Denne avis skal inspirere økologer til at styrke deres produktion

AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

For 10 år siden udkom et stort metastudie fra UC Berkeley, der gav svar på en vedvarende debat om udbytteforskelle i den økologiske og konventionelle produktion.

Forskerne havde gennemgået 115 studier på området og konkluderede ud fra det, at økologiske udbytter i gennemsnit lå ca. 19 pct. under de konventionelle.

De fandt dog samtidig, at hvis alle økologer fulgte best practice - altså tog de tiltag med bedst virkning i brug på marken - kunne udbytteforskellen reduceres til kun ca. 8 pct. Studiet fremhævede specifikt udbredelse af polykultur og bedre sædskifter som metoder, der kan mindske udbyttegabet.

At hæve udbytterne er et langt, sejt træk at arbejde med, men bæredygtighedskrisernes alvor kalder på, at der sættes turbo på innovationskraften i landbruget ved at sikre, at ny viden deles, og tiltag implementeres i markerne i et helt andet og hurtigere tempo, end vi før har set.

Berkeley-studiet har nu 10 år på bagen, og meget er sket i økologien siden da.

Vi mener derfor, at det var på tide at undersøge, hvordan udbytteforskellene er i dag i Danmark og samtidig give økologerne inspiration til, hvordan de kan optimere deres drift og dermed sikre mere stabile og øgede udbytter.

Dermed blev projektet ’Best Practice: Robust Økologisk Planteproduktion’ født, og vi har gennem hele 2024 skrevet artikler om studier og landbrugere, der viser metoder til, hvordan en moderne økologisk planteproduktion kan sikre stabile, robuste udbytter, gode høstmetoder og samtidig gøre forholdene endnu bedre for biodiversiteten og miljøet.

Eftersom de økologiske bedrifter er vidt forskellige, både hvad angår jordforhold, adgang til næringsstoffer, økonomi, størrelse og sortsvalg er der næppe én løsning, som alle kan tage til sig.

Vi har gennem hele 2024 skrevet artikler om studier og landbrugere, der viser metoder til, hvordan en moderne, økologisk planteproduktion kan sikre robuste udbytter, gode høstmetoder og samtidig gøre forholdene bedre for biodiversiteten og miljøet.

Vi har derfor sigtet efter at skrive artikler om tiltag over en bred kam, f.eks. om metoder til bedre sædskifter, ny teknologi, styrkelse af jordfrugtbarheden, næringsstofforsyning og biodiversitetsfremmende tiltag ved marken.

Målet er, at så mange planteavlere som muligt - uanset baggrund og økonomiske forhold - kan hente ny, brugbar viden i denne udgivelse og få inspiration til at optimere produktionen.

På den måde kan den økologiske planteproduktion blive mere robust, sikre højere udbytter, samtidig med at aftrykket på klimaet, biodiversiteten og miljøet reduceres. Det vil i sidste ende også øge økologernes konkurrenceevne.

Ud over inspirationsartiklerne har vi fået Innovationscenter for Økologisk Landbrug til at lave en opdateret statistik, som viser de seneste tal for udbytteforskellene mellem den konventionelle og økologiske produktion herhjemme.

Tallene er ikke globale som Berkeley-studiets, men de er relevante for vores læsere og viser stadig en tydelig kløft i udbytterne, som nødvendiggør arbejdet med at optimere den økologiske produktion.

Vi har desuden bedt ØkologiRådgivning Danmark om at give et samlet overblik over de tiltag - lavthængende frugter om man vil - som økologerne kan gøre brug af mere eller mindre her og nu uden at skulle et smut forbi banken for at låne penge til en større investering.

Flere af artiklerne ledsages også af inspirerende film fra økologiske producenter og findes online på www.økonu.dk.

Vi håber, at I får ny og brugbar viden med herfra – god læselæst.

3 KORTE NYHEDER OM ØKOLOGISK PLANTEAVL FRA ØKONU.DK

AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

TRÆSTRIBER KAN UNDERSTØTTE INSEKTER, SOM HAR EN VIGTIG DOBBELTFUNKTION

Et nyt studie fra University of Alberta, Canada, viser, at striber af træer ved marken understøtter nyttedyr med en dobbeltfunktion, idet de både bestøver markerne og ofte lever af skadedyr. Studiet fandt, at træstriber resulterede i over 33 gange flere svirrefluer ved rapsmarker, sammenlignet med hvis der er græs i stedet for træer.

Fluefamilien, som ligner bier og hvepse, bevæger sig mellem markerne og deres kanter og lever af nektar og pollen fra blomstrende afgrøder. I den proces bestøver de afgrøderne, hvilket kan øge udbyttet, men insekterne giver også en dobbelt fordel, da deres larver ofte lever af skadedyr med bløde kroppe som bladlus og trips.

»Set fra et landbrugsperspektiv betyder resultaterne, at vi kan få mere for pengene,« siger hovedforfatter og ph.d. Rachel Pizante fra Faculty of Agricultural, Life & Environmental Sciences. til universitetets hjemmeside og tilføjer:

»Hvis vi planter flere træer på markkanterne, vil de voksne bestøvere blive i afgrøderne, og de vil så producere larver, hvilket fører til mere skadedyrsbekæmpelse.« Selvom studiet fandt sted i Canada, finder Bent Rasmussen, biolog og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, det sandsynligt, at resultaterne også kan bruges i dansk kontekst. Han fortæller, at forskning i nyttedyr er et område, som innovationscenteret forsøger at få midler til at udbrede herhjemme.

»Der er ingen diskussion, om teorien er rigtig, men vi mangler de konkrete beviser for, at nyttedyrseffekten kan genfindes i en skala på mark- og landskabsniveau, der stor nok til, at vi kan omregne den til en reel økonomisk effekt,« siger han, men fortæller også, at det indtil videre har været svært at få finansieret sådanne projekter fra landbrugsfondene.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems & Environment.

UNIVERSITET: SKOVLANDBRUG ER ET TILTAG, DER GAVNER KLIMAET

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, men også en ændring af jordens kvælstofcyklus.

Foto: Uffe Bregendahl

Ifølge Aarhus Universitet er der nu så robuste data for den gavnlige effekt fra skovlandbrug, at praksissen sammen med en række andre metoder optræder som et virkemiddel for klimaet i universitetets seneste klimavirkemiddelkatalog.

Træerne binder eksempelvis kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter, bl.a. fordi træerne hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når de høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden.

Klimafordelene ved skovlandbrug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være ph.d. i agroøkologi også er medforfatter til klimavirkemiddelkataloget; en anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.

Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre.

I sidste års katalog var skovlandbrug en såkaldt ’bobler’ på listen over klimatiltag.

VI OVERSER RAPS I DEN GRØNNE OMSTILLING

Raps har et stort potentiale som en vigtig proteinafgrøde i fremtidens klima, og derfor bør den undersøges nærmere. Det mener Søren Krogh Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg.

»Raps er en overset afgrøde i den grønne omstilling, og det er synd og skam. Først og fremmest er det den eneste kombinerede olieog proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader,« forklarer han.

For selvom raps bliver dyrket som olieplante, er den samtidig en rigtig god proteinplante.

»Når man dyrker andre proteinafgrøder, står man ofte med et biprodukt, som det kan være svært at udnytte. Men i rapsplanten er biproduktet olie, som vi allerede kender og bruger, og der derfor er efterspørgsel på,« uddyber han.

Skallerne, der omkranser oliefrøene og beskytter dem mod skadedyr, vil kigge på i et projekt, de har søgt om midler til.