1 minute read

Dagrofa sælger mere økologi på et presset dansk marked

Til trods for at det økologiske marked var udfordret af høj inflation i 2022, formåede Dagrofakoncernen at øge salget af økologiske varer med syv pct. i forhold til året før.

DETAILSALG

Mens den hjemlige detailhandel samlet oplevede tilbagegang i salget af økologiske fødevarer i 2022, kunne Dagrofa notere en fremgang i salget på syv pct. Det er især et øget salg af private label-serien Grøn Balance, som løfter salget, og koncernen oplyser, at den holder fast i ambitionen om en samlet årlig vækst i økologisalget på 10 pct. på tværs af foodservice og detail.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse, hvor private label chef Steffen Winther tilskriver koncernens private label-serie Grøn Balance en stor del af æren for sidste års økologiske salgsfremgang. Alle fødevarer i serien er økologiske, og mens flere forbrugere skruede ned for deres økologiske forbrug i 2022, oplevede Dagrofa en voksende interesse for Grøn Balanceprodukterne, og ifølge Steffen Winther

Vi har de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balanceserien, og det har kundrene også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2 pct. højere end for et år siden er det ikke helt tilfældigt:

»Vi har i de seneste år arbejdet med at forbedre og synliggøre Grøn Balance-serien, og det har kunderne også kvitteret for. I dag ligger Grøn Balances omsætningsindeks 2,2 pct. højere end for et år siden. Forbrugerne oplever, at de får et rigtig godt økologisk og miljøbevidst produkt med efterspurgte værdier til en konkurrencedygtig pris, og så køber de det selvfølgelig igen,« siger han.

Dagrofa-koncernen står ifølge Økologisk Landsforenings markedsrapport for godt fem pct. af det danske detailsalg af økologiske fødevarer, og salgsfremgangen lander som en positiv nyhed i Økologisk Landsforening, hvor markedschef for detail Birgitte Jørgensen håber, at den positive udvikling er en indikation på, at det økologiske hjemmemarked er ved at bedre sig efter et turbulent 2022.

»Det er altid positivt, når vi ser kæder, der udnytter mulighederne for at udvikle det økologiske marked, og vi er glade for vores gode samarbejde med Dagrofa,« siger Birgitte Jørgensen.

FOKUS PÅ ØKOLOGI OG MILJØ

Foruden arbejdet med at synliggøre økologi og sikre et bredt økologisk udvalg, ligger en stor del af nøglen til at nå Dagrofas CSR-mål i Grøn Balance. Selvom økologimarkedet er udfordret af forbrugernes nedsatte købekraft, oplever Dagrofa en støt stigning i salget af Grøn Balanceprodukter, og Jesper Gottschalk Bjerring, kommerciel direktør i Dagrofas Meny-kæde, forklarer, at markedet i øjeblikket skubber kunderne yderligere i retning mod kædernes egne mærker frem for mærkevarerne.

»Det har faktisk været en stigende tendens gennem de seneste år. Grøn Balance repræsenterer mange af de værdier, forbrugerne efterspørger, og som vi i Meny gerne vil imødekomme og fremme. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at synliggøre Grøn Balance, som netop har fokus på økologi, miljø, sundhed og høj kvalitet,« siger han.

This article is from: