De rigtige efterafgrøder kan give landmænd en hjælpende hånd i ekstremt regnfulde år som i år, fordi rodnettet hjælper med at dræne markerne.
Her ser vi bunden af økolog Morten Pedersens mark, der hvert forår undersås med syv frøsorter. Han er en af flere økologer, vi har besøgt i løbet af 2024; fælles for dem er, at de arbejder med nye praksisser og regenerative metoder, der kan gøre økologien mere udbytterig, robust og forbedre biodiversiteten samt potentielt mindske klimaaftrykket.
S. 13
S. 16 S. 20
LAYOUT
PROJEKTLEDER
Line Hedeboe, lhe@okologi.dk
REDAKTØR OG JOURNALIST
Henrik Hindby Koszyczarek hhk@okologi.dk
JOURNALIST
Uffe Bregendahl ubr@okologi.dk
INDHOLD
Leder: Denne avis skal inspirere økologer til at styrke deres produktion s. 3
RÅDGIVNING
Vejen til højere udbytter: Mindre jordbehandling, flere efterafgrøder og flere blandingsafgrøder s. 4
SKOVLANDBRUG
Skovlandbrugets pioner: Fra øde marker til frugtbar mangfoldighed s.6
Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang s. 8
POLYKULTUR
Mere diversitet i marken styrker fødevaresikkerheden - »Drop monokulturen,« siger forsker s. 10
Danske forsøg bekræfter, at dyrkning i striber forsinker svampeangreb i afgrøder s. 12
KLIMATILPASNING
Efterafgrøder dræner markerne og forebygger skader fra ekstremvejr s.13
BEKÆMPELSE AF SKADEDYR
Fugle og biller kan hjælpe mod skadedyr og øge udbytterne - men herhjemme virker et andet tiltag lige nu bedre s. 14
REGENERATIVT LANDBRUG
Ploven er afgørende for far og søns mål om højere udbytter og en sundere jord s. 16
NÆRINGSSTOFFER
Økologisk planteavler fik habil høst uden at tilføre gødning s. 18
MASKINTEKNOLOGI
Mandskabskrævende at høste kålhoveder s. 20
ANALYSE
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort S. 22 S. 6
Mai Tschjerning Simonsen mtn@okologi.dk
FORSIDEFOTO
Uffe Bregendahl
UDGIVET November 2024
UDGIVER
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26 8200 Aarhus Tlf. 8732 2700 www.okologi.dk
Artiklerne er skrevet i projektet ’Best practice – robust økologisk planteproduktion’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.
DENNE AVIS SKAL INSPIRERE ØKOLOGER
TIL AT STYRKE DERES PRODUKTION
AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
For 10 år siden udkom et stort metastudie fra UC Berkeley, der gav svar på en vedvarende debat om udbytteforskelle i den økologiske og konventionelle produktion.
Forskerne havde gennemgået 115 studier på området og konkluderede ud fra det, at økologiske udbytter i gennemsnit lå ca. 19 pct. under de konventionelle.
De fandt dog samtidig, at hvis alle økologer fulgte best practice - altså tog de tiltag med bedst virkning i brug på marken - kunne udbytteforskellen reduceres til kun ca. 8 pct. Studiet fremhævede specifikt udbredelse af polykultur og bedre sædskifter som metoder, der kan mindske udbyttegabet.
At hæve udbytterne er et langt, sejt træk at arbejde med, men bæredygtighedskrisernes alvor kalder på, at der sættes turbo på innovationskraften i landbruget ved at sikre, at ny viden deles, og tiltag implementeres i markerne i et helt andet og hurtigere tempo, end vi før har set.
Berkeley-studiet har nu 10 år på bagen, og meget er sket i økologien siden da.
Vi mener derfor, at det var på tide at undersøge, hvordan udbytteforskellene er i dag i Danmark og samtidig give økologerne inspiration til, hvordan de kan optimere deres drift og dermed sikre mere stabile og øgede udbytter.
Dermed blev projektet ’Best Practice: Robust Økologisk Planteproduktion’ født, og vi har gennem hele 2024 skrevet artikler om studier og landbrugere, der viser metoder til, hvordan en moderne økologisk planteproduktion kan sikre stabile, robuste udbytter, gode høstmetoder og samtidig gøre forholdene endnu bedre for biodiversiteten og miljøet.
Eftersom de økologiske bedrifter er vidt forskellige, både hvad angår jordforhold, adgang til næringsstoffer, økonomi, størrelse og sortsvalg er der næppe én løsning, som alle kan tage til sig.
Vi har gennemhele
2024 skrevet artikler om studier og landbrugere, der viser metoder til, hvordan en moderne, økologisk planteproduktion kan sikre robuste udbytter, gode høstmetoderog samtidig gøre forholdene bedre for biodiversiteten og miljøet.
Vi har derfor sigtet efter at skrive artikler om tiltag over en bred kam, f.eks. om metoder til bedre sædskifter, ny teknologi, styrkelse af jordfrugtbarheden, næringsstofforsyning og biodiversitetsfremmende tiltag ved marken.
3 KORTE NYHEDER OM ØKOLOGISK PLANTEAVL FRA ØKONU.DK
AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
TRÆSTRIBER KAN UNDERSTØTTE INSEKTER, SOM HAR EN VIGTIG DOBBELTFUNKTION
Et nyt studie fra University of Alberta, Canada, viser, at striber af træer ved marken understøtter nyttedyr med en dobbeltfunktion, idet de både bestøver markerne og ofte lever af skadedyr. Studiet fandt, at træstriber resulterede i over 33 gange flere svirrefluer ved rapsmarker, sammenlignet med hvis der er græs i stedet for træer.
Fluefamilien, som ligner bier og hvepse, bevæger sig mellem markerne og deres kanter og lever af nektar og pollen fra blomstrende afgrøder. I den proces bestøver de afgrøderne, hvilket kan øge udbyttet, men insekterne giver også en dobbelt fordel, da deres larver ofte lever af skadedyr med bløde kroppe som bladlus og trips.
»Set fra et landbrugsperspektiv betyder resultaterne, at vi kan få mere for pengene,« siger hovedforfatter og ph.d. Rachel Pizante fra Faculty of Agricultural, Life & Environmental Sciences. til universitetets hjemmeside og tilføjer:
»Hvis vi planter flere træer på
markkanterne, vil de voksne bestøvere blive i afgrøderne, og de vil så producere larver, hvilket fører til mere skadedyrsbekæmpelse.« Selvom studiet fandt sted i Canada, finder Bent Rasmussen, biolog og specialkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, det sandsynligt, at resultaterne også kan bruges i dansk kontekst. Han fortæller, at forskning i nyttedyr er et område, som innovationscenteret forsøger at få midler til at udbrede herhjemme.
»Der er ingen diskussion, om teorien er rigtig, men vi mangler de konkrete beviser for, at nyttedyrseffekten kan genfindes i en skala på mark- og landskabsniveau, der stor nok til, at vi kan omregne den til en reel økonomisk effekt,« siger han, men fortæller også, at det indtil videre har været svært at få finansieret sådanne projekter fra landbrugsfondene.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Agriculture, Ecosystems & Environment.
Målet er, at så mange planteavlere som muligt - uanset baggrund og økonomiske forhold - kan hente ny, brugbar viden i denne udgivelse og få inspiration til at optimere produktionen.
På den måde kan den økologiske planteproduktion blive mere robust, sikre højere udbytter, samtidig med at aftrykket på klimaet, biodiversiteten og miljøet reduceres. Det vil i sidste ende også øge økologernes konkurrenceevne.
Ud over inspirationsartiklerne har vi fået Innovationscenter for Økologisk Landbrug til at lave en opdateret statistik, som viser de seneste tal for udbytteforskellene mellem den konventionelle og økologiske produktion herhjemme.
Tallene er ikke globale som Berkeley-studiets, men de er relevante for vores læsere og viser stadig en tydelig kløft i udbytterne, som nødvendiggør arbejdet med at optimere den økologiske produktion.
Vi har desuden bedt Økologi-
UNIVERSITET: SKOVLANDBRUG ER ET TILTAG, DER GAVNER KLIMAET
Ifølge Aarhus Universitet er der nu så robuste data for den gavnlige effekt fra skovlandbrug, at praksissen sammen med en række andre metoder optræder som et virkemiddel for klimaet i universitetets seneste klimavirkemiddelkatalog.
Træerne binder eksempelvis kulstof mere effektivt og i længere tid end mange andre planter, bl.a. fordi træerne hverken fældes eller beskæres hvert år, og selv når de høstes, efterlader de et stort rodnet, som bevarer kulstof i jorden.
Klimafordelene ved skovland-
brug består ikke alene i bindingen af kulstof, forklarer Kiril Manevski, der udover at være ph.d. i agroøkologi også er medforfatter til klimavirkemiddelkataloget; en anden vigtig effekt er, at træerne ændrer jordens kvælstofcyklus.
Endelig er brugen af tungt maskineri, der forbrænder dieselolie, ofte mindre i skovlandbrug end i konventionel kornproduktion, og derfor er udledningen af CO2 også mindre.
I sidste års katalog var skovlandbrug en såkaldt ’bobler’ på listen over klimatiltag.
Rådgivning Danmark om at give et samlet overblik over de tiltag - lavthængende frugter om man vil - som økologerne kan gøre brug af mere eller mindre her og nu uden at skulle et smut forbi banken for at låne penge til en større investering.
Flere af artiklerne ledsages også af inspirerende film fra økologiske producenter og findes online på www.økonu.dk.
Vi håber, at I får ny og brugbar viden med herfra – god læselæst.
VI OVERSER RAPS I DEN GRØNNE OMSTILLING
Raps har et stort potentiale som en vigtig proteinafgrøde i fremtidens klima, og derfor bør den undersøges nærmere. Det mener Søren Krogh Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg.
»Raps er en overset afgrøde i den grønne omstilling, og det er synd og skam. Først og fremmest er det den eneste kombinerede olieog proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader,« forklarer han.
For selvom raps bliver dyrket som olieplante, er den samtidig en rigtig god proteinplante.
»Når man dyrker andre proteinafgrøder, står man ofte med et biprodukt, som det kan være svært at udnytte. Men i rapsplanten er biproduktet olie, som vi allerede kender og bruger, og der derfor er efterspørgsel på,« uddyber han.
Skallerne, der omkranser oliefrøene og beskytter dem mod skadedyr, vil kigge på i et projekt, de har søgt om midler til.
SCAN QR-KODEN OG FIND ALLE ARTIKLER OG VIDEOER ONLINE
VEJEN TIL HØJERE
UDBYTTER:
MINDRE
JORDBEHANDLING, FLERE EFTERAFGRØDER
OG FLERE BLANDINGSAFGRØDER
TEKST: CLAUS ØSTERGAARD, PLANTERÅDGIVER OG DIREKTØR, ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK
FOTO: UFFE BREGENDAHL
Med udfasning af konventionel husdyrgødning, krav om kulstofafgrøder, gødningsforbud på §3-arealer og generelt stigende gødningspriser bliver det fortsat mere relevant at have en systematisk plan for etablering af efterafgrøder, mellemafgrøder og udlæg i kornmarken med mindre energiforbrugende og kulstofnedbrydende jodbehandling.
Samtidig er det oplagt at satse på at dyrke flere forskellige afgrøder på samme tid.
Det giver en uvurderlig synergi mellem afgrøderne med et potentielt stigende udbytte. Og det gælder ikke kun hovedafgrøderne; også efterafgrøderne har stor gavn af, at der er flere forskellige arter sammen. Arter med dybe rødder, arter, der kan overvintre, og arter, der kan fiksere kvælstof fra luften, kan skabe en uvurderlig synergi.
Tilsammen vil en strategi med fokus på jordbehandling, efterafgrøder og blandingsafgrøder give en bedre økonomi, bedre jordfrugtbarhed og imødekomme de stigende forventninger og krav fra omgivelserne om økologisk, bæredygtig og klimavenlig drift.
START MED STUBHARVEN
Første skridt mod mindre jordbehandling er at begrænse pløjning og harv-
ning til én gang om året i forbindelse med etablering af hovedafgrøden.
Derefter kan man begynde at eksperimentere med at undlade pløjning forud for udvalgte afgrøder, som ærter og hestebønner eller udvalgte steder i sædskiftet, som efter en vellykket efterafgrøde, der er udvintret, og efterlader jorden sort og klar til såning.
ULEMPER OM EFTERÅRET
Den klassiske undskyldning for at udføre massiv jordbehandling i markerne om efteråret er, at der er behov for at bekæmpe rodukrudt med stubharve. Stubharvning er da også den sikre vej til at bekæmpe kvik. Der er dog væsentlige ulemper ved at bekæmpe rodukrudt mekanisk om efteråret. Det ødelægger jordstrukturen og reducerer jordens kulstofindhold. Det mindsker jordens vandholdende evne, samtidig med at regnormegange, svampe og bakterier i jorden går til grunde.
AFPUDSNING SOM PLAN B
Et alternativ til stubharvning kan være afpudsning af en efterafgrøde etableret i foråret.
I kornet etableres et udlæg af kløvergræs sammen med kornafgrøden. Når
kornet er høstet, kan marken afpudses så kort som muligt. Det vil sige gerne ned til 3-5 cm med 2-4 ugers mellemrum afhængig af kvikkens, græssets og kløverens vækst.
Græsset og især kløveren kan tåle en hård afpudsning, mens kvikken efterhånden vil blive udsultet, hvis den hele efteråret og vinteren holdes på mindre end 4-5 blade.
På den måde forbedres jordens frugtbarhed, tabet af næringsstoffer mindskes, og rodukrudtet forsvinder. Det er en gevinst for økonomi, miljø og klima på samme tid.
EFTERAFGRØDER I MARKERNE
Som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker. Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kgN/ha – også når det er 3 eller 4 år siden, der sidst har været kløvergræs i marken.
Det bør derfor betragtes som en nødløsning at droppe efterafgrøderne i en mark og gevinsten ved at undlade efterafgrøder skal overvejes nøje.
