Økologisk Landbrug nr. 649 by Økologisk Landsforening

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG 1. NOVEMBER 2019

NR. 649

39. ÅRGANG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

ØKOLOGISK LANDBRUG

Direktør Erik Andersen, ØkologiRådgivning Danmark, fylder 60 år Det er en direktør i gummistøvler, som fylder 60 år 15. november. Erik Andersen har ledet ØkologiRådgivning Danmark siden marts 2018. Skal han vælge mellem jakkesæt og gummistøvler, vælger han uden tøven gummistøvlerne. Erik Andersen trives i frisk luft og i mødet med kunderne på staldgangen. Den fornemmelse, han her får for de økologiske landmænds situation, er nyttig, når han tager direktørrollen på sig på kontoret i Billund, Herning eller Århus. »Erik kender kundernes situation, og det er en styrke, når der skal træffes strategiske beslutninger og sættes retning for rådgivningen,« konstaterer formand for ØkologiRådgivning Danmarks bestyrelse, Torben Jensen, SAGRO. Erik Andersen drives af at se resultater. Det gælder både som kvægrådgiver og som leder for ØRDs 19 medarbejdere. »En god dag på jobbet er, når jeg møder glade kolleger og landmænd, der synes, det er sjovt at være økologer. Hvis man selv kommer med en positiv indstilling, så bliver det som regel en god dag,« siger direktøren. Han har ifølge medarbejderne let til grin og betegnes som altid positiv, med stort overblik; et energibundt, der går forrest i opgaverne, men også en chef, der er god til at holde på pengene. »Erik er forretningsorienteret og har udvist stort lederskab og ansvar, siden han overtog ledelsen af ØkologiRådgivning Danmark i 2018. I bestyrelsen er vi utroligt tilfredse med den måde, som han sammen med plantechef Claus Østergaard skaber resultater på,« udtaler næstformand i bestyrelsen, Helle Borup Friberg, Økologisk Landsforening. ØkologiRådgivning Danmark benytter lejligheden til at fejre Erik Andersen, økologien, ØkologiRådgivning Danmarks solide fremgang og et stærkt fællesskab med en uformel reception for kunder, forretningsforbindelser og familie. Det sker 15. november kl. 13-16 i SAGROs kantine, Majsmarken 1, Billund.

Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologi.dk

Udkommer 11 udgivelser årligt Oplag 3.500 ISSN 2596-8181

MENNESKER & MENINGER

1. november 2019 nr. 649

Mens vi venter på Finansloven LEDER

AF PER KØLSTER

Bag kulisserne kører der som altid et spil omkring, hvordan den endelige finanslov skal se ud. På det grønne område er der ingen grænser for ønskerne. Og der kan ikke være tvivl om, at der vil ske noget, som kommer til at påvirke landbruget. Jord skal tages ud af drift for at sikre klimaet, men også for at sikre biodiversitet, klima og vandkvalitet. Det koster, når landbruget skal lægge jord til, og hvor skulle den ellers komme fra? Jord kan tages ud på flere måder: Ud af drift og ud af omdrift. Ud af omdrift betyder, at den fortsat kan indgå i landbrugsproduktionen, mens ud af drift betyder, at jorden overgår til andre formål. Der er gode grunde til at forholde sig til begge dele, og dermed hvornår, hvad og hvorfor? Set med økologiske øjne skal det være muligt at forene økologisk landbrugsdrift med vidstrakte hensyn til klima og biodiversitet (ud af omdrift). Ligesom der skal skabes mere sammenhængende vild natur (ud af drift). Når finansloven lander, bliver det måske med muligheder for at komme videre med begge dele. I et fremtidsperspektiv med landbruget er det oplagt, at der skabes nye muligheder. For selvom arealer tages ud af omdrift, så kan de fortsat benyttes til produktion af foder i form af afgræsning og fremstilling af løvhø samt biomasse til energi og til byggematerialer. Det er ikke spor anderledes, end det der historisk foregik på overdrev og våde enge. Og det kan med garanti skabe betydelige naturværdier. Kulturnatur kan vi kalde det. Og det nye her kan blive en form for skovlandbrug.

H Å N D VÆ R K

Selvom arealer tages ud af omdrift, så kan de fortsat benyttes til produktion af foder i form af afgræsning og fremstilling af løvhø samt biomasse til energi og til byggematerialer. Foto: Irene Brandt-Møller.

“

På så mange andre områder i samfundet, har vi et princip om, at ”det er den, der forurener, som betaler”. Man kan spørge sig selv, hvorfor det princip ikke er gældende i forhold til vores fødevareproduktion.

Spørgsmålet er, om det kan lykkes os at placere økologien, som det centrale bud på at udvikle en driftsform, som integrerer skånsomheden og naturpotentialerne med fortsat produktion. I Økologisk Landsforening mener vi, at økologi er et særdeles konstruktivt bud på en bæredygtig løsning for dansk landbrug. Derudover står ØL med en målsætning om 30 pct. økologi i 2030, mens regeringen siger fordobling. Et tal der lander lidt lavere end ØL’s mål, men som uanset hvad er meget ambitiøst. Det forudsætter, at der er et marked både herhjemme og til eksport. Med andre ord, så er

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG Redaktør (ansv.) Irene Brandt-Møller ib@okologi.dk 4190 2007

Journalist Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk 4190 2005

Reaktionel medarbejder Arne Bjerre ab@okologi.dk 4190 2006

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 2889 9868

det afgørende at fastholde det ambitionsniveau, som skiftende regeringer har haft omkring at understøtte såvel økologisk markedsudvikling som innovation. Her tegner der sig et billede – mens vi venter – af, at regeringens støttepartier arbejder for at sikre midler og dermed, at det er muligt at intensivere indsatsen. Ligesom der tegner sig et billede af, at fødevareminister Mogens Jensen i samråd med parterne vil tage fat i at lægge en mere omfattende plan til foråret for at nå regeringens eget fordoblingsmål. Men uanset støtte, som i sig selv er godt, men ikke holdbart på sigt, så er der brug for at arbejde med de

Abonnement Et årsabonnement koster 740 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk Læs flere økologiske nyheder på nettet: www.okologisk.nu Tryk Skive Folkeblad

større tandhjul for at finde midler til den nødvendige omstilling. Og heldigvis er der forståelse for, at den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP) skal ændres til at betale for samfundsgoder fremfor at betale en passiv støtte. Rom blev ikke bygget på en dag og CAP’en er et godt eksempel. Men sker der ikke noget her, der sikrer, at prisforholdet mellem den konventionelle og den økologiske produktion mindskes, og dermed at markedets prisfølsomhed ændres, så bliver det vanskeligt at se de vækstrater, som er nødvendige for at udvide de økologiske arealer, produktion og afsætning. På så mange andre områder i samfundet, har vi et princip om, at ”det er den, der forurener, som betaler”. Man kan spørge sig selv, hvorfor det princip ikke er gældende i forhold til vores fødevareproduktion. Økologerne er i mindretal fortsat, og det er et følsomt emne på de indre linjer. Men der er ingen vej udenom. Vi arbejder derfor hårdt på at sikre økologien både i finansloven og i arbejdet med at ændre omdrejningerne på de store tandhjul.

Økologisk Landbrug redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Udebliver avisen, kan du via vores hjemmeside: www.okologi.dk eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD

1. november 2019 nr. 649

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

SIDE 4-13

Biogas er nøglen til grøn omstilling

Mikrolivet i jorden - det ukendte univers

Glem alt om det biobaserede samfund. Vi kan slet ikke høste plantemasse nok til verdens behov for brændstof og plastik uden at drive rovdrift på klodens tilbageværende natur. Affald, vind-strøm, CO2 og metan fra biogasanlæg er vejen til en bæredygtig grøn omstilling, hvor landbrug leverer biomasse og aftager gødning.

I takt med at bevidstheden om betydningen af mikrolivet i jorden for jordens frugtbarhed vokser, vokser også behovet for at kende sammensætningen af mikrolivet i god landbrugsjord.

Agroøkologi giver fødevaresikkerhed

Normen er, at landbruget afregnes for mængden af afgrøder i stedet for afgrødens næringsindhold. Og vi får, hvad vi betaler for.

Økologisk Landsforening er involveret i et læringsprojekt i Rwenzori i det vestlige Uganda. Familiernes organiseres i grupper, hvor de gensidigt hjælper og underviser hinanden med det mål at opnå forbedret fødevaresikkerhed.

Kompost giver høje udbytter

Kompost er ikke bare kompost

Der er for meget fokus på høje udbytter

Gartneriet Markhaven har succes med økologisk produktion af tomater, agurker og peberfrugter - ikke mindst fordi regenerativt landbrug og biodynamiske principper er indarbejdede i produktionen.

Skal vi spise tomater hele året?

Markhaven dyrker økologiske tomater, agurker og peberfrugter efter biodynamiske principper og med stor fokus på tidsaktuelle emner som klima og bæredygtighed.

Jordens frugtbarhed kan øges gennem anvendelsen af kompost i landbruget, men hvad er kompost egentlig, og hvilke næringsstoffer er tilgængelige i de forskellige komposttyper? Det undersøges i projektet ’Optimer anvendelsen af kompost’.

Kompost er godt

Ny viden om mikroorganismer i jorden

Økologisk Landsforening har de seneste år deltaget i projekter, som har arbejdet med kompost i forskellige forsøg, som alle har haft til opgave at finde metoder til fremskaffelse af økologiske næringsstoffer og forbedre jordfrugtbarheden gennem anvendelsen af kompost.

Nyt fra ICROFS:

Opråb til borgere:

Bedre næringsstofforsyning i vårbyg ved brug af efterafgrøder.

Hjælp din lokale øko-landmand ved at sortere affald rigtigt

POLITIK & UDVIKLING

ØKOLOGISK LANDBRUG

Godt for både branche og grundvand

Minister takkede økologerne

Økologisk Landsforening arbejder lige nu sammen med Viborg Kommune om at tilbyde og udføre frivillige omlægningstjek til landmænd med jord over drikkevandsressourcer. Omlægningstjekkene kan ikke alene føre til mere pesticidfrit drikkevand, men også udvikle branchen, påpeger økologikonsulent Jens Peter Hermansen.

Der var ros til økologerne, da fødevareministeren deltog ved det økologiske topmøde for foodservice-sektoren og uddelte en pris for en milepæl.

Danmark får nu sin største ulvezone. Samtidig er miljøministeren klar med flere tiltag, der skal sikre udegående husdyr.

Forskere kritiserer klimapåstande Det er ”møghamrende forkert” at hævde, at holistisk afgræsning fjerner flere drivhusgasser fra atmosfæren, end produktionen udleder, lyder det fra en professor.

Færre kontrolbesøg Økolog Johanne Schimming er som en af de små producenter lettet over de nye regler, som bl.a. Økologisk Landsforening har kæmpet for.

Spørgsmålet undersøges i disse år i projektet CarbonFarm, som afprøver og dokumenterer dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, på to økologiske og to CA-landbrug.

MARK & STALD SIDE 22-26

SIDE 14-21

Forsvaret mod ulveangreb styrkes

Hvor langt kan vi nå med pløjefri økologi?

Økologisektionen: Lige nu er vi på vej Formanden for Økologisektionen under Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen, ser frem til en dag at kunne læne sig tilbage og konstatere, at økologien nu har høje udbytter, skaber biodiversitet og er klimaneutralt.

Tre landbrugselever blev Årets Øko-elev Landbrug & Fødevarer har for første gang afholdt konkurrencen ’Årets øko-elev.’ Og vinderne blev kåret på Økologisektionens Årsmøde på Dalum Landbrugsskole.

Sættefisk nok til alle økologiske dambrug i Danmark

Dambrugsejer Jens Grøn ser et spændende potentiale i omlægning af traditionelle dambrug til økologi, og han er klar til at levere sættefiskene, hvis der kommer nye omlægninger.

Dansk Akvakultur: Økologien er kommet i klemme

Dansk Akvakultur håber, at fødevareminister Mogens Jensen vil imødekomme et ønske om at udarbejde en særskilt bekendtgørelse for økologisk fiskeopdræt.

I stedet for at lukke dambrug bør de omlægges

Kommunerne får hvert år økonomisk støtte fra en statslig pulje til at lukker sunde, miljøgodkendte dambrug, som ifølge rådgiver Villy Larsen med fordel kunne omlægges til økologi.

Frontløbere inspirerer til anderledes ko-kalveliv

Udfasning - en varm kartoffel

En studietur fra Brønderslev til Thünen i Nordtyskland gav 30 landmænd, rådgivere og forskere ny inspiration om dyrevelfærd med hjem.

Da beretningen på Økologisektionens Årsmøde i går blev sat til debat, var der stor lyst blandt deltagerne til at diskutere for og imod udfasning af konventionel gylle og halm i den økologiske produktion.

MAD & MARKED SIDE 27- 29 Skolerne i Oure fik Årets Øko-pris

Minister fik syn for sagen Fødevareminister Mogens Jensen brugte i slutningen af oktober fire timer på at besøge den økologiske kvæggård Kroghsminde i Strellev ved Ølgod. Her fik ministeren indblik i, hvordan frivillige klimatiltag i praksis har bragt CO2-udledningen i minus på gården.

Bæredygtighed og økologi er mere end ord og tanker på Skolerne i Oure, der vandt Årets Økopris, Foodservice.

Økologisk guldregn

Fire produkter blev hædret med prisen Økologisk Guld ved Det Økologiske Topmøde på Fyn.

Rømer-familien hopper med på den veganske bølge

Hidtil har Rømer-familien været mest kendt for økologiske sodavand, øl og sprut samt chokolade, rawbarer og småkager, men med en ny stor satsning i form af selskabet Rømer Vegan Products håber familien at få en bid af det voksende marked for plantebaserede fødevarer.

Plantebaseret mad skal ikke smage som kød Stort behov for danske alternativer til soja

Ærter, bønner og lupiner fra danske økologer skal i fremtiden erstatte soya og andre importerede proteinkilder til det voksede danske marked for plantebaserede alternativer til kød.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

Biogas er nøglen til grøn omstilling Glem alt om det biobaserede samfund. Vi kan slet ikke høste plantemasse nok til verdens behov for brændstof og plastik uden at drive rovdrift på klodens tilbageværende natur. Affald, vind-strøm, CO2 og metan fra biogasanlæg er vejen til en bæredygtig grøn omstilling, hvor landbrug leverer biomasse og aftager gødning BIOGAS

AF KAREN MUNK NIELSEN Økologiske landmænd ser primært biogasanlæg som en vigtig næringsstofcentral, der samtidig fortrænger sort energi med grøn strøm og gas, men biogasanlægget kan meget mere end det. Biogasanlæg og vindmøller er den store nøgle til en bæredygtig grøn omstilling i Danmark såvel som i verden omkring os. Det konstaterer professor Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, som tidligere på måneden talte for en indbudt skare af økologiske landmænd, kommuner, affalds- og biogasvirksomheder i Østjylland. Syntetisk grøn ’diesel’ Henrik Wenzel tager udgangspunkt i verdens enorme forbrug af kulbrinter til bl.a. flybrændstof og til fremstilling af plastik og anden industriproduktion. Når det skal omstilles til en grøn og bæredygtig forsyning i fremtiden, skal både penge og ressourcer anvendes effektivt. Løsningen er ifølge Wenzel en produktion af syntetisk grønt brændstof, hvor bioafgasning har en central rolle, og hvor CO2 fra

forskellige kilder kan booste produktionen. »Vindmøller og solceller er særdeles energieffektive, og strømmen herfra kan bruges til at producere brint. Brint, CO2 og metan fra biogasanlægget kan danne syntetisk brændstof, herunder flybrændstof. En energiforsyning bygget op omkring biogas har desuden den fordel, at opgraderet biometan i gasnettet kan levere strømmen, når det ikke blæser, overskudsvarmen kan udnyttes i fjernvarmesystemet, og næringsstofferne i afgasset husdyrgødning, affald og andre restprodukter kan udnyttes til ny fødevareproduktion,« forklarer Henrik Wenzel. Plastik bekymrer Mødet var arrangeret af Økologisk Landsforening med det formål at skabe regionalt netværk og afdække muligheder og barrierer for, at kildesorteret husholdningsaffald (KOD) kan anvendes som gødning i det økologiske jordbrug. »Det er vigtigt, at beslutningstagere i kommuner og affaldsselskaber er opmærksomme på, at KOD ikke kan bruges af økologer, hvis det for eksempel udrådnes sammen med

Omkring 40 landmænd og repræsentanter for kommuner og virksomheder i Østjylland deltog i aktørmødet Østjysk Recirkuleringsinitiativ arrangeret af Økologisk Landsforening. Foto: Karen Munk Nielsen

spildevand. Vi er afhængige af, at kommunerne vælger en biogasløsning, der ikke afskærer økologien, og i den sammenhæng er det inspirerende at se det større perspektiv, som Henrik Wenzel tegner,« siger projektleder og arrangør af mødet, Anton Rasmussen, Økologisk Landsforening. Mødet afdækkede en række forhold, som aktørerne skal være opmærksomme på i det videre arbejde med at gøre KOD til en ressource af høj kvalitet. Restindhold af plastik skabte nogen panderynken hos de økologiske landmænd, selv om der er fastsat krav til renheden. Flere fremhævede, at disse krav må kun-

ne strammes, mens andre konstaterede, at det lyder værre, end det er, når man ser produktet på marken. Fra kommunernes side blev EU’s udbudsregler nævnt som en mulig barriere. Jo flere krav i et udbud, jo dyrere vil tilbuddene formentlig også blive, og økonomi spiller en væsentlig rolle for kommunernes valg. Begrænset merpris Den økonomiske problemstilling berørte Henrik Wenzel også i sit indlæg, for selv om et energi- og transportsystem i bæredygtig balance ikke vil koste den gennemsnitlige dansker mere end nogle få kopper kaffe på Starbucks, skal nogen tage initiativet.

»Vi har de tekniske løsninger. Problemet er at finde investorer og kapital, når det alene er markedsøkonomien, der styrer. Hvem tager beslutningen om retningen, og hvem skal gøre de første investeringer?« lød spørgsmålet fra Henrik Wenzel. Mødet var led i projektet Recirkulering af næringsstoffer gennem biogas, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Karen Munk Nielsen er kommunikationskonsulent i Økologisk Landsforening.

Økologi-Kongres ’19 er et besøg værd, hvis du vil vide mere om næringsstoffer F1 - Reduceret jordbearbejdning

B7 - Hold på ammoniakken

Mange vil gerne arbejde med reduceret jordbearbejdning i håb om, at det kan bidrage til mere kulstof i jorden, skabe bedre forhold for mikroorganismer og regnorme og dermed resultere i en større naturlig frugtbarhed og højere udbytter. Den helt store udfordring er imidlertid ukrudtet. Spørgsmålet er, hvordan vi udvikler et system, der kan fungere uden ukrudtssprøjtning?

Der kan være store udfordringer ved at overfladeudbringe biogasgylle, uden at der tabes for meget ammoniak fra gyllen. På mødet får du anbefalinger til, hvad du kan gøre for at øge kvælstofudnyttelsen af husdyrgødningen med de nuværende teknologier – og hvad du skal passe på med, f.eks. i forbindelse med overfladeudbringning af biogasgylle. På mødet får du også en status på igangværende udviklingsarbejde frem mod nye teknologier, der er bedre til at holde på ammoniakken ved udbringning af gylle.

OPLÆGSHOLDERE: JANNE AALBORG, chefkonsulent i Økologisk Landsforening, går i dybden med udfordringer og erfaringer med økologisk, pløjefri dyrkning med udgangspunkt i forsøgene fra projektet CarbonFarm. LARS EGELUND OLSEN, landmand og konsulent i SEGES Økologi Innovation, har gennem de seneste år arbejdet med reduceret jordbearbejdning og vil fortælle om erfaringer med direkte såning i efterafgrøder. JENS MØLLER SØRENSEN, økologisk planteavler, Vejen, har gennem de seneste år arbejdet med reduceret jordbearbejdning. På mødet deler han ud af sine erfaringer med den udfordrende disciplin.

Torsdag den 21. november 2019 klokken 13-14 Vingsted Hotel og konferencecenter

OPLÆGSHOLDERE: TAVS NYORD, landmand og forsker ved Aarhus Universitet, fremlægger resultater af test af forskellige teknikker, som kan reducere ammoniakfordampning uden brug af svovlsyre – teknikker, som kan være et alternativ til slæbeslanger og egentlig nedfældning. MARTIN NØRREGÅRD HANSEN, landskonsulent, SEGES, vil præsentere resultater af gødningsværdien af afgasset gylle samt komme med anvisninger vedrørende de mest optimale udbringningstidspunkter. Han vil desuden kort introducere muligheden for at placere gylle til majs.

Onsdag den 20. november 2019 klokken 14-14.45 Vingsted Hotel og konferencecenter

A2 - Højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer På trods af stor viden om optimering af dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion er udbytterne i praksis ofte langt under potentialet. Der er stor enighed om, at bedre tilgængelighed af næringsstoffer er nøglen til højere udbytter. Spørgsmålet er dog stadig, hvilke alternative løsninger der kan anvendes i den økologiske produktion. Få overblik over problematikker ift. næringsstofforsyning og biogasanlæggets muligheder for at hjælpe økologer med at bringe flere næringsstoffer i spil og til at recirkulere næringsstoffer på bedriften. OPLÆGSHOLDERE: SVEN HERMANSEN, Seges Økologi Innovation, fortæller, hvad der skal til for at opnå højere udbytter. HENRIK MØLLER, Aarhus Universitet, beskriver, hvordan vi recirkulerer næringsstoffer på bedriften via biogasanlægget. JAKOB MAGID, Københavns Universitet fortæller, hvilke alternative næringsstofkilder man kan lave fra restprodukter. VERONIKA HANSEN, Københavns Universitet, deler viden om efterafgrøder.

Onsdag den 20. november 2019 klokken 12-13 Vingsted Hotel og konferencecenter

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Der er alt for meget fokus på høje udbytter Normen er, at landbruget afregnes for mængden af afgrøder i stedet for afgrødens næringsindhold. Og vi får, hvad vi betaler for BEHANDLING AF GYLLE AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Helt basalt findes der to forskellige opfattelser af, om man gøder jorden, eller om man gøder planterne, og siden introduktionen af kunstgødning og sprøjtegifte i landbruget efter 2. Verdenskrig, hælder flere og flere landmænd til den opfattelse, at jorden er et vækstmedium for planterne, som så bare skal gødes og vandes,« siger økologikonsulent Jesper Fog-Petersen fra Økologisk Landsforening. Han ærgrer sig i disse uger, for sammen med Seges og Aarhus Universitet havde Økologisk Landsforening udviklet et projekt, Naturlige gylleadditiver - for bedre klima, miljø og bundlinje, som ikke kom gennem nåleøjet hos Fonden for Økologisk Landbrug, da de for nylig bevilgede penge til nye forskningsprojekter. Jesper Fog-Petersen understreger, at ikke alene på markerne i det konventionelle landbrug, men også i det økologiske - på trods af sædskifter med mere græs, anvendelse af organiske gødninger, halmnedmuldning, større artsdiversitet m.m. - er humusindholdet lavt og faldende. »På verdensplan praktiserer flere og flere landmænd regenerativt landbrug for at imødegå tabet af humus i jorden. Jordbundsmikrobiologien og dens symbiose med planten har i sådanne systemer en central men ofte overset rolle i frugtbarhedsdannelsen og næringsstofforsyningen,« siger Jesper Fog-Petersen. Kendt i udlandet I Tyskland, Østrig og England er landbruget og forskningen inden for regenerativt landbrug længere fremme end herhjemme. Erfaringerne fra disse lande viser, at tabet af næringsstoffer på gasform er mindre i et regenerativt landbrugssystem, samtidig med at andelen af næringsstoffer, som er organisk bundne, er højere, så en større del kan udnyttes på marken. »Det sker ved at tilsætte biokul, Leonardit og/eller bakterie/svampekulturer, som er med til at konservere eller fermentere husdyrgødningen og dermed forhindre forrådnelse,« forklarer Jesper Fog-Petersen. Af projektansøgningen til fonden fremgår det også, at undersøgelser viser, at humusindholdet og jordlivet kan stige markant på økologiske ejendomme ved brug af disse metoder. »Alt i alt en række positive ef-

Er gylle gylle? Nej viser udenlandsk forskning. Ubehandlet gylle indeholder alt for mange forrådnelsesbakterier, som frigør næringsstofferne i gasform. Hvis gyllen derimod fermenteres ved hjælp af additiver, bliver næringsstofferne i gyllen i form af ammonium, som jordens mikroliv hjælper planterne til at optage. Arkivfoto: ØKOLOGISK LANDBRUG. fekter for økologisk landbrug, hvad angår udbytter, jordbundsfrodighed, bæredygtigthed, klima og fødevaresikkerhed,« står der i ansøgningen. Glemmer evolutionen »Problemet er, at landbruget i dag har adgang til en lang række hjælpestoffer i form af kunstgødning og sprøjtegifte, som man kan styre planterne med; men samtidig glemmer man, at evolutuionen er ledt frem til et unikt samspil mellem mikrolivet i jorden og planterne og plantearterne på tværs,« siger Jesper Fog-Petersen og nævner de åbenlyse fordele ved det naturlige system, det sørger for: ►►god humusopbygning ►►næringsstoffer ►►god jordstruktur ►►regulering af sygdomme ►►resistens hos planter mod skadedyr, sygdomme, tørke etc. ►►og ikke mindst svampehyfer, som landbruget helt overser potentialet i. Hvad er frugtbar jord Jesper Fog-Petersen er ikke i tvivl om, hvad frugtbar jord er i hans opfattelse, men frugtbar jord kan være så meget; mens Jesper Fog-Petersen opfatter jord så tæt på det naturlige system som jord med høj jordfrugtbarhed, anser andre lerjord med god evne til at holde på vand og næringsstoffer som frugtbar jord. »Når vi så samtidig oplever, at

“

Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg tror fuldt og fast på, at den forskning, vi kender fra Tyskland, Østrig og England allerede har bekræftet, hvordan det forholder sig; men vi vil også gerne kunne dokumentere det med danske forsøg, så vi kan hjælp landmændene til at vende processen.

gamle dages møddinger er blevet til spaltegulve og gyllebeholdere med et meget højt indhold af forrådnelsesbakterier, som omdanner næringsstofferne til gasser med deraf følgende ammoniak- og svovlfordampning til skade for klimaet, så synes jeg, det er på tide at se på, hvordan vi igen kan føre kvælstoffet tilbage til en naturlig ammoniumform, som i naturen,« siger Jesper Fog-Petersen. Han ærgrer sig over, at der ikke tages skridt til at ændre den gældende praksis med at tilføre planterne kvælstof i form af nitrat. »Det er letoptageligt for planterne,

og de ser grønne og sunde ud; men nede i jorden skal planten bruge ilt for at optage nitraten, og de omsætter derfor organisk materiale for at få adgang til ilt, hvilket svækker humusindholdet i jorden, for planter, der gødes med nitrat, brænder organisk materiale af, i stedet for at opbygge humus i jorden,« siger Jesper FogPetersen. Samtidig er frit nitrat så letoptageligt for planterne, at det blokerer for, at planterne optager andre, vigtige næringsstoffer. »På overfladen ser planterne fine ud, fordi de får masser af kvælstof; men fordi de mangler andre, vigtige næringsstoffer, er de mere modtagelige for sygdomme, og planterne er generelt svækkede. Jeg synes, det er på tide, vi begynder at se på, hvad det betyder for næringsindholdet i planten, og jeg ser gerne, at vi kan udvikle et system, hvor landbruget bliver betalt for næringsindholdet og kvaliteten i afgrøderne, for i dag er der alt for megen fokus på udbytterne,« siger Jesper Fog-Petersen. Fra tro til viden Hovedformålet med det planlagte projekt er at få af- eller bekræftet, om fermenteret gylle har en gavnlig virkning på planter og jordfrugtbarhed sammenlignet med ubehandlet gylle. »Personligt er jeg ikke i tvivl. Jeg tror fuldt og fast på, at den forskning,

Jesper Fog-Petersen. vi kender fra Tyskland, Østrig og England allerede har bekræftet, hvordan det forholder sig; men vi vil også gerne kunne dokumentere det med danske forsøg, så vi kan hjælp landmændene til at vende processen,« siger Jesper Fog-Petersen. Han fortsætter: »Og det handler ikke om, at vi skal pege fingre ad nogen. Den praksis, de fleste landmænd dyrker efter i dag, har jo været anerkendt, og er blevet anset for at være rigtig i årtier; men tænk, hvis vi ved at investere 400 kr. årligt i gylleadditiver kan opnå en gevinst på så mange områder - og i hvert fald blandt økologerne, hvor dét at fodre jorden er en grundtanke, burde den viden, vi søger, have interesse.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

Kompost og biodynamiske præparater giver høje udbytter Gartneriet Markhaven har succes med økologisk produktion af tomater, agurker og peberfrugter - ikke mindst fordi regenerativt landbrug og biodynamiske principper er indarbejdede i produktionen

Erik Frydenlund sprøjter baldrianpræparat på Markhavens kompost. Foto: Irene Brandt-Møller.

JORDFRUGTBARHED AF IRENE BRANDT-MØLLER

I begyndelsen af oktober var Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vært ved et kursus på gartneriet Markhaven nordvest for Odense, hvor deltagerne blev introduceret til, hvordan gartneriet arbejder med kompost og biodynamiske præparater i de fire drivhuse, som producerer tomater, agurker og peberfrugter, der primært sælges i Coops butikker. »Vi arbejder målrettet med at oparbejde en sund jord til planterne at vokse i. Vi tager afsæt i det regenerative landbrug og de biodynamiske principper og dyrker planterne i kompost, som vi hvert efterår kører ind i drivhusene, når de er tømt for planter. Derefter sætter vi nye kompoststakke af dybstrøelse fra økologiske gårde, flis fra løvtræ og lidt frisk plantemateriale,« fortalte Jesper Søllingvraa Jensen, der er driftsleder på Markhaven. Men derudover indgår også biodynamiske præparater i komposten, og det var disse, der var i fokus på kursusdagen. »Vi samarbejder med Erik Frydenlund fra Biodynamic consult, som sørger for, at vores kompost og planter løbende podes med eller sprøjtes med de biodynamiske præparater, når tid er,« sagde Jesper Søllingvraa Jensen. Tomater efter tomater Væksthusproduktion giver ikke de store muligheder for sædskifter, og på spørgsmålet: Kan man dyrke tomater efter tomater? svarede Jesper Søllingvraa Jensen: »Man kan sige, vi har et markedsdrevet sædskifte, for vi producerer de afgrøder, Coop efterspørger. Det er ikke ideelt men nødvendigt af hensyn til afsætningen. Men når det er sagt, så kan vi, takket være det system vi har opbygget, få det til at fungere.« Systemet i Markhavens drivhuse tager afsæt i biodynamisk dyrkning og principperne for soil food web, hvor der gives opmærksomhed til alle leddene i samarbejdet mellem

planterne og mikro- og makrolivet i jorden. »Hvis man ikke gennem tilførsel af fuldt omsat gødning sikrer, at balancen mellem bakterier og svampe er korrekt, har man ikke et effektivt mikroliv i sin jord,« sagde Jesper Søllingvraa Jensen og fortsatte: »Forestil jer, at tomatplanterne fik næring ved at spise pizzaer, som bliver leveret i pizzabakker. Tomatplanterne spiser pizzaerne, og hvis ikke mikrolivet i jorden er i balance, så vil pizzabakkerne hobe sig op, fordi der ikke er nogen til at æde dem.« Mere vegetabilsk kompost Kompoststakken bygges op hvert forår, og den bliver vendt én gang undervejs. Når drivhusene er tømte, spredes komposten i husene og hele arealet fræses i 20 cm dybde. Den kompost, som Markhaven bruger, er i dag primært baseret på dybstrøelse fra økologiske køer suppleret med løvtræsflis og ensileret plantemate-

riale - blandt andet fra drivhusene, når de tømmes for planter inden vinteren. Men det er planen, at den animalske gødning skal erstattes af en større andel fra vegetabilske kilder. »På sigt arbejder vi hen imod, at vi bare kan lægge vores kompost oven på jorden og så plante; men med det vandingssystem, vi bruger lige nu, er det ikke en egnet løsning, fordi det pakker jorden,« fortalte Jesper Søllingvraa Jensen. Ved en god kompostering er der ifølge Erik Frydenlund - både udvaskning til omgivelserne og ammoniakfordampning fra kompoststakken meget lille, for næringsstofferne i komposten er organisk bundne; men miljølovgivningen kræver, at stakken er dækket med plastik, hvilket efter Erik Frydenlunds mening ikke er ideelt, hvilket han forklarer, da alle deltagerne efter en introduktion og rundvisning står ved kompoststakken, hvorfra perkolat siver ud på betondækket.

Hele sidste sommer stod et kar med perkolat, som Jesper Søllingvraa Jensen havde samlet op fra kompoststakken, varmt og tørt øverst oppe på en reol i et af drivhusene. At perkolaten stadig er fugtig viser, at huminsyren i perkolaten er god til at holde på vandet, hvilket giver en mere tørkeresistent jord, når perkolaten sammen med komposten spredes i drivhusene. Foto: Irene Brandt-Møller.

Røring og podning Erik Frydenlund gør klar til at pode komposten med fem biodynamiske præparater, som han hælder ned i lodrette huller, han med passende mellemrum laver hele stakken rundt. I det første hul lægger han en teskefuld røllike, hvorefter han lukker hullet til, derefter i næste hul en teskefuld kamille, i næste hul tre teskefulde brændenælde, i næste hul en teskefuld egebark, i næste hul en teskefuld mælkebøtte og så fremdeles - altid i samme rækkefølge. Men inden Erik Frydenlund begyndte at pode kompoststakken, havde han sat gang i fremstillingen af et baldrianpræparat, som skal røres op i lunkent vand, hvilket deltagerne skiftes til at gøre, mens stakken podes. Da vandet med baldrian er blevet omrørt i ti minutter, er det klar til brug, og Erik Frydenlund stænker det på kompoststakken med en håndkost, samtidig fortæller han, at baldrian virker regulerende på omsætningen i komposten. »Omrøringen vitaliserer vandet, hvis man gør det rigtigt. Der skal røres i samme retning indtil vandet danner en dyb kegle - kaldet vortex - derefter rører man modsat, så der opstår kaos - og derefter igen en ny vortex,« forklarede Erik Frydenlund. Vandet er derefter vitaliseret og struktureret med baldrian præparatet. Forsøg har vist, at rent vitaliseret vand har en positiv effekt på plantevækst. Kan det måles? Én af deltagerne ville gerne vide, hvordan Jesper Søllingvraa Jensen kan se, at der er en effekt af podningen og præparater oprørt i vitaliseret vand. »Jeg er helt sikker på, at præparaterne skubber komposten i den rigtige retning,« svarede Jesper Søllingvraa Jensen og fortsatte:

»Og i sig selv har omrøringen en gavnlig virkning på planterne, så vi omrører alt vores regnvand, som vi vander ned i drivhusene, med en Bioreco-pumpe, og når vi sprøjter planterne med for eksempel kiselpræparater oprørt i en time i vitaliseret vand, så kan vi måle, at fotosyntesen stiger i planterne.« I Markhavens drivhuse sprøjter Erik Frydenlund 12-13 g kisel pr. ha tre gange i vækstsæsonen. På et tidligere tidspunkt sprøjtes der med humuspræparat, svarende til 500 g humuspræparat pr. ha. Derudover sprøjter Erik Frydenlund begge præparater efter plantning i marts. Denne behandling ligger et pænt stykke over, hvad man anbefaler på friland; men i drivhusene er der fem km planterækker i tre meters højde i hvert drivhus, hvilket kræver hyppigere behandlinger, understregede Erik Frydenlund. I Danmark er der stort set ikke forsket i betydningen af de biodynamiske præparater, men Erik Frydenlund og hans kunder - som for eksempel Markhaven - læner sig dels op ad udenlandsk forskning og dels op ad de erfaringer, de gør sig, når de arbejder med præparaterne. »Jo mere vi ved om de mikroorganismer, som lever i jorden, des mere mening giver det, at selv små mængder præparat har en betydning for planternes sundhed,« sagde Erik Frydenlund og fortsatte: »Men derudover ved vi også, at for eksempel kisel er vigtig for opbygningen af celler, at huminsyre hjælper planterne med at optage næringsstoffer som for eksempel calcium og at effektive mikroorganismer, hø-te og kompost-te reducerer væksten af forrådnelsesbakterier i jorden.« Udbytterne vokser Erik Frydenlund er ikke i tvivl om, at i takt med at flere og flere økologer begynder at arbejde med jordfrugtbarhed med afsæt i de biodynamiske principper, vil udbytterne i den økologiske produktion stige. »Meget af det, de konventionelle landmænd og gartnere gør, modarbejder planterne. Vi arbejder med planterne, og derfor bør vi også kunne opnå højere udbytter i fremtiden. Derfor er jeg overbevist om, at vi om 15-20 år har slået de konventionelle producenter på udbytterne,« sagde Klaus Søgård, der ejer Markhaven.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

De biodynamiske præparater

I det biodynamiske landbrug tilsætter man seks kompostpræparater, som er med til at stimulere komposteringen og dermed styre processen i ønsket retning. Det er plantepræparater af egebark, røllike, mælkebøtte, kamille, brændenælde og baldrian. Præparaterne virker regulerende, de dæmper varmedannelsen, mindsker tabet af N og C, og de understøtter huminstofdannelsen.

Perkolat

Perkolat er meget værdifulde huminstoffer, som kan bruges til at pode og processtyre i jord og kompost. Kilde: Opbygning af jordens frugtbarhed med kompost, Økologisk Landsforening.

Markhaven

►►Markhaven laver hvert år 300 ton kompost, som fordeles i drivhusene med ca. 10 kg pr. kvm ►►Komposten indeholder 2400 kg organiskbundet kvælstof ►►Der er 1,6 planter pr. kvm ►►De fire drivhuse dækker et areal på 3,1 ha ►►I løbet af sæsonen spredes der i alt 20 ton lucernepiller med et kvælstofindhold på 3 pct. organisk bundet kvælstof pr. ha ►►Markhaven producerer fire slags tomater og agurker til Coop ►►Produktionen foregår fra marts til udgangen af oktober i fire opvarmede drivhuse, der tilsammen dækker et areal på 3.1 ha ►►Der er 28.000 planter pr. ha ►►Komposten i Markhaven består af 70-80 pct. dybstrøelse, 10-15 pct. løvtræsflis og 10-15 pct. rødkløverensilage eller afklip fra grødeskæring.

Jesper Søllingvraa Jensen (tv) og Klaus Søgård har genopfundet dyrkning af tomater, agurker og peberfrugter i Markhavens drivhuse. Foto: Irene Brandt-Møller.

Tomatavler: I fremtiden spiser vi ikke tomater hele året Markhaven dyrker økologiske tomater, agurker og peberfrugter efter biodynamiske principper og med stor fokus på tidsaktuelle emner som klima og bæredygtighed DRIVHUSPRODUKTION AF IRENE BRANDT-MØLLER

I løbet af de ni måneder fra slutningen af januar til slutningen af oktober, hvor Markhavens fire drivhuse er fyldt med tomat og agurkeplanter, bruges der - især i begyndelsen og slutningen af sæsonen en del naturgas til opvarmning af drivhusene. Og det er ikke særligt bæredygtigt, mener Klaus Søgård, der ejer Markhaven sammen med ægtefællen, Jytte Bach. »Vi ønsker derfor at omlægge vores produktion, så vi kan producere med mindre input,« fortæller Klaus Søgård. Opskriften handler om at producere mindre af dét, Markhaven faktisk lever af at lave: tomater og agurker. Langt størstedelen af produktionen fra Markhaven afsættes gennem Coops butikker, og derfor har Markhaven været i dialog med butikskæden med henblik på at få Coops velsignelse af at produktionen omlægges. »Coop har en positiv tilgang til vores ønsker. I første omgang starter vi i ét drivhus, hvor vi dyrker salat, som ikke kræver så megen varme som tomater og agurker, i forårs- og efterårsmånederne. Sæsonen, hvor vi kan producere de mere varmekrævende afgrøder, bliver dermed kortere; men tilsvarende falder ener-

giforbruget markant. Og jeg kan sagtens forestille mig en fremtid, hvor vi ikke spiser agurker og tomater året rundt,« siger Klaus Søgård. Går forrest Han vil meget gerne gå forrest, når det handler om at producere fødevarer bæredygtigt, og Markhavens produktion er allerede kendetegnet ved en række tiltag, som peger i denne retning: Vandingsvandet i drivhusene er opsamlet på væksthusenes tage i regnvejr. Hvert år, når drivhusene tømmes for planter, lægges ca. 100 ton hjemmelavet kompost pr. ha i drivhusene, så de er klar til at blive tilplantet i slutningen af januar. Udover komposten tilføres kun lucernepiller seks gange i løbet af sæsonen. Lucernepiller skal bl.a. kompensere for, at planterne bruger alt det sukker, de producerer, så der ikke gives noget tilbage til mikrolivet i jorden fra planterne. Sundere planter Jesper Søllingvraa Jensen er på 9. sæson driftsleder på Markhaven. »Jeg er meget modtagelig over for fysiske beviser, og når jeg ser, hvordan arbejdet med kompost og jordfrugtbarhed med udgangspunkt i de biodynamiske principper giver virkeligt gode resultater her i vores drivhuse - ja, så tror jeg på, hvad jeg ser,« siger han. Han fremhæver, at komposten giver en robust jord til planterne at vokse i, hvilket betyder, at vandingen i Markhavens drivhuse er meget enklere at tilgå end i traditionelle drivhusproduktioner, hvor der er en hårfin balance mellem, hvornår planterne enten har fået for meget eller for lidt vand, og hvor ubalancer kan lægge drivhuse øde.

»Jordens evne til at holde på vandet er rigtig god, og vi producerer frugter med gode formkræfter, og har derfor næsten ingen deforme frugter, som ikke kan sælges. Samtidig har vores afgrøder, takket være dyrkningen efter regenerative principper, lang holdbarhed i butikkerne, hvilket også er med til at øge bære-

dygtigheden, fordi det giver et meget lille spild,« siger Jesper Søllingvraa Jensen. Vil slå de konventionelle På de småfrugtede tomater er Markhaven allerede i stand til at konkurrere med de konventionelle tomatproducenter i Danmark, og Klaus

Søgård lægger ikke skjul på, at han håber, at de erfaringer, Markhaven høster i sin produktion, kan inspirere gartneriets konventionelle kollegaer til at gå i Markhavens fodspor, så landbrugsproduktionen i Danmark en dag kan være 100 pct. økologisk.

Onsdag den 6. november 2019 kl. 9:00 - 16:00 VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø

Økologisk Inspiraaonsdag 2019 TEMA: Forbrugernes valg: Økologi eller klima? Hvad giver mening for forbrugerne lige nu? v/afdelingsleder Per Vesterbæk, analyseafd. L&F

Er danske proteinafgrøder vejen frem?

v/direktør Stefan Skov-Jespersen, Grøn Fokus Mere end 15 spændende indlæg resten af dagen bl.a. - Klima: fra f snak l handling - Det økonomisk oppmale afgrødevalg - Kom godt i gang med højværdiafgrøder - Oppmer din gødningsstrategi - Der er potennale i de permanente græsarealer

Se det fulde program og lmeld dig via www.ecoadvice.dk eller på tlf. 7027 9000 hurrgst muligt. Pris: 350 kr. pr. deltager for grundabonnenter (også studerende). 500 kr. for øvrige. Alle priser er ekskl. moms. Fulbyvej 15, 4180 Sorø Agrovej 1, 4800 Nykøbing F.

Tlf. 7027 9000 www.ecoadvice.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

JORDFRUGTBARHED AF BHANISWOR POKHREL

I 2050 er det nødvendigt at fordoble verdens madproduktion. På samme tid er verden nødt til at mindske landbrugets afhængighed af kemiske sprøjtemidler. Derfor er det nødvendigt at tænke nyt. Der er i videnskaben fundet meget fine ’samarbejder’ imellem planter og jordens mikroorganismer. Gavnlige mikroorganismer er et klimavenligt alternativ til kemiske sprøjtemidler, og disse kan også virke som naturlig gødning på samme tid, samt som biomiddel imod skadedyr og svampe. Gavnlige mikroorganismer - såsom svampe og bakterier - spiller en afgørende rolle for næringsstofcykluser, planters produktion af vækststimulerende forbindelser og beskyttelse imod sygdomme. Jordens mikroorganismer påvirker og samarbejder med hinanden, og deres aktiviteter er højere desto større indhold af organiske materiale, der er i jorden. Svampe er vigtige Mikroorganismer kan lave proteindele i jordbunden, som kan optages direkte af planterne igennem rødderne. Svampe og bakterier repræsenterer 90 pct. af mikroorganismebiomassen i jord, og disse er meget

vigtige for jordens frugtbarhed og drivhusgasfordampning. Studier viser, at jord med højt svampeindhold – modsat højt indhold af bakterier kan binde store mængder atmosfærisk kulstof. Høje svampetal i jorden kontra høje bakterietal reducerer også kvælstoftab. Derfor er tilsætning af gavnlige svampe i landbrugsjord vigtig for at opnå frugtbar landbrugsjord og sundere afgrøder. Nogle svampe kan lave aminosyrer (proteindele) i jorden, altså ændre kvælstofcyklussen ved at bruge ammonium til at lave aminosyre i jorden. Studier har vist, at planter kan optage aminosyrer, som ikke er lavet af planten selv, men i stedet lavet af mikroorganismer i jordmiljøet uden for roden, det giver tilmed højere udbytte. Det højere udbytte skyldes, at planten ikke selv skal bruge energi (sukker) til at producere disse proteindele. Normalt skal planten bruge sukker til at opbygge proteindele af det ammonium og nitrat, den har optaget fra jorden. Opbygning af aminosyrer af nitrat og ammonium i plantens celler er en meget energikrævende proces, som planten selv må påtage sig ved at bruge energi i form af sukker, den selv har lavet. Men hvis planten derimod ikke skal bruge energi til dannelse af aminosyrer, men i stedet kan optage aminosyrer, som er lavet af svampe direkte fra jorden, sparer

Illustration: GreenF.

Ny viden om mikroorganismer i jorden

Rødder fra hvede (th) og majs efter applikation af GreenF Microbe og uden applikation. De rødder, der har fået GreenF Microbes, ses i venstre side af begge billeder. planten energi. Denne energi kan planten så bruges på plantevækst og udvikling af rodsystem. Mikroorganismer kan tilføres Får planten aminosyrer som næringsstof, får vi planter med højere proteinindhold, og et bedre rodsystem som forbedrer næringsstof- og vandoptagelsen, hvilket giver hurtigere vækst og tørkeresistens. Øget rodvækst binder mere kulstof i jorden, hvilket reducerer klimapåvirkningerne og forbedrer jordens biologiske forhold og jordens frugtbarhed. Vi ved, at plantens rodsystem er afgørende, hvis planten skal undgå tørkestress. Fin rodvolumen, rodlængde, rodområde, rodvinkel og rodtæthed samt mange og dybere rødder bevirker, at planten kan hente vand fra dybere jordlag. Dette er vigtigt - ikke kun for vandtilførslen men

også den næringsstofoptagelse, som reduceres kraftigt, når planten er tørkestresset. Men hvis der er aminosyrer i jorden, og aminosyreproducerende mikroorganismer i jorden, stimulerer de afgrødens rodnet og gør den mere modstandsdygtig over for tørke. Et større rodnet giver også større forfrugtsvirkning flere år frem. Nogle gavnlige jordmikroorganismer understøtter forøgelse af rodvækst ved at producere rodvækststimulerende forbindelser. Aminosyrer betragtes som rodvækststimulerende forbindelser, og disse aminosyrer i jorden udskiller hormonlignende stoffer (som auxin og gibberellin). Afgrøder, der optager aminosyrer som gødning, er derfor sundere end de, der bruger ikke-organisk gødning såsom nitrat og ammonium. Mange gavnlige mikroorganismer er allerede til stede i jorden, men of-

test i for små mængder. Det er derfor meget gavnligt at tilføre naturlige mikroorganismer, som kan genoprette balancen imellem svampe og bakterier, da de er afgørende for mængden af planteoptagelig aminosyrer i jorden. Jeg arbejder i GreenF, hvor vi arbejder på at gøre landbruget sundere, mere vedvarende og klimavenligt. Vi har fundet og opformeret netop disse gavnlige svampe, som kan lave aminosyrer i jorden, og de er tilmed økologiske. Vores produkter er nu kommercielt tilgængelige og er været testet i væksthuse og i landbrug. GreenF Microbes er et 100 pct. plantebaseret og økologisk certificeret produkt. Bhaniswor Pokhrel, er PhD Research and Development Scientist hos GreenF ApS

Bedre næringsstofforsyning i vårbyg ved brug af efterafgrøder Jordfrugtbarheden har en betydning for hurtig etablering og vækst af efterafgrøder sået efter høst. Projektet NutHY afprøver forskellige arter og blandinger for at finde frem til kraftige efterafgrøder med hurtig vækst Hurtig etablering og kraftig vækst er essentiel i forhold til at opnå en god effekt af efterafgrøder. Resultater fra vores 1.års markforsøg viste, at lav jordfrugtbarhed gav ringere vækst af vintervikke, vinterrug, blodkløver og olieræddike end moderat jordfrugtbarhed. Væksten af hvid lupin og boghvede blev derimod ikke påvirket af en lav frugtbarhed og voksede lige så godt som ved moderat frugtbarhed. Hovedformålet med vores Organic RDD 3-projekt NutHY (Nutrients for Higher organic crop Yields) er at øge udbytterne og ressourceeffektiviteten i den økologiske planteproduktion ved optimering af næringsstofforsyningen. Et af virkemidlerne er at dyrke stærke efterafgrøder og grøngødning, der kan optage og mobilisere næringsstoffer i jorden og senere frigive dem til den efterfølgende hovedafgrøde. Jordfrugtbarheden påvirker etableringen af efterafgrøder Hvid lupin, vintervikke og blodkløver blev enten sået alene eller sammen med henholdsvis boghvede, olieræddike og vinterrug den 17. august efter høst af raps. Forsøget blev udført på sandblandet lerjord på Københavns Universitets forsøgs-

gård i Tåstrup ved lav (P-tal 0.9, K-tal 6.4) og moderat (P-tal 1.5 og K-tal 13.6) jordfrugtbarhed. Ved udgangen af september så vi, at væksten af vintervikke, blødkløver, olieræddike og vinterrug var stærkt hæmmet af jordfrugtbarhedsniveauet (omkring 30-60 pct.). Ved udgangen af oktober, lige inden den første frost, faldt denne forskel i biomassen dog til 20-30 pct. Efterafgrøder kan mobilisere P i jorden Ud over at påvirke kvælstofniveauet kan efterafgrøder også påvirke tilgængeligheden af fosfor. Fosfor er et immobilt næringsstof, som bindes relativt hårdt i jorden, men efterafgrøder som hvid lupin og boghvede er kendte for at kunne opløse det sværttilgængelige fosfor i jorden ved at udskille organiske syrer fra rødderne. I vores markforsøg har lupin og boghvede vokset upåvirket af P-tal niveauet, hvilket tyder på, at de er bedre i stand til at udnytte jordens svært tilgængelige fosforpulje. Spørgsmålet er, om de kan optage en tilstrækkelig mængde af fosfor og frigive den til den efterfølgende afgrøde, og om dette kan føre til en udbyttestigning. I fremtiden kan fosforeffektive efterafgrøder være meget nyttige i forhold til at forbedre fosforudnyttelsen i fosforholdige restprodukter, da det ofte kun er en mindre del af restproduktets P, der er plantetilgængelig i den første vækstsæson. Effekten af efterafgrøder på udbytte I forsøget uden efterafgrøder opnåede vi et udbytte i den efterfølgende vårbyg på hhv. 3.5 t/ha under den lave og 5.2 t/ha under moderat jordfrugtbarhed. Vintervikke viste sig som den

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Veronika Hansen, postdoc, Plante- og Jordvidenskab, Københavns Universitet

mest succesfulde efterafgrøde og forhøjede udbyttet i vårbyg med hhv. 30 pct. ved lav og 20 pct. ved moderat jordfrugtbarhed. En blanding af vintervikke og olieræddike gav en næsten ligeså god udbyttestigning (dog ikke signifikant). Vi så derimod lave effekter ved brug af boghvede og lave udbyttestigninger ved brug af lupin, hvilket nok primært skyldes, at deres vækst blev stoppet af den første frost i starten af november, hvorimod den overvintrende vintervikke nåede at fiksere en del kvælstof. Boghvede havde samtidig det højeste C/N forhold. Markforsøget skal gentages i 2020, hvor vi også vil se på, hvilke alternative arter der med fordel kan undersås i vårbyg. Projektet NutHy er en del af Organic RDD3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Mikrolivet i jorden - det store ukendte univers I takt med at bevidstheden om betydningen af mikrolivet i jorden for jordens frugtbarhed vokser, vokser også behovet for at kende sammensætningen af mikrolivet i god landbrugsjord JORDENS MIKROLIV AF IRENE BRANDT-MØLLER

Krummestruktur, farve og duft indikerer en del om jordens frugtbarhed; men i projektet: Styr på den økologiske jordfrugtbarhed, som Økologisk Landsforening gennemfører sammen med Seges og andre partnere, har man sendt jordprøver fra fire økologiske gårde til mikroskopering med henblik på at få en endnu bedre forståelse af mikrolivet i jorden og betydningen for jordens frugtbarhed. »Der findes endnu ikke en standard for, hvordan man udfører og tolker mikroskoperingsanalyser af jord, så vi er ude i et ukendt område,« forklarer projektleder Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening. Hun tilføjer: »Vi ved endnu ikke ret meget om mikrolivet i jorden, ligesom vi derfor heller ikke ved, hvad det er godt eller skidt for.« Ifølge det norske firma, Mikroliv. no, som er det ene af de to laboratorier, der har undersøgt jordprøverne, udvikler de biologiske analysemetoder sig stadig. Og der er i dag ingen international standardprotokol. Samtidig kan forskellige ekstraktions- og analysemetoder såvel som forskellige beregninger og fortolkninger og andre variabler gøre det vanskeligt at sammenligne testresultater fra flere forskellige laboratorier. »Men nu får vi undersøgt jorden fra fire ejendomme. Og med dette projekt håber vi, at vi kan øge de økologiske landmænds opmærksomhed på mikrolivet i jorden,« siger Janne

En amøbe, som er en lille rovorganisme, der spiser dødt plantemateriale og bakterier, bevæger sig ved hjælp af pseudofødder. Foto: Katelyn Solbakk, Mikroliv. Aalborg Nielsen. Resultaterne fra analysen publiceres senere på året. Et beslutningsgrundlag Mikroliv.no fremhæver, at aktiviteten i en robust gruppe af jordorganismer bidrager til en bedre jordstruktur, god vandtilbageholdelse og afdræning, god næringsstofscyklus og -tilbageholdelse, modstandsdygtighed mod erosion, skadedyr og sygdomme, og bedre vækstbetingelser for afgrøderne. Evaluering af jord på mikroskopi-niveau giver værdifuld indsigt i sundhed og modstandsdygtighed i et jordøkosystem, som kan hjælpe landmanden med et godt beslutningsgrundlag og forbedre managementstrategien for jorden. Mangfoldighed Listen over organismer, som laboratoriet kigger efter i jordprøverne, er lang. Katelyn Solbakk fra Mikroliv.no fortæller: »Bakterier, svampe og protozoer, herunder ciliater, flagellater, amøber, alger, protozo-cyster, hjuldyr og nematoder - i den mest ideelle jord vil organismer fra alle listede grupper blive fundet, og der vil være en vis mangfoldighed inden for grupperne - for eksempel ikke kun én

Dette billede viser store aggregater og robuste svampenetværk. Foto: Katelyn Solbakk, Mikroliv.

type flagellat. De fleste landbrugsjorder, som laboratoriet analyserer, har tendens til at få en samlet score på mikroskopi i området 1-3. En score inden for dette interval betragtes som normal eller gennemsnitlig. En score højere end 3 betyder, at den biologiske aktivitet i jorden er højere end sædvanlig (som normalt er godt), og lavere end 1 er meget dårlig vurdering/rating. 1:1 »Det, vi lærer undervejs i dette projekt, kan vi blandt andet omsætte til en bedre rådgivning af de økologiske landmænd. Det ideelle forhold mellem svampe og bakterier i en god landbrugsjord er 1:1; men på grund af blandt andet hyppig jordbearbejdning vil der ofte være en overvægt af bakterier i landbrugsjorden, og omvendt vil der i en skovbund være en overvægt af svampe,« forklarer Janne Aalborg Nielsen. Hun håber, at der i det kommende år vil være interesse for at udvide arbejdet med mikroskopering af jordprøver, så der kan etableres værkstedskurser, hvor landmænd og rådgivere kan lære mere om metoden. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

Økologi-Kongres ’19 er et besøg værd, hvis du vil vide mere om næringsstoffer G1 - Kompostering – praktiske metoder og erfaringer Brug af kompost kan aktivere jordens kulstofopbygning med de positive virkninger, det har på bedriftens klimabalance, jordstruktur, vand- og næringsstofhusholdning og grobund for en sund plantevækst. Kompostering af staldgødning, grønsagsaffald m.m. kan gøres på flere måder, bl.a. ved hjælp af CMC-metoden (Controlled Microbial Composting), hvor man måler, vender og regulerer kompostbunken regelmæssigt. Kompostering af staldgødning, evt. med tilsat træflis, i kompakt opsætning (uden vending) er en anden metode. OPLÆGSHOLDERE: • SVEND DAVERKOSEN, driftsleder på Barritskov, har mange års erfaringer med CMC-kompostering og redegør for komposteringsmetoder. • MARTIN BECK, agronom, selvstændig rådgiver i jordfrugtbarhed, fortæller om komposteringprocesser og betydningen af kompost til stimulering af jordens frugtbarhed. Torsdag den 21. november 2019 klokken 14.15-15.00 - Vingsted Hotel og konferencecenter

Robuste svampehyfer fra skovbundsjord. Foto: Katelyn Solbakk, Mikroliv.

FAKTA:

Katelyn Solbakk fra det norske firma, Mikroliv.no, har lavet dette Q&Askema, som Janne Aalborg Nielsen har oversat fra engelsk til dansk: Hvad er relationen mellem svampe og bakterier i jorden? Forholdet mellem svampe og bakterier er en indikation på, hvilken type jordøkosystem der er tale om, og ser ud til at korrespondere med den økologiske succession i en eller anden grad. Økosystemer i en tidlig successionsfase (for eksempel arealer med hyppig stress og forstyrrelse - såsom landbrugsdrift), ser ud til at understøtte pionerarter (banebrydende arter), som har en kort livscyklus, som koloniserer, gror og reproducerer hurtigt såsom Janne Aalborg Nielsen. bakterier (og i større skala ukrudt). Økosystemer i en senere successiv fase, såsom skove, har en tendens til at støtte arter, der har en langsommere livscyklus, tager længere tid at kolonisere og er mere følsomme over for forstyrrelser. God landbrugsjord har en tendens til at have en mere ligelig balance mellem bakterier og svampe snarere end ekstrem dominans af det ene eller det andet. Det er typisk for nedbrudt landbrugsjord at have en høj bakterie-dominans. Hvorfor kigger vi på den overordnede diversitet i stedet for at kigge efter specifikke indikator-organismer? Vi lærer mere og mere om vigtigheden af biodiversitet, og at dette gælder for jord såvel som skovene, oceanerne og alle andre økosystemer. Hvert medlem af et økosystem har en bestemt rolle, eller niche og udfører specifikke funktioner, der bidrager til systemets sundhed og modstandsdygtighed som en helhed. I jord betyder et mere robust og komplekst fødenetværk, at der en rig og mangfoldig næringsstofcyklus og næringsstof-tilbageholdelse, samt bedre modstand over for sygdomme, skadedyr og forurening Hvilke skridt kan jeg tage for at forbedre den økologiske sundhed i min jord? Vi kan reducere landbrugets påvirkning på jordens økosystem ved at reducere hyppigheden og intensiteten af jordbearbejdningen ved hjælp af efterafgrøder og sædskifte og ved at tilføre kompost, kompost-te og andre produkter og metoder, der fremmer sund mikrobiel aktivitet og understøtter jorden som et økosystem.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

Agroøkologi giver fødevaresikkerhed i Uganda Økologisk Landsforening er involveret i et læringsprojekt i Rwenzori i det vestlige Uganda. Familiernes organiseres i grupper, hvor de gensidigt hjælper og underviser hinanden med det mål at opnå forbedret fødevaresikkerhed AFRIKANSK LANDBRUG AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Klimaforandringer er begyndt at være ret mærkbare i Rwenzori-området, og gennem Far-

mer Family Learning Groups, FFLG, har vi fra Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening, ØL, gennem de seneste ti år arbejdet med at skabe en robust struktur for landbruget i det østlige Afrika,« fortæller Kristina Grosmann Due. Klimaforandringerne kan mærkes i området i form af, at regntiderne somme tider udebliver, og andre gange i form af, at det regner meget voldsomt på kort tid. Med tørke og erosion til følge. »De rwenzoriske landmænd i grupperne arbejder nu med mange afgrøder i stedet for få, de har udviklet teknikker til fastholdelse af næringsstoffer og til at modarbejde erosion blandt andet ved at grave grøfter og plante elefantgræs, og de samdyrker forskellige flerårige

Dennis og Jonna

Dennis og Jonna har et landbrug på 15 acres i Kamwenge-distriktet i Rwenzori-regionen. Dennis er facilitator og desuden koordinator i Nyarwe-afsætningsorganisaton, der opkøber og videresælger kaffe, bønner, majs m.m. fra cirka 65 landbrug. Jonna er viceformand i deres FFLG. Hos Dennis og Jonna er hovedafgrøderne kaffe og bønner, men de dyrker også majs og en række grønsager. Husdyr-holdet er relativt stort og består af to køer, 12 geder, tre grise, fire høns og fem ænder. Kaffen er overvejende Robusta-kaffe, men der eksperimenteres også med nye sorter af Arabica-kaffe til lavlandsområder. Kaffetræerne beskæres og dyrkes sammen med bananer, der giver skygge, plus frugttræer som for eksempel Jack-frugt, mango og avocado. Der arbejdes meget bevidst med at beskytte jordens frugtbarhed mod udtørring ved at sørge for jorddække med afskåret græs og bananblade. Igennem ca. 1 år er der i samarbejde med SATNET eksperimenteret med dyrkning af Mucunabønner, som dels er kvælstof-fikserende, dels udvikler store mængder af bio-masse og desuden bruges til foder til gederne. Resultaterne tegner godt, og Mucuna-bønner skal nu tages op af de andre, der samarbejdes med inden for FFLG og Nyarwe-afsætningsorganisation. Her er også etableret en frø-bank, og der arbejdes på at etablere en planteskole til fordel for større træplantning og bevarelse af lokale træsorter, som er ved at forsvinde.

Georges og Beatrice

Georges og Beatrice har et større landbrug på 25 acres i Kyegegwedistriktet i den østlige del af Rwenzori-regionen, hvor landskabet er overvejende lavland. Stort jordtilliggende og mange husdyr betyder, at det er nødvendigt med arbejdskraft udover familien, som har op til 30 midlertidigt ansatte igennem et år, som bidrager til for eksempel lugning, podning af kaffeplanter og høst. Hovedafgrøderne hos Georges og Beatrice er Robustakaffe, sorte bønner og majs til salg. Indimellem dyrkes også bananer og frugttræer for at give skygge til kaffetræerne, der gror bedst i halvskygge. Eftersom husdyrholdet er stort og består af 15 køer, ti geder, ti grise og 20 høns, er her et større arbejde at samle og sprede gødning, og desuden arbejdes der bevidst med at bruge bønner og jordnødder for at tilføre kvælstof til jorden. Bønner dyrkes typisk sammen med majs og enkelte bananpalmer. Til brug i husholdningen dyrkes både kartofler, søde kartofler, kål og naturligvis den uundværlige maniok.

Hezron og Joyce

Hezron og Joyce praktiserer kunsten at overleve som familie med syv børn på én acre (4.050 kvm). Deres landbrug ligger højt oppe på en relativt stejl bjergskråning i Kabarole-distriktet, der ligger omkring byen Fort Portal, hovedstaden i Rwenzori-regionen. Hele landskabet er bjergrigt, indeholder vandløb, og der falder forholdsvis meget regn i Kabarole, hvorfor klimaet også

afgrøder - for eksempel bananer og kaffe - hvor bananpalmerne kan skygge for kaffeplanterne, samt bønner og majs, hvor bønnerne fikserer kvælstof, mens majsplanterne giver skygge til bønneplanterne,« fortæller Kristina Grosmann Due. Minder om permakultur Landboorganisationen SATNET (Sustainable Agriculture Trainers Network) og de rwenzoriske landmænd, som ØL samarbejder med, bruger ikke ordet permakultur om deres landbrugsdrift; men ifølge Kristina Grosmann Due minder teknikkerne meget om hinanden. »De er for eksempel meget opmærksomme på, at jorden ikke må være bar,« forklarer

Kristina Grosmann Due, som har fulgt projektet i Rwenzori gennem alle årene. »Vi kan se, at i løbet af de seneste ti år er udbytterne på markerne steget, erosionen er bremset og landbefolkningens fødevaresikkerhed er vokset,« fortæller hun og fortsætter: »De danske projekter har været forgangsprojekter for udbredelse af de agroøkologiske metoder i Østafrika, som har banet vej for den gode udvikling.«

kan være køligt. Hezron er facilitator i Kanyamura FFLG og også koordinator i Kanyamura-afsætningsorganisation, der er på cirka 40 medlemmer. Joyce er FFLG-formand og har derudover egen forretning med tøjsalg. Hovedafgrøderne er Arabica-kaffe og Plantan-bananer, der opkøbes og videresælges gennem deres afsætningsorganisation - nogle af bananerne bruges også til eget forbrug. Hezron og Joyce arbejder med at udnytte hver plet på deres jord og kontinuerligt arbejde med at modvirke erosion, der især opstår med voldsomme regnskyl. Der graves og vedligeholdes horisontale grøfter til vandsamling, og de kan kombineres med dyrkning af yamsrødder. Husdyrholdet er ikke stort og består p.t. af tre geder og en håndfuld høns, men gødningen samles, og der arbejdes med at lave kompost af afskåret græs, blade etc. Når bananpalmerne trimmes for blade, bruges disse til jorddække. Indimellem dyrkes maniok i små grupper. Maniok hører sammen med mad-bananer til basis-kosten, ligesom jordskokker er den let af dyrke og giver stort set altid et godt udbytte. Den kan stå i jorden og man kan høste en enkelt rod/maniok efter behov. Et godt supplement til eksistensen er, at Hezron og Joyce i deres lille FFLG-gruppe på fem familier både tester forskellige afgrøder og dyrker tre parceller sammen - både med henblik på salg og til eget forbrug. I øjeblikket er der fokus på en sort ærter, som også tilfører jorden kvælstof, samt kartofler og hvidløg, der giver god indtægt.

Felix og Janet

I Kasese-distriktet, der ligger i den sydlige del af Rwenzori, er der er stort pres på jorden på grund af særlig høj befolkningsvækst, hvilket betyder, at landbruget ekspanderer op ad næsten alle bjergskråninger, og erosion er udbredt. Højt oppe på en bjergskråning har Felix og Janet deres landbrug på to acres. De deltager i samarbejde med SATNET, hvor Taddeo Tibasima som en del af sin forskning og Ph.d. gennemfører et 3-4-årigt forsøg med 30 landbrug omkring test af Mucuna-bønner samt træplantning af den lokale træsort, Milletia Durra. Mucunabønnerne tilfører både gødning og biomasse til jorden. Træerne er kvælstoffikserende, opsuger vand og bidrager til at fastholde jorden. Både Mucuna-bønner og blade fra Milletia Durra kan bruges som foder til for eksempel geder. Indtil videre er der rigtigt gode resultater med Mucunabønnerne, mens træerne udvikler sig forskelligt - de udvikler sig godt på to år i lavlandet, men oppe i højden går det noget langsommere. Hos Felix og Janet vokser der p.t. 20 Milletia Durra-træer, og så har de ti Castortræer, hvis bønner sælges til fremstilling af amerikansk olie. Enkelte store træer - blandt andet et avocado-træ - hører til landbruget, men generelt er der hårdt brug for at arbejde med at udvikle og fastholde jorden hos Felix og Janet, der knokler for at få afgrøderne til at lykkes og har meget få husdyr - en ged, en gris og fem høns. De dyrker både Arabica-kaffe og vanilje. Desuden arbejdes også med dyrkning af bønner og græskar, som tilfører jorden kvælstof og holder på fugtigheden.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER Økologi-Kongres ’19 er et besøg værd, hvis du vil vide mere om næringsstoffer PLENUM 2 Dyrkningsmetoder for kulstof, klima og biodiversitet Richard Gantlett dyrker godt 500 hektar i det sydlige England. Han har i mere end 15 år arbejdet med metoder til at øge jordens kulstoﬁndhold og nedsætte gårdens klimaaftryk. Metoderne er bl.a. pløjefri økologisk/biodynamisk dyrkning, holistisk afgræsning med kødkvæg, plantning af hække og hegn, brug af lette maskiner, konsekvent anvendelse af efterafgrøder og andre tiltag, der fremmer kulstofopbygning og biodiversiteten på Yatesbury House Farm. Der bliver jævnligt foretaget målinger af kulstofopbygning i jorden og CO2-balance på bedriften. Bedriften har 10 gange større CO2-binding end CO2-emission – ikke mindst takket være kvægets afgræsning. Oplægget er på engelsk med danske slides. OPLÆGSHOLDER: RICHARD GANTLETT, landmand, England. Torsdag den 21. november 2019 klokken 9.00-10.00 - Vingsted Hotel og konferencecenter

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Hvor langt kan vi nå med pløjefri økologi? Spørgsmålet undersøges i disse år i projektet CarbonFarm, som afprøver og dokumenterer dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, på to økologiske og to CA-landbrug PLØJEFRI ØKOLOGI AF IRENE BRANDT-MØLLER

Med udgangspunkt i at der er behov for, at jordens produktionskapacitet udnyttes på en mere bæredygtig måde, startede Økologisk Landsforening for halvandet år siden projektet CarbonFarm sammen med en lang række projektpartnere. Projektet afsluttes i juni 2021, og knap halvvejs igennem projektet gør projektleder Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening status over projektet: »Fire landmænd - to økologiske og to CA-landmænd - lægger marker til forsøgene, hvor vi afprøver en række forskellige jordbearbejdningsstrategier. Der tælles insekter og regnorme, der tages klip af biomassen, hvorefter forholdet mellem afgrøder, efterafgrøder og ukrudt på markerne vurderes. Biomassemængden skannes, og der tages jordprøver,« fortæller Janne Aalborg Nielsen. Og alle resultaterne samles og analyseres af forskerne, som deltager i projektet. Efterafgrøder i markforsøgene Den tørre sommer sidste år gav forsøget en dårlig start. I 2019 var vækstsæsonen mere normal, og de endelige høstresultater er lige på trapperne. Sædskiftet er hestebønner, vinterrug/vinterhvede og deref-

ter havre/vårbyg. »Strategien for at opnå mindre jordbearbejdning i de økologiske markforsøg er primært brug af efterafgrøder til at dække af for ukrudtet,« fortæller Janne Aalborg Nielsen og fortsætter: »Vi arbejder på at finde den rette blanding af arter, der kan skabe konkurrence med ukrudtet og herved hjælpe os til at minimere jordbearbejdningen. En erfaring, vi gjorde os sidste år, var, at efterafgrøden kan risikere at visne for tidligt på vinteren og herved give plads for ukrudt, i hvert fald i milde vintre. Nu afprøver vi efterafgrødeblandinger, der er grønne i længere tid.« De efterafgrøder, som er sået i år, er derfor en ny blanding, hvori blandt andet indgår den to-årige plante bibernelle. Efterafgrøder kan have mange formål fra opsamling af kvælstof til jordforbedring, og alt efter formålet skal dette afspejles i sammensætningen af planter i blandingen. »Som sagt går vi efter en efterafgrødeblanding, som kan hjælpe os til at holde ukrudtet nede, så vi ikke behøver bearbejde jorden ret meget. Skal dette lykkes, tror jeg, vi er nødt til at finde efterafgrøder, der kan holde markerne grønne henover vinteren, men samtidig ikke generer den kommende afgrøde,« siger Janne Aalborg Nielsen. Øvelsen med at finde den rigtige blanding udfordres af, at de forskellige arter i blandingerne ofte opfører sig anderledes, når de vokser sammen med andre arter, end når de dyrkes i en renbestand. Næste skridt Når Janne Aalborg Nielsen kigger tilbage på det sidste halvandet år, kan hun konstatere, at CA og/eller pløjefri dyrkning kan være endog meget

Hvorfor CarbonFarm?

Den nuværende højintensive produktionsform tærer blandt andet på jordens kulstoﬁndhold og mindsker biodiversiteten. Landbruget kan bidrage til kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med minimering af jordbearbejdningen i forhold til, hvad praksis er i dag. Projektet vil imødegå disse udfordringer, som bliver mere og mere presserende for fødevareproduktionen, og bidrage til at løse udfordringerne ved at ændre traditionelle dyrkningssystemer fra dem, vi kender i dag, til mere bæredygtige dyrkningssystemer, baseret på kulstofopbyggende processer. Projektet tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, som er baseret på tre hovedprincipper: ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække.

Efterafgrøderne skal dække af for ukrudtet. På billedet ses bl.a. hvidkløver og serradel. Foto: Janne Aalborg Nielsen svært at praktisere i økologien. »Men vi klør på, og selv om vejen måske nok er lang og udfordrende, så tror jeg stadig på, at vi kan ﬁnde metoder, der kan hjælpe os med at mindske jordbearbejdningen i økologien,« siger Janne Aalborg Nielsen.

Projektet er støtte af GUDP og Fonden for Økologiske Landbrug

Her kan du se video fra projektet: https://www.youtube.com/ watch?v=NS7E_PN3R1s

e s s a l ensk

rd e v i g n i n v i Rådg

Agri Nord har Nordjyllands bedste rådgivning indenfor økologi. Vi yder rådgivning i verdensklasse og kalder os:

A-HOLDET Økologi

Book et møde på 9635 1111

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

Kompost er ikke bare kompost Jordens frugtbarhed kan øges gennem anvendelsen af kompost i landbruget, men hvad er kompost egentlig, og hvilke næringsstoffer er tilgængelige i de forskellige komposttyper? Det undersøges i projektet ’Optimer anvendelsen af kompost’ KOMPOST

AF IRENE BRANDT-MØLLER Med det udgangspunkt, at en god kompost har et højt indhold af stabil humus og en stabil frigivelse af plantenæringsstoffer undersøger projektet ’Optimer anvendelsen af kompost’, hvilke analysemetoder der er bedst egnede til at måle humuskvaliteten i kompost. Lektor Bjarne Westergaard Strobel fra KU Science bidrager i projektet med målinger af humusindholdet i udvalgte kompostprøver ved hjælp af Infrarød FTIR spektroskopi. »Kompost kan mange ting, og i projektet efterprøver vi resultater fra østrigske forsøg i håbet om, at vi også kan udvikle metoder, der gør det muligt at kvalitetsbedømme kompost ved hjælp af IR-metoder,« siger Bjarne Strobel. I november 2018 blev der indsamlet 26 kompostprøver fra 12 forskellige landmænd og genbrugsstationer. »Hver landmand har sin egen praksis, og vi har indsamlet prøver af kompost, som praktikerne selv mener, er godt, og fra genbrugsstationer som selv mener, de har et godt produkt, som de gerne vil af med,« forklarer Bjarne Strobel. Kompost er komplekst Målet med de forskellige analyser af kompostprøverne er at udvikle standarder for en god kompost, som kan danne grundlag for fremtidige analyser og vurderinger af kompost. »Men kompost er et komplekst materiale, så vi er nødt til at prøve os frem, indtil vi finder den sammensætning, som giver den ønskede effekt i jorden,« siger Bjarne Strobel. I projektet indgår også markforsøg. De samlede aktiviteter i projektet skal munde ud i en brugervejledning til landbruget. Skelet og muskler En god jord kendetegnes ved krummestrukturen, som fortæller os, at jorden er god til både at aflede overskydende vand og holde på vand i tørre perioder. »Krummestrukturen opstår, når kolloider - for eksempel ler eller humus - lægger sig rundt om mineral-

kornene i jorden og kitter dem sammen, så de danner aggregater. Disse aggregater forstærker kapillærkræfterne, så vandet bliver oppe i de jordlag, hvor planterne vokser. Samtidig bidrager overfladestrukturen i kolloiderne til at holde på næringsstofferne i jorden - for eksempel kalium, magnesium, kalcium og ammonium. For økologer er det afgørende, at jorden kan gemme næringsstofferne i organiske forbindelser, som jordens mikroliv løbende kan mineralisere,« forklarer Bjarne Strobel. Han sammenligner humusen i jorden med muskler, som holder sammen på skelettet, der i jorden består af mineraljorden - hver for sig er de uegnede som voksesteder for planter, men sammen kan de sikre både ilt, næringsstoffer og vand til planternes rødder. Vælg kompost efter årstiden Hvis komposten spredes på jorden i vækstsæsonen, anbefaler Bjarne Strobel, at der anvendes kompost, som er fuldt omsat og dermed indeholder næringsstoffer, som hurtigere kan frigives til planterne. »Tilsvarende skal kompost, som lægges ud som jorddække i efteråret, ikke være fuldt omsat, fordi næringsstofferne vil blive udvasket i løbet af vinteren,« forklarer Bjarne Strobel. Hvad sammenligner vi med Bjarne Strobel er ikke i tvivl om, at hans analyser viser indholdet af næringsstoffer i kompostprøverne - og dermed indirekte indholdet af humus i komposten, for i takt med, at næringsstofferne nedbrydes - hvilket han kan måle med FTIR spektroskopi - vil mængden af humus i komposten øges. Han anbefaler derfor, at man anvender metoden til at bestemme kompostens sammensætning og alder; men også at metoden forfines gennem en indsamling og analyse af endnu flere kompostprøver, som kan samles i et bibliotek, som kan kvalificeres gennem kendskab til god kompost i praksis på baggrund af udseende, lugt og struktur, så man derigennem får et kendskab til, hvordan IR-spektre ser ud for et udvalg af kompost fremstillet af forskellige materialer. Dermed kan FTIR semi-kvalificere humusindholdet ud fra kendt kompost, men metoden skal kalibreres med kompost med et kendt indhold af humussyre, lyder konklusionen. Janne Aalborg Nielsen, som er projektleder, tilføjer, at kompostens indhold af mikrobielt liv, svampe og bakterier også er en rigtig interessant vinkel, som man håber at kunne inddrage i projektet. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden.

Kompostens udseende, lugt og struktur fortæller meget om kompostens kvalitet. Projektet ’Optimer anvendelsen af kompost’ undersøger, hvordan kvaliteten kan måles med objektive metoder. Foto: Irene Brandt-Møller.

Kompost er godt Økologisk Landsforening har de seneste år deltaget i projekter, som har arbejdet med kompost i forskellige forsøg, som alle har haft til opgave at finde metoder til fremskaffelse af økologiske næringsstoffer og forbedre jordfrugtbarheden gennem anvendelsen af kompost KOMPOST

AF IRENE BRANDT-MØLLER

Pil har flere egenskaber, som gør planten interessant som landbrugsafgrøde. Mest kendt er anvendelsen af energipil, som kan forsyne varmeværker med billigt, bæredygtigt brændsel; men i de senere år har flere projekter, som Økologisk Landsforening har været involveret i, arbejdet med at udvikle anvendelsen af pil til kompost og jordforbedring. »Vi valgte oprindelig at undersøge mulighederne for at bruge pilekompost, da pil kan dyrkes på marginale jorde, som ellers kan være svære at

dyrke med traditionelle afgrøder. Meningen var, at der internt på bedriften kunne skaffes nærringstoffer fra pilekompost, der for eksempel kan dyrkes på dårligt drænede arealer. Hvilket kan være til stor nytte for de økologiske planteavlere, der ellers har begrænset adgang til andre nærringskilder,« siger Anton Rasmussen, der er økologikonsulent inden for planteavl i Økologisk Landsforening. I projektet: ’Kompost - en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning’, som blev afsluttet 31. december 2018, og i projektet: ’Optimer anvendelsen af kompost’, som startede 1. januar i år og afsluttes 31. december 2020, har Økologisk Landsforening sammen med Martin Bech gennemført kompostforsøgene, der dels har været baseret på tre forskellige slags pilekompost, men der er også gennemført forsøg med fladekompostering af efterafgrøder direkte i marken efter høst af afgrøder og/eller efterafgrøder. »Forsøgene med pilekompost viser ikke signifikante forskelle på forsøgs-ledene, med forskellige komposttyper, men der er en tendens til, at de led, der er tildelt kompost, også giver et merudbyttte. Udfordringen er, at den jordforbedrende virkning,

Infrarød spektroskopi (FTIR)

FTIR kan vise indholdet af alle de kemiske strukturer i komposten. FTIR-spektre viser ændringer i den kemiske sammensætning som følge af omsætningen af komposteringen af komposten. Den naturlige komposteringsproces danner huminstoffer, når andre let nedbrydelige grupper omdannes, og med FTIR kan disse forandringer måles og angive, hvor langt komposten er i modningsprocessen.

der sikkert er ved brugen af kompost, ikke kan registreres på en enkelt vækstsæson. Det vil formentlig tage flere år, før vi kan registrere et signifikant merudbytte,« siger Anton Rasmussen. Han tilføjer: »I forsøget tilførte vi ca. ti ton kompost pr. ha. Ud fra resultaterne fra forsøgene i 2018 lavede vi en scenarieberegning, der viste, at selv ved et beskedent merudbytte kunne dyrkning og anvendelsen af pil til kompost internt på en bedrift hvile i sig selv, men det forudsatte dog, at pilen etableres på marginaljorde, der normalt ikke giver noget udbytte.« Tendens til merudbytte Ligeledes er der i 2019 gennemført to forsøg med tilførsel af de tre forskellige typer kompost til vårhvede. Ud over de tre forsøgsled med kompost indgår et forsøgs-led, som ikke tilføres kompost, som kontrol-led. Tabellen viser sammensætningen af de forskellige komposttyper, og hvornår de blev etableret. Alle tre komposter er opbygget efter principperne for mikrobiel carbonisering, som kræver udækkede kompoststakke. Komposten blev fremstillet sammen med Ny Vraa bioenergi. Forsøgene blev gennemført på

Mikroliv og forvitring

Ilt er det hyppigste grundstof i jordskorpens bjergarter, hvor ilt overvejende er bundet til silicium i form af silikatmineraler. Andre oxygenbærende mineraler er karbonater, sulfater og oxider. Med tiden forvitrer disse bindinger, og ilten frigives og næringsstofferne kan optages af planterne. Mikrolivet i en humusrig jord kan forcere forvitringsprocessen, så næringsstofferne hurtigere frigøres fra iltmolekylet.

TEMA: NÆRINGSSTOFFER

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Opråb til borgere: Hjælp din lokale øko-landmand ved at sortere affald rigtigt KOMPOST

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Konsulent Martin Beck deltog ved opbygningen af kompoststakkene ved genbrugsstationen Ny Vraa. Foto: Janne Aalborg Nielsen. sandjord hos to økologiske landmænd i Sønderjylland. Udbytterne i det ene forsøg var forholdsvist lave, mens udbytterne i det andet forsøg var normale. »Vi har ikke fundet signifikante forskelle på udbytterne i de forskellige forsøgsled; men der er både i år og sidste år en tendens til merudbytte i de led, der er tildelt kompost. Fælles for alle tre komposttyper - og kompost i øvrigt - er, at ammoniumandelen er lav, og derfor er der ikke umiddelbart nogen førsteårsvirkning af komposttildelingen,« forklarer Anton Rasmussen. Ukrudt har påvirket udbyttet Indholdet af protein og gluten var væsentligt højere i det forsøg med meget lave udbytter (9,5-12,0 hkg pr. ha) end i det andet forsøg, hvor udbytterne var normale (45,7-47,5 hkg kerne pr. ha) Det meget lave udbytteniveau i det ene forsøg formodes især at skyldes forekomst af ukrudt. »Der var signifikant effekt af forsøgsbehandlingerne på både kerneudbytte og proteinudbytte i dette forsøgt med højere udbytte for komposttype I og lavere udbytte for komposttype III sammenlignet med kontrolbehandlingen. Da udbytteniveauet er så lavt i dette forsøg, skal behandlingsforskellene dog tages med betydeligt forbehold, og udbytteforskellene er da også små, selvom de er statistisk sikre,« siger Anton Rasmussen.

Lille her og nu-effekt I det andet forsøg var kerneudbyttet 1,4-1,8 hkg højere pr. ha for kompostbehandlingerne sammenlignet med kontrolbehandlingen, men her var der ingen signifikante behandlingsforskelle - hverken for kerneudbytte eller proteinindhold. »Samlet set kan der således ikke konkluderes noget klart med hensyn til effekten af tilførsel af forskellige komposttyper ud fra disse to forsøg. En positiv effekt af komposttilførsel på udbytte kan således både tilskrives en lille gødningseffekt af de tilførte næringsstoffer og en generelt gavnlig effekt på jorden struktur og biologi. Gødningseffekten af komposttildeling vil især afhænge af jordens næringsstoftilstand, med et meget lavt indhold af ammonium i komposten er det ikke nogen stor førsteårsvirkning, men der kan være en effekt af andre næringsstoffer; og tildeling af kompost over tid vil opbygge jordens næringsstofpuljer. En gavnlig effekt af kompost på jordfrugtbarheden vil således også først vise sig efter længere tid - eventuel med tilførsel af kompost over flere år. Det er derfor sandsynligt, at vi vil kunne se en større effekt, hvis forsøgene blev fortsat over flere år,« konkluderer Anton Rasmussen. Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden.

Øverst: Ny Vraa Bioenergi har leveret en del af de kompostprøver, som Bjarne Strobel har analyseret. Foto: Janne Aalborg Nielsen. Nederst: Nylavede, færdige stakke med frisk pileflis inklusive blade (bagerst) og lagret pileflis med nyhøstet græs (forrest). Foto: Janne Aalborg Nielsen.

Kompostkvalitet udgøres af følgende faktorer: ►►Humuskvalitet: Hvilken mængde og form kulstoffet forefindes på - dermed dens langvarende jordforbedrende egenskaber ►►Biologisk kvalitet: Hvilken og hvor mangfoldig mikrobiologien er sammensat ►►Fysisk kvalitet: Kompostens strukturgivende egenskaber, herunder også vandholdende evne og næringsstofholdende egenskaber ►►Gødningsmæssig kvalitet: Hvor mange næringsstoffer komposten indeholder, og på hvilken form disse foreligger (ammonium eller nitrat). Herunder også svovl og især mikronæringsstoffer. Kompost - Vejledning til og resultater af kvalitetsbedømmelse af kompost.

Økologisk Landsforening.

Forsøgsbehandlinger i markforsøg med tilførsel af forskellige komposttyper til vårhvede i vækstsæsonen ’19 Behandling

Komposttype

Råvaresammensætning i kompostbunker

Tidspunkt for start af kompostering

Kompostmængde, ton pr. ha

2. Kompost I

Pileflis med kvæggylle

9 m pileflis, 1 m kvæggylle, 12 kg kridt

Marts 2018

11,1

3. Kompost II

Lagret pileflis med græs

4.520 kg lagret pileflis uden blade, 1.700 kg frisk græs, 80 kg kalk med magnesium

September 2018

11,1

4. Kompost III

Frisk pileflis med blade

2.920 kg frisk pileflis med blade, 60 kg kalk med magnesium

September 2018

11,1

1. Ingen kompost 3

Sorterer man sit madaffald korrekt, kan man hjælpe med at understøtte den lokale økologiske produktion. Sådan lyder budskabet fra Anton Rasmussen, der er økologikonsulent med speciale i planteavl hos Økologisk Landsforening. Det økologiske behov for næringsstoffer stiger nemlig, i takt med at flere lægger om til økologi, samtidig med at økologer vil udfase brugen af konventionel husdyrgødning, og det er en udfordring at finde næringsstofferne andre steder. Der er imidlertid et stort potentiale i folks skraldespande. Mad og andet organisk affald gør nemlig langt større gavn i et biogasanlæg i energiproduktionen og efterfølgende som næring på marken end ved at blive brændt af på forbrændingsanlægget. Derfor kan en korrekt sortering og indsamling det organiske affald i kommunen være en stor fremtidig næringsstofkilde til de økologiske landmænd. ØL i dialog med kommuner Økologisk Landsforening har den seneste tid været i dialog med de østjyske kommuner og kortlagt affaldsressourcen i flere møder med de østjyske kommuner samt afholdt et dialogmøde med affalds- og biogasselskaber og flere landmænd om at sikre, at næringsstofressourcen i det organiske affald, der også betegnes som KOD – kildesorteret organisk dagrenovation – kan bruges i økologien. Anton Rasmussen fortæller, at det organiske affald er den største kilde til næringsstoffer, som kan recirkuleres, og som økologerne må bruge her og nu. På længere sigt kan sikkert også hentes næringsstoffer fra husholdningernes spildevand, men det kræver en ændring af EUlovgivningen, påpeger han. »Udfordringen er dels at få borgerne til at få sorteret affaldet korrekt, dels at kommunerne sikrer, at KOD håndteres og behandles, så næringsstofferne kan anvendes som økologisk gødning. Hvis man gør det ordentligt, kan det faktisk blive til lokal gødning, som understøtter en

FAKTA:

lokal, bæredygtig fødevareproduktion,« siger Anton Rasmussen. Han tilføjer, at husholdningsaffaldet allerede udsorteres og afgasses i flere kommuner. For de østjyske kommuner, der har været i dialog med Økologisk Landsforening, udsorteres der korrekt, men i håndteringen og den efterfølgende afgasning bliver der tilsat andre resteller affaldsprodukter, der medfører, at gødningen ikke må bruges i den økologiske produktion. Derfor er det også op til kommunerne at behandle en del af affaldet i tråd med de økologiske regler, hvilket Anton Rasmussen påpegede på møderne. Lykkes det, vil kommunerne potentielt også have et effektivt værktøj til at beskytte grundvandet og nærmiljøet, vurderer Anton Rasmussen: »Der er flere gode historier i det for kommunerne. De kan gøre fødevareproduktionen mere lokal og samtidig være med til at beskytte grundvandet, fordi økologisk landbrug har en stor andel af græsarealer, hvorfra udvaskningen af næringsstoffer typisk bliver mindre. Samtidig kan kommunerne – når de vil beskytte grundvandet for pesticider – understøtte de konventionelle landmænd, der vil lægge om til økologi, ved at sørge for, at de har adgang til tilstrækkeligt med næringsstoffer’.« De første byggesten Næste skridt er at finde ud af, hvor megen biomasse der kan indsamles fra landmændene, og spørge biogasselskaberne, hvor meget de har brug for, for at kunne lave rene økologiske linjer i biogasproduktionen, forklarer han. Ifølge en EU-aftale skal borgerne i alle medlemslande fra 2023 sortere deres organiske husholdningsaffald. »Det her er de første byggesten til, at man kan få recirkuleret KOD til økologerne,« siger Anton Rasmussen. Projektet ’Værdiskabelse via samspil med vandværker og kommuner’.er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. For mere info: kontakt Anton Rasmussen på ara@okologi.dk eller tlf.: 6197 4903

►►Behovet for næringsstoffer stiger, i takt med at flere omlægger til økologi, og fordi brugen af konventionel gødning skal udfases ►►40 pct. af de økologiske planteavlere har mindre end 50 kg N/ha til rådighed (Seges, 2015) ►►30 kg N/ha stammer gennemsnitligt fra husdyrgødning (Landbrugsstyrelsen, 2017) ►►Markforsøg viser, at digestat fra afgasset KOD er et godt gødningsprodukt til planteproduktion. Det har en hensigtsmæssig sammensætning af makronæringsstofferne; kvælstof, fosfor og kalium.

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

Omlægningstjek er godt for både branche og grundvand Økologisk Landsforening arbejder lige nu sammen med Viborg Kommune om at tilbyde og udføre frivillige omlægningstjek til landmænd med jord over drikkevandsressourcer. Omlægningstjekkene kan ikke alene føre til mere pesticidfrit drikkevand, men også udvikle branchen, påpeger økologikonsulent Jens Peter Hermansen OMLÆGNING

AF PETER NORDHOLM ANDERSEN

I løbet af 2019 har Økologisk Landsforening løftet et større samarbejde med Viborg Kommune, som har ført til, at i alt 60 konventionelle landmænd får gennemført et såkaldt omlægningstjek. I alt er omkring en tredjedel af kommunens landmænd blevet spurgt, om de havde lyst til et frivilligt og gratis besøg af en omlægningskonsulent, som er betalt til opgaven af landbrugets fonde, og de 60 ja tak’er til at få lavet et omlægningstjek ser de to parter som et fint resultat. Erfaringerne fra tidligere samarbejder med i alt 30 kommuner viser, at mange landmænd vælger at omstille deres produktion til økologi, når de har fået lavet et omlægningstjek. Behov for flere økologer? Måske kan man som eksisterende økolog tænke: Åh nej, der er ikke behov for flere konkurrenter. Særligt i et år, hvor det har været svært at holde priserne på økologisk korn, og hvor ægpakkerier og mejerier holder igen med at tage flere økologer ind. Men den tanke afviser Jens Peter Hermansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling og som arbejder med omlægning, unge, generationsskifte og står for det kommunale samarbejde. »Når vi med et redskab som omlægningstjek hjælper med at få økologien udbygget, så åbner det jo også for nye potentielle samarbejdspartnere for eksisterende økologer. Det kan være om gødning, udvikling af avlsdyr og produktion af foder. Og så er det jo faktisk en ros til de økologer, der allerede er i branchen.

Havde produktionsformen ikke givet gode resultater fagligt og økonomisk, så var der jo ikke andre, der havde lyst til at gå samme vej,« understreger Jens Peter Hermansen. Han nævner også, at omlægningstjekkene helt grundlæggende er en konkret følge af et politisk ønske om at øge det økologiske areal. Både hos Økologisk Landsforening – der har som mål at øge økologiarealet til 30 procent i 2030 – og på Christiansborg, der bl.a. har peget på omlægningstjek som et værktøj i områder med drikkevandsinteresser. Udgangspunkt i drikkevand I løbet af de seneste år har Økologisk Landsforening som nævnt arbejdet sammen med i alt 30 af landets kommuner om målrettet brug af omlægningstjek. Samarbejdet har typisk ikke været koblet direkte op på at beskytte det kommunale drikkevand for mødet med pesticidrester. Men det er det i Viborg Kommune. Jens-Peter Hermansen står for kontakten til landets kommuner, og han forklarer, at et omlægningstjek altid tager udgangspunkt i landmandens situation: Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, for denne landmand at lægge om til økologi? Han forklarer, at det det kan være vidt forskelligt, hvor landmændene er, når økologikonsulenten besøger dem. På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug. »Det helt centrale er, at landmændene får noget reel fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Der når vi sjældent til i løbet af selve besøget, når der er tale om et fuldtidslandbrug. Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger. Måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre,« forklarer Jens Peter Hermansen. Skal være frivilligt Økologisk landbrugsdrift er netop ét af de frivillige virkemidler, Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte drikkevandet for mødet med pesticidrester. Christiansborg-politikerne satte i januar 2019 derfor midler af til økologiske omlægningstjek i den daværende regerings tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021. Det er den landspolitiske bag-

Økologikonsulent Lars Lambertsen på omlægningstjek hos landmanden Anders-Aage Kuhr Laier ved Hald Sø i Viborg Kommune. Foto: Peter Nordholm Andersen. grundsmusik under samarbejdet mellem Viborg Kommune og Økologisk Landsforening. Viborg Kommune har i tillægsaftalens ånd valgt at tilbyde de frivillige omlægningstjek til den fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd, der driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilmed også i de såkaldte indsatsområder til drikkevandsindvinding, de såkaldte NFI-områder. På den måde har man i kommunen fået en større pulje af lodsejere i denne runde af økologiske omlægningstjek. Kræver planlægning Claus Holst Iversen er hydrogeolog i Natur og vand under Viborg Kommune. Han har været med til at udpege de landmænd, der har fået tilbudt et frivilligt omlægningstjek. Han påpeger, at det rent fagligt er svært at holde styr på rester af pesticider i drikkevandet. »Vi ved, at der er flere fund af pesticidrester i lerjord end i sandjord. Men ellers er det meget diffust, hvor vi finder dem. De er meget svære at kortlægge. Så det nemmeste set ud fra vores perspektiv er helt klart at undgå dem. Det er godt, når landmændene holder op med at tilføre pesticiderne til markerne,« siger Claus Holst Iversen. På det politiske niveau i Viborg Kommune er man bestemt klar til at tage en frivillig dialog med landmændene ude i kommunen om at lægge produktionen om til økologi. Ifølge Stine Damborg (K), formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, er beskyttelse af kommunens grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre. Peter Nordholm Andersen er redaktør på magasinet Økologisk.

Omlægningstjek fra første opkald til udfyldt autorisation 1. Kontakt til landmanden Kommunen har udvalgt en gruppe af landmænd, for eksempel med marker over drikkevandsressourcer. Landmændene får et tilbud om et gratis, frivilligt omlægningstjek i deres e-boks. Et bureau ringer rundt og følger op. Er landmanden interesseret, får bureauet grunddata om ejendommen, og de aftaler en dato, hvor en økologikonsulent kommer på besøg. 2. Økologikonsulenten besøger landmanden ude på bedriften Sammen med landmanden tager konsulenten altid en rundtur i marken og tilhørende driftsbygninger. Eller på gartneriet. De taler om, hvad der skal til, hvis lige præcis denne produktion skal omlægges til økologi, for eksempel hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Hele tiden med udgangspunkt i landmandens hverdag. 3. I dybden ved køkkenbordet Over en kop kaffe går de to flere spadestik dybere. Ud fra Økologisk Landsforenings inspirationsmappe taler de om, hvad økologireglerne vil betyde for landmanden. For eksempel hvad angår gødning, hvordan det vil være anderledes for ham at holde sine dyr osv. De vil ofte også tale om omlægningstid, økonomi og økologitilskud set ud fra landmandens bedrift. 4. Landmanden får et referat Konsulenten sender et referat med de centrale overvejelser, landmanden nu skal gøre sig. Det kan fx være tilpasninger i maskinparken, hvordan landmanden skaffer husdyrgødning eller evt. skal ommøblere i stalden, hvis der er tale om en husdyrproduktion. I referatet kan der også være lavet beregninger specifikt for ejendommen set i forhold til markedssituationen for stedets produkter. 5. Bureauet følger op For de fleste landmænd kræver det en god analyse af fx økonomien samt nærmere tanker om ændringerne i hverdagen, før de vælger, om de vil omstille produktionen til økologi. Efter nogle uger følger bureauet op: Mangler landmanden nogle data i sit beslutningsgrundlag? Han vil ofte også blive spurgt, om han har gjort tanker om, hvorvidt en omlægning er mulig inden for 1-2 år? 6. Landmanden lægger om Mange landmænd vælger at blive økologer efter et omlægningstjek – ofte er den gode markedssituation for økologiske produkter en motivationsfaktor. Når landmanden har fået svar på en autorisationsansøgning fra Landbrugsstyrelsen, går han typisk til sin rådgiver for at få hjælp til den endelige omlægningsplan. Der kan gå op til 36 måneder, før produktionen er helt omlagt, afhængig af produktionsgrenen.

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF IRENE BRANDT-MØLLER »Jeg er i praktik i dag, hvor jeg med egne øjne får mulighed for at se nærmere på de udfordringer, landmændene har,« sagde fødevareminister Mogens Jensen efter et fire timer langt besøg hos Lisbeth Arnbjerg og Jens Krogh på gården Kroghsminde i Strellev ved Ølgod. På gården producerer 145 malkekøer af blandet race mælk til Naturmælk, som Jens Krogh er formand for. I den daglige mælkeproduktion er klimahandlinger tænkt ind i form af fokus på blandt andet høj ydelse, fodring med klimavenligt foder, tilpasset dæktryk i marken, jordfordeling, transport med lastbiler over større afstande, større marker, fokus på sædskiftet, hyppig udpumpning af gylle til lager og nye cirkulationspumper i malkerummet. Hver for sig bidrager disse tiltag med mindre udledning af CO2; men de helt store aktører i gårdens klimaregnskab er gårdens vindmølle og biogasanlæg. »Det er med glæde, at jeg i dag har set, at landbruget ved at udnytte alle jordens ressourcer til mere end fødevareproduktion også kan bidrage til at fjerne landbrugets negative påvirkning af klimaet,« sagde Mogens Jensen. Besøget på Kroghsminde var arrangeret af Økologisk Landsforening, og inden rundvisningen på gården

145 malkekøer leverer dybstrøelse til biogasanlægget på Kroghsminde, og så sikrer økologireglerne, at store arealer landbrugsjord er udlagt til græsarealer, som reducerer CO2-udledningen fra landbruget. Foto: Irene Brandt-Møller. deltog ministeren i et frokostmøde, hvor han blev briefet af foreningen om det økologiske marked og de politisk behov, økologien har. Efter rundvisningen tilkendegav Mogens Jensen, at besøget har givet ham inspiration til, hvordan klimaet kan håndteres i landbruget, og denne inspiration lovede han at arbejde videre med både på nationalt plan og i EU. »Kroghsminde er et billede på fremtidens landbrug. Og jeg er ikke i tvivl om, at dansk landbrug med lav eller ingen klimabelastning vil være et godt brand, som kan gavne danske landbrugsprodukter på eksportmarkederne, sagde Mogens Jensen.

Veldreven økologi

Efterafgrøder på Kroghsminde opsamler overskydende kvælstof fra sommerens rugmark, der blev høstet tidligt som helsæd, hvilket åbnede mulighed for tidlig såning af en efterafgrøde, som udover at samle kvælstof også har jordforbedrende egenskaber. Foto: Irene Brandt-Møller.

Mogens Jensen havde også lagt mærke til, at Kroghsminde er et eksempel på en meget veldreven, dansk, økologisk bedrift. »Når økologiske landbrug kan være så effektive, er jeg ikke i tvivl om, at de økologiske landbrug kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden i Danmark. Det bestyrker mig i, at det er en rigtig beslutning, regeringen traf, da vi besluttede, at det økologiske areal skal fordobles,« sagde Mogens Jensen. Regeringen er fra flere sider - blandt andet Økologisk Landsforenings - blevet kritiseret for, at trods målsætningen om at fordoble det økologiske areal er der ikke sat penge af på næste års finanslov til udvikling af økologi - hverken til innovation, markedsudvikling eller om-

stilling af flere offentlige køkkener til økologi. Til denne kritik svarede Mogens Jensen: »Vi har i regeringen mange ambitiøse mål, og vi kan ikke løfte dem alle i den første finanslov, vi laver. Det er derfor vigtigt, at vi har tålmodighed, så vi kan finde de rigtige virkemidler, som kan sikre, at målsætningen nås.« En grøn CAP I efteråret vil Mogens Jensen også være optaget af arbejdet med EU’s nye landbrugsstøtteordning, CAP’en, som skal træde i kraft fra 2022. »Vi arbejder på at få så grøn en CAP som muligt, som kan understøtte en grønnere landbrugspolitik,« forklarede Mogens Jensen. Han har blandt andet fokus på,

at EU’s landbrugspolitik skal skaffe flere midler til forskning og udvikling af økologisk landbrug, til understøttelse af forbrugeroplysning og markedsføring af økologiske produkter. »Og så er vi meget optaget af, at det danske forslag om at basere landbrugsstøtten på gårdens bruttoareal får opbakning fra de andre EU-lande. Hvis dette forslag går igennem, vil det få afgørende betydning for arbejdet med at sikre biodiversiteten og klimaindsatsen i landbruget. Der er ikke enighed i dag i EU; men der er store EU-lande, som kan se fornuften i vores forslag, så jeg tror på, det lykkes, for vi har allerede forhandlet om dette punkt længe,« sagde Mogens Jensen.

Jens Krogh forklarede Mogens Jensen, at kløvergræsset er motoren i det økologiske landbrug. Kløvergræsset sikrer næringsstoffer til kornet i sædskiftet, og samtidig binder græsmarkerne CO2. Så det er en dårlig idé at afskaffe alle køerne, for de holder gang i sædskiftet, forklarede Jens Krogh. Foto: Irene Brandt-Møller.

Vær sikker på at du har vand, når vandingssæsonen starter! Når først du skal bruge vand til markvandingen, er det ofte for sent at få lavet en ny boring ”nu og her”. Det vil vi gerne råde bod på hos Vandfax. Vi vil gerne lave din nye boring nu - og så kan du vente med at betale til 1. maj 2020*.

Hos Vandfax fokuserer vi på, at lave en løsning med tilstrækkelig ydelse, uden at prisen bliver for høj. Vores erfaring er din sikkerhed for, at du kun får det du har behov for, og ikke en helt masse mere.

Når der skal etableres boring til markvanding er *) Du betaler 10% af selve borearbejdet ved opder naturligvis også fokus på økonomien. start. Resten betaler du senest den 1. maj 2020.

M d -

V n d Sommeren 2018 var så tør, at der var hårdt brug for vand til både dyr og for at redde afgrøderne.

Det er vigtigt med vand til mine dyr og afgrøder

Tørken forrige sommer gav store konsekvenser rundt om i landbruget, og var boringen til vand ikke i orden var vand i høj grad en mangelvare.

V a e

Vandfax har siden arbejdet aktivt på, at optimere vandboroinger til landbruget, så situationen ikke opstår igen. Vil du også være på forkant, så bestil din nye boring nu på tll. 40 55 35 24.

Ga fe ni va

FÅ NY VANDBORIN G ALLEREDE NU Betal i 2020

Muhh-ligvis mangler du vand til dine dyr?

- Vi laver din nye vandboring!

! Ring på tlf. 40 55 35 24 og hør mere.

Vi samarbejder naturligvis med din lokale smed Hos Vandfax laver vi selve borearbejdet samt test af den nye boring. Vi løser naturligvis opgaven i tæt samarbejde med din lokale smed, som udfører den øvrige del af arbejdet. Hør mere hos din smed.

! Vi sørger for sløjfning af din gamle brønd eller boring Gamle brønde og boringer skal sløjfes, da de kan transportere forurening fra jordoverfladen til grundvandet.

Søg om tilladelsen til din nye boring i god tid..! Vær opmærksom på at tilladelser til nye boringer gives efter et dokumenteret behov for pumpekapacitet. Der gives altså individuelle tilladelser, som skal hjælpe landbruget og sikre, at miljømål for vandløb og våde naturområder kan opfyldes.

Derfor kan det ofte tage tid at få tilladelserne igennem, så borearbejdet kan starte. Det er derfor en god idé at være i god tid. Dem med størst behov for boringer, får først tilladelse ..!

• www.vandfax.dk • Tlf. 40 55 35 24 • adm@vandfax.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

Minister styrker forsvaret mod ulveangreb

Holistisk afgræsning er endnu ikke så udbredt i Danmark, men der kan være en række fordele ved det. Hvor meget metoden sænker klimabelastningen fra produktionen er dog til debat. Arkivfoto: Maja Eline Petersen

Danmark får nu sin største ulvezone. Samtidig er miljøministeren klar med flere tiltag, der skal sikre udegående husdyr ULVEN I DANMARK

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Miljøminister Lea Wermelin (S) har netop præsenteret nye tiltag, der skal forebygge ulveangreb. Det betyder, at fåreavlere i et område på størrelse med Bornholm sydvest for Silkeborg, nu kan søge om tilskud til ulvesikre hegn, efter at området på 570 km2 er blevet defineret som en ulvezone. Det er således Danmarks anden og hidtil største af sådanne zoner, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe de husdyrholdere, som til stor frustration oplever, at ulven slår deres husdyr ihjel. Derfor har jeg udpeget et nyt tilskudsområde, så vi får udvidet den zone, hvor myndighederne kan hjælpe,« siger hun. Forsøg med vogterhunde Oplever man gentagne angreb på sine husdyr i en af de to ulvezoner, og ønsker man at få kompensation, er det en betingelse, at man har forsøgt at sikre sine dyr mod ulveangreb. Lea Wermelin vil samtidig igangsætte forsøg med vogterhunde og forhøje tilskuddet til ulvehegn med 80-100 pct. Vogterhundene vil være en del af et pilotprojekt, og myndighederne vil yde støtte til certificerede vogterhunde tre steder i Danmark, hvor der vil være to hunde hvert sted. De kan være et alternativ, hvor hegning vil være udfordret. Forsøget er efter tysk forbillede, da ingen tyske fåreavlere har mistet får til ulve, efter at de har anskaffet sig vogterhunde. Ønsker større fleksibilitet Ministeren fortæller desuden, at regeringen er medunderskriver på en erklæring til EU-Kommissionen om større fleksibilitet mht. forvaltning, herunder regulering, af ulven, der er fredet. Den anden ulvezone er på 330 km2 og ligger sydvest for Holstebro. Der er i dag 36 km ulvesikret hegn i Danmark, og der er i Danmark ikke dokumenteret ulveangreb bag et ulvesikret hegn, der lever op til Miljøstyrelsens standarder. Aarhus Universitet konkluderede for nyligt, at her lige nu formentlig er fem voksne ulve og fem hvalpe.

Forskere kritiserer klimapåstande om holistisk afgræsning Det er »møghamrende forkert« at hævde, at holistisk afgræsning fjerner flere drivhusgasser fra atmosfæren, end produktionen udleder, lyder det fra en professor KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Der er ikke belæg for at hævde, at holistisk afgræsning vil fjerne flere drivhusgasser, end produktionen udleder. Det siger flere forskere, efter at tv2.dk har bragt en artikel om, at holistisk afgræsning kan optage så meget CO2, at kødet fra det græssende kvæg ligefrem er klimavenligt. »De kommer med mange tal, der er helt vilde og hen i vejret. Det præsenteres som fakta, men det er grebet ud af luften. Det er tal, der intet har med virkeligheden at gøre. Det, der står i den artikel, er decideret møghamrende forkert,« siger Jørgen E. Olesen, der er professor i klimaforandringer og landbrug ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til dr.dk. Påstandene i artiklen er fremsat af kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen og geolog Erling Fundal med henvisning til et amerikansk studie og Erling Fundals egne beregninger. De amerikanske tal lyder, at gøres holistisk afgræsning rigtigt, kan man optage så meget CO2, at man faktisk sparer atmosfæren for 6,65 kg. CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2’s effekt, red.) per kilo kød, fordi afgræsningen øger jordets humusindhold, som dermed øger kulstoflagringen. Erling Fundal har beregnet, at hæver man indholdet af humus i den danske

landbrugsjord med én pct., kan man spare atmosfæren for 27 års dansk CO2-udledning. Jørgen E. Olesen er skeptisk over for det amerikanske studie, da beregningerne ifølge ham er videnskabeligt svære at forklare; der er ganske enkelt ikke nok kulstof i græsset til, at der kan blive bundet så store mængder i jorden. Hans kritik af studiet bakkes op af Lars Stoumann, der er professor og sektionsleder i Plante- og Jordvidenskab på Københavns Universitet. Lars Stoumann tilføjer til dr.dk: »Grundlæggende kan man sige, at stort set alle tal i TV 2’s indslag og artikel er fejlagtige.« Erling Fundal aviser, at hans beregninger er misvisende. »Jeg har faktisk ønsket en dialog og debat af min metode til bestemmelse af humus i jord. Vi har brug for dialogen, og jeg har ikke noget imod kritik,« siger han til dr.dk. Forskerne, som dr.dk. har talt med, er da også enige om, at klimabelastningen fra græssende kvæg generelt er lavere end fra kvæg, der står på stald og fodres med soja og majs. De mener bare ikke, at forskellen er så markant, som TV 2 udlægger det. Jorden når en grænse Også videnskab.dk har været i kontakt med forskere angående påstandene. Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han bl.a. forsker i jordens evne til at optage drivhusgasser, deler sine kollegers skepsis. »Hvis jorden er udpint, kan den optage kulstof til en vis grænse, men på et tidspunkt vil bindingskapaciteten være opbrugt. Så bliver der tabt lige så meget kulstof via respiration, som der kommer ind via fotosynte-

sen. Klimaeffekten er afhængig af, hvor hurtigt bindingskapaciteten opnås. Det er behæftet med stor usikkerhed, hvornår det sker,« siger han til videnskab.dk. Advarer mod generalisering Okologisk.nu har kontaktet Thorkild Nissen for at få hans svar på kritikken af det amerikanske studie. Han siger, at han som lægmand går ud fra, at et studie er i orden, når det som det amerikanske er fagfællebedeømt og bragt i et videnskabeligt tidsskrift. Okologisk.nu har desuden kontaktet Jason Rowntree, der er en af forskerne bag det amerikanske studie. Han skriver i en mail, at data fra jorden blev indsamlet i en periode på over fire år, og at selvom kulstofopbygningen var højere end normalt, var den på linje med undersøgelser fra andre områder. Han advarer dog mod, at man generaliserer ud fra deres tal. »I vores studie beskriver vi omhyggeligt metoderne for, hvordan vi nåede frem til vores beregning, og vi advarer også andre mod at ekstrapolere beregningen til andre systemer uden ordentlige, lokale målinger,« skriver han. Han anerkender, at studiets konklusioner kan stride imod anden litteratur om emnet, og tilføjer, at han og flere af hans kolleger er ved at forske yderligere i de mekanismer, der foregår i jorden, når kulstof lagres. »Som vi også skriver i studiet, er der et presserende behov for mere forskning,« skriver han. TV 2 har efterfølgende erkendt, at man har været for ukritisk i sin dækning af sagen og henviser nu til DR’s kritiske artikel i sin egen artikel. Påstandene om holistisk afgræsning er tidligere blevet fremsat i en

kronik skrevet af Thorkild Nissen i januar og var så populær, at den er blevet den langt mest læste artikel på Okologisk.nu. Dengang kontaktede Okologisk. nu Hanne Helene Hansen, der er lektor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og har en ph.d. i range ecology, hvor man undersøger dyrenes påvirkning på vegetationen, for at høre, om påstandene holdt vand. Hun sagde, at holistisk afgræsning - såfremt det er udført rigtigt vil være mere klimavenligt end den traditionelle produktion med køer på stald, men hun ville hverken blåstemple eller afvise tallene fra det amerikanske studie, som var fremsat i kronikken. Der er andre fordele For Thorkild Nissen er holistisk afgræsning imidlertid også andet end et klimaspørgsmål; for ham er det god dyrevelfærd og godt for økonomien. »Køerne æder jo det, de fra naturens side er designet til at æde: græs. Jeg døjede også med parasitter og lungeorm førhen, men efter jeg begyndte på holistisk afgræsning, har jeg ikke set skyggen af dem. Og så er der økonomien i det: Man kan undgå mange investeringer ved, at kvæget selv henter græsset. Jeg skal ikke slå det af og hente det til dem, og jeg skal ikke køre gylle ud. 10 ud af 12 måneder om året græsser de selv, de leverer selv gødning, og der er en rigtig god sammenhæng mellem det mikrobielle liv i jorden, og at køerne nedtramper og fordeler deres gødning ud over arealet,« forklarer han til Okologisk.nu.

Læs hele artiklen på okologisk.nu

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Små fødevarevirksomheder skal have færre kontrolbesøg Økolog Johanne Schimming er som en af de små producenter lettet over de nye regler, som bl.a. Økologisk Landsforening har kæmpet for REGLER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det bliver lidt lettere at drive en lille fødevarevirksomhed, efter at politikerne har besluttet, at de skal have færre kontrolbesøg. Som det har været hidtil, har der været relativt mange kontrolbesøg, fordi kontrollen udføres af forskellige kontrollører, der hver er specialiseret inden for et bestemt område, men med den nye aftale, der er en del af den såkaldte småskalapakke, kan landbrug med salg via egen gårdbutik eller direkte til lokale butikker, restauranter eller storkøkkener i højere grad vælge, om de vil slå kontrolbesøgene sammen, så de varer længere tid og har fokus på flere emner, eller om de vil fortsætte med kortere og mere specifikke besøg. Lettet økolog Det glæder økolog Johanne Schimming fra Hegnsholt Hønseri nær Lejre. Hun ser det som en lettelse,

Johanne Schimming er en af de små producenter, der har følt sig ramt af de hidtidige kontrolregler. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller at der fremover kommer færre kontrolbesøg. “Jeg har et år oplevet at få op til 15 meldte og uanmeldte besøg. Når man har en lille virksomhed, hvor man også har bopæl, er det en stressfaktor at skulle smide alt, hvad man har i hænderne, hver gang der kommer kontrolbesøg. Derfor sætter jeg stor pris på, at de nu kan blive samlet,” siger hun.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) fastslår, at myndighederne hverken vil gå på kompromis med fødevaresikkerheden eller dyrevelfærden. “Men det skal være lettere at drive en mindre fødevarevirksomhed. På den måde gøder vi jorden for spændende lokale idéer, som forhåbentlig kan blomstre og skabe madglæde, oplevelser og arbejds-

pladser i hele Danmark,” siger han i en pressemeddelelse. Har arbejdet for det i flere år Fødevarestyrelsen vil også se på mulighederne for at ændre mængdegrænserne for salg af kyllinger og kaniner ved stalddørssalg, og så vil styrelsen flere gange årligt afholde informationsmøder for nye fødevarevirksomheder.

Med aftalen er Økologisk Landsforening (ØL) nået i mål med en af de politiske indsatser, som foreningen i flere år har arbejdet for i samarbejde en række andre aktører. Reglerne har hidtil været udformet med større aktører for øje og har derfor ikke matchet produktionsforholdene, mener foreningen. Derfor vækker det glæde, at politikerne nu har vedtaget en aftale, der sikrer bedre muligheder for småskalaproducenterne. “Det er noget, vi sammen med Lejre Kommune har arbejdet på i et par år, godt hjulpet på vej af interessen i kokkemiljøet, hvor Christian Puglisi blandt andre har markeret sig. Vi skal sikre et økonomisk grundlag for alsidige produktioner, der arbejder fra jord til bord, og deres hverdag skal være nemmere,” siger Sybille Kyed, der er fødevare- og landbrugspolitisk chef i ØL. ØL: Det kan skabe vækst Foreningen vurderer, at småskalalandbrugene kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne og samtidig styrke den økologiske sektor. Småskalapakken er en del af Fødevareforlig 4 fra oktober 2018. De nye initiativer er støttet af hele forligskredsen, der består af alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige.

Minister takkede økologerne for at skåne naturen for pesticider Der var ros til økologerne, da fødevareministeren deltog ved det økologiske topmøde for foodservice-sektoren og uddelte en pris for en milepæl ØKOLOGISK TOPMØDE

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK Det Økologiske Spisemærke havde fundet plads på en pin på fødevareminister Mogens Jensens (S) habitjakke, da han torsdag mødte op på Lundsgaard Gods til det økologiske topmøde for de professionelle køkkener. Og netop spisemærkets succes var omdrejningspunktet i ministerens tale. »Der findes nu flere end 3.000 spisesteder (3.075, red.) med Det Økologiske Spisemærke, og det må man gerne klappe lidt af,« sagde han og holdt en kunstpause, så de ca. 250 tilhører, primært fra foodservicesektoren kunne fylde salen på Lundsgaard Gods på Fyn med applaus. »Jeg synes, at det er en fantastisk præstation, at så mange køkkener i hele Danmark er med. Og selvom jeg er ny på området, gør det én super stolt,« fortsatte ministeren, der kun

har bestredet posten i ca. fire måneder. Applausen var dog ikke slut, for Mogens Jensen fik samtidig æren af at overrække Kokkenes Køkken og TDC Group Kolding en pris for at være køkken nr. 3.000 med et økologisk spisemærke. TDC Group Kolding og Kokkenes Køkken, der leverer mad til virksomheden, modtog et synligt bevis på, at de som køkken nr. 3.000 i Danmark har fået Det Økologiske Spisemærke.

Mogens Jensen hæftede sig desuden ved, at økologi-omstillingen i køkkenerne har medført et lavere kødforbrug og dermed en lavere klimabelastning. Svarede på eget spørgsmål Han nævnte i den forbindelse, at også udlandet har bemærket den danske udvikling, med henvisning til FN’s Future Policy Award i sølv som Danmark modtog sidste år på grund af sin økologipolitik i det offentlige.

»I er med til at passe på vores natur og grundvand med et reduceret kvælstofforbrug, og I er med til at spare miljøet for rigtig, rigtig mange pesticider. I er med til at passe på vores dyrebare grundvand, og adgang til rent vand og sanitet er jo blandt de 17 verdensmål,« tilføjede han med henvisning til dagens tema om, at økologien skal være med til hjælpe samfundet i mål med flere af de 17 verdensmål, som FN har formuleret. Mogens Jensen må dog have følt,

at et spørgsmål om den fremtidige finansiering af økologiens udvikling har presset sig på, for han tog selv - uopfordret - et kritisk spørgsmål op. »Der er sikkert mange, der vil spørge, hvor økologien er på finansloven? Så vil jeg bare minde om, at loven er ikke vedtaget endnu, og forhandlingerne er ikke slut, så lad os se hvad der sker,« sagde han og løftede så sløret for, hvornår økologerne kan forvente en handlingsplan fra regeringen om, hvordan målet om at fordoble økologien i Danmark kan nås. »Vi er selvfølgelig i gang med at udarbejde en handlingsplan, der skal redegøre for, hvordan vi når de her mål. Den præsenterer vi næste år, så snart vi ved, hvordan EU’s fremtidige landbrugspolitik bliver skruet sammen. Den arbejder vi på at gøre så grøn som mulig, så den også kan understøtte økologien.«

Fødevareminister Mogens Jensen (S) (t.v.) uddelte en pris til TDC Group Kolding og deres leverandør, Kokkenes Køkken, for at have opnået Det Økologiske Spisemærke nr. 3.000. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Både for vores økonomi og vores klima skal de økologiske udbytter op. Jeg er sikker på, at vi har fat i den lange ende, hvis vi bruger de mange forskellige håndtag, vi kan trække i: masser af grønne marker, mange forskellige afgrøder, der kan ’snakke sammen’, fokus på sund og frugtbar jord, kulstofbinding, biogas, måske pløjefri dyrkning, skovlandbrug, insektvolde, ukrudtsstrategier, flere alternative næringsstoffer, startgødning og meget mere,« sagde Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, i sin beretning på sektionens Årsmøde i sidste uge. Han fortsatte: »Jeg håber, jeg bliver 125 år, for der er så meget. vi skal have til at spille sammen, og hvor kunne det være fedt om mange år at læne sig tilbage og tænke... Vi gjorde det sgu! Vi lavede væsentlig højere udbytter, vi skabte biodiversitet og et klimaneutralt landbrug, hvor husdyr samarbejder med mark og natur ... Men lige nu er vi på vej.« Klimalandmand - et godt værktøj Hans Erik Jørgensen slog fast, at fødevareproduktionens klimaaftryk skal ned, og at landbruget skal leve op til Paris-aftalen. »Udtagning af lavbundsjorde er ét af mange virkemidler. Men jeg er også rigtig glad for at se, hvordan vi rykker med værktøjer, der kan hjælpe os med at formindske vores klimaaftryk. Seges har i samarbejde med Økologisk Landsforening lavet værktøjet ’Klimalandmand’, der med objektive data kan give os et billede af bedriftens klimapåvirkning samt komme med bud på, hvordan vi kan gøre det bedre,« sagde Hans Erik Jørgensen. Han lagde vægt på, at værktøjet kan beregne både de direkte påvirkninger, som for eksempel indkøb af importeret foder fra udlandet, forbedret kulstofbinding i jorden ved brug af kløvergræs og grøn energi, men også de indirekte påvirkninger, som er forbundet med køb af materialer og hjælpestoffer, samt bortskaffelse af affald. »Det er ikke kun økologiske bedrifter, der kan anvende værktøjet.

Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg - og tre blev genvalgt. Her er bestyrelsen for Økologisektionen. Fra venstre: Thomas Vang Jørgensen, Esben Møller-Xu, Tobias Hausted, Lene Fløe Møller (blev genvalgt), næstformand Thomas Helle (genvalgt uden modkandidat), Per Bundgaard Hansen (blev genvalgt), Anders Steensgaard Sørensen, nyvalgt suppleant Michael West Hansen, Jette Jørgensen (blev genvalgt,) Ole Olsen og formand Hans Erik Jørgensen (genvalgt uden modkandidat). Foto: Irene Brandt-Møller.

Og hvor ville det være godt, hvis alle brugte samme beregningsmetoder. Det ville give os selv og omverdenen et mindre forvirrende billede af produktionens klimaaftryk,« sagde Hans Erik Jørgensen. Træt af Landbrugsavisen Han lagde ikke skjul på, at han er træt af den debat, der kører i medierne for tiden, hvor produktionsformerne bliver kørt op imod hinanden. »Jeg bliver træt, når Landbrugsavisen, som jo er vores alles avis, glemmer, at ca. 60 pct. af det økologiske areal er kløvergræs, og at mange økologiske afgrøder som for eksempel proteinafgrøder, havre og grøntsager kan levere næsten lige så høje udbytter. Når det bliver fortalt, at der for eksempel på én hektar hvede er et bedre klimaregnskab i den konventionelle driftsform end i den økologiske. Forudsat man lige husker at plante en skov!« sagde Hans Erik Jørgensen. Klima- og naturkrav på vej I Økologisektionen er der enighed om, at økologireglerne ikke leverer tilstrækkeligt på natur og klima. »Derfor har vi sammen med Økologisk Landsforening i flere år arbejdet på at få klima- og naturtiltag i de danske økologiregler. Forslaget kom med i den tidligere regerings Vækstplan for dansk økologi fra 2018. Og nu er vi ved at lægge sidste hånd på arbejdet sammen med Landbrugsstyrelsen, og vi forventer, at kravene kommer til at gælde fra 2021,« sagde Hans Erik Jørgensen.

“

Nu er jeg ikke virksomhedsmand, men jeg vil alligevel tillade mig at komme med et par opfordringer - både til vores afsætningsselskaber og os landmænd. Til afsætningsselskaberne vil jeg sige: Fokuser på flere og gerne også på små markeder, både herhjemme og ude omkring. Det vil også være godt, hvis I i fremtiden blev bedre til at beregne, hvor mange økologiske producenter, man tager ind. Til os landmand vil jeg sige næsten det samme: Vi skal have flere ben at stå på, flere forskellige afgrøder, et vågent øje på øget effektivitet og produktivitet samt styr på vores afsætning i form af kontrakter og koncepter.

Han understregede, at det er vigtigt for Økologisektionen, de nye krav leverer forbedringer og adfærdsændringer, hvor det er nødvendigt; og at der er en grad af frihed i forhold til, hvordan tiltagene bedst laves på den enkelte bedrift. Næringsstoffer til markerne I beretningen blev der lagt vægt på vigtigheden af recirkulering og den cirkulære økonomi. Næringsstofferne skal retur fra byerne. Og støtten til etablering af biogasanlæg skal tilbage, for der mangler biogasanlæg, som kan levere økologisk gødning især øst for Storebælt. »Men lige nu er der én udfordring, vi skal have løst: Ejerne af de store biogasanlæg honorerer ikke ordentligt, hvad en husdyrproducent skal have for sin gødning. Det skal vi finde

en løsning på,« sagde Hans Erik Jørgensen. Opkræver tiende Innovation er nøglen til vækst; men innovation koster også penge, konstaterede Hans Erik Jørgensen, og fortalte årsmødedeltagerne om et helt nyt tiltag, som går ud på at skaffe flere penge til innovation i Økologisektionen. »I runde tal er det sådan, at hvis vi selv kommer med én krone, kan vi få 10 kr. fra en fond til at lave udvikling for. Derfor er vi ved at udarbejde en model for, hvordan vi i fællesskab kan samle en-kroner ind - og på denne måde få del i flere midler til faglig udvikling inden for økologien,« sagde Hans Erik Jørgensen. Detaljerne er ikke helt på plads endnu, men udgangspunktet er, at

Økologisektionens medlemmer frivilligt kan indbetale et fagligt innovationsbidrag, hvor man giver et ekstra bidrag svarende til 10 pct. af dét, man i øvrigt betaler til det politiske arbejde i Landbrug & Fødevarer. »Det vil i realiteten sige nogle få hundrede kroner, som til gengæld kan sikre, at vi kan få del i de mange forsknings- og udviklingspenge, der kan søges - både nationalt og internationalt,« sagde Hans Erik Jørgensen. Negativ prisudvikling Konkurrencen er hård på markedet, og Hans Erik Jørgensen konstaterede, at både økologiske planteavlere, griseproducenter og fjerkræproducenter oplever faldende priser. »Nu er jeg ikke virksomhedsmand, men jeg vil alligevel tillade mig at komme med et par opfordringer både til vores afsætningsselskaber og os landmænd,« sagde Hans Erik Jørgensen og fortsatte: »Til afsætningsselskaberne vil jeg sige: Fokuser på flere og gerne også på små markeder, både herhjemme og ude omkring. Det vil også være godt, hvis I i fremtiden blev bedre til at beregne, hvor mange økologiske producenter, man tager ind. Til os landmand vil jeg sige næsten det samme: Vi skal have flere ben at stå på, flere forskellige afgrøder, et vågent øje på øget effektivitet og produktivitet samt styr på vores afsætning i form af kontrakter og koncepter.«

POLITIK & UDVIKLING

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Tre landbrugsskoleelever blev Årets Øko-elev

Fødevareminister Mogens Jensen overrakte i går priserne til ’Årets øko-elev’ på Landbrug & Fødevarers Økologisektions Årsmøde. I alt blev tre elever hædret for deres engagement i den økologiske produktion. Førstepladsen gik til Sigurd Holst fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, mens andenpladsen gik til Asger Marker Due fra Bygholm Landbrugsskole. Om Sigurd Holst sagde Mogens Jensen blandt andet, at: »Sigurd har et stort engagement i den økologiske produktion. Han kommer tit med nye forslag, der kan optimere produktionen og produktiviteten på det landbrug, han arbejder på. Sigurd er en videbegærlig ung mand, der søger ny viden inden for forskning, i de traditionelle produktionsformer og blandt de alternative produktionsformer.« Til daglig er Sigurd Holst i praktik mellem 1. og 2. hovedforløb på Kaløs skolelandbrug, hvor han får rig mulighed for at slå sine folder inden for den økologiske grøntsagsdyrkning, der er hans store interesse. Sigurd Holst har aktivt valgt at være i praktik på skolens landbrug, da hans store

interesse er planteavl og særligt grønsagsproduktion.

Foto: Irene Brandt-Møller

Landbrug & Fødevarer har for første gang afholdt konkurrencen ’Årets øko-elev.’ Og vinderne blev kåret på Økologisektionens Årsmøde på Dalum Landbrugsskole

Om vinderen af 2. pladsen, Asger Marker Due, sagde Mogens Jensen blandt andet, at: »Asger har en utrolig stor interesse og forståelse for den økologiske produktionsform. Stor ihærdighed og gå-på-mod kombineret med viljen og lysten til at gå det ekstra stykke for at få tingene til at lykkes, kendetegner Asger. Asger brænder for arbejdet med økologiske grise og at få tingene til at lykkes på dyrenes og naturens præmisser.« Til daglig er Asger Marker Due elev hos Bovbjerg Økologi, hvor han arbejder med økologiske grise. Mange gode nominerede I alt har ni landbrugsskoleelever med stor interesse for økologien været indstillet til ’Årets øko-elev’. Et dommerpanel bestående af seks personer har voteret om de ni kandidater på baggrund om deres interesse for økologien, deres faglige engagement, deres nysgerrighed på det økologiske håndværk samt initiativlyst. Formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektions bestyrelse, Hans Erik Jørgensen, er rigtig glad for alle de gode kandidater, der har meldt sig på banen: »Jeg synes, det er et rigtigt spændende kandidatfelt med meget kvalificerede kandidater, der både er dygtige økologiske

Tre unge landbrugsskoleelever lod sig torsdag eftermiddag hylde af bl.a. fødevareminister Mogens Jensen og formand for Landbrug & Fødevarers Økologisektion, Hans Erik Jørgensen (Yderst th.), i kåringen af ’Årets øko-elev’ 2019. Førstepladsen gik til Sigurd Holst (nr. 2 fra højre) fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, mens andenpladsen fik til Asger Marker Due (tv) fra Bygholm Landbrugsskole. Matilde Munch fra Agroskolen i Hammerum blev ’Årets bobler.’ håndværkere, men som også har stærke holdninger til måden at drive landbrug på,« sagde Hans Erik Jørgensen. Efter kåringen trak Hans Erik Jørgensen en ekstra kåring op af hatten, da han introducerede kategorien ’Årets Overraskelse’, der reelt også kan betegnes som ’Årets bobler’. Her vandt Matilde Munch fra Agroskolen i Hammerum. Som begrundelse for valget af Matilde sagde Hans Erik Jørgensen:

»Matilde er valgt, fordi hun er ung i feltet; hun er 17 år, men har allerede en klar kurs i sin uddannelse. Hendes undervisere fremhæver Matilde som en elev, der er god til at argumentere for økologien, samtidig med at hun også er nysgering på andre produktionsformer, hvilket styrker hendes økologiske ståsted. Matilde vil gerne være med til at udvikle økologien i fremtiden; det glæder vi os til.« ib@okologi.dk

Udfasning - en varm kartoffel Da beretningen på Økologisektionens Årsmøde i sidste uge blev sat til debat, var der stor lyst blandt deltagerne til at diskutere for og imod udfasning af konventionel gylle og halm i den økologiske produktion ÅRSMØDE

AF IRENE BRANDT-MØLLER

»Det er vigtigt, at vi for alvor får et gennembrud med flere recirkulerede næringsstoffer, nu hvor næste skridt i udfasning af ikke-økologisk husdyrgødning og halm er på trapperne,« sagde formanden for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer i sin beretning på sektionens årsmøde i sidste uge. Han fortsatte: »Sammen med Økologisk Landsforening har vi udarbejdet en god model, så vi kan tage de første skridt. Modellen indebærer blandt andet, at der skal være styr på de økologiske sædskifter, hvis der skal importeres ikke-økologisk gødning til bedriften. Og der skal som udgangspunkt være 25 pct. kvælstoffikserende afgrøder i sædskiftet.«

Samtidig med gødningen arbejder de to foreninger også på udfasning af konventionel strøhalm, og Hans Erik Jørgensen forventer, at i hvert fald gødningsaftalen kan træde i kraft fra gødningsåret 2021/22. Livlig debat Blandt nogle af deltagerne var der utilfredshed med udsigten til at miste det konventionelle input i den økologiske produktion, og flere tog ordet, da beretningen blev sat til debat. »Vi skal have biogassen med, hvis vi skal udfase konventionelle næringsstoffer. Derfor mener jeg, vi skal kæmpe for at udskyde udfasningen af gødning og strøhalm, indtil vi kan få biogassen op at køre,« sagde for eksempel Klaus Bengtson. Michael Vest Hansen var enig i dette, og en tredje deltager støttede også op: »Slå bremsen i med udfasningen af konventionel gødning. Det er let for mælkeproducenter men ikke for os, der skal kæmpe for næringsstofferne,« sagde han. Hans Erik Jørgensen svarede på kritikken: »Jeg kan høre, hvad I siger. Det er frustrerende ikke have adgang til de næringsstoffer, man har brug for i sin produktion. Men vi har også snakket om troværdighed. Vi drøfter dette emne på hvert eneste møde i Øko-

logisektionens bestyrelse, og vi har udviklet modellen gennem mange år sammen med Økologisk Landsforening. Det er vigtigt, at vi nu står sammen om at udvikle alternativer. Ingen forbrugere forestiller sig, at vi må bruge op til 100 kg konventionel gylle i den økologiske produktion. Derfor vil vi fortsat samarbejde med Økologisk Landsforening og i en hulens fart finde nye kilder til næringsstoffer,« svarede Hans Erik Jørgensen. Men kritikken fortsatte: »Jeg er nyomlagt landmand til økologi. og udfasning af næringsstofferne taler rådgivningen ikke meget om. Ville du lytte, hvis der kommer en opfordring her fra salen til at trække i bremsen, indtil biogasanlæggene er på plads?« spurgte Claus Koch. Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer, afviste denne mulighed: »Sådan fungerer det ikke i Økologisektionen. Hvis du vil have indflydelse på sektionens arbejde, må du stille op til bestyrelsen,« svarede hun. Også positive deltagere Blandt deltagerne var der dog også landmænd, som hilser udfasningen velkommen. Blandt andre Torben Sønderby: »Ja tak til udfasning af konven-

tionelle næringsstoffer. Vi skal tage fat om nældens rod og få løst udfordringerne - blandt andet ved at få sat skub i recirkuleringen, og stille krav til samfundet om at lave et returprodukt fra renseanlæggene, som ikke bare er slam men et reelt gødningsprodukt, som vi kan bruge,« sagde han. Uffe Bie, der selv har været formand for Økologisektionen, gav også udtryk for tilfredshed med, at den konventionelle gylle nu er på retur i økologien: »Jeg synes, det er utroligt, at vi stadig snakker om det, for det er længe siden, vi satte fokus på det. Det samme gælder biogassen, som også har været på banen i mange år. Og med hensyn til prisen på gylle til biogas, så er det godt, I nu arbejder for at få den op, og jeg tror, vi vinder den kamp, for vi, der har gyllen, kan nok klare os uden biogasselskabet, men kan biogasselskabet klare sig uden os?« spurgte Uffe Bie. Flere ben at stå på Peter Møller Nielsen fra Jernbjerggård Landbrugsskole var mere utålmodig: »Vi har gratis kvælstof i luften. Det må I for f….. kunne finde ud af at få ned i jorden! Det er ikke manglen på kvælstof, der er problemet i økologisk landbrug. Kali, fosfor og kalium

er problemet. Dem kan vi finde i byerne, og vi skal ikke være bange for at få uønskede stoffer retur fra renseanlæggene, for de kan fjernes med pyrolyseprocesser, og indeholder langt færre tungmetaller end den konventionelle svinegylle. Og så skal I passe på med at smide al jeres organiske materiale igennem et biogasanlæg, for så mister I det; men vi mangler forskning, som belyser denne problematik,« sagde Peter Møller Nielsen. Jørn Madsen supplerede: »Jeg er parat til at give mange penge til forskningen, hvis det kan sætte skub i udfasningen af konventionelt input.« Og Flemming Nyborg Jensen manede til besindighed: »Vi skal ikke ende i en krig mellem om udfasning af økologisk gylle og halm; men vi har snakket om det i mange år, og nu er tiden inde til handling,« sagde han. Hans Erik Jørgensen fik det sidste ord i denne debat: »Vi tager ikke den konventionelle husdyrgødning helt væk. Jeg kan høre her i salen, at der er uenighed. Men jeg vil love, at vi arbejder som en sindssyg for at finde alternativer, og på at vi bliver mere robuste og har flere ben at stå på.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

1. november 2019 nr. 649

Der er nu sættefisk nok til alle økologiske dambrug i Danmark Dambrugsejer Jens Grøn ser et spændende potentiale i omlægning af traditionelle dambrug til økologi, og han er klar til at levere sættefiskene, hvis der kommer nye omlægninger

Fra æg til ørred Ådal Dambrug modtog 5. december sidste år de første økologiske ørredæg fra Piledal Dambrug. Siden en stramning af de økologiske regler i 2016 skal de økologiske fisk være baseret på økologiske æg. Æggene klækker ca. 14 dage senere. De første uger lever fiskene af blommesækken, indtil de er klar til at blive fodret med økologisk fiskefoder, som er en blanding af fiskeprotein og plantebaseret indhold.

DAMBRUG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Efter mange år som konventionel dambruger har den tidligere formand for Dansk Dambrugerforening, Jens Grøn fra Ådal Dambrug, omlagt hele produktion til økologi. På det naturskønne dambrug en kilometer fra udspringet af Vejle Å har han etableret en produktion af økologiske sættefisk. Den er så stor, at han sammen med to mindre producenter sagtens kan forsyne hele den hjemlige dambrugsproduktion af økologiske ørreder med sættefisk. I dag er landets producenter af skaldyr og muslinger organiseret sammen med ejerne af havbrug og dambrug i brancheorganisationen Dansk Akvakultur, hvor Jens Grøn netop er blevet valgt som formand for Økologiudvalget. Han kan i den forbindelse konstatere, at det i øjeblikket går den forkerte vej med den hjemlige produktion af økologiske dambrugsørreder, som er halveret på få år. Den udvikling vil han gerne være med til at vende, og han glæder sig over positive meldinger fra politikerne. For selv om produktion af økologiske sættefisk rummer en del udfordringer i form af sygdomme som yngelsyndrom og angreb af snyltere, ser han et stort uudnyttet potentiale i at udvikle en større, økologisk dambrugsproduktion i Danmark. Dambruger ad flere omveje Jens Grøn inviterer på kaffe i en gammel halvdunkel træbarak, som stammer fra brunkulslejrene i Søby ved Herning. I dag er den forvandlet til ’dambrugskontor’. En tom skyrspand fra Thise Mejeri står på bordet. »Den bruger dyrlægen til at fange fiskene i, så han kan sidde her og nærstudere dem, så han kan finde ud af, om de lider af sygdomme,« siger Jens Grøn. Hans vej ind i dambruget er ikke helt traditionel. Efter flere år som forsker på Institut for Fremtidsforskning på Københavns Universitet og Sydjydsk Universitetscenter skiftede han jobmæssig kurs og arbejdede i en årrække som analysechef for Lego, inden et spændende, udenlandsk

Dambrugets kummehus rummer en masse store runde tanke, hvor de nyklækkede fisk lever de første uger af deres liv. Det er også i de første uger, at fiskene bliver vaccineret for at mindske risikoen for nogle af de sygdomme, som er en evig

Ifølge ejer af Ådal Dambrug, Jens Grøn t.v., og akvakonsulent Villy Larsen haster det med at genindføre omlægningstilskuddet, hvis der for alvor skal gang i det økologiske dambrug i Danmark, hvor der hvert år bliver lukket dambrug.

jobtilbud tvang ham til at tage stilling til, hvordan han ville bruge sit liv. »Min far tilbød mig, at jeg kunne overtage familiens dambrug, hvis jeg blev i Danmark,« siger Jens Grøn. Sådan blev det, og han gik ind i familiens drift af fem små dambrug og hele dambrugsbranchen med et stort fagligt engagement, og han har

“

Bæredygtighed er et kerneord i dag, og økologien er en fantastisk mulighed, som giver produktionen et løft med det samme.

Jens Grøn, fmd. Dansk Akvakultur

stadig ild i øjnene, når han husker tilbage på den tid, da dambruget ikke var i høj kurs hos landets miljøorganisationer. I dag er han ikke bleg for at indrømme, at kritikken ikke var helt ubegrundet. »Det, der skete op gennem 1970’erne, var noget svineri, siger Jens Grøn om den periode, da dambrugsfiskene blev fodret med fiskeaffald, som skabte store problemer med forurening af vandløbene. Bæredygtighed er et kerneord I første halvdel af 90’erne deltog Jens Grøn i de første forhandlinger med den daværende socialdemokra-

tiske landbrugs- og fiskeriminister Henrik Dam Kristensen, som kom med slet skjulte trusler om at lukke erhvervet, hvis ikke dambrugerne nedbragte udledningen til de danske vandløb. I dag vurderer den 68-årige dambrugsejer, at de danske dambrug miljømæssigt er tæt på at nå i mål, og efter hans vurdering er økologisk dambrugsproduktion en oplagt vej at gå for flere af ejerne af de tilbageværende, traditionelle gennemstrømsanlæg, som skal leve op til skærpede miljøkrav. »Bæredygtighed er et kerneord i dag, og økologien er en fantastisk mulighed, som giver produktionen et løft med det samme,« siger han, inden han viser rundt på sit eget dambrug, hvor store roterende piskere sørger for at ilte vandet, mens ørrederne glider rundt under vandoverfladen som sorte skygger. Kunderne er der Ifølge Jens Grøn er økologien en miljømæssigt god løsning, da økologerne på flere områder skal leve op til højere krav end de konventionelle kolleger. Det gælder både i forhold til forbruget af kemikalier og medicin, ligesom de økologiske regler også stiller krav om flere vandanalyser og en lavere fisketæthed. »Der må max være 25 kg fisk pr. kubikmeter vand. Det sætter en

grænse for produktionen, men det sætter også en grænse for udledningen,« påpeger han, og fortsætter: »Hvis vi producerer fisk af høj kvalitet, så er der også kunder, som vil købe dem,« siger Jens Grøn og nævner Dan Forel som en virksomhed, der efterspørger flere øko-fisk. De høje lønomkostninger i Danmark giver efter hans vurdering et ekstra incitament til at satse på økologi, da dambrugsejeren opnår en bedre kilopris. På den måde får dambrugeren bedre råd til at leve op til samfundets voksende miljøkrav også selv om at prisen for økologisk foder ligger ca. 50 pct. over priserne på det konventionelle fiskefoder, som typisk koster knap 10 kr. for et kg 3 mm piller. Lav fælles salgsarbejde For at opnå de bedste priser opfordrer Jens Grøn de økologiske dambrugere til gå sammen og etablere et fælles salgssamarbejde, som gør dem mere attraktive over for kunderne. »Vi er nødt til at organisere os, så vi kan hjælpe hinanden. På den måde når vi op på en kritisk masse, som gør det nemmere at levere til de landsdækkende detailkæder,« argumenterer Jens Grøn, som allerede har afsat hele sin produktion af sættefisk i indeværende år, og snart skal han hente en ny portion æg.

udfordring for de økolgiske dambrugere. Vaccinen mindsker samtidig risikoen for, at der senere bliver behov for at benytte antibiotika.

Mellem dammene på Ådal Dambrug sørger en lille flok får for at holde græsset nede, mens et utralavt strømførende hegn forsøger at holde den fiskeglade odder på afstand.

Ud af 1,5 mio. æg får Jens Grøn ca. en mio. sættefisk, som først er klar til at blive leveret til økologiske dambrugere, når de vejer ca. 80 gram.

MARK & STALD

1. november 2019 nr. 649

10-dobling salget af økologiske fisk og muslinger På kun seks år er detailsalget af økologiske fisk og muslinger mere end 10-doblet i Danmark 100 mio. kr. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2013

Kilde: Danmarks Statistik

2014

2015

2016

2017

2018

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, er overbevist om, at salgskurven for økologiske fisk og muslinger vil fortsætte med at stige i de kommende år.

Dansk Akvakultur:

Økologien er kommet i klemme Dansk Akvakultur håber, at fødevareminister Mogens Jensen vil imødekomme et ønske om at udarbejde en særskilt bekendtgørelse for økologisk fiskeopdræt DAMBRUG

AF JAKOB BRANDT De seneste års indsats for at mindske udledningen fra de danske dambrug har ført til, at en voksende andel af produktionen foregår i store lukkede og mere effektive anlæg. Produktionen i de nye højteknologiske anlæg mindsker miljøbelastningen af de danske vandløb, men set gennem økologiske briller er der en alvorlig hage ved udviklingen, da de moderne såkaldte modeldambrug ikke harmonerer med de nuværende krav til økologisk produktion. Brian Thomsen, direktør i brancheorganisationen Dansk Akvakultur (DAK), oplyser, at foreningen er opmærksom på udfordringen i forhold til den økologiske dambrugsproduktion, men der er måske en løsning på vej. Foreningen er 15. november inviteret til et møde med fødevareminister Mogens Jensen (S). Brian Thomsen håber, at mødet og regeringens store ambitioner i forhold til at øge den økologiske primærproduktion kan blive et skridt i retning af bedre rammer for økologisk fiskeopdræt. Økologerne er kommet i klemme »Udfordringen er, at der gennem de seneste år fra politisk hold har været meget fokus på de teknologiske løsninger i form af nye typer af modeldambrug. De bliver reguleret efter deres udledning af næringsstoffer, og økologerne er kommet lidt i klem-

me i den proces, da deres produktion er mere ekstensiv,« siger Brian Thomsen. Han oplyser, at Dansk Akvakultur arbejder ud fra en målsætning om, at 10 pct. af den hjemlige produktion af muslinger og fisk skal være økologisk, men at det lige nu går den forkerte vej i forhold til fiskene, da de nye højteknologiske og meget effektive modeldambrug, som er baseret på recirkulering af vandet, konflikter med reglerne for økologisk fiskeproduktion. »Vi er nået langt med muslingerne, men udvikling i forhold til økologiske dambrug er gået i stå,« erkender direktøren. Branchen efterlyser klare regler »En af vores store udfordringer er, at vi mangler en særskilt bekendtgørelse, som kun omhandler økologisk fiskeopdræt,« siger Brian Thomsen. Han er principielt modstander af, at statens penge bliver brugt til at nedlægge sunde private virksomheder, og han er enig med Villy Larsen fra AkvaKons, som mener, at det kan give god mening at genindføre et omlægningstilskud, så de opdrættere, der omlægger til økologi, kan få støtte til de ekstra driftsomkostninger, der er i forbindelse med omlægningen. Hvis man kigger på udledningen af næringsstoffer fra de tilbageværende dambrug, pointerer Brian Thomsen, at der ikke er grund til bekymring i forhold til miljøet. Så længe der er tale om anlæg, hvor der ikke er lavet en spærring af vandløbene, mener han derfor, at det er en oplagt ide at omlægge nogle af dem til økologi, men det kræver, at de har afsætningen på plads. »Vi så gerne en udvikling, som følger to spor. En for modelanlæg med forskellige former for rensning og et mere ekstensivt spor for økologerne,« siger Brian Thomsen.

ØKOLOGISK LANDBRUG

I stedet for at lukke dambrug bør de omlægges til økologi Kommunerne får hvert år økonomisk støtte fra en statslig pulje til at lukker sunde, miljøgodkendte dambrug, som ifølge rådgiver Villy Larsen med fordel kunne omlægges til økologi

produktionen toppede for nogle år siden, og med det in mente undrer han sig over, at politikerne ikke ser omlægning til økologi som en mulig fremtid for nogle af de dambrug, der i øjeblikket bliver ’opkøbt’ og nedlagt.

DAMBRUG

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT I år giver staten støtte til at lukke seks danske dambrug. Den trafik ser Villy Larsen fra rådgivningsvirksomheden AkvaKons gerne bremset. Han mener, at den nuværende afviklingsstøtte til opkøb og lukning af danske dambrug med fordel kan konverteres dels til omlægningsstøtte til produktion af økologiske dambrugsørreder, dels til at hjælpe unge, som ønsker at erhverve deres første dambrug. Villy Larsen påpeger desuden, at støtte til generationsskifte i dambrugererhvervet bør prioriteres på samme måde som det sker i fiskeriet, hvor unge førstegangskøbere af egen fiskekutter kan få særlig finansieringsstøtte. »Vi har en kæmpe chance. Danmark har stadig mulighed for at blive en af Europas største producentlande af økologiske opdrætsfisk, men det kræver opbakning fra politikerne, inden det er for sent,« siger Villy Larsen. I øjeblikket bliver godt en håndfuld danske dambrug hvert år nedlagt med støtte fra en statslig pulje, og det er en udvikling, som Villy Larsen gerne ser ændret eller i det mindste bremset. »Støtteordningen blev i første omgang indført for at sikre passage for fisk ved gamle, urentable dambrug, men siden er ordningen ændret, så det i dag er muligt at opkøbe stort set alle traditionelle dambrug,« siger han. Den frivillige støtteordning har efter hans vurdering udviklet sig i en uheldig retning, da den i dag reelt giver grønt lys til at bruge skattekroner til at afvikle og permanent lukke velfungerende, miljøgodkendte dam-

Ifølge Villy Larsen er Danmarks dambrugsproduktion af økologiske fisk næsten halveret, og efter hans vurdering kan det kun gå for langsomt med at genindføre omlægningstilskuddet, mens der stadig er nogle velegnede dambrug at omlægge.

brug, som med fordel bl.a. kunne omlægges til økologisk produktion. Tæt på halvering af produktionen »Støtteordningen betyder, at der hvert år er sunde, miljøgodkendte virksomheder, som bliver lukket. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke i stedet for konverterer i det mindste

“

Danmark har stadig mulighed for at blive en af Europas største producentlande af økologiske opdrætsfisk, men det kræver opbakning fra politikerne, inden det er for sent.

Villy Larsen, AkvaKons en del af pengene til at genindføre omlægningsstøtten til produktion af økologiske fisk,« siger Villy Larsen, som har arbejdet med økologisk akvakultur gennem mange år. Han har fungeret som rådgivende konsulent i forbindelse med omlægningen af langt størstedelen af landets økologiske dambrug og muslingeanlæg, som samlet har en produktion på ca. 500 t. Det er kun godt halvt så meget, som da

Så mange dambrug lukkede med statsstøtte Hvert år siden 2015 har statens støtteordning bidraget til at lukke ca. en håndfuld dambrug om året 25

Lukkede dambrug

20 15 10 5 0

2014

2015

Kilde: Miljøstyrelsen

2016

2017

2018

2019

Der er plads til flere unge »Ligesom i fiskeriet og landbruget er dambrugserhvervet præget af store generationsskifteproblemer. De fleste dambrugere er blevet lidt grå i toppen, og kreditforeningerne er meget tilbageholdende med at yde lån til unge, som vil ind i branchen. Så når en dambruger med en foderkvote på 100 t kan få op til 1,5 mio. kr. alene for foderkvoten, bliver det meget dyrt for den unge dambruger at komme ind i erhvervet, da han oven i prisen for foderkvoten skal betale for jorden og bygningerne på dambrugsejendommen,« siger Villy Larsen. Han forstår godt dambrugeren, som går efter erstatningen, da den ofte gør det muligt for ham at blive boende på ejendommen, når dambruget lukker, men ifølge Villy Larsen er det en uheldig udvikling for erhvervet, og fortsætter den, vil det i sidste ende føre til, at en voksende andel af de økologiske ørreder, som bliver solgt i Danmark, skal importeres fra udlandet. »Det er jo synd, når vi både har gode miljøgodkendte dambrug, hundrede års erfaring og viden og en generation af unge, som står klar til at overtage dambrugene, hvis bare det var muligt at finansiere et generationsskifte,« siger Villy Larsen. Processen forstærkes af, at det typisk er de intensive, recirkulerede anlæg, som ikke kan drives økologisk, der overtager foderkvoterne fra de små dambrug, som i øjeblikket bliver nedlagt. ØL følger udviklingen tæt I Økologisk Landsforening udtrykker direktør Helle Borup Friberg stor sympati for det arbejde, som både Villy Larsen fra AkvaKons og Dansk Akvakultur gør for at sikre den størst mulige økologiske akvakulturproduktion i Danmark. »Vi er opmærksomme på udfordringerne for økologisk akvakultur, og bakker fuldt op om at bevare og øge den økologiske fiskeproduktion efter det økologiske regelsæt. Det sikrer sunde fisk med masser af plads og stort hensyn til åens vandkvalitet og det vilde dyreliv omkring dambruget. Vores målsætning om 30 pct. økologisk landbrug og 30 pct. økologi i fødevaresalget i 2030 indebærer også et ønske om mange flere lokale, økologiske fisk. Flere danske, økologiske fisk og skaldyr er samtidigt et sundt og klimavenligt alternativ til kød, og et produkt, der er stor efterspørgsel efter på vores eksportmarkeder« siger Helle Borup Friberg.

MARK & STALD

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Frontløbere inspirerer til anderledes ko-kalveliv En studietur fra Brønderslev til Thünen i Nordtyskland gav 30 landmænd, rådgivere og forskere ny inspiration om dyrevelfærd med hjem STUDIETUR

AF KAREN MUNK NIELSEN

»I skal lige være opmærksomme på, at når vi går om og ser på kalvene, så kommer køerne løbende og giver sig til at brøle ad jer.« Henrik Petersen, Brønderslev, forbereder 30 morgenfriske landmænd, rådgivere og forskere på, at det ikke vil gå stille af, når vi som fremmede viser interesse for hans kalve. De er nemlig ikke kun hans - køerne mener, kalvene er deres. Og de 50 køer, som ellers går og græsser fredeligt denne oktoberdag, opdager os og iler som forudsagt brølende hjem for at beskytte deres afkom. Henrik Petersen har siden 1990’erne praktiseret sen fravænning af sine kalve og er glad for den dyrevelfærd, det giver, og synes også, det både er nemt og praktisk. Køerne kælver i august-september og går sammen med deres kalve om natten og er adskilt fra dem om dagen. Kalvene drikker det, de vil, og resten af mælken ender i Thises nye Ad libitum mælkekartoner.

PLANTEAVL ØKOLOGISK

Køerne lægger ikke ned 150 km sydpå fortæller Anne og Gert Lassen, Ellinglund, en helt anden men på en måde også lignende historie. Siden januar har de eksperimenteret med ko og kalv sammen i længere tid end det ene økologisk obligatoriske døgn. Og nu kan de ikke holde op igen, selv om de er stødt på udfordringer, fortæller Anne. »Vi begyndte med nogle få kalve, men når man ser, hvordan de har det sammen, og hvor meget køerne slikker og plejer kalvene, så måtte vi gå all in med alle 350 køer.« Systemet er bygget op om et korps af ammetanter, der overtager kalvene, når de er to-tre uger gamle. De første uger går kalven sammen med moderen, først i enkeltboks og derefter i en fællesboks. Gert og Anne Lassen oplever, at det er svært at få køerne til at lægge mælken ned i malkestalden. Det er som om de holder den tilbage til kalven. »Men vi indhenter det senere, når kalvene kommer videre til ammetanterne. Vi holder målet for ydelsen,« konstaterer Gert Lassen. Kalvene går hos ammetanter, til de tre-fire måneder gamle. Lige som hos Henrik Petersen oplever Ellinglund høj tilvækst hos kalvene og ikke mindst er de glade for sundhedsniveauet. »Før fik næsten alle kalve elektrolytter, fordi de fik diarre. I år har vi haft omkring 10 kalve, der havde behov, siger Anne tilfreds.

God plads, masser af strøelse og så meget mælk, de kan drikke, giver flotte kalve hos Henrik Petersen, Brønderslev. Foto: Karen M. Nielsen

Stigende interesse Studieturen gik også til Thünen Institut i Tyskland, hvor man bl.a. forsker i forskellige måder at fravænne kalvene på. Lige som herhjemme er der i Tyskland stigende interesse for at vide mere om ko-kalv relationer og hvordan, man i praksis kan løse de praktiske og velfærdsmæssige udfordringer, der er forbundet med at lade malkekøer passe deres egne kalve. I Thünen går køerne i en åben sen-

gebåsestald, der er forbundet med en nærliggende kalvestald. Kalvene kan via smartgates opsøge køerne i kostalden. Hjem med ny inspiration Ud over gårdbesøgene bød studieturen på oplæg fra økologiske mejerier om dyrevelfærd som markør og merværdi og på rige muligheder for samtale og diskussion i bussen på kryds og tværs mellem deltagerne. En af disse, Martin Krogsgaard, Støvring, vender hjem med endnu større mod på at ændre kalvepasningen, end han tog afsted med. »Jeg synes særligt, det tyske system med sengebåse til køerne inspirerer. Jeg kunne godt finde på at gøre noget lignende,« siger den økologiske mælkeproducent, der har godt 300 røde køer i stalden i dag. »Al plads er brugt op nu, så hvis jeg på nogen måde skal udvide, skal jeg bygge. Det giver mulighed for at tænke nyt,« tilføjer han.

Martin Krogsgaard lægger vægt på, at alle de kalve, han har set på turen, ser stærke og sunde ud. »Selv den ene, vi så med diarre, så godt ud,« konstaterer han. Halvtid eller heltid? Studieturen var arrangeret af Økologisk Landsforenings projekt Guide til dyrevelfærd i samarbejde med forskningsprojekterne GrazyDaiSy og Mother-bonded calf-rearing som ledes af Mette Vaarst fra Aarhus Universitet. Adfærdsforskerne var derfor også godt repræsenteret på turen, hvor blandt andet PhD-studerende Maja Bertelsen holdt oplæg om aktuel forskning og kunne fortælle, at der nu bliver sat et forsøg i gang på den økologiske malkekvægsbedrift Østerlykke i Rødding, der skal vise, hvilken forskel det gør for adfærd, dyrevelfærd og produktion, om kalvene går sammen med koen hele døgnet eller kun halvdelen.

RALGYDEN 26, SKOVSGÅRDE, 5471 SØNDERSØ

34 ha økologi på Nordvestfyn 34 ha økologisk planteavl beliggende i det åben land nær Harndrup og Brenderup. Drevet økologisk siden 1999. God sandblandet lerjord. Charmerende og vedligeholdt stuehus sammenbygget med stalde med ældre indretning. Fritliggende maskinhus. Ca. 30 ha pløjes og er i omdrift. 1 ha vedvarende græs og 0,47 ha blandet løvskov. En del markmaskiner medfølger.

Kontantpris Ejerudgift pr. md. Bolig/kld. 200/7 Opført Grund m2 341.272 Sagsnr. Stuer/vær. 3/4 Energi

6.975.000 2.717 1700 5995 G

BIRTHE PEDERSEN A/S Damsbovej 11 · 5492 Vissenbjerg 6262 5225 birthep@birthep.dk www.birthep.dk

Anne Lassen fortæller studieturens 30 deltagere, at Ellinglunds ammetantestald midlertidigt er udvidet med et udendørs motionsareal afgrænset af rundballer pga. mange kælvninger de seneste måneder. Foto: Frida Kim Luu.

MARK & STALD

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Nyt katalog om skovlandbrug på gaden – få det til Økologi-Kongres I 2018 udgav Økologisk Landsforening det første inspirationskatalog om skovlandbrug. Kataloget ﬁk en ﬂot modtagelse og foreningen har derfor valgt at følge op med endnu et katalog i 2019 støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Kataloget vil supplere 2018 udgivelsens grundbeskrivelser af skovlandbrugssystemer og effekter med ny viden indsamlet i 2019. Kataloget

SKOVLANDBRUG - en guide

går bl.a. i dybden med tre nye skovlandbrugere, som har valgt produktionsformen til i 2019 og en opdatering af regler for tilskud og støtte til skovlandbrug. Kataloget indeholder en række gode råd til fremtidens skovlandbruger – hvordan kommer man i gang, hvad skal man overveje inden og hvad er det en god idé at producere? Vi sætter desuden fokus på netværk og vidensdeling, som en af de vigtigste nøgler til udbredelse af skovlandbrug herhjemme. Skovlandbrugskataloget 2019 udkommer ultimo november og kan rekvireres på Økologisk Landsforenings stand på Økologikongres, hvor du også kan få en snak om skovlandbrug med kyndige økologikonsulenter. Så kom og bliv klogere på skovlandbrug til temamøde C3 onsdag d. 20. november på Økologikongres, eller kom og besøg Bjarne Larsens skovlandbrug udenfor Esbjerg til åbent hus torsdag d. 5. december. Det nye katalog vil kunne hentes elektronisk på okologi.dk/ skovlandbrug. kmn@okologi.dk

Kunst på farmerniveau Landmand Peter Bak fra Toftegaard i Sjøstrup ved Års, har på sin facebookside, https://www.facebook.com/ toftegaardsjoestrup, vist, hvad der sker, når en landmand keder sig og kreativiteten slippes løs. »Det er lavet med ’fri harve’ uden gps eller opåling,« oplyser Peter Bak. Han fortæller også, at han siden august - efter to omlægningsår - nu er nystartet økolog med planteavl på små 40 ha.

»Og hvad er så mere nærliggende end at lave ’I love øko’ på marken og så lige sende en drone op og forevige kunsten,« skriver Peter Bak til ØKOLOGISK LANDBRUG. Vi takker for, at vi må låne billedet til avisen, og ønsker Peter Bak velkomme i det økologiske fællesskab. ib@okologi.dk

BOOK ET GRATIS SPECIALISTBESØG PÅ 7215 8000

REALISÉR DIT ØKOLOGISKE POTENTIALE Danish Agro har leveret kvalitetsløsninger til økologiske landbrug i mere end 25 år. Vi står altid klar med rådgivning om optimering af din bedrift. Vi tilbyder individuelle foderblandinger til svin, kvæg og fjerkræ samt alt til planteavlere Vi er i front med den nyeste faglige viden og understøtter altid vores rådgivning med fakta Vi er stærke på mineraler og vitaminer til økologisk brug Vi står for kontinuitet og kvalitetssikring og er din stabile sparringspartner på økologi Vi har fingeren på pulsen når det gælder nye regler, krav og lovgivning

Vi tilbyder et

gratis specialistbesøg hvor vi sammen gennemgår din bedrift. Se hvad du får ud af et specialistbesøg og book på

danishagro.dk/specialist Du kan også booke på 7215 8000

MARK & STALD

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

600.000 kr. mindre til økologerne i 2018 Driftsresultatet dykkede markant på de økologiske bedrifter sidste år – som det gjorde på alle landbrug. På heltidsbedrifterne faldt resultatet fra 1,1 mio. kr. i rekordåret 2017 til 462.000 kr. i 2018 AF KAREN MUNK NIELSEN

Ingen merindtjening på mælk Mælkeprisen faldt med 21 øre/kg fra 2017 til 2018, og det gav de økologiske mælkeproducenter et dyk på en lille mio. kr. i gennemsnit. Resultatet er fortsat positivt, men der er stor variation mellem bedrifter. Den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 2,1 mio. kr., mens den ringeste fjerdedel kom ud med et minus på en halv million kr. Økologisk mælk har de senere år givet noget bedre afkast end konventionel, men i 2018 blev denne forskel udlignet.

ØKONOMI: Siden 2011 har der været positive tal på den gennemsnitlige øko-landmands bundlinje, og det var der også i 2018, men der er tale om et drastisk fald på 600.000 kr. i forhold til året før. Årsagen er primært lavere priser og en dårlig høst i 2018, oplyser Danmarks Statistik, som netop har offentliggjort tallene.

Svin går i 0 Svineproducenterne oplevede et fald i afregningsprisen på 400 kr. pr. slagtesvin og har måttet indkassere en endnu større tilbagegang. Fra et driftsresultat på 1,8 mio. kr. i 2017 endte 2018 i et stort rundt 0. Indtjeningen har de seneste to år været ens i den i den konventionelle og den økologiske svineproduktion, men det

ØKONOMI

Resultatopgørelse for hel�dsbedri�er - Planteproduk�on 600 1000 kr. 500 400 300 200 100 0

2015

2016

2017

2018

Gennemsnit, alle Planteproduk�on, konven�onel dri�

økologiske prisfald er fortsat her i 2019, mens noteringen på konventionelle svin stiger. Det økonomiske resultat på spe-

cialiserede planteavlsbedrifter blev 200.000 kr., hvilket er 340.000 kr. lavere end året før. Mange økologiske bedrifter er

deltidsbedrifter. Ser man på økonomien i den samlede økologiske produktion, blev driftsresultatet mere end halveret og endte i 217.000 kr.

Resultatopgørelse for hel�dsbedri�er - Alle 1200 1000 kr. 1000 800 600 400 200 0

2015

2016

Gennemsnit, alle Konven�onelt landbrug

2017

2018

Gennemsnit, alle Økologisk landbrug

Resultatopgørelse for hel�dsbedri�er - Malkekvæg 1600 1000 kr. 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 -200

2015

2016

2017

2018

Gennemsnit, alle Malkekvæg, konven�onel dri�

Gennemsnit, alle Planteproduk�on, økologisk dri�

Gennemsnit, alle Malkekvæg, økologisk dri�

Oregano reducerer ikke køers udledning af metan Projektet MET-ANO havde store forhåbninger til, at oregano kunne bruges til at reducere køers udledning af metan FORSKNING: Det lød næsten for godt til at være sandt, at krydderurten oregano blandet i foderet kunne få køer til at bøvse mindre metan. Og det er det desværre også. Det må forskere, virksomheder og landmænd bag det GUDP-støttede projekt MET-ANO sande, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse. »Det er lidt af en skuffelse, for vi havde store forhåbninger på forhånd, og vi fik megen omtale, da vi gik i gang med forsøgene. Men det ser desværre ud til at være et vildspor,« siger projektleder for METANO, Kai Grevsen, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet i Årslev. Håbede på 25 pct. reduktion Målet med projektet var at reducere udslippet af metan fra økologiske malkekøer med op til 25 pct., sådan

som man har rapporteret i lignende amerikanske forsøg. Metan er en drivhusgas, der virker 28 gange stærkere end kuldioxid, og metanbøvser fra kvæg udgør hele 40 pct. af dansk landbrugs produktion af drivhusgasser. En dansk malkeko udleder typisk 6-700 liter metangas i døgnet, og derfor har det stor effekt, hvis man kan reducere udledningen af metan fra køerne. Amerikanske forskere har målt en betydelig reduktion, når de tilsatte stærk oregano med et højt indhold af stoffet carvacrol til foderet. Stoffet kan hæmme de metan-producerende mikroorganismer i koens vom. De danske forskere havde derfor et begrundet håb om at kunne reproducere amerikanernes resultater. Forskning kunne ikke bekræftes I de amerikanske forsøg blev der brugt en speciel stærk oreganotype, Vintermerian (Origanum vulgare ssp. hirtum) også kaldet ’Greek oregano’ med særligt højt indhold af aktive stoffer i den æteriske olie. MET-ANO brugte samme type ore-

gano som amerikanerne, men alligevel opnåede de danske forskere ikke samme effekt som de amerikanske kolleger. »Vi mener, forskellen mellem deres og vores resultater ligger i forskellige målemetoder. Efter min vurdering er vores målinger bedre end de amerikanske, fordi vi har gennemført fodringsforsøg og målt metan-udledningen kontinuerligt i gastætte kamre over fem døgn. Amerikanerne har kun målt otte timer umiddelbart efter fodring, og derfor er vores metode meget tættere på forholdene i virkeligheden,« siger Kai Grevsen til Miljøstyrelsen. En anden betydelig forskel var, at amerikanerne havde iblandet den daglige dosis af oregano i nogle få kg af morgenfoderet, mens man i det danske forsøg blandede oreganoen op i alt det foder, koen fik i løbet af et døgn. Dermed blev fordelingen over døgnet forskellig, selv om mængden var den samme. Ikke flere danske forsøg MET-ANO er i dialog med de ameri-

kanske forskere, som har haft succes med oregano-forsøgene. Amerikanerne har undret sig over, at deres resultater ikke har kunnet reproduceres i Danmark og har sagt, de selv vil gå videre med forsøgene. Professor Peter Lund fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, som også er med i projektet, har dog netop hørt fra dem, at de nu heller ikke finder nogen effekt trods de tidligere resultater. »For vores vedkommende vil vi ikke gå videre med oregano. Der er andre tilsætningsstoffer, som kan hæmme den mikrobielle udvikling af metan i vommen, men problemet er, at de modsat oreganoen ikke er tilladte i økologisk produktion. Men man arbejder også genetisk med at fremavle dyr, der udleder mindre metan, og det er altid en god løsning,« siger Kai Grevsen. Side-resultater kan bruges Skønt resultaterne af fordringsforsøgene skuffede, er de dog alligevel vigtige, mener Kai Grevsen. Forskere har øget deres forståelse af, hvordan

forskellige bioaktive planter og tilsætningsstoffer virker i koens vom, påpeger Kai Grevsen, og de har fået ny viden om dyrkning af oregano. Desuden har man i projektet fået erfaringer med dyrkning af oregano, der kan anvendes i produktion som krydderurter og til æteriske olier. MET-ANO har fået 3,8 mio. kr. i støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP Resultaterne af projektets fodringsforsøg bliver offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift ’Journal og Dairy Science’, hvor forskerne bag det amerikanske forsøg publicerede deres resultater i 2013. Resultaterne vedr. økologisk oreganodyrkning er publiceret i Gartner Tidende (marts nummeret 2019). ib@okologi.dk ►►Læs mere: https://okologi.dk/ landbrug/projekter/kvaeg/malkekoeer/nedsat-metan-fra-malkekoeer-fodret-med-oekologiskdyrket-oregano

MAD & MARKED

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Skolerne i Oure fik Årets Øko-pris Bæredygtighed og økologi er mere end ord og tanker på Skolerne i Oure, der vandt Årets Økopris, Foodservice, som blev uddelt ved Det Økologiske Topmøde på Fyn ÅRETS ØKOPRIS

AF VIVIENNE KALLEMEYER Evnen til at tænke og agere bæredygtigt, anvende 97 pct. økologiske råvarer og inddrage skolernes elever i madlavningen var vigtigste motivation for, at Skolerne i Oure løb af med sejren ved Det Økologiske Topmøde torsdag d. 24. oktober på Lundsgaard Gods. “Det betyder meget for os, at vores indsats bliver belønnet med så fin en pris fra Økologisk Landsforening, som er en af Danmarks fremmeste institutioner, når det kommer til bæredygtighed. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi gør, og af vigtigheden af at uddanne de kommende generationer til at tænke og handle ansvarligt,” siger Mette Romer Søborg, medlem af skoleledelsen i Skolerne i Oure. Fast køkkentjans til eleverne Medarbejderne i skolernes kantine, Spisehuset, har langt mere end tre daglige måltider til omkring 1000

elever på menuen. En af deres fornemmeste opgaver er også at uddanne og skabe oplyste verdensborgere fx gennem elevernes obligatoriske køkkentjans, hvor bæredygtighed og økologi omsættes konkret til måltider og arbejdsmetoder. ”Det handler ikke kun om måltider, men om at gøre sig grundige overvejelser, planlægge, anvende gedigent kokkehåndværk og skabe sociale spiseoplevelser,” siger Mads Dreyer, der er en del af ledelsen i Spisehuset. Det gør skolerne bl.a. gennem inddragelsen af eleverne i madlavningen – en aktivitet som øger de unges bevidsthed om måltidets vigtige sociale funktion og samtidig indeholder læring om minimering af madspild, råvarernes anvendelse og sundhed. Og netop det at tænke næste generation ind i arbejdet omkring måltider, økologi og bæredygtighed var en væsentlig årsag til, at en nedsat jury bestående af nøglepersoner fra branchen kårede Skolerne i Oure til vindere af prisen. ”At formidle det økologiske budskab videre er en del af prisens dna. Skolerne i Oure sikrer med deres helhedstankegang og inddragelse af de unge, at både budskabet og konkrete handlinger går videre til næste generation,” siger Helle Borup Friberg, direktør for Økologisk Landsforening. Cirkulær tankegang i køkkenet Konkret har Skolerne i Oure arbej-

Eleverne deltager selv aktivt i madlavningen på Skolerne i Oure, som vinder Årets Økopris. Foto: Skolerne i Oure det med FNs verdensmål nr. 12 og nr. 13., som skal sikre bæredygtige produktionsformer og forbrug samt bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. ”Omlægningen til økologi, bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål har krævet et helt nyt perspektiv i det daglige arbejde og en helt ny tankegang,” fortæller Mads Dreyer og tilføjer, at skolen har en helhedstankegang, som indebærer, at økologi går hånd i hånd med klimatiltag og cirkulær tankegang. Ud over Skolerne i Oure var også Frugtformidlingen og Signatur Hotel

Kort om Skolerne i Oure ►►Skolerne har ca. 1.000 elever fordelt på efterskole, kostgymnasium og højskole. ►►Skolerne har særligt fokus på sport og udøvende kunst på eliteplan, samt på at udvikle de unge både fagligt og personligt. ►►Hver dag bespiser skolernes spisehus de ca. 1.000 elever samt ca. 250 medarbejdere. ►►Spisehuset modtog i 2018 Det Økologiske Spisemærke i guld og anvender 97 pct. økologiske råvarer. ►►Skolerne har lavet aftaler med fynske økologer om at købe lokale råvarer direkte fra gården.

& Konference nominerede til prisen.

Økologisk guldregn Fire produkter blev hædret med prisen Økologisk Guld ved Det Økologiske Topmøde på Fyn Fire markante, økologiske produkter modtog torsdag aften prisen Økologisk Guld, som Økologisk Landsforening i år tildeler bæredygtige, økologiske produkter, og i år havde juryen særligt fokus på produkter fra producenter, som forsøger at leve op til intentionerne bag et eller flere af FNs 17 verdensmål. Produktpriserne blev uddelt på Det Økologiske Topmøde, som fandt sted på Lundsgaard Gods ved Kerteminde på Fyn. Mødet havde samlet professionelle fra hele madbranchen, som var valfartet til det fynske gods for at få inspiration til mere økologi og bæredygtighed bl.a. gennem workshops med pionerer i branchen, samt oplæg ved fødevareminister Mogens Jensen, direktør for Økologisk Landsforening Helle Borup Friberg og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. På dagen var de mange tilhørere med til at hylde vinderne af Økolo-

gisk guld, og Rikke Grønning, chefkonsulent i foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening, glæder sig over, at de økologiske producenter i voksende omfang er begyndt at tage afsæt i FNs verdensmål. »Det er tydeligt, at virksomhederne arbejder meget mere målrettet med bæredygtighed og verdensmålene. Ud over smag og kvalitet er de begyndt at tænke tanker, som rækker langt ud over selve produkterne,« siger hun. Dermed sigter hun både til producenternes brug af alternativ energi, politik om at flyve mindst muligt og øget fokus på dyrevelfærd og på at begrænse madspild. jb@okologi.dk Derfor vandt de guld Mejeri: Mælk ad libitum fra Thise Mejeri, fordi: ”Man har taget udgangspunkt i det naturlige og sat de nyfødte kalves behov i højsædet. Kalvene går sammen med deres mor eller en ”ammetante”, fra de er nyfødte til de er minimum tre måneder gamle - et helt nyt koncept der i den grad tilgodeser dyrevelfærd. Mælken smager dejligt, har en god fylde og aroma.

Vivienne Kallemeyer er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening.

Professionel jury

Repræsentanter fra tre af de fire vindere efter prisoverrækkelsen. Fra venstre er det Peter Mejnertsen fra Mejnerts Mølle, Susanne og Ulla Rokkedahl fra Rokkedahl Food og Marianne Piilgaard fra Thise Mejeri. Frankly Juice kunne ikke deltage. Fotograf: Stephen Freiheit Kolonial: Hvede Signaturbrød fra Mejnerts Mølle, fordi: ”Mejnerts Mølle anvender egne råvarer, bæredygtigt kredsløb, CO2neutralproduktion og 100 pct. sporbarhed. De vægter genanvendelig emballage og skånsom forarbejdning, der bevarer naturlige skal- og kimdele i melet. Brødblandingen giver alle køkkener mulighed for at bage et godt og frisk kvalitetsbrød - alle kan være med, også selvom man ikke har de faglige kompetencer.”

Drikkevarer: Frankly Water lime/mynte fra Frankly Juice, fordi: ”Virksomheden har stort fokus på at minimere spild og udnytte ressourcerne fuldt ud. Det gør de gennem en række unikke samarbejder med andre virksomheder om at genanvende restprodukter fra produktionen. Alle produkter laves på bestilling, hvilket reducerer spildet yderligere. Frankly Water lime/mynte har en helt ren og frisk smag, et glimrende alternativ til søde sodavand og flaskevand.”

►►Produkterne indstilles af producenterne selv og skal opfylde en række krav. ►► Produkterne skal desuden være målrettet foodservicebranchen og skal være lanceret i løbet af det seneste år. ►►Dommerpanelet bestod af: Rie Stendorf Hansen, SE-koncernen, Michael Allerup, Herlev og Gentofte Hospital, Michael Larsen, Gastro & Vino og Søren Buhl Steineche, EAT Køkkenet. Kød/pålæg: Udbenet kyllingeoverlår uden skind fra Rokkedahl Foods, fordi: ”Kyllingerne er en langsomt voksende race og opdrættet med udgangspunkt i naturlig adfærd. Desuden lægges der vægt på kort transporttid til slagteriet, samt at kyllingerne bedøves inden slagtning, hvilket betyder at produktet er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Kødet har en god struktur og smag. At produktet er udbenet, er en god hjælp i en travl hverdag og giver mange flere anvendelsesmuligheder.”

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

1. november 2019 nr. 649

Rømer-familien hopper med på den veganske bølge Hidtil har Rømer-familien været mest kendt for økologiske sodavand, øl og sprut samt chokolade, rawbarer og småkager, men med en ny stor satsning i form af selskabet Rømer Vegan Products håber familien at få en bid af det voksende marked for plantebaserede fødevarer PLANTEBASERET KOST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Selv om den økologiske pionerer Niels Rømer ubetinget er en af de mest garvede messeudstillere i den økologiske branche i Danmark, var der lidt ekstra sommerfugle i maven, da han og sønnerne Aksel og Nicolai Rømer i år satte kurs mod Køln og verdens største fødevaremesse Anuga. Det skete kun knap en måned efter, at iværksætterfamilien registrerede selskabet Rømer Vegan Products ApS i CVR-registeret. Niels Rømer er direktør for det nyetablerede selskab, der er familiens seneste nye store satsning på veganske produkter, som blev præsenteret første gang på messen. At dømme efter interessen i Køln tegner det lyst for selskabet, lyder den umiddelbare vurdering efter Anuga. »Vi har ret store forventninger til de nye produkter, og vi tror så meget på det, at vi fra starten har gearet fabrikken til en stor produktion,« sagde Aksel Rømer, som er overbevist om, at Rømer Vegan-serien vil udvikle sig til en sund forretning. »På messen oplevede vi stor interesse for vores veganske pølser, bøffer og falafelkugler. Folk var genrelt godt tilfredse med både smagen og konsistensen, der differentierer sig en del i forhold til mange andre veganske produkter,« sagde han efter messen. Nyt selskab til de søde sager Forud for Anuga var gået nogle meget travle måneder med produktudvikling og indretning af produktionslokaler i det nedlagte Arla-mejeri i Vrinners, som Rømer-familie overtog, da den købte chokoladeproducenten Woodshade tilbage i 2014. Siden er omsætningen øget betragteligt, og med Aksel Rømer ved roret har selskabet ændret navn til Mols Organic, som ud over chokolade også producerer småkager og rawbarer. Nu får de mange søde sager sel-

Produkterne fra Rømer Vegan kommer efter planen i handlen i Danmark omkring årsskiftet.

skab af plantebaserede falafler, pølser, postejer og burgerbøffer, som fra årsskiftet bliver produceret i lokaler, der blev ledige, da en mjødproducent opsage et lejemål i mejeriet. Veganske varer længe undervejs »Vi havde planlagt at lave plantebaserede produkter længe inden, den veganske bølge kom i gang,« sagde Niels Rømer, da avisen besøgte de knap færdigindrettede produktionslokaler i Vrinners forud for Anuga. Han har brugt et års tid til at finde frem til og anskaffe den maskinpark, som er nødvendig for at igangsætte en større produktion, som i første omgang er målrettet dagligvarehandlen, hvor de første produkter efter planen bliver lanceret ved årsskiftet. Arbejdet med veganske varer er langt fra nyt for familien Rømer, som har importeret tofu og andre plantebaserede produkter gennem mange år via grossistvirksomheden Rømer Produkter. Men det er første gang, han har indrettet en produktionslokale, som mest af alt ligner en kødforædlings

virksomhed med lynhakker, pølsestopper, en stor røgovn og diverse pakkelinjer. Samlet er der tale om en stor investering, som familien dog ikke ønsker at sætte tal på, men Niels Rømer lægger ikke skjul på, at slagteriudstyr er dyrt. Næste stop er NOFF i Malmø Den 12. november drager Rømer Vegan Product igen til udlandet. Denne gang for at deltage i Nordic Organic Food Fair i Malmø, og nu er der efterhånden ved at være styr på hele produktionen. »Men vi kommer til at køre flere testproduktioner, så vi er helt klar til langceringen i januar. Der er altid nogle detaljer, som skal justeres, men vi skal nok nå at blive klar,« forsikrer Axel Rømer. Han håber, at det på længere sigt bliver muligt at købe hovedparten af råvarerne hos danske producenter, og et vigtigt skridt i den retning bliver taget, når stifterne af Hanegal Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaards nye selskab, Organic Plant Protein, er klar til at levere plantebaserede råvarer fra danske økologer.

