Magasinet Økologisk nr. 65, efterår 2024

HÅNDTAG OM JORDENS LIV

Regnorm, svampe og mikroorganismer i jorden er fremtidens landbrugsdyr. Læs om, hvordan vi med regenerative og økologiske metoder kan styrke livet under overfladen.

Så cremet at du kommer helt op i skyr’ne

Hos Løgismose laver vi skyr på økologisk dansk mælk og lader det langtidssyrne i 24 timer for at skabe den helt rigtige cremede konsistens – der også er rig på protein. Vi har tilsat vores håndværkstradition og vanilje, der går hånd i hånd med den syrlige smag. Smag den eller en af de andre økologiske mejeriprodukter fra Løgismose.

EFTERÅR 2024

Magasin nr. 65

REDAKTØR

Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk

LAYOUT

Eva Krebs Larsen, ekl@okologi.dk

TEMAUDVIKLING

I samarbejde med Creative ZOO www.czoo.dk

FORSIDEILLUSTRATION

Fotocollage med AI-genereret illustration af Eva Krebs Larsen

TRYK

Stibo Complete, www.stibocomplete.com

OPLAG

3300 styk

ANNONCER

Dansk Mediaforsyning: 89 48 50 53

MEDLEMSKAB

Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/bliv-medlem

FORPERSONENS FORORD: HJÆLP JORDEN ENDNU MERE

MICHAEL KJERKEGAARD

FORPERSON I ØKOLOGISK LANDSFORENING

Jeg deltog for nylig i en workshop med over 60 deltagere fra alle hjørner af landbruget. Temaet var, hvordan vi kan få flere af de regenerative principper ind i dansk jordbrug. Alle på mødet var enige om, at det regenerative jordbrug er en proces, hvor flere, og gerne samtidige, veje fører til målet: At skabe en sundere jord. Halvdelen var engagerede unge, som gerne vil skabe et nyt bud på fremtidens landbrug. Ikke som et regelsæt, men med åbenhed, nysgerrighed, vægt på vidensopbygning og et håb om at udbrede ideerne.

Som forening hylder vi den stigende opmærksomhed, der samler sig omkring de regenerative dyrkningsmetoder. Det er jo netop dem, der er kernen i økologien.

Økologien har dog i bestræbelserne på at blive alment accepteret - og drevet af de økonomiske rammevilkår - rykket sig

REDAKTØRENS REFLEKSION:

tættere på det konventionelle landbrug, end på sine egne mål og principper. Her kan den opmærksomhed, som det regenerative landbrug lige nu får, ruske op i økologien – og igen sætte jorden i centrum, som den var, da økologien spirede for mange årtier siden.

Men vi må på det kraftigste protestere, når der gentagne gange tales om, at der mangler en ensartet definition og global certificering af det regenerative jordbrug. Det har vi med økologien, og der er ikke behov for et nyt parallelt brand og certificeringsordning.

På den ene side er de regenerative principper vokset ud af de biodynamiske og økologiske grundprincipper. Som økologer ser vi derfor regenerativt jordbrug som uforeneligt med brug af pesticider og kunstgødning, som kan ende i vores havmiljø og drikkevand.

På den anden er det vigtigt for mig at sige, at vi som økologer heller ikke er i mål. Det kan godt være, at indholdet af kulstof er stabilt i dansk landbrugsjord, og at økologer pga. en større andel af græsmarker er lidt foran. Men vi skal gøre det endnu bedre – og opbygge mere kulstof. Se bare på det seneste års store regnmængder: Vi får brug for en jord, der er mere robust og kan takle store udsving.

TRÆD OVER TRÅDHEGNET

PETER NORDHOLM ANDERSEN

REDAKTØR PÅ MAGASINET ØKOLOGISK

Artiklen ”Gert har solgt sin plov” viser et foto af landmanden, der skridter over et trådhegn på sin gård Ellinglund. Et godt billede på det benspænd, Gert Glob Lassen har givet sig selv. Han vil flytte sin økologiske mælkeproduktion tættere på principperne for det regenerative jordbrug. Metoden er magasintemaets røde tråd, og den kan bruges i både mikrobedet og kæmpemarken. Gert Glob Lassen fortæller, hvordan hans plantelærer for mange år siden sagde: ”Vi udpiner jorden”. Det forstod Gert Glob Lassen ikke, for han tilførte jorden gødning og pløjede dybstrøelse fra stalden ned i jorden. Her mange år efter har han forstået og nytænkt, hvordan han støtter jordens liv bedre.

Siden 2017 har Gert lavet mindst tre vigtige tiltag: A. Markerne jordbearbejdes nu kun overfladisk. B. Græsmarkernes levetid er forlænget fra 2-3 til 7-10 år. C. Han bruger køerne til at lave en mere holistisk afgræsning.

Det har givet resultater, fx oplever han ikke længere sandflugt. Sikkert fordi der nu er mere organisk materiale og liv i jorden.

I temaet møder du også øko-køkkenhaveentusiasten Hervé Logonné. Hør om den aha-oplevelse, der flyttede ham over et usynligt hegn. Nemlig, da han skiftede fokus fra at dyrke grøntsager til at sanse og dyrke jorden. Et så grænseoverskridende skridt, at han i dag kalder sig jordnørden.

Temaet om sund jord er grænseoverskridende på flere planer. Du kommer en tur med til Østafrika og hører, hvordan Økologisk Landsforening laver projektarbejde i et tropisk landbrug, der er meget forskelligt fra det danske – men i sidste ende handler om præcist det samme: Hvordan vi dag for dag med økologiske og regenerative principper gør jorden en anelse sundere end i går.

Definition: Hvad er regenerativt jordbrug?

Havebesøg hos jordnørden Hervé Lognonné

Gårdbesøg:

Boguddrag: Michael Meyers aha-oplevelse

Øko-gruppearbejde i Østafrika afbløder skaderne af klimaets bulldozer

GERT SPRINGER OVER, HVOR GÆRDET ER HØJT

I vores tema om sund jord begynder vi i en lille have, besøger så Gerts store landbrug og ender i Østafrika. Hele vejen igennem og uanset skala booster principperne for regenerativt jordbrug og økologi livet i jorden.

BLÆS I DEN SORTE TRUMPET OG FÅ VELSMAG I MUNDEN 16

ANDERS BORGEN HØSTER MED DET LANGE LYS TÆNDT

Han tænker langt mere i årtier end i den enkelte sæson. Arbejdet med at forædle korn, der gør sig godt i økologisk landbrug, er langtfra forbi på én høst i forsøgsmarken.

I efterårsudgaven af Sæsonens opskrifter får du blandt andet en opskrift på og gode råd om at samle den sorte trumpetsvamp.

Sæsonglæde: Ole Roed, Fårup Sommerland

Foto: Peter Nordholm Andersen

Foto: Peter Nordholm Andersen

MEGET MERE ØKOLOGI

I REMA 1000 mener vi, at økologi skal være tilgængeligt for alle, og derfor tilbyder vi økologi i høj kvalitet til lave priser.

VALLØ SLOT

Vallø Slot producerer økologiske æg, hvor æggene indsamles fra hønerne om formiddagen, hvorefter de pakkes og sendes ud til de første butikker allerede samme dag. Det er altså direkte fra hønestalden og ud til køledisken på et enkelt døgn.

Udover økologiske æg kan du også købe en økologisk, koldpresset rapsolie fra Vallø Slot.

GRAM SLOT

REMA 1000 er medejer af Danmarks største økologiske landbrug Gram Slot i Sønderjylland. Der er mulighed for at besøge staldene og landbruget, så man kan se og opleve, hvordan et moderne og økologisk landbrug drives.

Gram Slot leverer bl.a. mejeriprodukter, grøntsager, mel og havregryn til vores butikker, som eksklusivt sælges i REMA 1000. Du finder flere end 35 kvalitetsprodukter fra Gram Slot i vores faste sortiment.

KVALITET & PRODUKTION

Ligesom det er gældende for alle vores produkter generelt, går vi også højt op i kvaliteten på de økologiske produkter, som vi forhandler. Vi står derfor inde for de økologiske produkters smag og kvalitet. Dette er et krav til vores leverandører, som vi ikke går på kompromis med, ligesom vi heller ikke går på kompromis med vores discountpriser.

I Danmark findes to primære mærkninger inden for økologi. Det danske røde Ø-mærke og det grønne EU-mærke. Disse to mærker sikrer, at lovgivningen inden for økologisk produktion er overholdt.

af al landbrugsjord

kan være degraderet i år 2100, hvis vi fortsætter det nuværende landbrug.

Hvert år mister vi 24 millioner tons frugtbar jord – en dyrkningsflade på størrelse med Grækenland. Jorden degraderer blandt andet på grund af industrielle landbrugsmetoder, og den havner som ørkner, erosionsramte jordflader og anden udpint jord. Konsekvens: Mere kemi, biodiversitetsfald og risiko for fødevarekriser.

JORDEN KALDER

ÅR 2024

40% af al verdens landbrugsjord kan være degraderet i dag, vurderer FN.

EN PRINCIPSAG:

FORSTÅ KERNEN I REGENERATIVT JORDBRUG

Regenerativt jordbrug handler om at give jordens liv gode vilkår. Principperne bag metoden er vokset ud af økologiens grundprincipper om sundhed, balance, retfærdighed og omsorg for alt liv.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: MIA STOCHHOLM

PRINCIP 1

DÆK JORDEN KONTINUERLIGT MED ARTSRIGT GRØNT

Bar jord giver store temperaturudsving og øget risiko for erosion. Det giver tab af mikroliv og frugtbar topjord. Jorddække kan i en køkkenhave være visne plantedele, der er lagt ud mellem fx squashplanterne samt en efterafgrøde som vintervikke og rug, der spirer op før sidste squash er høstet. Der er flere lovkrav om at bruge efterafgrøder i landbruget. Det kan være kløvergræs. Som andre bælgfrugter lagrer kløver kvælstof i små rodknolde og er derfor god i øko-landbrug. Brug af efterafgrøder, flerårige afgrøder og undersåning bidrager til øget fotosyntese, levende rødder, mere mikroliv og øget binding af kulstof i biomasse og jord.

PRINCIP 3

BOOST DET MIKROBIELLE LIV

I jorden lever svampe, bakterier og andre vigtige organismer, der indgår i komplekse fødenet. Jo mere liv og diversitet, der er i jorden, desto sundere og mere modstandsdygtig vil den være fx ved ekstremt vejr. Fra et økologisk synspunkt passer man på livet i jorden ved at stoppe brug af midler, der dræber diversitet og mikroliv, som eksempelvis syntetiske pesticider. Græssende dyr og brug af kompost kan være med til at booste mikrolivet i jorden. Som jordbruger kan man også øge diversiteten af plantearter over jorden og dermed skabe et rodsystem med diverse rodtyper, flere mikrobielle arter og en højere underjordisk diversitet. Landmanden kan øge antallet af arter, i græsmarksblandinger, i mellem- og efterafgrøder eller i hovedafgrøder. Det kan være ved at dyrke flere planter på samme mark i såkaldte polykulturer.

PRINCIP 5

SKRU OP FOR KREDSLØBET

Regenerativt jordbrug har fokus på at skabe helhed i in- og output i hele produktionen. Kunsten er at skabe cirkulære kredsløb. I køkkenhaven kan det være ved at bruge komposterede materialer – frem for at importere jord eller gødning udefra. Jord kvitterer for tilførsel af komposterede biomasser (fx halm fra kostalden), så en recirkulering af næringsstoffer i sammenhæng med kompostering har en positiv effekt på jordfrugtbarheden. Princippet dækker også over genbrug, upcycling og genanvendelse. Det kan være ved at skabe kredsløb fra by til land, hvor alt fra kaffegrums til stegefedt fra små og store køkkener sendes til et biogasanlæg, så næringsstofferne til sidst havner på en økologisk mark og optages i nye afgrøder, der så sendes til byens køkkener.

PRINCIP 2

FORSTYR JORDEN MINDST MULIGT

Jo mere ro bakterier, svampe og rødder i jorden får, desto bedre. Pløjning er især hårdt for svampelivet. Det organiske materiale i jorden udsættes for mere ilt, så nedbrydes det, og det kan give et kulstoftab til atmosfæren. Derfor bør jordbearbejdningen gøres så skånsom som muligt. I landbrug med brug af såkaldt Conservation Agriculture (CA) pløjer man ikke, men bruger kunstgødning og sprøjter med ukrudtsgift, før man sår en ny afgrøde. Den metode er naturligvis no go i økologisk jordbrug, der skal finde andre veje til at reducere bearbejdningen af jorden og forsyne den med nye næringsstoffer efter høst. CA kan bevæge sig mod det regenerative ved at gøre sig uafhængig af pesticider og kunstgødning.

PRINCIP

4

HUSDYR SKAL PÅ GRÆS OG INTEGRERES

I økologiske mælkebedrifter skal alle køer på græs hele sommerhalvåret, mens over 80 procent af konventionelle mælkekøer lever hele livet på stald. Derfor er mange agerlandskaber støvsuget for køer. Særligt drøvtyggere har ellers en vigtig rolle at spille, når de æder og omsætter græs og højner insekt- og mikrobielt liv med deres kokasser. Dyrene skal dog integreres mere i dyrkningen, og økologerne skal arbejde med at få dyrene mere ind i sædskiftet, fx med fjerkræ og grise i mobile stalde. Der skal ikke være flere dyr, end økosystemerne kan bære. Flere græssende dyr vil reducere antallet som følge af begrænset plads. I dag opdrættes mere end 20 millioner konventionelle slagtesvin om året på stald.

PRINCIP 6

GIV ARBEJDERNE ET BEDRE LIV

På linje med ambitionen om at skrue op for det gode liv i jorden, inddrager nogle certificeringsordninger for regenerativ jordbrug sociale rettigheder for mennesker. Det er for eksempel ROC-ordningen, som har "Farmer and Worker Fairness" med som én af tre søjler. Her er der især fokus på rettigheder for illegale immigranter i amerikanske storlandbrug. Globalt drives millioner og atter millioner af landbrug på meget små arealer. I Østafrika har de mange typiske familielandbrug ofte under 1 hektar jord. Når de arbejder systematisk med økologimetoder, kan de bevæge sig ud af håbløs fattigdom, fordi de kan høste mere fra deres sparsomme jord. Metoderne kan også gøre jorden mere robust ift. tørkeperioder og mere intens nedbør, som klimaforandringerne forstærker.

Da Hervé Lognonné for omkring ti år siden begyndte at lugte til sin jord, skete der er jordskred i hans havesyn. Nu kan han skelne mellem dufte af svampe og bakterier: "I dag forholder jeg mig til jord, som jeg krydrer min mad."

JORDNØRDEN

For ti år siden fik Hervé Lognonné en aha-oplevelse. Den førte til, at han efter tre årtier som køkkenhaveentusiast begyndte at kalde sig selv for ”jordnørd”. I sin køkkenhave og på mithavelab.dk formidler han sine forsøg med og fascination af livet i den jord, vi alle lever af.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

Svendborg

Hervé Lognonné løfter en lille håndfuld jord op under sin næse. Jorden dufter mildt af skovbund, kartofler og tørt halm.

Han har taget jordprøven fra et stykke med kartofler i et af køkkenhavens bede.

Han fortsætter med at bruge sine sanser:

”Jo mere organisk materiale, der er i jorden, desto mørkere er det. Se! Min jord er meget mørk. Der er også tydelige regnormehuler, og strukturen minder om krummer,” siger han, mens han lader den porøse jord smuldre.

Jorden smitter af på hans fingre. Ifølge

Hervé Lognonné skyldes det, at den indeholder meget klister fra bl.a. regnorm – og det viser, at jorden er god til at optage vand.

Når jeg tænker over, hvor mange mennesker og andre organismer, jorden har givet mad over tid, bliver jeg ærbødig. Jeg har mad. Et hus. En bil. Medicin. Det hele kommer fra jorden.

- Hervé Lognonné

Han tager en anden, lysere klump jord op. Den stammer fra nabomarken lige uden for sin egen have ved Svendborg på Sydfyn.

”Jorden dufter syrligt. Den er meget kompakt, og der mangler gange fra regnorm. Når jeg håndterer den, brækker den over i skarpe kanter,” siger han og forklarer, at jorden mangler det alsidige miks af organisk materiale og naturens bindemidler, han efterstræber i sin have.

Som han skriver på sin hjemmeside mithavelab.dk, hvor han graver dybt i viden om, hvad der giver en sund dyrkningsjord:

”Jo større diversitet i det organiske materiale, desto større diversitet vil der være i det dyreliv som både omsætter og lever af det organiske materiale, fra bakterie til regnorme, fugle og pattedyr. Nedbrydningen vil ske i et samarbejde mellem dem alle: de større dyr, bakterierne og svampene.”

AHA-OPLEVELSEN I BESØGSHAVEN

Det der med at stikke snuden i jorden. At se på den, tage den mellem hænderne og nærstudere jorden. At dufte til den, sanse den. Det startede for alvor en dag for cirka ti år siden, hvor franskmanden med 40 års køkkenhaveerfaring var på et havebesøg. Der var arrangeret af Landsforeningen Praktisk Økologi. Her flokkes grøntsagsglade havefolk, der dyrker jord og afgrøder efter de økologiske principper, og hvor man åbner sin have og viden op for andre.

”Tidligere var mit fokus på, om grøntsagerne så godt ud. Det med at se på jorden kom gradvist, men den dag fik jeg en aha-oplevelse. Manden til hende, der dyrkede haven, kom fra en landmandsfamilie, hvor de lugtede til jorden. Jeg havde aldrig tænkt på, at man kunne lugte til jord, og som gammel kok tænkte jeg: Wow!”

Hervé Lognonné opdagede, at jord dufter forskelligt, alt efter hvor og hvordan den er blevet dyrket. Det var en døråbner ind til et gigan-

tisk univers af viden om orme, svampe, biller, bakterier og andet forunderligt jordbundsliv.

”Nu er jeg nået dertil, at jeg godt kan skelne mellem duftene af svampe og bakterier. Det er som at smage på vin. I dag forholder jeg mig til jord, som jeg krydrer min mad.”

I sin jagt på jordviden har Hervé Lognonné kæmpe fordel af sit franske ophav. På originalsproget suger han nektar fra franskmænd med enorm viden om at få jord i topform.

JORDEN SKAL HAVE DET BEDRE

Et regnvejr sender Hervé Lognonné og journalisten ind i hans stue. Her får stakke af tidsskrifter og fagbøger om jord og økologisk havedyrkning sjældent lov til at samle støv. På stuebordet ligger en notesbog. Siderne er et velordnet mylder af Hervé Lognonnés små tegninger og sirligt nedskrevne refleksioner om jordens betydning for os som mennesker, og hvordan samspillet opstår og sker mellem dyre- og plantelivet.

Hans passion for en frugtbar jord er ikke kun materialiseret i køkkenhaven, men også på websiden Mit havelaboratorium. Her beskriver han sine mange forsøg og har plantet jordnære artikler om mikroorganismernes betydning og samspil med planterne.

Han deler også sin viden om og fascination af en livskraftig jord som oplægsholder og underviser, blandt andet på Den regenerative Jordbrugsskole.

”Jeg tager udgangspunkt i, at vi skal passe på vores jord. På lang sigt skal jorden have det bedre af at blive dyrket, end den havde det før. For mig er det kernen i det regenerative. Vil man vedkende sig det, så dyrker man sin jord regenerativt.”

Når man ser på jordens sundhed, hænger det ifølge Hervé Lognonné nøje sammen med dyrkningsskalaen: Har du en lille køkkenhave? En skolehave? 1000 hektar med produktionsmarker?

”Min fordel er, at jeg kan lege meget mere med ukrudt end en bonde- eller landmand. Jeg vil gerne lave en pædagogisk præsentation af, hvad jord er. Altså hvordan vi kan bruge jorden til at få den mad, vi skal leve af. Uden at vi ødelægger den. For det er et stigende problem.”

JORDENS DYRKES FOR INTENSIVT

For at uddybe de stigende trængsler for jordens liv, peger han ned på en liste med tanker om, hvordan vores samspil med naturen er. Han peger ned på punktet: ”Jordens grad af frugtbarhed” med tilføjelsen: ”… afgør, hvor mange mennesker, der kan være på jorden.”

Journalisten nævner, at FN har vurderet, at op til 40 procent af

vores landbrugsjord er degraderet, altså fattig på liv. Det tal kan stige helt op til 90 procent i år 2100.

”Vores samlede måde at dyrke jord på er ikke langtidsholdbar. Det er det, FN siger – og har vidst længe. Jorden forringes. Årsagen er, at vi dyrker den for intensivt,” siger Hervé Lognonné og uddyber, at den intensive tilgang, hvor man ser jorden som et passivt dyrkningsmedie, klart forringer vilkårene for jordens mikroliv. Han forklarer, at effektiviseringens motor i den grad blev speedet op i 1960’erne med traktorer, kunstigt kvælstof og pesticider.

”Men den konventionelle dyrkning har både en katastrofal og fascinerende side. Landbruget kunne gøre sig fri af jordens indbyggede selvregulering med kemi, kunstgødning og fosfat fra miner. Det gav helt op til tre gange så høje udbytter i forhold til tidligere. Det var fantastisk! Man slap også for bøvlet med jord, men måske - med dagens tilstand af jorden in mente - kunne det tyde på, at man ikke helt har fattet naturens systemer,” reflekterer Hervé Lognonné.

DILEMMA HOS ØKOLOGERNE

Han forklarer, at de industrielle metoder på den ene side har øget udbytterne, på den anden side reduceret jordens indhold af kulstof. En frugtbar jord i topform burde ifølge Herve Lognonne indeholde omkring seks procent kulstof her i Danmark. Ifølge de seneste tal fra kvardratnetsundersøgelserne fra 2022 af omkring 400 landbrugsjorde har tallet siden 1986 i gennemsnit ligget på mellem 1 og 2 procent.

”Jorden er mere og mere afhængig af, at man tilfører noget – og udbyttet bliver ringere og ringere. Man risikerer at få en jord, der til sidst nærmest bliver gold,” advarer Hervé Lognonné.

Han peger dog på, at der i Danmark ”trods alt ofte er så meget fornuft”, at de fleste landmænd dyrker vinterafgrøder og sørger for, at jorden på markerne er dækket hele året rundt.

For at forstyrre jorden mindre, er en del konventionelle landmænd gået over til pløjefri dyrkning. Men i det konventionelle system er den pløjefri dyrkning helt og holdent betinget af, at man fortsat bru-

ger pesticider til at bekæmpe ukrudt, forklarer Hervé Lognonné og kommer ind på, at man i nogle definitioner af regenerativt landbrug tillader brugen af glyphosat eller andre pesticider.

"Men pesticiderne har en skadelig effekt på jorden,” siger han.

Da økologer ikke må sprøjte med syntetiske pesticider, kommer de ifølge Hervé Lognonné i et dilemma, når det kommer til ukrudt.

"De kan være nødt til at pløje jorden på grund af ukrudt, som de ikke kan sprøjte væk,” siger han og peger på, at pløjning koster mange regnorm livet og har en negativ påvirkning af jordens frugtbarhed.

"Heldigvis kan jeg konstatere, at der er en stigende forskning i reduceret jordbearbejdning i økologiske landbrug."

HYP IKKE, MEN KLIP DIT UKRUDT

Den sydfynske sommerregn er stoppet. Hervé Lognonné viser rundt i sin have, hvor dagens mål er at gøre jorden mere levende end i går.

En stribe porrer står under insektnet. Jorden under dem er dækket af ukrudt, som Hervé Lognonné klipper ned cirka en gang om måneden og lader dem ligge. Det er helt centralt at dække jorden med vedvarende grønt, så den ikke tørrer ud.

”Jeg udnytter også fotosyntesen til at tilføre næring til porrerne. Det, jeg klipper ned, er næring, som jorden gerne vil have. For det er min jord, der har valgt, hvilke ukrudtsplanter, der skal vokse her. Øvelsen for mig er at lade være med at betragte ukrudtsplanterne som skurke – men at se på dem som hjælpere,” siger han og understreger, at det dog hele tiden er en balance.

”Mister jeg kontrollen, så tager ukrudtsplanterne over.”

Det at han klipper ukrudtet – og lader kultivatoren blive i haveskuret – er også en illustration af et andet vigtigt princip: At give jordens liv så meget ro som muligt.

”Regnorm vil helst ikke hakkes. Sådan er det med alle andre smådyr. De vil gerne have sol, rent vand og luft. Og mad. Og et godt hjem. Det er vigtigt for at formere sig. Du ville heller ikke få mange børn, hvis dit hjem blev revet ned hele tiden.”

Artiklen "Regnormen – den frugtbare jords helt" finder du via linket tinyurl. com/regnorm. Hervés regnormeglade tekst er kun én ud af et mylder af artikler om jordens liv, du finder på hjemmesiden www.mithavelab.dk.

Den frugtbare jords helt

Regnormen er hovedperson i en af de mange fagartikler med rødderne i øko logisk havedyrkning, Hervé Lognonné har skrevet. Den er ret lille, men gør en kæmpe forskel i jorden. Han skriver for eksempel, at der gennem regnorme af den store art i en gennemsnitlig kløvermark passerer 24 kilo jord per kvadratmeter per år – eller 240 tons per hektar per år. ”Et kolossalt tal i betragtning af en gennemsnitlig regnorms størrelse på blot tre gram,” funderer han.

ekskrementer. Den proces har ”stor betydning for jordfrugtbarheden.” Dertil kommer, at deres hulrum og gange er guf for planternes rødder, fordi de er forede med en kvælstofholdig slim. Slimet virker også som en slags klister, der forbedrer jordens struktur. Derfor har hans artikel undertitlen: Den frugtbare jords helt.

Foto: Colourbox

På langt sigt skal jorden have det bedre af at blive dyrket, end den havde det før. For mig er det kernen i det regenerative. Vil man vedkende sig det, så dyrker man regenerativt.

- Hervé Lognonné

Et andet vigtigt princip er illustreret i et hjørne af haven. Kompostbunken. Køkkenhavens madpakke med ny næring og mere liv.

Han forsøger at lave sin kompostjord kompleks. Den er et miks af komposteret flis, gødning fra egne høns, komøg, masser af forskelligt ukrudt – og meget gerne brændenælder og kulsukkerplanter, som har dybe pælerødder og indeholder masser af mineraler.

”Jeg prøver at lave den næringsrig og kulstofholdig, så de organiske materialer har en stor variation frem for kompost kun af blade. Det gør, at jeg på den måde styrker jordens struktur.”

Blandt de andre principper, han dyrker jorden efter, er en tommelfingerregel. Nemlig kun at høste det, der svarer til 40 procent fra et bed. Hele 60 procent af jordstykkets samlede producerede plantemasse, dvs. både rødder, stængler og frø, er nødvendige for at vedligeholde jordens mikro- og makroliv.

”Høster jeg mere end de 40 procent, kræver det en kompensation: halm, grøngødning, flis, kompost og så videre.”

ALT KOMMER FRA JORD

For hvert skridt, han tager gennem sin have og sine forsøg med og studier af jordens liv, er målet at finde den rette balance.

”Lige meget hvor jeg befinder mig, så er jeg på jord. Om det er i min have eller på en asfalteret vej. Neden under mig er der jord, som har taget mere end 300 millioner år at blive dannet. Når jeg tænker over, hvor mange mennesker og andre organismer, jorden har givet mad over tid, bliver jeg ærbødig. Jeg har mad. Et hus. En bil. Medicin. Det hele kommer fra jorden,” funderer Hervé Lognonné og tager et skridt mere ind i sit ”altgivende” jordsyn:

”Ud af den erkendelse håber jeg, at der vokser en motivation. At vi bliver nødt til at tage ansvar for fremtidige generationer. Det er svært, når relationen mellem jorden og hverdagen er så diffus for de fleste af os. Men omvendt oplever jeg, at biologien kommer mere og mere tilbage i vores bevidsthed. Vi bliver indhentet af den.”

Hervé Lognonné stopper et kort øjeblik i sin talestrøm. Så siger han:

”Jeg må indrømme, at det er svært ikke hele tiden at sætte os selv i centrum, når vi tænker på verden. Men det kan være, at vi skal gentænke hele vores placering?”

GOD STRUKTUR

modstår bedre vand

Hervé Lognonné har lavet en stribe test af, hvad jordens struktur betyder for dens evne til at modstå vand. I denne test ser du til venstre jord fra en konventionel nabomark og i den højre jord fra Hervés køkkenhave.

1 minut

To lige store jordklumper er havnet i hver deres glas. Den tunge lerjord tv. holder i første omgang stand, mens køkkenhavejorden th. med den løsere struktur har sendt en lille del tørt materiale til bunds.

1 time

16 timer

Jorden tv. fra marken begynder at gøre vandet uklart. Vandet i glasset til højre er klart.

Jorden tv. fra marken er fuldstændig opløst. Strukturen i køkkenhavejorden th. er nærmest intakt.

Fotos: Hervé Lognonné

INTERVIEW

MIKROORGANISMERNE ER FREMTIDENS LANDBRUGSDYR

SANDRA VILLUMSEN

TALSPERSON FOR REGENERATIVT

LANDBRUG

MEDSTIFTER

AF DEN REGENERATIVE JORDBRUGSSKOLE

EJER AF GRØNTSAGSPRODUKTIONEN

KIRSEBÆR OG

KØRVEL

HVORDAN DEFINERER I ”REGENERATIVT”?

At definere det regenerative er svært, fordi det omhandler komplekse systemer. Ordet regenerere betyder at genopbygge, og det er mit udgangspunkt. Vi skal genopbygge økosystemernes naturlige funktioner, og det kan alle være med til, hvad enten det er i en lille have eller et kæmpestort landbrug. Den drivende kraft i at genopbygge de naturlige funktioner er den mikrobiologiske recirkulering af næringsstoffer. I et komplekst udvekslingssystem sørger recirkuleringen for at levere de nødvendige næringsstoffer til planterne, begrænse frie næringsstoffer, binde vand og lagre kulstof. Men vi skal sørge for høj en plantediversitet og minimale forstyrrelser af jorden, for at den kører godt.

HVAD ER REGENERATIVT JORDBRUG?

Vi er en jordbrugsbevægelse, der arbejder med eksperimenterende regenerative landbrug i alle størrelser, men endnu domineres bevægelsen af mindre jordbrug. Foreningen favner mere end 200 unge jordbrugere på tværs af landet. Vi arbejder for at bringe dansk landbrug i samklang med det økosystem, som mennesker og produktion er en del af.

HVORDAN KOMMER LANDBRUGET ”I SAMKLANG”?

Vi ønsker at inspirere og få så mange som muligt med på rejsen, men vi er kritiske over for det, vi kalder input-landbrug med store mængder frie næringsstoffer og alt for megen monokultur. Set fra jordens ståsted er det kontraproduktivt, når konventionelle landmænd bruger kemi, der kan ramme alle svampetyper i jorden, mens kunstgødning overtager mikrolivets recirkulering og en intens jordbearbejdning hærger jordens liv.

HVAD ER INPUT-LANDBRUGETS AKILLESHÆL?

Økologer har en udfordring med jordbearbejdning, når de pløjer, harver og ellers arbejder mekanisk og meget i marken. Hos de konventionelle er det kemi og kunstgødning. Begge arbejder med store mængder gylle, monokulturer og begge mangler at integrere husdyr bedre, når de lader dem græsse ude. Nogle steder er dyrene ganske vist integreret i sædskiftet, når fx køer går ude på skiftende græsarealer – og her er økologer med både husdyr og planteproduktion godt på vej. Men hos landmænd, der kun producerer planter, burde der ske en større integration, fordi dyrene laver en mikrobiel pod-

Der er bare så mange mulige kombinationer i jordens ekstremt komplekse, biologiske system. Derfor skal alle jorddyrkere se på, hvordan mikrolivet kan øges ved at tænke i helheder.

- Sandra Villumsen

ning med deres afføring, når de går ude på græsarealerne, og via deres græsningsmønster i rotationsgræsning regenerer jorden Og i dag må økologer bruge en vis del konventionel gylle fra eksempelvis svineproduktioner.

HVAD KAN DE STORE ØKO-PRODUCENTER GØRE?

Fremtidens landbrugsdyr er mikroorganismerne. De skal have vand, ilt, mad, et læskur og en masse venner. For at få dem til at trives er alsidighed vigtig, så det skal de store producenter arbejde meget mere med. Det kan være ved at plante flere træer og buske i rækker mellem markstykker, dyrke polykulturer, og sprede mikrobiel kompost, kompostte og flydende fermenter.

HVORDAN GÅR MAN VÆK FRA MONOKULTURER?

Vi skal ændre hele vores syn på forsyningskæder. I dag støtter foderstoffirmaer dyrkning af store markflader med monokulturer, og efter høst blander de enkeltafgrøderne til foder. En oplagt vej er i stedet polykulturer, hvor man dyrker flere afgrøder på samme mark. På det felt er økologen Steen Nørhede langt med at dyrke foder til fjerkræ med et miks af flere afgrøder på samme

Ringsted

mark. De forskellige pæle-, trævle- og overfladerødder befinder sig i forskellige dybder og forsyner forskellige typer af mikroorganismer med sukkerstoffer. Rødderne er forbundet i et netværk, og frem for at konkurrere som i monokulturer, udveksler de næringsstoffer, vand og kulhydrater, så de kan holde hinanden i live. Den slags alsidighed kendetegner et regenerativt landbrug.

ER DER GODE EKSEMPLER PÅ STORE LANDBRUG, SOM DRIVES REGENERATIVT?

Michael Meyer på Sjælland dyrker 350 hektar pløjefrit og har integreret sine køer rigtig godt i sit landbrug. Først var han konventionel med reduceret jordbear-

bejdning, så økolog og nu regenerativ. Han eksperimenterer med sin maskinpark for at bearbejde sin jord så skånsomt som muligt ved at kombinere harvesystemer og en fræseteknik. Sidst jeg mødte ham, nævnte han, at han måske prøver en plov igen. Her er vi ikke dogmatiske i den regenerative jordbevægelse: Laver Michael en skånsom pløjning på det rigtige tidspunkt og tilfører mere kompost bagefter, så kompenserer han for forstyrrelserne. Der er bare så mange mulige kombinationer i jordens ekstremt komplekse, biologiske system. Derfor skal alle jorddyrkere se på, hvordan mikrolivet kan øges ved at tænke i helheder.

HVORDAN HAR I DET MED, NÅR VIRKSOMHEDER SOM

CARLSBERG SIGER, AT DE VIL FREMME DET REGENERATIVE LANDBRUG?

Det er interessant, at Carlsberg går ind på feltet, men i deres definition må man bruge sprøjtegift og gensplejsning af afgrøderne for at undgå at pløje og reducere øvrig bearbejdning af jorden. Så vil jeg sige, at de har meget at lære endnu, og at de derved fortsat vil understøtte et input-landbrug. Ved fortsat brug af kemi, kunstgødning og biogasgylle vil resultaterne udeblive, og det tror jeg ikke Carlsbergs målsætninger kan holde til. Og laver man en tørkeresistent byg til øl, burde man i stedet fokusere på, at det bør være jorden, der skal klare tørken. Er det symptombehandling eller en løsning? Det skal handle om jorden.

Podcasts: Regenerativt input til øregangene

Økologen Steen Nørhede fortæller begejstret om sine eksperimenter med samdyrkning – det at dyrke flere afgrøder på samme mark.

tinyurl.com/SteenNorhede

Biologen Bo Levesen åbner for et mylder af liv, mens han roder i friske kokasser på et naturareal, som er afgræsset af økologiske køer.

tinyurl.com/Kokasser

Tag på en rejse sammen med en pose madaffald og forstå, hvordan næringsstofferne fra byen kan komme den økologiske jord til gode.

tinyurl.com/Fra-bord-til-jord

GERT HAR SOLGT SIN PLOV

Ellinglund

Gert Glob Lassen har ikke pløjet markerne ved gården Ellinglund siden 2017. Han er et godt eksempel på en økolog, der har taget et både svært og stort skridt mod en mere skånsom jordbearbejdning. Indsatsen har allerede båret frugt.

TEKST OG FOTO: PETER NORDHOLM ANDERSEN

”Hov! Jeg har da hakket i hvert fald ti regnorm over.”

Gert Glob Lassen stikker sin landmandsnæve ned i en skovlfuld livlig jord, han har gravet op midt i det grønne græstæppe.

Han roder i den lille forstyrrelse af det store netværk af rødder, regnorm og mikromylder, han gerne vil fremme under sine marker på den økologiske gård og mælkeproduktion Ellinglund nær Silkeborg.

Den midtjyske økolog dyrker omkring 500 hektar jord. Heraf er 400 hektar græsmarker, hvor han høster græsfoder og hen over sommerhalvåret lader gårdens omkring 380 mælkekøer gå ud og hente frisk foder under den åbne himmel. På den øvrige jord dyrker han enårige afgrøder som havre, rug og majs. For mange af hans økologiske kolleger er det noget nær en naturlov, at en mark skal pløjes, før man sår en ny afgrøde. Ellers vil ukrudtet æde af udbytterne.

Den naturlov har Gert Glob Lassen arbejdet med konkrete forslag til at omskrive. Han har søgt en mere skånsom vej ved at give jorden så meget ro som muligt.

”Det lyder meget let, men det er det ikke som økolog. Så det er et eller andet sted at finde ud af: Hvor er den middelvej, hvor vi kan høste en fornuftig afgrøde – og bearbejde jorden mindst muligt? Den balance har vi øvet os i at holde siden 2017.”

GØR JORDEN ROBUST - IGEN

Før Gert Glob Lassens beslutning om at sælge ploven, var der en lang erkendelsesrejse, som går helt tilbage til hans landmandsuddannelse for flere årtier siden:

”I dag kan jeg godt fortryde, at jeg ikke hørte ordentligt efter, hvad min gamle plantelærer sagde: Vi udpiner jorden. Jeg forstod det ikke. For det syntes jeg ikke, at vi gjorde. Vi puttede jo gødning på og pløjede

dybstrøelse fra kvægstalden ned i markerne. Vi gav jorden noget tilbage. Men efterhånden har jeg indset, at vi i stedet mister kulstoffet i vores hårde bearbejdning af jorden,” siger Gert Glob Lassen.

Han hentyder til, at der over tusindvis af år er opbygget organisk kulstof via dødt plantemateriale, dyrerester og mikroorganismer. Kulstoffet forbedrer jordens struktur, vandholdende evne og næringsstoflagring.

Mange steder på jorden, navnlig i tropisk landbrug, er kulstofindholdet dalet kraftigt.

”Globalt set er der ikke ressourcer til at fortsætte den dyrkningsform, hvor kulstoffet forsvinder – vi er nødt at forsøge at gøre jorden mere robust,” siger Gert Glob Lassen. I det danske klima forholder det sig noget anderledes. De såkaldte kvadratnetsundersøgelser viser, at indholdet af kulstof i dansk landbrugsjord nogenlunde er det samme i 2019, da man sidst målte, i forhold til 1986.

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har dog udgivet en vidensyntese om regenerativt landbrug i økologisk landbrug. Her er konklusionen, at der er ”betydelige potentialer forbundet med integrationen af regenerative principper i økologisk landbrug, herunder forbedret jordkvalitet, øget biodiversitet og reduceret klimapåvirkning.”

DYRE LÆREPENGE

En af dem, der har taget hånd om potentialet er altså Gert Glob Lassen på Ellinglund vest for Silkeborg. Det har ifølge den økologiske landmand og mælkeproducent været en fagligt spændende, men til tider også dyr rejse.

”Jeg er blevet udfordret som økolog. At slippe ploven har krævet en masse tanker og en helt ny praksis. Undervejs har der været nogle succeser – og fejl”.

Øverst på hans liste over fejl i integrationen står der ”utålmodighed”.

Når man graver dybt og pløjer i jorden, påvirkes forholdet mellem bakterier og svampe. Tommelfingerregel for en god landbrugsjord: Forholdet bør være 1:1, men hyppig jordbearbejdning kan føre til en overvægt af bakterier, så forholdet måske ender med at være 100:1.

Et eksempel er en mark, hvor Gert Glob Lassen ville etablere havre efter nogle år med græs. Tidligere ville han pløje jorden ned til 25-30 centimeter. I stedet forsøgte han nu en fræsning og en overfladisk harvning, der maksimalt gik fem centimeter ned i jorden. Det så ud til, at græsset var slået ned. Men da havren var sået, kom græsset alligevel op og voksede i konkurrence med afgrøden.

”En konventionel landmand kan køre ud med noget, der tryller græsset væk på havremarken. Konsekvensen for mig var, at udbyttet i den mark blev halveret. Det satte jeg ind på kontoen for dyre lærepenge,” fortæller Gert Glob Lassen med et glimt i øjet.

Fejlen lærte ham og Ellinglunds øvrige folk at køre tidligere ud med fræseren. Det kan være allerede i februar, hvor der næsten ikke sker en omsætning i jorden.

