Vestjysk økolog skal drive Arlas første danske innovationsgård

Arla driver i forvejen tre innovationsgårde i udlandet, men nu bliver Danmark hjemsted for den første økologiske innovationsgård, som skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling.

Gr N Omstilling

Denne måned åbnede økologen Torben Sønderby stalddørene til et nyt samlingspunkt for forskere, leverandører og samarbejdspartnere i den vestjyske by Grønbjerg.

Hans gård med 240 sortbrogede Holstein-køer, der i en årrække har leveret 2,4 mio. kg mælk til Arla årligt, bliver nemlig Arlas første danske innovationsgård.

Den skal sætte tempo på udvikling og demonstration af nye løsninger inden for dyrevelfærd, biodiversitet og CO2-reduktion i landbruget, skriver Arla i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at gårdens første projekter har fokus på sektorens største kilde til CO2: Køernes metanudledning.

Der bliver opsat ’sniffere’ ved malkerobotten, der måler køernes individuelle produktion af metan. Halsbånd, der overvåger køernes sundhed døgnet rundt. Og en flytbar foderstation, som sammenligner udledningen af klimagasser fra køer i stald med køer på græs.

ØGER INNOVATIONSKRAFTEN

På innovationsgården skal forskere fra bl.a. Aarhus Universitet teste og demonstrere nye metoder og teknologier og omsætte dem til praksis.

Gården er desuden indrettet til at kunne tage imod leverandører, samarbejdspartnere og forskere fra indog udland, som kan tage del i eller blive inspireret af arbejdet.

»I Arla deler vi regeringens ambition om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Og med den nye innovationsgård kan vi omsætte forskning og samarbejde til praksis, der kan skaleres og indføres på gårde både inden- og udenfor landets grænser. Det er helt afgørende for den innovationskraft, der skal sikre, at vi forbliver relevante og konkurrencedygtige i fremtiden,« siger Hanne Søndergaard, der er koncerndirektør for landbrug og bæredygtighed i Arla.

Blandt gårdens første innovative forskningsprojekter er ’Project Onimit’, som blandt andre Aarhus Universitet og Viking Genetics står bag.

Med såkaldte ’sniffere’ bag fo- dertruget i malkerobotterne kan forskerne måle køernes individuelle metan-udledning og bruge de unikke data i avlsarbejdet til at fokusere på de køer, der udleder mindst CO2

Jeg tror på, at forskning er afgørende for den grønne omstilling inden for landbruget, og jeg har altid været meget interesseret i at følge og investere i nye teknologier.

»Metan fra kvæg udgør i dag den primære kilde til CO2e-udledning på gårdniveau. Så der er et kæmpe potentiale i at udvikle og dele nye teknologier og metoder, som gør os i stand til at reducere køernes metanudledningen,« siger Hanne Søndergaard.

IKKE ET TILFÆLDIGT VALG

Det er ikke tilfældigt, at det er lige præcis Torben Sønderbys landbrug, der er udvalgt som Arlas første danske innovationsgård.

Torben Sønderby har blandt andet installeret 2.500 m2 solceller, som producerer strøm svarende til 130 pct. af gårdens forbrug - og så er

Samgræsning med kvæg og får kan give flere fordele

Et forsøg i Frankrig viser positive effekter af at lade får og køer græsse sammen.

Lader man får og køer græsse sammen, øger det produktiviteten ifølge et nyt fransk forsøg. Det skriver In- novationscenter for Økologisk Landbrug. I forsøget testede forskerne tre økologiske systemer; et kun med kvæg, et alene med får og et med begge arter sammen i fordelingen 60:40 i køernes favør.

Projektet forløb over fire år på 39 ha vedvarende græs med 29 dyreenheder.

MINDRE KRAFTFODER

I mix-systemet græssede kvæg og får sammen i begyndelsen af sæso- nen og frem til fravænningen af lam, hvorefter afgræsningen tog særlige hensyn til parasitbelastning og færdigfedning af lam.

Den øgede produktivitet sås især hos fårene, hvor lammene voksede hurtigere og nåede slagtevægten efter 166 dage mod 188 dage i systemet kun med får.

Fårenes huld og reproduktion var også bedre, og samtidig var der et lavere forbrug af ormemidler og et lavere indkøb af kraftfoder. Derudover

Torben Sønderbys landbrug Klink danner rammen om Arlas første danske ”innovationsgård”, som skal forske i nye teknologier inden for dyrevelfærd, biodiversitet og klima. I første omgang vil forskningen primært sigte mod reduktion af køernes metan-udledning. Foto: Arla var udledningen af drivhusgasser

10,9 pct. lavere end i systemet kun med får.

