1. NOVEMBER 2024
45. ÅRGANG Medlemsavis Økologisk Landsforening NR. 700
Side 10-11
Ifølge Jan Thrysøe, der med sin familie har en vingård med 20.000 vinstokke, skal man dog ikke gå ind i vinavl for pengenes skyld. Øko-druen er populær i
Den danske produktion af vin er tredoblet på seks år, og 40 pct. af druerne bliver dyrket af økologer.
HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Økologisk landbrug møder kritik for sine lavere udbytter, og man kan ikke ignorere tallene: Økologiske marker producerer ofte mindre pr. hektar end konventionelle.
forhold i betragtning. Den økologiske produktion er nemlig ofte afhængig af sorter, der er udviklet til at trives i det konventionelle landbrug; optimeret til at give store udbytter i systemer, hvor man må anvende kunstgødning og sprøjtegifte, som jo ikke er tilladt i økologien.
Et eksempel er manglen på økologisk certificerede sortsblandinger af korn.
Økologerne gør, hvad de kan, med de midler, de har – men de kunne meget vel levere mere, hvis rammerne var anderledes.
som skal gøre det muligt for økologiske landmænd selv at blande forskellige sorter af vinterhvede for at reducere sygdomstryk og øge udbytterne.
begrænset udvalg af sorter, der ellers kunne gavne deres udbytter.
På længere sigt bør der investeres i forskning, udvikling af sorter og sortsblandinger til økologisk landbrug, så disse landbrugere får samme muligheder som de konventionelle. Indtil da må økologerne selv eksperimentere med lavpraktiske løsninger som blanding af sorter på ladegulvet.
Men det er ikke hele historien, og det kan virke forsimplet at kritisere økologien for det uden at tage alle
behov er man derfor i gang med at teste nye tilgange.
Lederen er ikke udtryk for Økologisk Landsforenings holdning LEDER
Færdige blandinger af forskellige kornsorter øger udbytterne bl.a. ved at sikre en mere stabil høst og reducere sygdom i marker hos de konventionelle, men økologer halter bagefter, fordi udbuddet af økologiske færdigpakkede sortsblandinger er nærmest ikke-eksisterende. For at imødekomme økologernes
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har for eksempel iværksat et forsøg med ’bland-selv’-løsninger,
I Nordjylland har landmanden Michael Blach således åbnet sit maskinhus for et eksperiment, hvor forskellige hvedesorter kombineres for at udnytte deres egenskaber bedst muligt i en økologisk kontekst. Det kan I læse mere om på side 8-9. Det er lavpraktisk, men nødvendigt, når nu økologer ikke har adgang til de færdige sortsblandinger, der er almindelige i den konventionelle produktion.
Forsøget er et eksempel på, hvordan økologerne kæmper med et
Spørgsmålet om udbytteforskelle er altså ikke simpelt. Økologerne gør, hvad de kan, med de midler, de har – men de kunne meget vel levere mere, hvis rammerne var anderledes.
MÅNEDENS MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK
1. Meyers og Meny åbner økologiske bælgfrugtboder i hele Danmark
2. Nordjysk forlystelsespark etablerer eget økologisk ismejeri
3. Pløjefri økolog: Jeg er bare en kvægbonde, der forsøger at ændre biodiversitetskrisen
4. Økologisk planteavler fik habil høst uden at tilføre gødning
5. Øko-pionerer drog til Carlsberg Byen for at tale det økologiske oksekød op
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.100
ISSN 2596-8181
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek Ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk // 4190 2005
Jakob Brandt Journalist jb@okologi.dk // 2889 9868
Uffe Bregendahl Journalist ubr@okologi.dk // 2542 9317
ABONNEMENT
Et årsabonnement koster 917,28 kr. (ex moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK
OTM Avistryk Ikast
Forsidefoto: Jakob Brandt
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
MARK & STALD
SIDE 4 - 13
Økologer mangler sortsblandinger, så nu afprøver de ’bland-selv’-metoder
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål
Side 6-7
- Robot sørger for aftenfodringen, og landmanden sparer tid
- Træstriber kan understøtte insekter med en vigtig dobbeltfunktion for landmanden
Side 10-11
- Stormfald gav ideen til at grundlægge en vingård i Guldbæk
- Vin-formand: Øget specialisering er en genvej til bedre dansk vin
Side 12-13
- Hestebønner kan blive et værn mod mikroplast
POLITIK & UDVIKLING
SIDE 14 - 17
Helle Friberg er afklaret med sit valgselvom det rummer sorg og usikkerhed
- Sensorer skal måle kalves sundhed i ko-kalv-systemer
NYT FRA ICROFS: Økologisk opdræt af pighvar: En bæredygtig fremtid for opdræt af saltvandsfisk
Politik & udvikling
Side 14-15
- Hver 8. økolog lukkede i 2023
- Lavere moms på grønt giver både fordele og ulemper
- Også jordforurening fører til hjerte-karsygdomme
Mad & Marked
Side 18-19
- Salg af økologi tager et stort hop
- Dagrofa-koncernen køber Aarstiderne
MAD & MARKED
SIDE 18 - 26
Hendes rejse med bælgfrugter begyndte med et tip fra en kollega
Side 20-21
- Kontrakt med den tyske grossist Followfood giver sved på panden hos Rømer Vegan
- Danmarks vigtigste eksportmarked for økologi bevæger sig i den rigtige retning
Side 22-23
- Øko-pionerer drog til Carlsberg Byen for at tale det økologiske oksekød op
Side 26
- Ny analyse: Økologien får stærkere position i to ud af fem køkkener i Horeca-branchen
Bagsiden
- FAGLIGT TALT: Såning af vårsæd i efteråret må ikke ske for tidligt
Sangen om sol og syrener
Våren i eksplosion
Alt hvad som lever og forener
Os i en egen komposition
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
Sjovt nok er Vårvisen af Sebastian faktisk en efterårssang. Den skal minde os om, hvor dejligt det var i foråret og i sommer. Det skal vi tage med os gennem vinteren og minde os om, at sådan bliver det igen.
Måske har jeg det også sådan med økologien og vel også med Økologisk Landsforening. Mange kan
stadig huske dagene, hvor nærmest alle økologer havde hænderne over hovedet i en sejrsrus over gode økonomiske tider, over stor fremgang og en generel stor opbakning til vores forening.
Disse tider kommer igen. Faktisk er det er lige forestående.
For nu tager det økologiske dagligvaresalg det længe ventede hop. De nye salgstal fra 3. kvartal i 2024 viser, at salget af økologiske fødevarer er steget med 13,6 pct. i forhold til salget i samme periode 2023. Det må da siges at være forårsstemning i en efterårsmåned.
Især med tanke på at de seneste par år har været pressede for økologien på grund af inflation og stigende leveomkostninger. Men med faldende renter, stigende forbrugertillid og det flotte ryk opad i salget er vi tættere ved vores mål om fordobling af økologien i 2030.
For at booste og fortsætte udviklingen må vi alle træde til, formidle og være de bedste ambassadører. I de professionelle køkkener, i virksomhederne, på marken og i butikkerne.
Og vi skal blive ved med at tale om økologien som et redskab til at
Vi skal alle aktivere vores netværk og have mennesker med grønne visioner sluset ind i Økologisk Landsforening, som er det naturlige samlingssted for dem, der vil være med til at påvirke holdninger, politik og praktik til glæde for fremtidens generationer.
og have mennesker med grønne visioner sluset ind i Økologisk Landsforening, som er det naturlige samlingssted for dem, der vil være med til at påvirke holdninger, politik og praktik til glæde for fremtidens generationer.
Økologisk Landsforening er en bred interesseorganisation og i den kommende tid vil vi arbejde på at klargøre foreningen, så den bliver endnu mere klar til at tage imod mange nye medlemmer. Rigtig mange medlemmer. Vi arbejder med ideer og processer, der skal muliggøre planerne. Her er forventningen til en ny direktør også en del af processen. En direktør, der tager action på og står i front for tiltaget.
komme både nutidige og fremtidige miljøudfordringer til hjælp.
Indlejret i vores forening har vi en hel række af mennesker, der er aktive og toneangivende i vores ti fagudvalg.
De kender alle til personer, producenter og virksomheder, der vil være oplagte at få med i vores fællesskab.
Vi skal alle aktivere vores netværk
Derudover vil vi finde en abonnementstype, som kan tiltrække private forbrugere i stor stil. Vi behøver ikke at tjene mange penge på hvert enkelt medlem – det helt afgørende er, at vi får en hel skare af ambassadører for økologien. Alene værdien i at kunne oplyse om økologi, give tilbud fra producenter, hoteller, spisesteder eller gårdbutikker. Vi har så mange gode tilbud, løsninger og gode oplevelser, at med de
rette indsatser og folk på opgaven, er der enorme potentialer at frigive.
Hertil kommer, at når vi i august 2025 skal afholde økologisk topmøde – Organic Summit 25 – skal vi stolte kunne fremvise både økologien og Økologisk Landsforening. Ud over en hel række spændende aktiviteter over en uges tid kommer der omkring 350 udenlandske besøgende fra topposter i politik, erhvervslivet, meningsdannere og presse, der skal opleve et dansk bud på økologi som en løsning til at fremtidssikre vores miljø og en produktion af næringstætte og sunde fødevarer.
Der er nok at tage fat på, og mens vi arbejder videre kan vi minde hinanden om hvorfor vi gør det med Sebastians linjer:
Gi mig et pust, før vi aner
Er vi så langt på vej
Tiden har lagt helt andre planer
Her har du min forglemmigej
Gi mig kun en sang
Så ingen vinter går
Uden at den minder os om
Hvor dejligt det var
Hvor dejlig du var
En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
på en mark ved Bjerringbro. Ved siden af kører en traktor – klar med en ny, tom trækasse.
KÅL OP TIL FIRE KILO
Kålhøsten hos grøntsagsproducenten Dangrow er blevet effektiviseret – normalt ville hvert enkelt af de tunge kålhoveder være blevet skåret ved jordoverfladen med håndkraft og dernæst løftet op på en vogn.
mand sorterer løse blade væk og håndterer kål, der ikke er blevet afbladet af maskinen.
De har stadig travlt, og deres hænder bevæger sig flittigt mellem kålene på transportbåndet, men høsten er et helt andet arbejde i år.
og medejer af Dangrow, mens vi ser holdet på maskinen glide forbi os og efterlade marken dækket af kålblade.
Sommeren over bliver der løbende høstet kål til butikkerne, men det store ryk er lige nu, hvor de sidste tages op, som skal på lager for vinteren.
smule mindre mandskabsbehov, så der vil altid være enkelte, der frygter, at de får færre timer, så det kan have en økonomisk konsekvens for nogle medarbejdere,« erkender David Falk.
MEKANISK TEKNOLOGI
Flotte, friske hvidkålshoveder ruller i en lind strøm over et blødt transportbånd og direkte ned i trækasser. Kasserne er monteret på en avanceret kålhøster, der arbejder sig gennem lange kålrækker i efterårets støvregn
Omkring 20 medarbejdere ville hver efterårsmorgen stå op til en lang arbejdsdag med mange tunge løft og den suverænt hårdeste opgave i markerne hos grøntsagsproducenten. De største kål vejer op til fire kilo.
Men i år slipper medarbejderne for første gang for den opgave: Nu bliver kålene høstet af kålhøsteren monteret på en traktor, hvor tre
»Vi købte maskinen, fordi det er fysisk hårdt for kroppen at håndhøste rød- og hvidkål - den primære årsag er at skåne medarbejdernes rygge. Mange af medarbejderne høster hele sommeren afgrøder som kål, broccoli, blomkål og spidskål, men de er ikke nær så tunge. At skære kål nede ved jordoverfladen på to til tre - og de allerstørste op til fire kg - er tungt for ryggen at håndtere. Og de gik og skar i halvanden måned i den periode, hvor vi lægger mange kål ind på lager,« siger David Falk, driftsleder
Maskinen skåner altså medarbejderne, men den betyder også, at der skal bruges færre folk i marken: I dag kræver det tre mand på maskinen, en mand på traktoren og en anden til at skifte trækasserne med kål, efterhånden som de bliver fyldt op af maskinen. Maskinen har derfor også ført til bekymring blandt medarbejdere, der frygter at de nu ikke får nok timer.
Selv om maskinen altså sparer mandskab, er den ikke nødvendigvis en overskudsforretning, vurderer David Falk.
»Nu er det første sæson, vi kører, så jeg har ikke de reelle tal på investeringen. Men på baggrund af mine kalkuleberegninger og ud fra erfaringer efter besøg hos et par store tyske avlere, der har købt kålhøsteren, skal vi ikke forvente en økonomisk besparelse. Nu har vi en maskine, vi skal forrente og vedligeholde på,« siger David Falk. HØST
»Langt de fleste medarbejdere er glade for, at vi har fået en maskine, der kommer og hjælper, men der er heller ingen tvivl om, at vi har en lille
Kålhøstren er ikke et superavanceret redskab styret af avancerede GPS-systemer og kunstig intelligens. Hele humlen i maskinens opbygning handler om at få kålene mest skånsomt op fra jorden og ned i kasserne.
»Kunsten er at få lavet et rambæltesystem, der betyder, at kålen får så få stød som muligt, selv om den er maskinhøstet. Det er især vigtigt for kål, der skal ligge længere tid på lager,« siger han.
Selv om maskinen altså er udviklet til at give kålene en nænsom vej fra jord til lager, kan den alligevel ikke matche den gammeldags håndplukning, og det trækker også ned i regnskabet for det nye maskinindkøb. Kålhøsteren har kostet omkring 1,5 mio. kr.
»Der er ingen tvivl om, at et håndhøstet kål bliver mere skånsomt høstet og puttet i kasserne. Så vi forventer, at de, der skal stå i kasserne frem til februar eller marts, har et svind på fem til otte pct. mere, når de er maskinhøstet, end hvis de var håndhøstet. Så noget af det, vi sparer på lønnen, går til et større svind og vedligeholdelse af maskinen. Så set fra vores side er det udelukkende for at skåne nogle rygge,« siger David Falk.
NYE SORTER TIL MASKINEN
Indkøbet af kålhøsteren betyder, at Dangrow må forsøge sig med nye sorter af rød- og hvidkål.
Over sæsonen opsamler David Falk en lang række data, der skal hjælpe til at udvælge de kålsorter, der bedst tåler at blive høstet med maskinen. I år har Dangrow alene for hvidkål 11 – 12 forskellige sorter i markerne.
»Jeg har skudt lidt med spredhagl i år med forskellige sorter fra forskellige frøfirmaer. Og vi laver løbende rigtig mange notater på alle sorterne: Hvor mange ton, vi høster fra de forskellige sorter, og samtidig får kasserne numre, så vi følger kålene hele vejen i processen. Så ved vi, hvor mange ton der kan bruges, når de kommer ud af kølerummene og bliver klargjort til salg. Når sæsonen er færdig, har jeg mange data, jeg skal sidde og filosofere over,” siger David Falk med et smil.
I kåldatabasen registrerer han også erfaringer fra medarbejderne bag på maskinen: Hvor nemt eller svært synes de, det er at håndtere forskellige sorter. Også føreren af traktoren skal vurdere, hvilke sorter det er nemmest at køre i. Personalet, der gør kålene klar til slag, bliver også taget med på råd.
Så et hvidkål er ikke bare et hvidkål.
»Hvidkål er en videnskab som alt andet, hvis man skal have de sidste detaljer med for at gøre det mest effektivt,« forklarer David Falk.
138.000 ØKOLOGISKE LØFT
Forventningen er, at der om to år kun vil være omkring seks egnede hvidkålssorter på Dangrows marker omkring Bjerringbro – halvt så mange som i år. Specielt udvalgt til den nye teknologi, der altså i år for første gang kører på østjyske marker:
Sorter der kan klare vejen fra marken over transportbåndet til kasserne og videre til lageret.
Med de helt rigtige sorter i marken kan der måske strammes endnu mere op på økonomien bag den nye investering.
»Det betyder måske også, at vi kan spare en af de tre medarbejdere, der står bag på maskinen. Med de sorter, vi bruger, er der simpelthen for mange løse blade, som skal sorteres fra, så de ikke kommer med i kasserne og ind på kølelageret.«
Dangrow dyrker i år kål på 40 ha –de seks som økologiske. Det betyder, at maskinen sparer medarbejderne for omkring 920.000 tunge løft – heraf 138.000 økologiske.
Artiklen er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
Langt de fleste medarbejdere er glade for, at vi har fået en maskine, der kommer og hjælper, men der er heller ingen tvivl om, at vi har en lille smule mindre mandskabsbehov.
DAVID FALK, DRIFTSLEDER OG MEDEJER AF DANGROW
Hos økolog Kristian Roersen har en lille hjælper gennem et halvt år sparet ham for mange timers arbejde i stalden, når køerne ikke er på græs. Og når hjælperen – en lille robot – vågner og tager en stille natterunde på fodergangen, giver den også køerne ekstra appetit og måske ekstra ydelse.
TEKNOLOGI
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
Når den lille buttede droide diskret starter op og tænder lyset, løber tænderne i vand hos malkekøerne. Så ved de, at der måske kommer en godbid inden for rækkevidde.
Droiden minder i sin udformning en smule om den én meter høje cylinderformede robot R2D2 fra Star Wars og fungerer lidt som en robotplæneklipper eller robotstøvsuger: Den har sin dock, som den kører hjem til i pauserne for at blive ladet op. Men hver tredje time starter den op igen for at sikre, at køerne hele tiden kan nå foderet på fodergangen eller ’foderbordet’. Og lyden og lyset gør køerne opmærksomme på den.
»Det er de helt bestemt. De ved, at når den har været der, skal de ikke stå og strække sig efter foderet, så det er hele tiden til rådighed,« siger Kristian Roersen, der driver en malkebesætning med 210 køer ved landsbyen Daugbjerg.
»Robotten kører ligesom en minilæsser, der har monteret et traktorhjul foran til at skubbe foderet ind. Her er det bare bunden af robotten der drejer rundt om sig selv, mens den skubber foderet ind,« forklarer Kristian Roersen.
LETTER ARBEJDET
Før han fik robotten, måtte han eller medarbejderne stoppe det arbejde, de ellers var i gang med, for at køre turen med minilæsseren. Nu sker den del af det daglige arbejde helt automatisk.
Fordi besætningen er økologisk, er køerne på græs om dagen hele sommeren, og robotten tager derfor sin første runde klokken 17:00 efter malkningen. Derefter kører den med tre timers interval, indtil køerne skal ud igen om morgenen klokken 6:00.
»Før tog det 10–20 minutter tre gange om dagen, så jeg sparer en del arbejdstid, når det bliver ganget op med 365 dage om året. Det er også rart ikke at være afhængig af abso-
lut at skulle herop hver aften for at skubbe foderet ind,« siger Kristian Roersen med et smil.
»Desuden kører den på strøm og er CO2-venlig, og samtidig støjer den meget lidt, og det er en fordel både for køerne og for vores naboer,« siger Kristian Roersen, med henvisning til at gården faktisk ligger midt inde i den lille landsby Daugbjerg på hovedvejen mellem Viborg og Holstebro.
Den lille by er bl.a. kendt for, at bynavnet i bedste Hollywood-stil står med store hvide bogstaver på en græsbakke midt i byen, hvor Kristian Roersens køer ofte græsser. Marken er nemlig hans, og derfor bliver hans robotfodrede køer ofte fotograferet bag byens specielle attraktion.
STOPPER ALDRIG
Robotten er stabil og punktlig arbejdskraft – gennem det første år har Kristian Roersen kun oplevet en gang, at robotten er stoppet. Så får han besked med det samme og kan starte den op igen. Når noget kommer i vejen, stopper den med det samme:
»Det kan jo være, der bare har stået en kat foran den,« siger han med et smil.
I givet fald er den blevet filmet, for robotten, med det officielle navn
’Sveaverken Robopusher Nimbo’ har monteret et kamera, der i realtid sender billeder til en platform, så Kristian Roersen til enhver tid kan overvåge robotten og samtidig tjekke besætningen.
ROBOT UD I DET FRI
Når den lille robot har skubbet foder ind til køerne på den ene af staldens to fodergange, kører den selv hen til staldporten, der automatisk åbner, hvorpå droiden kører gennem porten ud i naturen og ind gennem porten til stalden på den anden side.
På asfalten udenfor er med hvide streger optegnet en lille vej, som den pænt holder sig inden for. Når den har taget en runde på staldens anden fodergang, kører den ud igen og hjem til sin dock.
For Kristian Roersen har robotten først og fremmest lettet arbejdsbyrden for ham og medarbejderne, selv om han også har en fornemmelse af, at robotten får køerne til at spise mere og dermed måske også medfører en lidt større ydelse. Det er ikke noget, han tør sætte tal på, fordi for mange faktorer kan forstyrre det regnskab. Men han er ikke i tvivl om, hvad han mener om sin lille nye hjælper: »Fik jeg muligheden for at gøre investeringen om, ville jeg købe den igen.«
Et nyt canadisk studie viser, at træstriber kan understøtte over 33 gange flere svirrefluer ved rapsmarker, end hvis der blot er græs i stedet for træer. Billedet her viser godt nok ikke en rapsmark, men er taget over Bjarne Larsens økologiske skovlandbrug. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
Et nyt studie viser, hvordan træstriber ved landbrugsmarker tiltrækker flere arter af svirrefluer, som både bestøver afgrøderne og spiser skadedyr.
NYTTEDYR AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det giver god mening på flere områder for landmænd at plante striber af træer omkring deres marker.
Et nyt studie fra University of Alberta, Canada, viser nemlig, at træerne understøtter nyttedyr med en dobbeltfunktion, idet de både bestøver markerne og ofte lever af skadedyr.
Studiet fandt, at træstriber resulterede i over 33 gange flere svirrefluer ved rapsmarker, sammenlignet med hvis der er græs i stedet for træer. Fluefamilien, som ligner bier og hvepse, bevæger sig mellem markerne og deres kanter og lever af nektar og pollen fra blomstrende afgrøder som f.eks. raps. I den proces bestøver de afgrøderne, hvilket kan øge udbyttet, men insekterne giver også en dobbelt fordel, da deres larver ofte lever af skadedyr med bløde kroppe som bladlus og trips.
Undersøgelsen giver mere viden om, hvordan man får mest muligt ud af de tjenester, insekter kan levere til
afgrøderne, siger hovedforfatter og
ph.d. i bevaringsbiologi Rachel Pizante fra Faculty of Agricultural, Life & Environmental Sciences.
»Set fra et landbrugsperspektiv betyder resultaterne, at vi kan få mere for pengene,« siger hun til universitetets hjemmeside og tilføjer:
»Hvis vi planter flere træer på markkanterne, vil de voksne bestøvere blive i afgrøderne, og de vil så producere larver, hvilket fører til mere skadedyrsbekæmpelse.«
OVERSKYGGES AF BIER
Det er vigtigt at lære mere om svirrefluer, som har en tendens til at blive overskygget af mere almindeligt kendte bestøvere som bier, mener Rachel Pizante:
»Bier kan bestøve, men de spiller ikke nogen rolle i skadedyrsbekæmpelsen. Og andre insekter, som f.eks. nogle biller, har larver, der kan bekæmpe skadedyr, men mange af dem bestøver ikke afgrøder. Svirrefluer er en stor gruppe af almindelige insekter, der kan levere begge tjenester.«
I studiet indgik 10 rapsmarker i det centrale Alberta: Hver mark havde mindst én træbevokset og én græsbevokset kant, og her målte Rachel Pizante og hendes kolleger insekternes bevægelse frem og tilbage mellem markerne og kanterne. Grænserne med træer og buske leverede i gennemsnit næsten 85.000
svirrefluer pr. kilometer pr. uge til rapsmarkerne, men græsgrænserne kun leverede ca. 2.500 af insekterne.
»Det betyder, at kanter med træer burde være gode til bestøvning af afgrøder, fordi de ser ud til både at producere flere svirrefluer og holde dem i marken,« siger hun.
LÆGGER ÆG VED TRÆERNE
Fluernes bevægelsesmønster viste samtidig, at træerne med deres lidt sumpede områder og døde ved giver gode betingelser for hunnerne til at lægge deres æg og for larvernes føde, men at de voksne fluer foretrækker at være på markerne for fødekilderne.
Undersøgelsen, som identificerede 96 insektarter, viste også, at træerne understøttede dobbelt så stor diversitet af svirrefluer sammenlignet med græsset, hvilket igen sandsynligvis skyldes, at der er flere ressourcer til rådighed for fluernes larver i disse områder.
Den større diversitet blandt insektarterne giver desuden økosystemfordele, som rækker ud over landbruget. Disse ekstra fordele omfatter bestøvning af vilde blomster og omdannelse af dødt ved til næringsstoffer.
GEVINST FOR NATUREN
Rachel Pizante kalder det en »gevinst for naturbevarelsen«:
»Disse arter er måske ikke alle til gavn for landbruget, men kanter med
træer er en bedre måde at bevare denne mangfoldighed af svirrefluer i landskabet på end græsklædte kanter.«
Undersøgelsen viste også, at enhver form for træbevokset markkant kan være nyttig til at holde svirrefluer i og omkring afgrøder. Forskerne undersøgte, om et enkelt aspekt som trætæthed, kantbredde, græshøjde eller træagtige rester påvirkede tilførslen af svirrefluer fra trækanter, men ingen af dem skilte sig ud.
»Det betyder, at enhver træbevokset kant burde være i stand til at levere nok svirrefluer til potentielt at øge afgrødeudbyttet; der er ikke brug for mange justeringer. For eksempel behøver grænserne ikke at blive plantet på bestemte måder,« forklarer hun og tilføjer:
»Det betyder også, at hvis en jordejer ønsker at plante en træbevokset kant til andre formål som at mindske jorderosion, vil det også gavne svirrefluerne.«
Rabatter med træer er et vigtigt redskab for jordejere, der er interesserede i naturbaserede løsninger, siger Rachel Pizante.
Tiltag som f.eks. at plante striber med vilde blomster i eller i nærheden af afgrøder fremmer biernes bestøvning, men vil ikke producere svirrefluer i samme omfang som træstriber.
Studiet fokuserer godt nok på
svævefluer i Alberta, Canada, men mange af de samme eller beslægtede arter af svævefluer findes også i Skandinavien.
VIL SE PÅ DANSK KONTEKST Svirrefluer er en stor insektfamilie, Syrphidae, som omfatter flere tusinde arter af svævefluer globalt, og mange af disse udfører netop vigtige økosystemtjenester som bestøvning og skadedyrsbekæmpelse.
Bent Rasmussen, biolog og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, finder det sandsynligt, at resultaterne også kan bruges i dansk kontekst, og han fortæller, at forskning i nyttedyrene er et område, som innovationscenteret forsøger at få midler til at udbrede herhjemme.
»Der er ingen diskussion, om teorien er rigtig, men vi mangler de konkrete beviser for, at nyttedyrseffekten kan genfindes i en skala på mark- og landskabsniveau, der stor nok til, at vi kan omregne den til en reel økonomisk effekt,« siger han, men fortæller også, at det indtil videre har været svært at få finansieret sådanne projekter fra landbrugsfondene.
»Men vi søger videre, og resultater som de canadiske er meget vigtige for at underbygge det fremtidige potentiale,« siger han.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems & Environment
Blandinger af samme kornart reducerer sygdom i marker hos konventionelle, men økologer halter bagefter, fordi de har et mere begrænset udvalg af øko-sortsblandinger. Innovationscenter for Økologisk Landbrug tester derfor nu en ’bland selv’-løsning.
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
To lårtykke stråler af hvede løber sammen i en bunke på betongulvet i et maskinhus på et landbrug ved Vadum i Nordjylland.
Hveden fosser ud fra to big-bags med korn, der er hængt op i grabben på en stor traktor, mens blandingsprocessen nøje bliver overvåget af konsulenter fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug – og landmand Michael Blach, der lægger gulv og traktor til forsøget.
»Hvis nogen ringer og spørger, om du vil være med i et forsøg, siger jeg egentlig bare ja. Det er spændende og giver input og muligheder. Hvis man går og tror, at man er verdensmester, er det fint, at nogen udfordrer dig og siger: ’Har du overvejet dét? Gør du dét?’ At åbne døren for noget nyt gør det spændende at drive landbrug,« siger Michael Blach, der altså her har åbnet porten til maskinhuset, hvor et blandingsforsøg er i fuld gang.
Han driver Bjørum Økologi - et større landbrug på 650 ha med økologisk planteavl.
BLANDINGER ØGER UDBYTTER
Som økolog vil han også gerne drage fordel af metoden med at blande forskellige sorter fra samme afgrøde. En metode, som de konventionelle landmænd længe har benyttet sig af, men som økologerne har haft sværere ved, fordi der mangler økologisk certificerede sortsblandinger på markedet.
»Der er virkelig mange i det konventionelle, der sår sortsblandinger i stedet for enkeltsorter. Forskningen har vist, at det giver et øget udbytte, stabilitet og et lavere sygdomstryk, så det kunne vi også godt tænke os at
kigge på i økologien. Men fordi vi ikke kan købe certificerede økologiske sortsblandinger, vil vi gerne prøve at se, hvad der rent praktisk kan gøres ude hos landmanden: Hvad kunne være den nemmeste måde for landmanden selv at lave blandingerne på?« siger specialkonsulent Sidsel Birkelund Schmidt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Og det er så, hvad der laves forsøg med på gulvet i maskinhuset hos Michael Blach.
»Jeg har faktisk efterspurgt sortsblandinger ved grovvareselskabet gennem flere år, men i økologien findes der jo ikke rigtig noget. Det er måske ved at komme, men det bliver ikke prioriteret. Og hvorfor har jeg så ikke bare selv gjort det, vi gør her, med at lægge det på gulvet og blande det sammen? Det er nok, fordi man i mit hoved skal gøre tingene rigtigt,« siger Michael Blach.
LAVPRAKTISK FORSØG
De, der sørger for, at eksperimentet foregår rigtigt, er specialkonsulenterne Sidsel Birkelund Schmidt og Jon Aagaard Enni fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
De står bag det praktiske – nærmest lavpraktiske – forsøg med at blande sorterne i maskinhuset.
Lige nu laves der flere steder i landet andre øko-forsøg med selve effekten af sortsblandinger.
»Der er formentlig et større potentiale ved at bruge flere sorter blandt økologerne end hos de konventionelle, så det håber vi at kunne se i Landsforsøgene, hvor vi har parceller med flere gentagelser på,« siger hun. I første omgang handler det om at lave de lavpraktiske blandingsforsøg, der kan gøre det praktisk muligt for økologerne at bruge sortsblandinger.
TEST AF TO METODER
Den ene ud af to metoder går ud på at blande kornet på maskinhusets betongulv.
»De fleste kan komme i nærheden af et ladegulv og har en traktor med frontlæsser eller en teleskoplæsser. Så her hælder vi tre sorter ud på gulvet og blander dem, så godt vi kan. Til forsøget har vi valgt de tre vinterhvedesorter: Fritop, Pondus og Pacman, hvor Fritop har stak, så den derfor er let genkendelig. De andre hvedesorter har ikke har stak,« siger
Sidsel Birkelund Schmidt og forklarer, at stak er de lange tynde og stive hår, der stikker ud fra kernerne og svajer i vinden om sommeren, som vi kender det fra byg.
Den anden blandemetode går ud på at blande de tre sorter i marken direkte ned i såmaskinens tank. Også her fra big-bags hængt op i en frontlæsser, hvorfra det fordeles ud i lag.
»Vi laver den her lagdeling i såmaskinen og ser, hvordan blander det sig direkte ud derfra. Derfor har vi valgt en luftsåmaskine, så der kommer et træk oppefra, som danner en kegle ned gennem lagene, der formentlig giver en bedre blanding end i en såmaskine uden luft,« forklarer hun.
PLANTERNE GIVER SVAR
Efterhånden som kornet gror, vil det vise sig, om kornplanterne pibler op af jorden i en rimelig blanding. Der bliver lavet tjek på marken efter tre uger, men de endelige konklusioner forventes først at kunne drages, når akserne skrider gennem sidst på foråret.
»Sorten Fritop-hveden har stak og når kornet er skredet igennem engang i maj eller juni, kan vi se, hvordan fordelingen er, og måske også sige noget om sygdomstrykket,« vurderer Sidsel Birkelund Schmidt
Efter opblandingen på betongulvet i første forsøg bliver kornblandingen sået ud på en mark, der er nøje opmålt af konsulenterne. Kornet sås i nøjagtigt inddelte demoparceller med snorlige, GPS-styrede rækker med dobbelt rækkeafstand.
DEN LETTE LØSNING
På den flade og forblæste mark nord for Aalborg Lufthavn er tanken nu tømt for kornblandingen fra betongulvet.
Nu skal anden del af forsøget realiseres: Landmand Michael Blach og hans medhjælper løfter med teleskoplæsseren kornsækkene op over såmaskinens tank og fylder den lag for lag. Når traktoren kører, og såningen starter, synker kornet som i en tragt ned gennem sortslagene mod kanalerne og videre ud til de slanger og rulleskær, der sender kornet under jorden. Undervejs er sorterne blevet blandet – det er i hvert fald teorien.
»Det med bare at putte det op i tanken uden at blande det forud, tror jeg ikke helt på, men jeg håber, jeg
Tre sorter af økologisk korn blandes i et forsøg på et betongulv i maskinhusetsenere laves et nyt forsøg direkte i såmaskinen i marken. Her ses konsulent Jon Aagaard Enni fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug siddende med Michael Blach, hvis landbrug der testes på, i baggrunden.
Økologer må ofte selv blande konsorterne, hvis de vil udnytte fordelene ved sortsblandinger: øget udbytte, stabilitet og et lavere sygdomstryk. Her laver Innovationscenter for Økologisk Landsforening forsøg med at blande økologiske hvedesorter i marken.
Når under såningen starter, synker kornet som i en tragt ned gennem sortslagene mod kanalerne og videre ud til de slanger og rulleskær, der sender frøene under jorden.
bliver modbevist, når vi kommer til foråret,« siger Michael Blach med et smil og tilføjer:
»Jeg håber, at det viser sig, at det kan være lige så godt at blande i marken, som hvis man blandede det på gulvet, for det er da absolut nemmere.«
Midt på eftermiddagen er hele marken sået til med de blandede hvedesorter. Nu kan landmanden og konsulenterne fra innovationscentret bare vente på, at kornet kommer op igen, før de kan drage en hurtig konklusion baseret for nøje optællinger af sortsfordelingen i rækkerne.
ANBEFALING KLAR NÆSTE ÅR
Allerede efter næste års høst forventer Sidsel Birkelund Schmidt at have svar på, hvilken blandingsmetode de kan anbefale.
»Helt sikkert. Og den eneste ulem-
pe ved at gøre det selv er, at så har du ikke samme garanti som ved en certificeret blanding, hvor du kan gå tilbage til forhandleren og sige: ’Hov, der var noget med spireevnen eller et eller andet. Der står du mere selv for det på den her måde, hvor det er dit eget ansvar, om det nu fungerer, som det skal.«
Måske bliver bland-selv-metoden kun en midlertidig løsning, der skal bruges, indtil frø-leverandørerne får lavet certificerede sortblandinger, som også økologerne må bruge. Men Michael Blach har nu konstateret ved selvsyn, at man godt kan blande selv, og måske er det i virkeligheden måden at gøre det på fremover.
»Efter at vi blandede frø herinde, og jeg så, at når det var vippet rundt med en skovl tre gange, kom op i en såmaskine, hvor der bliver doseret ned, der kommer luft, og det bliver
blandet, så er der måske ingen grund til at bruge penge på det ved grovvareforhandleren. Jeg tror, vi selv kommer til at gøre det fremadrettet,« siger han.
Nu ser han frem til at følge udviklingen på sine egne marker – både om sorterne er ordentlig blandet, og om flere sorter har en effekt på udbyttet:
»Vi kommer til at se noget visuelt lige så snart, det skrider igennem. Men det er først, når mejetærskeren har været igennem, at vi ligesom ved, om det har været godt eller skidt. Det må tiden vise, men det bliver spændende.«
Artiklen er skrevet i projektet ’ØKOKORN – Kvalitet i økologisk korndyrkning med målrettet sortsmateriale’ med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.
Den danske produktion af vin er tredoblet på seks år, og 40 pct. af druerne bliver dyrket af økologer som familien Thrysøe, der driver en vingård i Himmerland med 20.000 vinstokke.
som er resistent mod svampesygdomme. Det betyder, at den kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler. Det gør den meget velegnet til økologisk vinproduktion,« siger Jan Thrysøe, som kun har tid til et kortvarigt besøg i marken, hvor det er nemt for høstteamet at se, hvilke klaser de skal høste.
TRE GENERATIONER I AKTION
Et stort korps af frivillige er i sving med saksene, da årets sidste høst af økologiske vindruer skal i hus på den familieejede Guldbæk Vingaard, hvor tre generationer af familien Thrysøe kan takke en voldsom efterårsstorm i 1995 for, at de i dag kan kalde sig vinbønder.
Lige nu bobler den nyhøstede 2024-vin lystigt i gæringstankene på vingården, som ligger smukt placeret i det kuperede område ved landsbyen Guldbæk lidt syd for Aalborg, hvor familien Thrysøe har store planer for fremtiden.
Økologisk Landbrug er med på årets største høstdag, hvor familien traditionen tro har inviteret venner og vininteresserede til at hjælpe. Knap 30 mennesker er mødt frem til sen morgenmad og en lille skarp til halsen i vingårdens orangeri, hvor klaser med sorte vindruer af sorter Cabaret Noir hænger ned fra et forgrenet net af vinranker i loftet.
De fleste ved bordene har høstet druer før, så de behøver ikke mange instruktioner. Inden vinplukkerne bliver sluppet løs med skarpe sakse, plastikspande og en formaning om ikke at klippe sig fingrene, veksler grundlæggeren af vingården, Jan Thrysøe, og sønnen Kim Thrysøe et par ord om deres forventninger til årets høst.
»Jeg tror, vi kommer over fire ton,« siger Jan Thrysøe, mens sønnen, som overtog vingården fra forældrene for to år siden, er mere pessimistisk.
Hans bud er tættere på det halve. Seks timer senere ved de, hvem der får ret.
NORDLIG GRÆNSE FOR VIN
Høstarbejdet foregår på en sydvendt skråning. Her fordeler plukkerne sig i to-mands teams, så de kan plukke på begge sider af de lange rækker med Solaris-vinstokke, der dækker ca. 80 pct. af arealet på den fem hektar store vingård.
»Solaris er en såkaldt PIWI-sort,
I løbet af sommeren har en ukrainsk sæsonarbejder trimmet vinstokkene og fjernet stort set alle blade fra klaserne i ’vinzonen’, hvor de grønne druer hænger frit tilgængelige i sensommersolen. Det mindsker risikoen for gråskimmel, som er en af vindruernes værste fjender her på den 56 grader nordlige bredde, der ifølge Jan Thrysøe betragtes som den nordligste grænse for vindyrkning.
På høstdagen er hans rolle at være på vingården og tage imod de nyhøstede druer, som sønnen løbende henter med en traktor, der akkurat er smal nok til at køre mellem rækkerne, hvor hans 13-årige datter Freja hjælper med at læsse kasserne med druer på vognen.
Hjemme på vineriet hjælper far og søn hinanden med at løfte de tunge druekasser hen til vægten og videre til afstilkeren. Herfra bliver druerne pumpet over i en tank, hvor saften bliver presset ud af dem. I en anden tank bliver urenheder bundfældet, inden vinen nogle dage efter høsten sætter kurs mod gæringstankene og de processer, som gennem årene har givet Guldbæk-vinen anerkendelse ved konkurrencer i både ind- og udland.
FRA GRØNLAND TIL GULDBÆK
Produktion af vin er en temmelig kompleks metier, og Jan og hustruen Lone Thrysøe, som begge har rundet 70 år, havde aldrig drømt om, at de skulle ende som vinbønder, da de i 2004 efter samlet 18 år i Grønland tog hjem til Danmark.
Her havde sønnen Kim og hustruen Helle Thrysøe et par år forinden købt et nedlagt landbrug ved Guldbæk i Himmerland. Nu ventede de familiens første barnebarn og havde fundet en ejendom i nabolaget med en lille granskov, hvor de vordende bedsteforældre slog sig ned.
Skæbnen ville, at en voldsom novemberstorm året efter blæste plantagen omkuld, og da familien havde savet sig gennem de væltede træer, stod de tilbage på en sydvendt skråning.
»Så tænkte vi. Her skal da være en vinmark. Vi ville bare lave nok vin, til at vi kunne få en flaske hver dag,« siger Jan Thrysøe, som på daværende tidspunkt ikke anede noget om vinavl.
Men i 2008 var skråningen forvandlet til en lille vinmark med 300400 vinstokke. Næsten hvert år siden er der plantet nye vinstokke. Det er blevet til mere end 25.000 i alt, men nogle er bukket under for det kølige danske klima, og familien producerer i dag vin på ca. 20.000 vinstokke. I et godt høstår giver det ca. 25.000 flasker, hvoraf hovedparten er hvidvin. Guldbæk producerer desuden to typer rosevin og to mousserende vine plus hedvin, som er baseret på æbler.
»De første år lavede vi mange fejl, så vi læste en masse bøger og tog på inspirationsture til udlandet, og i 2013 fik vi den første guldmedalje for vores vin,« siger Jan Thrysøe, der året efter droppede sit job som leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg for at blive vinbonde på fuld tid.
VINMAGER I NEW ZEALAND
På en af flere vinrejser til New Zealand fik familien Thrysøe kontakt med Jess Weaver, hvis forældre drev en vingård. Hun har en universitetsgrad som vinmager og bor en del af året i Tyskland. Hun har nu i en årrække været tilknyttet som fast vinmager på Guldbæk Vingaard.
»For at sikre en god kvalitet er det nødvendigt med professionel assistance, og det er hende, der hvert år laver drejebøgerne bag de enkelte vine. I løbet af året sender vi løbende oplysninger om temperaturer, gæringsprocessen og sukkerindholdet i tankene m.m., så hun kan fortælle, om det er nødvendigt at justere på noget,« siger Kim Thrysøe.
Når gæringen er færdig, får Jess Weaver tilsendt flasker med vin fra Guldbæks vintanke, så hun kan smage sig frem til, hvordan de jyske vinbønder kan komponere de bedste flasker vin.
2. GENERATION TAGER OVER De første år var vingården primært forældrenes projekt, men gennem årene blev sønnen lige så stillet involveret mere og mere i driften. Han er uddannet datalog på Aalborg Universitet, og sammen med to studiekammerater opbyggede han efter studiet et it-selskab. Det var vokset til 30 ansatte, da de solgte det 10 år senere.
Provenuet fra salget var en medvirkende årsag til, at han turde gå ind i den noget usikre vinbranche og
Stemningen var høj blandt de frivilligere vinplukkere ved morgenkaffen i orangeriet.
Da det sidste læs er indvejet, når årets høst op på 2,8
som sidste år.
overtage forældrenes vingård. Nu har Kim Thrysøe brugt et par år med hovedet i regnearkene. De viser, at der først kom rigtig gang i forretningen, da hans mor åbnede café i orangeriet, som siden har dannet udgangspunkt for markvandringer, vinsmagninger, familiefester og diverse erhvervsarrangementer. Yogakurser i vinmarken er en anden indtægtskilde.
»Vores vine koster fra 200- 350 kr., og for os handler det om at få folk herud, så de handler i butikken, så vi selv får hele prisen,« siger Kim Thrysøe, som brænder mest for arbejdet i vineriet, markedsføring og storytelling om vingården.
VÆLG ØKOLOGI FRA STARTEN
De seneste par år har der været sorte tal på bundlinjen, men ifølge Jan Thrysøe skal man ikke gå ind i vinavl for pengenes skyld.
»For os er det blevet en livsstil. Det tror jeg også, det skal være, for så god en forretning er det ikke at dyrke vin,« siger den jyske vinavler, som er meget optaget af arbejdet i marken.
»Der er næsten ingen midler, som må benyttes i vinavl, så hvis du vil etablere en vingård, kan du lige så godt lave den økologisk fra starten. De fleste nye vingårde bliver etableret på gammel udpint landbrugsjord, så det er vigtigt at opbygge et sundt mikroliv i jorden.«
Det gør Guldbæk ved at så en frøblanding med 15-17 forskellige planter, som inkluderer en del kløver, så jorden mellem vinplanterne konstant er dækket af planter, mens vinstokkene bliver vandet med en speciel humuste.
Sønnen ved dog godt, at han ikke kan blive ved med at trække på billig arbejdskraft fra forældrene, som primært lever af deres pension. Derfor har familien udarbejdet et ambitiøst ’vingårdshotel-projekt’, som de håber at kunne realisere på et stykke jord, som de har købt på den anden side af vejen over for vingården.
Projektet til ca. 20 mio. kr. omfatter en stor hovedbygning med reception og restaurant i toppen over et delvist underjordisk vineri, som bliver gravet ind i en bakke.
»Rundt om bygningen skal opføres 10-12 små, fritstående luksushytter med græs på taget, så de nærmest smelter sammen med det kuperede landskab,« fortæller Jan Thrysøe og breder plantegninger over projektet, som for alvor skal sætte vingården på verdenskortet for vinturisme.
»Jorden ligger i landzone, så der skal laves en ny lokalplan, og i øjeblikket er projektet i høring,« siger han, inden sønnen ankommer med et nyt læs druer.
Da det sidste læs er indvejet, når årets høst op på 2,8 ton, og selv om Kims bud var tættest på, føler hverken far eller søn sig som rigtige vindere efter årets magre høst.
»Det er halvt så meget som sidste år. Det er ikke noget at råbe hurra for, men til gengæld er kvaliteten god, og vi har heldigvis noget vin tilovers fra 2023,« siger Kim Thrysøe.
Andelstanken kan bidrage til både en større og bedre produktion af dansk kvalitetsvin, vurderer Hans Münter, som er formand for Foreningen Dansk Vin.
AF JAKOB BRANDT
I 2022 var der registreret kommerciel vindrueproduktion på 146 danske bedrifter, og antallet vokser år for år. Selv om der er tale om store årlige vækstrater i både den konventionelle og økologiske produktion, er dansk vin stadig en nicheproduktion, men det behøver måske ikke at være tilfældet i fremtiden, vurderer Hans Münter, formand for Foreningen Dansk Vin (FDV).
Men udvalget af danske vine vokser hvert år, og i takt med at flere producenter får et cvr-nummer og bliver kommercielle, mener vinformanden, at danske vinbønder nærmer sig en skillevej.
»Stort set alle kommercielle producenter kan i dag sælge hele deres produktion, og hvis vi vil have danskerne til at drikke mere dansk vin, og det vil jeg gerne som formand
ofte selv for alle led i processen,« forklarer han.
KOOPERATIVE LØSNINGER
Hvis de næste generationer skal gøre sig forhåbninger om at kunne leve af vingården, er der efter Hans Münters vurdering behov for en øget professionalisering i branchen.
»Jeg tænker, at vi skal have de kooperative tanker ind i dansk vin, så nogle koncentrerer sig om at dyrke vindruerne, mens andre speciali-
Ingen kan lave en god vin på en dårlig drue, men der er mange, som kan lave en dårlig vin på en god drue. Derfor er det vigtigt, at det er specialister, der styrer processen både ude i vinmarken og i vineriet.
HANS MÜNTER, FORMAND, FORENINGEN DANSK VIN
for vinavlerne, så skal vi producere meget mere. Samtidig skal vi tage stilling til, om dansk vin skal være konsumvin eller om vi skal satse på at producere mere eksklusive vine,« siger Hans Münter, som selv driver en mindre vingård i Ryomgård mellem Randers og Grenaa.
»De fleste vinbønder er startet fra nul på en bar mark, og de står
Det, vi gør i dag, svarer lidt til, at alle kvægproducenter selv slagtede og parterede deres dyr, så jeg kan godt se perspektiver i, at flere vinbønder får lønproduceret hos andre eller laver en andelsvirksomhed eller en anden form for fællesskab.
KIM TRYSØE, EJER AF GULDBÆK VINGAARD
serer sig i at producere selve vinen. Og måske skal der også et tredje led på, som kan sælge vinen fra de danske vingårde,« siger formanden. Behovet for øget professionalisering begrunder han med en velkendt viden i vinbranchen.
»Ingen kan lave en god vin på en dårlig drue, men der er mange, som kan lave en dårlig vin på en god drue. Derfor er det vigtigt, at det er specialister, der styrer processen både ude i vinmarken og i vineriet.«
Vinproducent Kim Thrysøe overtog for to år siden Guldbæk Vingaard ved Aalborg, som hans forældre har opbygget fra en bar mark, og han kan sagtens genkende behovet for mere specialisering og en mere kommerciel tilgang til den hjemlige vinproduktion.
»Det, vi gør i dag, svarer lidt til, at alle kvægproducenter selv slagtede og parterede deres dyr, så jeg kan godt se perspektiver i, at flere vinbønder får lønproduceret hos andre eller laver en andelsvirksomhed eller en anden form for fællesskab,« siger Kim Thrysøe, som selv har planer om at opføre et større vineri, hvor det bliver muligt at lønproducere for andre vingårde.
Planter kan optage mikro- og nanoplastik gennem deres rødder, og det er bekymrende, hvis det er planter, vi spiser. Nu foreslår forskere imidlertid, at vi ser anderledes på det og betragter planterne som et værn.
FORURENING
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Mikroplast kan findes nærmest overalt på kloden - selv i planter, der er i stand til at optage de mikroskopiske plaststykker gennem stængler og rødder. Det kan vække bekymring, fordi planterne kan ende på vores tallerkener og i dermed i vores kroppe, men nu foreslår et dansk/kinesisk forskerhold, at vi ser anderledes på problemstillingen og i stedet betragter planternes optag som en mulig løsning; at vi simpelthen bruger dem til udelukkende at opsamle den plast, vi forurener naturen med. Indtil videre har vi produceret ni mia. ton plast og kun genbrugt ni pct. Meget af den er dermed havnet i naturen, hvor den gennem årene er blevet nedbrudt til mindre og
sorbere 100 nanoplastik-partikler til sig i løbet af to dage – adsorption vil sige, at partiklerne sætter sig på rødderne og skal ikke forveksles med absorbere, som betyder ”at optage”. Også planter som hvede og salat kan binde plastikpartikler til deres rødder eller optage dem i blade eller stængler, har forskernes forsøg vist. Vandplanter er særligt interessante, fordi de kan fjerne plastikpartikler fra vandmiljøet, hvor der ofte findes større koncentrationer af plastikpartikler, skriver forskerne. Den almindelige vandhyacinth (Eichhornia crassipes) har en evne til at adsorbere plastikpartikler, som sætter sig på planten, og derfor kunne den og andre lignende vandplanter – fx andemad (Lemna minor) være egnet til at fungere som et filter, der indfanger mikro- og nanoplastik i vådområder.
PLANT PÅ UDVALGTE STEDER
»Det vil være oplagt at anlægge bælter af plastik-optagende planter steder, hvor vi ved, at der akkumuleres nano- og mikroplastik. Det er f.eks. langs motorvejene, hvor der slides store mængder mikroplastik af bildæk. Bælterne kan fungere som et filter, der fanger plastikpartiklerne, inden de breder sig til det øvrige landskab eller bliver vasket ud i vandløb med regnen,« siger Elvis Genbo Xu og fortsætter:
Når kalven drikker mælk hos koen og følger med koen eller ammetanten på græs, så kan det være sværere at holde tæt øje med den enkelte kalv, og derfor kan sensorer være en god hjælp. Arkivfoto: Irene Brandt
Vi mener, at planter kan være et effektivt supplement til alle de andre metoder, vi har, til at fjerne plastik fra naturen.
ELVIS GENBO XU, PH.D., BIOLOGISK INSTITUT, SDU
mindre partikler, således at vi i dag må betragte mikro- og nanoplastik i naturen som et udbredt og alvorligt problem, fordi den kan blive optaget af dyr, planter og mennesker. »Vi mener, at planter kan være et effektivt supplement til alle de andre metoder, vi har, til at fjerne plastik fra naturen. Mange planter optager eller binder mikro- og nanopartikler, men for at få det bedste resultat skal vi i gang med at finde de planter, der er allermest effektive,« siger Elvis Genbo Xu, ph.d., i en pressemeddelelse fra Syddansk Universitet.
HESTEBØNNER BINDER PLAST
Forskerne har fremsat deres idé i en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Eco-Environment and Health, og de har i den forbindelse undersøgt forskellige planters evne til at optage mikro- og nanoplast. De beskriver i deres artikel, at en plante som hestebønnen (Vicia faba) via sine rødder er i stand til at ad-
»På samme måde kan man placere strategiske bælter af vandplanter i vandløb eller rækker af træer, der opfanger plastikpartikler fra luften.«
Selvom forsøgene er foretaget i laboratoriet, tror han på, at det er muligt at skalere op: »I hvert fald fra vandmiljøerne, hvor vandplanter har vist sig meget effektive.«
OGSÅ HJÆLP FRA VANDMÆND Vandmænd kan måske også blive et værn mod plastforureningen. Ifølge havbiolog og vandmandsforsker på Biologisk Institut Jamileh Javidpour viser laboratorieforsøg, at slim fra vandmænd og gopler kan fjerne op til 90 pct. nanoplast i vand fra rensningsanlæg. Her er opskalering dog mere tvivlsomt, fordi der ganske enkelt ikke findes nok vandmænd i verden til at levere nok slim til metoden, fortæller Jamileh Javidpour.
Op mod 42.000 ton mikroplast ender hvert år på landbrugsjorden rundt om i Europa, når landmænd spreder slam som gødning på marken. Mens mikroplasten er i jorden er der både risiko for, at den skader livet i jorden og hæmmer udbytterne. Forskning indikerer, at mikroplast udvasker giftige kemikalier og transporterer farlige patogener med sig, kan hæmme regnormenes vækst og ændre jordens surhedsgrad, hvor porøs den er og dens evne til at holde på vandet.
Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.
KO-KALV
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Sensorer, der registrerer køers adfærd, er udbredt i den danske mælkeproduktion, men et sensorsystem til kalve under seks mdr. er til gengæld ikke. Det til trods for at behovet er særligt relevant i ko-kalv-kontaktsystemer, som flere økologer afprøver, og hvor det kan være udfordrende at overvåge den enkelte kalv.
Derfor er Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med det Hollandske firma CowManager i gang med at udvikle og afprøve aktivitetssensorer, som er tilpasset til at registrere adfærden hos kalve. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.
Gert Glob Lassen er økologisk mælkeproducent på Ellinglund ved Silkeborg, og han er med til at afprøve de nye sensorer til de små kalve. På Ellingelund går kalvene sammen med deres mor de første tre uger, og derefter parres de med en ammetante. Hver ammetante tager sig af tre-fire jævnaldrende kalve. Kalvene
drikker derfor alt mælk fra en ko, og det gør manuel overvågning af deres mælkeindtag en del sværere, end hvis de drak mælk fra f.eks. en suttespand.
Sensorene isættes kalvene i forbindelse med påsætning af øremærkerne, og begynder altså allerede at samle data fra kalvens første dag.
»Aktivitetssensorerne er et virkelig godt værktøj, som jeg kigger på flere gange om dagen,« fortæller Gert Glob Lassen.
»Jeg skal stadig observere kalvene, men sensoren er skrap til at detektere, hvis kalven ikke æder eller drikker nok, og så giver den en alarm,« forklarer han.
Selvom kalvene på Ellinglund har masser af mælk til rådighed, kan nogle af kalvene have problemer med at få pattet nok. Særligt for de små kalve er det vigtigt at kunne reagere hurtigt, hvis der sker ændringer i deres adfærd, da det hurtigt kan gå ned af bakke, hvis kalven ikke indtager nok energi og væske. Derfor har Gert Glob Lassen også overblikket over de yngste kalve let tilgængeligt i den app, der er forbundet med sensorerne.
DER VAR UDFORDRINGER
Adfærden hos kalvene på Ellinglund blev observeret i forbindelse med udvikling af sensorerne for at opbygge et datasæt, der potentielt både kan bruges af CowManager til at udvikle sensorernes genkendelse af en række adfærdsmønstre samt hjælpe med at sikre, at sensorerne kan give rettidige og relevante alarmer til landmanden.
Observationerne blev udført i et samarbejde mellem Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Københavns Universitet, og bestod
af tre-fire timers perioder, hvor kalvene fik registreret alle adfærdsændringer. Desuden undergik kalvene grundige sundhedstjek.
Observationerne viste nogle af de udfordringer, systemet står over for, for konsulenterne stødte på situationer, hvor en kalv syntes syg på grund af lav aktivitet og manglende respons på sin kos tilstedeværelse, men ved en nærmere sundhedskontrol dog var rask. Omvendt observerede de også kalve, der virkede aktive i den observerede periode og forsøgte at patte koen, men som ved en nærmere sundhedskontrol var på vej mod dehydrering
GIVER STORT DATASÆT
Visuelle observationer kan derfor snyde, og det er som minimum vigtigt at være opmærksom på at udvælge tidspunkter på dagen til sine observationer, hvor kalvene forventeligt er aktive, f.eks. i forbindelse med at køerne kommer tilbage efter malkning. Når sensorerne er færdigudviklet, får landmanden data fra 24 timer i døgnet, hvilket kombineret med daglige observationer, giver et meget mere fyldestgørende indblik i kalvenes trivsel.
Ifølge Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan sensorerne blive et effektivt værktøj til forskning, fordi det giver mulighed for meget nemmere at opnå et stort datasæt til sammenligning af forskellige versioner af ko/kalv-systemer sammenlignet med observationer baseret på video eller tilstedeværelse i stalden. Dermed kan man potentielt hurtigere finde ud af, hvordan ko-kalv-systemer skal opbygges for at være mest optimale for både kalven og koen.
MINISTER FORLÆNGER FRIST FOR ORDNING TIL AT TAGE LANDBRUGSAREALER UD AF DRIFT
NY FRIST: Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus (S) har besluttet at forlænge ansøgningsrunden til ordningen Permanent ekstensivering under Landdistriktsprogrammet frem til 29. november 2024.