”Vi skal være så onde ved græsset som muligt. Det værste for græs er at få rødderne opad i frostvejr.”

FØR:

• Pløjede markerne før ny afgrøde.

• Lod græsmarkerne stå i 2-3 år.

• Havde køer på én mark i længere tid.

• Fik større og større markflader.

NU:

• Pløjer ikke. Skånsom jordbehandling.

• Lader græsmarkerne stå i 7-9 år.

• Lader køer afgræsse mindre felter oftere.

• Planter nye træer ude i markerne.

Jeg er bare en kvægbonde, der forsøger at kigge længere fremad og deltage i at ændre den biodiversitets-

krise, vi står midt i.

- Gert Glob Lassen

MINDRE SANDFLUGT END FØR

På listen over landmandens succeser ved at drive jorden uden plov er, at udbytterne og mængden af ukrudt stort set er uændret.

Læg dertil en konkret og synlig gevinst:

»Vi har tit haft problemer med sandflugt både forår og efterår, men risikoen er meget mindre nu, fordi der er så meget organisk stof i overfladen,« konstaterer Gert Lassen.

Efter et rekordvådt første halvår i 2024 er hans oplevelse også, at det er ”forbløffende nemt” at arbejde med maskinerne ude på græsmarkerne, når de tager slæt – altså høster græs til foder i form af ensilage.

”Vi kan tage slæt, selv om det lige har regnet. Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre at hente det ind med maskinerne på grund af den usædvanligt våde sommer.”

Jordens ”bæreevne” er i rigtig god form, og det skyldes efter økologens vurdering igen det højere indhold af organisk stof i jorden.

JA TAK TIL BESVÆRLIGE TRÆER

Ud over at have solgt ploven, afprøver Gert Glob Lassen andre værktøjer fra den rege-

nerative værktøjskasse. For eksempel får hans græsmarker lov at ligge i 7-9 år, mens omdriftstiden tidligere var 2-3 år.

Han er også med i flere projekter under Innovationscenter for Økologisk Landbrug, hvor han har plantet træer ind i markerne. Såkaldt skovlandbrug. Generelt går det ellers den modsatte vej i dansk landbrug hen mod større og større markflader.

”Det vigtigste for mig er at få svampe til at leve. Dem har vi endnu ikke nok af – men kløvergræsset og en bred vifte af planter kan understøtte det. Træer og buske kan bidrage med en endnu større variation.”

På græsmarken nær mælkestalden, hvor Gert Glob Lassen har stukket skovlen i jorden, udpeger han en stribe træer i et læhegn. Hegnet blev etableret for tre år siden.

”Det er godt for køerne med læ og skygge fra træerne, når de har vokset sig store, men indtil da er det jo møgbesværligt, at de står der. Træerne står dog i en afstand, så maskinerne kan komme forbi, når vi omlægger græsmarken til korn eller majs i vores sædskifte,” siger Gert Glob Lassen.

Træerne stod flottere sidste år. Mosegrise har ædt af rødderne. Når mosegrisene trives, hænger det sammen med, at der er sat trådhegn op omkring marken. Hegnet er sat for at beskytte træerne mod skader fra bl.a. harer og råvildt, men hegnet gør også, at ræven ikke kan komme ind og jage mosegrise.

Det er ifølge Gert Glob Lassen et eksempel på, hvordan man som landmand, og især som økolog, arbejder med konstante medog modtræk fra naturens side.

”Uhh, det er godt nok nemmere med en ren græsmark. Det er ikke uden udfordringer, men det kan ske at blive rigtig godt.”

Her hentyder han til, at de træer, han har plantet, gavner fuglelivet. Der er blandt andet kommet flere stære og viber. Fugle, som både kan gavne øjet og øko-landbruget.

”Vi har oplevet en miniudgave af sort sol, hvor en stor flok stære fløj rundt. Jeg tænker, at det hænger sammen med køer på græs, billefyldte kokasser og livet i jorden. Jeg er især glad for fuglene, hvis der er mange gåsebiller. Deres larver spiser nemlig rødderne på kløvergræsset. Så det er dejligt med fugle, der gerne fylder maven med biller.”

JON AAGAARD ENNI

KONSULENT I REGENERATIVT LANDBRUG

INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Se den fulde version af interviewet via tinyurl.com/sundjord.

FORRETNING VS. NATURHENSYN

Gert Glob Lassen kommer flere gange ind på, at Ellinglund balancerer mellem at drive forretning og så de hensyn til jordens sundhed og naturen, han gerne vil tage mange af.

”Der skal være noget at høste – ellers kan jeg ikke leve af det. Det er udfordringen ved at have så stor en køkkenhave,” smiler han og giver et eksempel: Arbejdstiden til at passe de nye træer, der er plantet på markerne.

”Vi har spidsbelastning på vores bemanding, og vi er bedst til at passe marker og køer. Vi må erkende, at det er svært at nå også at passe træerne, som skal holdes fri for ukrudt de første fem år, hegnes osv.”

Derfor er der lige nu hyret professionelle skovfolk til at løse den opgave.

Alligevel tænker han meget over, hvordan skovlandbruget kan rulles mere ud. Han vil gerne op på 20-25 hektar med en kombination af lavskov med for eksempel eg og krat, bær, frugttræer som æbler og pærer samt ”vildt gerne” nogle nødder.

”Det er en stor luns. Derfor leder jeg efter nogen, der vil investere i det. Mit håb er, at nogen for eksempel kan se en værdi i at

høste frugterne og lave cider, most eller marmelade af dem. Som landbrug er vi klar til at stille arealet til rådighed, hvis de vil passe det,” siger Gert Glob Lassen og fortsætter:

”Jeg er ikke frugtavler, men bare en kvægbonde, der forsøger at kigge længere fremad og deltage i at ændre den biodiversitetskrise, vi står midt i.”

Mere konkret vil Gert Glob Lassen i første omgang tilplante yderligere 1,5-2 hektar med træer selv, ”for at få endnu flere erfaringer med skovlandbruget og så skalere derfra”.

Når økologen ser ti år frem, håber han, at det økologiske landbrug og hans kollegaer i branchen har fundet endnu mere skånsomme metoder og endnu bedre kombinationer af planter i sædskiftet.

”Der bliver arbejdet rigtig godt med mange ting, navnlig i regenerative- og permakultur-kredse,” roser han og forklarer, at de mange gode tiltag i mindre skala skal skaleres op, så vi kan producere fødevarer nok.

”Jeg er meget sikker på, at det ikke bliver umoderne at spise – så vi skal producere fødevarerne på en så skånsom måde som muligt ved at tænke mere i helheder.”

EKSPERT: GERT HAR DEN RETTE INDSTILLING

HVAD VISER GERTS EKSEMPEL DIG?

Gert har mange jern i den regenerative ild, og det er fedt at høre, at han har reduceret sandflugt. I forhold til at udbrede hans erfaringer er det vigtigt at sige, at han som mælkeproducent kan bruge græsset og kan tillade sig at have rigtig meget græs. Hans meget sandede jord er også nemmere at bearbejde til et godt såbed, mens dyb jordbearbejdning ofte er nødvendig i en tungere jord. Jeg tror, at den positive udvikling, Gert ser, især handler om, at han har valgt en form for rotationsafgræsning, hvor mindre folde afgræsses intenst i kort tid og efterfølgende får lov at ligge urørt længe nok til, at planterne udnytter deres vegetative vækstpotentiale bedst muligt.

KAN ALLE ØKOLOGER STOPPE MED AT PLØJE?

De fleste bør ikke stoppe efter min mening. I den regenerative jordbrugsbevægelse cirkulerer en grov forsimpling om, at landbrugere ikke bør pløje. Men under danske forhold er ploven ikke den klimaskurk, den bliver gjort til. Det afgørende er, hvornår, hvordan og hvor godt, der pløjes.

HVOR TÆT ER ØKOLOGER PÅ AT VÆRE REGENERATIVE?

Økologisk landbrug er i mine øjne en form for regenerativt landbrug. Økologiens principper er ganske enkelt fundamentet for regenerativt landbrug. Tager man værdisættet bag dyrkningsformen alvorligt, så er er man regenerativ. Men selvfølgelig vil der være økologer, der lige har lagt om og kun lige præcist lever op til minimumskravene.

HVILKE REGENERATIVE GENVEJE ER OPLAGTE?

At øge diversiteten af plantearter i græsmarksblandinger og efterafgrøder. Ofte ser vi, at græsmarkerne kun indeholder alm. rajgræs og hvidkløver, mens efterafgrøder ofte kun består af én eller to arter. Men meget forskning tyder på, at plantediversitet er afgørende for jordens mikroliv og dets sammensætning, og at en højere diversitet over og under jorden giver et mere robust og velfungerende økosystem. Landbrugerne bør arbejde mere med timing, etableringsteknik, næringsstofforsyning, biomassens kvalitet ved nedmuldning osv. i efterafgrøderne. Jo bedre de gror, desto større regenerative fordele giver de.

HØST AF DET HOLISTISKE TRÆ

Det populære begreb regenerativt landbrug er behandlet i podcasts, dokumentarfilm og bøger. Her er konkrete bud på, hvor du plukker viden om en ny vej for landbruget.

SAMTALEBOG MED LYST SIND

Lysbønder er en samtalebog med nøglepersoner fra den regenerative jordbrugsbevægelse.

Blandt dem er landbrugsrådgiver Martin Beck – en af pionerne. Teksterne formidler et grundlæggende skifte i forståelsen af, hvad jord er. Den ene af bogens to forfattere, Sofie Isager Ahl, har tidligere skrevet: ”Ordet for menneske er levende jord.” Det latinske homo en afledning af humus: jord. Netop jorden er forudsætning for arternes overlevelse, og står centralt i den regenerative praksis. Forfatterne er håbefulde på jordens vegne –men efterlyser mod fra politikere og banker til at booste metoden.

Bogen på 224 sider er set på Saxo. com til 259,95 kroner.

LANDBRUGSFAGLIG PODCAST

”Hvad er regenerativt landbrug?” Det er titlen på den nysgerrige, landbrugsfaglige podcastserie fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (ICOEL). Hen over fem afsnit møder du en konsulent, en landmand og to forskere fra Danmark. De mere end tre timers indhold er høstet af Jon Aagaard Enni, ICOEL-vært og konsulent i planteavl og regenerative dyrkningsmetoder. Du får svar på faglige spørgsmål om begrebet, og under hans dybe dyk ned i, hvornår landbrug med rette kan kaldes regenerativt, får du indsigt i, hvordan erfaringerne på området kan skaleres op i økologisk landbrug.

Lyt med via tinyurl.com/icoel-podcast

STORE TANKER PÅ DET STORE LÆRRED

I biograffilmen Landbrugets

Natur møder vi en række danske jordbrugere og deres bud på et naturvenligt, regenerativt landbrug. De fortæller om forsøget på at genetablere biodiversiteten over og under jorden, om at trække CO2 ud af atmosfæren, opbygge jordens frugtbarhed og balancere vores vand- og kulstofcyklusser. Krydret med flotte, levende billeder får du fascinerende fakta om mikrobiologien i jorden, jordens strukturer og frugtbarhed og ikke mindst kulstofbinding. Det er instruktørens Isabelle Denaros ønske at inspirere til intet mindre end "et paradigmeskifte i landbruget".

Læs mere på filmens engelske site: www.thenatureoffarming.com

TAG PÅ TOUR DE LANDBRUGSDANMARK

Med udgangspunkt i den sidste bonde fra sin egen slægt rejser Rasmus Hage Dalland rundt til forskellige typer landbrug og tegner et billede af, hvordan landmændene selv opfatter de udfordringer og løsninger, forvaltningen af jorden byder dem. Godt nok besøger han undervejs konferencer for regenerativt landbrug, men regenerativt landbrug er ikke den røde tråd. I Jordbundet følger du hans besøg på gårde, hvor han lugter kokasser, gylle og gødning, mærker jorden mellem sine fingre, lærer om pesticider og hører kunstgødning blive omtalt som fastfood til planterne.

Se forlagets bogomtale via tinyurl.com/Jordbundet

ØKOLOGISK DAAL MED SPRØD CHUTNEY

SKRU OP FOR DET GRØNNE, OG GØR NOGET GODT FOR KLIMAET

Opskrift af Louisa Lorang 4 personer 45 minutter

INGREDIENSER

Daal:

2 dl røde øko linser

1 stort øko løg

1 øko aubergine

3 spsk. øko olivenolie

1 spsk. øko smør

3 øko tomater

1 spsk. fint revet øko ingefær

3-4 spsk. øko karry

Salt

Sprød chutney:

1 øko rødløg

2 spsk. øko sukker

2 spsk. øko hvidvinseddike

1 øko mango

½ øko agurk

2 håndfulde øko koriander

1 øko chili

Tilbehør:

Øko yoghurt

Øko nigella

Øko pitabrød eller øko fladbrød

ANNONCE

FREMGANGSMÅDE

Daal:

Skyl linserne, og kom dem i en gryde med rigeligt koldt vand. Kog dem møre under et låg på klem (de koger hurtigt over). Det tager cirka 15-20 minutter.

Hak imens løg, og skær auberginen i små tern. Sautér begge dele i olivenolie og smør i en stor, dyb pande i cirka 10 minutter. Det skal ikke tage farve, men mørne fint.

Skær tomaterne i tern. Kom dem med i panden og sautér i 2-3 minutter. Tilsæt fintrevet ingefær og karry, og krydr med salt.

Tilsæt linserne og lidt af kogevandet i panden. Lad det hele småkoge i 10-20 minutter. Spæd til med kogevand efter behov. Koldt vand, hvis der ikke er nok kogevand. Smag til med salt.

Kampagnen er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer

Chutney:

Snit løget i slanke både. Fyld sukker og eddike i en skål, og rør det sammen. Rør løgbådene i. Skræl mangoen, og skær frugtkødet i tern. Vend mangoternene med løg og lage. Skær agurken i tern, hak chili og koriander, og vend det hele med mango og løg. Smag til.

Servering:

Anret daalen i dybe tallerkner. Top med yoghurt, chutney og nigella og servér straks med pita- eller fladbrød til.

TIP: Har du ikke en mango, kan du erstatte med lidt ananas, fersken eller undlade frugten.

Foto: Anders Schønnemann

BOGUDDRAG

... MEN SÅ SAGDE MARTIN TIL MIG: ”DET DER ALLE SIGER, DET

PASSER IKKE”

Vilhelmshøj

I samtalebogen Lysbønder møder de to forfattere centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse. Landmanden Michael Meyer har dyrket 350 hektar pløjefrit siden 2000 og fortæller i afsnittet ”Kunsten at vende jordbiologien”, hvordan skiftet til økologisk dyrkning blev et afgørende skridt.

Michael Meyer: … Min indgangsvinkel til pløjefri dyrkning er, at jeg synes, at det er bøvlet at pløje. Det tager lang tid, og man når ikke en skid. Det er en træls arbejdsgang, for at sige det mildt. Så fandt vi ud af, at det egentlig godt kunne lade sig gøre at dyrke uden en plov. I stedet harver man 15-20 centimeter ned i dybden. De sidste tre år, inden vi lagde om til økologi, blev vi også harvefrie, hvor man skærer en ny afgrøde direkte ned i den eksisterende. Og det gik faktisk rigtig godt. Men jeg må sige, at jeg aldrig har været så skuffet, som da jeg fik jordprøverne tilbage og så de kulstoftal dengang i foråret 2016. De lå på 2,2 procent.

Sofie Isager Ahl: 20 procent af den danske landbrugsjord dyrkes pløjefrit. Det er en landbrugsmetode, der har oplevet en fremgang på over 60 procent de sidste fire år og bliver fremhævet for dens kulstofbindende potentialer. I den kontekst lyder de 2,2 procent ikke af så meget. Du havde forventet, at kulstofindholdet ville være højere efter at have dyrket uden plov i næsten to årtier?

Michael Meyer: Ja, lige nøjagtig. … Det er så nemt i det konventionelle at køre pløjefrit, fordi man altid lige kan viske tavlen ren med en gang glyphosat. Men hvis vi så snakker jordfrugtbarhed og kulstofopbygning, så rykker det slet ikke. Konsulenten Martin Beck (rådgiver med stor viden om regenerativt jordbrug, red.) …, syntes min gård var spændende, fordi jeg ikke havde pløjet siden år 2000. Han kom på besøg i 2015, og vi startede med at gå ned i marken med en spade og grave en klump jord op. Hvis man kender Martin Beck, ved man, at han er en diplomat som bare fanden, men jeg kunne godt se på hans ansigtsudtryk, at det var ikke lige det, han forbandt med god jordstruktur, det her. Det kunne jeg sagtens aflæse fra ham. Så sagde jeg: ”Hva’ så, Martin, hvad er der galt?” Jeg kunne jo se både regnorme og hvide rødder. ”Ja,” siger han så, ”det er også rigtigt, men der er bare ikke plads til noget andet. Der er ikke hulrum af nogen som helst art. Din jord er fuldstændig pakket sammen.” Så tabte jeg jo lidt småkagerne, havde jeg nær sagt. Nu var det min tur til at se lidt forkert ud i ansigtet.

Sille Skovgaard: Når jordstrukturen var så ringe, skyldtes det så, at der manglede andet liv end regnorme – altså svampe og bakterier? Var det med andre ord pesticiderne, der holdt udviklingen tilbage?

Michael Meyer: Ja, lige præcis. Jeg havde egentlig haft lyst til at dyrke økologisk i nogle år, fordi jeg godt kunne se, det måske var måden lige at få et niveau mere, men alle sagde jo til mig: Hvis du vil være pløjefri, så kan du ikke blive økolog, fordi ukrudtet vil tage over. Det var så ligesom det. Men så sagde Martin til mig: ”Det der alle siger, det passer ikke. Det kan godt lade sig gøre uden pesticider. Jeg tror faktisk, jeg har noget, der passer til dig.” Og det var så det regenerative.

Tak til Forlaget Virkelig og forfatterne for at kunne bringe uddrag fra s. 40-41 i ”Lysbønder”, der udkom 19. januar 2024.

Køb økologisk og spar grundvandet for mødet med sprøjtegifte

ØKO-METODER I ØSTAFRIKA

Uganda

Uganda

ligger i et grønt bælte omkring Ækvator. Den centrale del af landet er kuperet højslette i 1500-2000 meters højde, mens der mod øst og navnlig vest er høje bjerge, der når over 5000 moh. Fra Victoriasøen i cirka 1135 moh. løber Den Hvide Nil nordpå mod Middelhavet. Økologisk Landsforening har også projektaktiviteter i Tanzania og på øen Zanzibar ud for Tanzanias kyst.

ØKO-METODER STYRKER KABUGHOS JORD

"Siden jeg begyndte at praktisere økologiske landbrugsmetoder på min gård, har jeg reduceret jorderosionen. Jordens frugtbarhed er også forbedret, og mit udbytte er steget,” siger Kabugho Racheal.

Den unge bonde fra den ugandiske landsby Kanyamura dyrkede indtil 2021 den kvarte hektar skrånende jord, hun har arvet fra sin far, efter traditionelle metoder. Men i de tropiske regnsæsoner oplevede hun gang på gang –som mange andre småbønder i det bjergrige Vestuganda – at jord og næringsstoffer skyllede ned ad de stejle marker.

"Som andre traditionelle landmænd brændte jeg buskområder af, plantede løg i lange, lige rækker langs skråningerne, lugede den blotlagte jord og havde kun meget få afgrøder. Den praksis øgede jorderosionen. Det førte til reduceret jordproduktivitet og dermed mindre udbytter”, fortæller Kabugho Racheal.

I 2021 kom vendepunktet. Hun blev medlem af Kanyamura Thuyikambe Organic Farmer Family Learning Group, der er en del af Økologisk Landsforenings udviklingssamarbejde i Østafrika. Her lærte hun at bruge en vifte af økologiske metoder systematisk på sin jord. Fx grøfter, vandbassiner, mellemafgrøder, kompost og bunddække.

De nye tiltag har gjort, at hendes sparsomme jord nu er mere frugtbar. Et eksempel er, at hendes høst af bønner hen over to sæsoner er steget fra 120 til 190 kilo.

Læs flere personhistorier: tinyurl.com/oko-i-Uganda.

ØKO-METODER I ØSTAFRIKA

Hvis familierne skal overleve – ikke bare som bønder, men også som mennesker – er det bare så vigtigt, at de får opbygget jordens evne til at modstå tørke, et varmere klima samt meget uforudsigelige og vildere regnperioder.

- Per Rasmussen PROGRAMLEDER I ØKOLOGISK LANDSFORENING

TEAMWORK

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er en central komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

TEKST OG FOTO:

PETER NORDHOLM ANDERSEN

Måske har du set marker med dybe kløfter efter de rekordstore regnmængder, der har spulet Danmark det sidste års tid? Navnlig i vinterperioden, hvor der dukkede et mylder af små søer op, som satte marker, veje og sommerhushaver under vand.

Klimaforandringerne er også slået igennem i Østafrika. Men mens vi i Danmark er ramt af en hammer, er det nærmere bulldozer, der tromler lande som Uganda og Tanzania. Ifølge FN's klimapanel er hele det afrikanske kontinent et klimahotspot, hvor befolkningen er ”særligt sårbare” over for klimaforandringer og eksempelvis er mere udsatte, hvis høsten slår fejl.

Bulldozeren presser også indsatsen for at udbrede viden om og praksis i at bruge øko-metoder, som Økologisk Landsforenings Ulandssekretariat arbejder sammen med østafrikanske landbrugsorganisationer om.

Samarbejdet har kørt i mere end 15 år i

navnlig Uganda. Fokus har været at udvikle og udbrede økologiske metoder til familielandbrug via en gruppemodel, der kaldes Family Farmer Learning Groups (FFLG). Blandt metoderne tæller at dække bar jord med visne plantedele, at bruge kvælstoffikserende bælgplanter samt at bruge kompost og sædskifter. Den jordnære viden udbredes via FFLG’erne, der typisk tæller repræsentanter fra 20 familielandbrug, der ofte har under 1 hektar jord.

ROBUST JORD ER LIVSVIGTIGT

Per Rasmussen leder Økologisk Landsforenings såkaldte programsamarbejde, der modtager Danida-midler. Den uddannede agronom med en master i ”Human Ressource Development and Adult Education” forklarer, at brugen af de økologiske metoder er ét stort arbejde for at gøre jorden mere robust over for klimaforandringerne.

ER VÆRN MOD KLIMAETS BULLDOZER

”Jordens frugtbarhed er et helt centralt tema i vores fælles indsats. Hvis familierne skal overleve – ikke bare som bønder, men også som mennesker, er det bare så vigtigt, at de får opbygget jordens kapacitet til at modstå tørke, et varmere klima samt meget uforudsigelige og vildere regnperioder”, forklarer Per Rasmussen.

Han har selv oplevet usædvanligt høje temperaturer og knastørre afgrøder i Østafrika inden for de sidste par år.

”De ændrede mønstre forvirrer med god grund bønderne: De spørger: Hvornår skal vi så? Uden regn efter såning tørrer kimplanterne tørrer ud. Så skal du bruge tid og penge på at så igen. Det er meget udfordrende, når man dyrker landbrug”, siger Per Rasmussen.

SULT, VOLD OG TYVERIER

Som et led i et nyt klimaprojekt har fem økologikonsulenter i Uganda og Tanzania i

slutningen af 2023 samlet beretninger fra hver især fire FFLG’ere. Kernen i klimaprojektet vender vi tilbage til senere i artiklen.

Beretningerne fra de i alt cirka 400 familier understøtter Per Rasmussens oplevelse: Klimaet er blevet varmere, tørkeperioderne længere – mens nedbøren er mere intensiv, når den endelig falder.

Øjenvidneberetningerne fra det bjergrige Vestuganda viser, hvor sårbare forhold de børnerige familier lever under: De ændrede vejrmønstre æder af udbytterne, giver en dårligere høstkvalitet, som igen ”resulterer i sult i husholdningerne” og deraf følgende underernæring, beretter familierne.

Da der er færre afgrøder at sælge, er der eksempler på, at børn må forlade skolen pga. manglende skolepenge. Det er med til at presse piger ind i tidlige ægteskaber. Det fører også til ”vold i hjemmene, udbredt tyveri i landsbyerne, og et stigende pres på

naturen i form af skovrydning, når folk leder efter måder at overleve på”.

I det flade Wakiso-distrikt nær hovedstaden Kampala talte man om den lange regntid fra marts til maj, og den korte fra oktober til november. Nu kommer den lange regntid ofte sidst i maj og kun i en kort periode. Tørketiden er længere. Varmen mere intens.

Særligt udsatte er de familier, der har jord nær floden Mayanja, som strømmer vestpå fra det centrale Uganda og til sidst ender i Lake Albert. Under regntiden er floden løbet over sine breder i voldsommere grad siden 2010. Mayanja river landbrugsjorden med sig, og helt galt er det gået for omkring 1200 familier, der er rejst væk, fordi deres hjem står i eller endda under vand.

MERE DRIVHUSGAS, MERE KAOS

Sebastian Mernild er centerleder og professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet, og han genkender beretningerne om klimaets bulldozer fra Uganda.

”Jeg kender ikke til de specifikke, lokale forhold, men billedet af forandringerne passer meget godt ind i min forståelse af klimaudviklingen i Østafrika,” siger Sebastian Mernild, der er en af hovedforfatterne på den seneste rapport fra FN's klimapanel.

Han peger på, at den primære årsag til de nye vejrmønstre er den globale opvarmning.

”Jo mere vi udleder af drivhusgas, desto mere energi er der til rådighed i vores atmosfære til at skabe regionale forandringer. Både i form af temperaturstigninger, tørke og kraftigt nedbør”, siger professoren.

TØR JORD ER SOM EN TØR KLUD

Sebastian Mernild understreger, at når kraftig nedbør falder over de tropiske egne på betonhård, knastør jord, så løber vandet hurtigere væk og river blandt andet næringsstoffer med sig.

”Jorden er som en tør karklud: Den er dårlig til at suge vand op, når den er tør. Er jorden derimod lidt fugtig i forvejen, kan den bedre holde på vandet.”

Ifølge Per Rasmussen rammer karkludsmetaforen hovedet på sømmet. Småbønderne skal lære at plukke af de lavpraktiske metoder, der er i den økologiske værktøjskasse for at øge jordens robusthed.

”Når grupperne har arbejdet sammen igennem flere år, kan man ofte se en klar farveforskel fra den ofte rødlige jord til smålandbrug med en brun jord med meget mere liv i. Det er en jord, der langt bedre kan modstå klimaets stadig større skift mellem lange tørkeperioder og intensiv regn.”

ØKO-METODER I ØSTAFRIKA

SÅDAN BOOSTES ØSTAFRIKAS JORD OG SMÅBØNDER

Vilkårene for tropisk landbrug er meget forskellige fra de danske. Her får du fem bud på, hvordan de økologiske metoder hjælper jord og bønder i Østafrika.

1. BUNDDÆKKE HOLDER PÅ FUGTEN

Tænk på den varmeste sommerdag, du har oplevet i Danmark: Solen brænder. Varmen omklamrer dig. Du sveder i skyggen. Så har du en lille idé om, hvordan hverdagen er i Uganda. Ved frokosttid står Solen lige oppe over hovedet og udtørrer jorden 3-4 gange mere end i Danmark. Derfor er det helt centralt at holde på jorden fugtighed. Det hjælper et bunddække med. Det kan bestå af visne plantedele lagt ud på fri jord mellem afgrøderne eller at bruge mellem- eller efterafgrøder. I kuperede egne graver bønderne også grøfter i kanten af markerne. De holder på fugt, regnvand og næringsstoffer, når den tropiske sæsonregn hamrer ned.