SÅNING SOM HOVEDAFGRØDE
Det er vigtigt, når man placerer efterafgrøderne i sædskiftet, at de behandles som en hovedafgrøde, så
man er lige så omhyggelig med at så dem, som man er med at så sin hoveafgrøde.
Samtidig er det vigtigt at tilpasse valg af efterafgrøde efter de hovedafgrøder, der er i sædskiftet, så man ikke får opformeret sygdomme i efterafgrøder, som efterfølgende kan angribe hovedafgrøden.
Det kan være kålbrok i korsblomstrede efterafgrøder som gul sennep og olieræddike, der efterfølgende kan angribe vinterraps og forårsage betydelige udbyttetab.
BILLIGERE KVÆLSTOF
Der er mange måder at lave nyt kvælstof til marken.
Landsforsøg viser, at udsåning af rødkløver i vinterrug har potentiale til at erstatte op til 80 kgN/ha i den efterfølgende afgrøde.
Etablering af 3 kg rødkløver i vinterrug koster ca. 500 kr./ha. Med en eftervirkning på 80 kgN/ha betyder det en pris på 6 kr./kgN. Det er billigere end kvælstof i indkøbt gylle! Også selv om der kun regnes med omkostninger til udbringning.
Hvis der regnes med leverings- og udbringningsomkostninger på mindst 30 kr./ton gylle koster 1 kg udnyttet N i
svinegylle 7-8 kr., mens prisen i kvæggylle er helt oppe på 8-10 kr./kgN.
RAJGRÆS BLANDES MED KORN
I vårsæd er der mange muligheder for at etablere undersåede efterafgrøder.
Med kløvergræs som forfrugt er det nemt og billigt at etablere rajgræs ved at blande 8-10 kg/ha sammen med kornet. Hvis der skal være en efterafgrøde med dybere rødder, kan rajgræs blandes med 0,5 kg cikorie. Men så er man nødt til at så efterafgrøden i en særskilt arbejdsgang efter såning af kornet, fordi cikorie
med små frø har svært ved at spire fra 3-4 centimeters dybde.
FLERE ARTER OPBYGGER KULSTOF
Ønsker man større variation, mangfoldighed og opbygning af kulstof i efterafgrøden skal der sås en blanding med flere arter.
Det kan være blandinger med rajgræs, cikorie, sæddodder, lucerne og hvidkløver. Det giver en stor variation med både bælgplanter, græs og korsblomstrede afgrøder. Når det er mere end 2 år siden, der har været kløvergræs
MINDRE JORDBEHANDLING
Fordele Udfordringer
• Mere kulstof
• Flere svampe
• Flere bakterier
• Bedre jordstruktur
• Mindre energiforbrug
• Mere rodukrudt
• Mere frøukrudt
i marken, bør efterafgrøden indeholde mindst en bælgplante.
Også i hovedafgrøden kan der med fordel vælges flere forskellige afgrøder, der skaber synergi i forhold til udnyttelse af næringsstoffer, lys og vand.
Det resulterer i et højere udbytte og en mere stabil produktion. Samtidig giver det en større modstandskraft over for sygdomme og skadedyr.
BLAND AFGRØDERNE
Planter har forskellige kemiske egenskaber og kan dermed forvirre skadedyr og
FLERE EFTERAFGRØDER
Fordele Udfordringer
• Mere kulstof
• Bedre vandhusholdning
• Mindre udvaskning
• Kvælstofopbygning i bælgplanter
• Falsk sædskifte
• Opformering af sygdomme
reducere deres angreb. Derudover kan blandingsafgrøder understøtte en større biodiversitet både over og under jorden. Udfordringen med blandingsafgrøder er få tilpasset modenhed og høst mellem de forskellige arter, så de modner på samme tid, og det vil ofte være nødvendigt med skårlægning. Samtidig skal man være særlig opmærksom, hvis man ønsker at sælge afgrøden til en kornhandler, og det vil være fornuftigt på forhånd at have en aftale om vilkår for afsætning af blandingsafgrøder.
FLERE BLANDINGSAFGRØDER
Fordele Udfordringer
• Synergi mellem arter
• Færre sygdomme
• Færre skadedyr
• Mere biodiversitet
• Kraftfoderblanding til foder
• Skårlægning inden høst
• Afsætning kræver adskillelse efter høst
• Opformering af sædskiftesygdomme
Som udgangspunkt er det en god ide at planlægge efterafgrøder i alle marker. Huller i sædskiftet uden efterafgrøder betyder tab af op til 80 kgN/ha.
SKOVLANDBRUGETS PIONER: FRA ØDE MARKER TIL FRUGTBAR MANGFOLDIGHED
Som en af de første i Danmark etablerede økolog Bjarne Larsen for fem år siden skovlandbrug med lange rækker af frugttræer på sine store marker mellem Varde og Esbjerg. Vi besøgte ham under høstarbejdet i havremarkerne mellem træerne, hvor han for første gang også får udbytte fra frugttræerne.
Bjarne Larsen har været pioner i skovlandbruget, og i år kan han for første gang høste frugt kommercielt på de 33 ha med træer.
Store, flotte spiseæbler hænger faretruende tæt på den store larmende mejetærsker, der passerer dem i en sky af støv.
Træerne med æbler vokser i nærmest uendelige, snorlige rækker på kanten af de havremarker, økolog Bjarne Larsen og hans medhjælper på mejetærskeren har travlt med at høste, mens regnen truer med at stoppe arbejdet fra mørke skyer i horisonten mod syd.
TILPASSET MASKINERNE
Under vores besøg i august har Bjarne Larsen travlt med at køre sin traktor med kornvognen, der fragter havren hjem i sikkerhed i siloen.
Det samme har hans kollega Nicolaj Gregersen, der sidder i cockpittet på den avancerede mejetærsker højt over rækkerne af træer.
»Rækkerne er lavet, så de passer med de fleste af vores maskiner; slåmaskiner, mejetærskere og så videre. Så det giver os ikke ret meget bøvl, bortset fra at der måske kan blive et halvt træk til sidst,« siger
Nicolaj Gregersen, mens han holder øje med, at kornet rammer ned i den kørende kornvogn, mens korntanken på mejetærskeren tømmes.
overhovedet ikke var liv,« fortæller
Bjarne Larsen i en pause, mens han venter på, at mejetærskeren vender tilbage fra en af de lange smalle marker med endnu et læs havre.
For to år siden havde vi hestebønner her, og det var en succes. Da kunne jeg mærke, at alle hestebønner blev godt bestøvet.
— BJARNE LARSEN, ØKOLOG, FORUM ØSTERGAARD
Nicolaj Gregersen har sit eget økologiske landbrug, Ormsiggaard, men i dag handler det om at høste havren mellem træerne i Bjarne Larsens skovlandbrug.
»Det er rigtig spændende med skovlandbrug, og når vi kører, ser vi både agerhøns, fasaner, harer og grævlinger herinde. Der er lidt af hvert, selvom der er hegn rundt om marken, og der er plads til dyr, som ikke normalt ville være her,« siger han.
VAR EN AF DE FØRSTE
For fem år siden valgte økolog
Bjarne Larsen som en af de første i landet at plante trærækkerne over en stor åben mark på 33 ha.
For hver 32 meter agerjord blev der plantet to lange rækker af frugttræer i en stribe på otte meter. I alt otte lange rækker af træer.
»Vi havde de her kæmpestore åbne arealer, hvor der ikke var plads til insekter som bier og sommerfugle eller småfugle og småkravl, fordi al jorden blev pløjet og harvet hvert år. Det var jo et kæmpestort område, hvor der faktisk
»Vi havde en biolog herude, som kravlede rundt på den store mark her, og han kunne kun finde liv i marken 30 meter ude fra læhegn og skel. Længere ude var der faktisk overhovedet ikke noget liv: ingen sommerfugle og bestøvende insekter, og det var et problem for vores hestebønner, der ikke blev ordentligt bestøvet. Så for at rette op på det, fik vi besøg af en konsulent fra Økologisk Landsforening (ØL’s daværende landbrugsafdeling, red.), som rådgav os om, hvordan vi kunne lave et skovlandbrug.«
INSPIRATION FRA ENGLAND
Efter en inspirationsbesøg hos et skovlandbrug i England blev han overbevist om ideen. Med rådgiverens hjælp fik han plantet træerne, og der er nu udsigt til, at frugttræerne kan give et udbytte.
»Jeg synes godt om ideen med at plante en varig kultur, som bliver stående her i måske 30 år, så insekter og smådyr har et fristed, hvor de kan overvintre, og hvor deres bosteder ikke bliver ødelagt. Og så faldt ideen på frugttræer som æbler, pærer og blommer – og desuden nødder og forskellige slags bær. Vi vil gerne producere nogle fødevarer på de arealer, vi tog ud til naturen og biodiversiteten,« forklarer Bjarne Larsen, og plukker et af de store saftige Discoveryspiseæbler og tager sig en sprød og højlydt bid.
Netop sorten Discovery er klar til høst relativt tidligt, mens andre skal modnes lidt længere på deres økologiske grene. Indtil i år har det kun været venner, naboer og familier,
der har haft glæde af frugten.
»Det kan godt være, at vi i år går kommercielt med det og åbner op for ’pluk selv’, hvor folk kan komme og plukke æbler og pærer,« siger han.
MEGET MERE INSEKTLIV
I rækkerne mellem frugttræerne gror der tidsler og forskellige typer af græs og blomster, der har fået lov til at passe sig selv.
»Nu blæser det meget i dag, men ellers så er der jo liv med sommerfugle, bier, svirrefluer og alle mulige slags insekter herinde helt fra april ind i oktober. Der er meget mere insektliv, og det kom allerede to år efter, at vi havde plantet træerne,« siger Bjarne Larsen.
BRYDER TENDENSEN
Nu har han ikke længere problemer med at få bestøvet hestebønnerne. »I år har vi havre, og den har ikke behov for at bruge bestøvere for at give udbytte. Men for to år siden havde vi hestebønner her, og det var en succes. Da kunne jeg mærke, at alle hestebønner blev godt bestøvet,« forsikrer Bjarne Larsen.
Han er selvfølgelig opmærksom på, at han bryder tendensen med,
at landmænd vil have større og større marker uden småskove og læhegn, ud fra devisen om at store åbne vidder gør dyrkningen mere effektiv. Men han oplever, at det ikke er et problem at manøvrere med maskinerne mellem træerne.
»Vi har forsøgt at indrette det, så det ikke bliver mere besværligt. Det er rigtigt, at landmænd gerne vil have store marker, som er effektive at dyrke med lange lige træk. Men efter vi har fået GPSstyring på vores maskiner, betyder det ikke så meget. Vi har lavet 32 meter agerjord og otte meter med frugtplantage, og sådan fortsætter det otte plantager ned. Fordi vores maskiner er otte meter brede, passer det med 32 meter, så vi ikke får overlap. Det er lige så effektivt, som hvis vi bare havde en stor mark,« mener Bjarne Larsen.
VÆR OBS PÅ LOKALE FORHOLD
Som en af landets mest erfarne skovlandbrugere kan han klart anbefale andre at forsøge sig med at bryde deres marker op med nyttetræer. Men man skal være opmærksom på de lokale forhold, før man planter. For eksempel har det vist sig at være en dårlig ide at
TILFREDSSTILLENDE HØST MELLEM TRÆERNE
På et hængende hår lykkedes det at få havren i hus med en vandprocent på 17 - før regnen væltede ned og tvang maskinerne inden døre.
Netop på grund af den megen regn blev havren først sået mellem træerne i begyndelsen af maj, men gav alligevel et tilfredsstillende udbytte på cirka fem ton pr. ha.
I alt blev der i år høstet 125 ton havre mellem træerne.
plante valnøddetræer i Vestjylland. »Det er lidt for barskt for dem herovre i det vestjyske med al den vind. De vil gerne have noget læ, så de har det lidt hårdt herovre. Og hvis man vælger frugttræer, skal de helst være robuste træer med store, kraftige stammer, som kan tåle at stå ude i vejr og vind,« forklarer han.
TRÆK
PÅ ERFARINGER
Før man kaster sig ud i investeringerne i træer og etableringen af skovlandbrug, vil han derfor anbefale, at man trækker på de danske erfaringer, som er fulgt med de spirende skovlandbrug, der er på vej andre steder i landet.
»Søg noget rådgivning hos nogen, der har erfaring fra skovlandbrug. Det kan være eksisterende skovlandbrugere, men der er også flere forskellige konsulenter, som har arbejdet med det. Skovdyrkerne har også en masse gode indspark til, hvordan man laver det. Det er ikke den endegyldige facitliste, vi her har på, hvordan man gør det - det er under konstant udvikling. Men vi synes, det fungerer godt for os, med den måde vi har lavet det på.«
De store høstmaskiner skal manøvrere mellem de lange rækker af træer, men GPS-systemer på maskinerne letter høstarbejdet.
GRAM SLOT VILLE IKKE VENTE PÅ POLITIKERNE: SÅ GIK DE SELV I GANG
To af landets store økologiske bedrifter samarbejder om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.
Et spændebånd med en krog af jern for enden snor sig som en slange gennem græsset på en stor mark ved Gram Slot. Når krogen rammer et rundt hul, stopper bevægelsen.
For enden af spændebåndet går en traktor nu i gang med at bore et hul med et kraftigt pælebor.
Efter 34 sekunder starter processen forfra, og traktoren fortsætter efter en virtuel streg, som en GPS tegner på en computerskærm i førerhuset.
»Jeg behøver ikke engang at styre traktoren, og hullerne bliver boret i snorlige rækker med under tre centimeters nøjagtighed,« forklarer traktorfører Leif Vesterholm, der er i gang med at bore 3.000 ens huller på markerne ved Gram Slot. På de store forblæste og åbne dyrkningsflader bliver der i hullerne
plantet 3.000 frugt- og nøddetræer i et stort skovlandbrugsprojekt.
BLIVER SAT MED HÅNDKRAFT
Plantemetoden lige nu er under udvikling, fordi den skal passe ind i et nøje gennemtænkt skovdesign, der her bliver ført ud i livet af projektleder August Sylvester Hermann. »Vi sætter træerne med håndkraft, fordi vi har valgt at etablere det i kløvergræs. Havde det været i en pløjemark, kunne man have gjort det hurtigere ved at bruge en plantemaskine, men forskningsresultater har vist, at systemer med frugtproduktion bedst hjælpes på vej med vores metode i et bunddække af kløvergræs,« siger August Sylvester Hermann, der til dagligt arbejder for Øm Klostergaard. Træerne i Gram bliver plantet i
forlængelse af et strategisk samarbejde mellem netop Øm Klostergaard og Gram Slot, og ifølge økolog og slotsejer på Gram Slot Svend Brodersen sker det i et forsøg på at gavne klima, biodiversitet og bæredygtighed.
»Der er to store udfordringer, som vi skal finde en løsning på: En biodiversitetskrise og en klimakrise. Der synes vi, at det at plante flere træer skaber nogle løsninger på begge dele. Vi får biodiversitetsstriber i markerne, hvor vildtet kan være, og hvor insekter kan overvintre. Det giver muligheder for, at vi får bundet kulstof i jorden. Desuden giver det skygge og læ til vores kreaturer, når de går ude på marken. Så jeg synes faktisk, at det at gå over til skovlandbrug løser rigtig mange af de problemstil-
linger, vi står med,« siger Svend Brodersen.
PLADS TIL LANDBRUGSMASKINER
Når projektleder August Sylvester Hermann denne dag traver langs hullerne på Gram Slot med et bundt nøddetræer over skulderen, som han træ for træ planter i jorden, håndterer han altså nogle af de 3.000 træer, der i år bliver plantet i slottets dyrkbare landbrugsjord: Her plantes de store træsorter i rækker med 10 meter mellem træerne og fem meter mellem rækkerne, så der kan køre landbrugsmaskiner mellem dem. For de mindre træsorter er der 4,5 meter mellem stammerne på den ene led og fem meter på den anden.
»Vi har lavet 30 cm brede huller, der også er 30 cm dybe, og det er
vigtigt at få dybden med, fordi vi så får ”grubet” og løsnet jorden. Det betyder, at der er lettere adgang for de nye rødder, end hvis jorden var kompakt, så det er for at give planterne en god start. Når man sætter træerne ned, skal man være opmærksom på, at der ikke er nogen af rødderne, der peger opad,« siger August Sylvester Hermann og demonstrerer med et lille vrid, hvordan han samler røddernes ender, før de proppes ned i et hul.
Selv om træerne plantes i frugtbar landbrugsjord og skal hjælpe klimaet, biodiversiteten og bæredygtigheden på en af Danmarks største økologiske gårde, betyder det ikke, at landbrugsjord tages ud af drift, pointerer Svend Brodersen. »Vi har brugt lang tid på at designe det her, således at dyrknings-
Samtlige 3.000 træer er i år blevet plantet ved håndkraft. Projektleder August Sylvester Hermann (t.h.) deltager selv i arbejdet. Træerne plantes typisk med ti meters afstand mellem stammerne og med fem meter mellem rækkerne.
Et spændebånd udmåler afstanden mellem træernes huller, mens rækkernes retning udstikkes snorlige efter GPS-koordinater.
bælterne er 100 pct. effektive. Jeg tror, at vi nogle gange bruger alt for meget tid på at dyrke den sidste trekant derude, og derfor tror jeg faktisk, vi får en større effektivitet ude i marken ved at definere markerne i 72 meters dyrkningsfrie felter, hvor vi kan køre op og ned med vores gylleudlægning, der er 36 meter bred, og hvor det passer med såmaskiner, mejetærskere og skårlæggere. Vi kan få faste kørespor, og det er helt logisk, i forhold til hvordan man skal håndtere marken, når man kommer ind i den. Derfor tror jeg rent faktisk, at vi vil få en nemmere måde at passe de her arealer på,« siger Svend Brodersen.
KUN FØRSTE ETAPE
Gram Slot er en af Danmarks største økologiske gårde med 3.500 ha, 1.250 malkekøer og planteavl, og Svend Brodersen forsikrer, at de 3.000 træer, der i år plantes over ca. 100 ha, kun er første etape i retningen mod mere skovlandbrug.
»Vi ejer selv omkring 1.200 ha af de 3.500 ha, vi dyrker, og vi vil stille og roligt gå igennem alle de her arealer og plante træer de kommende år. Så vi startede i år og skal have nogle erfaringer med os, og så vil vi fortsætte over hele vores landbrug,« forsikrer han.
Når hullerne er boret efter det nye landskabsdesign, bliver træerne plantet i hullerne og udstyres samtidig med lidt hjælpemidler, der skal beskytte dem i opstartsfasen. I nogle skovlandbrug vælger man
at fylde muslingeskaller i hullerne som røddernes værn mod mosegrise, men der gør man ikke i Gram.
»Nogen anvender knækkede muslingeskaller, som de hælder i, men mosegrise er ikke en bekymring her, fordi markerne her regelmæssigt bliver pløjet, og så er der for meget aktivitet for dem,« vurderer August Sylvester Hermann.
»Vi er i gang med at eksperimentere, og vi sætter nogle akaciestokke ved træerne inde i et beskyttelsesnet, så vi ikke skal strippe kabelbindere til træerne, fordi det ville løfte nettet op, når de vokser. Beskyttelsesnettet og akaciestokkene hjælper også mod problemer med de rådyr, der gerne vil feje deres opsatser op ad stammen. Rådyrenes og deres lam vil også gerne vil nippe skuddene, og det har træerne heller ikke godt af,« forklarer han.
BILLIGERE END FORVENTET
Efter første runde af træplantning på Gram Slot kan Svend Brodersen nu begynde at få et specifikt overblik over omkostningerne. Og det har faktisk været opløftende.
»Der er jo også en økonomi bundet i det her, og det kigger vi jo også ind i, fordi vi skal også betale renter, afdrag og løn. Derfor har vi valgt at bygge vores parceller med minimum 0,3 ha parcel, så vi får frugtog bærtilskud på 4.000 kr. ekstra pr. ha. Det kan være med til at sikre, at vi også har en rentabilitet i de
FRUGT- OG BÆRTRÆER I SKOVLANDBRUG
Tilskud
Det er muligt at søge et frugt- og bærtillæg på 4.000 kr. sammen med bio-ordningen økologisk arealstøtte eller som et tillæg til en eksisterende tre- eller femårig tilsagnsperiode for økologisk arealtilskud. Det samlede tilskud kan udgøre 7.450 kr./ha de første to år og derefter 5.520 kr./ha de følgende år.
Økologiske træer
Skal du plante frugttræer eller -buske, skal du bruge økologisk udplantningsmateriale, som du kan finde via frødatabasen OrganicXseeds. Er der ikke økologiske træer/buske til rådighed i databasen, eller ønsker du at plante andre sorter end de udbudte, kan du søge dispensation til at plante ikke-økologiske planter via databasen.
Krav til planteavl
For at opnå frugt-/bærtillæg stilles der krav til antallet af træer på arealerne afhængig af afgrøden. For eksempel er der krav om 225 hasseltræer pr. ha, 400 pærer- eller æbletræer pr. ha, mens der kun er krav om 100 træer pr. ha, hvis der plantes valnød eller kastanje.
FLERE ØKO-TILTAG I GANG PÅ GRAM SLOT
• Dyrkning af flere grøntsager med lavt CO2-aftryk og afgrøder, der kan bruges til plantebaserede produkter til mad til mennesker.
• Udfasning af majs i markplanen og indfasning af flere flerårige afgrøder som kløvergræs og lucerne. Ingen majs i 2024 og de første 90 ha lucerne sås i næste måned.
• Stopper dyrkningen af alle deres lavbundsjorde.
• Mindre jordbearbejdning. Overgang til mere pløjefri dyrkning og fremover kun pløjning i halv dybde.
• Efterafgrøder i næsten 100 pct. af deres marker.
år, hvor vi ikke høster noget. Vi ser det som en ny forretningsgren, og vi tror på, at det her også kommer til at blive en rigtig god forretningscase rent økonomisk.«
For os er det ikke afgørende, hvilken procentsats nogle politikere sidder og udstikker. Jeg synes, folk er forpligtede af de muligheder, de har.
— SVEND BRODERSEN, ØKOLOG OG SLOTSEJER, GRAM SLOT
Der er nu tal på alle omkostningerne, og det er for eksempel gjort op, at det tager 34 sekunder for hvert hul, traktorføreren graver med pæleboret.
»Får man købt rigtigt ind med de ting, der skal til med en pæl, et net og en kokosmåtte, så bliver udgifterne, der kommer regninger på nok 100 kr. pr. træ – inklusive træet. Så skal vi nok bruge 20–30 kr. på at bore hullet og plante træet. Så man ligger nok med en udgift på 125 kr. for et plantet træ. Og ved du hvad? Da jeg startede, troede jeg
egentlig, prisen var meget højere,« siger Svend Brodersen.
SYV ARTER
I skovlandbrugets første år bliver der plantet en række forskellige træer; syv arter og 30 forskellige sorter. Det er for eksempel hasselnødder, valnødder, ægte kastanje - og frugttræer som æbler, pærer og blommer.
Træerne er nøje udvalgt efter samråd med planteskoler og Pometets nordiske genbank ved Københavns Universitet.
»Vi har spurgt, hvilke sorter der egner sig bedst til vores klima, og hvilke afgrøder der er størst afsætning fra. Så vi har tryktestet listen med forskellige eksperter og har fundet frem til det endelige design, som altså er det sortsudvalg, vi nu står med,« siger August Sylvester Hermann.
VENTER IKKE PÅ POLITIKERNE
Når træerne vokser til, vil de ifølge August Sylvester Hermann også bidrage til at bekæmpe skadedyr i markerne.
»I markfladen har vi flere af de nøglearter, som kan gavne i skadedyrsbekæmpelsen mod for eksempel bladlus. Der vil være en gavnlig opblomstring af predatorer, altså forskellige typer af biller, edderkopper, insekter, og når vi har insektliv og et jordliv, så kommer fuglene også med. Og med træerne får vi lavet nogle grønne korridorer, så der også er er plads for nogle af
de lidt større dyr til at færdes i et ellers meget goldt landskab.«
Gram Slot og Øm Klostergaard har altså nu valgt at tage endnu et skridt mod bæredygtighed – her læner Svend Brodersen sig ikke tilbage og venter på, hvilke rammer politikerne udstikker for CO2-reduktionen i landbruget.
»For os er det ikke afgørende, hvilken procentsats nogle politikere sidder og udstikker. Jeg synes, folk er forpligtet af de muligheder, de har, og jeg tror måske, at nogle landmænd kan reducere deres CO2 med meget mere, og nogle kan lidt mindre. Folk er forpligtede af de evner og de muligheder, de har, og det er det, vi går efter; at udnytte vores potentiale 100 pct. Som økologer er det vigtigt at holder fast i, at vi stadigvæk skal arbejde med biodiversitet og få en mere mangfoldig jord. Der er ikke kun en klimakrise – der er også en biodiversitetskrise, som skal løses samtidig.«
Data fra tusindvis af landbrug fordelt over 11 lande viser, at ensartede marker er en ulempe for både biodiversiteten, udbytterne og fødevaresikkerheden. Mere diversitet giver nærmest kun positive effekter, konkluderer ny forskning.
AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK // FOTO: NBR
Der ses kun få negative effekter af at øge diversiteten i landbrugsmarkerne - til gengæld er der meget markante fordele ved det. Og jo flere tiltag, der implementeres for at øge diversiteten, desto mere udtalte er fordelene, viser et nyt studie.
De ensfarvede monokulturelle marker, der i stigende grad præger landbruget, gør faktisk samfundet en bjørnetjeneste.
Der er nemlig langt flere fordele
at hente ved at gøre markerne mere diverse; både fødevaresikkerheden, biodiversiteten og arbejdstrivslen stiger, når man blander afgrøder og dyr sammen, som man kender det
fra det traditionelle landbrug.
Det viser et fire år langt studie, der kombinerer 24 forskningsprojekter og data fra 2.655 landbrug i 11 lande fordelt på fem kontinenter.
Forskningsartiklen er udgivet i det anerkendte tidsskrift Science. »Drop monokultur og industriel tænkning og variér jeres landbrug – det betaler sig,« siger ledende
førsteforfatter Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse. »Vores resultater af det her
omfattende studie er overraskende klare. Vi ser kun ganske få negative effekter af diversificering af landbrug, men derimod meget markante fordele. Og det gør vi i særdeleshed, når to, tre eller flere tiltag kombineres. Jo mere, desto bedre - især når det gælder biodiversitet og fødevaresikkerhed,« tilføjer hun.
De største positive effekter ser forskerne på fødevaresikkerhed, skarpt efterfulgt af biodiversiteten, men også levevilkårene på de involverede landbrug bliver signifikant forbedret.
DET STØRSTE AF SIN SLAGS
Tidligere studier af diversificering i landbruget har ifølge Laura Vang Rasmussen enten undersøgt de socioøkonomiske effekter eller de miljømæssige. Det nye studie har som noget nyt set på effekterne over en bred kam og er efter hendes vidende det største af sin slags.
»Det er mig bekendt ikke gjort før i den her skala. Arbejdet med at finde fællesnævnere til det her regnestykke, i så mange forskellige studier og forskelligartede data, således at vi var i stand til at integrere dem, har været hårdt arbejde. Men jeg tror tilgangen kan komme til at inspirere til fremtidig forskning. At det enorme datamateriale, som vi har bearbejdet, giver så lysende klare resultater er ret banebrydende,« siger hun.
TABER IKKE UDBYTTER
Ifølge medforfatter Ingo Grass fra Hohenheim Universitet viser data klart, at diversiteten ikke fører til udbyttetab:
»Diversificering af landbruget har jo tidligere været beskyldt for måske at være nok så positivt for biodiversiteten, men også for at have nogle negative sider - især for ikke at kunne opnå et tilstrækkeligt højt udbytte. Men det, vi rent faktisk ser, er, at der ikke er noget udbyttetab i landbruget fra de forskellige diversificeringsstrategierheller ikke når vi inkluderer data fra europæiske storskala-landbrug,« siger Ingo Grass.
Faktisk viser tallene, at når det gælder små landbrug og områder med meget opdyrket land, kan mere varieret landbrug fremme fødevaresikkerheden markant, og det kan der ifølge forskerne være flere årsager til:
»Et eksempel er frugttræer, som plantes på majsmarker i Malawi, der kan være med til at give landbrugsfamilier bedre fødevaresikkerhed i form af bedre kost og ernæring. Dels fordi de spiser frugterne selv, og fordi træerne genererer ekstra indtægter, når de sælger frugterne på markeder. Indtægter der giver småbønderne
købekraft til andre fødevarer,« siger Laura Vang Rasmussen.
SAMLER MANGE DATASÆT
De 58 forfattere til studiet har alle deltaget aktivt i at udforme studiet og sikret en robust sammenfletning af de mange datasæt spredt ud over verden - fra majsproduktion i Malawi, gummitræer i Indonesien, kvæghold i Colombia og til vinterhvede i Tyskland.
»Studiet forener mange forskellige situationer i de mange datasæt, vi har brugt. I Malawi har vi data om fødevaresikkerhed udtrykt f.eks. i det antal af måneder, småbønder ikke har haft mangel på mad. Sådanne tal findes af gode grunde ikke i data fra f.eks. store europæiske landbrug, hvor vi i stedet har udbyttedata, som afkastet fra marker med vintersået hvede i Tyskland,« forklarer Laura Vang Rasmussen og fortsætter:
»Men pointen er, at når vi kigger på tværs af alle datasæt, så viser vores resultater, at de forskellige kombinationer af diversificeringstiltag, der forbedrede biodiversiteten, også øgede fødevaresikkerheden eller som minimum ikke havde negativ virkning på udbyttet.«
Men som bekendt er der stor variation i landbrugslandskaberne og deres omgivelser - derfor har forskerne også taget højde for tre forskellige typer af landskaber, som landbrug befinder sig i: I den ene kategori er områder med høj grad af kultivering og dermed meget lidt natur, i midter-kategorien er landskabet blandet, og i den tredje kategori finder man landskaber, hvor landbruget bærer præg af meget uberørt natur.
»ENORMT POSITIVT«
Hidtil har tesen været, at diversitetstiltag i landbrugene kun ville have rigtig god effekt på biodiversiteten i den midterste type af landskab med blandet kultivering, og det var da også her, at forskerne registrerede den bedste effekt.
Men faktisk viser studiet, at diversificeringsstrategier giver god mening i mange forskellige kontekster; selv i landskaber med forholdsvis meget natur er der stadig positive effekter at opnå for biodiversiteten.
»Det er jo et dejligt enkelt budskab at kunne give videre til små som store landbrug overalt - om det er sydamerikanske eller afrikanske småbønder eller avancerede europæiske landbrug, så er der masser af positive effekter at hente ved at indføre de her forskellige strategier – og meget lidt at frygte. Det er jo enormt positivt, at der er så meget forskelligt, man kan tage fat på, og at biodiversitet generelt ser ud til
at gå hånd i hånd med levevilkår og fødevaresikkerhed,« lyder det fra Ingo Grass.
Dette bakkes op af professor Zia Mehrabi fra University of Colorado Boulder og Professor Claire Kremen fra University of British Columbia, der er fælles seniorforfattere til studiet:
»Ved at succesfuldt samle førende landbrugsforskere verden over og syntetisere deres data kan studiet levere dokumentation til politikere verden over for en levedygtig transformation af landbruget,« siger professor Zia Mehrabi, hvortil professor Claire Kremen fra University of British Columbia supplerer:
»Studiet kaster lys over virkelige landbrugsforhold i mange forskellige regioner og sammenhænge over hele verden. Med de tydelige positive effekter af disse diversificeringsstrategier peger det på, at regeringer og virksomheder bør investere mere i at tilskynde landmænd til at gøre brug af sådanne strategier, der faktisk vil hjælpe dem og samtidig fremme bæredygtighed og planetens sundhed.«
KUN FÅ NEGATIVE EFFEKTER
Der blev kun set ganske få målbare negative effekter af tiltagene, eksempelvis i kategorien ”non-cropdiversification”, dvs. tiltag, som handler om plantning af ikkeafgrøder inden for landbrugets areal, f.eks. træer.
Her viser data, at de aktiviteter kan påvirke landbrugene specifikt på deres velvære - eller livskvalitet, men forskerne mener, at der ofte er
DIVERSIFICERING I LANDBRUGET
tale om overgangsperioder.
»Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad det drejer sig om, men det kan muligvis skyldes den øgede arbejdskraft, som man må afsætte til at plante og vedligeholde træer på landbrugsarealet. Den kan måske vise sig som en negativ påvirkning af livskvaliteten. Et godt bud kunne være, at det hænger sammen med at disse træers positive effekter tager tid. Så hvor plantningen trækker veksler på arbejdskraften med det samme, så går der år før træernes frugter kan høstes,« forklarer Laura Vang Rasmussen.
LEMPELSER ER NEGATIVE
Hun forklarer i et opfølgende interview, at forskerne overvejede at opdele landbrugene efter, om de er økologiske eller ej, men fordi certificeringsordningerne kan variere fra region til region, og en del af landbrugene heller ikke nødvendigvis er certificerede, selvom de dyrkes efter agro-økologiske principper, fravalgte man det. Hun vurderer dog, at de fleste af de undersøgte landbrug vil kunne kategoriseres som økologiske.
»Størstedelen af de tiltag, vi beskriver, er meget relevante i en økologisk kontekst, f.eks. blomsterstriber og træer på bedriften er noget, som vi ser, at økologerne er meget villige til at implementere,« siger Laura Vang Rasmussen. Med udgangspunkt i studiets fund ærgrer det hende derfor også, at EU-politikerne vil lempe på de grønne krav til landbruget - det, der ifølge politikerne er ment som
en håndsrækning til erhvervet, får faktisk den modsatte effekt, påpeger hun.
»Jeg synes bestemt, at man skulle øge de grønne krav, fordi vi netop ser disse positive effekter. Med nogle af tiltagene kan man dog godt risikere, at der går en rum tid, før man som landmand får en indtægt, f.eks. ved plantning af nøddetræer.«
RAMMER SKAL ÆNDRES
Når det intensiverede landbrug i dag alligevel er domineret af ensformige marker trods ulemperne ved det, er det ikke landbrugets egen skyld, men de rammevilkår, som politikerne har udstukket gennem årtier, mener forskerne.
De skriver i studiet, at mange landbrugere arbejder »imod oddsene«, fordi de strukturelle rammer er en barriere mod en mere divers produktion. Disse strukturer er bl.a. handelsaftaler, der medfører en høj koncentration af visse fødevarer, stringente fødevaresikkerhedsregler, høje priser for jordleje og korte lejeaftaler samt andre påvirkninger fra den øvrige værdikæde.
En omstilling til mere diversitet vil ifølge forskerne kræve tilskud, da det i overgangsperioden kan betyde udbyttetab eller øgede omkostninger for at implementere den nye praksis.
Sideløbende er der behov for at udvikle nye sorter, undersøge hvilke afgrødeblandinger der er mest hensigtsmæssige at dyrke samtidig og producere maskinel, der er bedre egnet til diverse bedrifter frem for de mere simple, ensartede marker.
Studiet har undersøgt effekterne af diversificering i relation til tre landskabstyper:
• De ryddede: <5% semi-naturhabitat i det omgivende landskab
• De simple: 5-20% semi-naturhabitat i det omgivende landskab
• De komplekse: mere end 20% semi-naturhabitat i det omgivende landskab.
Forskningsartiklen har samlet data om effekten af mere end 20 forskellige typer tiltag inden for fem diversificeringsområde.
Dyrkning af flere forskellige afgrøder
• Rotation af afgrøder
• Rotation af mere end to afgrøder
• Dækafgrøder
Ikke-afgrøde diversificering Hække
• Læhegn
• Blomsterstriber
• Billebanker
• Græsstriber
• Andre gavnlige tiltag (f.eks. træer)
Integration af husdyr
• Et antal husdyrarter, herunder f.eks. kvæg, heste, grise, geder, får, fjerkræ og bier
Forbedring af jordens frugtbarhed
• Tilførsel af husdyrgødning:
- kompost
- grøn gødning
- inokulant
- biokul
• Brug af afgrøderester:
- jorddække
- næringsstof-mobiliserende planter
• Andre gavnlige tiltag
Beskyttelse af vandressourcer
• Terrassering
• Permanent jorddække
Volde
• Kontur-landbrug
• Reduktion af eksterne input som pesticider og kunstgødning
DANSKE FORSØG BEKRÆFTER, AT DYRKNING I STRIBER
FORSINKER SVAMPEANGREB
I AFGRØDER
Stribedyrkning forsøger at efterligne principperne fra naturlige økosystemer og samtidig opretholde en høj produktivitet – og det virker, konkluderer nye danske forsøg og erfaringer fra Holland.
AF: UFFE BREGENDAHL // FOTO: KÄTHE PEDERSEN, NBR
Ser man Danmark fra oven, er det dominerende landskabselement stadigt større og mere effektivt dyrkede marker med overvejende monokultur. De store ensartede dyrkningsflader danner grobund for epidemiske angreb af skadevoldere som insekter og svampe, som i økologien kan give meget alvorlige tab af udbytte og afgrødekvalitet.
Men har man nærmet sig Billund fra oven, har man fra 2020 til 2023 kunnet spotte marker inddelt i smalle striber i nogle forsøg, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug står bag.
Innovationscentrets forsøg involverer fire danske lokaliteter: Foruden Billund også i Gram, Ringkøbing og Holeby, og en forsigtig foreløbig konklusion er, at stribedyrkning også i Danmark kan være med til at øge udbyttet.
»Det ser ud, som om at stribedyrkning i Danmark – som i Holland – kan give afgrøderne en større robusthed, så sygdomsangreb ikke rammer så hårdt,« sagde chefkon
sulent Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ved årets plantekongres i januar.
STRIBER PASSER TIL MASKINER
De danske forsøg er inspireret af erfaringer fra Tyskland og især Holland, der har vist, at dyrkning i smallere striber har en effekt: at epidemiske skadegørere som lus og svampesygdomme bliver forsinkede ved stribedyrkning. Ideen er, at dyrkningssystemet øger diversiteten i dyrkningsfladen og skaber fysiske og biologiske barrierer mellem afgrøderne, så de bliver mere robuste og sikrer stabile udbytter og for eksempel ved kartoffeldyrkning kan et par dages forsinkelse betyde flere tusind kroner mere i udbytte.
»Vi har stadig ikke 100 pct. på plads, om det er fysiske barrierer fra striberne eller et ændret mikrobielt klima, der bærer effekten, men der er helt klart en effekt,« sagde Sven Hermansen.
Han henviste også til forsøg på store kommercielle landbrug i Hol
land, der dyrker højværdiafgrøder, og hvor stribedyrkningen har været med til at forbedre udbyttet.
Forsøget i Billund har også været en test på, hvor besværligt det egentlig er for landmanden at dyrke i striber. Det afhænger selvfølgelig af, hvor små marker, man har. Men generelt bruger man ikke så megen ekstra tid, når først plan og logistik er på plads, forsikrer Sven Hermansen.
»I Billund krævede det en ekstra indsats, fordi landmanden bl.a. måtte finde en gyllenedfælder med en bredde på ni meter,« uddyber Sven Hermansen i et efterfølgende interview.
Landmanden valgte en stribebredde på ni meter, så den også passede til en 30 fods mejetærsker og 12 rækker kartofler.
ROBOTTER PÅ STRIBE
En af de største udfordringer er netop maskinsiden, fordi stribesystemer kan være svære at manøvrere i med de store landbrugsmaskiner. Men i OrganicRDD’s stribeforsøg i Holeby på Lolland
har man løst den udfordring ved at pleje afgrøderne med robotter, der bedre kan operere med en bredde ned til tre meter. Her var der tre forskellige sædskifter, hvor sukkerroer og højværdiafgrøder var i fokus i to sædskifter, mens kløvergræs var motoren i det tredje.
Projektleder Otto Nielsen, Nordic Beet Research, har haft ansvaret for stribeforsøgene på Lolland, hvor markerne er dyrket med Farmdroid og en Robotti fra Agrointelli. Ved forsøgsopsætningen her var afgrøderne roer, quinoa, hestebønner, ærter, vårbyg, havre, vårhvede og vårrug, der blev dyrket i tre og seks meter striber.
Forsøgene gik bl.a. ud på at teste, om der var større effekt, hvis man ændrede stribebredden fra seks til tre meter.
»Det tyder på, at det virker i forhold til bladsvampe, for det viste sig, at der ikke var sygdomme i roerne,« siger Otto Nielsen, men han pointerer, at hans striber først og fremmest skulle vise, om der var forskel på effekten med forskellige bredder.
Da Otto Nielsen holdt oplæg med Sven Hermansen ved Plantekongressen, forklarede han:
»Sygdommene kom senere, som man jo også kunne forvente ud fra erfaringerne fra Holland. Men vi så ikke en signifikant forskel på at ændre stribebredden fra seks til tre meter.«
Han mener, at robotterne faktisk nu er klar og egnede til at dyrke markerne i striber helt ned til tre meters bredde.
»Jeg vil ikke sige, at man skal bruge robotter, men det kan måske især give mening i grønsager. Men det er altså ikke nødvendigt at gå ned til tre meter striber. Seks og ni meter har også en effekt,« konkluderer han.
POTENTIALE I NY TEKNOLOGI
Især når robotterne med tiden bliver mere intelligente, spår også
Sven Hermansen, at de har en berettigelse – især hos økologerne. »Robotter er oplagte at have med i udviklingen af stribedyrkning i smalle striber på grund af deres smalle arbejdsbredde, deres relative lave vægt og mulighed for i teorien at køre døgnet rundt. Teknologien er dog stadig relativt ny, og robotterne mangler teknologi til at opdage, når noget ændrer sig, der kræver handling. Det kunne f.eks. være, når en sten kiler sig fast i maskineriet. Teknologien er derfor ikke moden nok til at køre alene i marken, men potentialet er der, og robotterne kan være med til at bevæge økologisk planteavl i en ny retning. F.eks. mod mere stribedyrkning,« siger Sven Hermansen.
OGSÅ EFFEKT I STOR SKALA
Under besøg hos landmænd i Tyskland og Holland blev det tydeligt for Sven Hermansen, at forskellige versioner af stribedyrkning appellerede til flere typer af landbrug. »Det vil sige både småskalagartnerier, frugt og bæravlere, og i høj grad ’almindelige’ planteavlere med hvede og raps. Det sidste er måske lidt overraskende, men de tyske erfaringer viser, at striber helt op til 12, 24 og 36 meter, der veksler med vinterhvede og vinterraps, har positiv effekt på sygdomme, skadedyr og i sidste ende på bundlinjen,« siger Sven Hermansen.
Stribernes effekt på insekter og sygdomme er svær at dokumentere og kræver mange tællinger og prøvetagninger. Innovationscentrets samarbejdspartnere fra Københavns Universitet regner med at have danske resultater for insekter klar til publicering i slutningen af 2024.
Prøver fra Aarhus Universitet, hvor indsatsen har været koncentreret om vårbyg/hestebønnekombinationen, indikerer, at stribedyrkning vil give en langsommere spredning af de luftbårne patogener i marken.
Nye danske forsøg viser, at afgrøderne dyrket i striber får en større robusthed, så sygdomsangreb ikke rammer så hårdt.
EFTERAFGRØDER DRÆNER
MARKERNE OG FOREBYGGER
SKADER FRA EKSTREMVEJR
De rigtige efterafgrøder kan give landmænd et forspring til at komme tidligere på traktorerne i ekstremt regnfulde forår som i år, fordi rodnettet hjælper med at dræne markerne. Det viser mange års erfaring hos rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark.
TEKST OG FOTO AF: UFFE BREGENDAHL
Set fra vejkanten ligner økolog
Morten Pedersens mark her i juli et bølgende grønt hav af vårbyg, selv om der mellem bølgetoppene titter enkelte rødgule boghvedeblade frem. Men når han sammen med planterådgiver Erik Kristensen fra ØkologiRådgivning Danmark fejer kornet til side midt i marken, spirer der på bunden et grønt dække af en stor variation, der med det utrænede øje kunne ligne ukrudt. Men planterne vokser der med vilje. Deres frø kom i jorden i foråret i en frøblanding, som Erik Kristensen og Morten Pedersen selv har udviklet specielt til markerne på gården i Sørvad i Vestjylland.
»Vi har kålroen, som får rigtig dybe rødder, så har vi cikorie, som også får en dyb pælerod, og så har vi engsvingel, som også får rigtig fine og dybe rødder, oven i købet en trevlerod der går rigtig langt ned. Det er væsentligt at have planter med mangeartede rodsystemer,« siger Erik Kristensen.
HJÆLPER I EKSTREMT VEJR
De øvrige sorter fra blandingen, der titter frem under hovedafgrøden, er kålroer, serradel, hvidkløver, rajsvingel og boghvede. Efterafgrøder med en variation af forskellige typer rødder er blandt andet med til at sikre, at vandet kan trænge væk fra overfladen og dybt ned i jorden.
Det hjælper med at dræne markerne, men samtidig holder røddernes struktur også på vandet til tørre perioder. Med den rigtige blanding kan det forebygge problemer forårsaget af klimaforandringerne og hyppigere ekstremvejr.
»Det hjælper helt bestemt. Jordstruktur har stor indflydelse på,
hvordan dyrkningsforholdene er, så desto bedre jordstruktur vi har, desto lettere er det også at dyrke noget og få det til at fungere. Man vil kunne køre tidligere på marken, for om foråret er der simpelthen en bedre afdræning med de her rodsystemer. Pæleroden på f.eks. cikorie sikrer, at der en større afdræning langs med rødderne,« forklarer Erik Kristensen.
KAMP OM NÆRINGSSTOFFER
Hovedafgrøden er altså vårbyg, som indgår i foderplanen til bedriftens 400 økologiske frilandssøer, der hvert år leverer 10.000 grise.
Morten Pedersen dyrker i alt omkring 400 ha, der også er i sædskifte med grisenes marker.
Mens han i den blæsende bygmark spotter den ene efter den anden af de mange afgrødearter i bunden af hans grønne kornmark, fortæller han, at han på et tidspunkt frygtede, at de mange ekstra planter fra blandingen ville konkurrere med kornet og næringsstoferne – og dermed forringe udbyttet. Men det er ikke det, han oplever.
»Nogle mener, at de ingenting stjæler, fordi de indgår i den organiske pulje, som bliver frigivet over år i en kontinuerlig proces. De fleste landmænd ved jo godt, at korn efter en kløvergræs mark giver langt større udbytte end efter en stubmark, hvor der ingenting har været i. Så jeg tænker, at det må være lidt derhen af, selv om det ikke er en flerårig afgrøde. Efterafgrøden giver også en mere levende jord som efter kløvergræs,« siger Morten Pedersen, der nu har brugt forårssåede efterafgrøder gennem 10 år.
»Det er jo også mest naturligt, at der vokser flere ting samtidig – i naturen er der jo aldrig monokultur,« tilføjer han.
Efterafgrøderne er ikke kun sået for at klimasikre arealerne. Det hjælper også til at forebygge klimaforandringer, fordi et solidt og varieret rodnet på marken hele året er med til at binde CO 2 i jorden –især med de mange forskellige arter i blandingen.
KAMMERATER UNDER JORDEN Processen med efterafgrøder er over en årrække at opbygge et større humusindhold og dermed skabe mere sund jord.
Netop den proces har været en kæphest for Morten Pedersen, siden han var på kursus i jordfrugtbarhed for 10 år siden.
»Det fik mig til at kigge mere på, hvad der er under jorden. Tidligere kiggede jeg altid på, hvad der var over jorden. Det her med at have efterafgrøder alle de steder, det overhovedet kan lade sig gøre, er en strategi, man kan vælge. Hvis man forestiller sig, at de her kammerater som lever nede i jorden svampe og bakterier skal være klar til at hjælpe, når man sår sine kulturafgrøder, som er det, der skal betale regningerne, så skal vi også gøre noget for, at der er noget for mikroorganismerne at leve af i den periode, hvor vi ikke dyrker en afgrøde,« siger Morten Pedersen, og tilføjer:
»Vil man vil opbygge god jordfrugtbarhed, er det en lang proces, man ikke bare lige gør over fem år. Det er jo noget med at tro på at gøre det rigtige.«
I samråd med Erik Kristensen
er han altså nu kommet frem til en frøblanding på de syv sorter, som er udviklet netop til jordforholdene i Vestjylland.
»Vi forsøger at arbejde med de her rodsystemer og optimere dem, så vi får de funktioner, vi ønsker. Men det er en længere proces og ikke noget, der viser sig i løbet af et år. Men vi får jo også langt mere organisk materiale i jorden, som betyder en bedre struktur,« siger Erik Kristensen, der tilføjer, at han absolut kan se en forskel over de år, han er kommet på bedriften i Sørvad:
»Det lykkes bare i højere grad år efter år.«
Også Morten Pedersen mener, at det betaler sig at investere i efterafgrøderne. Samtidig synes han også, at det er en spændende proces at være en del af.
»Det er enormt spændende det der med at gøre sin jord mere levende og mere frugtbar. Det kan der jo kun komme noget godt ud af,« siger han.
PRAKTISK I VESTJYLLAND
På marken i Sørvad er frøblandingens syv arter sået sammen med hovedafgrøden i foråret, og netop den timing er helt afgørende for Morten Pedersens efterafgrøder.
»Tit strandede det på, at efterafgrøderne skulle sås efter høst i første halvdel af august for at blive til noget, og det er svært at få til at lykkes i Vestjylland, fordi vi ofte høster sent. Derfor kom vi frem til at lave en blanding med nogle flere arter, der kunne undersåes sammen med vårsæd om foråret. Jeg synes, at det er rart, at man har sået sin efterafgrøde inden høst, så man
ikke har det arbejde oven i høsten,« forklarer han.
Fra bygmarken kan man høre søerne grynte, og smågrisene hvine fra nabomarken, mens de piler hen over græsset mellem deres flytbare hytter. Græsset på markerne hos grisene er også udlæg, der er planlagt og sået sammen med hovedafgrøderne. Det hele hænger sammen, og Morten Pedersen har et grundsyn, der handler om, at han hele tiden – med hjælp fra efterafgrøderne – skal forsøge at holde bedriften sund på alle måder.
»Det er med jorden som med mennesker; at det er en lang proces at holde kroppen sund hele livet ved at spise sundt og sørge for motion. Hvis man spiser usundt hele livet, kan man måske behandle nogle af de problemer, der opstår, med en pille, som måske virker med det samme. På samme måde er det med naturen: Hvis man bruger sprøjtemidler på sin mark, kan man hurtigt se, at det virker, mens det er en mere difus proces at bygge sine jorde naturligt op, så de får et sundt liv. Så det hele handler også lidt om tro og vilje,« siger han med et smil.
Økolog Morten Pedersen har med planterådgiver Erik Kristensen udviklet en frøblanding specielt til markerne på gården i Sørvad i Vestjylland. Efterafgrøder med en variation af forskellige typer rødder er blandt andet med til at sikre, at vandet kan trænge væk fra overfladen og dybt ned i jorden.
FUGLE OG BILLER KAN
HJÆLPE
MOD SKADEDYR
OG ØGE UDBYTTERNE - MEN HERHJEMME VIRKER ET ANDET TILTAG LIGE NU BEDRE
I et nyt metastudie har forskere undersøgt, om fugle og biller kan bruges som et mere bæredygtigt middel mod skadedyr end syntetiske pesticider, og resultaterne er lovende. Der er dog udfordringer, siger rådgiver, som peger på en anden løsning mod skadedyr.
AF: HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK // FOTO: COLOURBOX
Økologerne og andre landmænd, der ønsker at undgå syntetiske pesticider, kan med fordel gøre forholdene for en række rovdyr og -insekter bedre i og omkring deres marker. Disse nyttedyr kan nemlig mindske bestanden af skadedyr med over 70 pct. og dermed samtidig bidrage til at øge udbytterne med 25 pct.
Det viser et nyt metastudie, hvor forskere fra USA, Brasilien og Tjekkiet har set på tidligere studier inden for området.
Forskerne undersøgte desuden, hvilken effekt klimaet har på nyttedyrene og fandt, at i områder med større sæsonvariabilitet i nedbøren (frem for nedbør, der er mere jævnt fordelt i løbet af året), var nyttedyrenes effekt på skadedyrenes bestand endnu større.
»Naturlige rovdyr er gode til at bekæmpe skadedyr, og understøttelsen af dem er fundamental, hvis man skal garantere skadedyrsbekæmpelsen i en fremtid med klimaforandringer,« siger studiets hovedforfatter Gabriel Boldorini, ph.d. ved Federal Rural University of Pernambuco i Brasilien, til nyhedsbureauet AFP.
PROBLEMET KAN BLIVE VÆRRE
Forskning har vist, at klimaforandringerne kan forværre skadedyrsproblemer i landbruget betydeligt. De stigende temperaturer kan ændre den geografiske udbredelse og overlevelse over vinteren for visse skadedyr, og det kan øge forekomsten af skadedyrsangreb.
Forskerne undersøgte dog ikke, hvor effektive nyttedyrene er i forhold til pesticiderne, men Gabriel
Boldorini påpeger, at pesticiderne samtidig har negative omkostninger i form af forurening af vand og jord, tab af biodiversitet og som en sundhedsrisiko.
DIVERSITET GIVER STABILITET
Forskerne kunne dog også se, at det nogle steder kunne være lige så effektivt blot at have én art af nyttedyr som flere arter.
»Generelt set fungerer økosystemer bedre, jo flere arter der er. Men der er undtagelser,« siger Gabriel Boldorini.
At en større diversitet i landskabet og på markerne øger udbytterne var også konklusionen fra et internationalt forskningshold i 2019; her gennemgik forskerne 1.475 landbrugsarealer rundt om i verden og kunne se, at både bestøvningen og skadedyrsbekæmpelse fra vilde insekter fungerede bedre i landskaber med stor variation af afgrøder, hegn, gærder og andre landskabselementer.
»Studiet viser, at biologisk mangfoldighed er afgørende for at få de vigtige økosystem-tjenester og for at opretholde en høj og stabil jordbrugsproduktion,« sagde Mattias Jonsson, en af forskerne bag studiet fra Sveriges Lantbruksuniversitet, dengang.
NYTTEDYRENE FLYTTER IGEN
Richard De Visser, der er konsulent for grøntsager på friland og økologi ved HortiAdvice, er ikke i tvivl om, at der er et uforløst potentiale i at få nyttedyrene til at beskytte markerne mod skadedyr - man har bare ikke knækket koden, så det fungerer på friland i et dansk klima.
»Problemet er, at nyttedyrene forsvinder igen. Vi har prøvet at få det til at fungere i flere år, men vi har endnu ikke set en effekt, som berettiger, at vi kan udbrede det,« siger Richard De Visser.
Han pointerer dog, at uden de vildtlevende nyttedyr, ville skaderne på afgrøderne være endnu større end i dag.
Nyttedyrene er typisk i marken i et eller andet omfang - oftest i levende hegn - men de er som regel mere mobile end skadedyr, så de bliver ikke nødvendigvis på stedet. Det hårde vinterhalvår giver også svære vilkår for dem, og samtidig er det en forudsætning for deres overlevelse, at der er et fødegrundlag. Men heri opstår paradokset, for der er nødt til først at være et problem med skadedyr, før nyttedyrene opformerer sig - og så kan det være for sent at redde afgrøderne.
»Det skal nok komme til at fungere på et tidspunkt, når vi har fundet de rigtige arter og teknikker,« mener han.
INSEKTNET FUNGERER BEDST
Nyttedyr er derimod et udbredt værktøj i væksthuse - både økologiske og konventionelle. Her er de nemmere at styre, fordi væksthusene er aflukkede, så insekterne ikke kan flyve væk, og klimaet kan kontrolleres.
Det bedste middel mod skadedyr på friland vil derfor være insektnet, og det er faktisk et værktøj, som flere økologer burde tage mere i brug, fortæller Richard De Visser: »Anvendelse af insektnet med forskellige maskestørrelser kunne tåle mere anvendelse til grøntsa-
HJÆLP NYTTEDYRENE
Vil man tiltrække nyttedyr, skal man sikre de bedst mulige forhold for dem. Det gør man ved at sikre dem:
• Læ, skjul og overvintringsmuligheder.
• Føde i form af nektar, frø, pollen, frugt, plantedele og/eller andre dyr som bladlus og springhaler.
• Vand og fugtige områder.
• Områder til etablering af reder og placering af æg, arealer med bar jord eller kort vegetation og sten.
Husk at vægte de forskellige tiltag, alt efter hvilke arter du vil tiltrække.
Kilde: ’Nyttedyr i marken’, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, 2023
ger på friland. Det har også sine udfordringer, for det er møgbesværligt med ukrudtsbekæmpelse, det koster, og der er nogle grøntsager, som ikke kan tåle at have et net over sig. Men det er en investering og det bedste tiltag, hvis man vil undgå at bruge de sprøjtemidler,
der er godkendt til økologisk produktion, og som i nogle tilfælde kan give en beskyttelse her og nu. Nogle år går det fint uden et net, mens andre år kan se helt forfærdelige ud, og så er det rart at have. En kålmark er jo et kæmpe tagselvbord for skadedyr.«
INSEKTNET
Prisen er steget en del de seneste år og ligger nu på ca. 50.000 kr. pr. ha, men den kan variere alt efter maskestørrelsen.
For nogle afgrøder er en maskestørrelse på 12x12 mm tilstrækkeligdet giver mere lys, og nettet vil veje mindre. Vil man holde jordlopper og lus ude, skal maskestørrelsen ned på 8x8 mm.
Til forskel fra fiberdug sikrer insektnettet et godt luftskifte, så der ikke bliver for varmt eller fugtigt ved grøntsagerne, når solen står på, og kan derfor anvendes hele sommeren.
Kilder: Richard De Visser og Økohaven.dk
PLOVEN ER AFGØRENDE FOR FAR OG SØNS MÅL OM
HØJERE UDBYTTER OG EN SUNDERE JORD
Ole Olsen og sønnen Frederik har et mål om at kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof. Her spiller ploven en vigtig rolle, for alternativet - syntetiske pesticider - er udelukket.
TEKST OG FOTO AF: UFFE BREGENDAHL
Olsen driver økologisk planteavl og lægger meget arbejde i at regenerere jorden - men de mener, at med den viden, vi har nu, kommer man ikke uden om ploven.
Med centimeters nøjagtighed skærer syv stålskær gennem det grønne dække af planter i det østsjællandske landskab og efterlader jorden glinsende sort.
Jorden blotter sig, regnorme
vrider sig, og sultne måger følger traktoren og ploven, nærmest som en levende hvid sky. Der er masser af liv under overfladen. Ploven styres via traktorens GPS, og dybden kan bestemmes ned
til en centimeters nøjagtighed, alt efter hvilken type ukrudt der findes på marken, og hvor dybt det er nødvendigt at pløje netop her. Det har traktorføreren Frederik Olsen undersøgt på forhånd sam-
men med sin far, Ole Olsen, som han dyrker jorden sammen med. »Det er jo ikke som i gamle dage, da man per automatik kørte i 20-25 centimeters dybde. Vi kører i dag 18 centimeter, og vi varierer
lidt for ikke at lave en pløjesål og afhængigt af, hvad vi har af ukrudt. Har vi ikke noget stærkt rodukrudt, der kræver, at vi kommer langt ned i jorden, kører vi ikke ploven langt ned,« siger Frederik Olsen, mens
Ole og Frederik
kredser om ploven, der giver dem kortvarigt adgang til det liv, som findes under jorden.
han koncentreret navigerer ploven gennem landskabet fra det avancerede cockpit.
PLOVEN ER AFGØRENDE
For økologerne Frederik og Ole Olsen er deres topmoderne syvfurede vendeplov en forudsætning for at dyrke økologiske planter, mens de samtidig forsøger at regenerere jorden.
fødderne i markens sorte, nypløjede muld.
Her skal vi ikke stå længe, før vi ser en regnorm, der nu ufrivilligt titter frem og vrider sig i mulden.
Sammen driver far og søn 470 ha økologisk planteavl i det østlige
Sjælland – denne dag pløjer de en mark ved Herfølge. Alle afgrøder er salgsafgrøder, og i bedriften indgår der biogasgylle fra hhv. Køng og Solrød Biogasanlæg.
»Vi har ingen husdyr, men frøavl, kornavl – alt hvad der er penge i,« siger Ole Olsen.
SØRGER FOR VARIATION
Ploven har vi haft i mange tusind år, og den har aldrig ødelagt noget. Kemien har vi haft i 7080 år, og dens virkning kender du selv svaret på.
— OLE OLSEN, ØKOLOGISK PLANTEAVLER
»Der er to muligheder for regenerativt landbrug, som verden er lige nu: Den ene mulighed er plov og ikke noget kemi, og den anden er kemi og ikke nogen plov. Ploven har vi haft i mange tusind år, og den har aldrig ødelagt noget. Kemien har vi haft i 70-80 år, og dens virkning kender du selv svaret på,« siger Ole Olsen, mens vi står med
I markplanlægningen sørger de for at lave så stor en variation som muligt i afgrøderne og efterafgrøder som led i arbejdet med at opbygge jorden.
»Vi hæver kulstofindholdet i jorden ved at have rigtig mange afgrøder. Sådan noget som frøgræs giver jo 3,5 ton kulstof i jorden, og vi fjerner ingen halm – den bliver snittet, og det giver typisk et ton kulstof pr. ha. Vi har et meget varieret sædskifte, hvor vi hele tiden prøver at blande det, og kører samtidig alt det ind vi overhovedet kan med efterafgrøder,« siger Ole Olsen og tilføjer, at efterafgrøderne også bruges i ukrudtsbekæmpelsen.
I ukrudtsbekæmpelsen spiller ploven dog den væsentligste rolle i deres landbrug, ud fra den filosofi at jorden skal ligge sort så kort tid som overhovedet muligt. Især når der skal sås vinterhvede i det
Efterafgrøderne får lov til at arbejde med at samle næringsstoffer og bekæmpe ukrudt længst muligt - marken bliver tilsået umiddelbart efter pløjningen.
ustabile vejr omkring 1. november, er det vigtigt, at der bliver sået umiddelbart efter pløjningen.
»Jeg kører med såmaskinen umiddelbart efter ploven, og derfor skal der være kapacitet på den. Ploven kan følge fire meter rotorafsæt, og det vil sige, at Frederik kan pløje lige så meget op, som jeg kan nå at så. Han skal ikke stå op, før en vis mand får sko på for at være foran mig - vi kan følges ad,« siger Ole Olsen i marken med et smil, mens sønnen, Frederik Olsen, er i gang med at vende den store vendeplov i baggrunden – klar til at bryde overfladen med endnu syv furer.
»Vi kan forsvare pløjningen med, at vi ikke skal ligge og køre tre gange med et andet redskab bagefter. Ploven tager det ligesom i første hug. Det betyder også, at når såmaskinen kører ud, kommer vi først igen med en mejetærsker et lille år efter,« siger Frederik Olsen.
JORDEN SKAL OMSTILLES
Gennem årene er deres driftsarealer vokset. Når de har fået mere jord – ofte konventionelt der skal omlægges – kan det tage tid at få jorden omstillet til deres form for regenerativ økologisk planteavl. At få jorden tilbage i strukturer, der igen ligner noget fra fortiden.
»Som jorden var i gamle dage, var den frugtbar. Nogle har virkelig kørt hårdt på vej ud over kanten, fordi de gennem mange år har fjernet halm og har kørt ensidigt sædskifte kun med kunstgødning.
Jorden kan holde til mange ting, men det tager lang tid at vende den, når først den er derude over,« siger Ole Olsen.
Hos Ole og Frederik Olsen er det vigtigt, at jorden ikke kun får tilført gødning fra planter og efterafgrøder. Her er det helt afgørende, at der også bliver tilført organisk materiale – blandt andet i form af gylle fra to biogasanlæg.
»Jeg mener jo, at man ikke kan køre et sædskifte baseret på enten gylle af den ene eller anden art, eller at man sår efterafgrøder om foråret. Det er ikke et enten ellerdet er et både og,« siger Ole Olsen og fortsætter:
»Optimalt set, i min verden, er det godt med 20 til 25 pct. græs. Så kører det. Og skal man sælge halm, skal man virkelig have noget for det, ellers skal man have noget andet retur. Det er en cyklus: Det, vi får fra biogasanlægget, er jo baseret på madaffald, og vi flytter vores afgrøder ind til forbrugere, og forbrugerne kommer med noget igen til os. Og så kører det rundt. Det er det, det drejer sig om.«
HØJERE UDBYTTER
Siden familien omlagde til økologi, er det gået fremad for jordens frugtbarhed og dermed også for udbytterne – bl.a. takket være principperne med ploven, efterafgrøderne og biogasgyllen.
»På et tidspunkt havde jeg en plan om, at vi skulle have et gennemsnit på korn - og nu snakker
jeg kun korn - på fem ton pr. ha. Det mål har vi nået, så vi vil videre. Vi skal kunne høste 80 pct. af et konventionelt udbytte med en tredjedel input i kvælstof, det er vores helt klare mål, og min søn er meget ambitiøs - jeg vil næsten sige ærekær - om, at det skal kunne lykkes,« siger Ole Olsen.
Ploven spiller for dem altså en vigtig rolle for at nå de ambitiøse mål. Selv om de østsjællandske økologer sætter stor pris på deres nye syvfurede vendeplov, ser de den dog også som et nødvendigt onde, de egentlig helst ville undgå, hvis forskerne kan komme med noget bedre:
»Der er ingen tvivl om, at det optimale vil være at køre et regenerativt landbrug uden plov eller uden kemi. Indtil nogen har fundet ud af, hvordan vi gør det, så har vi ploven. Men der skal forskes i det, det er helt sikkert,« siger Ole Olsen.
Mågerne
SCAN QR-KODEN OG SE
HVORDAN FREDERIK OG
OLE OLSEN KOMBINERER PLØJNING OG REGENERATIV DYRKNING.
Ploven skærer dybt gennem et kompliceret univers af mikrobiel liv under jorden - men det er et nødvendigt onde for at kunne bekæmpe ukrudtet og dyrke marken, mener Ole Olsen.
På Ulvedal Landbrug dyrkes der i år havre og den gamle sort Borris rug med afsæt i næringsstoffer, der er genereret af efterafgrøder. Ingen af de afgrøder får tilført gødning eller gylle fra husdyr.
ØKOLOGISK PLANTEAVLER FIK HABIL HØST UDEN AT TILFØRE GØDNING
I Skørping har økologisk planteavler Christian Hjorth nu fået sin høst af havre og rug i hus med tilfredsstillende udbytter – helt uden at tilføre gødning. Siden han omlagde bedriften fra konventionelt landbrug i 2016, har han lært at opbygge de nødvendige næringsstoffer udelukkende ved taktisk brug af efterafgrøder.
Et bredt udvalgt af efterafgrøder får lov til at arbejde i jorden længst muligt efter høst, og derfor trækker Christian Hjorth efterårets såtidspunkt længst muligt.
Når de to store mejetærskere på Ulvedal Landbrug tygger sig gennem de gule økologiske kornmarker med Borris rug eller Mariagertobahvede står der grønne marker tilbage.
I bunden af afgrøderne er de efterafgrøder nemlig allerede på vej, der skal skaffe næringsstoffer til afgrøderne i høsten i 2025. I samme øjeblik mejetærskeren klipper kornstråene over, eksploderer planterne nærmest i vækst, fordi de nu får fri adgang til sollyset.
»Vores mål er, at der i de perioder, hvor der er sollys, gode temperaturer og vand, skal være noget på vores marker, som producerer noget. Når vi typisk er færdige her i august, har vi august, september og i hvert fald oktober som tre fantastiske vækstmåneder, og det er jo med til at skabe liv i jorden og samle næringsstoffer til næste års afgrøde. Og i det hele taget at få biodiversiteten i jorden op igen med mad til en regnorme, bakterier, svampe, og hvad der ellers er af spændende ting i jorden,« siger Christian Hjorth, da han netop har tømt det sidste læs af årets høst af
Borris rug, i alt omkring 140 ton, ned i korngraven, før det blæses videre ud i siloen.
På Ulvedal Landbrug dyrkes der i år havre og den gamle sort Borris rug med afsæt i næringsstoffer, der er genereret af efterafgrøder. Ingen af de afgrøder får tilført gødning eller gylle fra husdyr.
RO PÅ HØSTEN
Fælles for alle afgrøderne er altså, at de efter høst efterlader markerne grønne i gang med at skabe nyt liv og samle næringsstoffer. Efterafgrøderne er sået sammen med kornet.
»Den måde, vi gør det på med at etablere efterafgrøden som en undersået afgrøde, har været en stor øjenåbner for os. Når vi høster, er efterafgrøden jo klar, og vi skal ikke fare ud og etablere den næste afgrøde. Det giver ro på i høsten, fordi vi ved, at efterafgrøden er klar,« forklarer Christian Hjorth. Det er hans erfaring, at efterafgrøderne gør det nemmere at køre på, og arbejde med jorden.
