6 minute read
PLANTEGØDNING
Sådan kan en produktion med plantegødning se ud
Det er muligt at forsyne sine afgrøder med tilstrækkelig næring fra plantegødning. Chefkonsulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, viser her tre modeller for, hvordan man kan gøre.
Af Henrik Hindby Koszyczarek, hhk@okologi.dk
Klimaaftrykket fra plantebaserede fødevarer dyrket med plantebaseret gødning forventes at være væsentligt lavere end med husdyrgødning, fordi man undgår metanudledningen fra husdyrene. Og ifølge Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er det muligt at sammensætte realistiske sædskifter og forsyne
Sven Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk landbrug
afgrøderne med tilstrækkelig næring udelukkende med egenproduceret eller indkøbt plantegødning. Det skriver innovationscentret i en pressemeddelelse.
Sven Hermansen har med udgangspunkt i eksempler fra praksis opstillet tre modeller for, hvordan en afkoblet, plantebaseret produktion kan se ud. Grundlæggende handler det om at skrue op for sædskifterne og erstatte animalsk gødning med hhv. grøngødning, komposteret have-/parkaffald og organisk handelsgødning.
Et no-input system
I et no-input system forsynes afgrøderne udelukkende med næringsstoffer fra jordens pulje, grøngødning samt kvælstof fikseret via bælgplanter.
Sven Hermansen foreslår i denne situation et seksmarksskifte med kløvergræs, korn og bælgsæd, efterafgrøder, hvor det er muligt, og hvor vintersæden gødes med ensileret eller frisk grøngødning. ”Uden helårsgrøngødning på en del af arealet kan det ikke hænge sammen. På nogle jorde kan man godt tære på jordpuljen i et stykke tid, men det vil ikke være muligt at opretholde udbytterne på længere sigt, og der er risiko for at udpine jorden,” siger Sven Hermansen.
Det kompostbaserede system
Når gødningen skal være plantebaseret, er have-/parkaffald og lignende produkter en oplagt kilde til næringsstoffer. Enkelte økologiske planteavlere har en sådan gødningsstrategi, som kan illustrere muligheder og udfordringer ved store mængder have-/parkaffald. Innovationscenter for Økologisk Landbrug afprøver aktuelt have-/parkaffald beriget med kløvergræsensilage og tang i et forsøg på at sænke kompostens C/N-forhold og opnå en højere førsteårs virkning af komposten. ”Udgangspunktet er samme sædskifte som i no-input, men resultatet bliver mere robust i kraft af kulstofopbygning og gode næringsstofbalancer for P og K. Vil man basere planteavlen på kompost, viser erfaringerne, at virkningen kommer, når man tilfører kompost flere gange over en årrække,” siger Sven Hermansen.
Forbrugere er ikke villige til at betale mere for plantebaseret gødning
Om plante- og grønsagsavlerne bruger plantebaseret eller husdyrgødning til deres afgrøder er ikke så vigtigt, lyder budskabet fra ni forbrugere, der har deltaget i en fokusgruppe om økologers brug af gødning.
Hovedpointer:
• For størstedelen af en fokusgruppe på ni personer er det ikke vigtigt, om økologernes gødning kommer fra planter eller husdyr.
• Få af fokusgruppens deltagere er dog villige til at betale en merpris, hvis der er brugt plantebaseret gødning – men så skal der samtidig være en markant klimaeffekt.
• Et nyt projekt vil gennemføre gødningsforsøg i 20222024 med kløvergræsensilage, en beriget kompost og en pelleteret gødning baseret på hestebønner.
Af Henrik Hindby Koszyczarek, hhk@okologi.dk
De økologiske planteavlere behøver ikke føle sig nødsaget til kun at bruge plantebaseret gødning, hvis de skal sælge deres fødevarer til de klimabevidste forbrugere. I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i svarene fra en fokusgruppe på ni fleksitarer – folk, der overvejende spiser plantebaseret, men også spiser kød indimellem – som har delt deres syn på økologernes brug af gødning med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Det overordnede budskab fra fokusgruppen er, at valget af gødning ikke er særlig vigtigt. Kun få er villige til at betale en merpris for den plantebaserede gødning – og kun hvis det samtidig sænker landbrugets klimaaftryk mærkbart. ”De grønne forbrugere ved godt, at økologerne bruger husdyrgødning, og det er ikke i sig selv et problem for dem. Gødningsforhold ligger langt nede på listen over bekymringer hos disse forbrugere. De skærer ned på kødforbruget af hensyn til klimaet, og ser gødningsspørgsmålet i en større sammenhæng end fremstillingen af den enkelte fødevare. De er klart positive over for plantegødning, men kun hvis prisen er den samme. Præsenteret for et ’mærke’, der dokumenterer, at der er brugt plantegødning i fremstillingen, er kun få villige til at betale en merpris, og kun hvis det kan gøre landbruget markant mere klimaenligt,” siger Dorte Rübner Lauridsen fra Rybner Analyse i en pressemeddelelse fra innovationscentret.