2.

BÆLGPLANTER FIKSERER KVÆLSTOF

Når du ser økologiske køer ude på marken, går de som regel og gumler på frisk kløvergræs. Det er et dansk eksempel på, hvordan økologer bruger bælgplanter. De fikserer kvælstof fra luften og hjælper med at samle næringsstoffer til jorden. Samme tilgang er hel central for at forbedre jordens frugtbarhed i tropisk økologi. Det kan for eksempel være rækker af en lav bønnesort mellem rækker af afgrøder som fx ananas. Det er en stor fordel for småbønderne, at de også kan høste en afgrøde fra bælgfrugterne - som for eksempel bønner. Der bruges dog også bælgfrugtplanter, som udelukkende hjælper med at høste kvælstof fra luften.

3. KOMPOSTJORD STYRKER JORDEN

Det er svært at slå op i køkkenhavemagasinet Praktisk Økologi uden at støde på ordet kompost. Metoden med formuldet plantemateriale bruges også i økologiske småskalalandbrug i Østafrika. Her går formuldningen langt hurtigere end i Danmark, og sammen med komposteret gødning fra en eller to grise, man måske har råd til i et familielandbrug, giver komposten ny næring til markerne efter høst. Den organiske gødning kan tilføre kulstof til jorden, og det vil medvirke til at forbedre jordens vandholdende evne og struktur. Så kan jorden bedre modstå tørke i længere tid og bedre absorbere de kraftigere og sjældnere regnskyl.

4. PLANTE-TE BOOSTER OG BESKYTTER AFGRØDERNE

Du har måske hørt om udtræk af brændenælder fra danske havedyrkere? Brændenælderne trækker i nogle uger, og den ildelugtende væske fortyndes med vand og bruges (forsigtigt) som næringsstof til for eksempel tomatplanter. I tropisk økologi bruger man mere end 20 forskellige planter som ingrediens i planteudtræk, der også kaldes "plant-tea". Det kan være russian comfrey, en slags kulsukker, der kan bruges som et organisk næringsmiddel til afgrøderne. Bønderne bruger desuden en stribe planter mod skadedyr. For eksempel hælder de et udtræk af en særlig chiliplante over deres kål for at begrænse angreb af larver.

5. LANDBRUG I FLERE LAG

I Danmark ser du ofte store kornmarker. Monokulturer. I tropisk småskalalandbrug er der på flere måder et godt klima for at dyrke forskellige afgrøder (crops) sideløbende. Det kaldes intercropping og er en slags landbrug i flere lag. Øverst: Træer som avokado, jackfrugt, mango og papaya med kroner mere end otte meter over jorden. Næste lag: Bananplanter, der bliver op til fire meter høje. Så kan der følge buske med chili, kaffe og kardemomme på 1-2 meters højde. "Gulvtæppet" er løg eller planter til planteudtræk samt jorddække. Intercropping hjælper med at holde på regnvand, ikke mindst på grund af det tætte samarbejde mellem de mange forskellige rodtyper.

KLIMAPRESSET

STIGER FREMOVER

Sebastian Mernild ser desværre flere udfordringer tårne sig op som sorte skyer i de klimamodeller, han arbejder med. Frem til 2100 er det mest sandsynlige scenarie, at temperaturen i regionen Sydøstafrika stiger med 2,5-3 grader, mens nedbørsmængderne vil stige med omkring 10-12 procent.

Sebastian Mernild har selv rejst i Sydafrika og i Vestafrika i lande som Guinea-Bissau, hvor han også har set, hvordan klimaets bulldozer allerede i dag presser landbruget.

”Der er regionale variationer i Afrika, men vi står med et kontinent, der bliver udfordret markant. Allerede ved halvanden grads stigning vil den enkelte bonde mærke markante forandringer. Men hvis bønderne allerede er i knæ – hvad sker der så, når de bliver yderligere presset,” spørger Sebastian Mernild.

VANDHØST I NYT PROJEKT

Største udfordring er ifølge professoren, at klimaet bliver endnu mere omskifteligt.

”Som landmand skal man være indstillet på at håndtere både lange tørkeperioder og heftigere nedbør. Det kræver en god forståelse for jordbruget, og at man får samlet regnvandet op,” siger Sebastian Mernild.

Per Rasmussen forklarer, at næsten ingen i det ofte usystematiske småskalalandbrug i Østafrika opsamler regnvand i dag. Hverken den enkelte bonde, i FFLG-landbrugsgrupperne eller fra myndighedernes side.

Det skal det nye projektet RIWAH være med til at ændre på. Sammen med en stribe landbrugsorganisationer i Uganda og Tanzania har Økologisk Landsforening fået bevilliget næsten fem millioner kroner via en klimatilpasningspulje med danske udviklingsmidler, som Civilsamfund i Udvikling (Cisu) administrerer. Projektet løber fra i år og tre år frem. RIWAH er et innovationsprojekt, som favner i alt 100 FFLG’ere med cirka 2000 familier i fem forskellige distrikter i Tanzania og Uganda. Grupperne skal med faglig støtte være med til at udvikle og afprøve lavpraktiske, billige løsninger på at høste vand, når nedbøren er der.

TÆNK INFRASTRUKTUREN PÅ NY

Erfaringerne med vandhøsten i bassiner og andre simple anlæg skal spredes via FFLG’erne. Man vil også lave såkaldt fortalervirksomhed. Herunder forsøge at påvirke distriktsmyndighederne til at lave planer for klimatilpasning for større områder.

Blandt de første spadestik i RIWAH er, at konsulenter med speciale i vandopsamling analyserer og kommer med modelforslag, som kan tælle alt fra vandhuller med plastikbund til større betonkonstruktioner.

Altså vandhøst-metoder, som de enkelte landbrugsfamilier selv kan bygge billigt og tilpasse de lokale forhold og afgrøder - hvad enten de har deres landbrug på flade sletter eller i kuperede bjergegne.

Da Sebastian Mernild hører om projektet, slår han fast, at han ikke er landbrugsekspert, men siger så:

”Det er lige præcis det, jordbrugerne skal være gearet til. Man skal tænke infrastrukturen på en helt anden måde.”

Uganda

404.246

Det er antallet af certificerede økologer i Uganda. Det østafrikanske land, som er 5,5 gange større end Danmark, er dermed den nation med flest økologer i verden næst efter Indien. I Uganda råder de enkelte landbrug dog over meget små arealer. I Danmark er tallet 4186 økologer, som hver især råder over langt større arealer end deres kolleger i Uganda.

Kilde: FiBLs The World of Organic Agriculture 2023

TANK DIT BRÆNDSTOF FRA ILDSJÆLENE

I Økologisk Landsforenings podcast Ildsjælene kan du møde en økolog med store følelser for synet af afgræssende kvæg i landskabet, lytte til passionerede bælgfrugtdyrkere og få historien om, hvordan Pia Hjorth kørte sin Harley-Davidson ind i hjertet på landmanden.

Forestil dig en vejrbidt landmand med kæmpenæver. Han har sort jord under neglene, ranket ryg og viser stolt sin gård frem. Nemt nok at se for dig, ikke? Måske er det lidt sværere at forestille sig den samme, stærke mand stå som forstenet med trillende tårer?

Men det er, hvad der sker, da den økologiske og biodynamiske grøntsagsproducent Karl Henning Petersen får et ellers ret faktuelt spørgsmål i de første sekunder af episode

seks af podcastserien Ildsjælene. En episode, der har undertitlen "Ko-work med naturen".

Spørgsmålet lyder sådan her:

"Nu skal du høre, Karl Henning: Jeg har kørt 112 kilometer fra Aarhus for at komme og besøge dit landbrug. På de 112 kilometer så jeg landbrugsdyr to gange. Jeg så græssende køer ét sted. Og så en svinetransport, hvor jeg lige kunne ane nogle tryner inde bag de der jerngitre. Hvad tænker du om det?"

"Der rammer du lidt et ømt punkt ... æh ...," siger Karl Henning, mens han kæmper med stemmen. Og sin passion. Inklusiv tårer.

Efter en pause på over et minut samler han sig. Og løsner det ømme punkt med sin normalt fattede, talestrøm, der også siger rigtig meget om ham som ildsjæl.

"Det gør noget ved mig. Det er et kæmpe tema, at køerne bliver udskammet, og at de gøres til miseren i alle vores klimaudfordringer," lyder det fra den midtjyske landmand. I episoden kan du høre ham uddybe sin holdning til, at køerne skal gå ude og græsse.

TEKNOLOGI OG KÆRLIGHED

I podcastseriens episode fem er der også fokus på køer med et godt friluftsliv.

Du får historien om samarbejdet mellem hele tre ildsjæle, der sender slagtedyrene ud i butikkerne på en etisk forsvarlig måde. Det sker, efter at dyrene har lavet naturpleje og ovenikøbet er de mindst klimabelastende økologiske kvæg, man kan forestille sig.

Historien gør dig samtidig klogere på en avanceret teknologisk udvikling, så man kan redde økologiske småkalve fra aflivning.

Ildsjælene gør dig også klogere på kærlighed. Du kan møde parret Pia og Flemming i episode 4, som er ansigterne bag Naturbruget Tranum. De producerer hjemmedyrkede økologiske varer til nogle af Jyllands fineste spisesteder, og sideløbende driver de en meget populær selvbetjent gårdbutik.

Deres succes hviler på en kærlighedshistorie. Ikke kun til økologien - men også mellem dem. Du får fortællingen om, hvordan Pia Hjorth kørte sin Harley-Davidson ind i hjertet på landmanden Flemming og altså ind i en verden af frugt, grøntsager og bælgfrugter.

Der er indtil videre lavet syv episoder af Ildsjælene. Fælles for de ildsjæle, du møder, er en helt personlig fortælling, der viser hvor hovedpersonen fandt sit drive mod en grønnere fremtid.

SCAN OG

TILMELD DIG

... BRANCHEN HAR TALT!

– HER ER HVAD VI FANDT VI UD AF ...

KOM TIL WEBINAR 6. NOVEMBER 2024 KL. 13.30-14.30 – OG BLIV KLOGERE PÅ DE DANSKE BÆLGFRUGTSORTER, DERES DYRKNINGS­

MULIGHEDER OG GASTRONOMISKE EGENSKABER!

Highlights fra programmet: VIDEN

HOLDNING

NØDVENDIGE FORANDRINGER I VORES MADKULTUR

3 HISTORIER PÅ ØKONU.DK, DU BØR LÆSE

Økonu.dk, der udgives af Økologisk Landsforening, giver dig dagligt indblik i alt, hvad der rører sig i økologiens verden. Lige nu fremhæver redaktøren:

HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

REDAKTØR PÅ ØKONU.DK

SAMMENSÆT SELV DINE ØKO-NYHEDER

Du kan tilmelde dig Økologisk Nu’s nyhedsbrev via www.tinyurl.com/okonyhedsbrev. Når du tilmelder dig, kan du selv bestemme emner og frekvens på dit nyhedsbrev. Følg hjertensgerne også med i forbrugeruniverset www.iloveøko.dk, som Økologisk Landsforening står bag.

BOR DU TÆT PÅ ET PESTICIDLANDBRUG?

Folk i landbrugsområder, hvor der sprøjtes med pesticider, har øget forekomst af flere typer kræft. Det viser et amerikansk befolkningsstudie. For én kræfttype øges risikoen endda markant mere, hvis man bor nær et konventionelt landbrug, end hvis man ryger. Flere af pesticiderne, der er undersøgt, bruges også i Danmark. Læs mere: tinyurl.com/pesticiderogkraeftrisiko

UBEMANDEDE ØKO-BUTIKKER BLOMSTRER OP Konceptet Organic Market åbnede 23. august sin fjerde butik i en kæde, som skal gøre økologisk bagværk og andre økologiske kvalitetsprodukter tilgængelige for borgerne uden for landets største byer. Konceptet går ud på, at kunder via en app både låser sig ind i Organic Market-kædens ubemandede butikker og betaler. Læs mere: tinyurl.com/ubemandetbutik

FORSKER ER KRITISK OVER FOR DR-DOKUMENTAR

Professor Lene Juul Pedersen er kritisk over for metoden brugt i DR's dokumentar 'Hvis Grise Kunne Tale'. Forskningen bag, altså oversættelsen af grisenes lyde, er valid nok, fastslår hun, men "kæden hopper af", når man så bruger det som dokumentaren har gjort, og man kan ikke konkludere, hvilke grise der har bedst velfærd. https://tinyurl.com/grisedokumentar

Foto: ForlagetTurbine

SÆSONENS BOG

Spil på den sorte trompet FOKUS

TEKST: NINNA JALOG

Jazz i skovbunden

Trompetsvampen er en god og lidt overset spisesvamp, som er velegnet til tørring. Du finder den oftest i gran-, blandings- eller løvskov med hassel og eg. Led i mosejord, mellem blade og græs fra først i september til og med oktober. Kan være svær at finde, men hvis du først finder én, så kig rundt – de vokser i kolonier. Scan koden og se bl.a., hvor andre har fundet den.

Jazz i munden – og ovnen

Trompetsvampen har en unik smag af skov, bark, nød og mose. Den er vældig mild og tynd i kødet som papir, men rig på umami. Steg den i smør med salt og peber for at smage nuancerne af de friske svampe. Ligesom champignon, karljohan og årets sidste kantareller er trompetsvampen velegnet til tørring, så du vinteren igennem kan bruge den som et krydderi eller skøn fylde i fx risotto. Via koden får du en vejledning i at tørre svampene i din ovn.