»Mere liv i jorden giver en robusthed, der betyder, at jorden
er mere stabil. Den kan bedre klare det vejr, vi har nu, hvor det først har regnet meget efterfulgt af tørke – vi kan simpelthen mærke, at vores jord blevet mere levende og meget nemmere at arbejde med.«
SÅNING I SNESTORM
For at give efterafgrøderne mest mulig tid at arbejde i før marken bliver pløjet, trækker Christian Hjorth såtidspunktet længst muligt – nogle gange helt til grænsen. Sidste år måtte han i snevejr køre traktoren i stald for at få tøet såmaskinen op, før han kunne køre igen. Det sene såtidspunkt bunder også i, at han mener, kulden giver ukrudtet dårlige betingelser.
»Helt konkret såede vi Mariagertobahvede 1. december sidste år på den mark, vi kan se bag mig,« siger Christian Hjorth, mens vi står på en stubmark med fødderne godt gemt i de grønne efterafgrøder.
»Der var snestorm, og det var jo lidt en oplevelse at køre der. En time efter, at vi havde kørt over marken, var den hvid af sne. Da overvejede vi godt nok, om det nu var klogt, eller om det reelt bare betød, at vi smed noget korn ud i jorden. Men i januar kom kornet jo op, stod flot og var i fuld vækst. Kan man bruge den løsning, minimerer
det kraftigt ukrudtet. Når marken ligesom er gået i dvale ved jordtemperaturer måske under fem grader, spirer ukrudtet ikke, mens kornene faktisk spirer helt ned til to grader,« forklarer Christian Hjorth.
GOD ØKONOMI
Udbytterne hos Christian Hjorth er dog væsentligt lavere, end de ville have været, dengang han drev konventionelt landbrug, men økonomien er ikke dårligere af den grund. Han har ingen udgifter til kemi, kunstgødning eller gylleudkørsel. Han skal derfor også køre meget mindre med maskiner i markerne.
»Økologien er jo et andet marked med mindre udbytte og en højere pris, som jo er en naturlig konsekvens af, at når landmænd avler mindre, så skal han have noget mere for sine varer. Ellers hænger det jo ikke sammen. Man skal lige vænne sig til at fire ton pr. ha til 300 kr. tønden er lige så godt som otte tons pr. ha til 150 kr. tønden. Og når vi samtidig kan minimere vores omkostninger, begynder det jo faktisk at være helt fornuftigt,« forsikrer Christian Hjorth.
STARTEDE MED SKEPSIS
Christians Hjort forsøger sig hele tiden med nye afgrøder og er i det
hele taget ikke bange for at satse og prøve noget nyt. Men rejsen mod økologien, som startede med en omlægning i 2016, begyndte dog med en hel del skepsis.
»Det er jo en løbende proces, vi har været igennem, hvor vi jo først startede med en stor skepsis, fordi alting var nyt, og man var usikker på, om det nu også gik uden kemikalier, uden kunstgødninger og alle de der fine ting. De første år fandt man så ud af, at det da gik nogenlunde. Man fik også nogle tæsk en gang imellem, når man gjorde noget forkert, men efterhånden som vi er begyndt at få fod på det og har fundet ud af, hvad vores marker kan og ikke kan, synes vi faktisk, at det fungerer godt.«
SCAN QR-KODEN OG SE CHRISTIAN HJORTH VISE
OM SINE METODER.
En håndfuld af de kerner af sorten Borris rug, der over 10 år er opformeret fra fem gram, og som Christian Hjorth i år har høstet 160 ton af. Nok til at bage 175.000 økologiske rugbrød.
TEKST OG FOTO AF: UFFE BREGENDAHL
MANDSKABSKRÆVENDE AT HØSTE KÅLHOVEDER
En ny kålhøster kan først og fremmest hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.
TEKST OG FOTO AF: UFFE BREGENDAHL
Flotte, friske hvidkålshoveder ruller i en lind strøm over et blødt transportbånd og direkte ned i trækasser. Kasserne er monteret på en avanceret kålhøster, der arbejder sig gennem lange kålrækker i efterårets støvregn på en mark ved Bjerringbro.
Ved siden af kører en traktor –klar med en ny, tom trækasse.
Kålhøsten hos grøntsagsproducenten Dangrow er blevet effektiviseret – normalt ville hvert enkelt af de tunge kålhoveder være blevet
skåret ved jordoverfladen med håndkraft og dernæst løftet op på en vogn.
VEJER OP TIL FIRE KG
Omkring 20 medarbejdere ville hver efterårsmorgen stå op til en lang arbejdsdag med mange tunge løft og den suverænt hårdeste opgave i markerne hos grøntsagsproducenten. De største kål vejer op til fire kg. Men i år slipper medarbejderne for første gang for den opgave: Nu bliver kålene høstet af kålhøsteren
monteret på en traktor, hvor tre mand sorterer løse blade væk og håndterer kål, der ikke er blevet afbladet af maskinen.
De har stadig travlt, og deres hænder bevæger sig flittigt mellem kålene på transportbåndet, men høsten er et helt andet arbejde i år. »Vi købte maskinen, fordi det er fysisk hårdt for kroppen at håndhøste rød og hvidkål den primære årsag er at skåne medarbejdernes rygge. Mange af medarbejderne høster hele sommeren afgrøder
som kål, broccoli, blomkål og spidskål, men de er ikke nær så tunge. At skære kål nede ved jordoverfladen på to til tre og de allerstørste op til fire kg er tungt for ryggen at håndtere. Og de gik og skar i halvanden måned i den periode, hvor vi lægger mange kål ind på lager,« siger David Falk, driftsleder og medejer af Dangrow, mens vi ser holdet på maskinen glide forbi os og efterlade marken dækket af kålblade. Sommeren over bliver der løbende høstet kål til butikkerne,
men det store ryk er nu om efteråret, hvor de sidste tages op og lægges på lager over vinteren.
KRÆVER FÆRRE FOLK
Maskinen skåner altså medarbejderne, men den betyder også, at der skal bruges færre folk i marken: I dag kræver det tre mand på maskinen, en mand på traktoren og en anden til at skifte trækasserne med kål, efterhånden som de bliver fyldt op af maskinen. Maskinen har derfor også ført til
Tre medarbejdere skal nu stå på maskinen og fjerne uønskede blade fra kålene - før skulle de gå på jorden og skære hvert enkelt fri ved håndkraft og løfte dem op på en vogn.
til den nye
Transporten fra jord til lagerkasse skal foregå skånsomt, så kålene ikke får stød.
bekymring blandt medarbejdere, der frygter at de nu ikke får nok timer.
»Langt de fleste medarbejdere er glade for, at vi har fået en maskine, der kommer og hjælper, men der er heller ingen tvivl om, at vi har en lille smule mindre mandskabsbehov, så der vil altid være enkelte, der frygter, at de får færre timer, så det kan have en økonomisk konsekvens for nogle medarbejdere,« erkender David Falk.
NÆPPE OVERSKUDSFORRETNING
Selv om maskinen altså sparer mandskab, er den ikke nødvendigvis en overskudsforretning, vurderer David Falk.
»Nu er det første sæson, vi kører, så jeg har ikke de reelle tal på investeringen. Men på baggrund af mine kalkuleberegninger og ud fra erfaringer efter besøg hos et par store tyske avlere, der har købt kålhøsteren, skal vi ikke forvente en økonomisk besparelse. Nu har vi en maskine, vi skal forrente og vedligeholde på,« siger David Falk.
Kålhøstren er ikke et superavanceret redskab styret af avancerede
GPS-systemer og kunstig intelligens. Hele humlen i maskinens opbygning handler om at få kålene mest skånsomt op fra jorden og ned i kasserne.
»Kunsten er at få lavet et rambæltesystem, der betyder, at kålen får så få stød som muligt, selv om den er maskinhøstet. Det er især vigtigt for kål, der skal ligge længere tid på lager,« siger han.
MATCHER IKKE HÅNDPLUKNING
Selv om maskinen altså er udviklet til at give kålene en nænsom vej fra jord til lager, kan den alligevel ikke matche den gammeldags håndplukning, og det trækker også ned i regnskabet for det nye maskinindkøb. Kålhøsteren har kostet omkring 1,5 mio. kr.
»Der er ingen tvivl om, at et håndhøstet kål bliver mere skånsomt høstet og puttet i kasserne. Så vi forventer, at de, der skal stå i kasserne frem til februar eller marts, har et svind på fem til otte pct. mere, når de er maskinhøstet, end hvis de var håndhøstet. Så noget af det, vi sparer på lønnen, går til et større svind og vedligeholdelse af
maskinen. Så set fra vores side er det udelukkende for at skåne nogle rygge,« siger David Falk.
NYE SORTER TIL MASKINEN
Indkøbet af kålhøsteren betyder, at Dangrow må forsøge sig med nye sorter af rød- og hvidkål.
Over sæsonen opsamler David Falk en lang række data, der skal hjælpe til at udvælge de kålsorter, der bedst tåler at blive høstet med maskinen. I år har Dangrow alene for hvidkål 11–12 forskellige sorter i markerne.
»Jeg har skudt lidt med spredehagl i år med forskellige sorter fra forskellige frøfirmaer. Og vi laver løbende rigtig mange notater på alle sorterne: Hvor mange ton, vi høster fra de forskellige sorter, og samtidig får kasserne numre, så vi følger kålene hele vejen i processen. Så ved vi, hvor mange ton der kan bruges, når de kommer ud af kølerummene og bliver klargjort til salg. Når sæsonen er færdig, har jeg mange data, jeg skal sidde og filosofere over,« siger David Falk med et smil.
I kåldatabasen registrerer han
også erfaringer fra medarbejderne bag på maskinen: Hvor nemt eller svært synes de, det er at håndtere forskellige sorter. Også føreren af traktoren skal vurdere, hvilke sorter det er nemmest at køre i. Personalet, der gør kålene klar til salg, bliver også taget med på råd. Så et hvidkål er ikke bare et hvidkål.
»Hvidkål er en videnskab som alt andet, hvis man skal have de sidste detaljer med for at gøre det mest effektivt,« forklarer David Falk.
138.000 ØKOLOGISKE LØFT
Forventningen er, at der om to år kun vil være omkring seks egnede hvidkålssorter på Dangrows marker omkring Bjerringbro – halvt så mange som i år.
Specielt udvalgt til den nye teknologi, der altså i år for første gang kører på østjyske marker: Sorter der kan klare vejen fra marken over transportbåndet til kasserne og videre til lageret.
Med de helt rigtige sorter i marken kan der måske strammes endnu mere op på økonomien bag den nye investering.
»Det betyder måske også, at vi kan spare en af de tre medarbejdere, der står bag på maskinen. Med de sorter, vi bruger, er der simpelthen for mange løse blade, som skal sorteres fra, så de ikke kommer med i kasserne og ind på kølelageret.«
Dangrow dyrker i år kål på 40 ha – de seks som økologiske. Det betyder, at maskinen sparer medarbejderne for omkring 920.000 tunge løft – heraf 138.000 økologiske.
SCAN QR-KODEN OG SE HØSTMASKINEN I AKTION
David Falk indsamler store mængder data fra de forskellige kålsorter, så Dangrow kan finde de bedst egnede
maskine.
ANALYSE: POTENTIALET FOR AT ØGE DE ØKOLOGISKE UDBYTTER ER STORT
Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
TEKST: SVEN HERMANSEN, CHEFKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Der er et for stort gab mellem de økologiske og konventionelle udbytter, men det er muligt at mindske gabet, selvom økologerne er begrænset af lavere kvælstofbrug og fraværet af syntetiske pesticider. Tilførslen af kvælstofgødning er væsentligt lavere på økologiske marker end på konventionelle marker. Statistikken fra det årlige gødningsregnskab (GHI 2021/22) viser, at konventionelle marker i gennemsnit tilføres 152 kg udnyttet kvælstof pr. ha i husdyr- og handelsgødning. Økologiske marker tilføres derimod kun 58 kg udnyttet kvælstof pr. ha i form af husdyrgødning og organiske handelsgødninger som f.eks. Øgro. Forskellen på 94 kg kvælstof i tilførsel skal sammenholdes med en forskel i sædskiftet, hvor der på økologiske arealer dyrkes en større andel af bælgplanter.
EN EFTERTRAGTET BIOMASSE
Motoren i økologisk markdrift er kløvergræs, som over flere år har udgjort 20-25 pct. af det totale økologiske areal. Kløvergræs er foder til dyrene, og det er i stigende omfang en eftertragtet biomasse til biogasproduktion. Til sammenligning udgør kløvergræs 8-10 pct. af arealet i det samlede danske landbrug.
Kløvergræs indgår i gruppen af bælgplanter, der er helt afgørende for at økologisk landbrugsproduktion kan fungere. Når en kløvergræsafgrøde dyrkes og høstes over to, tre eller fire år, opbygger den både kvælstof og kulstof til gavn for de efterfølgende afgrøder i sædskiftet. De enårige bælgplanter som ærter og hestebønner er selvforsynende med kvælstof og bidrager også med et positivt, men udgør et mere beskedent kvælstofinput som forfrugt til de efterfølgende afgrøder.
Forskellene i udbytter i de typiske planteavlsafgrøder er relativt store mellem økologisk og konventionel produktion. Udbyt-
tetal fra regnskabsdatabasen, som er nogle af de mest sikre udbyttetal, vi har adgang til, viser de markante forskelle, der kan ses, når der måles direkte på det høstede udbytte i de enkelte afgrøder.
Af tabel 1 fremgår det, at udbytteforskellene for de syv største afgrøder varierer meget, men at den økologiske produktion kun opnår mellem 49 og 77 pct. af de konventionelle udbytter.