Hun har gennemført fokusgruppeinterviewet i forbindelse med innovationscentrets projekt ’Plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer’. Det er vigtigt at pointere, at resultaterne er kvalitative, da de er baseret på en lille udvalgt målgruppe og dermed ikke er repræsentative. ”Men det er et godt udgangspunkt for at stille de rigtige spørgsmål i en større forbrugerundersøgelse, som vi vil gennemføre i 2023,” siger projektleder Morten Winther Vestenaa og tilføjer: ”Det er interessant for økologiske landmænd at vide, om der er et marked for fødevarer, der er rent vegetabilsk fremstillet.”
Godt og skidt nyt
Udsagnene fra fokusgruppen er både godt og skidt nyt for økologerne. Den dårlige nyhed er, at økologiske planteavlere ikke umiddelbart kan regne med at få dækket eventuelle meromkostninger ved at bruge plantebaserede gødninger. Fordelen er, at økologerne kan vælge de gødninger, som passer bedst til produktionen uden at frygte modstand hos forbrugerne – i hvert fald så længe disse gødninger bidrager til at udnytte tilgængelige ressourcer og gavner klimaet.
Morten Winther Vestenaa uddyber, at projektet i første omgang har fokus på økologiske forbrugere, som ønsker at reducere deres kødforbrug, fordi de udgør en tilpas stor forbrugergruppe. ”Hvis vi spurgte veganerne, ville vi nok få andre svar, men de udgør en meget lille niche i nichen og er derfor mindre relevante for økologisk planteavl lige nu,” forklarer han.
Tester plantegødning i forsøg
Det overordnede formål med projektet er at skabe en rentabel og klimavenlig økologisk produktion af plantebaserede fødevarer. Foruden forbrugernes holdninger tester projektet forskellige plantebaserede gødninger i praksis og regner på klimabelastning og økonomi i systemer, der er afkoblet husdyrproduktionen.
Gødningsforsøgene gennemføres i perioden 2022-2024, og her afprøves kløvergræsensilage, en beriget kompost og en pelleteret gødning baseret på hestebønner. Ønsket er at belyse og dokumentere produkternes effekt på både udbytte og klima. De plantebaserede gødningers effekt sammenholdes med svinegylle, og der måles fra 2023 forskel i lattergasudledning fra parcellerne. ”Når forsøgene er gennemført, kan økologiske landmænd på oplyst grundlag vurdere, om plantebaseret gødning er en fremtidig gangbar løsning i deres produktion,” siger Morten Winther Vestenaa.
Systemer baseret på handelsgødning
Der er på markedet forskellige gødninger produceret uden husdyrgødning i nogen dele af processen, og som kan kombineres til et optimalt forhold mellem N, P og K. ”Med handelsgødninger vil man i vid udstrækning kunne opfylde afgrødernes behov, og man vil kunne dyrke mere krævende specialafgrøder som fx græsfrø,” siger Sven Hermansen, der som eksempel har regnet næringsstofbalancer for et sædskifte med frøgræs, bælgsæd, og tre år med korn, bl.a. brødhvede.
Næringsstofforsyningen kommer her fra en kombination af kompost og vinasse. Gødningsplanen er tæt på grænsen på 170 kg total-N pr. hektar. ”Samtidig er vinterhvede og frøgræs på kanten af at få den anbefalede tilførsel. Det kan man kompensere for ved at dyrke en mindre krævende afgrøde, fx vinterrug, som konsumafgrøde,” siger han.
Om fokusgruppe-interviewet
Ni personer med et vist økologisk forbrug og med interesse for at spise mere grønt (fleksitarer) har deltaget i en fokusgruppe ledet af Rybner Analyse. Samtalen tog udgangspunkt i disse overordnede emner:
