke lever op til dette krav, er kaniner. Det er en meget klimavenlig produktion, og samtidig en nystartet produktion, som er lidt i klemme, men som vi gerne vil støtte,« siger Rune Sørensen.

På Northside serverede Stuen også kylling fra Gothenborg, som normalt ikke er på Hærværks spisekort; men Rune Sørensen står inde for produktionen på den midtjyske gård. Ø er minimum Rune Sørensen understreger, at Hærværk de sidste 2½ år har haft det økologiske spisemærke i guld. »De 10 pct. vi må købe, som ikke er økologiske, køber vi hos en tidligere medarbejder, Nick, som nu laver biodynamiske grøntsager. Hans produktion er ikke certificeret, så den kan ikke tælle med i regnskabet.

Til gengæld har vi stor tillid til Nick,« siger Rune Sørensen og skæver over til kollegaerne i køkkenet, hvor bestillingerne begynder at hobe sig op; men inden han vender tilbage til køkkenet, siger han: »Vi har valgt økologien, fordi vi gerne vil inspirere andre til at gå samme vej; men for os er økologien den laveste fællesnævner, når vi vælger råvarer: Det lokale, dyrevelfærden og omtanken i produktionen er for os overbygningen til Ø-mærket.«

Kylling fra Gothenborg i Them og asparges fra Kaj Birk Jensen i Elsegårde indgik i den lækre delemenu i restaurant Stuen.

Rune Sørensen (i midten) stod i spidsen for et team af kokke i fusionskøkkenet mellem restauranterne F42 og Hærværk på Northside 19.

22

ØKOLOGISK LANDBRUG

NATURKLUMMEN

28. juni 2019 nr. 646

Foto: Irene Brandt

Naturklummen er et fast indslag i avisen, hvor natur og biodiversitet i økologien og det øvrige landbrug tages under kærlig behandling. Naturpolitik, -tilskudsregler og -forskning er nogle af de områder, som vil blive belyst i naturklummen. Julie Rohde arbejder med naturprojekter hos Økologisk Landsforening.

Hvilken krise er størst?

Hvor skal vi sætte ind?

Forleden spurgte et familiemedlem mig, om naturen egentlig er det forkerte at arbejde for, midt i en global klimakrise. Hun havde selv haft en diskussion med en person, som ikke så nogen grund til at købe økologisk, når nu håndteringen af klimaets deroute er den mest presserende samfundsmæssige opgave, og økologi tydeligt forklaret af medierne ikke er løsningen. Så burde man måske lægge indsatsen dér, hvor den haster mest, og så bruge tid på emner som natur og miljø bagefter? Familiemedlemmet var ikke blevet overbevist af diskussionen med økoskeptikeren, men kom til mig med følelsen af at mangle noget i forståelsen af økologi – ikke bare argumenterne i situationen, men i den dybere forståelse af, om og hvordan økologien anskuer og behandler de store udfordringer, vi har med klima, natur og miljø.

De økologiske principper Det nemme svar er, at det ligger i de økologiske principper. Med udgangspunkt i sundhedsprincippet værner vi om jordens, dyrenes og planetens

sundhed. Ud fra økologiprincippet understøtter vi de naturlige kredsløb. Med retfærdighedsprincippet i hånden forvalter vi naturressourcer økologisk retfærdigt og sikrer dem for fremtidige generationer. Og ud fra forsigtighedsprincippet skåner vi naturen for kunstgødning og sprøjtegifte.

Det lidt mere komplicerede svar er, at det økologiske landbrug er udsprunget af det konventionelle landbrug på et tidspunkt, hvor det gik op for nogle lyse hoveder, at den var helt gal med den måde, hvorpå jorden blev forvaltet. Under skiftende forudsætninger og med skiftende opbakning har disse lyse hoveder og alle dem, der siden er kommet til, gjort det til deres livsprojekt at udvikle et landbrug, der til fulde lever op til ovenstående principper. Vi er på vej, og vi er nået rigtig langt, men der er stadig udfordringer på både klima og natur. Ikke større udfordringer end hos de konventionelle.

Vi er ofte blevet skudt i skoene, at fordi det økologiske landbrug dyrkes mindre intensivt og uden pesticider og kunstgødning, er det mere plads-

krævende, hvorfor det også er mere klimabelastende. Det skulle én gang for alle være manet i jorden med seneste reviewstudier fra Schweitz, Sverige og Danmark, som viste, at klimaaftrykket for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, også målt pr. kg produkt, når man følger de gældende EUguidelines for livscyklusvurderinger (vurdering af produkters miljøbelastning i hele deres livscyklus - fra vugge til grav).

I forhold til naturen ligger det økologiske landbrug foran det konventionelle. Det handler især om fraværet af pesticider, og at der generelt er lidt mere ukrudt i markerne. Ukrudt

er som bekendt helt centralt i de naturlige fødekæder, som knytter sig til landbruget.

I forhold til miljø er økologien også foran, - for eksempel i forhold til beskyttelse af grundvandet mod pesticider.

Det holistiske blik på landbruget Mit svar til mit familiemedlem blev, at jeg mener, at vi begår en stor fejl, når vi observerer og behandler landbrugets udfordringer hver for sig. I virkeligheden er det den tankegang, at klimaet, naturen eller miljøet er isolerede problemer, som vi kan løse ved at sætte et ekstra emissionsfilter i stalden, slukke mark-

sprøjten på den yderste meter eller indføre randzoner eller boringsnære beskyttelsesområder, som har bragt os i denne suppedas.

Jeg tror på, at vi med en holistisk tilgang til landbruget og alle dets udfordringer bedst kan arbejde mod at skabe fremtidens landbrug.

Det bliver et landbrug, der hjælper naturen, skåner miljøet og forbedrer klimaet. Med en kærlig tanke til nyligt afdøde skovlandbrugspionér Martin Wolfe vil jeg, som han gjorde til mig, citere H.L. Mencken: There is always a well-known solution to every human problem – neat, plausible and wrong.

Højere udbytter ved rækkedyrkning og efterafgrøder Der kan opnås højere og mere stabile udbytter i økologisk planteavl ved at dyrke efterafgrøder i rækkerne mellem landbrugsafgrøderne.

Metoden kan reducere ukrudt og skaffe kvælstof til landbrugsafgrøderne samt reducere udvaskning af kvælstof og lagre kulstof i jorden Organic RDD 2-projektet, RowCrop, har udviklet og afprøvet et rækkedyrkningssystem, det såkaldte ”RowCrop-system”, med korn og efterafgrøder, som muliggør radrensning i begge afgrøder.

Dyrkningssystemet er sammensat af tre elementer: 1) Radrensning af korn sået på min. 25 cm rækkeafstand; 2) Etablering af kvælstoffikserende efterafgrøder i mellem rækkerne ved sidste radrensning;

og 3) Radrensning i efterafgrøden efter høst, så rodukrudt bekæmpes. Øget rækkeafstand forbedrer ukrudtsbekæmpelsen uden at reducere udbyttet Ved at øge rækkeafstanden fra 12,5 cm til 25 cm i vårsæden er det muligt både at radrense og samtidig etablere en kvælstofsamlende efterafgrøde mellem kornrækkerne. Så længe plantetallet fastholdes ved en øget rækkeafstand, og afgrødeskader ved radrensning undgås, vil en rækkeafstand helt op til 30 cm ikke medføre udbyttetab.

I en kraftig afgrøde vil efterafgrøder, der er etableret efter første radrensning, forbedre væksten, hvis rækkeafstanden øges pga. den større lystilgængelighed. I en svagere hovedafgrøde vil der være mere plads til, at efterafgrøden kan etablere sig, og her er betydningen af rækkeafstand ikke så stor.

Kraftige efterafgrøder er afgørende I kraftige hovedafgrøder er det sværere at etablere gode undersåede efterafgrøder. For RowCrop-systemet er det afgørende med kraftige efterafgrøder, som muliggør radrensning efter høst til kontrol af rodukrudt.

Veludviklede efterafgrøder kan medvirke til at udkonkurrere rodukrudt, og desuden reduceres udvaskning af næringsstoffer og efterafgrøden flytter kvælstof op i de øvre jordlag. Herved er kvælstoffet mindre tilgængeligt for tidsler og mere tilgængeligt for afgrøden i den efterfølgende vækstsæson. Desuden vil veludviklede kvælstoffikserende efterafgrøder skaffe kvælstof fra atmosfæren til dyrkningssystemet.

Såtidspunkt og artsvalg Ved at så efterafgrøden tidligt fås en større tilvækst inden høst, en mindre konkurrence fra hovedafgrøden samt en højere eftervirkning. Tidlig etablering mindsker dog muligheden for effektiv ukrudtsbekæm-

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Jørgen Eivind Olesen, professor, sektionsleder v. Institut for Agroøkologi, AU Foulum

pelse i afgrøden. Mulighederne for tidlig etablering af efterafgrøder afhænger meget af året. Hvis der ikke er fugtig jord eller udsigt til regn på etableringstidspunktet, kan en senere etablering ved bedre fremspiringsforhold være det rigtige valg.

Rødkløver har vist de mest stabile resultater på tværs af etableringstidspunkt, hvorimod vintervikke har vist sig uegnet i RowCrop-systemet, da den tidlige etablering giver høstbesvær og ringe genvækst efter høst.

Sikker reduktion af ukrudt via radrensning En veludført radrensning i kornafgrøden giver en sikker reduktion af

ukrudtsdækningen og holder forekomsten af flere rodukrudtsarter nede.

Merudbytte ved radrensning opnås især, når udbyttepotentialet i marken er stort, ukrudtstrykket er højt, og der er mange aggressive ukrudtsarter, samt når radrensninger gennemføres rettidigt.

“RowCrop” var en del af Organic RDD 2-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

MARK & STALD

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

23

Få de gode tips om afgræsning Tidlig morgengræsning er en af måderne at få mere græs i køerne på.

Mest og bedst afgræsning er temaet for ØkologiRådgivning Danmarks Grill ’n Grass 3. juli på Ellinglund

AFGRÆSNING

AF KAREN MUNK NIELSEN Køerne på Ellinglund er tidligt oppe.

Klokken 03.30 begynder dagen på græsmarken, hvor de æder løs, mens græsset stadig er dugfriskt og lækkert. Midt på dagen, når det er varmest, er de på stald, men også her får de frisk græs – hentet og serveret på foderbordet. »Det betyder, at køerne i gennemsnit æder 15 kg græstørstof hver dag. Det er flot i så stor en besætning,« lyder det fra kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, ØRD. Han er grill- og græsmester, når

ØRD 3. juli inviterer til Grill ’n Grass – en hyggelig aften for økologiske mælkeproducenter, der vil have maksimalt ud af græsmarkerne. Sammen med sine rådgiverkolleger fyrer han op under en snak om kvalitet og økonomi i afgræsningen.

Det foregår hos Anne og Gert Lassen, Ellinglund ved Silkeborg, der har 300 malkekøer. Ud over at grille gode økologiske pølser, beretter Gert Lassen om, hvordan han får så meget græs i køerne hver dag, DLF fortæller om græsarter og -sorter, og ØRD’s kvægrådgivere vender blikket fremad mod den resterende del af afgræsningssæsonen.

Grill ’n Grass er gratis for økologiske mælkeproducenter, der deltager i ØRD’s Eliteafgræsnings-forløb, men arrangementet er åbent mod betaling for alle mælkeproducenter, der vil inspireres og kigge de bedste over skulderen.

Interesserede kan se mere om arrangementet på www.oerd.dk. Sidste frist for at tilmelde sig er fredag 28. juni.

Kvægrådgiver Hans Lund, ØkologiRådgivning Danmark, er grill- og græsmester, når ØRD 3. juli inviterer til Grill ’n Grass: Foto: Karen Munk Nielsen.

Stor interesse for Økologisk Høstmarked

HØSTMARKED: I weekenden 31. august og 1. september er økologiske landmænd værter ved det årlige høstmarked. Her inviteres forbrugere og alle andre interesserede til et besøg på en økologisk gård med fokus på kvaliteten og smagen af økologisk mad. Det er stadig muligt at tilmelde sig som vært.

I landbruget er høsten en særlig årstid, hvor resultatet af mange måneders arbejde fejres. Denne helt særlige stemning har økologiske landmænd mulighed for at dele med forbrugerne til det landsdækkende Økologisk Høstmarked.

Markedet er målrettet alle, der har

lyst til at få mere viden om økologi og samtidig se, hvor dyrene bor og grøntsagerne gror.

Høstmarkedet, som afholdes den 31. august og 1. september 2019, er den økologiske branches fælles nationale forbrugerevent, som arrangeres i samarbejde med Økologisk Landsforening. Målet er at sætte fokus på kvaliteten og smagen af økologisk mad.

Der er stor forskel på, hvad gæsterne kan opleve på de enkelte gårde, da det afhænger af, hvilken produktionsgren gården har. På nogle gårde kan der være køer, geder, gæs, grise, kaniner og får. På

andre er der mest fokus på grøntsager, eller måske har værterne lavet en guidet tur i marken, gjort klar til traktorkørsel, arrangerer fællesspisning mod betaling, bageworkshop og bålmad.

Som økologisk landmand kan du afholde høstmarked på din egen gård, eller du kan gå sammen med andre økologiske landmænd fra dit område. Og du vælger selv, om der skal være åbent begge dage eller blot lørdag eller søndag. Det afgørende er, at du har lyst til at formidle værdierne bag den økologiske produktionsform.

Sidste år valgte 75.000 danskere at bruge en dag på at besøge den lokale økologiske landmand, og da høstmarkedet har eksisteret siden 1993, er det også blevet en tradition for mange. Samlet set har mere end en million danskere gennem tiden besøgt et økologisk høstmarked. Som forbrugerevent er høstmarkedet derfor med til at sætte fokus på økologi. Økologisk Landsforening understøtter høstmarkedet ved bl.a. at have hjemmesiden www.høstmarked.dk, der løbende opdateres, så forbrugerne kan finde frem til en gård med det høstmarked, der passer til både interesse og kørselsafstand. Det er også her, du som landmand kan tilmelde dig som vært, finde kontaktoplysninger og mere information. Der er stadig åbent for tilmelding.

Nye økologiske landmænd fra Kalø 29 nye økologiske landmænd er dimitteret fra Kalø Økologisk Landbrugsskole. De har været under uddannelse i næsten fire år på skolen.

De unge nyuddannede landmænd er nu klar til at tage fat i den økologiske fødevareproduktion, som de alle brænder for. Flere af dem har allerede fremtiden på plads i form af deres egne produktionsejendomme, og andre har fået ansættelse på en bedrift. En del af eleverne rejser også uden for landets grænser, hvor der netop nu er stor efterspørgsel på økologiske fødevareproducenter fra. ”Det ser ud til, at der endelig kommer en grøn politisk omstilling i Danmark, hvor landbruget vil blive prioriteret ikke kun ud fra en miljøog klimamæssig betragtning, som er nok så vigtig - men også ud fra en økonomisk fornuftig synsvinkel, hvor fremtidens fødevareproducenter vil og skal have noget at skulle have sagt,” udtaler forstander Nikolaj Houkjær fra Kalø.

Han pointerer også, at der er fort-

sat mangel på kvalificerede fødevareproducenter ikke bare i Danmark men i hele verden. Derfor er han også glade for, at der til august rykker nye hold ind på Kalø med elever fra mange andre lande end Danmark. Det er med til at give skolen den internationale og globale vinkel, som man prioriterer meget højt.

Skolen oplever generelt en stor interesse for de økologiske landbrugsuddannelser. Mange af eleverne søger ind på skolen med henblik på at søge job inden for landbrug og fødevareproduktion både i Danmark og i udlandet, men flere går også efter at blive selvstændige fødevareproducenter. Udviklingen i det økologiske landbrug er inde i en stor udvikling i disse år samtidig med, at forbrugerens fokus er rettet mere mod dyrevelfærd, økologi og klima mere end mod prisen, hvilket gør, at der er stor efterspørgsel efter kompetente unge landmænd med en økologisk uddannelse bag sig. ib@okologi.dk

24

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

28. juni 2019 nr. 646

Sinatur efterlyser mere lokal økologi Kari Brandsgård fra Haraldskær Sinatur Hotel & Konference tror, at fordomme og travlhed afholder mange små fødevareproducenter fra at omlægge til økologi, selv om de er økologer af hjertet FOODSERVICE AF JAKOB BRANDT

Økologiske og lokalt producerede råvarer har gennem flere år været en helt naturlig del af Sinatur-kædens DNA, og de seks hotel- og konferencecentre kan nu skilte med Det Økologiske Spisemærke i sølv.

Det dokumenterer, at 60-90 pct. af råvarerne i menuerne er økologiske, men kæden efterlyser flere Ø-mærkede varer fra små lokale producenter.

“For os giver det mening at være naturens stemme, og vi kan se, at vi har fået flere bookinger, siden vi indførte økologien,” siger Kari Brandsgård til Økologisk.nu.

Som direktør for Haraldskær Sinatur Hotel & Konference lidt uden for Vejle modtog hun et økologiskespisemærker i Sinatur-kædens store restauranttelt under folkemødet på Bornholm.

Behov for mere lokal økologi I teltet blev der i løbet af folkemødet serveret ca. 6.000 økologiske måltider, og ifølge Kari Brandsgård er folkemødet det helt rigtige sted at markedsføre Sinaturs grønne profil.

“Ca 80 pct. af vores bookinger sker i forbindelse med kurser og konferencer, og vores målgruppe er alle de, der kommer på folkemødet,” siger hun. ”Vi elsker økologi, og der er ingen tvivl om, at økologi er godt og vigtigt, men vi satser ikke på økologi for enhver pris,” fortalte Kari Brandsgård,

som i flere tilfælde foretrækker lokale råvarer frem for importeret økologi: ”Det giver eksempelvis ingen mening at servere økologiske asparges fra Italien, hvis nabogården producerer et bæredygtigt alternativ, som kan leveres på en trillebør. Det giver heller ingen mening at tilbyde udenlandske øko-bananer og øko-appelsiner, når vi kan bruge frisk, dansk frugt og danske bær fra vores lokalområder,” sagde hun.

Af samme grund håber hun, at endnu flere danske producenter af frugt, bær og grøntsager m.m. vil omlægge til økologi, så hun kan fastholde spisemærket, og hun opfordrer Økologisk Landsforening til at gå foran og tage kontakt til de mange små fødevareproducenter, som måske er økologer af hjertet, men som af forskellige grunde endnu ikke har fået omlagt produktionen. ØL udfordrer barriererne »Økologisk Landsforening har de rigtige kompetencer til at hjælpe producenterne, så jeg tror, at der er meget at hente på den front,« siger Kari Brandsgård.

Hun oplever, at mange af de små producenter, som bl.a. leverer ost, øl og grøntsager til Sinatur-køkkenet i Vejle har så travlt, at de måske alene af den grund endnu ikke har taget det sidste skridt. »Måske er det bare en forestilling, de har, at det er vanskeligt at omlægge til økologi, så jeg håber at ØL kan give dem det sidste skub til at få gang i en omlægning, som kan virke uoverskuelig for den enkelte producent,« siger Kari Brandsgård.

Ifølge Michael Langberg, markedschef i ØL, er det en velkendt problemstilling, at der er udfordringer for nogle af de små producenter: »Vi arbejder løbende på at nedbryde barriererne, så det bliver nemmere og hurtigere at omlægge produkterne til økologi,« siger han.

Johannes Cullberg, grundlæggeren af det økologiske supermarked Paradiset i Stockholm, bandlyser brasilianske fødevarer, efter at landets præsident Jair Bolsonaro og landbrugsminister Tereza Cristina har tilladt brugen af yderligere 169 bekæmpelsesmidler i den brasilianske fødevareproduktion. PR-foto: Paradiset

Svensk øko-købmand boykotter varer fra Brasilien Paradisets beslutning om at sortliste fødevarer fra Brasilien skaber vrede hos de brasilianske myndigheder, som har åbnet en ladeport for pesticider i brasiliansk landbrug BOYKOT

AF JAKOB BRANDT Ifølge det svenske fagblad Fri Köpenskap har der nærmest været tale om et frontalangreb, da Paradis-stifter Johannes Cullberg i en stribe udtalelser de seneste dage har proklameret, at det er slut med at købe fødevarer fra Brasilien.

Johannes Cullberg er fortørnet over, at den brasilianske præsident Jair Bolsonaro alene i år har valgt at tillade 169 nye pesticider og ifølge nyhedssitet G1 overvejer at tillade op mod yderligere 1.000 pesticider.

Det vil gøre det muligt for de brasilianske landmænd at opgradere deres kemiske våbenarsenal markant, og selv om hovedparten af Paradi-

sets varer er økologiske, får det den svenske øko-købmand til at udfase butikkens godt 20 brasilianske varer.

Vi stemmer med bestikket »Bolsonaro får Trump til at ligne ’en blød is’, og jeg har heller ikke meget tilovers for den mand. Vi kan ikke stemme i Brasilien, men vi kan sikre, at vores stemme bliver hørt ved at hjælpe andre med at stemme med bestikket. Det her er virkelig ikke noget, som vi kan støtte hos Paradiset,« siger Johannes Cullberg til Fri Köpenskap.

Bredsiden fra den prisbelønnede, svenske øko-kæde er blevet gengivet så mange gange via sociale medier i både Sverige og Brasilien, at Den Brasilianske Ambassade i Sverige har reageret på kritikken.

Et komisk svar I et åbent brev beskriver ambassaden Brasilien som en supernation, når det gælder landbrug, og fremhæver, at internationale studier viser, at landet kun indtager en position blandt de 5-7 nationer, som bruger flest kemiske bekæmpelsesmidler. ”Det er lidt komisk, at de vil frem-

hæve, at de faktisk bare er femte dårligst i verden, når det gælder bekæmpelsesmiddel. For mig er det yderligere et argument for at tage boykotten til næste niveau,” siger Johannes Cullberg til Fri Köpenskap.

Han trækker tråde til boykotten af Sydafrikanske varer, som i sin tid var en medvirkende årsag til apartheidstyrets fald, og han opfordrer andre kæder til at følge trop.

Ingen kæder følger trop Hverken i Sverige eller herhjemme har dagligvarekæder luftet tilsvarende initiativer over for brasilianske fødevarer. Thomas Roland, csrchef hos Coop, oplyser, at Coop ikke har planer om at droppe langvarige samarbejder med gode brasilianske leverandører af kaffe, juice og frugter, fordi landets p.t. har en præsident, som ser ud til at have meget tætte forbindelser til den agrokemiske industri. »Det betyder jo ikke, at vores leverandører begynder at agere anderledes i deres produktion,« siger Thomas Roland, som mener, at Paradiset også kunne vælge at gå foran ved kun at købe økologiske varer fra Brasilien.

Ny to go-salat i Salling Group

Helle Søballe Nybo fra Fødevarestyrelsen overrakte sølvmærkerne til Kari Brandsgård, direktør Haraldskær Sinatur Hotel & Konference ved et event i kædens store restauranttelt, som lå midt på Folkemøde-pladsen i Allinge.

Foto: Joshua Gross

CONVENIENCE: Føtex-kæden lancerer i næste uge to økologiske ’to go-salater’ fra Bon Appetit Group, som ønsker at højne kvaliteten i kategorien.

Producenten Bon Appetit Group ser et stort potentiale for at udvikle flere økologiske convenienceprodukter, og virksomheden planlægger at omlægge hele produktionen til økologi i løbet af fem år.

I første omgang bliver de nye salater lanceret i Føtex-kæden, men senere er det planen, at de også skal tilbydes kunderne i Nettos butikker.

Den ene salat er vegansk med friskkogt pasta, semidried tomater og hjemmelavet persillepesto, mens den anden er toppet med dansk ’pulled’ hønsekød.

MAD & MARKED

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

25

De økologiske varer bliver billigere og billigere Økologi er generelt faldet i pris over de seneste år. Det viser de pristjek, som Forbrugerrådet Tænk har lavet af henholdsvis økologiske kolonialvarer og økologisk frugt og grønt hvert år siden 2015 DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT

Køber du økologi i de billigste dagligvarekæder, kan du spare helt op til 100 kr. ved køb af blot 15 kolonialvarer fra det økologiske basissortiment, fremgår det af juninummeret af Forbrugerrådet Tænks medlemsblad.

Men de forbrugere, som ikke gider at løbe efter de billigste tilbud, kan ifølge Forbrugerrådet Tænk glæde sig over generelt faldende priser på økologiske fødevarer i alle dagligvarekæder.

I pristjekket har Forbrugerrådet sammenlignet priserne på 15 økologiske kolonialvarer som rørsukker, te, kaffe og hvedemel i ti supermarkedskæder og to onlinesupermarkeder.

I SuperBrugsen er prisen på tre år faldet med 86 kr., mens der i

samme periode er barberet 77 kr. af prisen på de samme 15 kolonialvarer hos Netto.

Tale om drastiske prisfald Ifølge Per Østergaard Jacobsen, der er ekspert i detailhandel og ekstern lektor på Copenhagen Business School, er der tale om drastiske prisfald, og han tror, at priserne vil fortsætte med at falde, da konkurrencen om de økologiske kunder er benhård.

“Tidligere skulle prisfald på øl og smør lokke kunder i supermarkederne, men nu er økologi blevet trækplaster – helt ned til basisvarer som mel og sukker,” siger han til Forbrugerrådet Tænk.

“Som forbruger er det skønt, at de økologiske varer bliver billigere og billigere, og der er ingen tvivl om, at det er en af årsagerne til de seneste års store vækst, siger Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

Kigger man udelukkende på sortimentet af økologiske baisvarer, er han dog uenig i, at priserne vil fortsætte med at falde i de kommende år.

“Jeg tror, at vi er nået ned på et prisniveau, hvor vi må sige, at det er mission complete. Forbrugere er faktisk ikke specielt prisbevidste, så der er mere at hente på andre parametre,” siger han.

Det handler om mere end pris Henrik Hindborg hæfter sig ved, at man ikke længere finder de voldsomt høje priser på økologi, som tidligere fastholdt en del forbrugere i det konventionelle købespor, og ønsker kæderne at tiltrække flere økologiske kunder, er tiden efter hans vurdering moden til at tænke på meget andet end pris.

“Man kan få basisvarer til rimelige priser i stort set alle dagligvarekæder, og det næste skridt handler om at bygge flere værdier ind i de økologiske produkter,” siger markedschefen og nævner bedre smag, kvalitet, convenience, nye sorter og bæredygtighed som områder, hvor producenterne kan være med til at løfte salget ved at øge spændvidden og dybden i sortimentet.

“Men hvis alt bruttoavancen bliver presset ud af alle varer, er der ingen producenter, som har råd til at investere i produktudvikling, og vi er nået ned på et prisniveau, hvor vi oplever, at flere producenter begynder at føle sig presset. Vi er der, hvor rigtig mange økologiske producenter efterhånden savner gode argumenter for at investere i produktudvikling til detail. Det er brandærgerligt, for det er netop det, der skal til, for at detailhandlen kommer bedst videre med økologi,” siger han.

Et nyt IT-system og en liste over landets økologigodkendte slagtehuse, skal bidrage til at øge salget af økologisk kød.

Foto: Jakob Brandt

Genvej til slagtehuset En ny liste over økologigodkendte slagtehuse skal gøre det nemmere for de økologiske kødproducenter at finde frem til et slagtehus, som matcher deres behov Danske Slagtermestre har sammen med Økologisk Landsforening lavet en liste, hvor de danske slagtehuse er sorteret efter, hvilke økologiske godkendelser de har. »Vi håber, at listen vil gøre det nemmere for kødproducenterne at finde frem til et slagtehus, der matcher den enkeltes krav. De fleste slagtehuse på listen er kun godkendt til at slagte dyrene, en del af dem er

desuden godkendt til at opskære og pakke økologisk kød, mens det er ret få, der er godkendt til at forarbejde kødet til leverpostej og rullepølser m.m.,« siger Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Hun håber, at flere slagtehuse vælger at blive godkendt til forarbejdning. »Der er et stort marked for forædlede produkter, og jeg ved, at rådgivningsvirksomheden Comida i øjeblikket tester et it-program i et fynsk slagtehus, som gør det nemmere at lave økologiregnskab i de slagtehuse, som både håndterer økologisk og konventionelt kød,« siger Birgitte Jørgensen. jb@okologi.dk ► Læs mere om det nye it-værktøj i Økologisk.nu jb@okologi.dk

Økologerne hilser Arlas ’græsmælk’ velkommen De økologiske mejerier er sikre på, at forbrugerne sagtens kan skelne mellem Arlas mælk fra afgræssende køer og økologisk mælk MEJERI

AF JAKOB BRANDT

Arla har netop ændret betingelserne for mælkeserien Arla24, så mælken fremover kommer fra køer, der kommer på græs i mindst seks timer 120 dage om året.

Dermed følger mejerigiganten i fodsporene på Thise og Naturmælk, men de to jyske mejerier forventer ikke nedgang i salget på grund af øget konkurrence fra den konventionelle ’græsmælk’, som p.t. bliver leveret af 140 landmænd.

De ønsker tværtimod det nye

mælkekoncept velkommen. Det samme gør Finn Tang, formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, dom primært glæder sig over, at flere køer kommer på græs.

“Arla har haft Lærkevang i mange år, og jeg er ikke bange for, at Arla24 bliver en konkurrent, da økologien leverer på så mange andre parametre. Jeg tror godt, at danskerne kan kende forskel på økologisk mælk og Arlas nye mælk,” siger Finn Tang, som selv leverer mælk til Arla.

Han minder i den forbindelse om, at Arla24-mælken på ingen måde kan sammenlignes med Thises og Naturmælks græsmælk, da der blot er tale om, at køerne kommer på græs i mindst seks timer af døgnet i 120 dage, og at kravene også på mange andre områder er langt lempeligere end til økologiske køer.

Han roser dog samtidig Arlas nye bestyrelse, hvor der ikke blev plads til en eneste økolog, for at tage en beslutning, som er med til at sikre,

at flere køer kommer på græs.

“Det skal de kun have en cadeau for, og så må vi se, hvornår vi får landmændene til at tage det sidste skridt og blive økologer,” siger Finn Tang.

Det viser, at vi er på rette vej Mejeridirektør Poul Pedersen fra Thise Mejeri er heller ikke bange for konkurrencen, og han beskriver det tværtimod som et skulderklap, at Arla følger i økologernes fodspor og stiller krav om, at køerne skal på græs.

“Det var os, der for to år siden var først med at lancere en decideret græsmælk, hvor køerne lever af græs og hø hele året. At Arla nu laver et koncept med afgræsning viser, at vi er på rette vej, og det er altid en god ting, at køer kommer på græs, uanset om de er økologiske eller konventionelle. Derfor kan jeg kun bifalde, at flere af Arlas køer kommer på græs,” siger han til Økologisk.nu.

Selv om Arla24-mælken er bil-

Det er kun positivt, at flere køer kommer på græs, siger økologerne som ønsker Arlas nye ’græsmælk’ velkommen. PR-foto: Arla ligere end økologisk mælk, frygter han ikke, at Arlas græsmælkskoncept vil udfordre Thises mælkesalg, da strukturudviklingen i landbruget har skabt nogle så store landbrug, at det i praksis vil være umuligt for mange af Arlas leverandører at holde køerne på græs.

Behov for tydelig kommunikation Ifølge landedirektør i Arla Danmark, Jakob B. Knudsen, er Arla24 den mest solgte mælk. Og fordi der i de senere år har været et stigende fo-

kus på afgræssende køer, er det et naturligt skridt for Arla at indføre græs-garantien bag Arla24, fortæller han til LandbrugsAvisen.

Men den såkaldte græs-garanti får heller ikke Jens Krogh, formand for Naturmælk, til at ryste i bukserne.

“Der er intet, som tyder på, at væksten i det økologiske salg falder, men måske skal vi være endnu tydeligere i vores kommunikation om fordelene ved økologisk mælk og gøre mere ud af at fortælle, at de økologiske køer kommer på græs,” siger han.

26

ØKOLOGISK LANDBRUG

28. juni 2019 nr. 646

► ANNONCER

n Bog-nyt

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI

skrifter og tjek træningsprogrammet på egen krop. Den vil sikkert have godt af det.

Markvandring, Nordic Seed Sorter til økologi – vårbyg, vårhvede og hestebønner – Genomisk selektion til udvælgelse af fremtidens sorter.

Vi mødes hos Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder • Sortsforsøg i hestebønner. Vigtige egenskaber i sortsudvikling til økologi som sygdomsresistens og luseresistens. v. Jens Christian Nørgaard Knudsen • Forædling vårbyg og vårhvede – Lidt om Lupiner? v. Hans Haldrup Turen fortsætter til økologisk landmand Helge Kjær Sørensen, Gyllingnæsvej 24, 8300 Odder • Screening af linjer og udbytteforsøg af vårbyg og vårhvede fra forskellige forædlere, f.eks. to tyske økologiske forædlere Karl Josef Müller, Darzau og Dr. Hartmut Spieß, Dottenfelder-hof, lovende sorter fra forædler Anders Borgen samt konventionelle sorter fra Nordic Seed.

Tid: 2. juli kl. 13-16 Sted: Nordic Seed A/S, Grindsnabevej 25, Dyngby, 8300 Odder Arrangør: Økologisk Landsforening og Nordic Seed Inspirationsdag for økologiske virksomheder Vær med når vi samler Danmarks økologiske virksomheder til en inspirerende dag med aktuelle oplæg, dugfriske opdateringer fra markedet for afsætning af økologiske varer til eksport og på hjemmemarkedet i detail og foodservice.

Du får nyeste viden om udviklingen i efterspørgslen på økologiske produkter nu og fremadrettet samt de vigtigste forbrugertrends på økologimarkedet. Bliv opdateret sammen med dine kollegaer fra andre økologiske virksomheder og få masser af ny inspiration til udviklingen af din virksomhed på årets faglige inspirationsdag for økologiske virksomheder.

Tilmelding senest mandag d. 5. august kl. 12.00. Der er begrænset antal pladser.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 12. august kl. 9.30 - 15.30 Sted: Følger Arrangør: Økologisk Landsforening Seminar om online eksport Den online verden er kommet for at blive, og det er vigtigt at vide, hvordan du navigerer i denne. Kom derfor med til dette spændende seminar og bliv klogere på den online b2b verden.

• Del 1: Amazon vol. ll • Del 2: Hvordan gør vi i Urtekram?

Obs. Det koster 500 kroner at deltage i dette seminar.

Tilmelding skal ske til nan@okologi.dk Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/

Come Together – Fællesskaber i Danmark. Jane Sandberg.160 s.

199,95 s. Strandberg Publishing.

Der er mange vidt forskellige frivillige fællesskaber i Danmark, og Jane Sandberg har valgt 24 af dem ud, snakket med folkene bag og beskrevet dem i denne bog til inspiration og glæde for andre.

Bare det at læse om andres iderigdom og af og til overraskende fællesskaber kan bringe smilet frem, og hvis man læser de mange gode råd fra allerede aktive, er det vel bare at gå i gang med at finde andre åndsfæller. Der er i hvert fald ingen god undskyldning for at sidde alene og kede sig.

Tid: 21. august kl. 10.00 - 15.00 Sted: Følger Arrangør: Organic Export Academy

Lad os redde verden – 50 sjove og nemme ting, du kan gøre for miljøet. 216 s. 149,95 kr. Carlsen.

Børn og unge kan selvfølgelig også være miljøforkæmpere, og det kan ovenikøbet være sjovt.

Især hvis man er flere sammen om det. Lær for eksempel hvordan man ved at tænke sig om kan være med til at bekæmpe forureningen, begrænse CO2udledningen og undgå madspild.

Læs de 50 gode tips til børn fra otte år og opefter – og det er kun en fordel, hvis de voksne læser over skulderen eller låner bogen. Der er en opgave for os alle, for det er vores fælles fremtid, det drejer sig om.

Virksomheden på sociale medier Kom til uddannelses- og inspirationsdag og styrk rækkevidden og effekten din virksomheds markedsføring på sociale medier.

Hvad er virksomhedens muligheder på sociale medier, og hvilken værdi giver det virksomheden at investere ressourcer i f.eks. Facebook, LinkedIn og Xing? Kan sociale medier bruges aktivt til markedsføring og branding til detailhandlen og direkte til forbrugere – og hvordan opnås størst rækkevidde og effekt? Hvad er effekten af at samarbejde med bloggere og influencere i markedsføringen? Bliv opdateret på de nyeste SoMe-tendenser for virksomheder og få værktøjerne til at udnytte virksomhedens muligheder bedst muligt.

Tilmelding senest torsdag d. 15. august kl. 12.00. Der er begrænset antal pladser.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 22. august kl. 9.30 - 15.30 Sted: Aros, Aros Allé 2, 8000 Aarhus Arrangør: Økologisk Landsforening Vil du sælge (mere) til dagligvarehandlen?

Kom til inspirations- og uddannelsesdag målrettet økologiske virksomheder og få ny viden om den danske dagligvarehandel og de krav og forventninger, din virksomhed kan møde.

Denne dag får du overblik over og nyttig viden om den danske økologiske dagligvarehandel og de involverede aktører og indblik i, hvordan dagligvarehandlen bruger økologiske varer som profilområde. Vi arbejder i netværk med viden, erfaringer og hands-on-metoder med fokus på udviklingsmuligheder og potentialer.

Tilmelding senest 22. august kl. 12.00. Der er begrænset antal pladser.

Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 29. august kl. 9.30 - 15.30 Sted: Hahnemanns Køkken, Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København Arrangør: Økologisk Landsforening

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

/økologikonsulenterne.dk

Stærk let og mæt. Anne Hjernøe.

216 s. 250 kr. Politikens Forlag.

Anne Hjernøe ville gerne tabe sig, men det skulle ikke være en sultekur, hvor de tabte kilo vendte tilbage, når kuren var ovre. Så hun lavede sin egen plan for, hvordan det skulle foregå.

Ikke noget med en kur, der bare skulle overstås. Det drejer sig om at tænke over, hvad der egentlig er, man fylder sig med, og så vælge alle de gode og sunde råvarer - tilsat et enkelt træningsprogram, hvor alle kan være med. Og så forsvandt der 20 kg.

Virker det interessant, så læs om hvordan, prøv de 50 nye sunde og velsmagende op-

Bogen om permakultur - Genopbygning af naturressourcerne og modvirkning af klimaforandringerne. Mira Illeris og Esben Schulz. 150 s. Købes på www.levbaeredygtigt.dk 188 kr. (vejl.)

Læs om hvad permakultur er og lær teknikker og redskaber til, hvordan man kan dyrke jorden og få et godt udbytte, samtidig med at der bindes CO2 og jorden forbedres. Dermed kan man nå frem til en livsstil, der direkte modvirker klimaforandringerne.

Forfatterne har mere end 20 års erfaring med permakultur og beskriver fint mere end 60 permakultur-projekter i Skandinavien.

AB

God sommer Næste nummer af Økologisk Landbrug udkommer 30. august

28. juni 2019 nr. 646

ØKOLOGISK LANDBRUG

27

ANNONCER ◄

 TID & STED 14.–20. juli. Den Bæredygtige Have – sommerkursus. For dig som allerede har gang i en have og gerne vil vide mere om, hvordan du kan dyrke den bæredygtigt og i samarbejde med naturen. Kurset giver dig input til, hvordan du dyrker flerårige grønsager, bruger skovhaveprincipper og forbedrer jorden. Du vil også få inspiration og input til, hvordan bæredygtigt havebrug kan bidrage til en bæredygtig omstilling i samfundet, og hvordan det at dyrke mad hænger sammen med klimaforandringer.

Oplysninger og tilmelding via www.jyderuphojskole.dk. I samarbejde med Praktisk Økologi (www. oekologi.dk) 18. august kl. 10-14 'Sådan dyrker jeg biodynamiske grøntsager' med Karl Henning Mikkelsen på Højbo ved Brande. Desuden foredrag af Eskild Tjalve om 'Den

levende jord i spirituel belysning'.

Foredrag, rundvisning og frokost: 100 kr. Se nærmere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Udkommer 30. august 27. sept.

1. nov.

29. nov.

Annoncedeadline 20. august 17. sept.

22. okt.

19. nov.

Nr. 647 648 649 650

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økologiske gårdbutikker, spisesteder, hoteller

www.lokaløkologi.dk

Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik-

Se også nyheder på www.okologisk.nu ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne finde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion.

Her findes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer?

Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certificeret frø, og produceret i egen planteskole.

Læs mere på www.fairtrees.dk Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ.

Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Tlf: 75 76 00 43

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

pladser søges.

Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: 9 Rdm kælvekvier, kælver august til december alle.

Insemineret ved foreningstyr.

Pris 8.500 kr./stk. Henvendelse tlf. 2841 0130.

6,5 ha økologisk Trekantgård/ Ærø med havudsigt ved Naturreservat, 2 ferielejligheder, Yogastudio, 280 kvm bolig, 4,2 mio. kr. www.yoga-aeroe.dk, besigtigelse kun efter aftale.

Bliv din egen bonderøv. Gård ved Rødekro sælges. Økologisk siden 1995. Kvæg-/planteavl. 22,4 ha i et samlet stykke ved bygninger. Alt kan vandes.

Velegnet til frilandsgartneri/grise. Godt stuehus samt bygninger. 4091 8293, hanneogjens@ svenet.dk Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms).

Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift.