Det lavere kvælstofinput er en af forklaringerne på, at økologisk drift har en god klima- og miljøprofil, da lattergasemission blandt andet er afhængig af kvælstofinput. Det skal stadig være ambitionen at forbedre næringsstofeffektiviteten i marken, altså høstet udbytte pr input, samtidig med at jordfrugtbarheden forbedres.
DE MEST UDBREDTE AFGRØDER I konventionel planteavl er vinterhvede og vårbyg langt de største afgrøder. De største økologiske planteavlsafgrøder er havre, vinterrug og vårbyg, som samtidig er de afgrøder, hvor der er den mindste udbytteforskel mellem økologisk og konventionel planteavl.
Tabel 2 viser nogle ret store forskelle i valg af afgrøder mellem de to dyrkningssystemer. Havre er langt større i økologisk produktion mens vinterhvede er meget lidt udbredt i forhold til konventionel produktion. Forskellen skyldes afgrødernes generelle dyrkningssikkerhed, herunder især behovet for tilført kvælstof i vinterhvede. En anden markant forskel er andelen af bælgplanter i sædskiftet, enten i renbestand eller i blandinger med kornarter.
FINE SAMMENLIGNINGSTAL
Det er vigtigt at nævne, at mælkeproduktion er den største økologiske produktionsgren. Derfor er der en naturligt stor andel af kløvergræs i arealanvendelsen, da det er
økologernes foretrukne grovfoder, mens majs er det konventionelle førstevalg. Til illustration af forskellen på udbytter i vårbyg på sortsniveau har vi nogle fine sammenligningstal fra afprøvninger af de anbefalede sortsblandinger i vårbyg (Figur 1), hvor den samme sortsblanding indgår som måleblanding for både de økologiske og konventionelle forsøg.
Måleblandingen består af fire sorter, og der skiftes minimum én sort ud hvert år, så det er en blanding af den nyeste og den mere velafprøvede genetik, der testes. Sortsblandingerne dyrkes forsøgsmæssigt rundt om i landet. Kvælstoftilførslen i de konventionelle afprøvninger er årets kvælstofnorm (130-150 kg udnyttet kvælstof pr. ha), mens der i de økologiske afprøvninger tildeles 50-60 kg udnyttet kvælstof pr. ha for at afprøve sortsblandingen i et mere kvælstofpresset system.
MED VÅRBYG SOM EKSEMPEL
De opnåede udbytter i de anbefalede sortsblandinger i vårbyg er i gennemsnit 69,6 hkg pr. ha for konventionel produktion og 48,2 hkg pr. ha for økologisk produktion over de seneste 24 år. Det svarer til, at de økologiske udbytter udgør 70 pct. af de konventionelle udbytter. Det skal dog påpeges, at udbytter i forsøg normalt ligger over de reelt opnåede markudbytter, fordi forsøgsarealerne udvælges som de mest ensartede og regulære dele af en mark, samt at der ikke er udbyttefradrag fra plejespor, forager mm. Med en forskel i kvælstoftilførsel på ca. 80 kg kvælstof pr. ha mellem konventionel og økologisk vårbygproduktion og en kvælstofrespons, som ligger på ca. 15 kg kerne pr kg kvælstof inden for det kvælstofniveau, der gødes med i de økologiske afprøvninger, så forklarer den lavere kvælstoftilførsel ca. 12 hkg af udbytteforskellen i vårbyggen.
Foto: Uffe Bregendahl
TABEL 1: INDBERETTEDE UDBYTTER I DE SYV STØRSTE AFGRØDER I DANSK PLANTEAVL I PERIODEN 2014-2022.
2014-2022
Kilde: Udtræk fra Regnskabsdatabasen, Seges 2024
TABEL 2: FORSKELLIGE AFGRØDERS ANDEL AF LANDBRUGSAREALET
Kilde: Landbrugsstyrelsen 2024
Den resterende del af udbytteforskellen mellem de to dyrkningssystemer på ca. 3 hkg pr. ha kan beskrives som et resultat af flere forskellige faktorer, og som generelt gælder for de fleste økologiske
afgrøder:
• Timing af kvælstofmobilisering
Afgrødens kvælstofbehov kan times mere præcist med mineralsk gødning i forhold til organisk gødning, hvorfra kvælstof typisk frigives langsommere.
• Manganmangel
Særligt vårbyg og vårhavre er følsomme overfor manganmangel i de tidlige vækststadier.
Dyrkningsmæssige tiltag som lavere reaktionstal og velkomprimeret såbed og muligheden for at tildele MnSO4 afhjælper kun delvist problemet.
• Ukrudtsbekæmpelse
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse er sjældent 100 pct. effektiv og vil altid give en vis afgrødeskade.
• Sygdomsbekæmpelse
Afhængig af art, f.eks. gulrust i korn eller skimmel i kartofler, kan svampesygdomme være meget udbyttehæmmende.
• Skadedyrsbekæmpelse
Udbytte og kvalitet i raps, kløverfrø, vårhvede og bælgsæd kan reduceres voldsomt af artsspecifikke skadedyr.
REGLER OG PRINCIPPER
Økologisk dyrkning er udviklet på basis af nogle ret enkle og klare principper, som groft sagt går ud på, at landmanden skal bevare og gerne forbedre jordens frugtbarhed gennem valg af sædskifte og dyrkningsstrategier.
Økologisk produktion er i forhold til konventionel produktion begrænset igennem:
• Ingen brug af mineralske gødninger (kunstgødning)
• Maksimum andel af konventionel husdyrgødning
- Behov for import af gødning skal desuden begrundes
- Minimum 50 pct. af det økologiske areal skal bestå af kulstofopbyggende afgrøder, f.eks. kløvergræs, frøgræs, efterafgrøder og vedvarende græs
- Minimum 25 pct. af omdriftsarealet skal bestå af bælgplanter, f.eks. kløvergræs, hestebønne, ærter og bælgplanteefterafgrøder
De grundlæggende principper og værdier er i den gældende regulering af økologien udmøntet i nogle konkrete regler og afgrænsninger. Regler vil ofte blive opfattet som begrænsninger og benspænd, men de skal i denne sammenhæng medvirke til, at den økologiske planteavler får et langt mere solidt grundlag for at lave langtidsholdbar økologi på sine marker.
De seneste regelændringer med reduceret brug af konventionel gødning og krav om bælgplanter og kulstofopbyggende afgrøder har, siden de slog fuldt igennem i 2022/23, medført synlige ændringer i markdriften. Især efterafgrøder er kommet i fokus, nu mere som et aktiv end som et benspænd, for at øge de økologiske udbytter.
FRA PRINCIPPER TIL PRAKSIS
Kvælstof er en reguleret ressource og dermed et begrænsende plantenæringsstof i økologisk planteavl. Det lavere udbytte pr. ha er med til at udfordre økologiens klimaargument, hvis der fokuseres på klimabelastningen pr. produceret kg produkt.
Derfor er det helt afgørende, at den økologiske landmand bruger de metoder og principper som et middel til at hæve både robusthed, kvælstofeffektivitet og udbytte i marken.
Når en kløvergræsmark pløjes om i foråret, er der en kvælstofpulje på mellem 100 og 200 kg pr. ha, som langsomt frigives med hjælp fra jordens mikroorganismer og dermed gøres tilgængelig for de planter, der gror på marken.
Korrekt timing er svær at ramme, men kløvergræs kan stille tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed, så den efterfølgende afgrøde ikke har brug for yderligere kvælstoftildeling.
Effekten af kvælstoftilførsel i vårbyg efter ompløjning af hhv. korn eller kløvergræs kan ses i figur 2
KVÆLSTOF TIL VÅRBYG
• Udbytteniveauet i korn er højere efter ompløjning af kløvergræs end ved tildeling af selv 150 kg organisk kvælstofgødning pr. ha.
• Effekten af at tilføre kvælstof, når kløvergræs er forfrugt, er lille. Kvælstoffet bør anvendes på afgrøder med bedre kvælstofrespons.
• Ved tilførsel af 50-70 kg udnyttetN ligger kvælstofresponsen i vårbyg med forfrugt korn omkring 15 kg kerne pr. kg kvælstof
• Responskurven er flad omkring 100 kg udnyttet N i økologisk vårbyg med forfrugt korn.
• Kvælstofnormen for konventionel vårbyg med forfrugt korn ligger omkring 150 kg kvælstof, afhængigt af jordtype.
ANDRE UDFORDRINGER
Vårbyg er et godt eksempel til at illustrere kvælstofeffektiviteten.
Vi har vist, at en væsentlig del af det lavere bruttoudbytte hænger sammen med et lavere input af især kvælstof – det er en generel sammenhæng, som i forskellig grad gælder for al økologisk afgrødeproduktion.
Andre afgrøder har særlige udfordringer, som i konventionel dyrk-
ning kan forebygges og behandles med pesticider. Kartofler er et af de bedste eksempler, hvor økologiske udbytter er tæt på halvdelen af konventionelle udbytter. Her er kvælstofforsyningen ikke den mest begrænsende faktor, men skyldes primært angreb af skimmelsvamp, der forårsager tidlig nedvisning af kartoffelplanterne. I produktionen af stivelseskartofler er det i høj grad et spørgsmål om at holde toppen grøn, for at der kan opbygges stivelse ved hjælp af en effektiv fotosyntese.
FORÆDLING TIL ØKOLOGI
De sorter af forskellige afgrøder, der bliver anvendt til økologisk produktion, er helt overvejende udviklet til konventionel produktion, hvor der er adgang til letopløselige mineralske næringsstoffer (handelsgødning) og pesticider til kontrol af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Det betyder ikke, at de moderne sorter ikke har fokus på sundhed og resistens, men adgang til de effektive hjælpemidler gør det mindre vigtigt.
I eksemplet med kartoffelskimmel arbejdes der intenst med moderne forædlingsteknikker for at finde robuste resistensegenskaber til nye kartoffelsorter, der har de ønskede kvaliteter, idet resistensen hurtigt nedbrydes, og fordi adgangen til effektive fungicider bliver mere og mere begrænset i konventionel kartoffelproduktion.
UDBYTTE, FODER ELLER FØDE
Når hvede skal anvendes til brød frem for foder til grise, stilles der store krav til proteinkvalitet. Der er en klar sammenhæng mellem højt proteinindhold og lavere udbytte. Derfor vil et ændret forhold mellem foder- og fødevareproduktion kunne medføre et lavere markudbytte målt på kg korn.
På den anden side vil marken levere et langt større udbytte målt i kg fødevarer, når kornet ikke først skal igennem en grisemave. Det er diskussionen bag det scenarie, der kaldes foder til føde.
Det er ikke en eksklusiv økologisk diskussion, men en nødvendig konsekvens, hvis vores forbrug skal lægges om til en mere klimavenlig profil.
DET GØR ØKOLOGERNE
I en økologisk markplan med fokus på planteavl ser man på den afgrødesammensætning, der giver mest økonomi for inputtet inden for de gældende regler og fysiske rammer.
Det betyder, at der skal optimeres på udnyttelsen af det tilgængelige kvælstof, både det, der kan flyttes med en traktor og vogn, det der findes i jordpuljen, og det, der kan trækkes ud af luften af bælgplanterne. Derfor udgør bælgplanter til
modenhed en andel på 15-20 pct. i de fleste planteavlssædskifter.
Valg af efterafgrøder vil ofte vægtes både i forhold til at opsamle kvælstof fra de dybere jordlag og til at opbygge ny kvælstof i form af biomasse og med en vis bælgplanteandel i en efterafgrødeblanding.
ET SPØRGSMÅL OM FORDELING
Da kløvergræs i dag overvejende er foder til drøvtyggere, finder vi det økologiske kløvergræs i sædskifter, hvor der i forvejen er en relativt god kvælstofforsyning.
Derfor er udfordringen i høj grad et spørgsmål om fordeling af den flytbare økologiske kvælstofressource i form af husdyrgødning, og den udfordring er det noget sværere at løse på tværs af landet.
Når vi ser på data fra MarkOnline, som viser, hvordan økologiske landmænd gøder hver enkelt afgrøde, er det ret tydeligt, at der er mange vårsædsmarker dyrket året efter en kløvergræsmark, som tilføres ret store mængder kvælstof i form af husdyrgødning.
Grafen i figur 2 viser, at der normalt er dårlig betaling for kvælstof anvendt netop dette sted i sædskiftet.
Den begrænsede ressource
kunne med fordel anvendes på andre afgrøder.
EN STOR MEKANISK KO
Det næste store skridt er anvendelse af økologisk kløvergræs til biogas.
I den sammenhæng kan biogasanlægget betragtes som en meget stor og højteknologisk, mekanisk ko. Kløvergræsset fordøjes, og energien kommer ud som metan. Den afgassede biomasse er en glimrende organisk gødning, som kan anvendes på økologiske marker, hvis de øvrige input, der anvendes på biogasanlægget, er tilladte. Omkring 1/3 af de biogasanlæg, der i dag findes i Danmark, kan dokumentere, at den afgassede gødning er økologiegnet.
Det åbner for muligheden for at dyrke kløvergræs som salgsafgrøde hos planteavlere, der traditionelt ikke har kunnet finde økonomi i denne afgrøde. Regnestykket er ikke helt enkelt. Det afhænger blandt meget andet af udbytter, afregningspriser og omkostninger til høst og transport. Der bliver arbejdet på at finde samarbejdsmodeller, der kan give alle de involverede parter en tydelig fordel ved at gå ind i en aftale.
FIGUR 1: Udbytter i konventionelle og økologiske afprøvninger af de anbefalede sortsblandinger i vårbyg. De to udbyttekurver i figur 1 viser nogenlunde samme stigningstendens . Denne udbyttestigning er et udtryk for den genetiske fremgang, der opnås i begge dyrkningssystemer når man i den anbefalede sortsblanding, løbende skifter den dårligst ydende sort ud med en ny forædlet sort.
Kilde: SortInfo
FIGUR 2: Kvælstofrespons i vårbyg med forfrugt kløvergræs og forfrugt korn.
Forfrugt kl. græs Forfrugt korn
Kilde: Efter Oversigt over Landsforsøg 2008 og 2011