Niels Rømer glæder sig over, endelig at kunne realisere en gammel drøm om at sælge

Vegansk mad skal Plantebøffer og veganske pølser skal smage af det, de er lavet af – ikke af kød, lyder grundfilosofien bag produkterne fra Rømer Vegan Products PLANTEBASERET KOST TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Ifølge Axel Rømer, direktør for Mols Organic, lægger mange indkøbere især vægt på, at produkterne fra Rømer Vegan Products både er økologiske, glutenfri, veganske og produceret uden soja, og den nyetablerede virksomhed havde flere interessante kontakter med hjem fra Anuga-messen.

»Har du smagt dem?« »Skal du ikke smage?« Den økologiske pioner Niels Rømer er i sit es, når han arbejder med at udvikle nye produkter og finde frem til den helt rigtige smag og konsistens, og han har aldrig været bange for at søge nye veje. Det blev tydeligt, da avisen besøgte Rømer Vegan Products i Vrinners på en travl dag to dage inden afgang til Anuga, som er verdens største fødevaremesse, hvor de første produkter i en ny vegansk serie bliver præsenteret for indkøbere fra hele verden.

For Niels Rømer er ledetråden først og fremmest høj kvalitet og god smag, da han sammen med sønnen Axel Rømer og en lille håndfuld ansatte fra Mols Organic og Rømerfamiliens nyetablerede veganske selskab arbejder med de sidste tilpasninger af smagsprøver til den tyske messe. Alle, som stak næsen forbi produktionslokalerne i det tidligere Arla-mejeri i Vrinners, blev budt på smagsprøver af de ’Rootburgers’, som Niels Rømer kort forinden har stegt i køkkenet hos søstervirksomheden Mols Organic. Kort vej fra ide til handling En tyk ståldør adskiller chokoladeog småkagefabrikken fra familiens nye veganske produktionsanlæg, hvor en dyrt indkøbt produktionslinje til falafler og nuggets står linet op. Den er endnu ikke klar til drift, så smagsprøverne på veganske falafler bliver produceret i gammeldags frituregryder. »Burgeren smager godt, men

MAD & MARKED

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

Stort behov for danske alternativer til soja Ærter, bønner og lupiner fra danske økologer skal i fremtiden erstatte soya og andre importerede proteinkilder til det voksede danske marked for plantebaserede alternativer til kød PLANTEBASERET KOST AF JAKOB BRANDT

veganske varer, som han selv har udviklet. Foto: Jakob Brandt

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, har gennem mange år regnet på, hvor der er huller i de danske forsyningslinjer af økologiske råvarer til den hjemlige fødevareproduktion. Aktuelt er han ikke i tvivl om, at der er et stort udækket behov for økologiske planteproteinkilder, der kan indgå i de mange nye produkter, som de danske fødevareproducenter har i pipelinen til et marked, som skriger på klimavenlige alternativer til kød. »Plantebaserede proteiner til produkter, som er målrettet danskerne i almindelighed og vegetarer og veganere i særdeleshed, er et af de absolut største uudnyttede potentialer for dansk økologi, og det kan kun gå for langsomt med at få sat gang i produktionen,« sagde markedschefen, da Økologisk Landsforening lagde

ikke smage som kød mangler den måske lidt salt,« spørger en ansat. Flere deler den vurdering, og kort efter sætter Niels Rømer kurs mod æltekaret, hvor han masserer ekstra salt og mere af en specialblanding af krydderier ind i plantefarsen til burgerbøfferne. Den lille smagsseance er et ganske godt billede på, hvordan Niels Rømer gennem en lang karriere har arbejdet med produktudvikling, hvor der sjældent er langt fra ide til handling. Det skal ikke ligne kød »Folk, der ikke vil spise kød, har ikke behov for at spise noget, der ligner kød,« siger Niels Rømer, som bevidst har valgt at gå en anden vej end de mange producenter, der forsøger at lave plantebaserede en-til-en kopier af eksisterende kødprodukter, som forbrugerne kender i forvejen. »Vi går efter at lave helt nye produkter af planteproteiner, grøntsager og urter, som har en spændende smag,« siger Niels Rømer, som ikke lægger skjul på, at udviklingsafde-

lingen primært ligger hjemme i hans private køkken i Silkeborg. Som led i produktudviklingen har hele familien inklusive seks børnebørn i alderen fra tre-ni år fungeret som villigt smagspanel, men alle i familien deltager. »Nu har jeg snart levet af vegansk mad i tre måneder, så nu kunne jeg godt snart trænge til en grillkylling,« griner Axel Rømer, mens han stolt viser rundt i produktionen, som mest af alt ligner et slagteri. At produkterne får en form, der ligner de pølser, kødboller og burgerbøffer, som forbrugerne kender, bunder primært praktiske forhold. Dels er det de varer, som fødevareindustriens maskiner er designet til at producere, dels er det former, som det er nemt at arbejde med i en privat husholdning. Det er bare for sjovt Arbejdet med veganske varer er langt fra nyt for familien Rømer, som har importeret tofu og andre plantebaserede produkter i mange år, men

nu glæder de sig til at sælge egne produkter. Til at håndtere den nye maskinpark har Rømer Vegan Products ansat Jakob Kyhl, som tidligere har arbejdet for kødproducenten Hilton. Han kæmper med at justere pølsestopperen, som ikke helt vil acceptere, at den traditionelle tarm er udskiftet med en norsk ’tanggel’, som skal størkne og fungere som pølseskind, når pølsen mellemlander i et calciumbad. Men enkelte pølser er der kommet ud af anstrengelserne, og, og selv om de fleste i familien de seneste tre måneder har ædt sig gennem bjerge af falafler og plantebøffer, frister de til et lille eksperiment. »Jeg henter lige en pølse…«, siger Niels Rømer. Kort efter er han tilbage og plumper en vegansk pølse ned i frituren. »Det er bare for sjovt,« siger Niels Rømer, da han nogle minutter senere fisker den stegte pølse op af olien og skærer den ud i små stykker. Så skal smagsløgene igen på arbejde.

hus til et af to møder, hvor Dansk Vegetarisk Forening (DVF) tiltrak ca. 100 repræsentanter fra mange grene af fødevarebranchen. »Når man køber økologi, tager man et bevidst valg, og de økologiske kunder er ofte også bevidste om mange andre forhold. Det samme gælder de forbrugere, som vælger plantebaserede produkter. De går ofte op i både klima, sundhed og økologi. Derfor undrer jeg mig over, at kun en lille andel af de plantebaserede og veganske produktserier er økologiske, og at produkterne ofte er baseret på udenlandsk soja,« sagde Henrik Hindborg. Stor interesse fra branchen Den vurdering bakkes op af Rune Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening (DVF), som med tilfredshed kan notere, at fremmødet ved de to møder viser, at der er en stor interesse for at gå plantevejen blandt de danske producenter af økologiske fødevarer, og det er der efter hans vurdering flere gode grunde til at gøre. Den vurdering bygger han både på de seneste års salgsudvikling og flere undersøgelser, som viser, at vegetarer og veganere i høj grad efterspørger økologiske fødevarer, og at deres behov langt fra bliver dækket i øjeblikket. »Hos veganerne fylder de dyreetiske motiver mest, og hvis man spiser plantebaseret kost af hensyn til dyrevelfærd, giver det ingen mening, at

maden ikke er økologisk,« siger Rune Christoffer Dragsdahl. Han beskriver økologi og plantebaseret og klimavenlig kost som to megatrends, der overlapper hinanden på mange områder og derfor med fordel kan køre et tæt parløb. »For os hænger bæredygtighed og økologi sammen,« siger Rune Christoffer Dragsdahl, som betrager en stor kønsskævhed, som en stor udfordring. »Vi er nødt til at gøre op med myten om, at mænd skal have kødproteiner, siger han og roser Økologisk Landsforening for at arbejde målrettet for at øge udbuddet af økologiske, plantebaserede fødevarer. Danske økologer er på vej Det går stadig langsomt, men de første danske økologer er begyndt at arbejde med planteproteiner, som kan erstatte soja i human ernæring, og ifølge Jesper Fog-Pedersen er der gode muligheder for at øge produktionen. Han er plantekonsulent i Økologisk Landsforening og peger på, at både hestebønner, ærter og lupin er afgrøder, som passer til det danske klima og giver gode udbytter. »Jeg mener sagtens, at det er muligt at producere planteproteiner, som bliver en god forretning for både landmanden og fødevareproducenterne. Udfordringerne kommer først, hvis vi vil producere kikærter og linser, som kommer fra andre himmelstrøg,« siger Jesper Fog-Pedersen.

Økologi og plantebaseret kost hænger sammen Dansk Vegetarisk Forening (DVF) har lavet en undersøgelse i samarbejde med Coop Analyse, hvor de har spurgt 4.290 forbrugere, som er enten flexitarer, vegetarer eller veganere. Deres svar peget på, at der er et stort udækket behov for økologiske , plantebaserede fødevarer. Hele 84 pct. af de adspurgte angiver, at andelen af økologiske varer i deres daglige indkøb ligger over 40 pct., mens 42 pct. oplyser, at 80-100 pct. af deres fødevareindkøb er økologiske. Hele 55 pct. svarer, at det er vigtigt for dem, at varerne er produceret af danske råvarer, men at de er nødt til at købe mange importerede varer for at få dækket deres behov for plantebaserede produkter. Af besvarelserne fremgår det desuden, at der er størst efterspørgsel efter produkter, som er lavet på basis af linser, kikærter, ærter og diverse bønnesorter samt nødder. Ifølge Katrine Ejlerskov, økologiansvarlig i DVF, viser forbrugerundersøgelser også, at der er behov for flere halvfabrikata, som gør det nemmere for travle forbrugerne at lave plantebaserede retter, hvor de kan nøjes med at tilsætte de ingredienser, som giver retten en særlig smag. »Mange vægter økologi rigtig højt, men de går også op i pris. Løsningen kan måske være at lave blandingsprodukter, hvor ikke alle ingredienser er økologiske,« siger hun. ■ Dansk Vegetarisk Forerning har hovedsæde i København, hvorfra foreningen arbeder for at fremme vegetarisk levevis. I kølvandet på klimakrisen, har foreningen de seneste år oplevet en stor tilstrømning af medlemmer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

1. november 2019 nr. 649

► ANNONCER

 TID & STED

AKTUELLE ARRANGEMENTER OM ØKOLOGI Hvad er bæredygtig emballage? Kom på uddannelses- og inspirationsdag målrettet økologiske virksomheder og bliv klogere på bæredygtig emballage og ressourceforbrug i virksomheden. Få nyeste viden fra branchen og indblik i, hvad der er op og ned i debatten om bæredygtig emballage, ressourcer og cirkulært forbrug. Hvad er muligt, hvilke krav gør sig gældende og hvad forventer den økologiske forbruger? Tilmelding senest torsdag d. 30. oktober kl. 12 via okologi.dk/kalender. Tilmelding er bindende og efter først til mølle-principper. Der er begrænset antal pladser. Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/ Tid: 6. november kl. 9:30 - 15:30 Sted: Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle Arrangør: Økologisk Landsforening Fødevaretrends 2020 – 2022 og fokus på det polske marked Dagens oplægsholder er Flemming Birch, som er ekspert i fødevaretrends og fremtidens forbrug. Del 1: Fødevaretrends 2020-22 Hvilke fødevaretrends er på vej, og hvordan bruger du dem i din produktudvikling og markedsføring? Hvor ligger væksten i fødevarebranchen, og hvad forventer forbrugerne af deres fødevareproducenter og butikker? Flemming Birch tegner et billede af fødevarebranchen og dens kunder i de kommende år med masser af praktiske eksempler fra de mest innovative internationale butikker og producenter. Del 2: Mulighedernes Polen Vækstmarkedet Polen er kampplads for de internationale kæder og en lang række lokale kæder med forskellige målgrupper - og slaget er langt fra afgjort. Polen har haft konstant vækst siden finanskrisen, og købekraften øges konstant. Det gør uddannelsesniveauet også - og betalingsvilligheden over for f.eks. økologiske varer. Flemming Birch elsker Polen og glæder sig til at fortælle om dette enorme marked tæt på Danmark. Udover Flemmings oplæg vil I få udleveret en markedsrapport med et overblik over detailkæder, markedsmuligheder mv. Nærmere oplysninger via okologi.dk/kalender/

2. november kl. 10-16. Biodynamisk Kompost/præparatkursus på Gartneriet Herta. Praktisk kursus i de biodynamiske dyrkningsprincipper og metoder til opdyrkning af en frugtbar jord og planter, der strutter af sundhed, med fokus på kompostfremstilling i haven og mindre gartnerier og brugen af de biodynamiske præparater. For yderligere information og tilmelding til Birthe Holt tlf. 3095 4577 eller birtheholt@live.dk Pris: 500 kr. som inkludere en gourmet frokost af gartneriets afgrøder og formiddags- og eftermiddags-kaﬀe/ te og forfriskninger. Indbetales på konto nr 84011 105644.

8. december kl. 10-16. Mærk maden virker på dig. Workshop om fødevarernes indre kvalitet ved hjælp af ‘empatisk smagstest’, der bruges i biodynamisk frø- og produktudvikling. Med sortsudvikler Christina Henatsch fra Bingenheimer Saatgut. Oversættelse til dansk. Holdes hos Karl Henning Mikkelsen, ‘Højbo’ ved Brande. Se mere på www.biodynamisk.dk Arr. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

 Bog-nyt bages i forvejen. Vær beredt, træk vejret dybt et par gange og hold hovedet koldt, så skal det nok gå.

Tid: 7. november kl. 10:00 - 15:00 Sted følger Arrangør: Organic Export Academy Økologi-Kongres 2019 I november 2019 mødes den økologiske branche igen til Økologikongres. Kongressen er en enestående mulighed for at møde folk fra den økologiske sektor på tværs af faggrænser og for at blive udfordret og inspireret. Kongressen løber over to dage og henvender sig til landmænd, rådgivere, forskere, køkkenledere, organisationer, myndigheder og ansatte i virksomheder, der arbejder med økologiske produkter. Det er muligt at følge arbejdet og siden se programmet og tilmelde sig via kongressens hjemmeside https://okologi-kongres.dk/. Nærmere oplysninger på tlf. 3339 4033 (faglige program), 8740 5420 (øvrige henvendelser) Tid: 20. november kl. 09:00 til 21. november kl. 15:30 Sted: Vingsted Hotel og konferencecenter, Vingsted Arrangør: SEGES Økologi Innovation, Økologisk Landsforening og Landbrug og Fødevarer Private label - en fordel eller en ulempe for økologien? Kom med til en temadag, hvor vi sætter Private Label i fokus – set med økologiens øjne. Få indblik i regler, rammer, fordele og ulemper for virksomheden ved en Private Label-strategi. Hvad er Private Label? Hvad er virksomhedernes fordele eller ulemper ved at vælge en Private Label-strategi? Hvad er spillereglerne for Private Label i samhandlen med detailhandlen? Der er mange holdninger til private label på det økologiske marked. I løbet af dagen afdækker vi fordele og ulemper i teori og i praksis med oplæg fra både producenter og detailhandlen. Nærmere oplysninger og tilmelding (senest tirsdag d. 19. november kl. 12.00) via okologi.dk/kalender/ Tid: 27. november kl. 9:00 - 15:30 Sted: Nyborg Destilleri, Holmens Boulevard 11, 5800 Nyborg Arrangør: Økologisk Landsforening Åbent hus hos skovlandbruger Bjarne Larsen – Hvad, hvordan og hvorfor? Skovlandbrug er flere træer og buske i agerlandet og et mere robust produktionssystem, ligegyldig produktionsgren. Netop træer og buske kan være en del af løsningen i forhold til mange af de udfordringer som landbrugssektoren står overfor, herunder både verdens klima- og biodiversitetsudfordring. Så kom til åbent hus og se og hør om, hvordan skovlandbrug kan udføres i praksis – bliv klogere på hvilke udfordringer og fordele skovlandbruger Bjarne Larsen ser ved produktionssystemet både nu og fremadrettet. Tilmelding: Senest d. 1. december via okologi.dk/kalender Tid: 5. december 2019 kl. 10-14 Sted: Bjarne Larsen, Søndre Forumvej 22, 6715 Esbjerg Arrangør: Økologisk Landsforening

Når du flytter hjemmefra. Meyers. 296 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Med 90 opskrifter på sund og lækker mad, som grønne nybegyndere let kan finde ud af at lave – og har råd til at lave – er det muligt at imponere venner, kæreste og (måske ikke mindst) familien. Så længe man starter med at læse de indledende sider med generelle råd og sørger for, at det nødvendige grej er der og krydderihylden er fyldt, skal det nok gå. Er der mulighed for indflyttergaver, er spændende krydderier fint at ønske sig. Man skal altid læse opskriften igennem og tjekke, at alt er købt ind, så er fremgangsmåden klart beskrevet, og der er opskrifter på brød, der kan

Feast – mit solskinskøkken. Thomas Herman. 278 s. 350 kr. Politikens Forlag. Thomas Herman har taget ferie fra det danske køkken og fundet gastronomisk inspiration under varme, sydlige himmelstrøg. Bogens 100 opskrifter er til dage, hvor der er tid til at kæle for detaljerne og give maden den tid, der er brug for. Også til spisningen. Glem alt om en hurtig gang fødeindtagelse inden man smutter ud ad døren. Det her er til familie og venner med god tid ved bordet, hvor man også har tid til at snakke ordentligt sammen. AB

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Læs mere og tilmeld dig arrangementer på Økologisk Landsforenings hjemmeside: okologi.dk/kalender

Økologiens Have /økologikonsulenterne.dk

Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

1. november 2019 nr. 649

ØKOLOGISK LANDBRUG

ANNONCER ◄

Økologiske gårdbutikker og stalddørssalg, spisesteder, hoteller og catering

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 • www.okologi.dk

www.lokaløkologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Skal DU producere fremtidens økologiske juletræer? Har du sikret dig de bedste planter i den rigtige proveniens til din juletræsproduktion?

LÆR OS MER’

Vores Nordmannsgranplanter er produceret på eget økologisk og Fair Trade certiﬁceret frø, og produceret i egen planteskole. Læs mere på www.fairtrees.dk

ØKOLOGI

Vi tilbyder også øvrige planter til skov, hæk og læ. Du er velkommen til at besøge os, så fremviser vi gerne vore kulturer.

Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på 87580400. Kærlig hilsen eleverne på Kalø

g isk Økolo rugsskole b d n La

DK KALO.

ØKOKATALOGET Din genvej til produkter godkendt til økologisk brug Økokataloget er til for dig, som ønsker nemt at kunne ﬁnde frem til produkter, der er godkendt til økologisk planteproduktion. Her ﬁndes gødninger, jordforbedringsmidler og plantebeskyttelse som er tilgængelige for økologer samlet på et sted. Hjemmesiden er primært rettet mod jordbrugeren, men også til gavn for leverandører.

www.økokataloget.dk

Tlf: 75 76 00 43

Økologisk gødning sælges Flere forskellige typer gødninger (Piller) Såjord og priklejord med økologisk gødning sælges

 KORT & GODT Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. Økologisk Byghalm i rundballer sælges fra lade. Pris 200,kr./stk. afhentet i Ikast. Henvendelse: Gert Ladegaard Jensen. Mobil: 4054 4643. Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linjeskift. Send til ab@okologi.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Næste nummer Annoncedeadline 19. nov. 17. dec. 21. jan.

Udkommer 29. nov. 3. jan. 31. jan.

Økologisk kompost til forskellige formål sælges Økologisk jord til højbede og plantekasser sælges Se vores hjemmeside med priser og information www.farmergoedning.dk

Farmergødning IS v. N/E Mortensen

Se oplysninger om annoncering på

www.okologisk.nu

Økoskilte i smedejern

Toruphøjevej 56,9620 Ålestrup Email: erik@farmergoedning.dk Tlf. 9864 7122 - 6019 1852

På denne hjemmeside vil du ﬁnde links samt opdaterede lister over gødninger, jordforbedringsmidler, plantebeskyttelse, herunder basisstoﬀer, samt frø og vegetativt materiale der må anvendes i økologisk produktion.

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Generalforsamling Økokød F.M.B.A Der afholdes generalforsamling i Økokød F.M.B.A. tirsdag den 12. november 2019 kl. 18.30 i Workshop i

'Mærk madens virkning' ‘Empatisk smagstest' er en ny metode til at undersøge den indre kvalitet af fødevarer. Anvendes af bl.a. Bingenheimer Saatgut i sortsudviklingen af grøntsager. Workshop med eksempler, deltagernes test og egne oplevelser. Med sortsudvikler Christina Henatsch fra Bingenheimer Saatgut.

Søndag 8. dec. kl. 10 - 16

hos Karl Henning Mikkelsen, 'Højbo', Brande Se nærmere om metoden og program på www.biodynamisk.dk Arrangeret af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Sagros landbrugscenter i Billund, Majsmarken 1, 7190 Billund Vi starter med middag, før generalforsamlingen starter kl. 19.15. Generalforsamling ifølge vedtægterne. Efter generalforsamling drøfter vi et dagsaktuelt emne.

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Tilmelding til spisning sker via hjemmesiden eller til Nicolaj Pedersen på e-mail: Nicolaj@okogris.dk eller tlf. 2014 4751 senest den 8.nov. 2019. PS Dagsorden, og hvem der på valg, ﬁndes på hjemmesiden www.okokod.dk

86 49 59 21 surrow.dk

m ed

Grisehytte

rs t

Forværk

Fø

Hønsehus

44 90

Kalve Express

6 77

Kalvehytte l

de t

f.9 Tl

be ds te

. ro ag cn @

.cn ag ro .

fo in

Projektstøttet af

Nr. 650 651 652

1. november 2019 nr. 649

H Å N D VÆ R K

U D V I K L I N G

ØKOLOGISK LANDBRUG HVILKE FORVENTNINGER HAR DU TIL DINE KØER?

FAGLIGT TALT

Hvad kan du gøre for at koen indfrier dine forventninger.

HANS LUND, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Forventer du, at de skal producere gode og sunde fødevarer i rigelige mængder, skal du give dem de bedste vilkår. Gør du det, skal køerne nok levere som forventet

► Sørg for tørt, rent og blødt leje, så hun har det godt, når hun skal være effektiv – nemlig når hun ligger ned og tygger drøv ► Sørg for masser af frisk luft i stalden ► Sørg for at foderkvaliteten er helt i top ► Undgå foder der ikke er i orden og ryd op ved ensilagestakken hver dag ► Sørg for friskt og rent drikkevand i rigelige mængder. ► Rengør drikkekar ofte og helst hver dag ► Sørg for faste rutiner hver dag også ved malkning ► Sørg for ensartet blanding af foder hver gang ► Sørg for at koen ikke kan sortere i foderet. ► Ibland vand, hvis tørstofprocenten er over 40 i fuldfoderblandingen ► Sørg for at køerne er rene. Rent strøelse hver dag.

Koen er som bekendt drøvtygger og er derfor meget afhængig af ensartet og velafbalanceret foder. Er der udsving i foder fra dag til dag, påvirker det omsætningen i vommen. Det giver udsving i foderomsætning og produktion, og i sidste ende dårligere foderudnyttelse og dermed øget CO2-udledning. Rene køer har langt mindre risiko for at

“

Giver du din økologiske ko gode vaner og gode forhold, vil hun kvittere med god sundhed og produktion hver dag. Den sunde og velfungerende ko er også en gevinst for klimaet.

få yverproblemer og dermed høje celletal. Masser af frisk luft er med til at hold koen ren og tør. Jeg har endnu ikke været i stalde med for meget frisk luft, men er ofte i stalde hvor ventilationen er utilstrækkelig. For mange lukker gardinerne, fordi de syntes, det bliver for koldt. Det er ikke for koldt for koen, medmindre der bliver minusgrader i stalden. Det er nok værst for dem, der passer dyrene. Det samme gælder drikkevandet. Er kvaliteten for dårlig, drikker koen for lidt. Vand er en forudsætning for en god omsætning i vommen. Den dårlige vandkvalitet nedsætter de effektive omsætning, da den kan have negativ indﬂydelse på vommiljøet. Giver du din økologiske ko gode vaner og gode forhold, vil hun kvittere med god sundhed og god produktion hver dag. Den sunde og velfungerende ko er også en gevinst for klimaet.

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ OKOLOGI-KONGRES.DK

ØKOLOGI-KONGRES 19 JORDEN KALDER KONGRESSEN ER FOR DIG Med det store udbud af sessioner har du mulighed for at sammensætte dit eget kongres-program, der passer til lige netop dine interesser. TAG DIN MEDARBEJDER MED Som landmand har du den fordel, at du kan tage én eller flere medarbejdere med på kongressen til reduceret pris.

Økologi-Kongressen arrangeres af SEGES, Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i samarbejde med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.