MINDRE EFFEKT HOS KVÆG

For køerne var effekten mindre - her var både tilvækst, produktivitet og kraftfoderforbrug det samme, uanset om der var tale om et rent kvægsystem eller mix-systemet. Dog sås en højere tilvækst hos køerne i græsningssæsonen.

Forskerne skriver dog, at der i mix- gården 80 pct. selvforsynende med foder. Derudover er Torben Sønderbys landbrug økologisk, hvilket gør Klink til Arlas første økologiske innovationsgård. Det giver mulighed for en anden type forskning end på Arlas øvrige innovationsgårde i Sverige, Tyskland og Storbritannien. systemer kan være mere arbejde i det for landmanden, men at det ikke er en problemstilling, som man har undersøgt. De kan heller ikke udelukke en øget risiko for smitte mellem dyrearterne, selvom det ikke blev observeret i forsøgsperioden.

Det glæder Torben Sønderby, at han kan bidrage til at styrke fremtidens økologiske landbrug og dele viden og erfaringer med alle Arlas landmænd på tværs af kategorier og markeder.

»Jeg tror på, at forskning er afgørende for den grønne omstilling inden for landbruget, og jeg har altid været meget interesseret i at følge og investere i nye teknologier. Derfor er det fantastisk, at jeg kan bidrage til innovation på den her måde og komme helt tæt på udviklingen,« siger Torben Sønderby.

Økonomiske beregninger viser, at udbyttet per DE var forbedret på grund af de forbedrede resultater hos fårene. Kalvekødet var dog svært at få afsat på det franske marked og blev derfor solgt til en lav pris.

H Ns M Atter Komme Ud

FUGLEINFLUENZA: Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophævede Fødevarestyrelsen d. 20. april kravet om at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde. Samtidigt bliver det igen tilladt at tage til udstillinger med høns og andet fjerkræ. Dermed slutter knap fem måneder, hvor fjerkræ fra økologiske besætninger og frilandsbesætninger har været indelukket for at undgå, at dyrene bliver smittet med den smitsomme fugleinfluenza, H5N1. Smittebeskyttelse er fjerkræejerens ansvar. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen fortsat at alle, der har med fjerkræ at gøre, passer på deres dyr ved blandt andet at fodre under tag og skifte fodtøj, inden de går ind til dyrene. /jb

ARBEJDSGRUPPE SKAL LØSE PFAS-DILEMMA

FORURENING: Naturstyrelsen har netop sat et midlertidigt stop for naturpleje på ca. 3.000 ha statslige naturområder på grund af PFASforurening. Nu skal en ny arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interesseorganisationer finde løsninger på, hvordan naturplejen på arealerne fortsat kan sikres, og hvordan de berørte landmænd kan hjælpes bedst muligt. Arbejdsgruppen består ud over Naturstyrelsen af faglige repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyresen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Ornitologisk Forening. /hhk

Syntetiske Midler Er V R Re

PESTICIDER: I økologien må landmænd bruge udvalgte naturlige bekæmpelsesmidler, mens de konventionelle må bruge syntetiske. Sidstnævnte er langt mere skadelige, viser et nyt studie, der har sammenlignet de to typer af midler. I studiet, der er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Toxics, har forfatterne undersøgt 256 aktivstoffer tilladt i konventionelt landbrug og sammenlignet dem med 134 naturlige aktivstoffer, som er tilladt i økologi, både ud fra midlernes toksicitet samt hvor hyppigt de bruges. De syntetiske har langt flere sundheds- og miljøadvarsler, grænseværdier er knyttet til flere af dem, og de nedbrydes langsommere i miljøet. /hhk

Lavbundsindsats G R Frem Ad

KLIMA: Nye tal viser, at der er kommet skub i arbejdet med at udtage lavbundsjorder for at sænke klimabelastningen. I september 2022 var der igangsat udtagning af ca. 16.300 hektar, som på et halvt år næsten er fordoblet og steget til ca. 30.400 hektar. Det oplyser Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Det er dog kun 4.063 ha, som er under realisering. Ved sidste års ansøgningsrunde for ekstensivering blev der søgt for ca. 5.000 hektar. Årets ansøgningsrunde for ekstensivering er stadig åben og er derfor endnu ikke medregnet i opgørelsen. /hhk

De økologiske ægproducenter har fjernet fiskemel fra foderet til høns. Det har ført til et fald i PFAS, men omvendt er der begyndende problemer med dyrevelfærden, fordi fodererstatningen ikke er lige så god. Arkivfoto: Økologisk Landsforening