God begynderviden før din tur Før du skal ud på svampejagt, skal du bruge lidt tid på at lære, hvilke svampe der kan spises. Start gerne med tre til fire sikre, forskellige svampe og byg ovenpå din viden. Googl ”svampejagt” og find gode videoguides – fx ved at følge Naturstyrelsens links. Friluftsrådet har også en svampeglad emneside, hvor du får viden og opskrifter. Åbn døren til Friluftsrådets guide via koden.

Vildt gode svampe Bogen på 178 sider kan købes hos forlaget Turbine til 279,95 kr.

Ifølge Anne Mæhlum kan du finde lykken ved at fylde kurven med nogle af de fantastiske svampearter fra skoven, som bogen går i dybden med. Den norske forfatter giver dig tips og tricks om tyve almindelige madsvampe og opskrifter, hvor de selvplukkede svampe spiller førsteviolin.

3 SPØRGSMÅL TIL ANNE MÆHLUM

HVOR STAMMER DIN KÆRLIGHED TIL SVAMPE FRA?

Jeg har altid været interesseret i botanik og været en samler. Da jeg var barn, samlede jeg bær, plukkede blomster og pressede dem. Min mor og vores naboer tog mig med på svampejagt. Når jeg samler i dag, er det som at komme hjem. Alle brikkerne falder på plads. Jeg er så fascineret af svampenes verden. Svampe er en af verdens største organismegrupper, og de er en meget vigtig faktor i vores økosystem, men de er også mystiske. Selvom svampe er overalt – selv i vores kroppe – ved vi meget lidt om dem.

HVAD ER DIN FAVORITSVAMP?

Sort trompetsvamp! Den er simpelthen så unik at spise, fordi den har så meget umami. Den er også sjov at finde, fordi den gemmer sig, så jeg bliver ekstra glad for at finde den. Heldigvis fandt jeg flere af dem i sidste efterår, så jeg har stadig en del tørrede trompetsvampe. Jeg serverer mange forskellige svampe for min familie, men trompetsvampen er god, fordi den både fungerer for sig selv og som smagsforstærker. Mange i Norden er ikke vokset op med at spise svampe og har ingen stærk tradition for at sanke svampe som fx i Finland, Asien og Østeuropa.

HVAD ER KOBLINGEN TIL ØKOLOGI?

Jeg troede engang, at selvplukkede svampe var 100 procent økologiske, men jeg fandt ud af, at det kommer an på om, skoven er sprøjtet eller gødet – så tænk to gange, før du samler i en juletræsplantage! Der er også en indre økologi ved sanke. For mig giver det en ekstra ro og føles helt naturligt at gå ud og finde svampe, grønne vækster og bær. Det er langt hyggeligere end at samle i supermarkedet! Naturen har åbent 24 timer i døgnet, alle årets dage og er grunden til, at vi alle lever. Gennem en svampejagt tilbringer du tid i naturen og lærer om den på samme tid.

ANNE MÆHLUM

OM SIN OPSKRIFT:

Trompetsvampen passer perfekt i simple opskrifter såsom denne risotto med parmesan og vin. Mange svampe smager neutralt, men her kan du nyde trompetsvampens umami-fylde. Jeg vil altid anbefale, at man smager på en svamp stegt i lidt smør med salt og peber, før man bruger den i en ret, så man kender teksturen og kraften. Trompetsvampen fungerer også godt tørret og knust i smør eller en sovs.

TIL 4 PERSONER

• 20 g tørret, sort trompetsvamp

• 25 g smør/rapsolie til stegning

• 2 spsk. koldpresset olivenolie

• 2 store skalotteløg, finhakkede

• 300 g risottoris

• 2 dl tør hvidvin

• 8 dl kyllingebouillon (tjek: tinyurl.com/ Lav-kyllinge-fond-selv)

• 3 dl iblødsætningsvand fra svampene

• 1 spsk. frisk timian

• 60 g parmesan, revet

• Salt og pepper

• Parmesan og timian til servering

Risotto med sort trompetsvamp

Udblød svampene i 3 dl varmt vand, og gem iblødsætningsvandet. Skær svampene i mindre stykker, og steg dem hurtigt i smør til de er gyldne. Tag gryden af varmen, og sæt den til side. Kom olivenolie i en stor gryde, og steg løget til det er blankt og blødt ved medium varme. Tilsæt risene og rør rundt, indtil alle riskorn er dækket af olien. Hæld hvidvin over, og rør til vinen er kogt ind i risene. Skru ned for varmen og tilsæt bouillon og iblødsætningsvandet, ca. 2 dl ad gangen, og rør godt rundt til fonden er kogt ned. Gentag den samme proces, indtil al strøm er brugt op. Når risottoen ikke længere har en flydende konsistens, og fonden er kogt ind i risene, er risottoen klar. Denne proces tager ca. 20-30 minutter. Bland revet parmesan og de stegte svampe i, og rør forsigtigt. Tilsæt efter smag salt og peber. Servér risottoen med det samme, drysset med rigeligt af parmesan og et drys timian.

TINNETGAARD BO- OG

ERHVERVSSKOLE ligger i Vejle kommune tæt ved Gudenås og Skjern Ås udspring. På den økologiske gård og gartneri med i alt 70 hektar jord handler bæredygtighed ikke kun om at dyrke planter, men også om at dyrke fællesskab og selvsikkerhed for gårdens elever med særlige behov. I blomsterværkstedet deltager de unge i processen lige fra at sætte løg i jorden til at skabe smukke dekorationer og buketter. Du kan læse mere om stedet på www.Tinnetgaard.dk.

Foto: Tinnetgaard

LINDA LARSEN

BLOMSTERBONDE

TINNETGAARD I ØSTJYLLAND

FOR MIG ER TINNETGAARD … et sted, jeg er utrolig stolt af. Jeg har været med helt fra starten, da min chef trak porten til side og viste mig det, der skulle blive gårdbutikken. Jeg har et stærkt følelsesmæssigt bånd til stedet, da jeg har været med i hver eneste lille detalje i blomsterværkstedet. Jeg elsker at arbejde sammen med eleverne. Det giver mig mulighed for at gøre en forskel i deres hverdag, og det er en stor glæde at se, hvordan de blomstrer, mens de er her og deres usikkerhed mindskes.

FOR MIG ER ØKOLOGI … en hjertesag, ikke kun for min familie, men også for fremtiden. Jeg ønsker at bidrage til, at flere får øjnene op for vigtigheden af økologi. Jeg vil ikke nedgøre almindelige blomsterbutikker, men jeg synes, deres buketter ofte mangler det liv og den variation, vi har her. Vores blomster er høstet lokalt og har et unikt, levende udtryk. Vi går også op i at minimere vores CO2-aftryk og arbejder med planter, der passer til vores klima. Det bæredygtige aspekt handler også om at vælge flerårige stauder som purpursolhat eller løg- og knoldplanter som dahlia, som kan genbruges år efter år. Det er både godt for miljøet og for insekterne.

MINE BEDSTE ØJEBLIKKE ER … knyttet til vores markeder, så som høst- og julemarked, hvor vi samler mange mennesker og vores elever får mulighed for at vise, hvad de kan. At se elever, der tidligere har været usikre, stå og fortælle om vores produkter og interagere med gæster, er fantastisk. Jeg elsker at se deres udvikling fra at være tilbageholdende til at blive modige og stolte af deres arbejde. Markederne er altid en glæde for mig, og her mærker jeg virkelig, hvor stor en forskel, vi gør for vores elever.

MIN STØRSTE FEJL ER MÅSKE AT … jeg ikke fik tørret nok blomster det første år, jeg arbejdede her. Jeg var så optaget af at høste, at jeg ikke fik tørret noget til vinteren. Det gjorde, at jeg havde meget lidt at bruge i den kolde sæson. Det har lært mig, hvor vigtigt det er at tørre blomster på det rette tidspunkt og på den rigtige måde. Det er en læringsproces, som jeg stadig er i gang med. At forstå hvornår man skal høste, og hvordan man tørrer blomster korrekt – om det skal være varmt, luftigt eller i vand – er en stor del af det at arbejde med bæredygtige blomster.

MIT BEDSTE BÆREDYGTIGHEDSRÅD ER AT … tage stilling til, hvad man køber. Vi har valgt en profil, hvor vi genbruger ting og giver dem nyt liv, i stedet for at købe nyt. Det er også vigtigt at vælge planter med tanke på biodiversiteten. For eksempel er hortensia en smuk plante, men den er ikke til så stor gavn for insekterne. I stedet kan man vælge planter som løvefod, sankthansurt eller blåhat, der både er smukke og nyttige, ligesom de spiselige blomster og planter, vi har her på gården. For mig er det at tage stilling og handle efter en holdning er en vigtig del af bæredygtighed.

Foto: Parnian Jarubi

Portræt af ANDERS BORGEN

Hvert år dyrker han på forsøgsmarker op til 10.000 forskellige parceller med korn, der har potentiale for at passe perfekt til økologisk landbrug. Men Anders Borgen tænker nu mere i årtier end i de enkelte sæsoner, for som planteforædler kører han med det lange lys tændt.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN / FOTO: UFFE BREGENDAHL

Portræt af ANDERS BORGEN

KORNETS KORLEDER

Anders Borgens livsprojekt er at forædle og udvikle kornsorter, der topper i økologisk landbrug. Han arbejder med sortsblandinger med flere genetiske stemmer end klonerne i det konventionelle landbrug. Sortsblandingerne ser han som et lille bidrag til at løse den store biodiversitetskrise.

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN // FOTO: UFFE BREGNDAL

Anders Borgen kører sin røde forsøgsmajetærsker hen over feltet med Flour Power. Det er en sort af vinterhvede, han har selv har forædlet helt fra bunden – og navngivet med et glimt i øjet: En lille hilsen til Flowerpower-tiden, der spirede ud af 1960’ernes fredsbevægelse og stod i fuldt flor, da hippier bar tøj med broderede blomster og levende farver. Og bar blomster i håret, som de gerne delte ud til offentligheden.

Anders Borgen tog fat på at udvikle Flour Power for mere end ti år siden, og dagens høst er den foreløbige kulmination på at udvikle ”den lovende sort”. Og endnu et lillebitte skridt i det, han ser som sin livsopgave. Nemlig at forædle korn, der egner sig godt til økologisk landbrug.

”Udbyttet af Flour Power er nogenlunde det samme som i lignende hvedesorter på økologiske marker, men i de fleste forsøg, har den et højere proteinindhold. Det er det, jeg har udviklet Flour Power til.”

Det høje proteinindhold er helt inde i kernen af formålet med den planteforædling, som Anders Borgen startede op i 2006:

”Indeholder en hvedesort ikke protein nok, kan man ikke bage brød af kornet. Det er sket, at økologiske landmænd har dyrket korn til konsum, men at det på grund af et for lavt proteinindhold er blevet kasseret. Så har økologen måttet sælge kornet til foder til en meget lavere pris. Det problem vil jeg gerne løse.”

OPTIMALE SORTER FOR ØKOLOGER

Ifølge Anders Borgen er de få hvedesorter, konventionelle landmænd bruger, forædlede til et højere gødningsniveau, hvor landmanden kan køre kunstgødning ud i marken og desuden

sprøjte kornet med syntetiske pesticider, når de for eksempel angribes af plantesygdomme. Derfor er de konventionelle sorter dårligt egnet til økologisk dyrkning, hvor markerne gødes mindre. Flour Power er et eksempel på en af de sorter, der har klaret sig gennem et langt udskilningsløb på mere end ti år. Når Anders Borgen udvikler en sort, tager han tusinder af valg og fravalg for at forædle korn, der er optimalt til økologisk dyrkning, og som har gode bagekvaliteter og smag.

FLERE STEMMER I MARKEN

Ud over forsøgsmarkerne ved Skørping, hvor han høster Flour Power, forædler og dyrker han også mange sorter på sit eget lille landbrug ved Mariager. Hvert år dyrker han mere end 10.000 kornparceller, og på hans egne marker har der for eksempel vokset blå hvede, purpurhvede, hvid hvede, gul hvede, durumhvede, emmer, glatstakket byg, ølandshvede, nøgen vinterhavre, spelt, makha, dikha, polsk hvede, stenalderhvede, vild hvyg, vårrug, nøgenbyg og oliehavre.

Han laver nu flest blandinger af forskellige sorter, for i virkeligheden arbejder Anders Borgen med de enkelte sorter for at sætte dem sammen i robuste blandinger. Det vender vi tilbage til.

Arbejdet med de tusinder og atter tusinder af sorter har ført til, at omkring 15 økologiske kornsorter fra hans firma Agrologica er i produktion i dag. Anders Borgen udvikler sorterne, og så foregår dyrkning, distribution mv. via foreningen Landsorten, som Anders Borgen er medstifter af, og som samler hele kornværdikæden fra jord til bord. Foreningens sorter omfatter nye, økologisk forædlede sorter fra især Agrologica og desuden flere gamle kornsorter fra det meste af verden.

Anders Borgen forædler korn velegnet til økologiske marker ved at krydse sorterne med ”pincet og tålmodighed”.

I den kommende sæson vil der være et areal på cirka 1000 hektar tilplantet med sorter fra Landsorten. Det svaret til omkring ti procent af det økologiske brødhvedeareal i Danmark.

KONTAKTBUREAU FOR KORNET

De enkelte sorter laver Anders Borgen ved at krydse sorterne med ”pincet og tålmodighed”, som han beskriver det.

Et kornaks består af en masse små aks, og inden i hver aks sidder der tre blomster, og inden i hver blomst er der så en hunblomst og tre hanblomster. Hanblomsterne er det, der hedder støvknapper.

”Det, jeg gør, er at vælge, at en af dem skal være moren, og en støvknap fra et andet aks skal være faren,” forklarer Anders Borgen.

Først fjerner han alle støvknapperne fra morplanten, så der ikke er nogen hanblomster. Bagefter tilfører han hanblomsten fra en anden kornsort, så pollen fra faren bestøver moderplanten.

”Jeg er en slags kontaktbureau. Det er fedt, synes jeg – ikke mindst fordi det foregår udendørs i juni måned ude i marken.”

Ud over at opholde sig ude under den åbne himmel, finder Anders Borgen også en dybere mening i pillearbejdet.

”Jeg gør det, fordi jeg tror på nødvendigheden i økologisk landbrug, og fordi jeg gerne vil være bare en lille del i den grønne omstilling og arbejdet med at reducerede landbrugets pesticidforbrug. Det er det, der er min motivation, og så sidder jeg gerne der i nogle timer og piller pollen for at nå det mål.”

ROLLEN SOM KORLEDER

Sideløbende med, at Anders Borgen forædler en sort, tester han planternes robusthed, mens de gror ude i marken.

”Jeg er faktisk ked af, når vi har en tør sommer uden plantesygdomme. Jeg stresser mine planter helt vildt. Jeg drysser for eksempel sporer af rust, stinkbrand og andre særligt nederdrægtige svampesporer ud over planterne for at se, om kornet bliver inficeret,” fortæller han.

Nu skal vi lige tilbage til det med sortsblandinger. Anders Borgen laver med egne ord traditionel planteforædling og opformerer en masse sorter. Men han blander dem sammen, som han synes er gode, fordi de har de egenskaber, han søger. Det er her, han brænder igennem som kornets korleder.

Han vil gerne orkestrere et flerstemmigt modstykke til de konventionelle hvedesorter,

Anders Borgens blå bog: Om altid at være lykkelig

Når du læser om Agrologica på firmaets hjemmeside, studser du måske over, at stifteren Anders Borgen oprindeligt er filosof fra Odense Universitet.

Selv om det er et fag, der typisk foregår meget mere i hovedet end på en mark, var det under studierne, at Anders Borgen fandt spiren til en økologisk livsbane bevæbnet med pincet og forsøgsmajetærsker.

Da han havde et fag om oldkinesisk filosofi, faldt han over et ordsprog:

Hvis du vil være lykkelig en dag, så drik dig fuld. Hvis du vil være lykkelig en hel uge, så gift dig – og hvis du vil være lykkelig altid, så bliv gartner.

”Det ramte noget i mig, for jeg ville gerne arbejde med naturen. Og så tog jeg på landbrugsskole,” fortæller han. I 1983 gik Anders Borgen på en af de første årgange på Den Økologiske Landbrugsskole, og omlagde familiegården på Møn til økologi. Siden blev han agronom, skrev i 2000 en Ph.d.-afhandling om plantesygdommen hvedens stinkbrand og overtog gården ved Mariager i 2002. Siden 2006 har han arbejdet med planteforædling og plantegenetiske ressourcer.

som ifølge Anders Borgen er som kloner. Altså identiske planter uden små variationer. ”Når man har de genetisk meget ens sorter, er de enten resistente over for en sygdom, eller også er de ikke.”

Anders Borgen forklarer, at landbruget i Nordeuropa i store træk dyrker fire hvedesorter, der er baseret på to-tre resistensgener over for meldug og rust. Men angribes én mark, er der et enormt potentiale for opformering af en smitterace, og så står vi med en epidemisk udvikling af en plantesygdom.

BIDRAG TIL AT LØSE BIO-KRISE

”Det sker igen og igen: Vi har noget plantemateriale, som, vi tror, er godt, men så lige pludselig fra det ene år til det næste har smitteracen ændret sig, så den kan angribe de mest dyrkede sorter med høje udbytter,” siger Anders Borgen og tilføjer:

”I økologisk landbrug vil stabile udbytter altid være mere interessante end høje udbytter - men blandinger kan ud over større stabilitet faktisk give lidt bedre udbytter. Den her meget større genetiske variation fungerer som en form for plantebeskyttelse.”

Anders Borgen begræder på flere planer den sparsomme variation i hvedeørkenerne.

”Den biodiversitetskrise vi står overfor skyldes mange ting. En af dem er, at vi dyrker for få forskellige afgrøder i landbruget, og at afgrøderne er for ensartede. Det skaber problemer i naturen, og det skaber også ernæringsproblemer, fordi vi kommer til at spise for ensidigt,” mener Anders Borgen.

Han understreger, at Agrologicas mission sammen med foreningen Landsorten er øget diversitet i både markerne og i køkkenerne.

ØKOLOGI ER ET NICHEMARKED ”Jeg ved, at det er et meget lille bidrag. Det er det, man kan gøre i den niche, jeg arbejder i. Men sortsblandingerne gør ud fra mine erfaringer noget godt for jorden, og så medvirker de til en selvregulering, hvor plantesygdomme har svære betingelser,” opsamler han.

Anders Borgen anerkender, at langt, langt størstedelen af landbrugene i Danmark er konventionelle. Sådan bliver det også i fremtiden, spår han.

Selvom Landsorten blandt sine medlemmer tæller ret store spillere i markedet som Aurion, Meyers og Bornholms Valsemølle, bliver den økologiske dyrkning af korn aldrig andet end en niche, mener agronomen.

”Men der vil altid være nogle restauranter, landmænd og forbrugere, som efterspørger noget andet. Det er de nicher, jeg gerne vil servicere,” siger Anders Borgen.

I nichemarkedet hitter lige nu bagerier med samt hjemmebag af surdejsbrød.

”Jeg mærker en stigende interesse for sorter med specielle egenskaber, som kan tilfredsstille de kræsne forbrugeres efterspørgsel efter kvalitet.”

ISÆR STOLT AF MARIAGERTOBA

Blandt de sorter, Anders Borgen har udviklet, går især Mariagertoba - så at sige - som varmt brød på marker og i markedet.

Hvedesorten er udviklet med Manitoba-mel fra Canada som forbillede. En sort, der har ry for god bagekvalitet

I år har der været sået omtrent 500 hektar af den på de økologiske marker, og den forhandles af de fleste økologiske møllerier.

”Normalt henter vi Manitoba-mel og anden kvalitetsmel fra udlandet, men Mariagertobaen er et eksempel på, at kvalitetskorn også kan dyrkes i Danmark, hvis bare genetikken er rigtig. Sorten er god og giver en god bagekvalitet, når den dyrkes økologisk –og når melet produceres af møller, der sikrer sig, at den smager godt.”

Anders Borgen nævner, at mange af brugerne i den populære Facebookgruppe ”Den glade surdej” er vilde med Mariagertobaen. De skriver blandt andet, at melet af Mariagertoba giver de flotteste brød.

”Jeg har sat mig mål om at løse et problem for det økologiske landbrug, og jeg bliver glad, når nogen kan se, at vi er tættere på en løsning. Ja, jeg bliver stolt. Jeg kan godt lide at blive rost – uanset om det er surdejsentusiaster på Facebook eller af min mor.”

Opskrift ANDERS BORGEN RÅGRØD

INGREDIENSER:

• 100 g friskvalset havre

• 20 g friskvalset rug

• 50 g friskvalsede kerner, fx: græskarkerner, hørfrø, solsikke, uafskallet hamp, birkes, hirse, boghvede

• 50 g hele kerner

• 20 g rosiner

• 30 g knækkede valnødder

• 20 ml kokosmælk

• 20 ml kefir eller tykmælk

• Vand til en passende konsistens (fx 300 ml)

FREMGANGSMÅDE:

Grøden blandes om aftenen og står ved stuetemperatur til næste morgen. Jeg serverer den gerne med 100 gram af årstidens friske bær eller frugt i tern og måske endda en skefuld syltetøj, frugtgrød, saft eller lignende.

BORGENS BEDSTE BAGETIP:

Sæt korn til brød og grød i blød i mindst 4-6 og gerne 10-12 timer. Så frigiver du nemlig mineraler, som ellers er bundet i den fytin (organisk syre, red.) i kornet, som gør mineralerne ufordøjelige for os. Opblødningen gør noget godt for smagen, og du får et sundere resultat. Når du selv friskvalser gryn, rug og kerner, får du også bedre adgang til de vitaminer og mineraler som jern og zink, de gemmer på. Du kan købe hele gryn, korn og kerner i fx helsekostbutikker og på Aurions website.

Manden med de røde kasket er Christian Hjort, en af landmændene i foreningen Landsorten. Sækkene er fyldt med Borris Rug fra en af hans marker. Om den sort fortæller Anders Borgen: ”Det er en gammel sort, jeg skrev en artikel om for mange år siden. Artiklen blev så læst af en whiskyproducent i Vestjylland, og som derfor bad mig om at opformere den, fordi sorten kom fra hans lokalområde. Sorten har vist sig at gro udmærket i økologisk landbrug, og da alt rug efterhånden er erstattet af hybridrug, har der vist sig et marked for traditionel rug.”

FRANTZ

SYDFYN, 67 ÅR

ARBEJDER MED BÆREDYGTIG ENERGI

PERSONLIGT MEDLEM

TEKST: PARNIAN JARUBI

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING?

I 25 år drev jeg et deltidslandbrug med over 7 hektar produktionsjord, som jeg omlagde til økologisk drift. I dag er jeg pensioneret fra landbruget og arbejder nu med energi og elektricitet, med fokus på at anvende det på den mest bæredygtige måde. Økologi og miljø har altid interesseret mig. Min ekskone drev i mange år en økologisk købmandsbutik i Svendborg, og økologi er derfor en integreret del af mit liv. Jeg har også en stærk interesse for udviklingsbistand og fødevaresikkerhed, særligt når det handler om at sikre bæredygtige løsninger i lavindkomstlande.

HVAD KØBER DU ALTID ØKOLOGISK?

Jeg køber nok omkring 90 procent økologisk, så det er en vigtig prioritet for mig. Det kan stadig være udfordrende, når man spiser ude, men én ting jeg aldrig vil spise, er kyllinger eller høns, hvis de ikke er økologiske.

HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN?

Det store dilemma og problem ligger i vores økonomiske system: Hvordan sætter vi værdi på naturressourcer? Økonomisk rationale dominerer ofte over økologiske og miljømæssige hensyn, og det skaber et dilemma for økologien. Valget af miljøvenlige løsninger bliver ofte nedprioriteret, fordi økonomien

ER DU IKKE ALLEREDE MEDLEM?

Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

dikterer vores adfærd. Et godt eksempel er fiskeriet. Folk kan fortsætte med at fiske mere og mere, og udvikle mere effektive metoder, men på et tidspunkt er der simpelthen ikke flere fisk at fange. Det er et klart eksempel på, hvordan det økonomiske rationale overtrumfer bæredygtighed. Det ser vi ikke kun i fiskeriet, men i mange andre sammenhænge. Problemet er også, at det økonomiske system er så dybt forankret i vores moderne samfund, at det bliver ekstremt svært at erstatte det med noget, der er mere fornuftigt. Vi ender med at fokusere på at spare og forholde os til økonomien, selvom det måske ikke burde være det afgørende.

VIDSTE DU, AT ...

... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu?

Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte foreningen og dens arbejde.

Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.

Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk

SÆSONGLÆDE

TEKST: PETER NORDHOLM ANDERSEN

OLE VESTERGAARD ROED

CHEF FOR FØDE- OG DRIKKEVARER I FAARUP SOMMERLAND

Chef for føde- og drikkevarer i Faarup Sommerland, der har 1 guld, 1 sølv samt 6 bronzeudgaver af Det Økologiske Spisemærke. Se de over 3500 øko-spisesteder på www.oekologisk-spisemaerke.dk og brug gerne appen ”Økologiske Spisesteder”.

bruger vi i bologneses og frikadeller for at reducere på kødet og stadig bevare den gode smag. Vi bruger også Anicia linser til salater, tørret til jævning, sovse og pureer. Vi var vært for en temadag om bælgfrugter, arrangeret af ØL. Vi fik en bunden opgave: Lav en kage med linser. Den opskrift bruger vi stadig i vores hotelkøkken. Så en tvungen opgave gjorde, at vi gik nye veje. Vi bruger også en stigende del linsemel, hvide og sorte bønner, Fuego bønner og kikærter i vores måltider.

SÆSONENS STYRKE

Den gode kvalitet af råvarerne. Det er kongstanken i vores kvalitetsbegreb, at vi helst vil gå efter de danske. Vores erfaring er, at vi så ender i eksempelvis rodfrugter af god kvalitet, fordi de er relativt nyhøstede og derfor er mest sprøde og lækre i efteråret. Vi bruger dem især i hotelkøkkenet med sølvmærke, der har åbent året rundt i modsætning til vores andre køkkener, der lukker i efterårsferien.

VORES ØKO-PROCENT

Vi startede med en pastabar med guldmærke i 2012. Det første år solgte vi ikke det store, men nordjysk stædighed gjorde, at vi blev ved. Fra i år har alle vores otte køkkener et spisemærke. Den aktuelle procent for hotelkøkkenet med sølvmærke er 66,7, mens parkens bronzekøkkener svinger fra 48 til cirka 80 procent. Vi håber, at andre forlystelsesparker følger med!

UNDGÅ MADSPILD

Vores bedste tip er at bruge den samme råvare til mange ting. Når den danske sæson byder sig bruger vi for eksempel mest jordskokker til alt fra chips, saltbagte som ”pommes frites”, i supper, purerer, ”tatar”, og vi bruger dem karamelliseret og tørret i forskellige retter. Når du reducerer antallet af forskellige råvarer, stiger chancen for at få dem brugt alle sammen – og der går nemt sport i at se, hvor mange forskellige retter de kan bruges i.

Foto: Colourbox.dk

Voresanbefaling

For dig der vil ha’ mere økologi og kvalitet i hverdagen.

Salling ØKO er vores serie af økologiske varer. Og et pejlemærke til dig, der vil være sikker på at få god kvalitet til en mindst lige så god pris.