FORAGER OG KØRESPOR

Forager og kørespor er markens klimasyndere

Forageren og køresporene har vist sig at være markens helt store klimasyndere. Områder med tæt pakket jord udleder mellem 1,3 til 42 gange så meget lattergas, som områder uden jordpakning. Det viser et studie fra Aarhus Universitet.

Hovedpointer:

• Jo mere pakket jorden er, desto mere lattergas udleder den.

• Det er især gyllekørsler om foråret, der er problematiske.

• Ved at køre færre gange og med de rigtige maskiner og rigtige dæk kan man mindske jordpakningen.

Af Malthe Karstensen, mka@okologi.dk

Trafikken af tunge maskiner i markens kørespor presser jorden sammen, og et studie viser nu, at netop den pakning af jorden øger risikoen for udledning af lattergas markant. Det samme gør sig gældende i forageren, hvor maskinerne vender.

Dermed kan kørespor og forager betegnes som markens klimasyndere.

Det skriver DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i forbindelse med offentliggørelsen af studiets resultater på sin hjemmeside.

Når jorden presses sammen på grund af tunge maskiner, så øger det udledningen af lattergas.

”Lattergas er en meget kraftig drivhusgas, derfor har vi valgt at samle al den viden, vi har omkring, hvordan jordpakning påvirker udledningen af lattergas. Indtil nu har der været meget fokus på gødskning og brug af planterester, altså selve tilførslen af kvælstof og kulstof, men de jordfysiske forhold er jo også en del af ligningen,” forklarer professor Lars J. Munkholm fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Op til 42 gange så meget lattergas

Når jorden presses sammen på grund af tunge maskiner, så øger det udledningen af lattergas. Delvist iltfrie forhold sammen med tilgængeligt kvælstof, der kan omsættes, er nogle af faktorerne, som medvirker til dannelsen af lattergas. Jordpakningen spiller altså en rolle, fordi det er med til at skabe et miljø, der er iltfrit.

”Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinuerte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden. Når det sker i områder, der på samme tid har både kvælstof og kulstof til rådighed, så opstår lattergas,” siger Lars J. Munkholm.

I studiet har man fundet, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det var især dyrket jord og græsmarker, der var hårdt ramt. Med andre ord får jordpakning risikoen for udledning af lattergas til at stige med op til 42 gange.

Dog er 42 en ekstrem, og normalt regner man med en faktor to – altså dobbelt udledning af lattergas fra områder med jordpakning ift. områder, hvor jorden ikke er pakket.

Gyllekørsel er problematisk

Det er især gyllekørsler om foråret, der er problematiske, da man både kører med tunge maskiner, som pakker jorden, og tilfører både kvælstof og kulstof til marken, samtidig med at jordpakningen kan forværres, hvis der er vådt. Her forekommer markante toppe i lattergasudledningen, og de vil være mere udtalte i f.eks. køresporene.

Når jorden er pakket, så har den mindre poreåbninger, ligesom porerne ikke hænger sammen; de er med andre ord ikke kontinuerte, og det hæmmer transporten af ilt rundt i jorden.

Lars J. Munkholm, professer fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

Ifølge Lars J. Munkholm kan man køre mere intelligent, hvis man vil nedsætte risikoen for den øgede lattergasudledning. Det vil sige, at man bør køre færre gange og med de rigtige maskiner, de rigtige dæk og det helt rigtige dæktryk.

Forskningen fortsætter desuden i nye projekter, hvor forskerne skal se nærmere på de jordfysiske forhold og mekanismer ift. biokul og gødskning. Derudover er et andet projekt med fokus på udvikling af ny teknologi til optimering af kørslen i marken ved høst af slætgræs også blevet søsat.

I studiet har man fundet, at der bliver udledt mellem 1,3 og 42 gange så meget lattergas i områder med pakket jord, og det er især dyrkede marker og græsmarker, der er hårdt ramt. Foto: Colourbox