Ordningen skal gennem ekstensivering af driften fremme udtagning af landbrugsarealer, så landbrugets klimaaftryk mindskes, biodiversiteten øges, og der udledes mindre kvælstof til gavn for fjorde, søer og åer. Landmændene, der søger ordningen, får en engangsudbetaling for at tage landbrugsarealer ud af almindelig drift. Per 23. oktober
2024 er der søgt om permanent ekstensivering på ca. 4.600 ha landbrugsjord. Der er dog fortsat mange flere midler til rådighed for ordningen, end der er søgt til. Med ordningen får lodsejere et engangsbeløb for permanent at ekstensivere et landbrugsareal. Engangsudbetalingen er det samme beløb pr. ha, som hvis arealet indgik i et lavbunds- eller vådområdeprojekt.
Danmark har haft udfordringer med at få hjemtaget midler fra EU’s Landdistriktsprogram 2014-2022, der udløber efter 2025. /ub
25 AF KLODENS 35 SUNDHEDSTEGN HAR RAMT ET HIDTIL USET NIVEAU
KLIMA: I den årlige rapport ’State of the Climate Report’ overvåger et forskerhold 35 sundhedstegn for kloden.
Rapporten viser, at 25 af dem har nået rekordniveauer: Der er blandt andet tale om de højeste temperaturmålinger på land og til vands, den højest målte gennemsnitlige vandstand i verdenshavene, rekordlav ismasse og gletsjertykkelse både på Arktis og Antarktis og rekordhøje udledninger af metan og lattergasbegge potente drivhusgasser, der er tæt forbundet til vores landbrugsproduktion. Desuden udledte vi for første gang over 40 gigaton CO2ækvivalenter i løbet af ét år.
Samtidig kan forskerne konstatere, at de selvsamme aktiviteter, der er årsagerne til klimaforandringerne, blot øges: Forbruget af fossile brændstoffer steg med 1,5 pct. i 2023 i forhold til 2022, og samtidig steg bestanden af drøvtyggere med ca. 170.000 dyr om dagen. Kødproduktionen per indbygger er ligeledes rekordhøj. Forskerne råder bl.a. politikerne til at indføre en global klimaafgift og opmuntre befolkninger til nye kostvaner, der lægger vægt på plantebaserede fødevarer. Læs mere på økonu.dk/politik-og-udvikling /hhk
»Dyrenes trivsel betyder meget for mig, og jeg vil arbejde for at økologien og biodiversiteten bliver en meget større del af vores landbrug,« sagde Christine Frost efter kåringen som Årets Øko-elev. Foto: Bent Frost
22-ÅRIGE CHRISTINE FROST ER KÅRET SOM ÅRETS ØKO-ELEV
PRIS: 22-årige Christine Frost blev kåret som Årets Øko-elev til årsmødet i Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer. Organisationen har siden 2019 uddelt prisen og 5.000 kr. for at hylde unge talenter med engagement i det økologiske landbrug.
»Du har både øje for de små detaljer og formår at sammenkoble dem med de større kredsløb og sammenhængende systemer. Dine værdier skinner igennem i dit fokus på at drive landbrug med omtanke for miljøet og naturen,« hedder det i dommerpanelets begrundelse for at kåre Christine Frost som Årets Øko-elev.
Hun er til daglig elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole og i praktik hos Torsten Wetche på kvæggården Hvanstrup i Himmerland.
Her er hun med til at passe
gårdens godt 100 køer, som siden 2017 har leveret såkaldt græsmælk til Thise Mejeri.
Christine Frost har selv valgt at arbejde i økologisk landbrug efter at have prøvet både konventionelt og økologisk landbrug, og det kommer ikke bag på Torsten Wetche, at gårdens elev vinder prisen:
»Jeg har ofte fået en besked på telefonen fra Christine, når hun har fri. Hun er lige kommet til at tænke på en ko eller kalv, vi skal holde lidt ekstra øje med,« siger Torsten Wetche.
Andenpladsen gik til 19-årige Patrik Christensen fra Sørvad ved Holstebro, mens titlen som Årets Bobler blev tildelt 25-årige Jakob Aarup Pedersen fra Vesthimmerland.
/jb
SKARP KRITIK FOR HÅNDTERING AF KVÆLSTOFINDSATS
KVÆLSTOF: Et politisk flertal besluttede i 2021 at reducere landbrugets årlige udledning af kvælstof med over 20 pct. inden 2027. Reduktionerne skal bl.a. komme fra to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter. Men hverken Fødevareministeriet eller Miljøministeriet har gjort nok for at følge op på indsatserne, vurderer statsrevisorerne, som i en ny beretning udtaler skarp kritik af ministerierne - den næsthøjeste kritik, de kan give.
Statsrevisorerne oplyser, at Fødevareministeriet ikke har fulgt op på, om målene for de målrettede efterafgrøder nås, selv om ministeriets kontrol har vist, at over halvdelen af landbrugerne ikke sår efterafgrøder i det omfang, de skal. Og i Fødevareministeriets og Miljøministeriets opgørelse af målopfyldelse er der risiko for, at den opgjorte reduktion af kvælstof for indsatsen kvælstofprojekter er overvurderet, idet både uafsluttede, afsluttede og ikke-gennemførte projekter indgår i opgørelsen.
Beretningen viser bl.a., at 35 pct. af de undersøgte landmænd i 2022 havde et overforbrug af kvælstof.
Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås. /hhk
JEPSEN
LEKTOR, INSTITUT FOR NATURVIDENSKAB OG MILJØ, ROSKILDE UNIVERSITET
I et ambitiøst projekt kaldet
ORACLE-FISH er forskere fra Roskilde Universitet, Aquamind og Den Blå Planet gået sammen for at udvikle metoder til økologisk opdræt af levende foder, der skal benyttes til at fodre pighvar fiskelarver. Resultaterne viser, at det er muligt at producere levende foder efter økologiske principper, der igen kan være basis for en fremtidige produktion af økologisk pighvar. Projektet har allerede vist lovende resultater, der kan benyttes af opdrætssektoren.
ORACLE-FISH-projektet har sat fokus på at udvikle et økologisk koncept til opdræt af saltvandsfiskelarver. I Danmark opdrætter man p.t. økologiske ørreder, der starter deres liv i ferskvand, hvilket kan lade sig gøre, fordi man kan fodre de nyklæk-
kede fiskelarver med foderpiller, der har fået en fast og ensartet form gennem en såkaldt ekstruderingsproces.
Når saltvandsfisk klækker, så er de fem gange mindre (3 mm) end ørreder, og de stiller store krav til det foder, de vil indtage. Det skal smage rigtigt, det skal bevæge sig rigtigt, og det skal have det rigtige indhold af f.eks. omega-3 fedtsyrer – alt det skal opfyldes, før fiskelarverne gider hugge til maden og spise den. Derfor er den eneste mulighed at benytte levende foder til langt de fleste saltvandsfiskelarver.
Traditionelt benytter man først mikroskopiske dyr kaldet hjuldyr, der senere bliver afløst af saltsøkrebs som levende foder. I ORACLEFISH har vi valgt at fokusere på fiskelarvernes naturlige foderkilder, nemlig vandlopper.
De første resultater fra ORACLEFISH viser, at vi kan opdrætte vandlopper efter økologiske principper ved at fodre dem med økologisk foder.
Som en bonus afprøvede vi også det økologiske foder på det traditionelle levende foder, hjuldyr, også med stor succes. Derefter fodrede vi pighvarlaver med det ”økologiske” levende foder, som vi selv producerede i projektet, og fulgte dem igennem deres larvestadier, indtil de gennemgik en metamorfose og kunne fodres med ekstruderede økologiske foderpiller.
Vi har derved i ORACLE-FISH udført et proof of concept på, at pighvar kan opdrættes efter økologiske principper uden at gå på kompromis med kvaliteten af fisken. En af fordelene ved at benytte
pighvarren er, at den er en af de mere besværlige saltvandsfisk at opdrætte. Med andre ord: Hvis man lykkes med pighvar, kan man med stor sandsynlighed også lykkes med de fleste andre saltvandsfisk.
Det åbner for nye markeder, hvor forbrugerne i stigende grad efterspørger bæredygtige og økologiske produkter. Det kan potentielt ændre måden, vi tænker på saltvandsfiskeopdræt og bidrage til en mere bæredygtig dansk fødevareproduktion.
Projektet ORACLE-FISH er en del af Organic RDD 8-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser at 13 pct. af de økologiske heltidsbedrifter lukkede i 2023. Især de økologiske svine- og fjerkræbedrifter havde tilbagegang, men også 35 økologiske mælkebedrifter stoppede.
STRUKTURUDVIKLING AF UFFE BREGENDAHL
Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter – det svarer til en reduktion på 13 pct.
Det samlede økologiske areal er samtidig faldet en smule, dog ikke i samme grad; landbrugene er bare blevet større og kommet på færre hænder. Den samme udvikling, som man ser i landbruget generelt.
Hos økologerne var faldet størst for svine- og fjerkræbedrifter med henholdsvis 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt henholdsvis 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct.
De voksende bedrifter kunne dog ikke opveje nedgangen i antallet af bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, skriver Danmarks Statistik.
Det økologiske areal faldt derfor fra 310.001 ha i 2022 til 303.563 ha i 2023 – et samlet fald på 6.548 ha. Det på trods af at de mange nye arealer med solceller ofte tæller som økologiske, fordi ejerne søger øko-støtte.
AREALNEDGANG BEKYMRER
Hos Økologisk Landsforening mener landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed, at der er grund til bekymring over den nedadgående økologiske arealudvikling.
»Det er et meget klart signal til politikerne om, at de er nødt til at tage fat i de rammevilkår, der bestemmer, hvordan landbruget bliver indrettet og udvikler sig, hvis de ønsker et landbrug, som er med til at løse biodiversitets- og klimaudfordringerne: Som ikke forurener vores natur, hav og drikkevand, og som lader vores husdyr leve det gode naturlige dyreliv,« siger Sybille Kyed og tilføjer:
»Tallene er jo et signal om, at vi vil få mere konventionelt landbrug med uændret politik. Det, der er aftalt i den grønne trepart, er at intensivere det konventionelle landbrug, og så kan vi se frem til lidt økologisk landbrug ved siden af som en smal nicheproduktion. Retter man ikke op på det, vil man ikke lykkes med at løse
13 pct. af de økologiske bedrifter måtte lukke i 2023 - det svarer til cirka hver 8. Blandt andet måtte 35 mælkeproducenter stoppe. Det samlede økologiske areal faldt samtidig, men ikke i samme grad. Arkivfoto: Uffe Bregendahl
biodiversitets- og klimaudfordringerne og samtidig kunne sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning og gode liv for dyrene i landbruget, og vi får ikke genskabt livet i vores fjorde, havet og søerne.«
DYRERE VARER BLEV RAMT
I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salget af økologiske varer, hvilket især ramte dyrere varegrupper som økologisk kød.
Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter i gennemsnit faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr.
Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgte økologisk slagtesvin i 2023 lå på niveau med 2022, mens afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct.
Den udvikling har altså ført til, at det største fald blandt de økologiske besætninger findes hos svine- og fjerkræbedrifter.
»Lige præcis de to produktionsgrene konkurrerer jo mod discountprodukter, så der er ikke den store betalingsvilje blandt forbrugerne. Desuden er der en større følsomhed i den type produktion, fordi de i højere grad er afhængige af afgrøder, som importeres. Når priserne stiger på korn, bliver det også dyrere med de her produktioner. I kvægbruget kan du derimod bedre beskytte dig selv ved en højere grad af selvforsyning
Tallene er jo et signal om, at vi vil få mere konventionelt landbrug med uændret politik.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG
FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
ved at basere køernes foder på græs, som er et billigt foder. Man kan jo også se på tallene, at der ekstensiveres: Der er nu mere areal til rådighed pr. ko,« forklarer Sybille Kyed.
ØKO-NEDGANG HOS ARLA Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, og faldet er primært sket i bedrifter med færre end 300 køer.
Samtidig viser statistikken et fald i antallet af malkekøer pr. bedrift i gennemsnit med èn pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha.
»Der er en sammenhæng mellem, at økonomien her rammes mindre hårdt, fordi der også er sket en eks-
tensivering i antal køer pr hektar. Det er jo et udtryk for en måde at gøre sig robust over for forandringerne i omverdenen,« siger Sybille Kyed.
Blandt malkekvægsbesætningerne har det også spillet en rolle, at Arla har haft et mål om at reducere mængden af indvejet økologisk mælk med 100 mio. kg. Et mål, der blev nået i år. De 40 mio. kg i reduktionen har koncernen opnået ved at lade en række Arla-økologer helt stoppe med mælkeproduktion, 50 mio. ved at Arlamælkeproducenter lagde tilbage og blev konventionelle – og for de sidste 10 procent skiftede leverancen til andre økologiske mejerier.
For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, hvilket primært skyldes øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet i gennemsnit 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022.
STØRRE OG YNGRE
Tendensen er altså, at det er de største økologiske landbrug, der fortsætter, mens økologerne samtidig bliver yngre. Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at gennemsnitsalderen for økologerne er faldet
fra 56,5 år til 55,1 år i løbet af 2023. Det er således især de ældre økologer, der er stoppet.
At landbrugenes størrelse vokser – både hos de konventionelle og hos de økologiske – bekymrer ikke i sig selv Sybille Kyed. »Vi er mere optagede af, at vi har et landbrug, der leverer på de kriser, vi står over for, end om det er ejet af nogen med mange hektar eller få hektar,« siger hun, men tilføjer, at Økologisk Landsforening gerne vil sikre gode forhold for et mangfoldigt landbrug med både små og store bedrifter.
Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 400.000 kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses, i lyset af at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser og finansieringsomkostningerne, der steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer.
Efter driftsresultatet reduceres med en aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejerens aflønning i 2023. Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023.
Der er både fordele og ulemper ved at sænke momsen på frugt og grønt, viser en ny analyse fra Skatteministeriet. Arkivoto: Moment Studio
Det giver danskerne flere sunde leveår og mere luft i budgettet, hvis politikerne sænker momsen på frugt og grønt. Til gengæld er det dyrt på andre poster, viser en ny analyse fra Skatteministeriet.
ANALYSE
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det kan få danskerne til at spise sundere og have flere sunde leveår, hvis staten sænker momsen på frugt og grønt fra 25 pct. til 15 pct. Det vil også føre til en årlig besparelse i sundhedsvæsenet på 25 mio. kr., og for en familie med to voksne og to børn vil den årligt spare 1.400 kr. Til gengæld vil det koste statskassen to mia. kr. hvert år og erhvervslivet 270 mio. kr. som følge af ekstra administrative omkostninger samt føre til et samfundsøkonomisk tab på 125 mio. kr. Det vil desuden være mere effektivt at lægge afgifter direkte på usunde varer, hvis man vil have danskerne til at spise sundere. Det viser en ny analyse fra Skatteministeriet, der har undersøgt effekterne ved reduceret moms på frugt og grønt.
VIL BRUGE ANALYSEN I DEBAT
Regeringen har endnu ikke taget stilling til differentieret moms på frugt og grønt, men nu vil skatteminister Rasmus Stoklund (S) bruge analysen til at kvalificere den offentlige debat om emnet og diskutere med detailhandlen, brancheorganisationer og andre interessenter om fordele og ulemper ved at indføre differentieret moms i Danmark.
»I regeringen er vi meget optagede af, at danskerne skal leve sundere. Skattepolitik kan være et værktøj, når det handler om at understøtte sunde valg i hverdagen. Derfor har
Det er ikke kun luftforurening: Mere og mere forskning viser, at bl.a. pesticider og tungmetaller i vores jord og vand sandsynligvis bidrager til hjerte-karsygdomme, som er ansvarlige for millioner af menneskers død hvert år.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
det været vigtigt at få belyst fordele og ulemper ved at sætte momsen på frugt og grønt ned. Jeg vil nu gå i dialog med detailbranchen, organisationer og andre interessenter om analysens resultater,« siger Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse.
I forbindelse med analysen har ministeriet gennemført en landehøring blandt de øvrige EU-medlemslande, og af de 18 lande, som har svaret, anvender 17 nedsat moms på fødevarer.
Der er stor forskel på, hvordan medlemslandene afgrænser de fødevarer, som er omfattede af nedsat moms. De fleste lande anvender en nedsat sats generelt på basisfødevarer som fx brød, mælkeprodukter, frugt og grøntsager, men har så valgt forskellige undtagelser.
Omkring halvdelen af medlemslandene nævner, at de har udfordringer i forbindelse med afgrænsning af fødevarer omfattet af nedsat moms, og den valgte afgrænsning har betydning for de samlede administrative omkostninger for branchen.
TALLENE ER USIKRE
En tidligere analyse fra Københavns Universitet (KU) har vist en samfundsmæssig besparelse på ca. 12 mia. kr. om året, hvis vi spiser mere grønt.
Årsagen til, at tallene er anderledes lave i ministeriets analyse er, at KU tog udgangspunkt i et scenario, hvor danskerne følger kostrådene, mens en momsreduktion ikke ventes at få lige så stort effekt på vores frugt- og grøntvaner, som kostrådene anbefaler.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at analysens tal er behæftede med en betydelig usikkerhed. Konsekvenserne afhænger desuden af, hvordan frugt og grønt afgrænses. I analysen er anvendt en bred afgrænsning af frisk og forarbejdet frugt og grønt. Dermed er alt fra friske tomater til fx dåsemajs, kartoffelchips og dadler omfattet.
Det er efterhånden almindeligt kendt, at luftforurening spiller en rolle i forekomsten af hjerte-karsygdomme. Nu viser mere og mere forskning imidlertid også, at forurening af jord og vand kan øge risikoen for hjerte-karsygdomme. En forklaring er, at forurening med tungmetaller, pesticider, mikroplast og nanoplast skader hjerte-karsystemet ved at skabe oxidativt stress og betændelse.
I et nyt review-studie udgivet i Nature Reviews Cardiology anslår et forskerhold, at sygdomme relateret til kemisk forurening af jord, vand og luft med bl.a. pesticider og tungmetaller forårsager ni millioner for tidlige dødsfald om året.
Det svarer til 16 pct. af alle globale dødsfald, og halvdelen af disse dødsfald er en konsekvens af hjerte-karsygdomme. Vandforurening er især knyttet til en øget risiko for spædbørnsdødelighed.
Luftforurening står for størstedelen af disse dødsfald, men jord- og
vandforurening spiller stadig væsentlig rolle.
EN MINDRE SYNLIG FARE Forskerne har ikke sat et konkret tal på, hvor mange dødsfald forurening af vand og jord årligt medfører, da der kan være overlappende faktorer bag, især fra luftforurening, men deres gennemgang af studier viser, at befolkninger, der er udsat for høje niveauer af jord- og vandforurening, ofte har højere forekomster af hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Kombinationen af eksponeringsdata og sundhedsstatistikker giver dermed forskerne grundlag for at påvise en forbindelse mellem forurening og sundhedsproblemer, selv uden nøjagtige tal for dødsfald.
»Jordforurening er en meget mindre synlig fare for menneskers sundhed end beskidt luft. Men der er stadig flere beviser for, at forurenende stoffer i jord og vand kan skade hjerte-karsundheden gennem en række centrale mekanismer, som er blevet identificeret til at spille en nøglerolle i den aterosklerotiske proces (åreforkalkning, red.), såsom betændelse i blodkarrene, øget oxidativt stress, men også forstyrrelse af kroppens naturlige ur, der forårsager vaskulær (endotelial) dysfunktion, som kan føre til indledning eller udvikling af aterosklerotisk sygdom,« lyder det i en fælles udtalelse fra de to hovedforfattere bag undersøgelsen, professor Thomas Münzel og professor Andreas Daiber, leder af forskningsgruppen for molekylær kardiologi på kardiologisk afdeling på University Medical Mainz.
Forureningen rammer mennesker
i alle globale regioner, skriver forskerne, men over 90 pct. af tilfældene er i udviklingslande og nyligt industrialiserede lande med høje niveauer af kemisk jord- og vandforurening på grund af industrielle processer, landbrugets brug af pesticider og dårlig forvaltning af byaffald.
Thomas Münzel påpeger, at review-studiets fund bør få kardiologer til at tage højde for miljøfaktorer, der kan påvirke deres patienters risiko.
MÅSKE HJÆLPER ØKOLOGI?
I en kommentar til Økologisk Landbrug skriver Thomas Münzel, at efter hans vurdering kan en udbredelse af økologisk landbrug være en strategi til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme, men at der endnu ikke er lavet studier på området.
Alene i Europa er der registreret omkring 2,8 mio. forurenede områder – de såkaldte ’brownfield sites’ – som ofte har ukendt ejerskab, hvilket komplicerer oprydningen. Eksperter vurderer, at det faktiske antal af forurenede steder er langt højere, afhængigt af hvilke aktiviteter der tælles med.
Alle former for miljøforringelse, herunder jord-, vand- og luftforurening, klimaforandringer og udryddelse af arter udgør en alvorlig trussel mod de menneskelige samfunds bæredygtighed, skriver forskerne i studiet og nævner derfor vigtigheden i, at vi får tacklet forureningen ved hjælp af fx bedre vandfiltrering, luftkvalitetsstyring og god landbrugspraksis.
Læs hele artiklen på www.økonu.dk/politikog-udvikling/
Brugen af pesticider rundt om i verden forurener jorden og kan sandsynligvis øge risikoen for hjerte-karsygdomme, viser et nyt reviewstudie. Foto: Colourbox
Efter syv år som direktør i Økologisk Landsforening har Helle Borup Friberg valgt at stoppe. Hun kom til en græsrodsorganisation i økonomiske problemer, men har siden professionaliseret foreningen og gjort både strategien og kommunikationen skarpere, mener hun.
PORTRÆT
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det er gråt og småregner, men det er, som om Helle Borup Friberg ikke ænser det, da hun fra dagligstuen peger mod vinduet, hvorfra man kan se lige ud på et stort hjertetræ. Der skal vi tage portrætfotoet til artiklen, foreslår hun.
»Prøv lige at se hvor flot det er. Det er helt vildt.«
Hun har indvilget i at vise sin køkkenhave frem, men hun virker mere ivrig efter at komme direkte hen til træet, der rækker flere meter op i luften og er fyldt med gyldne blade, klar til at falde ned og dække græsplænen som en efterårsdyne.
Hun var også helst fri for at fremvise køkkenhaven, for den har været så plaget af skov- og dræbersnegle, at hun efterhånden har givet op på årets høst. Det går bare ikke at lave et portræt af en nu forhenværende direktør for Økologisk Landsforening uden at se, hvordan hun selv dyrker jorden.
Da vi går ud i haven med duften af vådt græs og efterår omkring os, viser det sig da også, at det ikke står helt skidt til: Midt i højbedets bare jord, ved siden af en plet af jordbærplanter, står bladbeder ranke i forskellige nuancer af grøn og rød.
»De er større end sidste år, men da plukkede jeg dem nok også for tidligt,« siger hun.
Men indrømmet: Sporene fra de næsten altædende snegle kan ses. Ved siden af højbedet er høsten imidlertid anderledes succesfuld, for her strækker hindbærbuske sig i alle retninger med fine, modne bær på grenene.
»Jeg går herud hver morgen og
plukker friske hindbær til min morgenmad,« siger hun og rækker et par stykker frem til en smagsprøve, inden hun går hen til hjertetræet.
EN STÆRK SAG
Helle Borup Friberg bor i et parcelhuskvarter i Kolding, hvorfra hun gennem syv år har pendlet frem og tilbage til Økologisk Landsforening i Aarhus. Hun tøver ikke, da hun bliver spurgt, hvad det bedste ved jobbet har været.
»At få lov til at arbejde ledelsesmæssigt med en vigtig sag. Det er ikke, fordi det ikke også har været fantastisk at arbejde med nogle virkelig dygtige medlemmer i en vildt fed organisation, og det politiske har været spændende, men ud fra et professionelt perspektiv har det bedste været at bruge en stærk sag som løftestang rent ledelsesmæssigt. Jeg er meget optaget af at arbejde med flere bundlinjer, og jeg tror, at det er fremtiden at tænke i hele økosystemer, uanset om man er en organisation eller virksomhed,« siger hun.
Bevidstheden om klodens ressourcer og måden vi forvalter dem på – det hun betegner som ”flere bundlinjer” - har fulgt hende helt fra barnsben:
»Mine forældre er begge vokset op på gårde, og de kommer fra en nøjsom baggrund, hvor de var vant til at være selvforsynende en stor del af tiden. Så jeg kommer fra et hjem, hvor der blev plukket 90 kg jordbær om sommeren og høstet kartofler til halvdelen af året. Det ville jeg jo gerne give videre til mine børn, men mit arbejdsliv har ikke altid givet plads til det.«
HVAD NU HVIS?
Hun virker fuldstændig afklaret med sin beslutning om at stoppe i foreningen. Der er godt nok lidt uro i maven, siger hun; på den ene side en følelse af at være glad og spændt på det næste kapitel i livet, og på den anden side en smule sorg over at have taget afsked med noget, som hun har været så glad for.
»Og så er der da også en usikkerhed om, hvad nu hvis der ikke er nogen, der kan bruge mig? Hvad nu hvis mine egne tanker om, at jeg kan tage alt det, jeg har lært, med ind i en ny kontekst, ikke er noget, som andre mener er en god idé?«
Da hun offentliggjorde sin beslut-
Navn: Helle Borup Friberg
Alder: 54 år
Født i: Faaborg
Uddannelse: Cand.negot fra SDU og bestyrelsesuddannelse (Executive Board Leadership Program) fra CBS
Gift med: Peter Friberg
Børn: Astrid (26 år), Georg (23) og Sigrid (20)
Job:
2017-2024: Økologisk Landsforening: adm. direktør
• 2010-2017: Lego Education: Head of Operations and Digital platform
• 2008-2010: Lego System A/S: Director, New Business Group
• 2005-2007: ScanCom International A/S: Group Project Manager i Vietnam
• 2002-2005: Anker Andersen: Deputy CEO
• 1998-2002: Velfac A/S: Market and Customer Development/ Executive Assistant
• 1995-1998: Georg Jensen Damask: Regional Sales Manager i Tyskland
ning over for de ansatte, forklarede hun, at den bunder i et ønske om at prøve sig selv af som leder i andre sammenhænge.
Hun griner, da hun bliver spurgt, om der er noget bag hendes opsigelse, hun endnu ikke har delt med offentligheden.
»Nej, det er der ikke. Jeg har jo en gang tidligere truffet sådan et valg om at stoppe (da hun var hos Lego Education, red.). Dengang handlede min beslutning både om ønsket om mere ledelsesansvar og en utålmodighed i forhold til virksomhedens arbejde med sit planetære aftryk. Denne gang har jeg givet mig selv god tid til at tænke mig om, og så kunne jeg bare mærke, at det var det rigtige at gøre nu,« siger hun.
KOM TIL EN ANDEN VERDEN
Da Helle Borup Friberg kom fra den kommercielle gigant Lego til græsrodsorganisationen Økologisk Landsforening i 2017, vidste hun godt, at det ville være en helt anden verden at træde ind i.
Derfor var hun heller ikke overrasket over at konstatere, at der efter
hendes vurdering manglede en rød tråd i foreningens kommunikation og interne strategi.
Det var omstændigheder, hun allerede havde forberedt sig på, da hun søgte jobbet.
»Det var jo et udtryk for, at man var en græsrodsorganisation, og jeg kom ind i en organisation med meget passionerede mennesker, som virkelig brænder for sagen,« påpeger hun. Hvad hun derimod ikke havde forberedt sig på, var foreningens økonomiske situation, som betød, at den var nødt til at rejse fire mio. kr. for at dække et stort underskud og genopbygge den smuldrende egenkapital.
»Det var jeg overrasket over. Jeg vidste godt, at vi ikke havde en stærk økonomi, men jeg havde jo selvfølgelig været inde og kigge på regnskaberne, inden jeg søgte jobbet, og der kunne jeg godt se, at man lavede nulresultater. Jeg var bare ikke klar over, hvor stor en risiko der var bygget ind i foreningens økonomi med de mange projekter. Jeg fik hurtigt en følelse af, at vi stod på gyngende grund, og mit første halvandet år i jobbet var ren krisestyring.«
Det er dog samtidig den oprydning og efterfølgende professionalisering af foreningen, hun måler sig selv på, når hun skal pege på, hvad hun har opnået i sin direktørtid. Med professionalisering mener hun en mere klar kommunikation og kortere formuleret strategi, som skal få alle til at arbejde mod det samme mål, og et øget fokus på at tjene egne penge frem for at være så afhængig af fondsfinansierede projekter. Men forløbet har bestemt ikke været gnidningsfrit.
»Jeg har nok været overrasket over, hvor svært det har været at få alle til at forstå behovet for en ny strategi. Både i organisationen og i baglandet. Selv et par år efter, at vi havde vedtaget den første strategi, oplevede jeg, at der var folk, som ikke forstod, hvad vi skulle, og hvorfor vi skulle det. For at være ærlig var jeg lidt frustreret over det, for jeg synes, det var ret åbenlyst, hvad der var galt,« siger hun med henvisning til den økonomiske risiko forbundet med at være så afhængig af projektmidler.
Hun er også ærlig om det, hun ikke føler, hun er lykkedes med: Medlemstallet.
»Det er det, jeg ærgrer mig mest over,« fastslår hun.
SER DET FRA BEGGE SIDER
Hun tænker generelt kun ganske kort tid, før hun svarer på spørgsmål, men det virker aldrig uigennemtænkt. Det er snarere, som om hun allerede har analyseret alle tænkelige spørgsmål i hovedet, og selvom det kan virke til, at hun i et længere svar er på vej ud ad en tangent, vender hun altid tilbage til udgangspunktet og får besvaret spørgsmålet.
I sine svar spiller hun ofte djævlens advokat over for sig selv ved at se en sag fra begge sider. For og imod. Det bliver tydeligt, da hun kommer ind de politiske kampe og den udskældte grønne trepartsaftale.
Selv mener hun, at aftalen er uambitiøs – både for økologien og den grønne omstilling generelt – og hun kan sagtens forstå de unge, der har sultestrejket foran Christiansborg i protest mod aftalen. Omvendt finder hun det unikt, at man overhovedet får indgået en sådan aftale med erhvervet – samtidig med at partierne skal tage hensyn til deres vælgere.
»Jeg er sådan set stolt over at bo i et land, hvor det kan lade sig gøre at have sådan en proces – også selvom jeg er skuffet over resultatet på nogle områder.«
MELDTE SIG UD I PROTEST
Vi sidder ved spisebordet midt i stuen, mellem køkkenalrummet på den ene side og sofaområdet på den anden. Den ene halvdel af bordet er fyldt med afskedsgaver fra venner, kolleger og samarbejdspartnere. Forskellige økologiske fødevarer og en stak bøger fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Vegetarisk Forening. En masse små symboler på hvor omfangsrigt et netværk, hun har plejet gennem sin tid som direktør i foreningen.
Hun nævner bl.a. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Vegetarisk Forening som gode samarbejdspartnere – men disse samarbejder kan også have deres omkostninger.
Det skete for eksempel, da Økologisk Landsforening og syv andre organisationer - heriblandt de tre førnævnte - var medforfattere på rap-
porten ’Fra Foder til Føde II’, der udkom i slutningen af 2023.
Flere store virksomheder, bl.a. Arla og Friland, meldte sig ud, og forperson Louise Køster valgte at gå af som konsekvens af det urolige bagland.
STÅR FAST VED BESLUTNING
På trods af konsekvenserne fortryder Helle Borup Friberg ikke, at Økologisk Landsforening var med i rapporten. Hun anerkender dog, at der blev begået fejl; repræsentantskabet og de faglige udvalg skulle være blevet inddraget tidligere og mere grundigt, man skulle have lavet en risikoanalyse og givet sig selv langt mere tid til at få arbejdet med sit bidrag til rapporten.
»Jeg forsøgte at guide os og bestyrelsen så godt igennem det, som jeg kunne, med den tid, vi havde. Vi er mange, der har lært rigtig meget af sagen, og vi har på den baggrund lavet en række vigtige tilpasninger af vores arbejde med foreningens politiske handlingsplan,« siger hun og kigger ned i bordet. Hun står stadig ved rapporten og
Helle Borup Friberg fremhæver professionaliseringen af Økologisk Landsforening som et af de mål, hun nåede i sin tid som adm. direktør i foreningen.
Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
været ligetil at få alle medlemsgruppernes opbakning til foreningens beslutninger. Det kan være svært, når man både har landmænd og virksomheder med økonomiske interesser på den ene side og forbrugere, som måske ønsker billigere økologi eller en høj CO2-afgift i landbruget, på den anden side.
»Er vi altid lykkedes med at få hele baglandet til at bakke op om fælles beslutninger? Nej. Men det har ikke været et dilemma for mig og mine egne værdier og holdninger, for jeg har været omgivet af nogle meget ambitiøse mennesker, som virkelig har villet skabe forandringer i landbruget.«
Også her kommer hendes tilgang med at se et emne fra flere synspunkter til udtryk. For selvom hun og foreningen i en årrække har talt for et landbrug med langt færre husdyr, forstår hun til fulde den usikkerhed, det kan skabe hos de mange økologiske husdyrproducenter.
»Vi tegner jo pludselig en mere usikker fremtid for dem, så det er klart, at der har været reaktioner på det. Men jeg synes, det har stilnet lidt af de seneste år. Jeg tror, at flere og flere er blevet bevidste om, at vi er nødt til at ændre os, og at det måske er okay at spise anderledes og producere nogle andre afgrøder på vores arealer i fremtiden. Men jeg synes, det har taget meget, meget lang tid,« siger hun med henvisning ikke kun til branchen, men danskerne generelt.
tøver ikke, da hun bliver spurgt, om dansk landbrug skal have færre husdyr.
»Selvfølgelig skal det dét. De skal jo være økologiske, så det giver sig selv, for når man lægger om til mere økologi, så får vi færre husdyr, og udover at det giver langt bedre dyrevelfærd, beskytter vi derved både natur, grundvand, miljøet og klimaet.«
Og så spørger hun retorisk: »Blev Økologisk Landsforening stiftet alene for at sælge mere økologi, eller blev vi stiftet, fordi vi ønskede et bæredygtigt landbrug, der er bygget på de økologiske principper? Jeg har sagt hele vejen igennem, at jeg er med på den sidste. Det kræver, at vi fremmer efterspørgslen og skaber gode og fair rammer for en markedsdrevet omstilling.«
MANGE HENSYN AT TAGE
Rapportens konsekvenser for foreningen viste, hvor svært det er at tage samtidigt hensyn til den brede medlemsskare, som foreningen har. Hun fremhæver sit gode samarbejde med skiftende bestyrelser og forpersoner, men det har ikke altid
»Rigtig mange mennesker forstår ikke, hvor stor en del af vores areal vi bruger på foder, eller hvor meget vi importerer, og kender ikke forskellen på økologi og konventionelt landbrug, hvis man skal tale om andet end sprøjtegifte.«
FLERE SKAL MED PÅ REJSEN Og dermed kommer hun ind på det, som Økologisk Landsforening efter hendes mening skal arbejde særligt med den kommende tid – ud over at ansætte en »rigtig dygtig direktør«, som hun siger; økologien undersælger nemlig sig selv, og det må ikke ske i en tid med så meget fokus på grøn omstilling, mener hun: »Vi ræser derudad med en fortælling om, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, men vi mangler at få flere folk med på den rejse. Der er jo både en ung og gammel generation, som er forvirret over alle de nye bæredygtighedsbegreber og ikke kan navigere i dem. Samtidig udfordrer det os, når andre helst vil løse én krise ad gangen: Så vil man lave et dyrevelfærdsmærke, så vil man lave et klimamærke og så et biodiversitetsmærke og måske et regenerativt mærke. Hvorfor ikke i stedet arbejde med at udvikle og udbrede økologien, som netop rummer det hele?«
SÅDAN UNDGÅR DU GREENWASHING
MARKEDSFØRING: Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en ny vejledning. Den viser, hvad virksomheder skal være opmærksomme på, når de markedsfører sig med grønne udsagn om klima, miljø og bæredygtighed. Formålet med vejledningen er at beskytte forbrugerne mod vildledning og uetisk markedsføring samt understøtte en relevant og troværdig information til gavn for forbrugerne. Samtidig skal den sikre en fair konkurrence. /jb
Læs mere på økonu.dk
SOMMERLAND ÅBNER
ØKOLOGISK ISMEJERI
MEJERI: I år har Fårup Sommerland indført Det Økologiske Spisemærke i bronze på samtlige spisesteder, og i løbet af de kommende måneder sender parken seks medarbejdere på ismejerikursus i Italien. De skal være klar til at modtage gæsterne til foråret, så Fårup Sommerland næste år kan fejre sit 50 års jubilæum ved at tage endnu et økologisk skridt og servere is fra et nyindrettet økologisk ismejeri, som satser på at bruge mælk og fløde fra lokale producenter.
Læs mere på økonu.dk
AARHUS FÅR BESØG AF
PLANTEMAD: Plant Food Festival, der normalt kun har været afholdt i København, bliver i 2025 også afholdt på Savværket i Aarhus. Messen arrangerers af Dansk Vegetarisk Forening og henvender sig både til private og professionelle med interesse i plantebaseret mad og udviklingen af fremtidens plantebaserede fødevarer. Der vil være stande med et bredt udsnit af økologiske plantebaserede produkter fra både små, innovative startups til etablerede virksomheder. /hhk Læs mere på økonu.dk
NATURMÆLK KØBER
HÅRBØLLE GÅRDMEJERI
MEJERI: Gennem årene har Naturmælk overtaget flere små gårdmejerier, og det sønderjyske mejeri kan nu føje Hårbølle Mejeripå Møn til listen, som også omfatter Øllingegaard, Osteriet Hinge og Kristiansminde. Med opkøbet sikrer Naturmælk, at produktionen af fåreog komælksoste fra Møn fortsætter, og den nye ejer oplyser, at af respekt for arbejdet med at udvikle de eftertragtede oste fra Hårbølle Mejeri, vil ostene fortsat blive solgt under Hårbølle-navnet. /jb Læs mere på økonu.dk
ØKOLOGIEN VINDER
TERRÆN I ENGLAND
UDLAND: Væksten i salget af økologiske fødevarer vokser nu hurtigere end det konventionelle fødevaremarked i Storbritannien. Det oplyste Soil Association ved UK Organic Trade Conference. Økologisk Landsforenings britiske søsterorganisation fortæller, at det økologiske salg fra august 2023 og frem til august 2024 er vokset med 6,4 pct., mens det ikke-økologiske salg i samme periode kun er vokset med 5,4 pct. /jb
I 3. kvartal af 2024 er salget af økologi steget med 13,6 pct sammenlignet med samme periode sidste år. På trods af stigningen er der fortsat lang vej til regeringens mål om 25 pct. økologi.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Efter nogle år med stagnation i salget af økologiske fødevarer, er økologien nu for alvor tilbage på vækstsporet.
Det fremgår af nye tal fra analysevirksomheden Kauza. De viser, at det danske detailsalg af økologi i 3. kvartal steg med 13,6 pct.
Samlet giver det en stigning i salget af økologi i årets første tre kvartaler på otte pct. sammenlignet med sidste år.
»Vi så i første halvår af 2024, hvordan økologien stille og roligt kom tilbage på sporet, og nu ser vi det her store hop. Vi hæfter os ved, at økologien stiger mere end det samlede salg i dagligvarehandlen. Det fortæller os, at stigningen er et udtryk for mere appetit på økologi end på et generelt øget forbrug,« siger markedschef Carsten Ahrenfeldt fra
Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.
VÆKST PÅ ALLE FRONTER
Tallene fra Kauza viser desuden, at forbrugerne køber økologi oftere end tidligere, de handler flere økologiske varer per tur og bruger flere penge på økologi per gang.
»Det er virkelig glædeligt for os, der arbejder med at sikre økologisk vækst, at forbrugerne nu køber økologi i større mængder,« siger Carsten Ahrenfeldt.
Målt i volumen er det økologiske salg steget med 5,9 pct. Ifølge foreningen viser det, at den store salgsfremgang har rod i meget mere end prisstigninger. Carsten Ahrenfeldt peger på flere faktorer som årsag til den positive salgsudvikling.
»Inflationen er faldet til ro, forbrugertilliden er bedret og renteudviklingen er under kontrol. Det er alt sammen med til at flytte forbrugernes vaner i en mere økologisk retning.«
Kauza-tallene viser desuden, at væksten i økologisalget sker på tværs af kategorier, og at det især er børnefamilierne og ældre par uden børn, der er begyndt at købe mere økologi.
NORM FREM FOR NICHE
Selvom økologien er tilbage på de vækstrater, der kendetegnede mar-
Vi mener, at økologi skal være norm fremfor niche, og der er brug for, at politikerne allokerer flere midler til at fremme økologi. Et godt sted at starte er at sænke momsen på økologi for på den måde at øge efterspørgslen og dermed gøre det mere attraktivt for producenterne at lægge om til økologi.
CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
kedet før corona og inflationen, er der fortsat lang vej til opfyldelse af regeringens målsætning om, at 25 pct. af salget i detailhandlen skal være økologisk i 2030, lyder vurderingen fra foreningen.
»Økologi er udpeget af regeringen som et vigtigt klimavirkemiddel, og vi ved, at økologi er godt for
drikkevand, natur, biodiversitet og dyrevelfærd. Derfor går det også alt for langsomt med at få økologiprocenten op,« siger markedschefen, som efterlyser bedre rammevilkår for økologien.
»Vi mener, at økologi skal være norm frem for niche, og der er brug for, at politikerne allokerer flere midler til at fremme økologi. Et godt sted at starte er at sænke momsen på økologi for på den måde at øge efterspørgslen og dermed gøre det mere attraktivt for producenterne at lægge om til økologi,« siger Carsten Ahrenfeldt.
Sybille Kyed, landsbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, henviser til en ny undersøgelse blandt G20-landenes befolkninger, som viser, at kun 31 pct. af danskerne mener, at regeringen gør nok for at tackle klimaforandringerne og miljøforurening - 42 pct. mener, at den gør alt for lidt.
»Så jeg håber, tallene giver regeringen mod til at løfte sit ansvar for, at vi kan høste økologiens potentialer. Det vil være en stor misforståelse at bruge EU’s landbrugsstøtte til direkte teknologitilskud til landmændene, som der er lagt op til i den grønne trepartsaftale Det udsætter en nødvendig omstilling af landbruget,« siger hun
Både Aarstiderne og selskabets nye ejer, Dagrofa, ser spændende perspektiver i samarbejdet mellem de to aktører, som kommer fra meget forskellige udgangspunkter.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Efter mange år som frontløber er den økologiske grønt- og måltidskassepioner Aarstiderne blevet solgt til fødevarekoncernen Dagrofa. Dagrofa oplyser, at opkøbet sker som led i en ny strategi, der skal være med til at realisere koncernens ambition om at være den bedste i Danmark på lokale varer, økologi og højkvalitetsråvarer –specielt på frugt og grønt.
Koncernchef i Dagrofa Tomas Pietrangeli ser spændende perspektiver i at skulle samarbejde med Aarstiderne, som både tilfører selskabet nye kompetencer og nye muligheder.
»Aarstiderne er en helt fantastisk virksomhed, som igennem 25 år har været Danmarks, ja måske verdens, stærkeste frontløber på økologi, lokale kvalitetsprodukter og nemme måltidsløsninger. Jeg er derfor meget glad for og spændt på, at vi fremover skal samarbejde om vores fælles fremtid,« siger han i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at Dagrofa overtager 100 pct. af aktierne i det økologiske måltidskasseselskab.
»Jeg føler mig overbevist om, at samarbejdet mellem Dagrofa ApS og Aarstiderne vil fostre en hidtil uset nytænkning inden for fødevarer i Danmark og vil derfor være en løftestang for øget vækst i begge virksomheder. Jeg ser rigtig spændende perspektiver i det fremtidige samarbejde på tværs af foodservice, det digitale og detail og dermed et stærkt afsæt for vores kommende strategi, som vi løfter sløret for snart,« uddyber koncerndirektøren på LinkedIn.
DEN RIGTIGE TIMING
Handlen sker efter nogle udfordrende år, hvor Aarstiderne oplevede en faldende omsætning i forhold til rekordomsætningen på 760 mio. kr. i 2020. Men efter et par år med store to-cifrede millionunderskud fik Aarstiderne rebet sejlene og kom ud af 2023 med et overskud på 9 mio. kr. og ifølge Søren Ejlersen, som stiftede selskabet sammen med Thomas Harthung, var selskabet ikke tvunget til et salg.
»Det er rigtig god timing, fordi vi har fundet hinanden og ser bare større visioner og muligheder ved at arbejde sammen med Dagrofa. Vi sælger af lyst og ikke af nød,« siger Søren Ejlersen til FødevareWatch.
Han ser gode muligheder i det nye
Arbejdet i pakkeriet i Barrit fortsætter, og Aarstidernes nye ejer har ikke meldt noget ud om personalemæssige konsekvenser af overtagelsen. Arkivfoto: Jakob Brandt
ejerskab, som bl.a. giver adgang til en spændende salgskanal i form af Dagrofas foodserviceben, som kan blive en ny salgskanal for Aarstiderne.
»Jeg er så utrolig stolt af den rejse, som Aarstiderne har været på de sidste 25 år, og jeg har nydt hver en dag sammen med alle vores dedikerede medarbejdere.,« siger Søren Ejlersen.
Tiden var nu inde til at tage det næste skridt og gøre Aarstidernes produkter og måltidsløsninger tilgængelige for endnu flere danskere.
»Vi søgte den bedste samarbejdspartner i fødevarebranchen for os, og det er uden tvivl Dagrofa. Her har vi fundet nogen, som deler vores vision, tilgang til økologi, kvalitetsfødevarer og vil samarbejdet,« siger han.
TYSK KONKURRENCE
Aarstiderne har tidligere haft den hollandske kapitalfond Triodos Impact som medejer, men fremover bliver det Dagrofa, der står som eneejer af selskabet, som sidste år omsatte for godt en halv mia. kr.
Aarstiderne, der har ca. 260 medarbejdere, har de seneste år været udfordret af konkurrence fra bl.a. tyske HelloFresh, men den nye ejer ser frem til samarbejdet med Aarstiderne, som efter hans vurdering rummer fordele for begge parter:
»Med samarbejdet tilfører vi en løftestang og kapacitet for at øge Dagrofas vækst, innovation, digitale tilstedeværelse og tilbyde danskerne
Aarstiderne fortsætter som selvstændig virksomhed. Vores fokus handler om vækst, og så skal vi finde ud af sammen med Aarstiderne, hvordan vi gør det på bedst mulig vis.
TOMAS PIETRANGELI, KONCERNCHEF, DAGROFA
De fleste danskere kender Aarstidernes ikoniske grøntsagskasser, og de vil fortsat være tilgængelige i det nye set-up med Dagrofa som ejer. Foto: Aarstiderne
de bedste madoplevelser hjemme, ude og online,« siger Tomas Pietrangeli.
Dagrofa driver detailkæderne Meny, Spar, Min Købmand og LetKøb samt Dagrofa Foodservice og en række producentvirksomheder. Nu er
Aarstiderne blevet en del af Dagrofafamilien, og selskabet kan fremover nyde godt af en bredere tilstedeværelse i fødevarebranchen.
SALGET GIVER FLERE KRÆFTER Også Aarstidernes CEO, Heidi Boye, har store forventninger til det fremtidig samarbejde:
»Den grønne agenda er mere aktuel end nogensinde før. Vi er i et marked, hvor forbrugerne efterspørger grønne, bæredygtige måltidsløsning og dagligt søger inspiration til at spise grønnere. Jeg er overbevist om, at der stadig er masser af potentiale i at fortsætte med at udvikle og levere grønne kvalitetsråvarer og gode måltidsløsninger, og der er ingen tvivl om, at samarbejdet med Dagrofa vil tilføre os flere kræfter til at løfte den agenda,« siger Heidi Boye. Ifølge Dagligvarehandlen.dk er det dog usikkert, om Heidi Boye fortsætter på posten, og der er også usik-
kerhed om, hvorvidt Aarstidernes medstifter Søren Ejlersen får en rolle i fremtidens setup.
»Det, vi kan sige, er, at Aarstiderne kommer til at køre, som det kører i dag. Aarstiderne fortsætter som selvstændig virksomhed. Vores fokus handler om vækst, og så skal vi finde ud af sammen med Aarstiderne, hvordan vi gør det på bedst mulig vis,« siger Tomas Pietrangeli, til mediet.
Dagrofa forbedrede i 2023 driftsresultaterne og nåede henholdsvis 19,4 mia. kr. i omsætning og 89 mio. kr. i overskud.
Rømer Vegan har været særdeles aktiv på de udenlandske fødevaremesser de seneste år, og det har nu skabt et gennembrud på det tyske marked for veganske produkter.
Foto: Rømer Vegan
Glas med plantebaserede alternativer til fisk baner vej for Rømer-familiens hidtil største gennembrud på det tyske marked.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Efter mange års tilstedeværelse på udenlandske fødevarermesser skrev direktør og stifter Niels Rømer fra den familieejede virksomhed Rømer Vegan i februar under på en kontrakt med den tyske grossist Followfood.
Den østjyske producent af veganske fødevarer skal levere to forskellige plantebaserede alternativer til tun til den tyske grossist.
Aftalen markerede starten på den hidtil travleste periode for de ansatte i Rømer Vegan, hvor produktionen skulle op i et helt andet gear for at følge med efterspørgslen i Tyskland.
»Jeg tror, at vi efterhånden må være ude i flere tusinde tyske butikker, og vi har forrygende travlt,« siger Niels Rømer, som normalt ikke er kendt som en mand, der slynger om sig med store ord om egne bedrifter.
Men når talen falder på den kontrakt, som han har lavet med den tyske grossist i begyndelsen af året, har han vanskeligt ved at tæmme begejstringen.
»Det er vores hidtil største gennembrud i udlandet. I første omgang
gælder det to produkter fra vores serie af glasvarer, men jeg håber, at der kommer flere til,« siger Niels Rømer, som allerede arbejder på et nyt ’fiskelignende’ produkt.
»Det er kæmpestort for os, og aftalen har betydet, at vi måtte investere i nye maskiner og ansætte flere medarbejdere for at følge med.«
ER INDE I FLERE KÆDER
Siden foråret har en lastbil hver måned forladt fabrikken i Vrinners med kurs mod Tyskland, og ordrerne ruller nærmest ind lige så hurtigt, som Rømer Vegan kan producere glassene med de veganske alternativer til fisk.
I Tyskland sørger Followfoods korps af sælgere for at distribuere produkterne videre til store landsdækkende kæder som Rossmann, Denn’s og dm-Drogeriemarkt m.fl. Men for de tyske forbrugere er det ikke tydeligt, at der er tale om danske produkter, da glassene fra Rømer Vegan er indlemmet i Followfoods egen private label-serie.
»Det betyder, at vi ikke skal bekymre os om markedsføring,« siger Niels Rømer, der betragter det som en kæmpe fordel for en lille virksomhed som Rømer Vegan at levere til private label.
FRA FISK TIL PLANTER
Followfood, som har hovedsæde i Tübingen i Baden-Wurttemberg, startede i 2000 som en ren fiskegros-
sist. Efter få år i branchen begyndte selskabet at koncentrere sig om bæredygtige fiskeprodukter og i 2013 gjorde de første plantebasererede varer deres indtog.
Da grossisten i efteråret 2023 besøgte Rømer Vegans stand på Anuga-messen i Køln, viste grossisten stor interesse for de plantebaserede ’fiskeprodukter’. Niels Rømer havde derfor en rigtig god mavefornemmelse, da han tog hjem til det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners på Djursland, som i mange år har dannet rammen om flere af Rømer-familiens mange økologiske produktioner.
Han sendte vareprøver til Tyskland og efter nogle mindre smagsjusteringer, kunne Niels Rømer og Followfood mødes i februar på BioFach-messen i Nürnberg, hvor de indgik den aftale, som siden har skabt forrygende travlhed i Vrinners.
GROSSISTEN ER ET MUST
Det er de færreste mennesker, som har pakket kufferten så mange gange som Niels Rømer for at rejse ud til fødevaremesser i hele verden, og selv om han ved, at der er mange nitter i stakken af visitkort, som han har med hjem fra messerne, er han måske det
bedste bevis på, at vedholdenhed betaler sig, når man arbejder med eksport.
»Jeg tror ikke, at man kan komme ind på det tyske marked uden at have en aftale med en grossist, og det ville aldrig have været muligt for os at komme ind på markedet under vores eget brand,« siger den garvede producent, som er still going strong, selv om han har fejret sin 70 års fødselsdag.
Han har ikke tal på, hvor mange dage han har tilbragt på Rømer-familiens forskellige messestande, men der næppe tvivl om, at 2023-ugaven af Anuga-messen i Køln altid vil stå mejslet som en milepæl i bestræbelserne på at få gang i salget af veganske produkter fra Rømer Vegan.
Gennem mange år havde Rømer-familien produceret økologiske kager, kiks, proteinbarer, marmelade og chokolade-produkter under brandet Mols Organic, men i 2019 sadlede familien om, da de øjnede konturerne af et voksende plantebaseret marked.
Derfor etablerede de Rømer Vegan, som lancerede de første produkter, netop som corona lukkede hele landet, og siden er salget på det danske marked ifølge Niels Rømer gået meget trægt.
Derfor er han ekstra glad for gennembruddet i Tyskland, som han håber markerer starten på et større eksporteventyr.
Den tyske regering har sat økologien på skinner. Nu er spørgsmålet, hvor mange danske fødevareproducenter, der vil med på toget.
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
I øjeblikket melder flere europæiske markeder om vækst i det økologiske detailsalg, og der kommer også positive signaler fra Tyskland, som aftager 53 pct. af Danmarks økologieksport.
»Vi kan se, at det tyske marked igen bevæger sig i den rigtige retning. Det er godt nyt for både dem, der allerede eksporterer til Tyskland, og nye fødevareproducenter, som gerne vil ind på markedet,« siger Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening, som netop har udarbejdet en markedsrapport, der giver et overblik over de vigtigste aktører på det tyske detailmarked.
Tyskland er verdens fjerdestørste økonomi, men kigger man udelukkende på salget af økologiske fødevarer, rykker Tyskland op som verdens næststørste marked efter USA med en omsætning, som i 2022 udgjorde 114 mia. kr.
Tysklands 83 mio. indbyggere køber årligt økologiske fødevarer for 1.350 kr. Det er det sjettehøjeste niveau i EU, og ifølge flere eksportrådgivere med indgående kendskab til tysk dagligvarehandel giver det åbenlyse fordele for danske producenter at have sit vigtigste eksportmarked i baghaven.
ET TYSK VOLUMENMARKED
Eksportrådgiver Tanja Asmussen, teamleder for fødevarer og landbrug på Den Danske Ambassade i Berlin, er ikke i tvivl om de væsentligste årsager til, at det tyske marked er blevet og formentlig mange år frem vil fortsætte med at være det i særklasse vigtigste eksportmål for danske producenter af økologiske fødevarer: »Størrelsen og nærheden.«
For mange producenter kan Tyskland virke som et stort og uoverskueligt marked, men ifølge Tanja Asmussen behøver man ikke være kæmpestor for sikre sig en kontrakt syd for grænsen.
»Tyskland ER et volumenmarked, men det er muligt at sigte efter mange forskellige kundetyper. Det handler om at finde sin målgruppe og kende sine konkurrenter,« svarer Tanja Asmussen på spørgsmålet om, hvordan danske producenter får succes på et tyske marked, hvor borger-
Danmarks eksport af økologi til Tyskland
ne stadig slikker sårene efter corona og en lang periode med høj inflation.
POSITIVE POLITISKE VINDE
Siden Cem Özdemir fra De Grønne i 2021 blev udpeget som landbrugsog fødevareminister i den nuværende koalitionsregering, som ledes af socialdemokraten Olaf Scholz fra SPD, har der fra politisk hold blæst positive vinde om økologien. Regeringen har således både fastsat et mål om, at 30 pct. af tysk landbrug skal være økologisk i 2030 og indført økologiske spisemærker efter dansk forbillede.
»Politisk set er økologien sat på skinner, men tysk økonomi er stadig påvirket af geopolitiske udfordringer. Der er valg i 2025, og det er umuligt at sige, hvilken betydning valget får for
økologien og borgernes pengepung,« siger Tanja Asmussen. Efter en periode med stagnation i det økologiske salg sker der i øjeblikket en forskydning i det økologiske marked, hvor rene øko-kæder som Alnatura og Denn’s BioMarkt sammen med landets special- og helseforretninger står for ca. 25 pct. af den økologiske omsætning, mens Tysklands store dagligvarekoncerner med en andel på 67 pct. af økologisalget spiller en stærk og voksende rolle som økologiske salgskanaler.
EN INTERESSANT INDGANG
Men ifølge Tanja Asmussen er det de færreste danske producenter, som har en størrelse, så det giver mening at sigte mod de største landsdækkende kæder, og der er heldigvis mange
interessante regionale aktører.
Den vurdering er Malene Aaris, stifter af eksportnetværket Bio Aus Dänemark, enig i. Hun peger på flere mindre supermarkedskæder, som kun leverer til nogle få af Tysklands 16 delstater og måske har 600-800 butikker som interessante indgange til Tyskland.
Hun pointerer samtidig, at Tyskland er discounternes hjemland, og minder om, at både kæder som Lidl, Aldi og Penny har et relativt stærkt økologisk sortiment og skarp fokus på pris.
THISE HAR LÆRT LEKTIEN
»Tyskland og Danmark er nabolande og vores samhandelstradition går flere århundreder tilbage. Tyskerne kan godt lide, at man er vedholdende, og vi er kendt for kvalitet og for, at overholder vores aftaler. Men hvis man vil eksportere til Tyskland, er det vigtigt hele tiden at være synlig for at opbygge og fastholde relationerne til kunderne,« siger Malene Aaris, som oplyser, at det tog Bio Aus Dänemark 15 år at blive synlig på det tyske marked.
»I Sydtyskland kigger kæderne meget mod Italien, Østrig og Holland, og hvis du skal have dem til at rette blikket mod nord i stedet for syd, er det vigtigt at have en succeshistorie med fra hjemmemarkedet,« tilføjer hun.
Den lektie har Thise Mejeri lært.
Tyskland er det suverænt vigtigste eksportmarked for Thise Mejeri, som på BioFach 2025 går på jagt efter regionale dagligvarekæder, der har en størrelse, som produktionen på Salling-mejeriet kan matche.
Arkivfoto: ØL
Som en af de danske øko-virksomheder, der har været aktiv på det tyske marked i længst tid, lægger mejeridirektør Svend Schou Borch ikke skjul på, at Tyskland er det suverænt vigtigste eksportmarked for Sallingmejeriet, der syd for grænsen især er kendt for Vesterhavs Ost, som i Tyskland bliver solgt under navnet Nordsee Käse
»Vi er meget optimistiske omkring det tyske marked, hvor vi i forvejen har en god position, men vi skal samtidig være sikre på, at vores produktion kan følge med.«
Selv om Thise ifølge direktøren har formået at opsamle hovedparten af det tabte salg efter lukningen af Irma-kæden via et øget salg til Coops resterende kæde-koncepter, lægger han ikke skjul på, at eksporten i dag spiller en lidt vigtigere rolle end tidligere.
»Vi henter nok 30-35 pct. af omsætningen i udlandet, og Tyskland er vores klart største eksportmarked,« siger Svend Schou Borch.
STORST POTENTIALE FOR VÆKST Det er også her, han ser det største potentiale for yderligere vækst.
I Danmark indtager Thise rollen som det næststørste mejeri, men efter tyske standarder er mejeriet en lille spiller, og det har betydning for den måde, som mejeriet agerer på. »Ost er vores klart største eksportvare, men vores skyr og smør er også velkendte i specialhandlen og hos tyske forbrugere. Så vi skal forsøge at udnytte, at både de tyske kæder og forbrugere kender vores produkter,« siger Thise-direktøren, som ser frem til for første gang at deltage på BioFach-messen i Nürnberg til februar, hvor Thise er med på den danske fællesstand.
Den arrangeres af Bio Aus Dänemark og Økologisk Landsforening, som forventer at tage 30 danske virksomheder med til Tyskland.
Denne artikel er skrevet i projektet ’Branding som døråbner for økologi på eksportmarkeder’ støttet af:
Kvæg bliver i disse år udskammet som klimasyndere, men debatten mangler nuancer, mener Økologisk Landsforening, der argumenterer for, at naturen og biodiversiteten er afhængig af koen på græs. Derfor har foreningen inviteret Danske Madpublicister og en række øko-pionerer på en tur med formålet at sætte fokus på nuancerne.
EVENT AF SIMON MØBJERG SØRENSEN, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Det er her i Carlsberg Byen. Her inde under det gule, lysende skilt med bogstaverne, der danner navnet
Aamans Genbo. Det er her, Økologisk Landsforening har sat foreningen for Danske Madpublicister samt en række andre øko-pionerer fra danske hospitalskøkkener og øko-gårde stævne for at nuancere debatten om kvæget, der i disse år bliver omtalt som en af de helt store klimasyndere.
Der er hektisk aktivitet i restauranten, for personalet skal lige have de sidste forberedelser på plads. Og ups, de Coca-Cola’er, der er placeret på bordene, bliver i et snuptag erstattet af økologiske sodavandsvarianter, for nu er det økologi, der er på programmet.
Økologisk Landsforenings markedschef for foodservice Torben Blok byder velkommen og sætter rammen for de timer, vi skal tilbringe sammen. Og som han siger, så starter alting med en god frokost.
Forsamlingen griner og nikker indforstået. Køkkenchef Rune Eliassen præsenterer de to varianter af smørrebrød med øko-okse. Der er en med oksetatar og en med oksekæbe.
Serveringen er langtfra tilfældig, for inden vi er færdige med at tygge maden, sætter madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum Bettina Buhl oksekød ind i en historisk ramme for os.
Vender vi blikket bagud, var kvæ-
gets og oksekødets status helt særlig. »Køerne var attraktive dyr, og derfor var der gode argumenter for, at den skulle ende i slagtehuset. Man talte om oksekød som en af de vigtigste ernæringskilder, og man sagde om hakkekød, at det var sundhedsfremmende. I det hele taget kunne hakkekød ikke få opmærksomhed nok, og man mente, at det skulle hakkes mellem 7 og 10 gange. Ja, man anbefalede sågar at give oksetatar til børn,« siger Bettina Buhl.
EN ANDEN STATUS I DAG
I dag er kvægets og oksekødets status i nogle kredse noget ganske andet.
De seneste år har en række restauranter og kantiner helt droppet oksekødet pga. dets klimaaftryk. Kvæg bliver kaldt landbrugets største klimasynder, og i nogle private husholdninger er der skåret ned på oksekødet og op for gris, kylling, fisk, bønner eller andre proteinkilder.
Jens Peter Bredholt er en af dem, der er kommet til Carlsberg Byen for at høre nuanceringen af debatten om kvæget. Han har været økolog i 11 år og producerer primært afgrøder til konsum på Stutterigården på Fyn. I øjeblikket overvejer han at få kødkvæg ind i sin produktion.
»Vi er interesserede i at komme ind i kvægdrift og holistisk afgræsning, fordi vi tror på, at vi kan lave en bedre og mere bæredygtig produktion, så jeg er her for at indsamle viden og få inspiration,« siger Jens Peter Bredholt om sin motivation for at deltage i arrangementet.
ET DOBBELT KINDER-ÆG
Efter Jens Peter Bredholt og de andre gæster har slubret tataren og kæben i sig, bliver de gennet ud af Aamans Genbo, rundt om hjørnet og ind på Arlas kontor i Carlsberg Byen. Her har Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredning og projektleder for Organic Summit i Økologisk Landsforening, ordet. Hun skal gøre gæsterne klogere på kvægets herligheder:
»Jeg vil gerne prøve at rehabilitere koen. For hvad er det, koen kan? Jo, den kan omsætte græs til noget, vi kan spise. Og vi kan ikke spise græs.« Rikke Lundsgaard lægger ikke skjul på, at hun er passioneret om-
kring koen. Og kender man hende, ved man, at hendes engagement sprutter ud af hende, når hun speedsnakker sig igennem alt det, hun har på hjerte.
»Når kvæg kommer på græs, så er det et dobbelt Kinder-æg. Når de græsser, er de med til at sikre naturens balance. De gør noget for faunen, og de lægger kokasser på marken. Og de er Noahs ark. Kokasser gøder marken og tiltrækker insekter, der tiltrækker fugle. Det er ekstremt vigtigt for økosystemet,« siger hun og henviser undervejs både til Jeppe
Det betyder ikke, at vi er blinde for klimavinklen. Vi arbejder i høj grad for et grønnere køkken med mindre kød, men hvor der er lidt, men godt oksekød af høj økologisk kvalitet.
HELLE BOSSEN, CHEFKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
Aakjærs ’Jeg bærer med smil min byrde’, og Kristian Bang Foss’ bronzealder-roman fra 2023 ’Manden der bar solen’ for at understrege Bettina Buhls pointe fra tidligere om, at kvæget historisk set er blevet italesat helt anderledes end i dag. »Vi kan IKKE se isoleret på klima og bare sætte køerne ind i stalden. Vi skal værne om den græssende økologiske ko. Sætter vi den ind i stalden, skal den spise noget andet, og så er det den billigste løsning at importere soja fra Sydamerika. Holder vi fast i den græssende ko, har vi færre pesticider på markerne og i vores grundog drikkevand. Vi har græsmarker, der trækker kulstof ned i jorden og ud af atmosfæren. Og så holder græsset på vandet og sikrer færre oversvømmelser i jeres kældre,« fortsætter Rikke Lundsgaard.
Økologisk Landsforening var med Danske Madpublicister samt en række andre øko-pionerer fra danske hospitalskøkkener og øko-gårde i Carlsberg Byen for at diskutere brugen af økologisk oksekød. Her var der også plads til smagsprøver, bl.a. økologiske Arla Unika-oste. Foto: Simon Møbjerg Sørensen
Når vi sammenfatter alle de glæder ved kvæget, Rikke Lundsgaard remser op, er hendes pointe, at det er helt afgørende, at oksen fortsat har en plads i vores landbrug, og at den skal ud på marken for at være til gavn for omverdenen.
HOLISTISK AFGRÆSNING
En af de landmand, der sender kvæg på græs, er Økologisk Landsforenings forperson, Michael Kjerkegaard, der også er med i Carlsberg Byen.
Han driver holistisk afgræsning og naturpleje på sin gård Eskelyst ved Vejle. Hans dyr går ude året rundt, og han flytter dem dagligt fra det ene græsareal til det andet. Det skaber et robust system, hvor kulstoflagringen og humusprocenten i jorden er høj.
Han forklarer, at han med sin praksis kan producere oksekød med et lavt klimaaftryk. Han oplever bare, at efterspørgslen ikke kan følge med udbuddet.
»Hvis vi regner det hele med, så er vi tæt på at være klimaneutrale, men vores metode med at fodre dem med græs bliver ikke belønnet i klimaregnskaberne. Det er brandærgerligt. Samtidig kender jeg til en landmand i Vestjylland, der lige har bygget en kæmpe stald og brugt 17 ton beton, og det tæller lige præcis nul i hans klimaregnskab,« siger han, former et
chefkonsulent, Helle Bossen, og illustrerer dermed, at der er store forbedringspotentialer, og at hun og hendes kolleger også har en opgave i at fortælle historier som Michael Kjerkegaards videre.
Samtidig viser tal fra Landbrug & Fødevarer, at det blot er 42 pct. af danskerne, der ved, at øko-køerne kommer på græs i sommerhalvåret.
Mens alle økologiske kvæg kommer på græs i sommerhalvåret, er det kun 40 pct. af de konventionelle kvæg, der kommer ud af stalden. Da Helle Bossen præsenterer de tal, kigger de to slagtere Jens Ginnerup og Lasse Buitenhuis fra Herlev-Gentofte Hospital på hinanden. Lasse signalerer med sin måben, at han er overrasket.
Økologisk Landsforening arbejder for, at de økologiske markedsandele bliver højere, men også for at det samlede forbrug af oksekød bliver lavere.
»Vi vil gerne sikre, at salget af økologisk oksekød stiger, og vi arbejder med producenterne, detailkæderne og forbrugerne for at få det til at ske. Det betyder ikke, at vi er blinde for klimavinklen. Vi arbejder i høj grad for et grønnere køkken med mindre kød, men hvor der er lidt, men godt oksekød af høj økologisk kvalitet,« siger Helle Bossen.
UDFORDRET RESTAURANTEJER
Den bider Økologisk Landsforenings markedschef for foodservice, Torben Blok, sig fast i.
»Det er noget, vi skal være fælles om at sikre. Vi skal stå sammen om at få det lavet.«
Madpublicisten Nana Balle, der på Instagram kalder sig selv foodie og madjournalist, spørger Michael Kjerkegaard, om han kan imødegå den efterspørgsel ved at konceptualisere sit kød på linje med det, der i dag kaldes græsmælk.
»Det er noget, vi arbejder på, og som der er en dialog med forskellige aktører om. Men vi har brug for at finde nok landmænd, der kan levere sådan et produkt i stor nok skala. Det er udfordringen lige nu, men planerne er der.«
NY PRODUCENT
Der er altså måske et økologisk oksekødsprodukt på vej, som vil adressere kvægets græsglæder. Men som Michael Kjerkegaard nævner, er der brug for flere landmænd, der kan levere den vare, han gerne vil tilbyde. En af de nye producenter kunne være Stutterigårdens ejer, Jens Peter Bredholt, som er med til arrangementet i Carlsberg Byen, fordi han overvejer at komme i gang med at producere stude.
»Jeg er endnu mere positiv, end
Jeg er med på, at vi ikke skal spise så meget kød, som nogle gør i dag, men når vi gør det, skal vi spise det rigtige. Og der kom bare rigtig mange gode perspektiver frem.
JENS PETER BREDHOLT, EJER AF STUTTERIGÅRDEN
nul med pege- og tommelfinger og fortsætter:
»Der er for lidt fokus på det, vi med vores praksis gør for natur, biodiversitet og klima, og derfor oplever vi lige nu, at noget af vores kød ender i den store kødhakker på slagteriet og sælges som konventionelt hakkekød.«
MINDRETALLET ER PÅ GRÆS
Som Michael Kjerkegaard illustrerer med sit eksempel fra slagteriet, er danskerne kun i meget lille omfang villige til at betale den merpris, som økologisk oksekød koster. Det er nemlig oksekød fra dyr, der ikke kommer ud på græs, der sælger klart mest. Altså, bliver det økologiske Kinder-æg kun sjældent åbnet.
I dag er 7,7 pct. af salget af oksekød i detail økologisk, mens blot 2,5 pct. er økologisk i foodservice. Det fortæller Økologisk Landsforenings
Det sidste stop på øko-ko-turen i Carlsberg Byen er Restaurant Dolores, der ligger skråt overfor den Arla-bygning, vi lige er kommet ud af. Indenfor dørene bliver vi budt velkommen af tjenere med smil og tallerkener parat, og da vi får os sat til rette på bænke og stole, byder restaurantens ejer Merete Holst os velkommen med et »men«.
Hun afslører, at hun var udfordret, da hun fik til opgave at lave to serveringer med oksekød.
For normalt er Dolores en af de restauranter, der serverer intet eller meget lidt oksekød. Det handler bl.a. om ønsket om at lave en bæredygtig restaurant med »fantastiske råvarer«, som de formulerer det i deres madmanifest. Men Dolores har selvfølgelig taget udfordringen op og serverer både wontoner, okseinderlår og couscous med oksehale i dagens anledning.
Ligesom hos Dolores er der også blandt deltagerne stærke holdninger til oksekød, økologi og køer på græs. De fleste nikker med i løbet af dagen og køber ind på det økologiske oksekøds dagsorden. Og for nogen er økologien endda så afgørende, at problemet snarere er, at de ikke kan være sikre på at få nok økologisk oksekød i den kvalitet og mængde, som de ønsker sig. Sådan er det på HerlevGentofte Hospital.
»Vi vil fortsat gerne tilbyde kød til vores patienter, men vi vil have det i en ordentlig kvalitet. Vores udfordring er at få fat i det. Det er ikke altid, at vores leverandører kan levere det. Så vi er bekymrede for forsyningssikkerheden,« siger Marianne Lange, der er enhedschef for ernæringsenheden på Herlev-Gentofte Hospital.
Vi vil fortsat gerne tilbyde kød til vores patienter, men vi vil have det i en ordentlig kvalitet. Vores udfordring er at få fat i det.
MARIANNE LANGE, ENHEDSCHEF FOR ERNÆRINGSENHEDEN PÅ HERLEV-GENTOFTE HOSPITAL
jeg var inden det her arrangement. Jeg var på sporet af det, men er blevet endnu mere overbevist. Jeg er blevet inspireret af de mennesker, vi har hørt i dag, som har forstand på og skriver om god mad. Det, vi spiser, skal jo smage godt. Jeg er med på, at vi ikke skal spise så meget kød, som nogle gør i dag, men når vi gør det, skal vi spise det rigtige. Og der kom bare rigtig mange gode perspektiver frem,« siger Jens Peter Bredholt.
Så kan du være en af de producenter, der kan gå med ind i sådan et græskødskoncept, som der er blevet talt om i dag?
»Ja, præcis. Det vil jeg gerne være med til at bakke op om.«
Artiklen skrevet i projektet ’Kampagne for økologisk oksekød’ støttet af Kvægafgiftsfonden, der også har støttet arrangementet
Sammen med sin far dyrkede Ditte Tranberg de første danske linser til danske butikker. Siden har linser og bælgfrugter været en styrende faktor i hendes liv, der de seneste år har været en rejse i en bælgfrugtverden. En rejse, der tog fart efter en tur til hendes far på Samsø.
BÆLGFRUGTER
TEKST OG FOTO AF
UFFE BREGENDAHL
I produktion kører kværnen på fuld kraft og leverer håndlavet mel – lige nu kværnes linser til ’Falster Linsemel’.
Kværnen er hjertet i det lille produktionsanlæg i en af de nyindrettede længer på en landejendom midt i landsbyen Skader på Djursland.
»Man kan få gulvmaling i alle farver, så jeg har valgt, at jeg går på arbejde i solskin: på gule gulve,« siger Ditte Tranberg med et stort smil, mens hun med en batteridrevet håndsymaskine lukker for en klimaog miljøvenlig papirspose med et kilo af linsemelet.
Hendes produktion er en småskala-produktion, hvor det danske mel, hun selv maler, bliver kværnet i tre små tyske kværne lavet af træ.
»Det er tysk kvalitet, det er tyskerne, der laver de her fine kværne. Det er små kværne med en tragt, hvor man putter for eksempel linserne ned i. Og så kan man få finere mel, alt efter hvor hårdt du har drejet toppen, og stenene kommer tættere på hinanden. Så jeg kan også selv justere, hvor fint melet skal været fra linserne eller ærterne – det er ligesom en stor elektrisk peberkværn,« forklarer hun.
På bordet mellem de tre tyske kværne har hun monteret en støvsuger, der suger overskydende melstøv væk. Til at transportere varerne fra produktionen og ind i det tilstødende lagerrum – også her med solskinsgulve – bruger hun et
ombygget rullebord, som hun har fået fra et plejehjem. Det er primitivt, men det fungerer. Og produktionen og salget af de håndlavede fødevarer – baseret på bælgfrugter – er kun en del af hendes virksomhed ’Linser for livet’, der har flere ’ben’ at gå på. Det vender vi tilbage til.
BØRN BAG SUCCESOPSKRIFT
Først skal vi prøve at forstå, hvor hendes store passion for bælgfrugter stammer fra, og vi skal med på rejsen ind i hendes bælgfrugtverden, der blandt andet går omkring Sverige og Samsø, hvor hun sammen med sin far har været en pioner i det danske linse-eventyr.
Med en uddannelse inden for ernæring og sundhed – med speciale i drift af storkøkkener - fik Ditte Tranberg arbejde som køkkenleder i en aarhusiansk børnehave og vuggestue, der skulle omlægges til 100 pct. økologi. Her begyndte hun at arbejde med bælgfrugter.
»Dengang var det de udenlandske bælgfrugter, og vi fik dem integreret, rigtig, rigtig godt i vores mad i børnehuset. Jeg fik endda overtalt min leder til, at jeg skulle have en kornkværn, så jeg også kunne lave mel sammen med børnene. Så var der en pædagog i børnehaven fra Tyrkiet, som sagde: ’I Tyrkiet putter vi altså linser i kværnen og laver linsemel’. Så åbnede der sig en verden for mig. Jeg begyndte at putte linser i kværnen, røde tyrkiske linser, der blev til fint lyserødt mel. Det var helt fantastisk, og vi begyndte at lege med det, og jeg begyndte at lave grøntsagsdeller med linsemel, som i dag er Dittes deller.«
På det gule gulv i lagerrummet i Skader er der fyldt op med forskellige variationer af malede bælgfrugter. En topsællert er stadig færdigblandingen ’Dittes Deller’, som hun udviklede sammen med børnene i børnehaven.
På hylderne står der desuden glas med ’Tip Ærtemel’ og ’Hørfrø’ – og der er varer baseret på Ingrids-ærter, hestebønner, linser og meget andet.
DANSKE RÅVARER
Ditte Tranbergs vækkelse i børnehaven fik hende til at starte firmaet ’Linser for Livet’, men med tiden
udviklede sortimentet sig i retning af udelukkende at være baseret på danske råvarer. Det startede egentlig med en snak med hendes far, der var landmand på Samsø.
»Jeg havde nogle rigtig gode snakke med min far, som syntes, det var spændende, at jeg kunne omlægge
Det giver jo vildt meget mad, når du spiser direkte fra afgrøderne – som fra sådan en lille mark her med grøntsager.
JØRGEN TRANBERG, FAR TIL DITTE OG PENSIONERET LANDMAND
til økologi i køkkenet uden egentlig at bruge flere penge: Hvis man tænker over, hvilke råvarer vi bruger, og hvordan vi skaber mæthed med grønne proteiner. Han havde meget fokus på, at vi importerer soja fra Sydamerika, som vi putter i en gris, som vi sælger til Kina. Det synes han heller ikke var helt holdbart,« siger hun, og på den baggrund spurgte han hende:
”Hvorfor dyrker man ikke linser i Danmark?”
I dag er Dittes far, Jørgen Tranberg, pensioneret, og han har solgt det meste af sin jord på det østlige Samsø nær byen Ballen.
I det område giver han en guidet rundtur forbi sin vindmølle og videre ned til en af sine gamle økologiske marker, hvor en tjekke i dag dyrker grøntsager.
»Det giver jo vildt meget mad, når du spiser direkte fra afgrøderne –som fra sådan en lille mark her med grøntsager. Og der bliver vildt mange linsedeller af en hektar, helt vildt
mange. Jeg ved ikke hvor mange… måske 30.000?«
I forhold til hvad?
»I forhold til at der måske kunne blive mad til 10 grise,« siger Jørgen Tranberg, mens vi går rundt mellem efterafgrøderne på marken.
SVENSK FORBILLEDE Før han gik på pension, havde han et planteavlslandbrug med 140 ha, hvoraf de 23 var økologiske. Og sammen med sin datter fandt han ud af, at der blev dyrket økologiske linser i Sverige.
»Vi havde slet ikke tænkt på danske linser eller bælgfrugter generelt, da vi startede firmaet, Men jeg fandt jeg ud af, at de dyrkede linser i Skåne, som har et fint øklima. Så siger min søde far: ”Ved du hvad? Find lige ud af hvem det er, så tager vi lige op og besøger dem”,« fortæller Ditte Tranberg.
Efter far og datters besøg i Skåne hos en økologisk landmand med 240 ha havde de fået bekræftet, at det var
muligt at dyrke linser i Danmark. Så gik de i gang på Samsø – som linsepionerer i Danmark.
»Der var jo ikke andre, der dyrkede linser herhjemme, da vi begyndte med det,« fortæller Jørgen Tranberg, og fortsætter:
»Så tænkte jeg, at det kan vi da også på Samsø. Der var selvfølgelig nogen, der sagde - også øko-konsulenter – at det kan aldrig gå, det kan man ikke og sådan noget. Men de er faktisk vildt nemmere at dyrke. Man putter dem bare i jorden tidligst muligt om foråret, ligesom alt muligt andet, og så skal de have 100 dage, før de er klar til at blive høstet.«
LINSER I HELE LANDET
Linserne dyrkede de sammen med havre, og de efterfølgende år lavede de dyrkningseksperimenter, der gav både gode og dårlige erfaringer. Men til sidst lykkedes det Jørgen Tranberg at knække dyrkningskoden.
»Der såede vi dem også med havre og høstede havren først, mens vi løftede skærebordet op, så vi ikke fik
beskadiget linserne, og fik havren for sig. Bagefter høstede vi linserne og kørte bare modsat vej,« forklarer han.
På Linser for Livets lager i Skader
står der i dag linser på hylderne fra det meste af Danmark. Dyrkningen af danske linser er siden blevet udbredt, selv om Ditte Tranbergs far har været skeptisk og troede, at udbre-
delsen ville ske meget langsomt.
»Nogle gange når far siger, at der kommer til at gå lang tid, siger jeg: Prøv at se hvor meget vi allerede har nået på seks år, fra vi startede med linserne på Samsø, til i år hvor der blevet høstet bælgfrugter på Sjælland, Fyn, Falster, Bornholm, i Vestjylland, i Nordjylland, på Norddjurs og ved Randers og alt det, jeg ikke ved noget om. Så vi er jo kommet rigtig langt på seks år,« mener Ditte Tranberg.
BÆLGFRUGTER TIL 50+
I dag handler Linser for Livet ikke kun om at sælge varer fra lageret og fra hendes webshop. Hendes lille virksomhed har flere ’ben’ at stå på: Hun arrangerer også workshops for professionelle køkkener og på kokkeskolen i København. Desuden holder hun foredrag, hvor hun møder et lidt andet publikum, end hun havde regnet med fra starten. Det er ikke så meget de klimabevidste unge, der møder op, men ofte deres forældre og bedsteforældre.
»Jeg vil sige at min mors gene-
ration, damer mellem 50 og 70, er mit største publikum. Mange kommer med en historie, hvor det er et barn, et barnebarn eller en svigersøn som enten ikke spiser kød, eller som gerne vil spise mindre kød, og de vil gerne gøre noget godt for dem, når de kommer på besøg. De vil gerne imødekomme deres behov, men ved ikke, hvad de skal servere. Her lærer de at lave grøntsager eller noget ud af for eksempel linsemel. Det vil de gerne, og det kan de overskue. Og så ender det med, at mormor og morfar også begynder at spise grøntsagsdeller, fordi det smagte jo godt. Det er jo også det, der skal bære det. Vi kan ikke spise bælgfrugter kun for klimaets skyld. Det skal smage godt, og du skal have lyst til at spise det, så du spiser det igen.«
FORBRUGET SKAL SKABES
Ditte Tranbergs mission er altså ikke kun at sælge varen, men også at skabe det behov, der skal drive efterspørgslen, så det giver mening for landmændene at producere varen.
»Vi har nogle super dygtige landmænd, som kan rigtig meget, og vi har et fantastisk smørhul af landbrugsland, som jeg slet ikke synes, vi udnytter til fulde. Landmænd laver, hvad de kan sælge, og det, de bliver bedt om producere. Spiser vi grise, laver de gris. Hvis ingen har sagt til en landmand: ’Jeg kunne godt tænke mig, at du laver linser’, gør han det ikke. Han opfinder jo ikke, hvad der skal være ude i supermarkedet, for det er ikke ham, der skal ud og sælge det til folk. Det er jo min opgave,« forklarer Ditte Tranberg.
Hun fortsætter: »Jeg tror ikke, den almindelige forbruger aftager det først. Måske fordi det først skal være normalt i din hverdag. Din kantine på din arbejdsplads skal servere det, børnene skal få det i børnehaven, McDonald’s skal også putte kikærter i sine salater. Måske er det ikke nødvendigvis dansk, men det bliver normalt at se bælgfrugter, og så bliver man mere åben over for det: Det vil vi også gerne lave herhjemme.«
På tærsklen til indførelsen af skærpede krav til ESG-rapportering forventer mange professionelle køkkener i den private del af foodservicebranchen, at økologien kommer til at fylde mere på tallerkenerne i løbet af de kommende år.
I dag er det i gennemsnit kun 9 pct. af råvarerne i landets hoteller, restauranter og caféer, som er økologiske, men en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) indikerer, at økologiandelen vil vokse i de kommende år.
Sådan lyder en af konklusionerne på den analyse, som Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef hos DRC, har lavet i samarbejde med foodservicegrossisten Dansk Cater. Via svarene på 38 spørgsmål stiller analysen skarpt på medlemsvirksomhedernes arbejde med bæredygtighed og deres forventninger til fremtiden.
Halvdelen af køkkenerne oplyser, at økologi i dag har enten stor betydning (23 pct.) eller nogen betydning (26 pct.) for deres fødevareindkøb. Samtidig svarer ikke færre end 41 pct., at de forventer, at økologien fylder mere i deres køkken om tre år, mens 34 pct. svarer ’måske’.
»Når vi kigger på gruppen af virksomheder, der tillægger økologien stor betydning, og samtidig tror, at økologien kommer til at fylde mere i de kommende år, bør der være potentiale for flere økologiske spisemærker,« siger Jakob Zeuthen, der har en ph.d. i økologi og menneskeskabte klimaeffekter fra Københavns Universitet.
Han understreger, at mange køkkener har præference for flere af de værdier, man normalt knytter til økologien. To ud af tre tillægger lokale varer stor eller nogen betydning. En ud af tre forventer, at plantebaserede varer kommer til at fylde mere i menuplanen de kommende år, mens over halvdelen oplyser, at det har stor betydning at bruge sæsonens råvarer.
»Det handler om friskhed og nærhed til råvaren som kvalitet, som har meget større betydning for restauranterne end i dagligvarehandlen, hvor det handler mere om pris,« påpeger Jakob Zeuthen.
BIODIVERSITET BETYDER MERE
Vingsted Hotel & Konferencecenter er en af de private aktører, som har indset, at Det Økologiske Spisemærke både kan være med til at tiltrække nye og fastholde eksisterende kunder, og samtidig giver flere af værdierne bag økologien ekstra plusser i ESG-regnskabet.
denterne, mens det derimod kun er 17 pct., som tillægger regenerative dyrkningsmetoder betydning, når de bestiller varer.
Ifølge Jakob Zeuthen er en forklaring, at regenerativt landbrug stadig er et meget abstrakt begreb, men i takt med at de regenerative metoder bliver mere tydeligt defineret, forventer han, at økologi, som integrerer regenerative metoder, bliver væsentlige parametre for indkøbene i flere af landets mange professionelle køkkener.
»Samlet viser analysen, at mange har stærke præferencer for økologi, men det er ikke det samme, som at de økologiske varer ryger på bestillingslisten.«
ØKOLOGI VIL STÅ STÆRKERE
Hos Jakob Zeuthen efterlader svarene i analysen ingen tvivl om, at økologien i de kommende år vil få en stærkere position i den private gren af foodservicebranchen.
»Det må også betyde, at de økologiske spisemærker får større betydning. Derfor har jeg svært ved at se andet, end at der også kommer flere spisemærker i de kommende år.«
sionelle køkkener, at omlægning til økologi ikke kun bliver et middel til at tiltrække nye kunder, men at et økologisk spisemærke også kan være med til at fastholde eksisterende.
MÆRKET ER I HUS INDEN JUL
Vingsted Hotel & Konferencecenter er en af de private aktører, som har set i øjnene, at det vil give konkurrencefordele og gøre centeret mere attraktivt at få Det Økologiske Spisemærke.
»Ansøgningen sender vi ind her i oktober,« siger Vingsteds adm. direktør, Marianne Kjerkegaard, som oplyser, at flere kunder har efterspurgt spisemærket.
Konferencecenteret bespiser årligt godt 100.000 gæster, og køkkenet har i mange år haft fokus på kvalitetsråvarer og mad fra flere små lokale producenter.
Samlet må det også betyde, at de økologiske spisemærker får større betydning.
JAKOB ZEUTHEN, KLIMA- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF HOS DANSKE RESTAURANTER OG CAFÉER
KORT OM ANALYSEN
• DRC’s spørgeundersøgelse blev gennemført efter sommerferien 2024, hvor 1.200 af medlemsvirksomhederne blev bedt om at svare på 38 spørgsmål om deres arbejde med bæredygtighed.
kert på sigt, nu hvor der kommer øget fokus på ESG-rapportering.«
TID TIL AT FREDE SPISEMÆRKET
Ifølge Marianne Margaard Lange, enhedschef i Ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital, som har en økologiprocent på 84, giver det god mening, at flere professionelle køkkener overvejer at få et spisemærke. »Det Økologiske Spisemærke har fungeret som et fantastisk redskab for omlægningen af de offentlige køkkener, som er nået rigtigt langt, og det er på tide, at politikerne freder spisemærkerne, så der bliver ro omkring dem,« siger hun, med henvisning til at der foreløbig ikke er fundet midler til en videreførelse af Det Økologiske Spisemærke efter 2025. Marianne Margaard Lange frygter, at branchens fokus på at mindske madens klimabelastning risikerer at stjæle hele fokus i flere af de offentlige køkkener, der gennem mange år har fungeret som økologiske fyrtårne. »Debatten er blevet meget forsimplet, og i nogle køkkener er klimaet i dag blevet hoveddagsordenen, men hvis vi skal holde fast i omlægningen til økologi, er det nødvendigt at anlægge et mere holistisk syn på vores indkøb. Her er der flere perspektiver i at arbejde strategisk med økologien, som er med til at passe på både vores natur, vand og jord.« FOODSERVICE
Analysen viser desuden, at hensynet til biodiversitet har betydning for indkøbene hos 33 pct. af respon-
Den øgede interesse for økologi overrasker ikke Jakob Zeuthen, da den leverer på flere områder, som giver konkret dokumentation til virksomhedernes ESG-regnskaber. Set i det lys forventer flere profes-
»Processen med at blive godkendt til Det Økologiske Spisemærke er ikke indviklet, men det er omstændigt, når der skal hentes data fra mange enkeltstående leverandører,« siger Marianne Kjerkegaard, som ser frem til, at dokumentationen af de økologiske råvarer bliver en integreret del af konferencecenterets økonomisystem.
»Det it-system vi bruger til at styre vores økonomi p.t., understøtter ikke naturligt de data, vi skal bruge til ansøgningen, men det kommer helt sik-
• 75 har svaret, og sammensætningen af respondenter harmonerer med lignende undersøgelser fra Danmarks Statistik med hensyn til både medlemstyper, geografisk fordeling, alder og antallet af ansatte, så DRC vurderer, at der er tale om repræsentative data.
ØKOLOGISK
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr. Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening 22. december 13. december 701
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
WEBINAR: SÅDAN BRUGER DU DE ØKOLOGISKE
BÆLGFRUGTER
Tid: 6. november, kl. 13:30-14:30
Arrangør: Økologisk Landsforening
WEBINAR: ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT I DAGLIGVAREMARKEDET – STATUS PÅ
MARKEDSUDVIKLINGEN
Tid: 19. november, kl. 09-09:45
Arrangør: Økologisk Landsforening
KURSUS I JORDENS FRUGTBARHED
Tid: 19.-20. november
Sted: Gram Slotskro, Slotsvej 52, 6510 Gram Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark og Sagro Pris: 3.300 kr. inkl. fuld forplejning, men ekskl. overnatning. 3.800 kr. inkl. forplejning og overnatning. Drikkevarer til aftensmad afregnes særskilt. Bindende tilmelding senest den 14. november
Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på okologi.dk/vi-tilbyder/arrangementer/
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (ex moms). Send til hhk@okologi.dk KORT & GODT
GODT NYT OM BIODYNAMISK
• 42 års forsøg viser:
• biodynamisk dyrkning virker mest regenererende.
• Video om biodynamiske
• effekter på jordens liv, muld og biodiversitet.
• Gratis omlægningstjek for økologer.
• Mejeribrugets gourmetpris til biodynamisk gårdmælk.
• Ny podcast med biodynamisk ildsjæl.
• Det Økologiske Spisemærke – også med biodynamiske produkter.
• Gård med højlandskvæg søger ny ejer.
Se mere på www.biodynamisk.dk
å et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater.
Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65
Fondsmidler fra Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug
Der indkaldes igen i år ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed.
Fonden kan i år uddele ca. 125.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år.
Bestyrelsen vil lægge vægt på ansøgninger, der fremmer faglig udvikling og formidling, og der vil blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners idéer. På grund af de begrænsede midler til uddeling støtter fonden ikke ansøgninger til drift, produktionsanlæg, bygninger og lign.
Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Lene Diemer, på mailadressen: ldi@cphlex.dk. Ansøgningen skal mærkes: »Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug«. Ansøgningerne skal være modtaget senest 01/12/2024 .
Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Niels Jensen, mobil: 2681 7506, mailadresse: Nielsj040@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Helga Hjort, mobil 2270 7655, mail: hjort.helga@gmail.com
FAGLIGT TALT
AF PETER PINSTRUP
PLANTERÅDGIVER, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
Efteråret er over os, og der er blevet sået en stor del af den vintersæd, der skal. I skrivende stund, d. 25/10, har vi været inde i en god periode med tørvejr. Det har givet mulighed nogle steder for at bekæmpe rodukrudt.
Perioden med nogenlunde stabilt tørvejr ser ud til at fortsætte den kommende tid, og det åbner for muligheden for at etablere noget vårsæd/vekselsæd. Men er der noget om snakken i økologien?
I perioden 2021-2022 er der lavet
otte forsøg med vårhvede, vårtriticale og vårrug. Fælles for forsøgene er, at de bekræfter de ting, der er blevet kendt som fordelene. Udbyttet bliver højere i kg, proteinindholdet falder, der kommer mindre ukrudt, og angreb af bygfluen bliver mindre.
I figur 1 (t.v.) er vist, hvordan udbytte i hkg pr. ha og proteinindholdet i tørstoffet fordeler sig i de fire afprøvede sorter.
Forskellen i udbyttet for vårhvedesorterne ligger på 16-17 hkg pr. hektar. I triticalene er der 23 hkg
til forskel, og i rugen er forskellen mindst på ca. 12 hkg pr. hektar. Kigges der på proteinindholdet, er forskellen 2,4 pct. i vårhvederne, 2 pct. i triticalen og 1,2 i rugen.
Især i hveden har dette betydning, da den forårssåede hvede har opnået kravet til brødhvede, mens den efterårssåede, ikke kommer i nærheden. Merudbyttet skal derfor kunne betale for den potentielle mindre afregningspris.
I figur 2 (t.h.) er vist, hvordan ukrudtsdækningen i afgrøderne for-
deler sig, og i hvor høj grad bygfluen har angrebet afgrøden.
Resultatet af forsøgene bekræfter den kendte viden, sen såning i efteråret giver markant mindre ukrudt, og angreb af bygfluen er stort set ikke eksisterende. Især angreb af bygfluen kan i nogle områder gøre det umuligt at dyrke vårhvede. Vil man derfor gerne dyrke hvede, kan løsningen være at etablere en vekselhvede nu.
Efterårssået vårsæd kan være et alternativ til almindelig vintersæd,
SORTIMENTET ER KLAR NU – FLERE NYHEDER
VÅRBYG DLG Barley Mix, Wish, Blixen, Prospect & Halfdan
VÅRHVEDE Kapitol
HAVRE Lion, Scotty & Dominik
HESTEBØNNE Stella NYHED & Birgit
MARKÆRT Kaplan NYHED & Javlo
LUPIN Lunabor NYHED , Agat & Regent
Kontakt
men det vigtige at huske på ikke at komme for tidligt ud, hvis man vælger at prøve det.
Hvis afgrøden etableres for tidligt, kan den nå at blive for kraftig inden vinteren, og det vil give en større risiko for, at afgrøden udvintrer. Da kalenderen nu siger d. 25/10, er vi kommet ind i vinduet, hvor etableringen kan begynde især i koldere egne.
Befinder man sig på en lunere lokalitet, kan det være fordelagtigt at vente med etableringen til begyndelsen eller midten af november.
Vil du være med til at dyrke Danmarks bedste fødevarer?
Bliv en del af et stolt, fagligt fællesskab, hvor du dyrker Danmarks bedste afgrøder til fødevarer – og bliver belønnet for det.