New Aalborg Theater

TITELBLAD Sted: Aalborg Universitet Studie: Arkitektur og Design, Civilingeniør Semester: BSc06

Titel: Integreret Bygningsdesign: Multifunktionel bygning Projektgruppe: Ba6-ArkUrb5 Periode: 01.02.2016 - 14.06.2016 Aflevering: 01.06.2016 Hovedvejleder: Claus Kristensen Tekniske vejledere: Søren Madsen og Michal Powinowski

Oplag: 10 Sider: 121 Bilag: 26

2

Andreas Johan Poulsen Rysgaard

Line Larsen

Ole Allin EgebĂŚk

Rasmus Christensen

Sarah Wulff Hansen

3

Abstract The aim of this bachelor project is to present a proposal for a new Aalborg Theatre and revitalize its image and daily work by relocating and changing the scale of the institution. The project will furthermore include elements of urban design to create awareness of attract attention to the theatre and draw people towards the building and the project site.

Additionally, the proposal will include an integration of already existing architecture on the project site.

The proposal will be designed through the process of integrated design where technical, functional, climatic and aesthetic aspects will have a direct influence on one another and will be involved from the beginning.

Forord Dette projekt er udarbejdet af gruppe 5 på 6. semester Arkitektur & Design - Aalborg Universitet og har til formål at skabe nye rammer for Aalborg Teater, samt være med til at skabe et nyt image for virksomheden. Dette sker på én af tre foreslåede projektlokaliteter; Spritfabrikken i Aalborg Vestby.

Til at finde det endelige designforslag, benyttes den integrerede designmetode, hvor der sideløbende arbejdes på klimatekniske, konstruktionsmæssige, samt arkitektoniske overvejelser og hvordan disse sammensættes gennem en iterativ proces.

Designforslaget skal forbedre Aalborg Teaters nuværende produktionsforhold, bevare og forny Aalborg Teaters image som landsdelsscene med høj kunstnerisk kvalitet, samtidig med den indgår i visionen om et revitaliseret Spritfabriksområde, hvor kultur og rekreation er i højsædet.

Det endelige projektforslag vil først blive præsenteret, hvorefter forslagets tilblivelse vil blive dokumenteret gennem analyse, skitsering og modellering.

4

Afgrænsning I projektet omkring Aalborgs nye teater og kulturhus har omdrejningspunktet været at skabe et inviterende design, der nedbryder de forbindelsesbarrierer, som findes i området. Dertil er der udarbejdet en forbindelsesplatform, der strækker sig ned mod Kastetvej og Vestbyen Station. Platformen møder en urban plads, der rummer potentiale for et nyt opholdsområde til byen. Projektets afgrænsning opstår i forbindelse med mødet mellem platformen og kilen, hvor funktioner og materiale er fastlagt uden en videre detaljering.

Forbindelsesplatformen er tiltænkt som en inviterende, forventningsopbyggende arkitektur, der imødekommer både borgere samt udefrakommende ved at tage fat på Kastetvej samt Vestbyens togstation og udforme en stor, multifunktionel trappe. Trappen skal fungere som et ledende element mod det nye område ved Spritfabrikken, samt udnytte den sydorienterede placering pladsen har gennem opholdsområder.

Denne skal desuden gribe fat i de uddannelsesinstitutioner, der indrammer området ved Spritfabrikken, og bringe en yngre målgruppe tæt på teatret gennem studiemiljøerne i den nye kulturbygning. Platformen er tiltænkt et råt, industrielt udtryk gennem tynde betonplader, der snakker samme sprog som den industriånd, der findes på sitet. Hertil skal et mindre omfang af grønne elementer give platformen og den urbane plads en karakter som værende et rekreativt område, der også leder visuelt ned mod den rekreative og grønne havnefront.

Allerede fra knudepunktet ved Kastetvej vækkes associationer til den nye kulturbygning, hvor det er tænkt at lamelfacaden fortsættes langs togperronen og den multifunktionelle trappe. Dermed aktiveres associationer til den nye kulturbygning allerede herfra, hvor den tiltrækker sig opmærksomhed i en større kontekst.Som et resultat af designet bidrager hele området ved kilen til at forvandle den barriere, der ses i Strandvejen, til en forbindelse.

5

Indholdsfortegnelse

1

PrĂŚsentation

Metode

Danmark, Aalborg

s.10

Aalborg teaters nye placering

s. 13

Placering og orientering pĂĽ sitet

s.14

Materialitets

s. 30

Rumprogram

s. 32

Situationsplan

s. 35

Plan, snit og opstalt

s. 36

5

Proces

Metode - IDP

6

s. 50

Tekniske overvejelser

Designparametre

s. 82

En inviterende bygningsform

s. 85

En forbindelsesplatform -

En forbindelsesplatform tektoniske overvejelser

s. 98

malteribygningen

s. 102

eksisterende og ny bebyggelse

s. 86

Salen

s. 105

Tre rumligheder

s. 87

Detaljetegning

s. 106

Ventilation

s. 108

En forbindelsesplatform -

6

2

mødet med facaden ved ny tilbygning

s.88

Facaden

s. 89

Malteribygningen

s. 91

Passagevolumen

s. 92

En ny tilbygning

s. 93

Salens udformning

s. 94

3

Problemformulering

s. 54

Vision

s. 55

7

4

Analyse

Problemfelt

Konklusion og refleksion

Konklusion

s. 116

Refleksion

s. 117

illustrationsliste

s. 118

litteraturliste

s. 120

Aalborg Vestby

s. 59

Vision for Spritfabrikken

s. 60

Kartografisk analyse

s. 62

Tracing og mapping

s. 64

Fænomenologisk analyse

s. 66

Arkitektonisk analyse

s. 68

Aalborg teater

s. 70

Skuespilhuset

s. 72

Teateropbygning

s. 74

Akustik og form

s. 76

Referenceværker

s. 78

8

Bilag

Brand og flugtveje

s. 124

Interview med skuespiller Martin Ringsmose, Aalborg Teater

s. 126

Akustisk analyse

s. 130

Konstruktion - robot

s. 131

Beregning af bjælke i BGT

s. 133

Beregning af bjælke i AGT

s. 134

Beregning af søjle i BGT

s. 136

Indeklima - Be15

s. 138

Indeklima - BSim

s. 139

Beregning af CO2 koncentration

s. 146

Dagslysanalyser

s.148

7

// P R Æ S E N T A T I O N

8

1 9

Ill. 2 - Kort over Danmark

Danmark - Aalborg Industri og vidensby Med sin placering centralt i Nordjylland udgør Aalborg et knudepunkt for trafikale forbindelser ikke kun i Danmark, men også i en større konstekst henover Kattegat og Skagerak. [Aalborg Kommune] Den taktiske placering har i et historisk perspektiv også haft stor betydning for byen, der med udnyttelse af Limfjorden fremstod som en handels- og industriby. Industrien udviklede sig op gennem 1800-tallet langs fjorden, der fungerede som en betydningsfuld trafikåre i Aalborg by, og resulterede i en omfattende industrialisering, hvor bl.a. Spritfabrikken, Portland og andre store industrielle virksomheder opstod. I 1900-tallet tog Aalborg fat i en kultur- og uddannelsesmæssig udvikling, hvor bl.a. universitetet blev etableret. Dermed henvendte byen sig ikke kun til den arbejdende befolkning, men også til en bredere del af befolkningen i Danmark.

[Aalborg Kommune] I dag er den kultur- og uddannelsesmæssige udvikling i byen stadig voksende, hvor institutioner af både undervisnings- og kulturel karakter skyder op i flere dele af Aalborg by. Dette sker gennem en vækstakse, der strækker sig fra lufthavnen, gennem midtbyen og videre mod øst.

[Aalborg Kommune] Samtidig ønskes det at fastholde byens industrielle ånd, og derfor bestræber byen sig på at sammenkoble viden og produktion, og derigennem skabe en fremtidig udvikling, hvor fokus er rettet mod begge. [Aalborg Kommune Erhvervsplan] Limfjorden er et dominerende element i Aalborg og tillægger byen en identitet som en fjordby. Derfor understreges vigtigheden i at udnytte de arealer, der findes ved havnefronten samt den bagvedliggende by, og tillade en offentlig tilgængelighed både visuelt og fysisk. [Aalborg Kommuneplan]

10

Ill. 1 - Bybilled 11 af Aalborg

N

Musikhuset Aalborg

Nordkraft

Studenterhuset Biocity Aalborg - Kennedy Arkaden

Aalborg Kultur og Kongrescenter

Aalborg Teater

Aalborg Stadion

Ill. 3 - Kort over kulturelle omrĂĽder

12

Aalborg Teaters nye placering Aalborg har i mange år haft en karakter af industriby og det ønskes at bibeholde den historiske ånd, byen stadig besidder. Placeringen af det nye teater i Aalborg skal derfor integreres i den nye vision for området omkring Spritfabrikken, der bliver et kulturelt samlingspunkt og imødekommer alle folk i øjenhøjde. Her er der mulighed for at forbinde og bevare byens historie og kulturarv med et kulturhus, der rummer et nyt teater til byen. Dermed sammensmeltes industrihistorien og ånden omkring byens offentlige teater til en samlet oplevelse, hvor Aalborgs kulturliv kommer i fokus.

Spritfabrikken er ydermere et område, der ligger tæt ved trafikale forbindelser til en større kontekst, hvor denne inviterer lokalt, nationalt og internationalt. Dermed anses området for en ideel placering til Aalborgs nye teater, der ønsker en bredere målgruppe og et større omfang af besøgende. Her kan det tilføjes, at Aalborg Midtby rummer en række forestillingsinstitutioner, der tiltrækker mennesker i forskellige tidsperioder, hvor Spritfabrikkens placering kan bidrage til en mere flydende fordeling af trafik og mennesker ud over disse perioder. Dermed opnås en større diversitet i kulturlivet, i og med dette spredes ud over en større geografisk kontekst og kan medvirke til en udvidet opfattelse af Aalborg Midtby. I takt med havnefrontens udvikling i Aalborg, der skal fremstå som et samlet, rekreativt bånd, der forbinder midtbyen med øst- og vest, sker der også en udvikling af de grænser, der danner rammerne for centrum.

Havnefronten bliver ikke kun et bindeled mellem flere bydele, men omdannes til sit eget distrikt, der tiltrækker bylivet og menneskerne gennem sine rekreative, grønne områder. Dermed virker Havnefronten også tiltrækkende for området omkring Spritfabrikkerne, da Midtbyens koncentration af mennesker bliver ledt mod dette gennem Havnefrontens rekreative, aflange udformning.

13

Placering og orientering på sitet

N

Det nye teater i Aalborg er placeret i det sydvestlige hjørne af Spritfabriksområdet. Dette er valgt på baggrund af den problematik, der ses i sitets forbindelse til den omkringliggende kontekst samt resten af Vestbyen, hvor denne er afgrænset af henholdsvis jernbanen og Strandvejen. Designet af det nye teater kan dermed have indflydelse på integrationen i omkransende område, hvis dette placeres under hensyn til de muligheder, der findes gennem bl.a. kilestrukturen. Som et resultat heraf, blev endnu et designkriterie fastlagt: En aktivering af det område kilestrukturen danner rammerne omkring, hvor dette skaber en tydelig forbindelse mellem det nye område ved Spritfabrikken, togperronen samt hovedpulsåren gennem Vestbyen; Kastetvej. Desuden er området orienteret direkte mod syd uden en større skyggekilde, og dermed anses stedet for et potentielt opholdssted i forhold til solens gang. Dette kan medvirke til at gøre området mere attraktivt end det fremstår i dag, hvor parkeringspladser dominerer pladsen.

Desuden faldt valget på dette hjørne, da der her arbejdes med én af de eksisterende bygninger på sitet, hvor denne har en central rolle for den nye vision for området. De eksisterende bygninger og den pladsdannelse, der opstår mellem disse, er tænkt som områdets offentlige centrum, hvor funktionerne danner rammerne for en større koncentration af mennesker.

Dermed ses et potentiale i at hente disse ind i den nye teaterbygning, hvis denne er placeret tæt på områdets centrum.

14

Ill. 4 -Kort over Spritfabrikken og tilstødende kontekst

15

I bevægelsen mod teatret er der arbejdet med at skabe en flydende overgang mellem Vestbyens Kastetvej mod Aalborg Teatret, placeret på Spritfabriksområdet. Denne overgang er skabt gennem et bindeled i form af en forbindelsesplatform. Et sådan element er med at til trække gående væk fra gadeplanet og op i øjenhøjde med teateret. Yderligere er bindeleddet med at til udvide teatrets synlighed til en større del af bybilledet, hvor Vestbyen og Spritfabriksområdet er en del af dette.

Det er vægtet at skabe en genkendelighed i materialitet, hvor denne begyndes helt fra Vestbyens Kastetvej der kommer til udtryk i et urbant område og forsættes helt ind i bygningens interiør.

16

Ill. 5 Facade syd

17

I Teatrets interiør er forbindelseplatformen ført videre i form af en passage for at fremhæve byen og borgernes interaktion med teatret. Samtidig er det søgt at skabe en kontakt gennem en visuelt forbindelse mod Aalborg Havnefront ned mod Spritfabrikken, hvor dette kommer til udtryk gennem et lineært forløb i bygningen der understreger den direkte vej. En understregelse af dette forløb er gjort tydeligt ved at arbejde med glasbånd der skaber en afstand til de omkransende vægge og dermed gøre videreførelsen af den lineære platform til et individuelt element i bygningens interiør. Til passagen er tilllagt flere forløb der forbinder bygningens øvrige funktioner med denne, som blandt andet teatrets scener, heriblandt hovedscene og transformator scenen samt cafeområdet. Yderligere kobler passagen sig på den eksisterende malteribygning, der huser funktioner som studimiljøer samt billetsalg.

18

19

Ill.20 7 - Passage set fra Nord

21

I foyerområdet lader publikumssalen sig stå ud gennem dens materialitet, hvor det anvendte materiale er træ, der skaber konstrast til det hårde beton. Samtidig indrammer passagen salen, hvor der er holdt en afstand mellem passagen og publikumssalen, hvor publikumssalens størrelse kan fornemmes for hele foyeren.

Ill. 8 - Foyerområde

22

23

24

Ill. 9 - Store scene 25

Ă…bne planer i malteribygingen tillader visuel og audiotiv forbindelse mellem planerne, understreget af et centralt atrium samt planeres afstand fra facaderne.

Ill. 10 - Malteribygning

26

27

I kraft af vertikale gennemgående forbindelseskerner mellem planerne bestående af et semitransparent polycarbonat, sker der en mystificering i bevægelsen op gennem planerne.

Ill. 11 - Malteribygning, Studiemiljø

28

Ill. 12 - Kantine i personale afsnit

29

30

Ill. 13 - Røde teglmursten

Ill. 14 - Europæisk Eg

Ill. 15 - Lys grå beton

Ill. 16 - Mørk beton

Ill. 17 - Polycarbonat

Ill. 18 - Hærdet lamineret glas

Ill. 19 - Rødt akustisk stof

Ill. 20 - Børstet stål

Materialitet Europæisk eg - træets materialitet går igen i flere aspekter af projektet, hvor teatrets store sal er et omdrejningspunkt for netop dette materiale. Indvendigt anvendes træet som et akustisk element, der også æstetisk giver en varm karakter. Salen er udvendigt beklædt med egetræspaneler som et kontrasterende, varmt element til lyse, kolde betonflader og industrielle stålgelændere og synlige I-profiler. Træet’s udtryk opløses og breder sig som trælameller ud i forskellige, offentlige rum, for at understrege bygningens egentlige kerne. Disse trælameller går desuden igen ved forbindelsesplatformen således, at man bliver mødt af en genkendelighed i materialet, når man bevæger sig fra Kastetvej over platformen og igennem foyerens transitpassage. Teatrets facader er ligeledes beklædt med lameller udført i limtræ af både konstruktive, æstetiske, samt klimatekniske grunde.

Træ og mursten i malteribygningen - i den eksisterende bygning er det gamle trægulv genanvendt, således et rustikt udtryk bibeholdes gennem træets patinering. Bygningens nuværende karakter bevares ved at lade de røde mursten stå frem på alle facader, og dermed kendetegne bygningen, som den fremstår i dag.

Mørk beton - Teatrets ydre er beklædt med mørk beton, der i sammenspil med træets varme farve skaber en dynamisk facade med varierende dybde og udseende alt efter hvilken vinkel, den beskues fra.

Lys, grå beton - De lyse overflader i bygningens interiør skaber et lyst og arbejdsvenligt miljø, når teatret i dagtimerne bliver brugt som studiemiljø og transitområde. Desuden går dette materiale igen i forbindelsesplatformen, og skaber dermed en flydende overgang mellem det ydre og indre. Betonen fremstår som et råt materiale, der bibeholder den industrielle stemning, der findes på sitet.

Polycarbonat - i malteriet er der arbejdet med at indkapsle flere funktioner i et lag af semitransparent polycarbonat. Disse står mellem det eksisterende søjlegrid og lader beskueren få en ide om den funktion eller aktivitet, der foregår inde bagved. Dermed mystificeres livet bag polycarbonaten, og kan være medvirkende til at vække en nysgerrighed hos brugerne af malteribygningen.

31

Rumprogram

Billetsalg Kontorer Depot og kopi Arkiv Montagehal Bagscene Snedker Maler Metal Vareindlevering Frisør og sminkør Systue Stoflager Kostumelager Fitting Rengøringsrum Lys- og lydlager Rekvisitlager

Personale

Publikumssal Store scene Sidescener Prøvescene Orkestergrav Scenetårn Lillescene (black box) Transformatorscene Lyd- og lysloge Skuespillerlounges

Kantine m. køkken Skuespillergarderobe inkl toi/bad Toiletter Teknikrum Teknikskakter Vaskerum Elevator Godselevator

Nye tiltag 32

Publikumsfoyer Garderobe Restaurant Café Toiletter

Teknik

Sceneområde

Værkstedsområde

n Administration

Offentlig

Funktion

Studieområder Dialogrum Åben caféscene

Areal

Rumhøjde

Kapacitet

Lysbehov

m2 1607

m

antal personer

dagslys/kunstlys

12

625

D/K

79

3

3

K

754

3

100

D/K

132

3

60

D/K

106,5

3

1

K

25

3

2

D/K

187,5

3

2

D/K

17,7

3

1

K

22,5

3

1

K

240

12

10

D/K

240

12

10

K

200

6

5

D/K

130

6

5

D/K

130

6

5

D/K

165

6

10

D/K

57

3

5

D/K

113,5

3

10

D/K K

29

3

1

159

3

2

K

15

3

3

K

7,5

3

1

K

40

6

1

K

180

6

1

K

438,9

12

550

K

277

12

10

K

225

12

10

K

75

12

10

D/K

277

3

5

K

225

11

0

K

200

6

150

K

135

4,5

75

K

45

3

2

K

43,5

3

10

K

200

3

100

D/K

168

3

2

D/K

17

3

1

K

-

3

2

K

-

-

-

K

13

3

8

K

9

-

15

K

20

-

20

K

531

3

50

D/K

23

3

3

D/K

20

4,5

10

D/K

Billetsalg

Administration

Skuespillergarderobe

Foyer

Restaurant & cafe

Scener

Offentlig garderobe

Montagehal

Værksteder

Skuespillere Kantine

Håndværkere Personale Gæster

Ill. 21 - funktionsdiagram

33

N

50 m

50 m 1:2000

ill. 22 - Situationsplan 34

Situationsplan Situationsplanen viser hvordan Aalborg teater indgår i visionen om det omdannede Spritfabriksområde. For at tiltrække folk til Aalborg teater og dette område, er der arbejdet med en orientering mod syd for at inddrage Aalborg Vestby. Dette sker blandt andet igennem en forbindelsesplatform der griber fat i infrastrukturen og skaber ankomstmuligheder til teatret for folk i en større kontekst, både lokalt, nationalt og internationalt. Denne platform skaber desuden muligheder for rekreativt ophold grundet dens orientering mod syd samt at den er hævet fra gadeniveau og den trafik, der eksisterer på Strandvejen og Kastetvej. Den barriere jernbanen udgør mellem spritfabriksområdet og Fjordmarken brydes ved gennemkørslen til områdets P-hus, der skal forsyne hele området med parkeringspladser.

Yderligere er der arbejdet med at danne sigtelinjer til havnefronten igennem det projekterede beboelseskvarter, således der gøres opmærksom på stedets placering i Aalborg. Dette kan også virke som et dragende element, der tiltrækker allerede fra Kastetvej.

Bygningens facade mod øst henvender sig til den pladsdannelse, der opstår mellem de bevaringsværdige spritfabriksbygninger, hvor denne skal danne rammerne for områdets nye markedsplads. Dette er tænkt som en central plads for området, og derfor er teatrets ene hovedindgang orienteret mod denne plads.

35

Plan - Niveau -1

C104

C108

C101

C105

C103

Skakt

Teknik (Scene og vĂŚrksteder)

C107 Elevator Teknik (personalekerne)

Gods elevator

C107 Teknik (store- og lille scene)

Underscene (Storescene)

Lager

Orkestergrav

Skakt (foyer)

Skakt

Teknik (foyer) Teknik (storesal)

C109 Underscene (lille scene)

C106

C109

C106 C101

C108

N

C104 C105

C103

10 m

10 m 1:500

Ill. 23 - Niveau -1

36

Plan - Niveau 0

C104

C108

C101

C105

C103

Entré Værksted

Værksted

Værksted

Lyd- & lyslager

Prøvesal

Varemodtagelse

Bolighus Teknikkerne

C107

Bad

Bad

Rekvisitlager

Rengøring Elevator Bagscene

Montage

Lounge Teknik Godselevator Teknik C107

Sidescene

Scene

Sidescene Elevator

Lounge

Teknik (foyer)

Teknik

Billetsalg

Lille sidescene

Lille scene (Blackbox)

C109

Storesal

Foyer Entré

C106

Kontrolrum

C109

Foyer

Elevator Entré

C106 C101

C108

C104 C105

C103

N

10 m

10 m 1:500

Ill. 24 - Niveau 0

37

Plan - Niveau 1 C108

C101

C105

C104

C103

Garde -robe

Garderobe

Garderobe

Dialogrum

Systue Garde -robe

Kostumelager

Fitting

Dialogrum

Frisør & sminkør C107

Dialogrum Vaskerum

Elevator

Rengøring

Tekstillager Teknik

Godselevator

Teknik C107

Studieområde

Teknik (foyer) Lounge

Teknik

Sidescene

C109

Transformator

C106

Lager & operatørrum

Studieområde

C109

Café Elevator

Foyer

Entré

Entré

C106 C101 C103

C108

C104

C105

N

10 m

10 m 1:500

38

Ill. 25 - Niveau 1

Plan - Niveau 2 C101 C108

C105

C104

C103

Personaleterasse

Personaleterrasse

Kontor

Kontor

Kontor

Kostumelager

C107

Kontor

Kopi & depot

Kontor

Kontor

Arkiv

Kontor

Kantine

Køkken

Elevator

Teknik

Godselevator

C107

Elevator

depot

Teknik

C109

Kontrolrum

Lager & operatørrum

C106

Elevator

C109

C101

C106

C103 C108

C104

C105

N

10 m

10 m 1:500

Ill. 26 -Niveau 2

39

Plan - Niveau 3 C101 C108

C104

C105 C103

C107

Elevator

Restaurant

C109

C106

C109 Køkken

Elevator

C106

C101

C108

C104

C105 C103

N

10 m

10 m 1:500

40

Ill. 27 - Niveau 3

Opstalter

OMRĂ…DET: Kontekst, omrĂĽdets placering i Aalborg, kulturbroen i aalborg (forbindelser)

Opstalt syd 1:500

10 m

Kommune og lokalplan?

10 m 1:500

Ill. 30 - Opstalt Syd

Opstalt nord1:500

10 m

10 m 1:500

Ill. 31 - Opstalt Nord

41

Opstalter

Opstalt øst 1:500

Opstalt vest 1:500

42

10 m

10 m 1:500

Ill. 28 - Opstalt Øst

10 m

10 m 1:500

Ill. 29 - Opstalt Vest

43

Snit

Snit c101

10 m

10 m 1:500

Ill. 32 - Snit c101

Snit c103

10 m

10 m 1:500

Ill. 33 - Snit c103

44

Snit c104

10 m

10 m

1:500 Ill. 34 - Snit c104

e og sal mod øst

Snit c106

10 m

10 m 1:500

Ill. 35 - Snit c106

45

Snit

Snit c 105

10 m

10 m 1:500

Ill. 36 - C105

Snit c108

10 m

10 m 1:500

Ill. 37 - Snit c108

46

Snit c107

10 m

10 m 1:500

Ill. 38 - Snit c107

montage og malteri Snit c109

10 m

10 m 1:500

Ill. 39 - Snit c109

47

// M E T O D E

48

2 49

Metode - IDP Den Integrerede Designproces Projektet for det nye Aalborg Teater er udarbejdet med udgangspunkt i den integrerede design proces (IDP) med henblik på at skabe et design, der formår at samle forskellige fagligheder i ét design og bringe disse fagligheder ind i designprocessen allerede i en tidlig fase. Der arbejdes altså med henholdsvis arkitektur, bygningskonstruktion samt klimatekniske fagligheder i det følgende projekt. Metoden tager udgangspunkt i den problembaserede læringsproces og består af 5 faser, hvor arbejdet mellem disse sker iterativt. Første fase, problemfasen, opstiller det egentlige problem, som projektet søger at løse. Denne fase er åben, og er i dette projekt fokuseret mod at skabe et nyt teater til Aalborg. Projektet indsnævres herefter i takt med de efterfølgende faser, hvor analysefasen giver anledning til nye forståelser for et teater samt området, projektet opererer i. Med analysefasen følger skitseringen, hvor denne tager udgangspunkt i de foreliggende analyser og nogle initierende designparametre. Skitseringsfasen udarbejdes gennem analoge håndskitser, digitale 3D-programmer samt fysiske modelleringer og små workshops, for at forstå idégenereringen både i 2D og rumligt. Hertil er bearbejdningen af teatrets integration på sitet vægtet, hvor både kartografiske og fænomenologiske analyser understøtter skitseringen og danner grundlag for idégenereringens udformning. Desuden er analyserne anvendt til at give en dybere forståelse for teateraspektet og arkitekturens, konstruktionens samt den klimatekniske indflydelse på dette. Disse analyser har givet et stærkere udgangspunkt for designet af et nyt teater samt den logistiske udfordring, der ligger i en sådan bygning. Alt sammenfattes i syntesefasen, der tilstræber at koble de forskellige fagligheder og sikre et design, der formår at løse problemet med hensyn til hver af disse. Dermed udformes et projekt, der både tilgodeser det arkitektoniske, konstruktionsmæssige samt det klimatekniske og udgør løsningen på den indledende problemfase. Den sidste og afsluttende fase omfatter præsentationsfasen, hvor projektet visualiseres og formidles gennem henholdsvis tekniske tegninger, rumlige afbildninger samt konceptdiagrammer. Desuden præsenteres de vigtigste dele af designprocessens tidligere faser, herunder grundlæggende analyser og skitseringer, således fundamentet for hele projektet samt de valg, der er foretaget gennem processen, også formidles ud og forståes af læseren. [Knudstrup, Mary Ann]

50

Problemfase

Analysefase

Skitseringsfase

Syntesefase

Præsentation

Ill. 40 - Mary Ann Knudstrups “Integrede Designproces” 51

// P R O B L E M F E L T

52

3 53

Problemformulering Hvordan designes et multifunktionelt teater til Aalborg by, der tilgodeser büde ansatte og besøgende gennem funktionelle arbejds- og produktionsforhold samt en inviterende og forventningsopbyggende arkitektur, hvor denne integreres i den nye vision for Aalborg Spritfabrik, og samtidig bevarer den kulturarv og industrielle ünd, stedet besidder i dag?

54

Vision

Visionen for Aalborg Teater er at skabe en optimeret logistik blandt funktionerne, således disse ikke begrænser hinanden og dermed danner et godt fundament for at forbedre produktionsmulighederne.

Projektets primære funktion er et nyt og moderne teater, der ønskes kombineret med yderligere faciliteter og et varieret funktionsprogram, som skaber rammerne for et oplevelseshus gennem et fleksibelt samt dynamisk samlingspunkt. Dette skal forstærke Aalborg teaters visioner om at tiltrække en bred målgruppe, der mødes i øjenhøjde og skaber et livligt miljø i og omkring teatret.

Ydermere ønskes projektet integreret i en kontekstuel sammenhæng, der søger at gribe fat i det omkringliggende urbane byrum, dets infrastruktur samt den fremtidige vision for dette. Teatret skal have en visuel og funktionel sammenhæng med visionen for det nye område omkring spritfabrikken samt den omkringliggende kontekst og danne sin egen identitet i bybilledet.

55

// A N A L Y S E

56

4 57

Jernbanen

Kastetvej

Strandvejen

Sprit FabriksomrĂĽdet Ill.58 41 - Aaborg Vestby

Ill. xx: Vestbyen Station

Aalborg Vestby Betragtes Aalborg Vestbys placering i Aalborg by er et karakteristika tilgængeligheden til Limfjorden, [Aalborg Kommune] den tætte placering til Aalborg Centrum, samt en omkransning af flere bydele i Aalborg, herunder Mølholm, Hasseris og Nørresundby.

Grundet Vestbyens centrale placering i Aalborg by kan der spores infrastrukturelle forbindelser mellem de hosliggende bydele i Aalborg. Disse infrastrukturelle forbindelser kommer til udtryk gennem primære øst-vest orienterede vejstrækninger. Bl.a. Kastetvej, med forlængelse af Borgergade - en direkte hovedforbindelse mod Vesterbro, der kobler Vestbyens midte med Aalborg midtby. [Aalborg

Vesterbro

Kommune] Desuden tillader den øst-vestgående Peder Skrams Gade i forlængelse af Strandvejen en sammenhæng mellem Vestbyen samt Nørresundby. Dette via Limfjordsbroen, der forbinder Aalborg og Nørresundby. Annebergvej, der også anses for at være en primær øst-vest orienteret vejstrækning, skaber en kobling mellem Vestbyen og Mølholm.

Udover primære øst-vestgående infrastrukturelle forbindelser kan der spores en primær nord-syd orienteret vejstrækning mellem Aalborg Vestby og Hasseris. Denne kommer til udtryk gennem Dannebrogsgade, der skaber en kobling mellem de tre primære øst-vendt infrastrukturelle forbindelser. [Aalborg Kommune] Udover vejstrukturerne, der opretholder en sammenhæng mellem Aalborgs bydele kan det betragtes, hvordan Jernbanen, herunder togtrafikken, ligeledes er medvirkende til at skabe en kobling.

Denne kobling kan både ses fra et lokalt, landsdækkende samt internationalt perspektiv, hvor der skabes en forbindelse til Vestbyens Station, placeret hvor jernbanen krydser Kastetvej [Aalborg Kommune] Langs med jernbanen ses en kobling af Nørresundby og Aalborg Vestby gennem en fremtidig kulturbro, hvor denne er tiltænkt fodgængere samt cyklister.

Betragtes de grønne og rekreative områder i Aalborg Vestby er hovedparten af disse placeret langs Peder Skrams Gade samt Strandvejen, og skaber forbindelse til havnefronten langs Limfjorden. Grønne og rekreative områder udgør altså yderkanterne af Aalborg Vestby, hvor den primære hovedgade, Kastetvej er afskåret fra disse områder. [Aalborg Kommune] Dette resulterer i en mangel på oplevelsesrige samlingspunkter og forbindelser i det indre Vestby, der kan skabe en diversitet i byrummet. Det er desuden et ønske at bevare strækningen langs Limfjorden som et rekreativt område, der tilgodeser byens borgere og tilmed tillader en stor, offentlig tilgængelighed fra byen. Derfor understreges vigtigheden af, at området omkring havnefronten muliggør bindeleddet mellem by og rekreative områder langs fjorden. [Aalborg Kommune] Vestbyens offentlige parkeringsmuligheder består primært af kantstensparkering samt enkelte pladser [Aalborg Kommune], der betjener både dem, der bor i området samt besøgende i Vestbyen.

Derfor er det vigtigt at parkeringspladser tilføjes i takt med Vestbyens fremtidige udvikling.

59

Vision for Spritfabrikken Ved implementeringen af en ny vision for spritfabriksområdet kan der i planen optegnes en akse gennem området, hvor denne inddeler området i fragmenter. Henholdsvis den bevarede fabrik placeret sydøstligt med orientering mod Strandvejen og Vestbyen, samt nybyggeriet placeret nordvestligt mod jernbanen og havnefronten.

Den nye bebyggelse på grunden opføres i andre materialer samt afviger i formsproget, og dermed fremhæves kontrasten mellem nyere og eksisterende bebyggelse. Visionen om at bevare oprindelige eksisterende bygninger på spritfabriksområdet udspringer af, at disse er udpeget som værende et af 25 nationale, industrielle kulturarvsminder, hvoraf et ønske om fredning er fremkommet. [Aalborg Kommune, startredegørelse]. De bevarede bygninger skal skabe rammerne for et attraktivt område for den tilstødende kontekst, der findes i Vestbyen samt Aalborg.

Yderligere definerer de eksisterende bygninger et bymæssigt centrum på spritfabriksområde. [Aalborg Kommune, startredegørelse] I forhold til nyere visioner for spritfabriksområdet er der arbejdet med et gårdrum mod Vestre Havnepromenade, kaldet Kulpladsen, hvor dette forlænges og understreges ud mod havnefronten gennem en tilbygning, opført i forlængelse af kulfilterbygningen, samt en nedrivning af muren omkring hele området og bygningen mod fjorden.

Dette åbner op mod et rekreativt område ved havnefronten, hvor en

Ill. 42: Nuværende plan for spritfabriksområdet

plads dannes og domineres af en stor kunstskulptur, visuelt forbundet med store dele af byen, og tænkt som et nyt vartegn for Aalborg by. Yderligere bliver pladsen mod syd bevaret, Spritpladsen, hvor denne giver anledning til urbane rumdannelser. Udtryksmæssigt er visionerne for denne plads af industriel karakter igennem et materialevalg, der består af asfaltbelægninger.

Pladsen er centralt placeret ved Spritfabrikken og har en offentlig karakter. [Aalborg Kommune, startredegørelse] I forhold til forbindelser i området er det prioriteret, at en visuel sigtelinje til vandet beholdes. [Aalborg Kommune, startredegørelse] Yderligere skal området og nye tiltænkte funktioner, hvoraf disse er butikshotel, møbelhus, boliger, chokoladeproduktion, mikrodestilleri, restauranter, dagligvaremarked, kunsthal med et tilhørende meget stort udendørs kunstværk, og endelig et teater, skabe en forbedret sammenhæng mellem Aalborg Midtby samt Aalborg Vestby. [Aalborg Kommune, startredegørelse]

Ill. 43: Plan for fremtidig vision for spritfabriksområdet

60

boliger

boliger

Pladsdannelse

boliger

Sigtelinje

boliger

boliger

boliger

boliger

potentielforbindelse til P-hus under banen

bolig/ erhverv

boliger

boliger

parkeringshus ca. 500 pladser

mikrodestille ri

kunsthal bolig butik

hotel

BYGGEFELT

BYGGEFELT

N

50 m

50 m

61

1:2000 Ill. 44 -Projektets plan for spritfabriksomrĂĽdet

Kartografisk analyse Kevin Lynch

Spritfabriksområdet er undersøgt ud fra kartografiske parametre

af vejen samt havnekajen, der definitivt afgrænser og umuliggør en

givet ved Kevin Lynchs analyse. Denne er anvendt for at fremskaf-

gennemtrængning. Endnu en egde opstår i form af uddannelsesin-

fe et overblik over nærområdet ved Spritfabrikkerne og skabe en

stitutionernes bygningsmasser, der grænser op til spritfabriksområ-

forståelse for området, dets potentialer samt afgrænsninger. Den

det i sydøstlig retning. Resultatet af områdets egdes bliver dermed,

omkringliggende kontekst er udgjort af flere distrikter, hvoraf disse

at spritfabriksområdet forbliver adskilt fra den omkringliggende kon-

definerer hvilken brug, der er i området. Fjordparken, Vestre Havne-

tekst og forholder sig mest til dets eget distrikt, hvilket gør sam-

promenade, Spritfabrikken samt uddannelses- og institutionsom-

menspillet mellem området og den udenforliggende kontekst mere

rådet udgør fire distrikter i området. Disse omsluttes af et femte

opdelt end sammensmeltet. Af de paths, som skaber forbindelse til

distrikt, boligdistriktet, der udgør en stor del af Aalborg Vestby.

området, betragtes jernbanen som et element, der forbinder Nørre-

Spritfabriksområdet i sig selv udgør et distrikt, der lige nu står tomt,

sundby og Aalborg, bl.a. gennem Vestbyen Station ved Kastetvej;

men alligevel udmærker sig gennem de markante, røde murstens-

Havnefronten, hvor denne path er et lineært system langs Limfjorden

bygninger, der fremstår som et identificerbart kendetegn for områ-

i Aalborg Midtby; Strandvejen, der udgør den primære forbindelse

det og bevarer den historiske ånd, området har. Konteksten rummer

direkte til området for motorkøretøjer, mens Limfjordsstien anvendes

grønne og rekreative områder i form af Fjordparken samt Vestre

af fodgængere som en forbindelse mellem den pulserende Kastet-

Havnepromenade. Yderligere omkranser et uddannelsesdistrikt

vej og Strandvejen, der grænser op til området.

store dele af spritfabriksområdet.

Et dominerende node opstår omkring Vestbyen Station og jernSpritfabriksområdet er betegnet som et landmark i Aalborg by, hvor

banen, som støder op til spritfabriksområdet og bidrager til dynamik

skorstenen rager langt op over de omkringliggende bebyggelser;

og bevægelse i området. Dette forårsages af den koncentration og

de massive, røde bygninger udtrykker deres egen karakter og det

intensitet, der opstår gennem mødet mellem hård og blød trafik,

velkendte lysskilt med “Aalborg Akvavit” markerer sig i området.

og disses bevægelsesmønstre i området. Yderligere findes et stort knudepunkt i form af et stort vejkryds i det sydøstlige hjørne af

De edges , der afgrænser spritfabriksområdet kan aflæses bl.a.

spritfabriksområdet. Porten i samme hjørne bryder Spritfabrikkens

i form af jernbanen, der skaber en tydelig opdeling af et grønt,

edge, og åbner afgrænsningen op og inviterer udefrakommende til

rekreativt område, og et område domineret af bygningsblokke, hvor

området. Edgens gennembrud leder op til en pladsdannelse, som

kun få passager skaber forbindelse og bryder edgen. Yderligere

blandt andet er indrammet af den gamle malteribygning.

fungerer Strandvejen som en edge, grundet et større omfang af

[Marling, Gitte]

hård trafik og adskiller dermed Havnefronten fra hovedpulsåren i Vestbyen: Kastetvej. Ved Vestre Havnepromenade udgøres edgen

62

N

Ill. 45 - Siteanalyse , Kevin Lynch

63

Tracing & Mapping James Corner Ill. 46: Grønne områder

Ill. 47: Infrastruktur - Jernbanen som opdelende element mellem to distrikter

Ill. 49: Infrastruktur - blød trafik. Vestre Havnepromenade, Lindholmsti og Togperronen

Vestre Havnepromenade

Lindholm Sti

Vestbyen St. Perron

Strandvejen

Kastetvej

Dannebrogsgade

64

Spritfabrikken

Fjordmarken

Fjordmarken Ill. 48: Infrastruktur - Hård trafik. Kastetvej, Strandvejen samt Dannebrogsgade

N

Ill. 50 - Zoneinddeling - Uddannelse og handel omslutter sitet.

Ill. 51 - Bevaringsværdige bygninger

De gamle Spritfabrikker

Handel- og uddannelseszone Ill. 52 - Mapping - Kilestruktur bevæger sig fra Kastetvej og gennem sitet.

Ill. 53 - Mapping - Sigtelinjer mod havnefont, port til site samt Vestbyen Station og kile.

Det kan iagttages hvordan en kileform fremtræder i planen mellem

delt op, og de gamle Spritfabriksbygninger, ifølge den nye vision,

Kastetvej og Spritfabrikken, og hvorledes denne strækker sig op

skal skabe rammerne for områdets centrum.

gennem sitet. Hvis man oplever området fra Kastetvej mod sitet

Den bevaringsværdige malteribygning har en placering på

vil man altså fornemme, hvordan omgivelserne åbner sig op ned

grunden, der giver anledning til forskellige sigtelinjer. Her kan

mod Havnefronten. Kilen giver dermed mulighed for at forbinde

det iagttages, hvorledes disse peger mod henholdsvis Aalborg

Spritfabrikken med en større kontekst, i og med denne er koblet

Havnefront og Kulpladsen, hvor den nye Saraceno skulptur skal

på Kastetvej, hovedpulsåren i Vestbyen. Som et resultat af kile-

opføres; porten til området i det sydøst-vendte hjørne, der er

formen skabes en akse gennem sitet, hvor denne virker som et

tænkt som en indgangsportal til sitet - og endelig sigtelinjen mod

opdelende element, der skelner mellem det bevaringsværdige,

kilen, Kastetvej og Vestbyen St, hvor der findes en større kon-

eksisterende byggeri og nybyggeri inden for selve kilestrukturen.

centration af trafik og liv.

Dette har indflydelse på områdets karakter og identitet, som bliver

65

N

FĂŚnomenologisk analyse

1

2

RUTE

RUTE

Gordon Cullen

66 Ill. 54: Plan view over sitet, der forbinder Spritfabrikkerne m. Kastetvej

Ill. 55 - Serial vision

Ill. 56 - Serial vision

Ill. 57 - Serial vision

Ill. 58 - Serial vision

Ill. 59 - Serial vision

Ill. 61 - Serial vision

02

Ill. 62 - Serial vision

03

Ill. 63 - Serial vision

04

Ill. 64 - Serial vision

05

Ill. 65 - Serial vision

06

Ill. 66 - Serial vision

01 02 03 04 05 06

Kastetvej mod Spritfabrikken via Limfjordstien.

Strandvejen.

Den mere eller mindre lineære rute gennem

Bevægelsen fra Vestbyen Station mod Sprit-

kilen fra Kastetvej mod Spritfabrikken, under-

fabrikken udspiller sig i et ekstrovert urbant

streget af den dominerende jernbane mod

rum, grundet større visuelle forbindelser ud

vest, følges af en diversitet i bebyggelse

til Aalborg Vestbys distrikter. Denne visuelle

mod øst, hvor den første udgør en etagehøj

kobling er et resultat af Stationens hævede

boligbebyggelse. Den omkringliggende plads

placering over den generelle terrænhøjde i

bevirker en ikke-intimiderende oplevelse trods

Vestbyen. Bevægelsen mod Spritfabrikken

de høje bebyggelser på grund af de dimen-

er fastholdt i nogen grad på baggrund af

sioner, pladsen har. Fortsættes bevægelsen

perronens udformning, der udmunder i en

mødes herefter en enkeltstående, ældre be-

trappe og udgør en nedsænkning i terræn-

byggelse, hvorefter østsiden domineres af

2

Vestbyens Station mod Spritfabrikken via

niveau. For enden af trapperne mødes en

en uddannelsesinstitution. Pladsdannelsen

visuel og fysisk barriere i form af Strandve-

udnyttes her til motorkøretøjer og parker-

jen, der med sin hårde trafik bryder disse forbindelser.

RUTE

RUTE

1

Ill. 60 - Serial vision

01

ing, hvilket indskrænker passagen for bløde trafikanter. Det lineære forløb brydes herefter af den krydsende Strandvej, der fungerer som en barriere .

67

Arkitektonisk analyse Analyse af den eksisterende bebyggelse på Spritfabrikken i Aalborg Materiale De røde teglmursten, som er anvendt ved bygningerne samt den omsluttende murvæg, der indrammer spritfabriksområdet skaber en identitet for området. Bygningerne bliver et symbol for Rød Aalborg ved at stå ud i konteksten med en kendetegnende farve. Mod vest er en tilbygning til Spritfabrikken udformet i beton med en blotlagt Ill. 67 - Teglmursten

overflade samt trapezplader, der står i kontrast til de gamle, rødlige bygninger. Denne tilbygning fremstår mere karakterløs og bidrager i ringere grad til associationer i forbindelse med de gamle spritfabrikker.

Rumdannelse Placeringen af bygninger og deres individuelle udformning på grunden danner tilsammen et gårdrum. Dette er brudt ned i mindre gårdrum af en akse, skabt gennem en centralt placeret fabriksbygning, der i sammenhæng med en gangpro forbinder bygningsfløje mod henholdsvis øst og vest. Bygningshøjderne omkring gårdrummene bidrager til en introvert karakter af rummene imellem bygningsmasserne, grundet en visuel afskærmning samt en fysisk barriere. Yderligere kan det iagttages, at der i gårdrummet i sydlig retning sker et opbrud i bygningsmasserne mod syd- øst og vest.

Gårdrummet mod nord åbner sig op og orienterer sig mod Vestre Havnepromenade. Den større afstand mellem bygningsmasserne

Ill. 68 - Pladsdannelse og sigtelinjer

giver anledning til sigtelinjer til og fra gårdrummene, hvilket delvist åbner gårdrummene op imod den tilstødende kontekst fra specifikke placeringer - den visuelle forbindelse styres. Ift. bygningshøjderne som omslutter gårdrummene fremstår bygningerne ikke intimiderende på baggrund af deres højde, hvilket skyldes dimensionerne på gårdrummene.

Formsprog Formmæssigt bærer bygningerne præg af et stringent og geometrisk formsprog, der forholder sig til to ortogonale akser på sitet, og udgør de rektangulære, aflange bygninger. I bygningsmasserne opstår der kontraster, hvilket kan aflæses i bygningsfacaden. Denne er domineret af vertikale vinduesbånd, som understreges af in-

Ill. 69 - Horisontalitet og vertikalitet i bygninger

68

drammende ornamenter udført i gule teglsten, hvor det horisontale kommer til udtryk gennem bygningsmassen. Ved facaderne kan det aflæses, at der er arbejdet med en serialitet gennem de vertikale elementer samt vinduer. Cirkulære vinduer er implementeret i designet, hvor disse er en kontrast til det lineære formsprog. Installationer bliver sat i fokus ved at være placeret synligt på og ved facaderne, hvilket afspejler en rå og ærlig arkitektur, konstruktion og fabrikshistorie.

Funktion Gennem de karakteristiske, massive bygninger, den tårnhøje skorsten og det lysende skilt “Aalborg Akvavit” udgør Spritfabrikkerne i Aalborg et pejlemærke ikke kun i Vestbyen men i hele Aalborg Midtby. Historisk set har bygningerne haft en funktion som værende fabriksbygninger, kartoffelvaskeri, malteri, brænderi, aftapning, værksted m.m. Dette afspejles gennem “Bryggerstjernen” i de cirkulære vinduespartier, der er et vartegn for den historiske funktion på stedet. I dag fremstår bygningerne tomme og uudnyttede,

Ill. 70 - Afspejling af funktioner

men planer om et nyt, livligt og kulturelt område er etableret. På malteribygningen er der arbejdet med “form følger funktion”, hvor det er muligt at aflæse hvilken funktion bygningen har haft gennem facadens udformning. Her sker der et opbrud ift. de plane flader, hvor halve cylinderformede siloer bliver dominerende.

Konstruktion Bygningernes bærende konstruktion er udført i et betonskelet, hvor dette er beklædt med røde teglmursten. Indvendigt er der arbejdet med et grid af søjler, der fungerer som understøtning af etageadskillelser samt tagdæk. Disse er dimensioneret på baggrund af den last, de skal bære. Dermed bliver søjlernes dimensioner altså mindre i takt med højere etager og mindre lastpåvirkning.

Ill. 71 Konstruktion

69

Aalborg Teater Analyse af det nuværende Aalborg Teater i Jernbanegade Det nuværende Aalborg Teater er placeret i Aalborg midtby ud til Jernbanegade, der er en mindre stikvej, tæt ved et af Aalborgs kendte pejlemærker; Budolfi Kirke. Et område rig på trafik i form af fodgængere, cyklister, motorkøretøjer og offentlig transport, og med kort afstand til Aalborgs gågader og byliv. Trods dette tiltrækker teatret ikke så bred en målgruppe som ønsket, og dette kan bl.a. skyldes, at teatret ikke er eksponeret i gadebilledet, men i stedet “gemt væk” i én af de dominerende karrébebyggelser i området.

Ydermere er der en begrænsning af parkeringsmuligheder forbundet med Aalborg Teater, da Budolfi Plads anvendes og optages af alle besøgende til Aalborg midtby, mens det resterende består i begrænset kantstensparkering parallelt med de små stikveje i nærområdet.

Ser man på Aalborg Teater og dets logistik, kan det iagttages at denne kan virke mere eller mindre labyrintisk, hvor det kan være besværligt at komme fra A til B med rekvisitter, kulisser osv. Dette forårsages bl.a. af gamle og nye tilbygninger, der skaber et uhensigtsmæssigt flow gennem bygningen og dens gårdrum, og dermed besværliggør arbejdsgangene for de ansatte på Aalborg Teater.

De tre forskellige scener på det nuværende teater består i “Store scene” med 460 siddepladser i klassisk teaterstil, hvor den røde farve dominerer og en balkon omkranser salen med tilskuerpladser.

Dog udnyttes denne ikke optimalt, eftersom enkelte sæder udnyttes til udstyr, og søjler forstyrrer udsynet til scenen for dele af publikum.

Desuden er sidescenernes dimensioner og gulvplads begrænset således, at kulisser og rekvisitter knapt kan opbevares i dette område. “Lille scene”, med plads til 125 tilskuere, udgøres af en black box, hvor fleksibilitet prioriteres og scene og tilskuerpladser kan udformes på forskellige måder alt efter ønske. “Borgerlig scene” eller “Transformatorscenen” kan rumme omtrent 50 tilskuere, og er en eksperimenterende scene, hvor publikum interagerer med scene og skuespillere, og føler sig som en del af forestillingen. Her findes ingen niveauforskelle, der indikerer henholdsvis sceneområde og tilskuerområde, men derimod opfattes rummet som ét, hvor fokus hviler på interaktion mellem skuespiller og tilskuer. [Aalborg Teater]

70

Interview med skuespiller Martin Ringmose, Aalborg Teater For at skabe en dybere forståelse for Aalborg Teater som arbejdsplads og dermed et bedre grundlag for projektets designproces og idégenereringsfase blev der udarbejdet et interview med én af de fastansatte skuespillere på det nuværende Aalborg Teater [se bilag s. 127]. Martin Ringmose, der til dagligt kommer på arbejdspladsen, bidrog med sin erfaring og profession til en forståelse for, hvordan en dagligdag fungerer på et teater og hvorvidt de nuværende omgivelser på stedet opfyldte behov og krav. Her kan det opremses, hvilke svagheder skuespilleren påpegede ved det nuværende teater: - Mangel på parkeringspladser til de ansatte, da dette kunne medføre forsinkelser fra skuespillere i forbindelse med forestillinger.

- En begrænsning af plads i forhold til prøvescener, hvilket bunder i den gamle bygning, der huser Aalborg Teater på nuværende tidspunkt.

- Lillescenens egenskaber inden for akustik er begrænsede, og skuespilleren skal anstenge sig ekstra meget for at performe på denne scene.

- Pladsmangel i flere områder, herunder loungen, hvor skuespilleren mener, at det kan føles trangt, når disse anvendes af flere mennesker.

- Aalborg Teater tiltrækker ikke så meget liv, som ønsket. Skuespilleren mener, at man ikke føler sig inviteret indenfor af bygningen og dens placering.

Interviewet med Martin Ringmose har altså beriget projektet med et synspunkt fra en ansat ved teatret, og givet et indblik i hans holdning til, hvilke områder, der skal forbedres i udarbejdelsen af det nye Aalborg Teater. Desuden bød skuespilleren ind med enkelte idéer til, hvad der ellers kunne bidrage til mere liv i bygningen. Desuden diskuteredes det, hvorvidt produktionen skulle skjules i “Back of House” eller om det var muligt, at denne blev eksponeret og dermed kunne vække nysgerrighed hos forbigående, besøgende eller publikum. Yderligere påpegede skuespilleren flere gange vigtigheden i en god akustik i et teater, da dette bidrager til en god oplevelse mellem publikum og skuespiller, uden at det kræver ekstra arbejde og anstrengelse fra skuespilleren.

Ill. 72 - Aalborg Teaters Store71 sal

Skuespilhuset Casestudy af Skuespilhuset i København

Ill. 73 - Skuespilhuset plan, niveau 0 - Back- & Front of House

Ill. 74 - Skuespilhuset plan, niveau 1 - Back of House

Inddeling af funktioner i personalekerne Flowakser hhv. Offentlige og private Opdelende aske ml. Back of House & Front of House

72

I projektet om at designe Aalborg Teater er der blandt andet taget udgangspunkt i en case bygget op omkring Skuespilhuset i København af Lundgaard & Tranbjerg. Casen skal bidrage til en forståelse af teatres placering af funktioner i forhold til deres indbyrdes relationer. Yderligere skal casen bidrage til en vidensindsamling i forbindelse med at dimensionere funktionerne efter deres individuelle behov. Valget af Skuespilhuset tager afsæt i et tilsvarende publikumsomfang.

I planen er der arbejdet med et klart skel i forhold til ”Front of House” og ”Back of House”’, hvor foyeren, der ender ud i et gangareal afmærker et skel mellem funktionerne i bygningen. ”Front of House” fungerer som en del af bygningens facade udadtil orienteret mod havnefronten, hvor ”Back of House” er placeret væk fra offentligt skue; henholdsvis over stueniveau samt bagerst i bygningen. Ligeledes i arbejdet med ”Front of House” og ”Back of House” entrerer man bygningen forskelligt, hvor personaleindgangen er placeret i “Back of House” og gæsteindgangen er placeret to steder i foyeren.

Set fra et logistisk perspektiv i forhold til udefrakommende brugeres færdselsmuligheder, kan det observeres af planen, hvorledes et forsimplet flow forbinder de tre scener som skuespilhuset rummer. Disse er hovedscenen, intimscenen samt portscenen. [Skuespilhuset] Dette skaber en overskuelig orientering af bygningens hovedfunktioner.

Placeringen af de tre scener er centraliseret omkring en kerne bestående af montagehal, modtagelseshal, sidescener, bagscener samt værksteder. Dette skaber en logistik, der forsøger at skabe gode produktionsmuligheder for alle scenearrangementer gennem en let tilgængelighed mellem scenerne samt de faciliteter, der bidrager til produktionen af forestillingerne.

Hovedscenen er hjertet i bygningen samt omdrejningspunktet i foyeren, hvor den både i forhold til dimensionerne samt den centrale placering står frem.

I personaleområdet er der arbejdet med at koncentrere funktioner, der interagerer på tværs. Et eksempel herpå er; garderobernes placerings i forhold til frisørfunktioner samt kostumefunktioner.

Bygningens personaleafsnit rummer yderligere

mange funktioner, hvor der er arbejdet med et forsimplet og gennemgående grid. Dette grid er med til at skabe overskuelighed og indramme samt fordele de forskellige funktioner.

Ill. 75 - Skuespilhuset, København

73

Teateropbygning Forskellige opbygninger af teater med fokus på forholdet mellem scene og publikumsarrangement I målet om at skabe ideelle rammer i teatersalen er et vigtigt fokuspunkt forholdet mellem publikumssalen samt scenen. [Strong, Judith] Der arbejdes her med visuelle samt audiotive grænser, der forholder sig til den menneskelige sociale skala, hvor de nævnte grænser har en essentiel indflydelse på intimiteten mellem publikum og skuespiller. Grundet disse faktorers indfllydelse på initimitetet bliver de omdrejningspunktet for størrelsen og layoutet af publikumsauditoriet samt den der tilhørende scene.

Den sociale skala & intimitet Arbejdet med den menneskelige sociale skala kan være et redskab for, hvordan der skal arbejdes med arkitekturen og hvordan rumligheder i arkitekturen påvirker sanserne. Perception og afstand er to afgørende faktor for, hvordan menneskets sanser fungerer i rum ,og hvordan rummene ud fra sanserne kan synes forskellige. [Gehl, Jan] Afhængig af afstanden er menneskets visuelle opfattelse nuanceret.

Ved en afstand på 100 meter synes mennesket som en svag figur, hvor bevægelser samt kropsholdning i store træk kan antydes.

[Gehl, Jan] Ved mindre afstand er det muligt at aflæse en højere detaljegrad af et andet menneske samt aktivere flere sanser. I for-

Ill. 76 - intimitet gennem kortere afstande ved større hældning

hold til distancer afspejler disse en nuancering af brugen af sanser, oplevelser af detaljer samt udveksling på et følelsesmæssigt plan.

Følgende afstande kan bruges som vejledende i forhold til at forstå hvordan afstanden skaber en nuancering i opfattelsen [Gehl, Jan] Afhængig af den rumlige arkitekturs funktioner arbejdes der med forskellige distancetærskler, der kan opfylde de funktionskrav, der stilles til den rumlige arkitektur. I projektet arbejdes der med teatre, hvor der eksisterer en distancetærskel på 25 m fra proscenium.

Her haves der fokus på, at ansigtsudtryk, velartikuleret sang, og nuanceret samtale kan opleves. [Gehl, Jan] Det essentielle er at

Sanser og detaljer

opleve mennesker på en tættere afstand. De 25 meter sætter en øvre grænse for, hvor mange mennesker der er kapaciteten til i Nuanceret samtale

salen, for at opnå de funktioner rummet skal besidde. Oftest ses det i teatre, at disse har en maksimumafstand på 35 m mellem

Følelse & ansigtsudtryk

de fjerneste sæder og prosceniumåbningen. [Gehl, Jan. Der er en stor nuancering i oplevelsen, når der tages højde for afstanden

Envejskommunikation

til proscenium. For at optimere oplevelsen skal der arbejdes med Bevægelse og kropstræk

sæderækker så tæt så muligt, i øjenhøjde med proscenium samt en tilfredsstillende vinkel mod et fokuspunkt. [Gehl, Jan] 0m

7m

Grænserne er medvirkende til at definere, hvor skellet mellem en seperation af skuespiller og publikum opstår og hvornår samhørigheden mellem skuespiller og publikum ophører. [Strong,Judith] For at bearbejde denne samhørighed arbejdes der med publikums omfavnelse af skuespilleren, hvilket er essentielt for skuespillerens

74

Ill. 77 - den sociale afstand

25 m

35 m

100 m

performance, eftersom intimitet grundlæggende søger at forene og skabe synergien mellem skuespilleren og publikum. Set fra publikums optik, betyder intimitet også at være en del af en gruppe samt en følelse af at medvirke i “eventet” [Strong, Judith].

Et tiltag for at kunne anvende og bearbejde denne samhørighed og nærvær kan gøres ved at forøge vinklen på rækkernes hældning eller implementering af balkoner, og dermed minimere afstanden mellem skuespilleren og bagerste række i publikumsauditoriet.

[Strong,Judith] Prosceniumteatret - Den grundlæggende opbygning af prosceniumteatret bygger på en adskillelse mellem publikumsauditoriet og scenen, dog hvor de to “rum” deler samme rumvolumen og der herigennem skabes en sammenhæng mellem publikumsauditoriet og scenen. Ved proscenium iscenesættes skuespillerens performance på scenen, hvor publikum betragter denne gennem prosceniums åbningen. Ved placeringen af publikumspladserne er disse hovedsageligt placeret indenfor en rækkevidde er søger at skabe en maksimeret sigtelinje mod scenen og prosceniums åbningen.

[Strong,Judith] Apronscenen - Nyere fortolkning af prosceniumteatret nedbryder

Ill. 78 - Endescene

prosceniums åbningen, hvor der arbejdes med en flydende overgang mellem to rumligheder, der reducerer seperationen af hhv. scenen og pubilkumsauditoriet [Strong, Judith] Prosceniumteatret sætter begrænsninger i forhold til afstanden mellem kulisseelementer og publikum. Her arbejdes med en setting line til placering af kulisser, hvor denne er placeret 1 m bag prosceniumvæggen. Området mellem setting line og prosceniumvæggen er kaldet forscenen.

I en videreudvikling af forscenen, kan der arbejdes med at nedbryde den barriere, der kan opstå på baggrund af proscenium og herigennem bringe publikum og skuespiller tættere mod hinanden. Dette er set ved Apronteatret. [Strong, Judith] Anvendelse af forscenen bidrager til en beskeden nedbrydning af proscenium og fungere samtidig som første skridt mod scenen. Ved en dybere forscene kan der arbejdes med større kulisser foran prosceiuniumåbningen og skabes intimitet mellem skuespiller og publikum.

Endescenen - Ved denne teateropbygning er publikumsauditoriet placeret for enden af scenen, og her anvendes ingen omslutning af scenen gennem publikumsauditoriet. Sceneområdet- samt publikumsauditoriet er placeret i samme arkitektoniske rum, hvor scenen er placeret i den ene ende af rummet og publikum i modsatte ende. [Strong, Judith] Da publikumsauditoriet er placeret modsat scenen sætter dette begrænsninger, grundet at publikum er pla-

Ill. 79 - Prosceniumscene

ceret således at, der skabes et passivt forhold mellem publikum og skuespiller. Dog findes der fordele ved, at skuespilleren kan henvende sig til publikum som en gruppe, hvilket skyldes at publikum har en samlet placering. Ved denne scene er alle fire hjørner synlige for publikumsauditoriet. Denne sceneopbygning giver mulighed for at arbejde med sceneelementer der kan hæves eller sænkes.

75

Akustik og form Teatrets akustiske opbygning, og de forskellige elementers indvirkning på akustikken og rummets udformning Rumakustik er et essentielt aspekt ved teateroplevelsen. Der fokuseres på det enkelte rum og hvordan lyden formidles ud i rummet.

Når rumakustik behandles, arbejdes der med at reflektere den direkte lyd. Når lyden rammer en overflade, vil den il udfaldsvinklen være lig med indfaldsvinklen . Når en lyd rammer en overflade vil denne blive reflekteret ud i publikumsalen og vil dermed blive spredt længere og anderledes ud i rummet end en direkte lydkilde. [Kliment, Stephen] Når der arbejdes med akustisk ønsker man at undgå følgende fænomener: ekko; flutter ekko, hvor en lyd bevæger sig hurtigt mellem to parallelle flader; og fokusering mod ét punkt.

For at forebygge disse fænomener kan der arbejdes med følgende redskaber: [Kliment, Stephen] Re-orientering af overflader der omslutter publikumssalen, for at undgå at der fokuseres mod et punkt eller der dannes flutter ekko.

Diffusion/spredning. Placering af overfladeelementer, der er behjælpelige til at afvikle fokusering i ét punkt og flutter ekko.

Absorption, hvor der arbejdes med, at overflader, der ellers ville reflektere lyde til et uhensigtsmæssigt punkt, kan dækkes af et akustisk absorberende materiale. Yderligere kan disse anvendes til at reducere ekko samt lydstyrke. Overdimensioneres brugen af dette kan rummet dog virke dødt.[Kliment, Stephen] En faktor, der har indvirkning på hvorledes lyden reflekteres i rummet, er selve rummets udformning. Når der arbejdes med refleksion af lyde er det vigtigt, at disse bliver opfattet tydeligt uden en stor blanding af uharmoniske lyde, herunder ekko. For designmæssigt at kunne forebygge et sådant scenarie integreres kurver og vinkler i væg- og loftoverfladernes geometri, der bidrager til at lyden

Ill. 80 - Reflektans, absorption og diffusion

hurtigt og kontrolleret bevæger og fordeler sig ensartet mod publikumssalen og opfattes. [Kliment, Stephen]

I forhold til rummets

udformning tages der yderligere hensyn til bredden af scenen og publikumssalen. Bredden afhænger af den specifikke performancetype. Der arbejdes med forskellige breddedimensioner, der skal holde reflektionsforsinkelserne inden for et givent interval. Eksempel herpå er en black box med en bredde på 12-18m. Større teatre kræver en større breddedimension, men vigtigheden af at bibeholde en smallere bredde i mødet mellem scenen og publikumssalen understreges, for at forhindre for store reflektionsforsinkelser.[Kliment, Stephen] Akustik og højde I en publikumsal, der genspejler en vifteform, vil siderne kun have en begrænset indvirkning på fordeling af akustikken. Den direkte lyd kun vil reflekteres ud til en begrænset del af publikumsalen. I dette tilfælde vil loftudformningen være den primære kilde til at arbejde med akustik, der skal reflektere og fordele den direkte lyd ensartet 76

Ill. 81 - Flutter ekko

ud i pubilkumsalen. Afhængig af performancebehov, hvor det blandt andet kan vægtes, at der arbejdes med forstærket lyd, er det essentielt at designe publikumsalen således, at loftet placeres lavt, og lyden dermed opfattes klar på baggrund af en lav genklang. Modsat vil loftudformningen i en sal med forstærket lyd kun have det formål at afbøje distraherende reflektioner, der kan opfattes som ekko. Set inden for et æstetisk perspektiv kan der arbejdes med at skjule tekniske installationer ved hjælp af nedhængte akustiske paneler. I en fleksibel scene vil det være forskelligt hvilke vægflader, der er dækket af sceneri og tæpper, og derfor vil det i et sådant tilfælde igen være loftets udformning der udgør den primære akustiske understøttelse. [Kliment, Stephen]

D H

Ved udformningen af loftoverflader er det også essentielt at arbejde med, hvordan skuespillerne kan vurdere deres egen lyd i skuespillers omgivelser. Dette gennem en bearbejdning af publikumsalens udformning, og hvordan denne reflekterer lyden tilbage til scenen og skuespilleren.

Ill. 84 - Balkon udformning og afstande

Såfremt der arbejdes med balkoner i publikumsalen, skal der tages hensyn til, hvordan akustikken er forskellig i forhold til arrangementet af publikumspladser. Disse kan placeres under balkonen, i midten af publikumssalen samt på balkonen. [Kliment, Stephen] I forbindelse med placeringen af balkonen er det essentielt at arbejde med minimumsdimensioner.

Som er følgende; højden fra gulvet til undersiden af balkonen skal være lig med eller større end dybden af balkonen. Dette er væsentligt for, at der kan trænge mest mulig lyd ind til bagerste sæderække. En generel huskeregel er, at seks rækker under en balkon er den øvre funktionelle grænse for optrædener med uforstærket lyd.

Ill. 82 - Firkantet sceneudformning

Intimitet og akustik Udover at arrangementet af publikumspladser bidrager til intimitet ved en reduceret afstand til scenen, er det også vigtigt at skabe en intimitet gennem akustikken. Denne opstår ved mindst mulighed forsinkelse mellem den direkte lyd samt den første reflekteret lyd. Med en kortere afstand mellem overfladerne og publikumssalen, er det muligt at arbejde med en mere kortvarig forsinkelse i lyden, hvor dette vil skabe intimitet i modsætning til en publikumssal, hvor dimensionerne er større og hermed også afstanden til overfladerne i rummet. I tilfælde af at lyden forsinkes med et alt for stort tidsinterval, bliver resultatet heraf, at der opstår en upersonlig distance samt adskillelse mellem skuespiller og publikum, hvilket eliminerer intimiteten i rummet.

Variable akustiske elementer I forhold til akustik kan der arbejdes med elementer, som muliggør fleksible ændringer i de akustiske forhold. Sådanne elementer an-

Ill. 83 - Lyd reflekteres tilbage mod scene og performer

vendes ved afvekslende performancetyper. Disse fleksible elementer har til formål at være bevægelige samt lydabsorberende, og fremstår som gardiner, vertikale bannere eller horisontale afstivede paneler. Disse elementer kan være styret manuelt eller maskinelt. [Kliment, Stephen] 77

Referenceværker Referenceworkshop med fokus på æstetik, konstruktion, materialer og funktion.

Som en del af den indledende fase tog projektet afsæt i en referenceworkshop, hvor der blev hentet inspiration fra referenceprojekter samt diskuteret kvaliteter inden for materialitet, funktion, æstetik og konstruktion ved projekterne (se bilag, s. xx). Dette med henblik på at fastsætte nogle initierende designkriterier, der skulle guide projektets idégenereringsfase i samme retning. Desuden gav de mange referenceprojekter samt diskussioner også anledning til flere idéer, der kunne bearbejdes i designprocessen.

Desuden gav de mange referencerojekter og de deraf følgende diskussioner også anledning til flere idéer der kunne bearbejdes i designprocessen. Sammen med analyser mundede dette ud i indledende designkriterier:

• •

Materialekontraster, både i tekstur og nuancer.

Bevaring af den eksisterende facade, hvor denne står ærligt frem og bevarer historien om, at bygningen har huset Spritfabrikken i Aalborg.

• •

Dertil også en respektfuld afstand til den eksisterende bygning Synliggjorte funktioner gennem åbne rum, hvor dette skaber mulighed for at beskue liv.

•

Forventningsopbyggende arkitektur, både i kontekst og i selve bygningen.

Disse punkter blev de overordnede designkriterier i projektets startfase, der skulle danne grundlag for idégenerering, designproces og en indledende skitsefase. Dette resulterede i forskellige idéforslag, herunder centrerede planer i rum, som holder en afstand til ydervæggene og fremstår som rum i rum. Desuden idéen om et element, der skulle hente liv fra kilen (se s. xx, mapping), Kastetvej og Vestbyen Station og danne en forventningsopbyggende arkitektur allerede fra dette punkt, der ifølge tidligere analyser udgør et pulserende knudepunkt med en stor koncentration af trafik og mennesker. (se s. xx, kevin lynch)

78

Ill. 84 - Collage af referencevĂŚrker

79

// P R O C E S

80

5 81

Designparametre Ud fra de foregående analyser, interview samt en workshop, der tog udgangspunkt i en række referenceværker og kvaliteterne ved disse, er der opstillet en række designparametre. Disse har gennem designprocessen ageret styrende for, hvilken retning projektet skulle udforme sig i, og dannet forudsætningerne for forskellige designforslag samt det endelige design.

•

En bevaring af den eksisterende malteribygning, hvor der arbejdes med en respektfuld afstand til bygningen, således denne får lov at stå frem som en del, af den gamle Spritfabrik.

•

En tydeliggørelse af, at den nye bygning huser funktioner, der forbindes med den gamle malteribygning, men hvor den nye bygning stadig fremstår som nybyggeri i kontrast til det eksisterende.

•

En åbenhed i planer og forskellige niveauer, således det er muligt at beskue det liv, der udfolder sig i bygningen.

•

En funktionel logistik, der giver gode produktionsmuligheder for teatret samt skaber gode arbejdsforhold for de ansatte.

•

At integrere teatret på sitet således, at teatret gør sig mere opmærksom i bybilledet end det nuværende teater formår.

Herunder også at invitere folk til sitet, bygningen og teatret, fra en større del af det omkringliggende område.

•

At arbejde med sigtelinjer ned mod havnefronten og gøre opmærksom på teatrets beliggenhed

•

Tillægge teatret nye funktioner, der skal tiltrække en bredere målgruppe samt bidrage til mere liv i bygningen.

82

Ill. 150 - Malteribygningen

83

N

Ill.86 - En roteret bygningsform

84

En inviterende bygningsform Et forbindelsesled I designprocessen er det vægtet at aktivere området, placeret mellem et af Vestbyens infrastrukturelle hovedpunkter og Havnefrontens spritfabriksområde. Der er formmæssigt arbejdet med hvordan der kan skabes et bindeled og hvordan dette kan udtrykkes gennem et bygningsdesign til Aalborg Teater. Som udgangspunkt er det

Ill. 87- Tre bygningsvoluminer , tre bygnings højder mod Kastetvej

forsøgt løst gennem vinkler i bygningens facade (Se ill. 86). Som en videreudvikling af denne forbindelse er det forsøgt løst gennem bygningsvolumene, der strækker ud efter de fokus områder der er stillet i design kravene (Se side. 82) Foruden at forbinde bygningen med Kastetvej, arbejdes der med sigtelinjer mod Havnefronten ned gennem spritfabriksområdet, hvilket kommer til udtryk gennem et design, der sætter fokus på at arbejde med en afstand mellem den eksisterende malteribygning og den nye tilbygning. Afstanden implementeres også for at anvende en respekt overfor den eksisterende bygning, ved at lade

Ill. 88 - Tre bygningsvoluminer to bygningshøjder mod Kastetvej

denne “stå” fri i dens facader og lade denne udtrykke områdets historiske ånd.

I et forsøg på at gribe Kastetvej, er der eksperimenteret med tre bygningsvolumener. Dog kan det konstateres at formen på den nye bebyggelse imiterer malteribygningen og arbejder dermed imod et tiltag om at lade den eksisterende matleribygning stå ud.

For at arbejde henimod at skabe et hieraki mellem den eksisterende og nye bebyggelse, blev der i designet implementeret to bygning-

Ill. 89 - To bygnings voluminer med afstand

shøjder mellem tre bygningsvolumener, hvilket lod den eksisterende malteribygning stå ud med dens højde.

Udover bygningshøjderne, er der arbejdet med fremtrædende bygningsvolumener mod Strandvejen og Kastetvej i sydlig retning, hvor resultatet af dette var en pladsdannelse i terrænhøjde med Strandvejen og den dertilhørende infrastruktur. En pladsdannelse opstod i kraft af samlingen mellem to bygningsmasser, hvor disse omslutter pladsen.

I forhold til at arbejde med en plads mod syd kunne dette bidrage til attraktive opholdsmuligheder henover dagtimerne. For at bevare en

Ill. 90 - To bygnings voluminer med en hævet passage mellem bygningsmasser

sådan attraktiv pladsdannelse i designet var et tiltag at hæve denne over Strandvejens terrænhøjde og dermed afskærme for trafikale konflikter i forhold til pladsen. En ny plads tog form i kraft af en skærende platform, der arbejder sig gennem bygningsvoluminet og lader disse integreres, hvor pladsen samt planet samtidig orienterer sig mod Kastetvej.

Ill. 90 - To bygnings voluminer med en hævet passage mellem bygningsmasser vha. skærende plan

85

En forbindelsesplatform Mødet mellem eksisterende og nye bebyggelse I designet om at arbejde med et skærende plan der integreres med bygningsmasserne har fokus været at arbejde henimod designkravet om at bevare en respekt for den eksisterende malteribygning gennem en afstand til denne. Ved at implementere et sådan skærende plan fremhæver dette også afstanden ved at være et

Ill. 92 - Platform skærer gennem bygningen

element er adskiller de to bygningsvolumener. I designet er der arbejdet med at understrege dette skærende plan som et individuelt element mellem bygningsmasserne, hvilket er opnået gennem en lille afstand til bygningsfacader, som fremhæver et “svævende” plan.

Udover at arbejde med en afstand mellem de to bygningsmasser, er det skærende plan også med at til indramme den nye bebyggelse og lade den have en beskeden kobling til den eksisterende bygning. Dette gøres ved at lade planet og bygningerne være parallelle, hvor facaden på den eksisterende malteribygning rører planet Et resultat heraf bliver dermed at der også skabes en sammenhæng mellem bygningsmasserne.

Ill. 93 - Platform omslutter bygning

Foruden at planet er et gennemgående element, der skærer gennem bygningsmasserne og strækker sig fra Kastetvej ud mod havnefronten ved spritfabriksområdet, er det skærende plans funktion også at aktivitere bevægelsen ind i bygningsvoluminerne, henholdsvis malteribygningen samt den nye bebyggelse, der huser teatret. Denne aktivering i bevægelsen ses både mellem planerne og på planet.

For at understrege denne aktivering gennem det skærerende plan, har det været undersøgt, hvorvidt dette element skulle være gennemgående for hele rummet mellem bygningsmasserne og føres ud gennem bygningen mod havnefronten. Dog ville dette

Ill. 94 - Afstand mellem platform og bygninger

modarbejde konceptet, om hvorledes det er det skærende plan, der skaber en afstand mellem to bygningsmasser.

Ill. 95 - Platform som primær flowkilde

86

Tre rumligheder En opdeling mellem den eksisterende malteribygning samt nye tilbygning

Ill. 96 - Konceptuel udvikling i bygningsvoluminer

87

En forbindelsesplatform Mødet med facaden ved ny tilbygning Foruden et skærende element mellem bygningsmasserne arbejdes der med hvordan dette møder den nye bebyggelses facade og indrammer bygningen. For at fremhæve hvordan planet skærer gennem bygningen, er der formmæssigt arbejdet med dette, hvor det understreges i bygningsvoluminet ved at planet afskæres hvor det berører bygningen. Ud fra undersøgelser om at ville fremhæve det skærende plan, arbejder planet sig samtidig ud af bygningen.

Ill. 97 - Platform skærer igennem facade

Med ønsket om at udarbejde et udeområde til teatrets personale, er der arbejdet med at lade forbindelseselementet skære igennem vestfacaden. Herved skabes en platform, der med sin mindskede bredde, understreger et hierarki i forhold til den øvrige pladsdannelse på resten af elementet. At denne del er mere privat er gjort for at tilgodese teatrets skuespillere og et ønske om opholdsarealer, hvor man kan koble af efter en intens scene (se interview).

Med denne skæring igennem bygningens vestfacade, bliver den ellers monotone facade delt op igennem en understregning af det

Ill. 98 - Platform skærer ind i bygningsmassen samt udkrager fra facaden

horisontale i kontrast med det vertikale - en kontrast der går igen i teatrets indre.

Ill. 99 - Platform skærer ind i bygningsmassen

Ill. 100 - Platform skærer gennem bygningen og eliminerer massen ovenover

Ill. 101 - Ekstra plan tilføjes på facaden

88

Facaden Sammenhæng mellem facader I arbejdet med de nyopførte facader har der været et ønske om at forholde sig til malteribygningens typologi. Den gamle malteribygning har pilastre og piller som et markant træk i dens facade og med udgangspunkt i disse, er der valgt at fortsætte et vertikalt udtryk i bygningsfacaderne.

Udover arbejdet med de eksisterende bygningers retninger, er der forsøgt at skabe en nyfortolkning af pilastrene på den ældre bygningsfacade, der med sin diversitet i facadedybden skaber et plastisk udtryk og nedbryder den lige linje mellem inde og ude. Dette opnås igennem lange vertikale trælameller

Ill. 102 - Plan facade

med varierende dybde, der refererer til det eksisterende men samtidig formår at skabe et helt nyt udtryk.

Ill. 103 - Malteribygningens facade med pilastre

Ill. 104 - lamel beklædning

Ill. 106 - Gennemgående vinduesbånd

Ill. 105 - Opbrudt lamel beklædning med skærende plan & opbrudte søjler

89

90

Ill. 107 - Foto af malteribygning

Malteribygningen Bearbejdning af den eksisterende malteribyging

N

Ill. 108 - Bearbejdelse af malteribygning

Den eksisterende malteribygning er opbygget med et bærende system bestående af søjler, bjælker og planer.

Søjlegriddet på 5x5m strækker sig fra niveau 0 og op til gulvet på den sidste etage.

Ill. 109 - Bearbejdelse af malteribygning

Bearbejdningen af malteribygningen har medført, at 6 søjler er fjernet op til gulvet af øverste plan, mens søjlerne langs én af de lange facader er fjernet i nederste plan. Desuden er de to tværgående vægge revet ned.

Ill. 110 - Bearbejdelse af malteribygning

Ydermere er etagedækkene bearbejdet således, at kanterne er skåret ud, hvor kun de bærende bjælker er bibeholdt. Planerne fremstår dermed mere “svævende” og uafhængige af facadens konstruktion.

Ill. 111 - Bearbejdelse af malteribygning

For at opnå stabilitet i den samlede konstruktion, er der arbejdet med skakter op gennem alle planer, der følger 5x5m søjlegriddet, hvor disse skal virke afstivende over for vandrette laster samt rotation.

Ill. 112 - Bearbejdelse af malteribygning

Endelig er en bærende væg indsat mod nord, hvor planerne også kobles på, og som muligøre bl.a. brandtrappe og tekniske installationer.

91

Passage volumen Den forudgående designproces resulterede i en passage, der skærer gennem bygningsmassen og sondrer mellem det eksisterende byggeri og det nye. For at denne passage skulle udmærke sig, og gøre opmærksom på, at der holdes en respektfuld afstand fra henholdsvis nyt og gammelt, var der arbejdet med denne udformet i glas. Som udgangspunkt skulle passagen forholde sig i samme niveau som den nye bygning, og dermed minimere den kuldebro, der ellers ville opstå langs den ene facade i passagen (se ill. 113) For en fuldkommen oplevelse af en passage, der udgør et ”hulrum” mellem de to bygningsmasser, var der arbejdet med en passage, hvor størstedelen af tagdækket bestod af vinduesareal. Denne situation blev dertil modelleret op i BSim, hvor dette skulle be- eller afkræfte om denne løsning ville fungere rent klimateknisk.

I den forbindelse blev for lave- og høje temperaturer i løbet af vinter- og sommerperioden et problem, der skulle løses.

Dertil blev tagdækkets udformning bearbejdet, hvori vinduesbånd langs siderne understreger den længde, bygningen og passagen udgør. Dette skulle fungere som kilden til et lysindtag dybere ind i bygningen, og giver samtidig anledning til en videreførelse af konceptet omkring afstanden til nyt og eksisterende – både I og over passagen.

Gennem simuleringer blev det eftervist, at denne situation giver et mere stabilt indeklima i forhold til temperaturer, hvor sommer og vinter holder sig inden for acceptable grænser, og dermed skaber en bedre komfort for brugerne af det nye teater og passagen. (se bilag, s. 137)

Ill. 113 - Passage bearbejdelse

92

En ny tilbygning 1. procesudkast

2. procesudkast Igennem designprocessen er der løbende blevet arbejdet på hvordan teatres sale og tilhørende foyer, skal placeres og

Publikumsal

Sidescene Scene

Sidescene

Scene

kumsalens indgange orienteret mod vest, da en af teatrets Sidescene

primære indgange er placeret i denne retning.

Der blev der set en fordel i at rotere hele teaterkorset 90o

Publikumsal

Sidescene

Bag scene

orienteres i bygningen. I store dele af processen var publi-

Bag scene

(se illXX) for at orientere salen og foyeren mod syd, da der igennem projektet har været arbejdet med at inddrage Aalborg Vestby. Herved blev den store sal synlig fra Strandvejen

Ill. 114 - Placering af “teater kors”

Ill. 115 - Rotation af “teater kors”

og Forbindelsesplatformen og der og dermed bliver teatrets omdrejningspunkt iscenesat. Ved rotationen opstod der yderligere end mere klart defineret back of house mod nord, hvor

Front of House

Back of House

værksteder og personaleafdeling kan placeres.

Back of House

Publikumsal

Sidescene

Bag scene

Scene

Sidescene

Bag scene Sidescene

Publikumsal

Sidescene

Ill. 117 - Back of House

Publikumsal

Bag scene

Sidescene

Scene

Sidescene

Front of House

Ill. 116 - Back of House

Bag scene

Scene

Ill. 118 - Forløb ud fra passage

Sidescene

Scene Sidescene Publikumsal

Ill. - 119 Forløb ud fra passage

93

Salens udformning Udformningen af den store sal er skabt med henblik på optimale visuelle og akustiske forhold for gæsterne. Dette er opnået blandt andet gennem niveauforskelle mellem sæderækkerne, således at salens gulv har en stigning fra scenen mod den bagerste del af salen. Dette øger udsynet til scenen og gør, at gæsterne kan se over hovederne på hinanden.

Rækkerne har et buet forløb, hvilket betyder, at gæsterne ikke unødigt skal dreje hovedet for at se scenen ved naturlig siddeposition.

En fordel herved er også, at stole forskydes i rækkerne, således at blikket og sigtelinierne mod scenen ikke forstyrres af personerne på rækkerne foran.

En balkon er tilføjet bagerst i salen, hvilket bidrager med en intimitetsskabende effekt, da der derfor fra bageste til forreste række ikke er mere end 20 meter. Dette betyder også, rækkerne ikke bliver for brede, da flere mennesker kan sidde på den samme distance i længderetningen. Altså er publikum samlet på et relativt lille areal.

Hertil har teatret om nødvendigt mulighed for at lukke af for balkonen, så man fra de nederste rækker ikke bemærker, at balkonen ikke bruges. Dette er ligeledes med til at øge intimiteten, da man føler, at salen benyttes af flere, end den reelt gør.

Gæsterne entrérer salen på en sådan måde, at man fra foyeren først skal gennem en gennemgangszone, et renselsesrum; lydslusen - stilheden før stormen.

Man bevæger sig fra den høje og store foyer, til det lave, lille rum og endelig til salen, som åbner sig op frem mod scenen. Altså kommer man til at opleve rummenes store kontraster, når man bevæger sig gennem dem. Herved opnås en forventningsopbygning fra rum til rum, som forløses, når man er i salen. Denne oplevelse forstærkes ved hjælp af trapperne, som er i mellemzonen.

8m

Ill. 120 - Sigtelinjer i store salen

94

Ill. 121 - Publikumssal til storescen

95

// T E K T O N I S K E O V E R V E J E L S E R // T E K N I S K E O V E R V E J E L S E R

96

6 97

En forbindelsesplatform Tektoniske overvejelser over forbindelsesplatform mellem bygninger Passagen mellem de to bygningsmasser en central og selvstændig rumlighed, hvor mange folk vil bevæge sig igennem, både til ophold og transit. I disse to opstillede situationer er der undersøgt hvordan dækket i passagen møder de to volumener og hvordan dette møde understøtter de tektoniske krav der er til passagen. Her er beregnet på den bjælke der ligger af på søjlerne og understøtter passagens plan. Det har været væsentligt at se på hvordan bjælkens dimensioner er endt ud på grund af bjælkens centrale placering, der danner en hovedindgang mod den nye tilbygning fra malteribygingen, hvilket er understreget gennem et større spænd på 15 m, hvor dette ellers er 5 mellem de resterende søjler.

ill. 122 - Afstand ml. bygningsmasser vha. betondæk

ill. 123 - Afstand ml. bygningsmasser vha. gennemgående synlige bjælker

KONSTRUKTIVE LØSNINGER Fremhævelse af individuelt element

-

+

En ærlig konstruktion - fremhævelse af påsat tilbygning

+

+

Fremhævelse af afstand ml. bygningsmasser

+

++

++

++

+

++

+

+

++

++

Visuelt forbindelse ml. bygningsniveauer

+

+

Dagslysforbindelse til dybereliggende rum

+

+

ÆSTETISKE LØSNINGER Være rumskabende Respekt for eksisterende bygningsarkitektur Et bindeled ml. bygningsmasser Afspejling af passage på flere niveauer

FUNKTION Transitskabende

98

SITUATION, FRIT LEGEME DIAGRAM OG MOMENTKURVE

q, nyttelast g, egenlast

6m

Ill. 124 - Simpel understøttet bjælke i passagen mellem bygningsmasserne

Ill. 125 - frit legeme diagram af simpel understøttet bjælke og momentkurve

MATERIALER OG TVÆRSNIT

Beton C30, ribbet kamstål S550 300 mm

600 mm

40 mm

DELKONKLUSION Begge disse løsninger formår at skabe en passage mellem bygningsmasserne. Løsning to har dog større respekt over for den bevaringsværdige malteribygning, samtidig med at den konstruktive samling gør opmærksom på, at den er et tilføjet element, modsat løsning et, hvor passagen integreres mere i den eksisterende bygningsmasse, og kan ses som en ufølsom tilføjelse. Ved anvendelse af en betonbjælke med ovenstående dimensioner er denne normalarmeret. Det er muligt at arbejde med betondæk element på en tykkelse af 100 mm i denne situation, hvilket også er medvirkende til at skabe et let udtryk i en ellers dominerende konstruktion.

99

En forbindelsesplatform Mødet med facaden - tektoniske overvejelser Forbindelsesplatformen fortsætter desuden på teatrets vest- og nordfacade. Også her er der undersøgt hvordan den møder facaden, hvilke rumligheder der skabes, materialiteten samt hvordan det påvirker konstruktionen. I dette opstillede scenarie er der vurderet hvilke materialer der bedst stemmer overens med det tektoniske udtryk der ønskes heriblandt søjlens dimensioner, hvor dette også påvirkes af det anvendte materiale.

Ill. 126 - Opbrudt lamel beklædning med gennemgående søjler

Ill. 127 - Gennemgående lamel beklædning med skærende plan og opbrudte søjler

ill. 128 - Opbrudt lamel beklædning med skærende plan & opbrudte søjler

KONSTRUKTIVE LØSNINGER Stabilitet

+

++

++

Let konstruktion

-

++

++

Konstruktiv træbeskyttelse

+

-

-

ÆSTETISKE LØSNINGER +

++

++

++

++

+

++

+

Afspejling af interiøret - vertikalitet & horisontalitet Samhørighed mellem hhv. eksisterende og ny facade Åbenhed i facade

-

Fremhævelse af skærende plan

++ ++

+

FUNKTION Rumdannende

+

Flydende overgang ml. inde og ude

+

Solafskærmning

++

100

++

++ ++ ++

++ +

SITUATION, FRIT LEGEME DIAGRAM OG MOMENTKURVE

q, snelast q,nyttelast, tag g, egenlast, tag q, nyttelast, dæk g, egenlast, dæk g, egenlast, søjlen

ill. 129 - Opbrudt lamel beklædning med skærende plan & opbrudte søjler

Ill. 130 - Frit legme diagram af simpel understøttet søjle og udbøjningskuve

MATERIALER OG TVÆRSNIT Limtræ GL 32 h

Beton C30, ribbet kamstål S550

100 mm

100 mm

300 mm

300 mm

DELKONKLUSION Ud fra undersøgelsen kan det konkluderes at alle facader udtrykker en åbenhed, hvor dette har variationer. En større åbenhed i facaden kommer til udtryk ved ill. xx & xx, hvor der arbejdes med et plan, der skydes ud og derved dannes mere plads omkring søjlerne i planet. Denne plads bidrager også til rumdannelse ud fra facaden. Modsat ill. xx, hvor der arbejdes med en åbenhed i facaden, der bærer præg af kompakthed. Kompaktheden minimerer en flydende overgang mellem inde og ude, og får konstruktion til at fremstå tung.

Ved at sammenholde alle illustrationerne arbejdes der med at udtrykke vertikalitet samt horisontalitet. Ved ill. xx understreges dette ved gennemgående søjler fra tag til terræn placeret mellem lameller. I forhold til at arbejde med gennemgående søjler skal søjlens stabilitet medtænkes og forebygges mod instabilitet. Veritkalitet og horisontalitet kan også understreges ved at bryde længden af lamellerne samt søjlerne, hvor dette også understreger det horisontale, hvor planet skærer gennem facaden. Ill. xx er valgt til en videre bearbejdning, da denne opfylde de givne parametre og at integreret både et konstruktivt, klimateknisk samt arkitektonisk aspekt.

101

Malteribygningen I forhold til malteribygningen er der eksperimenteret med forskellige konstruktioner, hvoraf en skulle vælges ud fra en række kriterier samt en videre beregning. Det har i undersøgelsen været et kriterium at lade planerne have et udtryk af en let karakter, hvilket skulle komme til udtryk gennem små dimensioner af planet, samt understøtningerne hertil.

SITUATION

Ill. 132 - Gennemgående søjler & udkragende planer

Ill. 131 - Gennemgående søjler & bjælker

ill. 133 - Gennemgående søjler & wire konstruktion

STATISK SYSTEM

KONSTRUKTIVE LØSNINGER

q, nyttelast

q, nyttelast

g, egenlast betondækelement

g, egenlast betondækelement

g, egenlast, bjælkeelement

g, egenlast, bjælkeelement

q, nyttelast g, egenlast betondækelement

5

Bevarelse af eksisterende konstruktion

5

5

5

++

Stabilisering af eksisterende bygningsfacader

+

Fremhævelse af svævene planer

+

ÆSTETISKE LØSNINGER

5

MOMENTKURVE

g, egenlast bjælkeelement

5

++

4m

5m

-

++

++

MATERIALE

200 40

40

++

240

-

40

++

40

Være rumskabende

++

150 30

++

320

Understregelse af vertikalitet og horisontalitet

-

+ 320

++

4m

-

200

Bevarelse af ”ånden” i den eksisterende bygning

++

+

30

30TVÆRSNIT

30

20

FUNKTION Bevarelse af et industrielt udtryk

++ RESULTAT

En visuelt ”let” konstruktion

+

102

++

+

-

++

q, nyttelast

g, egenlast betondæk

g, egenlast, bjælkeele

5

5

5

SITUATION, FRIT LEGEME DIAGRAM OG MOMENTKURVE

200

q, nyttelast g, egenlast betondækelement g, egenlast, bjælkeelement

5

5

5

30

Ill. 134 - Gennemgående søjler & bjælker

Ill. 135 - Frit legme diagram og mometkurve

q, nyttelast g, egenlast betondækelement g, egenlast, bjælkeelement

MATERIALER OG TVÆRSNIT

200 40

5

5

5

Stål S355

320

Beton C30, ribbet kamstål S550

200

200

40

40

320

300

30 40

40 30

DELKONKLUSION 200 Udføres konstruktionen for denne situation i beton med en karakteristisk styrke på 30 MPa og tværsnittet til venstre, resulterer 40

dette i en bærende konstruktion over for ren bøjning. Den samlede tykkelse for konstruktionen inkl. etagedækket bliver derved 700 mm. Hvis konstruktionen understøttes af en I-profil bjælke kan dimensionerne som givet til venstre fremstå bærende. Dog

320

skal der grundet instabilitetsfænomener som kipning og foldning isættes stabiliserende elementer mellem de to flanger samt åser mellem elementer. Dvs. man opnår en tykkelse, inkl. etagedæk, på 800 mm. Udtrykket fremstår dog mindre tungt med en I-profil, da denne har en tynd krop og flanger sammenlignet med en massiv betonbjælke.

40

30 103

SITUATION, FRIT LEGEME DIAGRAM OG MOMENTKURVE

STATISK SYSTEM STATISK SYSTEM q, nyttelast g, egenlast betondækelement q, nyttelast g, egenlast bjælkeelement g, egenlast betondækelement

g, egenlast bjælkeelement

4m

5m

4m

4m

5m

4m

MOMENTKURVE

MOMENTKURVE

ill. 136 - Gennemgående søjler

Ill. 137 - Frit legme diagram og mometkurve

& wire konstruktion MATERIALE

MATERIALE 150 q, nyttelast

30

MATERIALER OG TVÆRSNIT g, egenlast betondækelement

150

g, egenlast bjælkeelement

4m

150

200

30

240

400

20

30

40

30

TVÆRSNIT

240

30

TVÆRSNIT

30

5m

Stål S355

240

Beton C30, ribbet kamstål S550

20

20

DELKONKLUSION Udføres konstruktionen for denne situation i beton med en karakteristisk styrke på 30 MPa og tværsnittet til venstre, resulterer dette i en bærende konstruktion over for ren bøjning. Den samlede tykkelse for konstruktionen inkl. etagedækket bliver derved 800 mm. Konstrueres situationen i en I-profilbjælke i stål med en karakteristisk syrke på 355 MPa, bliver resultatet en bærende konstruktion over for

RESULTAT

ren bøjning, hvortil der skal isættes åser for at forhindre instabilitet i form af kipning samt plader, der skal modstå foldning. Den samlede tykkelse inkl. etagedæk bliver derved 700 mm, med slanke I-profiler, der skaber et let udtryk. Situationen bliver dog problematisk ift. den ydre facadevæg, der ikke længere stabiliseres mod tværlaster, da planerne ikke længere er koblet til facaden, men kun bæres af RESULTAT søjler og wires.

150

30 240

104

Salen Beregning af gitterkonstruktion over publikumssalen, hvor konstruktionen også understøtter akustiske paneler.

I teatrets publikumssal til storescenen har det været prioriteret at skabe et stort, åbent rum, hvor de konstruktive elementer ikke står til gene for visuelle forbindelser fra publikum til scene, og ikke optager den plads, der anvendes til publikum. I den forbindelse er der arbejdet med en gitterkonstruktion i stål i salens loft. Stål er et materiale, der muliggør en stærk og let konstruktion, og dermed egner materialet sig til det 24 m lange spænd henover publikumssalen (se bilag, s. xx). Gitterkonstruktionen er fordelt som elementer med 3 m afstand og fremstår som bærende elementer for henholdsvis tagdæk samt de akustiske elementer, der skal monteres i publikumssalens loft. Disse er fastgjort til gitterkonstruktionen med stænger i tre retninger, der forhindrer rotation i pladerne.

SITUATION g, akustiske elementer q, snelast g, tagdæk g, gitterkonstruktion

g, akustiske elementer q, snelast g, tagdæk g, gitterkonstruktion

Ill. 140 - Gitterkonstruktion

Ill. 141 - Frit legeme diagram og momentkurve

MATERIALER OG TVÆRSNIT Stål S235 200 mm

200 mm

DELKONKLUSION

30 mm

Udføres konstruktionen for denne situation i stål S235 samt tværsnittet øverst, hvor stængerne i gitterspærskonstruktionen er placeret med en 1 meters afstand til hinanden resulterer dette i en bærende konstruktion overfor bøjning. Dog skal konstruktionen sikres for kipning, hvor denne skal fastholdes, dette gøres ved at implementere flere stænger, der skal sikre at konstruktionen ikke bøjer ud af planet.

105

Detaljetegninger Samlingsdetaljer i det nye teater Gennem en detaljering til et designforslag er der udarbejdet en teknisk detalje, hvor denne er bearbejdet for at forstå samlingen af nedenstående elementer. Detaljen illustrerer en konstruktiv samling mellem passagen og den eksisterende malteribygning, hvor et glasbånd ligger af på en I-profilbjælke. I-profilen er fastmonteret på en teglmurstensvæg ved hjælp af et vinkelbeslag.

100mm Beton

1

Isolering

2

Mursten

3

Stålkonsol

4

Vinkelbeslag inkl konsol

5

Hærdet, lamineret glas

6

100 mm betondæk

7

I-profil stålbjælke

8

Gummifuge

9

1

2

3

9

6 7

4 5 8

Ill. 148 - 1:20 samlingsdetalje mellem eksisterende facade og glasgulv ved passagen

106

Samlingsdetaljer i det nye teater Til endnu et designforslag er der udarbejdet en teknisk detalje, hvor der til denne er givet et løsningsforslag, der skal forsøge at løse samlingen mellem to forskudte vægge og en udkragende udvendig platform hvor det ønskes at minimere risikoen for en kuldebro.

Crc beton

1

Isolering for kuldebro

2

Dorn

3

Vinkelbeslag til fastgørelse af lameller

4

Beton

5

Betondæk

6

Betonbjælke

7

1

6

2 3 4 7

5

ill. 147 - 1:20 detaljetegning af platformens skår ind i bygningsmassen

107

Ventilation Rørføringsstrategi for det nye teater, visualiseret gennem planer og snit

C104

C108

C101

C105

C103

Skakt

Teknik (Scene og værksteder)

C107 Elevator Teknik (personalekerne)

Gods elevator

C107 Teknik (store- og lille scene)

Underscene (Storescene)

Lager

Orkestergrav

Skakt (foyer)

Skakt

Teknik (foyer) Teknik (storesal)

C109 Underscene (lille scene)

C106

C109

C106 C101

C108

C104 C105

C103

N

108

Ill. 142 - Ventilationsrørføring

C104

C108

C101

C105

C103

Entré Værksted

Værksted

Værksted

Lyd- & lyslager

Prøvesal

Varemodtagelse

Bolighus Teknikkerne

C107

Bad

Bad

Rekvisitlager

Rengøring Elevator Bagscene

Montage

Lounge Teknik Godselevator Teknik C107

Sidescene

Scene

Sidescene Elevator

Lounge

Teknik (foyer)

Teknik

Billetsalg

Lille sidescene

Lille scene (Blackbox)

C109

Storesal

Foyer Entré

C106

Kontrolrum

C109

Foyer

Elevator Entré

C106 C101

C108

C104 C105

C103

N

Ill. 142 - Ventilationsrørføring

109

C108

C101

C105

C104

C103

Garde -robe

Garderobe

Garderobe

Dialogrum

Systue Garde -robe

Kostumelager

Fitting

Dialogrum

Frisør & sminkør C107

Dialogrum Vaskerum

Elevator

Rengøring

Tekstillager Teknik

Godselevator

Teknik C107

Studieområde

Teknik (foyer) Lounge

Teknik

Sidescene

C109

Transformator

C106

Lager & operatørrum

Studieområde

C109

Café Elevator

Foyer

Entré

Entré

C106 C101 C103

C108

110

C104

C105

N

Ill 143 - Ventilationsrørføring

C101 C108

C105

C104

C103

Personaleterasse

Personaleterrasse

Kontor

Kontor

Kontor

Kostumelager

C107

Kontor

Kopi & depot

Kontor

Kontor

Arkiv

Kontor

Kantine

Køkken

Elevator

Teknik

Godselevator

C107

Elevator

depot

Teknik

C109

Kontrolrum

Lager & operatørrum

C106

Elevator

C109

C101

C106

C103 C108

C104

C105

N

Ill. 143 - Ventilationsrørføring

111

C101 C108

C104

C105 C103

C107

Elevator

Restaurant

C109

C106

C109 Køkken

Elevator

C106

C101

C108

C104

C105 C103

N

112

Ill. 144 - Ventilationsrørføring

Ill. 146 - Ventilationsrørføring

113

// K O N K L U S I O N & R E F L E K S I O N

114

7 115

Konklusion Fokus gennem projektet har været at skabe et nyt multifunktionelt hus til Aalborg Teater. Her har det været vigtigt at opnå brugervenlige rammer for teaterproduktion og for ansatte såvel som gæster, idet Aalborg Teater ønsker at inddrage et større publikumssegment uden at gå på kompromis med landsdelscenens kunstneriske integritet.

I den nye vision for området omkring Spritfabrikken og det nye teater er der lagt op til, at teatret orienteres mod de nye tiltag langs havnefronten. For at opfylde teatrets målsætning om en bredere målgruppe, lægges der i dette designforslag op til at gentænke teatrets orientering således, at Aalborg Vestby inviteres til passivt eller aktivt brug at Aalborgs nye teaterkompleks.

Teatrets placering direkte mod jernbanen og Strandvejen bevirker en vis barriere for bløde trafikanter til den omkringliggende bydel.

For at nedbryde denne barriere er der arbejdet med et element, der strækker sig fra fodgængerniveau på Kastetvej til den ene af teatrets to hovedindgange. Elementet tilbyder ophold mod syd, mens transit fra byen til teatret kan foregå over Strandvejen og dermed væk fra den hårde trafik. Derudover er elementet med sine niveauforskelle og sin længde medvirkende til at iscenesætte teatret og opbygge forventning og nysgerrighed.

I mødet mellem teatret og elementet fra syd inviteres brugeren til et uforpligtende møde med teatret og tilbydes valget om aktiv deltagelse eller at passere videre mod havnefronten.

Under udformningen af projektet er der løbende opstillet forskellige løsningsforslag, som er blevet vægtet i forhold til forskellige parametre. Forslagene vurderes både i forhold til konstruktionsmæssige, klimatekniske, funktionsmæssige samt æstetiske løsninger.

Igennem denne proces er der hele tiden blevet arbejdet med at integrere faglighedernes parametre i en samlet holistisk løsning.

Udformningen af planerne er sket igennem mange iterationer, hvor der er indtænkt arbejds- og produktionsmuligheder i samspil med overvejelser om konstruktive systemer og velfungerende indeklima. Dette er yderligere sket i samspil med Spritfabrikkens øvrige bygninger, hvor delelementer fra disse er indkorporet i flere aspekter. Det er forsøgt at nyfortolke de eksisterende facaders plastiske udtryk samt søjlestrukturen og materialiteten fra Malteriet, der bidrager til et rustikt udtryk og videreformidler historien om Spritfabrikkens tidligere industri.

Herigennem beriges brugeren via fortællingen om Aalborgs historiske fortid som industriby og byens fremtid som videns- og kulturby.

116

Refleksion Tilblivelsen af Aalborgs nye teater har haft stor fokus på at løse logis-

som Be15 være taget i brug tidligere i processen, men det er

tiske udfordringer og forbedre produktionsmulighederne for teatrets

løbende blevet vurderet hvorvidt forskellige forslag har været

ansatte. Derfor har det været et omdrejningspunkt i at skabe en

konkrete nok til at starte beregningerne.

velfungerende planløsning i en bygningen med et komplekst rum-

Hele processen er en syntese mellem forskellige fagligheder,

program. Rumprogrammet blev udarbejdet i projektet internerede

hvor det funktionelle har været grundstenen projektet, dog har

programfase, ud fra Aalborg teaters nuværende faciliteter, samt

grundlæggende klimateknisk viden været anvendt som guide-

deres ønske om hvorledes disse skal ændres. I de senere faser

lines i den tidligere designproces.

er rumprogrammet løbende blevet revurderet og opdateret, som

Et af projektets hovedgreb - forbindelseselementet - kan

projektet har tilegnet sig ny viden og skiftet retning. Derfor har det

overvejes dennes funktioner kunne være repræsenteret i

været e lang proces at få den komplekse planløsning til at gå op,

projektet på en anderledes måde. Denne kunne have været

således at der opstod en hensigtsmæssig logistik imellem forskel-

placeret i niveau med omgivelserne, i form af belægning eller

lige funktioner. En af udfordringerne ved planløsningen har været

lignende og på den måde kunne prisen på elementet have

at visse funktioner er uløseligt forbundet til hinanden. Her tænkes

været reduceret betydeligt. Dog ville den ikke i samme omfang

især på det klassiske teaterkors bestående af publikumsal, scene,

opfylde den funktion den har nu. Det primære formål er at ned-

bagscene og sidescener, hvis konfiguration er låst. Når disse pla-

bryde barriere i konteksten og på den måde gøre adgangen til

ceres på grunden, efterlader det begrænset plads til at få de rest-

teatret lettere, samtidig med at den skaber en afstand til den

erende funktioner til at passe ind. At teaterkorsfigurationen er blevet

eksisterende Malteribygning og bidrager med lethed til de ind-

drejet sent i processen har været med til en forlængelse af skitser-

vendige planer i teatret.

ingsfasen.

De låste funktioner, samt en ydre begrænsende faktor i kraft af teatrets placering imellem malteribygningen mod øst og togbanen med vest, har yderligere haft en effekt på hvorvidt teatrets form er blevet udfordret nok. Undervejs har der været arbejdet med flere forskellige formsprog, hvor størstedelen af løsningsforslagene været begrænsede af rumprogrammet, på grund af den pragmatiske tilgang der har været til projektet. Forslagets grundlæggende form bunder i en relativt simpel geometri og det kan derfor overvejes hvorvidt en mindre pragmatisk tilgang ville have været gavnlig for formgivningen.

Den lange proces med teatrets indre, har desuden betydet at bygningens facade først er bearbejdet relativt sent i processen. Løsningen med facadelamellerne kunne være udformet på mange måder.

I dette projektforslag er det udformet efter et ønske om at opnå en strukturel bæreevne, dette i kombination med analyser af behov for solafskærmning, hvilket har været bestemmende for dimensioneringen af lamellerne. I løsningen er løst gjort overvejelser om konstruktiv træbeskyttelse, hvilket konflikter med orienteringen af lamellerne, der er bestemt af ønsket om at nyfortolke udtrykket i Malteri Bygningens eksisterende facade. Ud fra beregninger, ville det også være muligt at udforme lamellerne i beton, dog med minimal plads til dæklag ved armering.

Et andet fokus for projektet er integreret design og det kan i den forbindelse diskuteres hvorvidt klimatekniske overvejelser har spillet en lige så stor rolle som konstruktionsmæssige overvejelser og hvorvidt klimatekniske overvejelser har været inddraget tidligt i nok i processen. Eksempelvis kunne simple beregningsmetoder

117

Illustrationsliste Ill. 1: bybillede i Aalborg - http://phoenicianintl.com/wp-content/uploads/2015/04/ Aalborg-1024x576.jpg, besøgt d. 29.05.2016 kl. 18.37 Ill. 2: kort over Danmark http://www.clker.com/cliparts/3/p/U/2/F/l/danmark-denmark-map-hi.png, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.35 Ill. 3: kort over kulturelle områder - egen illustration Ill 4: kort over spritfabrikken og tilstødende kontekst - egen illustration Ill. 5: Facade syd - egen rendering Ill. 6: Passage set fra syd - egen rendering Ill. 7: Passage set fra nord - egenrendering Ill. 8: Foyerområde - egen rendering Ill. 9: Store scene - egen rendering Ill. 10: Malteribygningen - egen rendering Ill. 11: Malteribygningen, studieområde - egen rendering Ill. 12: Kantine i personaleafsnit - egen rendering Ill. 13: Røde teglmursten - http://www.texturemate.com/content/seamlessbrick19?page=2, besøgt d. 29.05.2016, kl. 20.47 Ill. 14: Europæisk eg - https://www.arroway-textures.ch/en/textures/wood-024, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.55 Ill. 15: Lys, grå beton - https://www.arroway-textures.ch/en/textures/concrete-017, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.47 Ill. 16: Mørk beton - https://www.arroway-textures.ch/en/textures/concrete-027, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.57 Ill. 17: Polycarbonat - http://picshype.com/polycarbonate-panel-texture/download-texture/27502, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.54 Ill. 18: Hærdet, lamineret glas - http://www.foxglasscoinc.com/wp-content/uploads/2014/05/laminatedglass.jpg, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.22 Ill. 19: Akustisk tekstil - http://www.eqacoustics.com/wp-content/gallery/PRODUCTS/ACOUSTIC%20FABRIC/EQCARAFABRIC/Acoustic-Fabric2.jpg, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.51 Ill. 20: Børstet stål - https://pabsproprac.files.wordpress.com/2011/05/brushedsteel.jpg, besøgt d. 29.05.2016 kl. 20.27 Ill. 21: Funktionsdiagram - egen illustration Ill. 22: Situationsplan - egen illustration Ill. 23: Niveau -1 - egen illustration Ill. 24: Niveau 0 - egen illustration Ill. 25: Niveau 1 - egen illustration Ill. 26: Niveau 2 - egen illustration Ill. 27: Niveau 3 - egen illustration Ill. 28: Opstalt øst - egen illustration Ill. 29: Opstalt vest - egen illustration Ill. 30: Opstalt syd - egen illustration Ill. 31: Opstalt nord - egen illustration Ill. 32: Snit C101 - egen illustration Ill. 33: Snit C103 - egen illustration Ill. 34: Snit C104 - egen illustration Ill. 35: Snit C106 - egen illustration Ill. 36: Snit C105 - egen illustration Ill. 37: Snit C108 - egen illustration Ill. 38: Snit C107 - egen illustration Ill. 39: Snit C109 - egen illustration Ill. 40: Mary Ann Knudstrups “Integrerede Design Proces” - http://vbn.aau.dk/ files/1624830/The_Integrated_Design_Process__IDP____A_more_holistic_approach_to_sustainable_architecture, besøgt d. 29.05.2016 kl. 18.36 Ill. 41: Aalborg Vestby - http://www.emu.dk/file/aalborg-luftfotojpg, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.21 Ill. 42: Nuværende plan for spritfabriksområdet - http://download.kortforsyningen. dk/, besøgt d. 28.04.2016 kl. 11.23 Ill. 43: Plan for fremtidige vision for spritfabriksområdet - http://download.kortforsyningen.dk/, besøgt d. 28.04.2016 kl. 11.23 Ill. 44: Projektets plan for spritfabriksområdet - egen illustration Ill. 45: Siteanalyse, Kevin Lynch - egen illustration Ill. 46: Grønne områder - egen illustration Ill. 47: Infrastruktur - Jernbanen som opdelende element mellem to distrikter - egen illustration Ill. 48: Infrastruktur - Hård trafik, Kastetvej, Strandvejen smat Dannebrosgade egen illustration Ill. 49: Infrastruktur - Blød trafik, Vestre Havnepromenade, Lindholmsti og togperron - egen illustration Ill. 50: Zoneinddeling - Uddannelse og handel omslutter sitet - egen illustration Ill. 51: Bevaringsværdige bygninger - egen illustration Ill. 52: Mapping - Kilestruktur bevæger sig fra Kastetvej gennem sitet - egen illustration Ill. 53: Mapping - Sigtelinjer mod Havnefront, port til site samt Vestbyen Station og kile - egen illustration Ill. 54: Planview over sitet, der forbinder Spritfabrikken med Kastetvej - Google

118

Earth Pro Ill. 55: Serial Vision - egen illustration Ill. 56: Serial Vision - egen illustration Ill. 57: Serial Vision - egen illustration Ill. 58: Serial Vision - egen illustration Ill. 59: Serial Vision - egen illustration Ill. 60: Serial Vision - egen illustration Ill. 61: Serial Vision - egen illustration Ill. 62: Serial Vision - egen illustration Ill. 63: Serial Vision - egen illustration Ill. 64: Serial Vision - egen illustration Ill. 65: Serial Vision - egen illustration Ill. 66: Serial Vision - egen illustration Ill. 67: Teglmursten - egen illustration Ill. 68: Pladsdannelser og sigtelinjer - egen illustration Ill. 69: Horisontalitet og vertikalitet i bygninger - egen illustration Ill. 70: Afspejling af funktioner - egen illustration Ill. 71: Konstruktion - egen illustration Ill. 72: Aalborg Teaters Store sal - egen illustration Ill. 73: Skuespilhuset plan, niveau 0 - Back- & Front of House - http://buildipedia.com/aec-pros/featured-architecture/lundgaard-tranbergs-new-royal-playhouse, besøgt d. 29.05.2016 kl. 21.33 Ill. 74: Skuespilhuset plan, niveau 1 - Back of House - http://buildipedia. com/aec-pros/featured-architecture/lundgaard-tranbergs-new-royal-playhouse, besøgt d. 29.05.2016 kl. 21.33 Ill. 75: Skuespilhuset København - https://www.google.dk/ search?q=skuespilhuset&client=firefox-b-ab&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwiG4PHq9P_MAhXH_SwKHV6YB6IQ_AUIBygB&biw=1138&bih=528#q=skuespilhuset&tbs=isz:lt,islt:2mp&tbm=isch&imgrc=XqEXMM-V7IFrhM%3A, besøgt d. 29.05.2016, kl. 20.20 Ill. 76: Intimitet gennem kortere afstande ved større hældning - egen illustration Ill. 77: Den sociale afstand - egen illustration Ill. 78: Endescene - egen illustration Ill. 79: Proscenium scene - egen illustration Ill. 80: Reflektans, absorption og diffusion - egen illustration Ill. 81: Flutter ekko - egen illustration Ill. 82: Firkantet sceneudformning - egen illustration Ill. 83: Lyd reflekteres tilbage mod scene og performer - egen illustration Ill. 84: Balkonudformning og afstande - egen illustration Ill. 85: Collage af referenceværker: https://dk.pinterest.com/pin/371265563013651352/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.14 https://dk.pinterest.com/pin/371265563013553497/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.15 https://dk.pinterest.com/pin/371265563013540936/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.16 https://dk.pinterest.com/pin/371265563013518064/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.17 https://dk.pinterest.com/pin/371265563013089237/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.18 https://dk.pinterest.com/pin/371265563013138203/, besøgt d.

29.05.2016 kl. 20.19 egen illustration Ill. 86: En roteret bygningsform - egen illustration Ill. 87: Tre bygningsvolumener, tre bygningshøjder mod kastetvej - egen illustration Ill. 88: Tre bygningsvolumener, to bygningshøjder mod kastetvej - egen illustration Ill. 89: To bygningsvolumener med afstand - egen illustration Ill. 90: To bygningsvolumener med en hævet passage mellem bygningsmasserne - egen illustration Ill. 91: To bygningsvolumener med en hævet passage mellem bygnings masser vha. skærende plan - egen illustration Ill. 92: Platform skærer igennem bygningen - egen illustration Ill. 93: Platform omslutter bygningen - egen illustration Ill. 94: Afstand mellem platform og bygninger - egen illustration Ill. 95: Platform som primær flowkilde - egen illustration Ill. 96: Konceptuel udvikling i bygningsvolumener - egen illustration Ill. 97: Platform skærer igennem facade - egen illustration Ill. 98: Platform skærer ind i bygningsmassen samt udkrager fra facaden egen illustration Ill. 99: Platform skærer ind i bygningsmassen - egen illustration Ill. 100: Platform skærer gennem bygningen og eliminerer massen ovenover - egen illustration Ill. 101: Ekstra plan tilføjes på facaden - egen illustration

Ill. 102: Plan facade - egen illustration Ill. 103: Malteribygningens facade med pilastre - egen illustration Ill. 104: Lamel beklædning - egen illustration Ill. 105: Opbrudt lamelbeklædning med skærende plan og opbrudte søjler - egen illustration Ill. 106: Gennemgående vinduesbånd - egen illustration Ill. 107: Foto af malteribygning - egen illustration Ill. 108: Bearbejdelse af malteribygning - egen illustration Ill. 109: Bearbejdelse af malteribygning - egen illustration Ill. 110: Bearbejdelse af malteribygning - egen illustration Ill. 111: Bearbejdelse af malteribygning - egen illustration Ill. 112: Bearbejdelse af malteribygning - egen illustration Ill. 113: Passage bearbejdelse - egen illustration Ill. 114: Placering af “teater kors” - egen illustration Ill. 115: Rotation af “teater kors” - egen illustration Ill. 116: Back of House - egen illustration Ill. 117: Back of House - egen illustration Ill. 118: Forløb ud fra passage - egen illustration Ill. 119: Forløb ud fra passage - egen illustration Ill. 120: Sigtelinjer i Store salen - egen illustration Ill. 121: Publikumssal til storecene - egen illustration Ill. 122: Afstand mellem bygningsmasser vha. betondæk - egen illustration Ill. 123: Afstand mellem bygningsmasser vha. gennemgående, synlige bjælker egen illustration Ill. 124: Simpel understøttet bjælke i passage mellem bygningsmasser - egen illustration Ill. 125: Frit legeme diagram af simpel understøttet bjælke og momentkurve - egen illustration Ill. 126: Opbrudt lamelbeklædning med gennemgående søjler - egen illustration Ill. 127: Gennemgående lamelbeklædning med skærende plan og opbrudte søjler - egen illustration Ill. 128: Opbrudt lamel beklædning med skærende plan og opbrudte søjler - egen illustration Ill. 129: Opbrudt lamel beklædning med skærende plan og opbrudte søjler - egen illustration Ill. 130: Frit legeme diagram af simpel understøttet søjle og udbøjningskurve - Opbrudt lamel beklædning med skærende plan og opbrudte søjler - egen illustration Ill. 131: Gennemgående søjler og bjælker - egen illustration Ill. 132: Gennemgående søjler og udkragende planer - egen illustration Ill. 133: Gennemgående søjler og wirekonstruktion - egen illustration Ill. 134: Gennemgående søjler og bjælker - egen illustration Ill. 135: Frit legeme diagram og momentkurve - egen illustration Ill. 136: Gennemgående søjler og wirekonstruktion - egen illustration Ill. 137: Frit legeme diagram og momentkurve - egen illustration Ill. 138: Gennemgående søjler og udkragende planer - egen illustration Ill. 139: Frit legeme diagram og momentkurve - egen illustration Ill. 140: Gitterkonstruktion - egen illustration Ill. 141: Frit legeme diagram og momentkurve - egen illustration Ill. 142: Ventilationsrørføring - egen illustration Ill. 143: Ventilationsrørføring - egen illustration Ill. 144: Ventilationsrørføring - egen illustration Ill. 145: Ventilationsrørføring - egen illustration Ill. 146: Ventilationsrørføring - egen illustration Ill. 147: 1:20 detaljetegning af platformens skår ind i bygningsmassen Ill. 148: 1:20 samlingsdetalje mellem eksisterende facade og glasgulv ved passagen Ill. 149: Østfacaden - egen illustration Ill.150: Malteribygning - foto af Rasmus Strebøl

119

Litteraturliste Websites http://www.aalborgkommuneplan.dk/kommuneplanrammer/midtbyen/aalborg-midtby/default.aspx, besøgt d. 15.05.2016 kl. 17.10 http://www.aalborgteater.dk/bag-scenen/teatrets-scener.aspx, besøgt d. 16.05.2016 kl. 15.44 Marling, Gitte, http://www.byplanlab.dk/sites/default/files1/Faenomenologsheet281210.pdf, besøgt d. 29.05.2016 Aalborg Teater, http://www.aalborgteater.dk/bag-scenen/teatrets-scener.aspx, besøgt d. 29.05.2016 kl. 23.58 Skuespilhuset, http://www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/skuespilhuset/, besøgt d. 29.05.2016 kl. 00.00

PDF Aalborg Kommune, “Vestbyen Aalborg, By og Bokvaliteter 2025”, Aalborg Kommune, s. 5-6, 8-9, 13-14, 20, 24 Aalborg Kommune Erhvervsplan, “Aalborg, Den Globale Videns- og Industriby, Erhvervsplan 2015-2018”, BusinessAalborg, s. 8, Kliment, Stephen A., 2006, “Building Type Basics For Performing Arts Facilities”, John Wiley & Sons, Inc, s. 89-90, 92, 94-97, 102 Knudstrup, Mary-Ann, “The Integrated Design Process - A more holistic approach to sustainable architecture”, s. 1-8 Aalborg Kommune, Startredegørelse “Juni 2015 Startredegørelse, Spritfabrikkens omdannelse, Strandvejen og Vestre Havnepromenade, Vestbyen”, Aalborg Kommune, s. 4-6, 9, 16 Strong, Judith, “Theatre Buildings, A Design Guide”, Routledge, 2010, s. 66-68 Gehl, Jan, “Byer for mennesker”, bogværket, 2010 1. udgave, s. 43-47 Energi, klima & bygningsministeriet, Energistyrelsen, “Eksempelsamling af brandsikring af byggeri 2012”, 2012, Energistyrelsen, s.

23, 27-28

120

121

// B I L A G

122

8 123

Brand og flugtveje For at brandsikre bygningen er der arbejdet med, at der maksimalt er 25 meter mellem hver flugtvej hvorfra man kan komme til det fri terræn eller til et sikkert sted i bygningen, hvor man kan opholde sig indtil evt redning kan nå frem.

[Energi, klima & bygningsministeriet, Energistyrelsen] I bygningens personaledel er der arbejdet med to brandtrapper i beton, der er placeret således at ingen arbejdspladser

Elevator

er længere væk end den tilladte afstand, samt en ekstra flugtvej mod vest i forbindelse med teatrets værksteder.

Selvom alle arbejdspladser har adgang til flugtvej, er der Restaurant

visse gangarealer, hvor der er længere end den tilladte afstand. Her er der dog mulighed for at evakuere til svalegangen mod vest, der fungerer som en redningsvej. [Energi, klima & bygningsministeriet, Energistyrelsen]

Køkken

Elevator

Før omtalte brandskakter er udformet med luft omkring sig, således, at de er ekstra synlige og nemme at identificere i en paniksituation, hvilket er et krav ifølge bygningsreglementet.

I brandceller dimensioneret til mere end 150 personer, som det er tilfældet i teatrets store sal, er det ofte nødvendigt med mere end to flugtveje. [Energi, klima & bygningsministeriet, Energistyrelsen] I kategorien 350 - 549 personer vil det være at foretrække med fire døre til flugtveje samt to uafhængige flugtveje. [Energi, klima & bygningsministeriet, Energistyrelsen] Dette ses i den store sal, hvor der er branddøre mod syd der fører til bygningens foyer, samt en sekundær flugtvej igennem scenen og ud til bag- og sidescener.

124

Elevator

N

Teknik (store- og lille scene)

Underscene (Storescene)

Lager

0m

5m

10 m

1:500

50 m

Skakt (foyer)

Skakt

Teknik (foyer) Teknik (storesal)

Underscene (lille scene)

N

125 0m

5m

10 m

1:500

50 m

Interview med skuespiller Martin Ringsmose, Aalborg Teater Sarah: Hvordan fungerer en daglig rutine på baggrund af den eksis-

det. Og jeg er sikker på man kan finde massere af inspiration

terende logistik mellem funktionerne og deres placering ift. hinan-

fra andre teatre hvordan de har lavet prøverum. Det er bare fordi

den? - Fungerer funktionerne efter hensigten, og hvordan?

det her det er gammelt og der er ikke nogen mulighed for at lave prøverum andre steder.

Martin: Altså jeg bor 20 km udenfor byen, så jeg kører i bil. Allerede der starter sådan de logistiske udfordringer, fordi det her teater har

Sarah: Så når du går på arbejde er det primært for at øve?

12,13 eller 15 parkeringspladser og der er over hundrede ansatte.

Så der, der har vi allerede sådan ... det er sådan et hundeslagsmål

Martin: Ja det er derfor jeg er her.

ude i den lille gård om at få placeret sin bil. Ofte så sker det at de holder sådan i lag, og det kan jo godt gå så længe bilen holder

Sarah: Hvilke funktioner bruger du oftest?

stille, problemet er så at nogen af dem der holder inderst skal ud en gang imellem og det vil sige at de skal gå ned og finde mig der er

Martin: Prøverummene. Og så min garderobe.

til prøve, og ved at øve en scene, som kan være alt muligt .. øhm .. intens scene, kærlighedsscene og midt i det så …(banker i bordet

Sarah: Har i en garderobe hver?

- imitation af banke på døren) ... kommer der en ind, og siger, “jeg skal lige have nøglen til din bil” … øhh .. det er sådan det det det

Martin: Nej, vi har sådan en tremandsgarderobe, som det er lige

og leve med, det synes jeg er sådan helt kunstnerisk sindssygt at

nu så er vi to.

.. det et … ja. Så der, det er sådan det.. øh .. . så er der ... de ... altså man kan sige det er egentligt meget hyg-

Sarah: Hvordan fungere det i forhold til pladsen?

geligt alt det der gangværk der, der er for at komme rundt. Det tager noget tid og lære det at kende, men på sin vis er det meget

Martin: Ja pladsmæssigt er det fint, det er egentligt der jeg tænker

hyggeligt. Det der er.. de faciliteter vi har og prøve i. Inden vi er på

det er et sted, hvor der ikke behøver og være massere af plads,

scenen så er der to sale vi kan være i, og de er elendige.

helst ikke egentligt. Jeg vil hellere have pladsen et andet sted, jeg skal bare kunne klæde om og jeg skulle kunne sminke mig, og

Ole: Hvilke forhold tænker du på?

jeg skal kunne ligge på en sofa og slappe af, hvis jeg har brug for det. Det jeg måske savner, det er sådan nogle rum hvor man ikke

Martin: Akustik, udsugning og lys og højde. Den ene sal er lavere

nødvendigvis ... sådan nogle … øverum … altså som for hele for-

end herinde (der refereres til kantinen på Aalborg Teater på omtrent

estillingen, men hvor jeg selv kan gå ned og øve. Det savner man.

3 m) Altså den er sådan lige måske to-tyve vil jeg tro og vi har lavet forestillinger hvor vi skal lave sådan nogle løft, menneskelige pyra-

Ole: Placeringen af de her øverum - kunne man forestille sig at at

mider, så det måtte vi så ud i gården for at øve.

rummene lå så man skulle ud igennem et mere offentligt område?

Vi vil gerne skabe mere liv i bygningen, og de her dialog rum

Sarah: Har i rekvisitter med når i øver?

kunne ligeså godt være noget man kunne leje ud til konferencerum til daglig.

Martin: Ja det har vi også.

Martin: Altså det der er … det tror jeg ikke vil gøre noget, hvis det Ole: Hvad tænker du om højden i forhold til prøvescenerne?

var igennem noget noget ... Jeg tror det der er, det er, at når vi er her så ved vi at hele teatret er vores. Vi skal ikke dele det med no-

Martin: Det har jeg squ ikke nogen idé om, jeg har jeg har, hvordan

gen eller noget og jeg kan til hver en tid gå herned og øve hvis jeg

.. men højere! Det er også noget med akustikken og især noget

vil det, fordi behovet og inspirationen kan komme pludseligt .. det

med træk. Altså vi har et lokale som der er virkelig forfærdelig og

er ikke sådan … så der er det svært at reservere lokale. Imorgen

være i, specielt om vinteren der er noget ventilationssystemet som

kl 10, der er … altså det … det kan selvfølgelig godt gå, men det

er helt fucked up. Alle vores vinduer er sådan nogle gamle termo.

vil være at foretrække, at det var øøh ... mere frit. Men det vil ikke

Det trækker ind og ved vores garderober der er, det er .. ehm .. det

gøre noget, hvis jeg skulle gå tværs over et torv. Det tror jeg ehm

er os ehm .. altså det er jo gammelt, det hele er gammelt, slidt. Jeg

.. det tror jeg bare vil være lækkert.

ville ønske vi havde sådan et mere .. ehm .. sådan lidt mere rarere indrettet. Det behøver heller ikke at være fancy. Faktisk helst ikke,

Ole: Så man kan godt dele “back of house” funktionerne op, så

det må godt være .. efter min smag. Ikke for meget forstyrrende,

de ligger så man skal igennem noget for at komme dertil?

det er ikke det man ehm … ehm … ja. så … så altså sådan noget som at komme til teatret og have gode steder at øve. Det er mest 126

Martin: Det synes jeg godt. Altså det skal ikke være langt vel.

Altså en gåafstand, ikke? Og gerne en fornemmelse af at det er indenfor også.

Martin: Ja, det vil jeg mene også fordi, vi bruger også den der lounge … der sidder en skærm, så vi kan følge med i hvad der sker på

Sarah: Hvordan fungerer rutiner henover spilleraftener på baggrund

scenen og du kan være på medhør gennem en højtaler og du kan ..

af den eksisterende logistik mellem funktionernes?

og så skal vide, nu skal jeg snart gå ind, og det dur slet ikke hvor der er to forestillinger der kører på samme tid. Det skal være opdelt. Men

Martin: Ja altså igen kommer jeg ind med bilen og der kan de samme

iøvrigt en ting, når man går fra sin garderobe over til scenen når der

problemer opstår, sådan at … altså nogle gange har der været så

er pause eller når man er færdig så lige her når man går over til lille

meget tryk på, at vi faktisk ikke er nået at komme til forestillingen fordi

scene så er der faktisk et lille bitte stykke hvor man går ude i gården,

vi kører rundt i byen for at finde parkeringspladser. Altså helt ude ved

hvor publikum, mens de går lige her ude så vil de kunne se os og

her på grund af brandregelmentet, så må vi ikke holde i lag, så der

der er sådan et glasgang oppe i andensalshøjde hvor vi kan gå over,

er de 13, 15 pladser for lidt. Så kører man rundt i byen for at lede

hvor man også kan ses, og der har jeg tit tænkt hvor er det fedt det

efter en plads, hvis der er rigtig mange forestillinger her på teatret,

her. Det er rigtig godt at øh at man lige får et glimt og man kan måske

samtidig med der er nede i kongreshuset eller og der er måske lige

godt gøre det lidt mere .. lidt tydeligere end det er. Det er enormt

to tre arrangementer inde i byen, så er alt egentlig booket, så skal

inspirerende og gå at kigge på, man ser måske lige skuespillerne

man måske kører ret langt for at finde en plads på så kort tid. Så det

gå forbi i kostume. Altså jeg kan godt sige hver gang det vække lige

der med altid og være sikker på at få en plads vil være godt. Og så

opmærksomhed at øhh .. og det synes jeg der er et eller andet over.

kommer, ja hvad skal man sige … det det det fungerer enormt fint

Det kan jeg godt li´.

her. Man kommer op og mødes i vores garderober, det er ikke sådan et stort samlet sted. Frisørsalonen ligger tæt på og påklæderne der

Ole: Vi har snakket om at arbejde med forventningsopbyggende

hjælper ligger tæt på og herre- og dame garderobe ligger tæt på,

arkitektur - både i forhold til det man ser bliver produceret bagved men

så kan man hurtigt komme i kontakt med dem man har brug for at

også hvordan man entrere teatret, at man arbejder med at opbygge

snakke med inden forestillingen.

en stemning.

Ole: Så man vil gerne bevare et sådant klargøringsområde i en boks?

Martin: Hvis i går rundt om teatret så nede i den østlige ende … øhh .. der ligger smeden og øhh der ligger tømmersalen snedkersalen og

Martin: Ja. Mine kostumer får jeg ned i min garderobe, det er der

så malersalen. Det er egentlig er stort glasparti. Det er bare sådan

nogen der gør. Der vaskes to gange om ugen, hvor påklæder sørg-

mast ind i en lille boks ingen kan se og det synes jeg er enormt vigtigt

er for det bliver afhentet og hængt tilbage. Sådan som det er in-

at man kan se ind, hvor de går og laver kulisserne. Altså jeg ved ikke

drettet nu hvor vi har begge slags garderober, badeforhold og frisør

hvor meget det forstyrre dem der går derinde, det er jo klart. Jeg har

og påklæderne samlet, ligesom i samme kasse, det synes jeg er

også tit tænkt på hvis man ku´ lave det lidt mere åbent så folk kan se

super fint.

altså. Og så selvfølgelig så der indefra huset er mulighed for steder og hen hvor der ikke er nogen der kan se.

Sarah: hvordan er forholdene i skuepiller loungen?

Line: Ift. de karakteristikker som præger de forskellige scener, hvordan Martin: Den fungerer dejligt i forlængelse af scenen. Det kan man

fungerer de for dig som skuespiller og din formidling ud til publikum?

nogle gange savne ovre på den lille scene, der er sådan lille bitte

(store scene, lille scene og transformator scenen)

rum man har og sidde i. Det vil være rart med lige lidt mere plads.

Dybde

Altså når man spiller forestilling og har lige en halv time inden du går

Bredde

ud på scenen.

Højde Scenes udformning og størrelse

Line: Hvor mange skuespillere vil der typisk være både for lille scenen

Scenes niveauforskel fra publikums arealer

og den store scene?

etc.

Martin: Maks ti vil jeg tro på den lille scene, det er sådan maks. Den

Martin: Altså der er en ting som er rigtig rigtig godt, det er akustik.

store der kan man godt være 15, altså der kan godt være endnu

Altså det er sådan helt basis, det skal bare være godt. Fordi jo bedre

mere men det er sjældent, ikke? De der store musicals og sådan

akustik, jo færre kræfter skal vi stå og bruge på det. Det kan gøre at

noget .. de .. der er der lidt flere.

vi kan spille sådan i niveauer, eller nogle.. Det kræver meget arbejde, meget aktivation, meget stemmestyrke for at nå ud, så går der nogle

Ole: Fungerer det med en skuespillerlounge til hver scene?

nuancer tabt, sådan er det jo bare. Så det er... hvis man kan bygge et 127

tilskuerrum, hvor så mange som muligt er så tæt på som muligt, på grund af pladsen, kan det ikke lade sig gøre lige nu. Det kan så er det også fedt.

simpelthen ikke fysisk... Jeg vil tro, man kan integrere prøvesalen og opbevaring af ting, eller man kan muligvis lave sådan noget over-

Ole: Hvad tænker du om en større hældning på tribunerne?

gange, eller... Hvis sidescenerne var større, kunne man godt udnytte dem til at spare plads... På en eller anden måde, især hvis sådan

Martin: Ja, det, det tænker jeg ikke gør noget. Men det kan en sidescene kan lukkes hermetisk af, så vil du godt kunne øve sagtens være, at der er noget i perspektivet, så, altså i måden... derinde, mens du øver på den store scene. Og man kunne, altså, Altså det er jo nogle gange, at det er sådan ovre på lillescenen, deet, det, der findes masser af teatre, der allerede har erfaringer at der er en ret høj hældning, og det gør, at man bliver nødt til med, og hvordan man skruer det sammen. at spille mere, sådan, åbent sådan, altså, det er jo altsammen kompromitter. Altså, film der kan du være helt ligeglad, men her Sarah: Er det opstået et scenarie, hvor forholdene på Aalborg Teater skal du ligesom sørge for at åbne sit spil i forhold til den vinkel, har gjort, at der måttes findes et kompromis ift. den forestilling, man som folk sidder i. I og med vi har en balkon ved storescenen, så gerne ville fremvise? skal man allerede der sørge for at åbne sit spil, man kan ikke bare spille ned der, man bliver nødt til at spille opad også…

Martin: Altså, øhh, perspektivet, fordi Proscenius-åbning er så smal, som den er, så gør den, at nogen forestillinger, som ikke har kunnet

Line: Hvad tænker du om, at scenens udformning er fleksibel i spilles på den måde, som man har ønsket, fordi at så kan halvdelen forhold til publikums placering? Hvis eks. scenen er trukket ud og af salen simpelthen ikke se, hvad der foregår, øhh, og mobiliteten publikum kan sidde på tre af siderne og omfavner scenen?

i rummet har også, øhh, altså der er nogle forestillinger, der ikke kunne fremføres, som ønsket var... Der var en, han ville gerne fjerne

Martin: Ja, det ville være fantastisk. I det hele taget hvis man ha- alle stole og sådan noget, så vi kunne spille nede i salen, øhh, og vde et rum, som storescenen, hvor man kunne, hvor det var mo- det kunne så ikke lade sig gøre, fordi det hele bare hænger som det bilt, altså, jeg tror og det er det, de er ved at lave oppe i Hjørring. gør, fordi det er så gammelt et teater, ikke også?, og, øhh, jamen så, Noget i den dur der. Altså jeg, det jeg synes, set fra kunstens det her repertoire-tanken, det kan så ikke lade sig gøre rent fysisk, side, så er det absolut det fedeste, altså jo flere muligheder der der er andre logistiske problemer i det også, fysisk kan det ikke lade er, jo bedre. De multirum, der kan alt muligt, altså det koster så sig gøre, øhh, men der vil altid være noget, man ikke kan spille i det noget på akustikken, fordi den kan man ikke skrue ned på. Det rum, og så tror jeg ikke, og det er fair nok, så nogle gange kommer kunne jeg forestille mig. En af de ting, som vi jo er, er en stor ud- der også god kunst ud af, at man så har et benspænd, det er ikke fordring for vores scene derinde, er at altså Proscenius-åbningen, kun sådan sort hvid, det er sådan både og. Men det er helt tydeligt, den er meget lav, eller meget smal, og det gør, at perspektivet for at det er gammel derinde, altså det er det. dem, der sidder ude i siden, det bliver meget begrænset, der er faktisk, jeg vil tro, at man, hvis alle skal kunne se, hvad der foregår Sarah: Hvordan er forholdene på Black Box-scenen eller lillescenen? på scenen, så kan vi højst bruge måske en tredjedel af scenens plads. Og resten kan ikke bruges, fordi man kan ikke se den. Og Martin: Altså der er det især akustik, altså jeg ved ikke rigtig, hvorfor det er klart, det vil man jo, det må være muligt at lave et eller an- man har valgt det rum, fordi det er helt forfærdeligt med akustikken, det... Det er klart, at hvis man laver et multirum, hvor scenen kan det er virkelig et svært rum at spille i. Altså der skal man bruge rigtig løftes eller sænkes eller... noget der, altså, sådan nogle ting som mange kræfter på at... Det er helt klart et kompromis i forhold til at er helt inde i... måden, som vores teater er bygget op, det er at man eksempelvis også gerne vil kunne ved scenen trehundredeogvi har det, der hedder fire bølger, og altså, vi producerer, øver og tres grader... Altså for mig at se, så er akustik noget af det vigtigste, spiller. Så kommer der en ny, så er der måske overlap, så kommer altså… der en ny bølge, hvor vi øver og spiller. Og det er der fire af på et år. Det betyder, at når vi spiller en forestilling, så spiller vi 25 gange Sarah: Hvad tænker du om at integrere andre funktioner som eki streg. Uanset om der kommer folk eller ej, uanset om det er en sempelvis frivillige værksteder i teatret eller Sprit-fabrikkerne for at kæmpesucces eller ej, så stopper vi, fordi så er der en ny bølge, tiltrække en bredere målgruppe, herunder studerende og unge, til der går i gang, det vil sige der er en logistik, der bestemmer hvor området? meget, vi skal spille den enkelte forestilling... Mere end det kunne være et kunstnerisk valg eller et spørgsmål om, hvad der er pub- Martin: Altså noget af det nu, tænker jeg, at teatret som det er nu, likums interesse for... Andre steder, der har de (twoaire-teater?), så inviterer det ikke ret meget, øhh, det er ikke sådan, at man får hvor de to aftener spiller en eller anden forestilling, en anden aften fornemmelsen af, at her bliver man inviteret indenfor. Og det tror jeg, en ny forestilling, så det er alt sammen på den samme scene. at meget sådan nogle som jer kan hjælpe med til…

Og det kræver, altså det kræver, at scenerummene, og i hvert fald omme bagved, at der kan opbevares, måske nogle eleva- Ole: Hvad tænker du om at skabe gennemgange i bygningen, hvor torsystemer, så man hurtigt kan stille op, men det vil være, altså, man ikke nødvendigvis skal stoppe op, men for at skabe noget mere fantastisk, når der er sådan en slags repertoire-teater, altså... Men liv til omgivelserne?

128

Martin: Det er ligesom en invitation, men ikke en forpligtigelse?

Ole: Ja, det kan man sige.

Martin: Man kunne også forestille sig, at man lavede prøvesale, som øhh, med, øhh, med glasvæg ud mod et offentligt rum, og så med mulighed for at lukke det til…

Line: Er der et behov for at være isoleret fra gæsterne på teatret i løbet af en dag?

Martin: Det er der helt sikkert, eller i hvert fald muligheden for at blive isoleret. Men, øhh, men lige nu, så er der ikke mulighed for at åbnes (i forhold til de lukkede omgivelser på det nuværende teater). nu er det bare, som det er. Jeg kunne forestille mig, at hvis det var mig, som gik igennem sådan et sted, og der så var sådan en glasvæg og kunne se det, at der går nogle, der skal til at øve, og de trækker for, så ville jeg da også blive interesseret, ja... Det ville jeg da også synes var spændende, så, jeg ved ikke, jeg tror, man kunne da godt invitere folk ind uden at det forpligter.

Ole: Vil man som skuespiller være opmærksom på, at man kan trække til og fra?

Martin: Ja... Det kunne godt være...Altså, det, for mig ville det være en rigtig god ting at have, at man kan åbne sådan et teater, et prøverum der, altså vi har haft rigtig mange oplevelser, hvor vi så har inviteret folk ind 14 dage før premieren og bare vist dem noget, som bare har været vildt givende, altså virkelig både indadtil, men også udadtil, altså virkelig... Og det, det kunne være interessant, hvis I i et design havde den mulighed i sig, eller ligesom en invitation, altså at, i og med, at der er gardiner, der skal trækkes for, så er der jo både, hvis vi siger der er en invitation, hvor vi kan lade dem kigge ind, men vi kan også, vi gider egentlig ikke, de glor…

Sarah: Har I før mødtes med publikum som en opvarmning til stykket

forhold til diskussioner efterfølgende er det mere formaliseret, det er øhh... Så inviteres, øhh... Jeg har ikke rigtig oplevet det som noget, der bare skete, men mere som et arrangement... Både før og efter.

Altså fordi så skal man afsætte tid til det. Fordi ellers så gider jeg egentlig ikke snakke med nogle, inden jeg skal spille... Du ved, så har jeg det sådan lidt, jeg skal bare... Jeg synes det ville være skønt, hvis man spillede en forestilling, og og, så efterfølgende klædte om og så efterfølgende ned i caféen.. Altså lad os sige, så sidder der en, øhh... Eller jeg interviewer en af mine kolleger, som lige har været inde på scenen, og så stiller jeg spørgsmålet på salen, det synes jeg ville være skønt, super…

Sarah: Hvad er dit forhold til at integrere noget dagslys i henholdsvis prøvescene og sale?

Martin: Grunden til vi egentlig har det så hermetisk lukket det er, at vi egentlig gerne vil bruges vores eget lys, og der er jo en stor præcision i det lys, det er der ikke i solens lys, det er jo bare ud over det hele, så det kan vi ikke rigtig bruge... Og vi, men det at det er fra prøvescenen nemt at komme ud, det er jo dejligt... Og jeg vil tro, at... Der kunne jeg forestille mig, at det er rart, hvis der er lidt lukket og mere sådan nogle private... Hvis man øver og lige skal have ti minutters pause, så er det ofte man slet ikke har lyst til at snakke om noget, altså bare lige være sådan for sig selv…

Ole: Hvad tænker du om dimensionerne på den nuværende store sal?

Martin: Noget af det jeg tror, er sindssygt vigtigt, det er, at den store scene, antallet af publikumspladser skal helst være det samme. Fordi vi bygger et nyt teater, så kommer der ikke ret mange flere i teatret, og det vil sige, så ender vi op med at have halvtomme sale, hvis nu der kan sidde 900, og der kun sidder 450...

Ole: Jeg tror det var det vi havde. Mange tak for samtalen.

eller efterfølgende diskussion?

Martin: Ja... Altså, ja... Hmm, ja... Øhh... Hmm... Det... Ja, grunden til jeg tøver lidt, det... Øh.. Altså inden forestillingen, tre kvarter inden forestillingen, der har vi egentlig ret travlt med alt muligt, ikke også, men øhh... Der er et fransk teater, der hedder øhhh... Theatre du Soleil, som er kendt for, at de turnerer verden rundt og når man kommer ind, bliver lukket indenfor til deres forestilling, så er der publikumsopbygning, scenen og inde under publikum, der sidder de og sminker åbent... Så indretter de deres små sminkeborde der og sidder og sminker, mens vi kommer ind og kan kigge ind på dem og de... Det er så deres, det har de gjort åbenlyst... Øhh... Men omvendt, der er også, nogle gange går vi også rundt uden tøj i sådan en garderobe... Der er nogle gange, det... Men efterfølgende, tidligere så var der et værtshus deroppe (Peger opad Jernbanegade), så gik vi altid derover efter en forestilling og så var der også publikummer derovre, og det syntes jeg var enormt hyggeligt at møde dem, og... I 129

Akustisk analyse Depth 1 2 3 4

I de indledende akustikanalyser i ecotect, blev der arbej-

5 6 7

det på at udvikle en loftform, der kunne sprede lyd jævnt

8 9

over salens gæster. I første iteration af loftet er der arbej-

10

det med, at loftet vinkler tre gange i hver akse, således at loftet blev delt op i ni paneler.

I efterfølgende iterationer blev der arbejdet på at dele loftet i mindre sektioner, der med forskellige vinkler 1. Iteration af teatersalens udformning

spreder lyden henover balkonerne. Yderligere blev der i

Depth 1

denne proces fjernet sidescenerne i modellen, da meget

2 3 4

af lyden vil forsvinde ud i disse. Dette vil i den fysiske

5 6

verden svare til at lukke en skydedør til sidescenerne

7 8 9

under forestillingen.

10

I sidste iteration af saludformningen, hvor loftets højde er mindsket, er der en lille overvægt af lyd som bliver reflekteret op på øverste balkon, men da denne balkon ikke får så meget direkte lyd som gulvsektionen, kan dette vise sig at være en fordel. Yderligere er der løbende blevet arbejdet med sæderne under balkonen, da dybden

2. Iteration af teatersalens udformning

af dette område ideelt ikke skal være dybere end det er højt (Se ill. 84)

Depth 1 2 3 4

Salens materialitet er tænkt i egetræ i salens loft, samt

5 6

skiftevis akustiske paneler og stofpaneler på salens væg-

7

ge. Taget i loftet opfører sig som en reflektor der fordeler

10

8 9

lyden over sæderne samtidig med at træets akustiske egenskaber gør at lyden får en varm klang. Panelerne på sidevæggene absorberer lyd af forskellige frekvens og vil derfor medvirk til at dæmpe lyden jævnt over hele lydspektret. Salens akustiske respons er dog ikke helt tifress-

3. iteration af teatersalens udformning

tillende, se graf nederst til højre, i flere dele af spektret, især i basområdet, hvor den estimerede efterklang ligger op imod 5,6 sekunder. Dette problem kan behjælpes igennem en videre bearbejdning af materialiteten, samt geometrien i salen, eksempelvis igennem justerbare paneler vægge og loft, der kan ændre de akustiske forhold fra forestilling til forestilling.

ms

STATISTICAL REVERBERATION TIME

(As per traced rays)

6300 5600 4900 4200 3500 2800 2100 1400

Music

Speech 700 100Hz Sabine

1kHz Norris-Eyring

Graf for 3. iteration

130

Millington-Sette

10kHz

Konstruktion - Robot Robot Structural Analysis anvendt til undersøgelse af forskellige konstruktionstilfælde Malteribygningens planer. Bærende system: bjælke understøttet af to søjler samt wires i enderne.

Malteribygningens planer. Bærende system: bjælke understøttet af to søjler samt lægger af på de to facader i enderne.

131

Salens bÌrende system i loftet: gitterkonstruktion understøtter tagdÌkket og spÌnder over 24 m.

Nyttelast

Kategori C2 B A5 C1 C3 A1

LASTER

Salen Personale afdeling, vĂŚrksteder Passage gennemgang, svalegang Restaurant, cafe, kantine, studieomrĂĽder SceneomrĂĽder OmklĂŚdningsrum

4 2,5 2,5 2,5 5 1,5

kN/m^2 kN/m^2 kN/m^2 kN/m^2 kN/m^2 kN/m^2

Snelast For vedvarende/midlertidige lasttilfĂŚlde:

Îź =

Formfaktor for snelast

đ??śđ??śđ?‘’đ?‘’ =

Eksponeringsfaktor - afhĂŚnger af topografi og konstruktions str.

đ??śđ??śđ?‘Ąđ?‘Ą = đ?‘ đ?‘ đ?‘˜đ?‘˜ =

đ?‘†đ?‘† = Îź ∗ đ??śđ??śđ?‘’đ?‘’ ∗ đ??śđ??śđ?‘Ąđ?‘Ą ∗ đ?‘ đ?‘ đ?‘˜đ?‘˜

Termisk faktor Karakteristisk terrĂŚnvĂŚrdi

s=

0,8 1 1 1

kN/m^2

0,8

kN/m^2

Vindlast đ??šđ??šđ?‘Šđ?‘Š = đ?‘?đ?‘?đ?‘ đ?‘ đ?‘?đ?‘?đ?‘‘đ?‘‘ ∗ đ?‘?đ?‘?đ?‘“đ?‘“ ∗ đ?‘žđ?‘žđ?‘?đ?‘? đ?‘§đ?‘§đ?‘’đ?‘’ ∗ đ??´đ??´đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;

Vindkraft pĂĽ hele konstruktionen el. dele af denne: đ?‘?đ?‘?đ?‘ đ?‘ đ?‘?đ?‘?đ?‘‘đ?‘‘ = đ?‘?đ?‘?đ?‘“đ?‘“ =

Konstruktionsfaktor Kraftformfaktor for konstruktion eller delelement

đ?‘žđ?‘žđ?‘?đ?‘? đ?‘§đ?‘§đ?‘’đ?‘’ = Peakhastighedstrykket i referencehøjde đ??´đ??´đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x; =

132

Konstruktionens el. delelementet referenceareal

����

đ??šđ??šđ?‘¤đ?‘¤ = đ?‘?đ?‘?đ?‘ đ?‘ đ?‘?đ?‘?đ?‘‘đ?‘‘ ∗

đ?‘‘đ?‘‘đ?‘’đ?‘’đ?‘’đ?‘’đ?‘’đ?‘’

đ?‘?đ?‘?đ?‘“đ?‘“ ∗ đ?‘žđ?‘žđ?‘?đ?‘? đ?‘§đ?‘§đ?‘’đ?‘’ ∗ đ??´đ??´đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;đ?‘&#x;

eller

Beregning af bjÌlke i BGT BÌrende bjÌlke under planerne, fast simpel og simpel(x3) understøttet.

BjĂŚlken LĂŚngden l 5000 mm 5m SpĂŚndvidde 5m DĂŚk Tykkelse

0,3

Materialedata Beton C30 fck

m

30

MPa

fcd

20,7

MPa

Îľcu

0,0035 0,8

Îť KamstĂĽl S550 fyk

% Îť = 0,8 for beton C<50

550

MPa

fyd

458,3

MPa

Es

210000

MPa

200 0,2 300 0,3 40

mm

20 3 942,5

mm

TvÌrsnitsdimensioner Beton Bredde: Højde:

mm m

BGT

VĂŚgtet tyngdepunkt (hvis flere lag stĂĽl)

Egenlast BjĂŚlke DĂŚk

1,4 35,3

kN/m

Nyttelast StudieomrĂĽde:

12,5

kN/m

BJĂ&#x2020;LKE

StĂĽl Diameter Antal As

1

mm

SITUATION

DĂŚklag

m

Lastkombination CC3: høj konsekvensklasse KFI =

stk mm2 mm

kN/m

đ??şđ??ş = đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ??şđ??ş = đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;

1,1 1,1 1,65

ÎłG= ÎłQ=

Lasten q =

61,0

Bestemmelse af momentbÌreevne Effektive højde d: Kraften i trÌkarmering Fs

260 431969,0

đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E; =

kN/m

đ?&#x2018;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2014;â&#x2030;Ľ1

130,5

MomentbĂŚreevne M

89764774,71 89,8

Bestemmelse af momentpĂĽvirkning fra ydre laster Mmax -30,5

đ??šđ??šđ?&#x2018; đ?&#x2018; = đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018;

N

đ??šđ??šđ?&#x2018;?đ?&#x2018;? = đ??šđ??šđ?&#x2018; đ?&#x2018;

<

đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ =

mm Nmm

đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; 0,8 â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?

kNm

Ved understøtning er det maximale moment Mmax = -100ql2, mellem A og B er det 0,8ql2

kNm

Holder bjÌlken ved ren bøjning?

Mmax

M 89,8

kNm

Efterviser at bjÌlken er normalarmeret Flydetøjning ξyd

0,0022

0,22

%

đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś =

Tøjning i armering ξs

0,0035

0,35

%

đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018; đ?&#x2018; = đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014;

0,04

4

%

Den ultimative tøjning for stül ξu

đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś â&#x2030;¤ đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x2030;¤ đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘

0,22

â&#x2030;¤

0,35

â&#x2030;¤

xund =

20,9

mm

xbal =

160,1

mm

đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ â&#x2030;¤ đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ â&#x2030;¤ đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?

đ?&#x203A;žđ?&#x203A;žđ?&#x2018;&#x201E;đ?&#x2018;&#x201E;,đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; Ď&#x2C6;0,đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013; đ?&#x2018;&#x201E;đ?&#x2018;&#x201E;đ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC;,đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;

đ??šđ??šđ?&#x2018;?đ?&#x2018;? = đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? = đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; 0,8đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ

Nullinjehøjden

kNm

đ?&#x2018;&#x2013;đ?&#x2018;&#x2013;â&#x2030;Ľ1

d=h-c

mm

Kraften i beton i tryk Vandret ligevĂŚgt

-30,5

đ?&#x203A;žđ?&#x203A;žđ??şđ??ş ,đ?&#x2018;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2014; đ??şđ??şđ?&#x2018;&#x2DC;đ?&#x2018;&#x2DC; ,đ?&#x2018;&#x2014;đ?&#x2018;&#x2014; "+" đ?&#x203A;žđ?&#x203A;žđ?&#x2018;?đ?&#x2018;? đ?&#x2018;&#x192;đ?&#x2018;&#x192; "+" ÎłQ,1 Qk,1 " + "

20,9

â&#x2030;¤

đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;&#x201C;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś đ??¸đ??¸đ?&#x2018; đ?&#x2018;

đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018; â&#x2C6;&#x2019; đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ

4

đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ = đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? =

130,5 â&#x2030;¤ 160,1

đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018; đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? + đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018; đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? + đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x153;&#x20AC;đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś

133

Beregning af bjÌlke i AGT BÌrende bjÌlke under planerne, fast simpel og simpel(x3) understøttet.

BjĂŚlken LĂŚngden l 5000 mm 5m SpĂŚndvidde 5m DĂŚk Tykkelse

0,3

Materialedata Beton C30 fck

30

MPa

fcd

20,7

MPa

KamstĂĽl S550 fyk

550

MPa

fyd

458,3

MPa

Es

200000

MPa

200 0,2 300 0,3 40

mm

20 4 1256,6

mm

TvÌrsnitsdimensioner Beton Bredde: Højde: DÌklag Stül Diameter Antal As

A AT ITOI ON N 1 1 A AG G TT U

VĂŚgtet tyngdepunkt (hvis flere lag stĂĽl)

134

m

m mm m mm

stk mm2 mm

Egenlast BjĂŚlke DĂŚk

1,4 35,3

kN/m

Nyttelast StudieomrĂĽde:

12,5

kN/m

Lastkombinationsfaktor Kvasipermanent last Karakteristisk last Korttidslast

0,2 39,2 49,2 10,0

kN/m

kN/m kN/m kN/m

đ??şđ??ş = đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą â&#x2C6;&#x2014; đ??´đ??´đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?1 = đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; + Ď&#x2C6;2 â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?2 = đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; + đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?0 = đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?2 â&#x2C6;&#x2019; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?1

SITUATI

Karakteristisk last Korttidslast

49,2 10,0

kN/m

đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?2 = đ?&#x2018;&#x201D;đ?&#x2018;&#x201D; + đ?&#x2018;&#x17E;đ?&#x2018;&#x17E;

đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?0 = đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?2 â&#x2C6;&#x2019; đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?1

Bestemmelse af nedbøjning for langtidspüvirket bjÌlke alfa for langtidspüvirket = 24 Effektive højde d =

BJĂ&#x2020;LKE

kN/m

260,0

Areal_tvĂŚrsnit A_r,tr =

mm mm^2

Statisk moment S_tr = Nullinjehøjde x =

167,3

Inertimoment I_tr =

571341244,5

Maximale moment for bjĂŚlken = SpĂŚnding i beton

-19595600,0 -19,6 -5,7

Den langtidspüvirkede nedbøjning

-10,3

đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘â&#x2C6;&#x17E; =

đ??´đ??´đ?&#x2018;&#x;đ?&#x2018;&#x;đ?&#x2018;&#x; ,đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą =

âŹ&#x161; đ??´đ??´đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018; + (Îą â&#x2C6;&#x2019; 1)

mm^3

đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;§đ?&#x2018;§đ?&#x2018;§ = đ??´đ??´đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;? + (đ?&#x203A;źđ?&#x203A;ź â&#x2C6;&#x2019; 1)

mm

đ?&#x2018;Ľđ?&#x2018;Ľ =

mm^4 Nmm

đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;&#x2020;đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą đ??´đ??´đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ??źđ??źđ?&#x2018;§đ?&#x2018;§đ?&#x2018;§đ?&#x2018;§,đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą =

âŹ&#x161; đ??´đ??´đ?&#x2018;?đ?&#x2018;?đ?&#x2018;Ąđ?&#x2018;Ą

đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś 2 đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018;đ?&#x2018;&#x2018; + (đ?&#x203A;źđ?&#x203A;ź â&#x2C6;&#x2019; 1)

đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; + đ?&#x203A;źđ?&#x203A;ź

đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;

đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; + đ?&#x203A;źđ?&#x203A;ź

2 đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś1đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; + đ?&#x203A;źđ?&#x203A;ź

đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; â&#x2C6;&#x2014; đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Śđ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;

2 đ??´đ??´đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;Śđ?&#x2018;Ś1đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018; đ?&#x2018;

kNm N/mm^2

mm

Bestemmelse af nedbøjning for korttidspüvirket bjÌlke alfa for korttidspüvirket 6,1 A_r,tr =

mm^2

S_tr =

mm^3

Nullinjehøjde x =

108,0

Inertimoment I_tr =

261084137,2

Maximale moment for bjĂŚlken = SpĂŚnding i beton

-5000000,0 -5 -2,07

Den korttidspĂĽvirkede nedbøjning đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘0 = Sammenligning med vejledende nedbøjning Samlet nedbøjning =

-1,5

mm mm^4 Nmm kNm N/mm^2

mm

-11,7 mm

Vejledende nedbøjning for etagedĂŚk: đ??żđ??ż đ?&#x2018;˘đ?&#x2018;˘ â&#x2030;¤ 400 Sammenligning -11,7

<

12,5 135

Å SØJLEELEMENT

Beregning af søjle i BGT Lameller udformet som bærende søjler på facaden Søjlen Søjlelængde: 5200 mm 5,2 m Søjlens opland Bredde 2,1 m Længde 1,9 m Areal 3,99 m2 Dæk svalegang Tykkelse

0,3

m

Tagdæk Tykkelse

0,3

m

Materialedata Beton C30 fck fcd

30 20,7

εcu

0,035

Kamstål S550 fyk

136

550

MPa MPa %

MPa

LAST PÅ SØJLEELEME

Stål Diameter Antal

16 2

As

402,1

Laster Egenlast Søjle Dæk_Svalegang Dæk_Tagdæk

mm stk mm2

3,7 28,2 28,2

kN

Nyttelast Svalegang

9,975

kN

Snelast

3,192

kN

kN kN

𝐺𝐺 = 𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑡𝑡𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏 ∗ 𝑉𝑉𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 ∗ 𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡

𝐺𝐺 = 𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑡𝑡𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏 ∗ 𝐴𝐴𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑 ∗ 𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑 ∗ 𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡 𝐺𝐺 = 𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑡𝑡𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏𝑏 ∗ 𝐴𝐴𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑 ∗ 𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑𝑑 ∗ 𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡

Lastkombination CC3: høj konsekvensklasse KFI =

1,1

γG = γQ =

1,1 1,65 0,6 1,5

ψ0 = Straf = Lasten q =

𝑞𝑞 =

𝑗𝑗≥1

for snelast kombineret med dominerende nyttelast i kategori E (erhverv)

𝛾𝛾𝐺𝐺 ,𝑗𝑗 𝐺𝐺𝑘𝑘 ,𝑗𝑗 "+" 𝛾𝛾𝑝𝑝 𝑃𝑃 "+" γQ,1Q k,1 " + " 𝛾𝛾𝑄𝑄,𝑖𝑖 ψ0,𝑖𝑖 𝑄𝑄𝑘𝑘,𝑖𝑖 𝑖𝑖≥1 128,4 kN

Bestemmelse af betontrykspænding Inertimoment af tværsnit =

2,25E+08

Slankhedsforhold λ =

60,04443

mm4

𝐼𝐼 =

λ=

1 ∗ 𝑏𝑏 ∗ ℎ3 12 𝑙𝑙𝑠𝑠

𝐼𝐼 𝐴𝐴𝑐𝑐

Startelasticitetsmodul E0crd =

20689,7

MPa

Kritisk betontrykspænding =

15,2

𝐸𝐸0𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 ≤

MPa

𝜎𝜎𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 =

Bestemmelse af kritisk normalkraft α=

21

1000 ∗ 𝑓𝑓𝑐𝑐𝑐𝑐 0,75 𝐸𝐸𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐

𝑓𝑓𝑐𝑐𝑐𝑐 𝑓𝑓𝑐𝑐𝑐𝑐 ∗ λ2 1+ 2 𝜋𝜋 ∗ 𝐸𝐸0𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐

𝐸𝐸𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 =

51000 fck ∗ γm fck + 13

afhængig af betontype

Første kritiske normalkraft N =

582,6

kN

Anden kritiske normalkraft N =

638,9

kN

Tredje kritiske normalkraft N =

836,5

kN

Dermed 𝑁𝑁𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 =

582,6

kN

𝑁𝑁𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 ≤

𝜎𝜎𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 𝐴𝐴𝑐𝑐 + 𝛼𝛼𝐴𝐴𝑠𝑠 𝜎𝜎𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 𝐴𝐴𝑐𝑐 + 𝑓𝑓𝑦𝑦𝑦𝑦 𝐴𝐴𝑠𝑠 𝜎𝜎𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 𝐴𝐴𝑐𝑐 (1 + 0,04𝛼𝛼)

Holder søjlen? 𝑁𝑁𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 ≥ 𝑁𝑁𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 582,6

>

128,4

137

Indeklima Be15 Det kan konkluderes at den helt store post til energirammen er belysning. Der vil nødvendigvis være et stort behov for belysning i et byggeri på ca 11.000 m2 og det er derfor være en stor udfordring af få energirammen til at gå op, når bidraget fra lys udgør op mod 60% af den tilladelige værdi. Dog ligger energirammen relativt tæt på det tilladelige og det kan derfor overvejes hvorvidt der kan søges dispensation eller tillæg til energirammen for et byggeri af denne størrelse.

138

Indeklima BSim og dagslysanalyser Igennem designprocessen er BSim anvendt som en indflydelsesrig faktor i forhold til at bedømme, hvorvidt indeklimaet overholder en acceptabel grÌnse for bl.a. temperaturer i de forskellige rum.

Desuden er dagslysfaktoren analyseret for de forskellige forslag, og dermed supplerer denne det endelig valg for vinduesplaceringer.

Publikumssalen

139

140

Passagen udført med fuldt tagvindue, syd-nord strÌkning

141

Passagen udført med mindre tagvinduer, syd-nord strÌkning

142

Kontorer mod nord pĂĽ niveau 2

143

Kantine mod nordvest pĂĽ niveau 2

144

Berening af CO2- koncentration

145

Beregning af trybtag tilopblandings ventilationssystem

146

Beregning af trybtag tilopblandings ventilationssystem

147

Dagslysanalyser

Niveau 0 - terrĂŚn

N

Niveau 1 - 6 m

Niveau 2 - 10 m

148