Send til ab@okologi.dk

Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk

Økoskilte i smedejern

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller)

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

Sådan dyrker jeg biodynamisk grøntsager på friland

Økologisk kompost til forskellige formål sælges

Kursus- og inspirationsdag hos Karl Henning Mikkelsen på Højbo ved Brande Desuden foredrag af Eskild Tjalve om 'Den levende jord i spirituel betydning'

Søndag den 18. august kl. 10 - 16 Se program og praktiske oplysninger på www.biodynamisk.dk

Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Arr. er støttet af projektmidler fra

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

86 49 59 21 surrow.dk

de t m ed rs t Fø

Hestehytte

44 90

Transportboks

6 77

Fodertrug L: 3-5 m B: 0,8 m

f.9 Tl

Galv. foderhæk 2x2

be ds te

w

w

w

k .d ro ag cn @

.cn ag ro .d k

fo in

Stålpladehus

28. juni 2019 nr. 646

H Å N D VÆ R K

&

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG NÅR KORNET RUSTER

FAGLIGT TALT

ANNE ERIKSEN, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Man må have respekt for gulrustsvampen, selv om man ikke kan lide den. Få andre sygdomme kan som den spredes med lynets hast og lave nye smitteracer, så tidligere resistente sorter af triticale og hvede bliver sendt til tælling. Den er virkelig en joker, da spildkorn, vejr og bogstavelig talt vind også spiller ind på angrebsgraden. En stærk epidemi kan give 50 pct. udbyttetab i modtagelige sorter. Problemet med gulrust var så stort i USA i 50’erne, at den blev den direkte anledning til, at man rejste ud for at finde hvedens vilde forfædre i Tyrkiet for at se, om der kunne opdrives resistensgener til

indkrydsning blandt de ”tamme” sorter.

I Danmark er det som regel de kystnære områder, der først får fornøjelse af gulrusten, men herfra kan den hurtigt spredes til andre områder.

Vårhvede og vårtriticale er også udsatte, og efterårssået vårhvede vil formentlig være mere udsat end forårssået, da der vil være smitte i luften fra spildkornsplanter af vinterhvede, og svampen er klar til start på planterne fra tidligt forår.

Jævnligt kan brunrust og bygrust også opformeres til kritisk niveau, men de er dog senere og langsommere end gulrusten, som derfor får størst opmærksomhed her.

Vi kan ikke gøre andet end at se grædende til, når først gulrusten driver sit spil i marken, men det er en god anledning til at gøre op med sig selv, om der er noget, der skal ændres i dyrkningsmetoden for hvede og triticale.

Klimaændringer og ændringer i selve gulrustsvampens opførsel; her under, at der nu er racer, der kan smitte på tværs af kornarterne, og som er voldsomt aggressive, giver anledning til øget opmærksomhed.

tydelige sprog om vinterhvedesorternes forskellige resistens: Der er målt 0 til 34 pct. angrebne planter. Vi har som økologer ikke hele sortsspektret at vælge imellem, men er afhængige af, at sunde sorter opformeres i god tid.

“

Variationen i angrebsgraden på vinterhvedesorter i Landsforsøgene i 2018 taler sit tydelige sprog om vinterhvedesorternes forskellige resistens: Der er målt 0 til 34 pct. angrebne planter.

Vi har som økologer ikke hele sortsspektret at vælge imellem, men er afhængige af, at sunde sorter opformeres i god tid.

Vi er ikke rigtig vant til at bruge sortsblandinger i andet end vårbyg, og artsblandinger af andet end byg og ærter kan give murren på foderstoffen ved salg. Men vi ved, at det er en fornuftig vej, hvis man vil forsinke smittespredning i marken, og det ville være rart, hvis forskning og foderstoffer vil komme os til undsætning.

Der udbydes til efteråret en økologisk sortsblanding af vinterhvede af Elixer, Informer og Ohio. Informer klarer sig indtil videre rigtig godt i registreringsnettet i år og Elixer ikke helt skidt, så det lyder som en fornuftig sammensætning. Ohio lå i 2016 med 0,06 pct. angreb i landsforsøgene. Det er en overvejelse værd at trække sortsblandingskortet i kampen mod rustne marker.

Variationen i angrebsgraden på vinterhvedesorter i Landsforsøgene i 2018 taler sit

Ukrudtsfri majs Jan Pedersen fra Års afprøver ny ukrudtsstrategi i majs PLØJEFRI

TEKST & FOTO: ERIK KRISTENSEN »Så er det gjort,« var Jan Pedersens bemærkning, da vi mødte hinanden i den nyfremspirede majsmark ved Års. Majs sået direkte i rug. Ideen er at spare omkostningerne til ukrudtsbekæmpelse, der på egnen både omfatter, strigling, brænding og radrensning. Så der er kroner at spare, hvis det lykkes af få en nogenlunde høst i hus.

Udfordringen er at få rugen til at blive liggende fladt på jorden, og derfor har vi ventet på, at rugen skulle ændre sit kemiske kodeks med blomstringen og forlade sin vegetative fase. Rugen er tromlet med en knivtromle forsøgsvis både før og efter såning.

Sået med skiveskærsmaskine Henriks Markservice har sået majsen med deres helt almindelige Gaspardo skiveskærsmaskine. Hvor rugen

endnu ikke var tromlet, fik maskinen langt bedre jordkontakt, mens det vil kræve yderlig påsætning af fjedre på skiveskærene, hvis såning i tromlet rug skal lykkes optimal. At rugen blev lagt ned efter såning, har ikke påvirket fremspiringsprocenten i det lille forsøg. Henrik pointerer, at metoden kræver et jævnt såbed i efteråret, og at gyllespor kan være et problem.

Og Jan Pedersen glæder sig over, at hans kvæggylle nu er omsat og klar til majsen.

Også muligheder i andre arter Rug som dækafgrøde er valgt, fordi den har et langt og kraftigt strå, der dækker godt af for ukrudtet, men landmand, maskinstation og konsulent er enige om, at der også må være muligheder i andre arter.

Tromling af rug blev for at spare de 50 kg gas, majsen hidtil har kostet på CO2 fronten, egentlig skrevet ind i Jan Pedersens klimahandlingsplan for et par år siden. Nu må det lille forsøg vise, om det forsat skal være en del af strategien hos Jan Pedersen.

Erk Kristensen er økologikonsulent i ØkologiRådgivning Danmark, ØRD.

Rug som dækafgrøde er valgt, fordi den har et langt og kraftigt strå, der dækker godt af for ukrudtet.